Ingenting Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM En historie om økonomi og kærlighed Benjamin Dahlerup (C) 2014 Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale med forfatteren. benjamindahlerup@gmail.com benjamindahlerup.com
INT. BANK - DAG Ved kassen i en bank står (36) og er ved at tælle penge op til en kunde. 4-5-6-700 kr. Hav en god dag. Kunden tager sine penge og går. Den næste kunde kommer op til disken. Betina er i gang med at ordne nogle sedler i kassen. Giv mig pengene. Undskyld, hvad sagde du? Betinna kigger op på (28), der står med en elefanthue på og en pistol i hånden. Giv mig pengene! Alarmen i banken går. Martin kigger forvirret rundt og får øje på TOVE (46), der hurtigt fjerner sin hånd fra en skjult knap under sit bord. Hurtigt! Betina skynder sig at finde en pose from og fylder den med sedler fra kasseapparatet. En politisirene høres og Martin giver tegn til at få posen. Betina fortsætte med at fylde posen. Fuck! Han løber væk fra kassen. Vent, skal du ikke have dine penge? Martin taber en pung ud af hans lomme, inden han forsvinder ud af døren. Betina løber efter ham, men stopper ved pungen. Hun samler den op og stopper den i lommen.
2. INT. MØDELOKALE - SENERE Betina sidder på en stol foran 2 politibetjente. BETJENT #1 Så han fik ikke nogle penge? Jeg nåede jo ikke at give dem væk, inden I kom. BETJENT #2 Det skal du da bare være glad for. BETJENT #1 Har du ellers noget bestemt, du kan huske om ham. Noget som helst, der vil hjælpe os med at fange ham? Det hele gik jo så hurtigt. BETJENT #2 Det er også helt i orden. Det vigtigste er, at ingen kom til skade. INT. BANK - SENERE Betina sidder ved hendes skrivebord foran en computer. Hun tager Martins pung og kigger på den. Hun tømmer indholdet ud på bordet: Et sygesikringsbevis, et hævekort og nogle småpenge. EXT. GADE - DAG Betina står med pungen og sygesikringskortet og kigger rundt på gadenumrene. Hun stopper ved en opgang og ringer på dørtelefonen. Hallo? Hej mit navn er Betina. Jeg arbejder i lokalbanken og... Jeg gider slet ikke snakke med dig. Martin lægger dørtelefonen på. Betina ringer på igen.
3. I skal bare holde jer væk! Bare fordi jeg ikke må låne jeres penge, behøver I ikke dukke op ved min dør. Nej, jeg ville jo bare... Martin lægger dørtelefonen på igen. INT. BANK - DAG Betina sidder ved hendes skrivebord og arbejder. Hun kigger sig omkring og finder Martins sygesikringskort frem. Hun taster cpr-nummeret ind i computeren. Computeren viser "Har ansøgt om boliglån - Afvist grundet dårlig sikkerhed". Betina fortsætter med at læse. Hvordan går det med kontrakten? Betina får sig et chok og vender sig rundt til chefen, der står bag ved hende. Det går fint. Jeg stødte lige på denne kunde: Martin Nemoltzen. Han har ansøgt om et boliglån, men har ikke fået det godkendt, selvom han kun ligger 2% fra grænsen. Det var da ærgeligt. Han må få sig en bedre økonomi og søge igen om et halvt år. Men han er så tæt på at blive godkendt. Betyder de 2% virkelig så meget? Vi er nød til at sætte grænsen et sted. Der vil altid være kunder, som er lige under grænsen til et lån. Vi kan ikke nedsætte grænsen, hver gang de dukker op. Men bare denne ene gang.
4. Nu ikke mere snak om dårlige kunder, der ikke har økonomi til et boliglån. Tilbage til arbejdet. Chefen lukker vinduet ned på Betinas computer, så hendes arbejde komme frem. Jeg skal have kontrakten klar på bordet i aften, okay? EXT. GADE - DAG Betina står ved siden af Martins opgang og venter. Pludselig går døren op, og Martin kommer ud. Han tager en elefanthue halvt på, som han ruller op til en normal tophue. Betina går imod han og puffer ind i ham. Ej, det må du virkelig undskylde. Det går nok. Jeg er bare så klumset nogen gange. Det skal du ikke tage dig af, det kender jeg godt. I det mindste er du ikke gået ind i et vejskilt, fordi du havde travlt med at sende en sms. Har du det? Martin viser et mærke i panden. Kan du se det her? Det er 3 uger siden, og det er stadig ikke faldet helt ned. Av. Det går nok. Men der er jo ikke sket os noget, så vi klare den nok. Martin hilser farvel. Betina finder Martins pung frem.
5. Undskyld, du har ta... Skal du noget fredag? Hvad? Nej, det var ikke noget. Det var bare dumt. Jeg mente det ikke. Jeg skal ikke noget fredag. Vil du så måske tage med mig ud og spise? Betina kommer pungen i sin lomme igen. Jo, det vil jeg gerne. Klokken seks på gammel torv? INT. BANK - DAG Betina går hen til hendes kollega, PETER (35), der sidder ved sit skrivebord. Peter, kan du huske en Martin Nemoltzen, som søgte et boliglån hos dig for et måned siden? PETER Jeg ikke engang kan huske navnene på dem, jeg snakkede med i går. Han søgte bare om et boliglån, og han var kun 2% fra godkendelsesgrænsen. Peter slår navnet op i hans computer. PETER Når, den lille skid. Jeg kan faktisk godt huske ham. Han blev ved med at flæbe om, at han havde sparet penge op, og han havde kort tid til at få godkendt lånet, inden huset blev solgt til en anden.
6. Hvad var der så specielt ved det hus? PETER Det kan jeg sgu da ikke huske. Men har han så fået lånet i en anden bank? PETER Det kan jeg da ikke se. Nu er det jo ikke fordi vi sidder og uddeler kundeinformation til hinanden. Og siden hvornår er du blevet privatdedektiv? EXT. GANMEL TORV - AFTEN Betina står og venter ved springvandet. Martin kommer gående hen til hende. Hey... Jeg fik forresten aldrig dit navn. Jeg hedder Betina. Lille pause. Betina kigger lidt nervøst på Martin. Godt at se dig Betina. Jeg hedder Martin. Hey Martin. Hvor skal vi så hen? Jeg tænke på at tilbyde dig noget af det bedste mad i hele København. Hold da op. Og det bedste er, at det kunne ligger få meget væk. Kom. Martin og Betina går hen til pølseboden, der ligger overfor springvandet.
7. Betina griner. Mener du det? Jeg tænkte ikke rigtig over det, men jeg har virkelig ikke nogen penge på mig for tiden. Jeg har tabt min pung og desuden har jeg ikke den bedste økonomi. Jeg er ked af det, men er det okay, hvis vi nøjes med en hotdog? Nej, det er det ikke. Nåh. Okay. Kom. Jeg giver. INT. RESTAURANT - SENERE Betina og Martin sidder i en hyggelig restaurant og spiser deres mad. De griner begge. Og så endte det hele med, at Benjamin måtte støvsuge hele lejligheden i et pandakostume. Det var dengang. Så har man fået lejlighed alene, og pludselig er der ingen roomie mere. Gid jeg også kunne komme videre. Det hele ser bare lidt håbløst ud. Hvad mener du? Min far døde for et år siden, og fordi jeg havde taget min mors efternavn, blev huset ikke givet til mig. Jeg måtte bare se til, imens mit barndomshjem blev solgt på en auktion. Nu har ejerne så valgt at sælge stedet igen, og jeg bliver nød til at købe det.
8. Hvorfor? Det er mit barndomshjem. Jeg har haft den mest utrolig opvækst i det hjem, og jeg håber en dag at kunne give den samme opvækst til mine egne børn. Jeg havde søgt om et boliglån, så jeg kan købe huset, men de nægter at låne mig pengene. Jeg lægge alle mine penge i at få det hus tilbage, men alt ser bare ud til at være imod mig. Det er da heller ikke fair. Du burde da ikke skulle betale penge for huset. Der er jo ikke rigtig noget, jeg kan gøre. INT. BANK - DAG Betina sidder ved sit skrivebord og kigger over på Peter, der selv sidder ved sit bord. Peter rejser sig og går. Betina løber hen hans bord og sætter sig ved hans computer. Hun taster hurtigt Martins navn ind i systemet, og finder hans profil, hvorefter hun godkender lånet. PETER Hvad laver du? Betina vender sig rundt og ser Peter, der står lige bag ved hende. Jeg skulle bare lige tjekke, om du også have problemer med internettet. Men det er åbenbart kun mig. Betina rejser sig og går tilbage sin plads. Peter kigger efter hende. EXT. GADE - DAG Betina står ved Martins opgang og ringer på døren. Ja?
9. Det er Betina. Må jeg ikke komme op? Jeg har en god nyhed til dig. Døren buzzer og Betina åbner den. INT. LEJLIGHED - EFTER Martin byder Betina ind i lejligheden. Alt er pakket til pristepunktet, som om man har forsøgt at klemme et helt hus ned i en lille lejlighed. Tak for sidst. Det var hyggeligt. Ja det var. Men efter det du sagde med huset, så besluttede jeg at gøre noget for dig. Hvad har du gjort? Jeg har ikke været helt ærlig overfor dig. Jeg arbejder i Lokalbanken, og det var mig som du prøvede at stjæle fra. Betina finder Martins pung frem. Jeg ville faktisk bare aflevere din pung tilbage til dig, men da jeg hørte om dine forældres hus, så besluttede jeg at gøre noget. Jeg har sørget for at du får godkendt lånet. Hvad? Ja, så nu kan du få dit hus. Hvad fanden får dig til at tro, at du kan blande dig i mit liv på den måde? Det vedkommer ikke slet ikke dig. Jamen, jeg prøvede jo bare på at hjælpe.
10. Jeg vil gerne have, at du går. Nu. Betina forlader lejligheden. INT. BANK - DAG Betina sidder ved hendes skrivebord og arbejder. Chefen kommer hen til hende. Kan du huske, at du spurgte efter en Martin Nemoltzen? Betina kigger usikkert på chefen. Ja. Peter har lige fortalt, at der åbenbart har været en fejl i hans profil. Jeg kan altså forklare det hele. Jeg skal ikke blande mig i, hvorfor du er så interesseret i ham, men vores banksystemet har opdaget fejlen, og han er derfor blevet godkendt til hans boliglån. Nåh. Det var da dejligt. Ja. Og forresten godt arbejde med kontrakten. Tak. Chefen går. Betina ånder lettet op. EXT. BANK - AFTEN Betina forlader banken. Hun går ned af gaden og opdager, at Martin løber efter hende.
11. Betina, vent lidt. Ja? Jeg ville bare sige undskyld for den måde, jeg reagerede på. Jeg er ikke vant til at folk kommer og hjælper mig. Det hele kom som lidt af et chok. Det er i orden. Der er jo ingen skade sket. Jeg regner med, at du nok skal betale pengene af på dit lån. Det kan du tro. Jeg ville bare sige tusind tak, for at du ville gøre det for mig. Du ville jo midste dit arbejde, hvis de fandt ud af det. Det skal nok gå. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skulle gøre uden din hjælp. Det var altså ingenting. Martin kysser Betina. Tag nu bare imod en kompliment. Okay. De kysser igen. FADE OUT END