SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) For RENHOLD og UKRUDTSBEKÆMPELSE på vejstrækninger. på UDFØRELSESKRAV

SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) For RENHOLD og UKRUDTSBEKÆMPELSE på vejstrækninger på UDFØRELSESKRAV

UDBUD 2008 - Vejdrift side 2 af 43 Indholdsfortegnelse: Særlig Arbejdsbeskrivelse for renhold af arealer og udstyr m.m. på veje... 3 Elementbeskrivelser... 13 Elementbeskrivelser Befæstede arealer... 13 Elementer på ubefæstede arealer... 20 Udstyrs-elementer... 23 Særlig arbejdsbeskrivelse for Servicearbejde... 25 Særlig arbejdsbeskrivelse for ukrudtsbekæmpelse... 30 Elementbeskrivelser... 40 Side BILAG RENH1 Renhold på tilstandskrav KORT1 Kort over vejnettet med rastepladser

UDBUD 2008 - Vejdrift side 3 af 43 Særlig Arbejdsbeskrivelse for renhold af arealer og udstyr m.m. på veje 0. Generelt 0.1 Alment Denne Særlige Arbejdsbeskrivelse omfatter renhold af arealer og udstyr m.m. på veje. Arbejdsbeskrivelsen omfatter følgende opgaver: 1. Renhold af befæstede arealer. 2. Renhold af ubefæstede arealer. 3. Renhold af udstyr. 4. Servicearbejde. Vejens arealer og udstyr m.m. er beskrevet som elementer jf. Vejdirektoratets strategi for renhold, samt denne arbejdsbeskrivelses pkt. 1-4 elementbeskrivelser. Elementbeskrivelserne er opbygget så de indeholder: Definition af elementet og beskrivelse af, hvor det kan forekomme og hvorledes renhold udføres. Beskrivelse af til elementets vedligehold: Renhold omfatter IKKE broer og tunneller. På statsveje og stier ved broer og tunneller gennemføres renhold af areal og udstyr som på det øvrige statsvejsnet. 0.1.1 Bygherrens ydelser Følgende materiale vil kunne stilles til rådighed i forbindelse med udførelsen. Faste digitale billeder på nettet (Vejen i billeder) Findes her: http://www.vejsektoren.dk/wimpdoc.asp?page=document&objno=97856 Digitale grundplaner over alle statens veje Grænsedragningsplaner (foreligger 1/1 2009) Adgang til mængdeudtræksprogrammet roadbase, der kan hentes gratis på www.vdvejdrift.dk og klikke på roadbase2008og derefter på Download og installering. 0.1.2 Entreprenørens ydelser Entreprenørens ydelser omfatter alle arbejder og leverancer til opnåelse af de beskrevne kvalitetsniveauer. På arealer hvor det på grund af geometri, vejudstyr eller parkerede biler ikke er muligt at renholde maskinelt, renholdes manuelt. Entreprenøren har

UDBUD 2008 - Vejdrift side 4 af 43 tilbagemeldingspligt ved ændringer og forhold som har betydning for bygherrens optegnelser. Opsamlet hittegods, meddeles ejeren/politiet og afleveres til politiet i fornødent omfang. Ved konstatering af forurening og skader skal dette omgående rapporteres til bygherren. Oprydning og afhjælpning vil ske ved beredskabsmyndigheden/bygherrens foranstaltning. Stort affald og problem affald må ikke forekomme på vejenes areal og skal fjernes omgående efter, at entreprenøren har konstateret affaldet eller har fået besked derom. Entreprenøren skal være opmærksom på, at kravet omfatter stort affald uanset vægt eller omfang. Ved indsamling af stort affald undersøges for spor der kan afsløre hvem der er ejer/forurener. Hvis ejer findes, opgør entreprenøren sit tidsforbrug ved håndtering af affaldet og særskilt regning fremsendes til bygherre. Trafikfarligt affald, som kræver akut fjernelse, kan udføres ved anden entreprenør. Såfremt bygherren ønsker entreprenørens assistance i forbindelse med oprydning og afmærkning efter forurening med farlige stoffer samt efter trafikuheld m.v., vil dette blive rekvireret i hvert enkelt tilfælde og afregnet som regningsarbejde. Affald, bortset fra affaldssække, skal sorteres før aflevering til deponi eller forbrænding. Affald skal håndteres i henhold til modtagekommunens affaldsregulativ. Entreprenøren skal opgøre affaldsmængder, opgjort på følgende kategorier samt bortskaffelsessteder: AFFALD Gadeopfej Dagrenovation Storskrald 2009 Mængde Forbrænding Deponering Endvidere skal entreprenøren opgøre forbrug af brændstof i forbindelse med gennemførelse af driftsarbejderne. Opgørelsen kan ske på baggrund af registrerede driftstimer af det anvendte materiel. Opgørelserne skal danne baggrund for bygherrens årlige miljøredegørelse. Endvidere skal entreprenøren opgøre omfanget af evt. arbejdsskader etc.

UDBUD 2008 - Vejdrift side 5 af 43 Alle afgifter til deponering af affald (inkl. transportomkostninger) skal være indeholdt i enhedspriserne. Dette er gældende for f. eks. tømning af slamtanke, fejning, renovation og opsamlet affald, samt evt. transportomkostninger ved samme. Skader som entreprenøren forvolder i forbindelse med renhold skal registreres og omgående meddeles bygherren for aftale om udbedring. Entreprenøren skal acceptere at anden entreprenør udføre mindre reparationsarbejder af rabatskader i forbindelse med vedligehold af autoværn. 0.2 Kvalitetskrav Renhold udbydes på udførelseskrav. Der kan afgives alternativ pris på tilstandskrav. Ved udførelseskrav forstås, at arbejderne efter bygherrens rekvisition skal gennemføres således, at det fastsatte kvalitetskrav er overholdt umiddelbart efter, at arbejdet er udført. Umiddelbart = samme dag som arbejdet er færdigmeldt. Ved længere sammenhængende strækninger skal der ske en daglig færdigmelding. For arbejder til udførelseskrav fastlægger Vejdirektoratet omfanget af og tidspunkt for de enkelte arbejder, der skal udføres og entreprenøren udarbejder efterfølgende en arbejdsplan indeholdende den nødvendige tid, mandskab og materiel. Fra et arbejde bestilles til udførelse i marken må gå højst 1 uge og den bestilte arbejdsproces skal være færdigudført indenfor 14 dage. På veje med ÅDT større end 10.000 sker fjernelse af stort affald og problemaffald på elementet R01-Kørebane ved beredskabet. Hærværk defineres som alt som folk ødelægger med vilje. Hærværk udbedres som regningsarbejde. 0.3 Kategorier af snavs og affald Snavs og affald er inddelt i seks kategorier: løst snavs, fast snavs, mindre affald, større affald, stort affald og problemaffald. Der er opstillet et kvalitetskrav for hver snavs/affaldskategori for hvert element. Snavs Løst snavs Omfatter snavs på udstyr/inventar og er partikler der kan fjernes ved fejning eller vask, f.eks.: Pløre, støv, insekter, sand, fugleklatter, edderkoppespind o.l. Fast snavs Omfatter fast snavs på udstyr/inventar og kræver mekanisk fjernelse eller anvendelse af kemiske produkter, f.eks.:

UDBUD 2008 - Vejdrift side 6 af 43 Tjære, graffiti, olie, trafikfilm, alger o.l. Affald Mindre affald Omfatter affald, der f.eks. kan fjernes mekanisk ved fejning, rivning eller sugning, f.eks.: Naturligt mindre affald som sand, grus, visne blade o.l. Øvrigt mindre affald af størrelse som cigaretskod, kapsler, cigaretpakker, ispapir o.l. Større affald Større affald kan i nogen udstrækning fjernes mekanisk ved fejning, sugning o.l. Afhængigt af affaldets størrelse og lokalisering, må der påregnes en del manuel indsamling. Større affald er også affald, der kan indebære en sundhedsrisiko, både når det bliver liggende og i forbindelse med indsamling, f.eks.: Aviser, bæreposer, drikkebægre, pizzabakker, plasticflasker, dåser fra øl og vand, sten, mursten o.l. Generende/farligt større affald som glasskår, glasflasker, menneske-, hunde- og andre dyreekskrementer, is- og madrester o.l Stort affald Stort affald må påregnes altid at skulle indsamles manuelt. Stort affald er affald, der ved sin størrelse er en fare ved påkørsel, f.eks.: Møbler, hårde hvidevarer, byggeaffald, cykler, bildele herunder dækrester, renovationssække, kasser, grene, plastikstykker større end alm. plastikbæreposer o.l. Døde dyr (pindsvin, katte, hunde, hare, ræve, rådyr o.l.). Problemaffald Problemaffald er affald der enten lovmæssigt eller på anden vis kræver særlig håndtering, f.eks.: Olie- og kemikalierester samt spild heraf, kanyler, medicinrester, slagteriaffald. 0.4 Kvalitetsniveauer for renhold. Kvalitetskravet er defineret i fire niveauer: intet, begrænset, spredt og udbredt. Intet Snavs og affald kan ikke ses/ må ikke forekomme. Begrænset Snavs og affald forekommer enkelte steder. Spredt Snavs og affald forekommer pletvis flere steder dog ikke i større lokale

UDBUD 2008 - Vejdrift side 7 af 43 ansamlinger således at det dominerer helhedsindtrykket. Udbredt Snavs og affald forekommer i et omfang så det dominerer helhedsindtrykket og evt. kan forringe/reducere funktion eller udseende af element. 0.5 Materialer De benyttede rengøringsmidler og forbrugsmaterialer skal være biologisk nedbrydelige og af en sådan beskaffenhed, at de ikke er skadelige. Materialerne skal være miljømærket, godkendt iht. ISO 14.001 eller EMAS. Endeligt valg af materialer skal ske efter en samlet vurdering af arbejdsmetode og anvendte materialer. Den kombination, der giver mindst mulig miljø- og sundhedsbelastning skal vælges. Anvendelse af rent sekundavand, eksempelvis opsamlet regnvand, vil kunne ske efter nærmere aftale med Vejdirektoratet. Anvendelse af kemikalier ud over anerkendte rengøringsmidler må kun finde sted efter skriftlig tilladelse fra Vejdirektoratet og skal dokumenteres i en rapport med detaljeret angivelse af middel, forbrug og sted. Vejdirektoratets tilladelse forudsætter, at entreprenøren har undersøgt mulige alternativer og at disse er fundet uhensigtsmæssige ud fra en samlet vurdering omfattende miljø og økonomi. 0.6 Udførelse Entreprenøren skal gennemføre arbejdet trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt, og på en sådan måde, at gener for vejens brugere og naboer minimeres. Inden arbejdet udføres skal der ansøges om rådighedstilladelse hos trafikal drift i vejcentret i henhold til Instruks om afmærkning af vejarbejder på statsvejnettet. Spærretider skal endvidere overholdes med mindre andet er aftalt på jobbet. Der gives ikke generel dispensation i forhold til de gældende spærretider. I Vejcenter Midt- og Vestjylland er spærretider gældende for stationære vejarbejder, der medfører kørebaneindsnævring, hastighedsbegrænsning eller lignende. Nødspor, rabatter, grøfter og helleanlæg er ikke en del af kørebanen og derfor heller ikke omfattet af spærretider. (excl. Motorvejene M64, M 66 og M 68) Bevægelige vejarbejder (græsslåning, brøndsugning, kantstensfejning) er tilladt på alm. Hovedlandevej (excl. Motorvejene M64, M 66 og M 68) i spærretiden. Under arbejdets udførelse skal renholdelsesmateriel på kørebane og i nødspor køre i den pågældende vejbanes færdselsretning.

UDBUD 2008 - Vejdrift side 8 af 43 I usigtbart vejr må der ikke foregå nogen form for arbejdsaktiviteter på kørebanen undtagen de, der er absolut nødvendige for at sikre trafikanterne. Berørte trafikarealer skal være rengjort hver dag ved arbejdstids ophør. Arbejderne skal indstilles så betids, at der ikke arbejdes på kørebaner når vejrliget (sne, slud, regn, tåge) gør, at der ikke er fri oversigt svarende til 2 gange stopsigt: 50 km/t = 110 m 60 km/t = 150 m 70 km/t = 190 m 80 km/t = 240 m 90 km/t = 290 m. 110 km/t = 420 m 130 km/t = 540 m. Materiellet skal være afskærmet således at sten og andre løse genstande ikke kastes mod trafik eller personer, samt at snavs og affald ikke kastes ud over færdsels- og/eller naboarealer. Renhold gennemføres efter en af bygherren godkendt arbejdsplan og det antal gange, der er anført i tilbudslisten. Renhold skal udføres således, at elementet ved arbejdets afslutning har kvalitetsniveau som beskrevet under elementet. Til orientering kan det oplyses, at der i tidligere år er indsamlet følgende affaldsmængder: 2005 2006 2007 Vejopfej 114t 274t 394t Opsamlet affald 171t 130t Mængderne er i alt indsamlede mængder fra sideanlæg og veje. 0.7 Faktorer af betydning for renhold. Omfanget af renhold er påvirket af en række faktorer, der har betydning for hvordan arbejdet tilrettelægges og udføres på bedst mulig måde. Vejtype Motorvej (Mv) Motortrafikvej (Mtv) Hovedlandevej (Hldv) Årsdøgntrafik Da trafikintensiteten har betydning for belastningen for hvor meget affald der kommer på de enkelte vejstrækninger og på de enkelte sideanlæg oplyses vejenes årsdøgntrafik. Renholdningsindsatsen knyttes til følgende kategorier i årsdøgntrafik: 0-10.000 (lilla) Kat. A 10.000-20.000 (grøn) Kat. B 20.000-40.000 (blå) Kat. C > 40.000 (rød) Kat. D

UDBUD 2008 - Vejdrift side 9 af 43 Vejene kan have forskellig årsdøgntrafik på delstrækninger. Se bilag KORT1. Kortet er forenklet og vurderet ud fra højeste årsdøgntrafik. Enkelte, veje er dog delt i flere kategorier. 0.8 Kontrol og dokumentation Land eller by Der skelnes mellem renhold i by og land. Land er strækninger i det åbne land ekskl. ramper og sideanlæg. Ramper Disse steder renholdes som by, da bilisterne kaster mere affald disse steder og færdslen foregår i et lavere tempo end på vejene. Sideanlæg Sideanlæg er fx rastepladser inkl. til- og frakørselsramper, mindesmærker med parkeringsareal og havne. Perioder I ferieperioder færdes flere trafikanter på vejene og derfor forekommer der en øget mængde snavs og affald i disse perioder. Tværprofil Vejens tværprofil har betydning for synligheden af affald. For trafikanterne på vejen ses affald tydeligst på afgravningsskråninger. Beplantning Træer og buske langs vejen udgør en barriere for flyvende affald (fx. papir- og plastikposer) og derfor vil den slags affald ses tydeligt, hvis det fanges i grenene. Vejdirektoratets vision med samarbejdet om kvaliteten af det udførte arbejde i vejdriftsentrepriserne, er, at dette forankres i Vejdirektoratets værdier: - Troværdighed - Samarbejde - Engagement - Kreativitet - Kompetence Sigtet med kvalitetsstyringen er overordnet, at de strategiske målsætninger opfyldes - sikkerhed for trafikanter - sikkerhed for de udførende - fremkommelighed - bevaring af vejkapital - trafikanttilfredshed - miljøhensyn Disse strategiske målsætninger indgår i partnering samarbejdet og er i relevant og muligt omfang gjort målbare Det er en del af partnering samarbejdet, at kontrol gennemføres med henblik på i fællesskab at sikre den korrekte udførelse første gang. Kontrol ses derfor

UDBUD 2008 - Vejdrift side 10 af 43 som en samlet indsats med brug af de mest hensigtsmæssige ressourcer hos entreprenør og Vejdirektoratet Detaljeret beskrivelse af kontrol fremgår af Bilag SB-5 og består af følgende: Kvalitetsstyring og miljøledelse: Kvalitet Miljøprocedure Arbejdsprocedurer Kontrolplan og dokumentation Beredskabsplan for miljø og arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Plan for sikkerhed og sundhed Koordinering af sikkerheds og sundhedsarbejdet 0.8.1 Generelt Projektgennemgang Projektgennemgang er en detaljeret gennemgang af den indgåede aftale, herunder de juridiske forhold (tidsfrister m.v.), arbejdernes gennemførelse samt gennemførelse af kontrol og dokumentation af det udførte arbejde. Resultatet af projektgennemgangen dokumenteres af bygherren. Kvalitetssikrings- og miljøledelsesplan Entreprenørens kvalitetssikrings- og miljøledelsesplan (KS/ML-plan) skal som minimum indeholde: Resultat af projektgennemgang. Arbejdsplan iht. FB 9 stk. 1. Dokumentation iht. FB 11 stk. 1 Beskrivelse af metoder og arbejdsrutiner. Liste over materiel, som påregnes anvendt til arbejdet med oplysninger om type, årgang, fabrikat og antal. Kontrolplaner. Entreprenørens frekvens for egenkontrol, herunder de specielle forhold, som kan være gældende f.eks. i forbindelse med helligdage og ferier og i områder med tæt trafik, ved særlige virksomheder og i forbindelse med særlige arrangementer, m.v., hvor tilsynsfrekvensen kan afvige. KS/ML-planen og eventuelle revisioner skal godkendes af bygherren. 0.8.2 Kontrol og dokumentation Kontrol foretages som visuel kontrol. Den samlede kontrol består af: entreprenørens egenkontrol, Vejdirektoratets stikprøvekontrol Hyppigheden af kontrol er afhængig af årsdøgntrafikken, lokaliteten (land, by, rampe eller sideanlæg) og årstid.

UDBUD 2008 - Vejdrift side 11 af 43 I ferieperioder færdes flere trafikanter på vejene - dermed forventes der flere brugere af vejene og behovet for renhold øges. For at sikre, at renholdsniveauet også i disse perioder overholder det beskrevne kvalitetskrav skal der ske hyppigere kontrol. Omfanget af kontrol skal sikre, at der leveres den bestilte kvalitet. Resultatet af gennemførte kontroller sammenfattes i en dokumentation til Vejdirektoratet. Kontrol og dokumentation er en del af arbejdets gennemførelse. Entreprenørens egenkontrol Egenkontrol er den kontrol, som entreprenøren gennemfører for at kunne dokumentere kvaliteten af de af ham udførte arbejder. Egenkontrollen er 2-delt i en "daglig" dokumentation og i en egen stikprøvekontrol. Det vil sige, at den indeholder: En daglig indmelding fra medarbejderen i marken, hvoraf det fremgår, hvilket arbejde der er udført, om det er udført til kvalitetskravet og om der eventuelt har været afvigelser i arbejdet. Denne indmelding signeres af den medarbejder som har udført arbejdet. Entreprenørens stikprøvekontrol af min. 10 % af eget arbejde. Dokumentation Medarbejderindmelding Princip for opbygning af et skema til medarbejderindmelding. Der er felter som kan "fortrykkes" så der ikke skal skrives i marken. "Renhold af " kan udfyldes i forvejen eller der kan alternativt laves flere valgmuligheder hvor den aktuelle opgave kan afkrydses. Medarbejderindmelding Jeg bekræfter, at arbejdsopgaven er udført til den ønskede kvalitet Renhold af:...element Dato Vejens nr. Km Fra Km Til Bemærkning når noget ikke er orden Alt i orden Signatur Entreprenørens stikprøvekontrol Entreprenørens stikprøvekontrol kan dokumenteres på skemaer. Herpå noteres om hvert forekommende element opfylder kvalitetskravene til beskrevet acceptkriterium. Eventuelle fejl og mangler noteres i feltet Bemærkninger og uddybes/specificeres. Det noteres, når kontrollanten konstaterer, at den anførte mangel er udbedret. Der kvitteres med kontrollantens initialer og dato.

UDBUD 2008 - Vejdrift side 12 af 43 Generelt Entreprenøren opbevarer dokumentation for gennemført kontrol. Dokumentationen fremsendes til bygherren, såfremt dette ønskes. Vejdirektoratets stikprøvekontrol For at sikre sig at den rette kvalitet leveres, påregner Vejdirektoratet at foretage stikprøvekontrol af ca. 5 % af entreprenørens arbejde. Entreprenøren er på forlangende forpligtet til at være til stede. Hvis kvalitet og dokumentation ikke er opfyldt jævnfør ovenstående, udløses bod i henhold til FB en. Dokumentation for arbejdsmiljø: Omfatter: optaget materiale bortskaffet materiale forbrugt materiale arbejdsmiljø og opgøres i dagsrapporter og indberettes hvert kvartal i Vejdirektoratets skema til miljø- og arbejdsmiljøregistrering, som anført i FB en.

UDBUD 2008 - Vejdrift side 13 af 43 1.0 Elementbeskrivelser Renhold omfatter en række enkeltelementer, som skal renholdes. Disse elementer kan inddeles i 3 grupper. 1. Befæstede elementer 2. Ubefæstede elementer 3. Udstyr 1.1 Elementbeskrivelser Befæstede arealer Skemaet nedenfor viser de elementer (fra R01 R22), som er en del af det befæstede vejareal. Det er desuden angivet med kryds, hvilke materialer elementernes overflade kan være opbygget af. Befæstet vejareal: Element På kørebane R01 x x x Belagt Nødspor R02 x Midterrabat R03 x x Cykelsti R04 x x x Fortov R05 x x x Helle R08 x x x Skillerabat R09 x x x Rundkørsel R10 x x x Kantsten R11 x x x Overkørsler R12 x x Sidevejstilslutning R13 x x Spærreflade R14 x Holdepladser R16 x x x Vandrender R22 x x Uden fuger Med fuger Løs belægning Metal Plastic Uden fuger omfatter tætte faste belægninger af asfalt eller beton. Med fuger omfatter belægninger af belægningssten, fliser, chaussésten, brosten eller græsarmering. Løs belægning omfatter grus, jord eller perlesten Metal omfatter kantafgrænsninger udført i jern, aluminium, stål mv. Plastic omfatter kantafgrænsninger udført i plastic. Generelt: I alle befæstede flader skal alle riste og dæksler renholdes svarende til den overflade, de ligger i.

UDBUD 2008 - Vejdrift side 14 af 43 R01 På Kørebane Kørebanen er den del af vejen, der er bestemt for kørende incl. færdselsarealer i rundkørsler, dog ikke cykelsti og cykelbane. Dette er incl. Overkørselsareal i rundkørsler. Overkørselsareal er en del af et kørebaneareal, forsynet med ru eller ujævn belægning beregnet på at det benyttes af tunge køretøjer med stort pladsbehov, men ikke af mindre køretøjer. Befæstede kørebaner kan have overflader af asfalt, beton, belægningssten og brosten/chaussésten. Befæstede kørebaner forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) incl. ramper. Fejes i vejens højre side i kørselsretningen langs kørebanekant og incl. kantbane. Hvor der ikke er kantsten eller andet tilstødende, belagt areal, skal der fejes i 1,2 m bredde og 30 cm ud over belægningskant. Hvor der er kantsten/svingsten skal der fejes/suges i 1,5 m bredde op til kantsten. Der fejes typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10. R02 Belagt nødspor Nødspor er placeret direkte ved kørebanen til henstillen af nedbrudte motorkøretøjer og anvendelse for udrykningskøretøjer. Nødspor er anlagt, når vejens primære funktion er at betjene fjerntrafik. Befæstede nødspor kan have overflader af asfalt eller beton. Befæstede nødspor forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) incl. ramper. Hvor der er belagt yderrabat, kantsten eller asfaltvulster skal der fejes/suges i 1,5 m bredde op til kantsten. Belagt yderrabat er fx. foran støjmure, støttemure, spuns mm. eller der står et autoværn foran. Hvor der ikke er andet tilstødende, belagt areal (jf. ovenstående), skal der fejes i 1,2 m bredde og 30 cm ud over belægningskant. Der skal fejes typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10. R03 Midterrabat Midterrabatten er et færdselsfrit areal som adskiller to kørebaner, der ligger i fælles tracé og har modsatrettede trafikstrømme. Befæstede midterrabatter kan have overflader af asfalt, beton, belægningssten og brosten/chaussésten. Befæstede midterrabatter forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Hele midterrabatten skal fejes/suges i fuld bredde. Der fejes/suges typisk 1 gange årligt inden den 15/4.

UDBUD 2008 - Vejdrift side 15 af 43 R04 Cykelsti En cykelsti er en sti langs vej eller i eget tracé beregnet for cykeltrafik, og adskilt fra eventuel kørebane og fortov ved rabat eller kantsten. Herunder regnes også cykelbaner og kantbaner. Befæstede cykelstier kan have overflader af asfalt, belægningssten, og løs belægning. Befæstede cykelstier forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Jord må ikke erodere ind over cykelstien. I fald dette ses, skal det meddeles til Vejdirketoratet. Hele cykelstien feje/suges i fuld bredde. Hvor der er kantsten skal der fejes/suges i 1,5 m bredde op til kantsten. Hvor der ikke er kantsten eller andet tilstødende, belagt areal, skal der fejes i fuld bredde og 30 cm ud over belægningskant. Der fejes/suges typisk 2 gange årligt inden den 15/4 og 31/10.. R05 Fortov Fortovet er den del af en vej som er bestemt for fodgængere og er adskilt fra kørebane og eventuel cykelsti. Befæstede fortove kan have overflader af asfalt, belægningssten, græsarmering og løs belægning. Befæstede fortove forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Jord må ikke erodere ind over fortovet. I fald dette ses, skal det meddeles til Vejdirketoratet. Fortov skal fejes/suges i fuld bredde. Hvor der ikke er andet tilstødende, belagt areal, skal der fejes i fuld bredde og 10 cm ud over belægningskant. Der fejes/suges typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10.

UDBUD 2008 - Vejdrift side 16 af 43 R08 Heller En helle er et hævet areal omgivet af gående og/ eller kørende trafik på alle sider og bestemt til at lede trafikstrømme og/eller beskytte trafikanter. Der anvendes normalt følgende helletyper: Primær- og sekundærheller anvendes til kanalisering af trafik på primær-/sekundærvej i et vejkryds. Delehelle adskiller kørespor for trafik i samme retning. Under heller høre også det forsænkede areal til passage af fodgængere. Heller som er en del af rundkørsler behandles og plejes under dette element. Befæstede heller kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning. Befæstede heller forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Hele hellen skal fejes/suges i fuld bredde og 10 cm ud over belægningskant. Udføres typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10. R09 Skillerabat En skillerabat er et færdselsfrit areal, der tjener som adskillelse mellem 2 forskellige typer færdselsarealer f.eks. kørebane og cykelsti. Omfatter også skillerabat mellem autoværn fx. ved parallelramper. Befæstede skillerabatter kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning Befæstede skillerabatter forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Hele skillerabatten skal fejes/suges i fuld bredde og 10 cm ud over skillerabattens kant Der fejes/suges typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10..

UDBUD 2008 - Vejdrift side 17 af 43 R10 Rundkørsel En rundkørsel er et vejkryds, hvor et antal vejgrene (normalt tre, fire eller fem) er tilsluttet en ensrettet kørebane anlagt cirkulært omkring en centralt placeret midterø. Vejgrenene benævnes sekundærveje. Til rundkørslen hører et antal heller som skal lede trafikstrømmen. Midterøen er en helle placeret centralt i rundkørslen hvorom trafikken cirkulerer. På vejgrenene kan der være sekundærheller som anvendes til at kanalisere trafikken. Til dette element hører hele det befæstede areal i rundkørslen: kørebane, midterøen, fortov, cykelstier, overkørselsarealer og evt. minirundkørslers overkørbare midte samt tilhørende heller. Ligeledes omfatter elementet 50 m ud ad alle tilsluttede statsveje. Befæstede rundkørsler kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning Befæstede rundkørsler forekommer på Motortrafikveje og Hovedlandevej Hele arealet skal fejes-suges. Hvor der er kantsten skal der fejes/suges i fuld bredde op til kantsten Hvor der ikke er kantsten eller andet tilstødende, belagt areal, skal der fejes i fuld bredde og 10 cm ud over belægningskant. Der fejes/suges typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10. R11 Kantsten Kantsten er Aflange sten eller blokke, der sættes for at markere grænser eller markere niveauforskelle mellem fortov, cykelsti, kørebane, rundkørsler, midterrabat og/eller heller. Dette element omfatter også renhold langs svingsten og new jersey-autoværn, hvor den afvisende del består af beton i speciel geometrisk udformning i hele konstruktionens højde, samt langs kantbjælker og kantsten på bygværker der bærer en statsvej. Kantsten kan have overflader af beton, granit, plastic eller metal. Kantsten forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Asfaltvulster vedligeholdes som kantsten. Fejebredden er mindst 1 m langs kantsten (= langs den lodrette kant) samt på toppen af kantstenen og 10 cm ud over kantsten Der fejes/suges typisk 6 gange årligt, jævnt fordelt indenfor perioden 15/4 til 31/10.

UDBUD 2008 - Vejdrift side 18 af 43 R12 Overkørsler En overkørsel er; - en lokalvejs tilslutning til en trafikvej eller en anden lokalvej etableret som et hævet niveau med afvigende belægning i forlængelse af den vigtigere vejs rabat og/eller fortov, eller som gennemgående fortov og/eller cykelsti på den vigtigere vej. - en adgang til en vej eller sti fra en vej, sti. Befæstede overkørsler kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning Befæstede overkørsler forekommer på Hovedlandeveje Hele overkørslen fejes/suges i fuld bredde og 10 cm ud over belægningskant.. Der fejes/suges typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10. R13 Sidevejstilslutning En sidevejstilslutning er en adgang til én vej eller sti fra en vej, sti eller ejendom. Her medregnes kun sidvejstilslutninger med B11-tavler eller hajtænder. Befæstede sidevejstilslutninger kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning Befæstede sidevejstilslutninger forekommer på Hovedlandevej Der skal fejes/suges til vejskel (se grænsedragning) og der fejes 10 cm ud over belægningskant. Udføres typisk 2 gange årligt inden/op til 15/4 og 31/10. R14 Spærreflade En spærreflade er et skraveret eller helt hvidmalet areal på kørebanen, på hvilket der ikke må køres, standses eller parkeres. Spærreflader kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning Spærreflader forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Hele spærrefladen fejes/suges. Hvor der ikke er andet tilstødende, belagt areal (jf. ovenstående), skal der fejes i 1,2 m bredde og 30 cm ud over belægningskant. Efter fejning af spærreflader med acodræn skal disse oprenses for nedfejet snavs. Må kun fejes med selvopsugende maskine. Der skal fejes typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10.

UDBUD 2008 - Vejdrift side 19 af 43 R16 Holdeplads En holdeplads er en buslomme eller vigeplads beregnet til brug for de mindre standsninger og ophold som busser, rutebiler eller passagerer foretager for at optage og afsætte passagerer. Befæstede holdepladser kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning Befæstede holdepladser forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Hele holdepladsen skal fejes/suges. Hvor der ikke er andet tilstødende, belagt areal, skal der fejes i fuld bredde og 10 cm ud over belægningskant. Der fejes/suges typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10. R22 Vandrender Dybderender til afledning af overfladevand Kan være udført i asfalt, beton, belægningssten eller granit. Forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej). Vandrender fejes i fuld længde og bredde og nedløbsriste oprenses for snavs og affald. Vandrender renholdes typisk 2 gange årligt

UDBUD 2008 - Vejdrift side 20 af 43 1.2 Elementbeskrivelser - ubefæstede arealer Skemaet nedenfor viser de elementer (fra R30 R45), som er en del af det ubefæstede vejareal. Det er desuden angivet med kryds, hvilke materialer elementernes overflade kan være opbygget af. Element Græsbelagt Nødspor R31 x Midterrabat R32 x x x x x x Helle R33 x x x x Skillerabat R34 x x x x Rundkørsel- midterø R35 x x x x x x Yderrabat -Ubefæstet langs vej (0-3m) R37 x x x x Yderrabat Ubefæstet langs vej (0-3m) Ramper, R38 byer Yderste rabat Fra 3 m og til skel (3 x m) og R39 x x x x øvrige arealer Sø, vandløb, regnvandsbassin, rørsump, mose R40 x Brugsplæne Fælledgræs Naturgræs Uslået græs Bede Bepl. arealer Vand Brugsplæne omfatter alle typer af klippede græsflader med kort græs Vand omfatter arealer som har vandspejl hele året. Dog må lejlighedsvis udtørring godt forekomme. Generelt: I alle ubefæstede flader skal alle riste og dæksler renholdes, så fuld vandafstrømning bevares. R31 Græsbelagt nødspor Nødspor er placeret direkte ved kørebanen til henstillen af nedbrudte motorkøretøjer og anvendelse for udrykningskøretøjer. Nødspor er anlagt, når vejens primære funktion er at betjene fjerntrafik. Græsbelagte nødspor har overflader af græs og forekommer på motorveje og motortrafikveje. Affald større end ølkapsler og cigaretskod opsamles typisk 2 gange årligt.

UDBUD 2008 - Vejdrift side 21 af 43 R32 Midterrabat En midterrabat er et færdselsfrit areal som adskiller to kørebaner, der ligger i fælles tracé og har modsatrettede trafikstrømme. Ubefæstede midterrabatter kan have overflader af græs, beplantninger eller bede. Ubefæstede midterrabatter forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Affald større end eller lig cigaretpakke-størrelse opsamles typisk 2 gange årligt. R33 Helle En helle er et hævet areal omgivet af kørespor på alle sider og bestemt til at lede trafikstrømme og/eller beskytte trafikanter. Der anvendes normalt følgende helletyper: Primær- og sekundærheller anvendes til kanalisering af trafik på primær-/sekundærvej i et vejkryds. Delehelle adskiller kørespor for trafik i samme retning. Heller som er en del af rundkørsler behandles og plejes under dette element. Ubefæstede heller kan have overflader af græs, sjældnere af beplantninger eller bede. Ubefæstede heller forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Affald større end ølkapsler og cigaretskod opsamles typisk 4 gange årligt. R34 Skillerabat En skillerabat er et færdselsfrit areal, der tjener som adskillelse mellem 2 forskellige typer færdselsarealer f.eks. kørebane og cykelsti. Ubefæstede skillerabatter kan have overflader af græs, uslået græs, beplantninger eller bede. Ubefæstede skillerabatter forekommer primært på Hovedlandevej Affald større end ølkapsler og cigaretskod opsamles typisk 2 gange årligt.

UDBUD 2008 - Vejdrift side 22 af 43 R35 Rundkørsel En rundkørsel er et vejkryds, hvor et antal vejgrene (normalt tre, fire eller fem) er tilsluttet en ensrettet kørebane anlagt cirkulært omkring en centralt placeret midterø. Vejgrenene benævnes sekundærveje. Til rundkørslen hører et antal heller som skal lede trafikstrømmen. Midterøen er en helle placeret centralt i rundkørslen hvorom trafikken cirkulerer. På vejgrenene kan der være sekundærheller som anvendes til at kanalisere trafikken. Under dette element menes midterøen, græsbelagte heller ved rundkørslen, 50 m ud af sidevejene samt yderrabatten i rundkørslen. Ubefæstede rundkørsler kan have overflader af græs, beplantninger eller bede. Ubefæstede rundkørsler forekommer primært på Hovedlandeveje Affald større end ølkapsler og cigaretskod opsamles typisk 4 gange årligt. R37 Yderrabat Ubefæstet langs vej (0-3 m) Yderrabat - Ubelagt langs vej omfatter de første 3 meter fra den befæstede vejkant langs kørebane i åbent land og excl. Ramper. Yderrabat - Ubelagt langs vej kan have overflader af græs eller beplantninger. Beplantning på disse 3 meter vil af trafiksikkerhedsmæssige årsager ikke omfatte træer. Ubelagt langs vej forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Affald større end ølkapsler og cigaretskod opsamles typisk 2 gange årligt. R38 Yderrabat - Ubefæstet langs vej (0-3 m) Ramper, By, sideanlæg Yderrabat - Ubelagt langs vej omfatter de første 3 meter fra den befæstede vejkant i BY og langs ramper. Yderrabat - Ubelagt langs vej kan have overflader af græs eller beplantninger. Beplantning på disse 3 meter vil af trafiksikkerhedsmæssige årsager ikke omfatte træer. Ubelagt langs vej forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Affald større end ølkapsler og cigaretskod opsamles typisk 4 gange årligt.

UDBUD 2008 - Vejdrift side 23 af 43 R39 Yderste rabat Fra 3 m og til skel (3 - x m) Yderrabat - til skel (3-x m) er de vedligeholdelseskrævende arealer som ligger længere væk fra vejkanten end 3 meter. Øvrige arealer omfatter arealer der skal renholdes men som ikke ligger i umiddelbar tilknytning til vejbanen.. Yderrabat - til skel kan have overflader af græs, uslået græs, bede eller beplantninger. Yderrabat - til skel forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Affald større end ølkapsler og cigaretskod opsamles typisk 1 gang årligt. R40 Sø, vandløb, regnvandsbassin, rørsump, mose o.l. R29 Sø, vandløb, regnvandsbassin, rørsump, mose o.l., er områder som har overflader med vand. Vandområder kan forekomme på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej). Opsamling af affald typisk 1 gang årligt. Der opsamles kun hvad der kan nås af medarbejder iført waders og med en 1 m lang opsamlertang/gribetang. 1.3 Elementbeskrivelser - udstyr Skemaet nedenfor viser de elementer (fra R50 R79), som udstyr er opdelt i. Element Affaldsstativ Trapper Kantpæle R54 R57 R67 R54 Affaldsstativ Affaldsstativer omfatter beholder og renovationssække til deponering af affald. Affaldsstativer kan være lavet af træ og stål. Der findes flere typer og størrelser af affaldsstativer som kan deles i: Små affaldsbeholdere (20 l), Mellem affaldsbeholdere (100 l) og Store affaldsbeholdere (1000 l) Affaldsstativer forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej, Hovedlandevej, holdepladser og parkeringspladser) fortrinsvis i tilknytning til sideanlæg. Renhold af affaldsstativ omfatter også renhold i en radius af 5 m under og omkring elementet Renhold omfatter også opsamling af affald og renhold af arealer i en radius af 5 m omkring affaldsstativet. Renhold og tømning af poser og sække: mindre end 125 liter: typisk 156 x årligt. 1000 l beholdere: typisk 2 x årligt. Andre pose og sæk-størrelser kan forekomme.

UDBUD 2008 - Vejdrift side 24 af 43 R57 Trapper En trappe er en konstruktion som letter den gående trafik i et område med større terrænvariationer. Konstruktionen omfatter både en trinflade, trinkant samt sider i overgang til terræn og evt. gelændere. Trapper kan være konstrueret af asfalt, beton, belægningssten, træ m.m. Trapper forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Renhold typisk 4 x årligt. R67 Kantpæle En kantpæl er en hvid pæl, der tydeliggør kørebanekanters forløb. De opstilles i rabatten og har gul refleks i højre og hvid refleks i venstre vejside i forhold til kørselsretningen. Der sidder en kilometerplade på kantpælene for hver 100 m på siden imod kørselsretningen. Kantpæle forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) og sættes typisk med et interval på 100 meter Kantpæle renholdes strækningsvis efter nærmere aftale med Vejdirektoratet. Renhold typisk 2 x årligt. Umiddelbart efter gennemførelse af renhold findes der ikke snavs eller affald på kantpæle.

UDBUD 2008 - Vejdrift side 25 af 43 3. SERVICEARBEJDE 3.1 Alment Servicearbejde er arbejdsopgaver småopgaver - der hele tiden opstår i forbindelse med den daglige brug af et vejanlæg. Det er opgaver, der sjældent på forhånd kan mængdesættes, og der vil til løsningen af disse opgaver være brug for entreprenør-medarbejdere med bred kompetence i vejdrift. Servicearbejde kan omfatte arbejder, som ikke er omfattet af nærværende Renholds-entreprise, og der skal derfor tages alle nødvendige hensyn til den entreprenør, som har den pågældende fagentreprise, for at sikre den bedst mulige udførelse af arbejdet og for at fastholde et fortsat godt samarbejde entreprenørerne imellem. 3.2. Omfang Opgaverne kan og vil være mangeartede og vil løbende blive aftalt mellem entreprenøren og Vejdirektoratets entrepriseledelse. Entreprisestyrer kan udkalde til akutte småjob andre steder, således at arbejdsplanlægningen ændres. Grundprincippet er, at servicearbejde er småjob, der som hovedregel omfatter arbejder, som kan udføres af en eller to kompetente personer med almindeligt håndværktøj indenfor et tidsrum på ca. 2-3 timer. Arbejdet indbefatter brug af nødvendige materialer. Servicemedarbejderen skal foretage indberetning til bygherren om opståede skader og andet, han ikke selv omgående kan afhjælpe. Forhold, der er til fare for færdselen, eksempelvis tabt gods/affald, oliespild, nedfaldne dele (træer, vej-udstyr), døde dyr mv., skal så vidt muligt afhjælpes omgående, i modsat fald skal fornøden afmærkning til sikring af færdselen foretages og Vejdirektoratet kontaktes. Servicearbejdet skal derfor råde over enkelte advarselstavler, kegler, spærrebomme og afmærkningsplast i et omfang som aftales med entreprisestyreren. Ved skadevoldersager, hvor der kan være mulighed for at finde frem til skadevolderen, skal timer registreres særskilt, idet udgifterne her skal opgøres særskilt. Entreprenøren skal deltage i små arbejder på hele områdets vejstrækninger omfattet af entreprisen:

UDBUD 2008 - Vejdrift side 26 af 43 ADMVEJNR RUTE NR FRAKMT TILKMT VEJBESKRIVELSE NETART 64 18 42.500 43.600 VEJLE-HERNING (MIDTJYSKE MOTORVEJ) Mtv 64 12 + 18 43.600 66.973 VEJLE-HERNING (MIDTJYSKE MOTORVEJ) Mv 64 18 66.973 77.524 VEJLE-HERNING (MIDTJYSKE MOTORVEJ) Mtv 66 15 65.468 66.360 ÅRHUS-HERNING (HERNINGMOTORVEJEN) Øvrvej 66 15 66.740 84.010 ÅRHUS-HERNING (HERNINGMOTORVEJEN) Mv 68 12 + 15 39.986 49.000 HERNING SYD Mv 332 11 2.681 4.524 VARDE-RIBE Øvrvej 333 11 + 28 26.208 55.844 SKJERN-VARDE Øvrvej 333 11 55.844 64.102 SKJERN-VARDE Mtv 337 30 12.669 47.000 KORSKRO-GIVE Øvrvej 339 28 0.018 35.882 TARM - GRINDSTED Øvrvej 344 18 35.050 35.351 GIVE-HERNING Øvrvej 344 18 35.351 42.500 GIVE-HERNING Mtv 348 13 28.103 41.938 VEJLE-VIBORG Øvrvej 348 13 49.362 62.940 VEJLE-VIBORG Øvrvej 348 13 78.786 88.908 VEJLE-VIBORG Øvrvej 349 28 7.066 27.477 RØGIND-SKJERN Øvrvej 362 469 47.234 53.555 KALVSLUND-GRINDSTED Øvrvej 363 28 + 30 24.769 30.317 VEJLE - GRINDSTED Mtv 363 28 + 30 30.358 39.036 VEJLE - GRINDSTED Øvrvej 370 12 + 487 1.360 65.645 HERNING-ØLGOD-VARDE Øvrvej 404 15 + 195 0.059 39.986 RINGKØBING-SILKEBORG Øvrvej 404 15 65.141 73.808 RINGKØBING-SILKEBORG Øvrvej 407 26 44.993 47.595 ÅRHUS-VIBORG Øvrvej 407 26 47.595 57.000 ÅRHUS-VIBORG Mtv 407 26 57.000 62.102 ÅRHUS-VIBORG Øvrvej 409 13 + 26 0.029 2.725 VESTRE RINGVEJ (VIBORG SYD) Øvrvej 410 13 + 16 + 26 0.024 3.888 VESTRE RINGVEJ Øvrvej 411 13 2.825 25.886 VIBORG-SØNDERUP Øvrvej 416 13 + 16 16.205 41.155 RANDERS-VIBORG Øvrvej 417 16 2.553 49.897 VIBORG - HOLSTEBRO Øvrvej 418 16 + 28 0.296 41.306 RINGKØBING-HOLSTEBRO Øvrvej 420 11 1.211 46.453 HOLSTEBRO-SKJERN Øvrvej 422 18 1.756 16.700 HOLSTEBRO-HERNING Øvrvej 422 18 16.700 24.084 HOLSTEBRO-HERNING Mtv 423 11 + 16 41.306 47.846 RINGVEJEN I HOLSTEBRO Øvrvej 425 11 2.105 25.592 HOLSTEBRO-ODDESUND Øvrvej 426 11 38.392 53.963 THISTED-ODDESUND Øvrvej 429 34 8.288 31.964 SUNDS - HAGEBRO Øvrvej 430 26 + 34 0 22.016 HAGEBRO-SKIVE Øvrvej 439 12 + 34 6.073 43.790 VIBORG - HERNING Øvrvej 441 26 3.802 25.241 VIBORG-SKIVE Øvrvej 442 26 2.358 13.221 SKIVE-SALLINGSUND Mtv 442 26 13.221 25.519 SKIVE-SALLINGSUND Øvrvej 443 26 0.020 7.418 SKIVE FORBINDELSESVEJ Øvrvej 475 513 0 18.820 STRUER-LEMVIG Øvrvej

UDBUD 2008 - Vejdrift side 27 af 43 476 181 + 513 85 23.366 LEMVIG-THYBORØN Øvrvej 520 469 19.858 34.506 LUNDERSKOV-HEJNSVIG Øvrvej Øvrvej : Hovedlandevej Mtv : Motortrafikvej Mv : Motorvej 3.3 Materialer Servicemedarbejder-teamet skal være udstyret med et digitalt fotografiapparat til evt. registrering af skadevoldere. 2.4 Udførelse 3.4.1 Generelt Entreprenøren skal kunne dokumentere, at de personer, som skal foretage servicearbejdet, har de fornødne kvalifikationer hertil. Til gennemførelse af servicearbejdet, skal entreprenøren påregne at stille med minimum 2 personer + køretøjer. Det er dog entreprenørens ansvar at dimensionere organisationen således, at servicearbejdet kan gennemføres forsvarligt. Organisationen skal godkendes af bygherren. Servicemedarbejderen indberetter arbejdsomfang og forbrug til egen entrepriseledelse, der samler de udførte jobs, i aftalte grupperinger, på regneark, og sender opgørelsen til Vejdirektoratets entreprisestyrer, normalt hver måned, men der kan være aftalt kortere eller længere tidsperioder. 3.4.2 Arbejdsopgaver Mindre skader eller forandringer på vejen eller dens udstyr såsom: Affald eller andre tabte eller nedfaldne genstande. Henligger der affald eller andre tabte eller nedfaldne genstande på vejarealet, der er til fare for færdselen, skal disse fjernes omgående. Hvis dette ikke er muligt, skal servicearbejdet etablere den fornødne afmærkning til sikring af færdselen, og Vejdirektoratet skal underrettes pr. telefon. Grus, sand og lign. der forekommer på kørebanearealer i sving, kurver og ved sidevejstilslutninger bortfejes omgående af hensyn til færdselssikkerheden. Tavler og standere Eksempler: Opretning af skilte, skrue løse skilte fast. Afvaskning af vanskelig læsbare enkeltskilte, der kan afvaskes uden brug af stiger eller andet ekstraudstyr.

UDBUD 2008 - Vejdrift side 28 af 43 Oversigtsarealer - sigt til skilte Slåning af mindre isolerede områder, med le, lille græsslåmaskine, græstrimmer eller tilsvarende, f.eks. akutte oversigtsproblemer m.v. Kantpæle Vedligeholdelse af kantpæle (inkl. Fundament) Opretning af kantpæle, kilometerstandere og kantpælefundamenter Belægningsskader - slaghuller Belægningsskader, slaghuller trafikfarlige skader i vejbelægningerne - herunder slaghuller, dæksler og riste ude af niveau m.v. Materialer Der anvendes vinterpulver bestående af mineraltilslag omhyllet med bitumen, som er passende blødgjort for hensigtsmæssig udlægning og komprimering. Anvendte materialer skal godkendes af tilsynet. Alle materialer leveres af entreprenøren med mindre andet er aftales med bygherre/tilsyn. Produktet skal have rimelig stabilitet og modstandsevne overfor udvaskning. Udførelse Generelt Hullerne rengøres omhyggeligt for snavs og løst materiale. Bund og sider klæbes før udlægning. Kanter renhugges til "sund" asfalt. Lapper udformes så vidt mulig med rette linier. Materialet komprimeres ved håndstampning eller lille tromle. Reparationen forsegles. Jævnhed En 1 m retskinne må på intet sted imellem understøtningspunkter vise større afstand mellem sin underkant og belægningens overflade end 5 mm. Profil Følgende skal være overholdt umiddelbart efter udførelsen: Afvigelser fra såvel et foreskrevet tværfald som det eksisterende tværfald, skal over alt være mindre end 5 %. Opretning af belægninger Belægninger med fliser, belægningssten eller chaussésten Mindre opretningsarbejder Nedløbsbrønde / renhold af riste Rensning af afløb, hvis det kan ske med en skovl, kloakrenser eller anden håndværktøj,

UDBUD 2008 - Vejdrift side 29 af 43 Vand på vejbane Herunder gravning af render i nødvendigt omfang Gravning af vandrender eller tilsvarende, hvis det kan klares indenfor tiden, og med håndværktøj. Bladfang i forbindelse med grøfter og rørunderførsler Småjobs, hvis det kan klares med håndværktøj og indenfor den fastsatte tidsramme Rabatskader Udjævning af rabatskader når det har et begrænset omfang, når dette kan ske med almindeligt håndværktøj, som skovl eller rive, og uden tilførsel af ekstra materialer Borde og bænke, affaldsstativer Kan være mindre reparationer Beplantning Grene eller buske, der skjuler for skilte eller oversigtsarealer, eller på anden måde forstyrrer trafikanternes orienteringsmuligheder, eller fremkommeligheden. Omfatter dog kun arbejde der kan klares med ørnenæb, håndsav eller anden udstyr der fungerer ved muskelkraft. Arbejdet incl. Oprydning skal kunne udføres indenfor ca. 2 timer Trafikdræbte dyr Fjernelse af trafikdræbte dyr der passeres på ruten. Oprydning efter uheld Hvis skaden ikke kan udbedres øjeblikkeligt, skal fornøden afmærkning til sikring af færdselen foretages og bygherrens organisation underrettes pr. telefon. Så vidt det er muligt, indberettes navn og adresse på skadevolder samt, uheldstidspunkt og evt. indregistreringsnummer på skadevolders køretøj samt øvrige oplysninger om denne. Ligeledes fotograferes skadevolders køretøj, så skaden på dette samt vejen kan ses og bruges som dokumentation i en forsikringssag.

UDBUD 2008 - Vejdrift side 30 af 43 Særlig arbejdsbeskrivelse for ukrudtsbekæmpelse 3. Generelt 3.1 Alment Denne arbejdsbeskrivelse omfatter: 1. Ukrudtsbekæmpelse på befæstet areal 2. Bekæmpelse af landskabsukrudt. Ukrudtsbekæmpelse omfatter IKKE elementer på broer og tunneller, dog udføres ukrudtsbekæmpelse på broer, som bærer en statsvej. Her udføres ukrudtsbekæmpelse kun på kørebane og langs kantsten. Målsætningen for ukrudtsbekæmpelse på statsvejene og deres omgivelser er: At belagte arealer skal friholdes for ukrudt i et omfang så belægningens værdi, funktion og sikkerhed bevares og levetiden ikke forringes. At ukrudt ikke i væsentlig grad må forstyrre det æstetiske indtryk af det belagte areal eller den sammenhæng det indgår i. At ukrudt ikke forringer muligheden for at opretholde det fastsatte niveau for renholdelse og ikke i væsentlig grad forhindrer udførelsen af renholdelsen. At ukrudt ikke må forhindre eller sinke afledning af overfladevand. At ukrudt ikke må danne grundlag for samling af sne. At beskrive, hvor der skal bekæmpes ukrudt, og hvilken ukrudtsmængde der accepteres på forskellige belægningstyper. Faktorer af betydning for ukrudtsbekæmpelse på befæstet areal Behovet for at bekæmpe ukrudt på befæstede arealer afhænger af en række faktorer fra design og anlægsteknik til hvilken drift, der har været på arealet de seneste år. Der er således stor forskel på behovet for ukrudtsbekæmpelse på en midterhelle af chaussésten sat i beton på en stærkt trafikeret hovedlandevej og en flisebelægning med bånd af chaussésten på en lidt benyttet rasteplads. Her skelnes der ikke mellem vejkategorier og kun i mindre grad efter hvor belægningerne er placeret, idet ukrudtsbekæmpelse med henblik på bevarelse af belægningens værdi og sikring af fremkommelighed ikke er forskellig for de enkelte vejkategorier. Trafikanternes hastighed har indflydelse på prioriteringen af belægningselementernes ukrudtsbekæmpelse. Elementer hvor publikum færdes til fods og elementer i tilknytning til kryds og lignende ønskes generelt holdt på et højere niveau end elementer beliggende langs vejstrækninger hvor færdslen

UDBUD 2008 - Vejdrift side 31 af 43 sker med høj hastighed. 3.1.1 Entreprenørens ydelser: 3.2 Kvalitetskrav Et væsentligt element i den pesticidfri belægningsdrift er kontinuiteten i udførelsen af behandlinger idet få enkeltstående behandlinger af de fleste metoder ikke kan lede til det ønskede kvalitetsniveau. Dette skal ses i modsætning til andre pleje og vedligeholdelsesopgaver, hvor et kvalitetsniveau relativt enkelt kan genskabes Ved ukrudt på befæstet areal forstås al vegetation. Vejens arealer er beskrevet som elementer jf. Vejdirektoratets strategi for renhold og for ukrudtsbekæmpelse (kan rekvireres hos Vejdirektoratet), samt pkt. 1.0 Elementbeskrivelser. Elementbeskrivelserne er opbygget så de indeholder: En definition af elementet og beskrivelse af, hvor det kan forekomme. En beskrivelse af hvor de væsentligste ukrudtsproblemer opstår på elementet. Angivelse af hvilket niveau for ukrudtsbekæmpelse elementet skal opfylde. Bekæmpelse af landskabsukrudt Landskabsukrudt omfatter bekæmpelse af kæmpe bjørneklo, kæmpe pileurt, japanpileurt, japansk hestehov, hvid hestehov, rød hestehov, rosa rogusa og flyvehavre i ubefæstede arealer. Entreprenøren har ansvaret for at de beskrevede kvalitetskrav overholdes. Entreprenøren har ansvaret for at der under arbejdets udførelse ikke sker skade på omgivende arealer, belægninger, materiel og bevoksninger. Ukrudtsbekæmpelse skal som hovedregel udføres til udførelseskrav Ved udførelseskrav forstås, at arbejderne efter bygherrens rekvisition skal gennemføres således, at det fastsatte kvalitetskrav er overholdt umiddelbart efter, at arbejdet er udført. For arbejder til udførelseskrav fastlægger Vejdirektoratet - ud fra en arbejdsplan - omfanget af og tidspunkt for de enkelte arbejder, der skal udføres. Ukrudtsbekæmpelse udført på udførelseskrav skal fjerne alt overjordisk ukrudt. Mængden af ukrudt må ikke overstige 0,1 % ukrudt, målt som dets dækningsgrad ved en retvinklet projektion på belægningsfladen op til 5 dage efter udførelse. Efter udførelse skal belægninger og kantsten fremstå fri for løst ukrudt så elementet overholder kravene til renholdelse. Oprydningsniveau A: Der skal udføres én ukrudtsbehandling i uge 22 og i uge 32 (+/- én uge ved hver behandling)