LÆRERVEJLEDNING 1. Tekst og illustrationer: Mikala Klubien Foto: Jørgen Schytte

Børnenes U-landskalender 2012 LÆRERVEJLEDNING 1 Tekst og illustrationer: Mikala Klubien Foto: Jørgen Schytte

2 INDHOLD PÅ DVD Film til ELEFANTSPOR I RØD JORD: De fem fra Tachipe Under vores træ Tæl til 10 Lær en leg Film fra DR-TV: Nørd: Jagten på Ressourcer Nørd: Tro og overtro i Ghana Nørd: Dyrene i Ghana Nørd: På hårdt arbejde 13 små film om børn fra Ghana

LÆRERVEJLEDNING TEKST OG ILLUSTRATIONER: MIKALA KLUBIEN FOTOS: JØRGEN SCHYTTE

4 INDHOLD Børnenes U-landskalender 2012 ELEFANTSPOR I RØD JORD - Lærervejledning Undervisningsmaterialet Elefantspor i rød jord består af en elevbog, en lærervejledning med vedlagt dvd med film og et arbejdshæfte til eleverne. Materialet er tilrettelagt for 1. 4. klasse. Udgivet af Danida. 2012 Danida Udenrigsministeriet. Tekst og illustrationer: Mikala Klubien Redaktion: Kirsten Selsmark Fotos: Jørgen Schytte Film: Mikala Klubien Musik: Kevin L. Dyrholm og Morten Bo Larsen Sang: Louise Engelsen og Brønshøj Skoles Kor Layout/repro: Publikum Kommunikation / Morten Bak Tryk: Center Tryk Produktion: Udenrigsministeriets Kommunikationsenhed ISBN 978-87-7087-657-5 Elektronisk version: ISBN 978-87-7087-658-2 Klassesæt med 30 elevbøger, 30 arbejdshæfter, 2 lærervejledninger og en dvd med film: ISBN 978-87-7087-661-2 30 arbejdshæfter: ISBN 978-87-7087-662-9 Synspunkter, der kommer til udtryk i materialerne, er forfatternes og ikke nødvendigvis sammenfaldende med Udenrigsministeriets. På www.u-landskalender.dk findes flere informationer om årets u-landskalenderprojekt samt spil og aktiviteter for børn. Bestilling: Elefantspor i rød jord samt materialer fra tidligere år kan bestilles på: www.voksne.u-landskalender.dk 5 BØRNENES U-LANDSKALENDER 2012 6 OM UNDERVISNINGSMATERIALET 8 FORSLAG TIL arbejdet med materialet 9 VÆRD AT VIDE OM GHANA Baggrundsviden til læreren 10 slavernes kyst 11 Ghanas natur Geografi Klima Dyrelivet 15 Ghanas folk Ghanas mange folk Sprog Arbejde og produktion Økonomi Nord og syd Accra Centralregering og høvdingedømmer Menneskerettigheder Medier og kontakt Flag og penge 21 Historien Tidlige tider Europæerne ankommer Afrikanske forbindelser Slaveri Danskerne på Guldkysten Guldkysten bliver koloni Ghanas kolonitid Wullfs hus Drømmen om selvstændighed Endelig fri Nkrumahs styre Kup og militærstyre Ghana i dag 29 Livet i ghana Familien Ind i livet Den sidste rejse Børn Mad Musik Noget at læse i Sport Skole og uddannelse Leveforhold Sundhed og sygdom Tro 35 TACHIPE EN LANDSBY I NORD 38 IBIS I GHANA DANIDA I GHANA 39 NOGET AT TALE OM Temaer og samtaleemner til elevbogens kapitler 43 GHANA FOR BØRN Gennemgang af arbejdshæftets aktivitetstemaer 44 Ghana guf 45 I skole i Ghana 48 God lærer + god elev = god skole 49 U-landskalender.dk 50 SUPPLERENDE MATERIALER 3D-spil, film og sjove aktiviteter www.ulandskalender.dk

5 BØRNENES U-LANDSKALENDER 2012 I år kan Børnenes U-landskalender fejre 50-års jubilæum. Ved at købe kalenderen har danske børn siden 1962 støttet jævnaldrende børn med i alt 163 mio. kr. Hermed har danske børn givet børn i udviklingslandene muligheden for at skabe sig et bedre liv og selv tage del i arbejdet med at forandre de forhold, de lever under. Alle har brug for en god lærer Alle børn i verden har ret til at komme i skole alle har brug for en god lærer. Uddannelse er den bedste vej ud af fattigdom. Uddannelse er med til at skabe udviklingsmuligheder for det enkelte barn, familien og samfundet. I 2012 går overskuddet fra salget af Børnenes U-landskalender via IBIS til skolegang for børn i Nordghana. Pengene skal bruges til at oprette skoler langt ude på landet, hvor børn ellers ikke kommer i skole, fordi der er for langt at gå. Den undervisning, der foregår i skolen, skal være god, så børnene lærer noget, de kan bruge. Derfor arbejder IBIS også med uddannelse af lærere. Gode lærere er vigtigt for en god skole. Skolegang til alle At sikre skolegang til alle er et af de otte mål, som skal være nået i 2015. Og vi er godt på vej. De nyeste tal fra Verdensbanken viser, at 90 pct. af udviklingslandenes børn går i skole. I Ghana er 84 pct. af alle børn indskrevet i grundskolen. Nu skal vi have de sidste med også børnene langt ude på landet i Nordghana. 2015 Målene Vi skal: 1. Halvere fattigdommen 2. Sikre skolegang for alle børn 3. Sikre kvinder ligestilling 4. Nedbringe børnedødeligheden med to tredjedele 5. Nedbringe dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder med tre fjerdedele 6. Stoppe spredningen af hiv/aids og andre smitsomme sygdomme 7. Sikre et bæredygtigt miljø 8. Skabe et globalt partnerskab for udvikling Læs mere på: www.2015.dk Danida er en betegnelse for den del af det danske udenrigsministerium, der arbejder med bekæmpelse af fattigdom i u-landene. www.danida.dk IBIS er en uafhængig dansk u-landsorganisation, som arbejder med kvalitetsuddannelse, lokal organisering og støtte til at give de fattigste i udviklingslandene politisk indflydelse. www.ibis.dk

6 OM UNDERVISNINGSMATERIALET Elefantspor i rød jord indgår i en serie af undervisningsmaterialer, som Danida hvert år udgiver i forbindelse med salget af Børnenes U-landskalender. Materialet, der er tilrettelagt for 1. 4. klasse, har til formål at give danske børn den første viden om livet i andre lande og indblik i ligheder og forskelle i børns opvækstvilkår rundt om på kloden. Elefantspor i rød jord er et danskmateriale, der inddrager tværfaglige elementer fra fag som hjemkundskab, natur/teknik, musik, håndarbejde, der kan bidrage til, at eleverne får et mangesidet og nuanceret indtryk af kulturen og dagliglivet i et udviklingsland. Derudover tilgodeser materialet den internationale dimension i undervisningen, der siden 1996 har skullet indgå i undervisningen på alle klassetrin. Elefantspor i rød jord og trinmålene for dansk Det talte sprog Via materialets forslag til temaer og samtaleforslag trænes eleverne i at bruge talesproget i samtale og i at give udtryk for fantasi, følelser og erfaringer. Tillige træner eleverne deres evne til at lytte aktivt til andre og til at følge op med spørgsmål og respons. For de yngste elevers vedkommende vil højtlæsning af elevbogens tekst være relevant. I læseplanen for 1. 2. klasse er højtlæsning angivet som central for elevernes udvikling af lytteforståelse. Det skrevne sprog: Læse Via materialets elevbog og de supplerende letlæsningstekster i arbejdshæftet og på hjemmesiden trænes eleverne i at læse sprogligt udviklende tekster, søge forklaring på ukendte ord, genfortælle indhold og udtrykke forståelse for det læste. Der indgår skønlitterære såvel som faglitterære tekster i materialet og tillige læsning på digitale medier som pc og tablet. Det skrevne sprog: Skrive Via materialets arbejdshæfte trænes eleverne i at skrive små sagtekster, finde information i tekster og bruge skrivning til at fastholde og strukturere ideer og tanker. Materialets opbygning Undervisningsmaterialet består af: En elevbog En lærervejledning En dvd med film, vedlagt lærervejledningen Et arbejdshæfte til eleverne En hjemmeside med supplerende aktiviteter. Elefantspor i rød jord elevbog En fortælling om fem drenge i den lille by Tachipe i det nordlige Ghana. En historie om venskab, kappestrid og sjove påfund, som de voksne ikke altid er begejstrede for. Men Elefantspor i rød jord er også historien om en skole, der ser helt anderledes ud end den, vi kender, og om et børneliv, der leves på andre vilkår end danske børns. Elevbogen er skrevet i et lettilgængeligt sprog og vil kunne selvlæses fra slutningen af 2. klasse. Dyslexie font I år er elevbogen sat med Dyslexie font. Fonten, der kommer fra Holland, har til formål at gøre det lettere for ordblinde at afkode skrift. Blandt andet er bogstaverne gjort mere differentierbare ved at have større åbninger. Bogstaver som b og d, der ofte blandes sammen af ordblinde (og begynderlæsere), er vinklet forskelligt. Da mange ordblinde har en tendens til visuelt at rotere bogstaver som for eksempel p og d, er bogstaverne gjort tykkere i bunden. Bogstavet j er ligeledes vinklet lidt, for at adskille det fra bogstavet i. Punktummer og store begyndelsesbogstaver er sat i fed for at hjælpe læseren til bedre at kunne identificere en sætnings begyndelse og slutning. Undersøgelser har vist, at ordblinde får et signifikant fald i fejllæsning af ord med dyslexie-fonten i forhold til læsning af almindelige fonte som Arial og New Roman. Det er spændende, om denne font også kan støtte begynderlæsningen. Lærervejledning Lærervejledningen indeholder baggrundsoplysninger om Ghanas historie, geografi, sociale forhold og dagligliv, der klæder læreren på til arbejdet med undervisningsmaterialet. Der gives forslag til temaer og samtaleemner til hvert enkelt af elevbogens kapitler tilrettelagt, så elevernes viden om udviklingslande og deres kendskab til forskelle og ligheder i børns opvækstvilkår forskellige steder på jorden udbygges.

7 I lærervejledningens sidste del kan læreren finde oplæg til aktiviteterne i elevernes arbejdshæfte og på internettet. Film Dvd en, der er vedlagt lærervejledningen, indeholder en række film fra Ghana, der er produceret i tæt forbindelse med resten af undervisningsmaterialet. Derudover indeholder dvd en fire film fra DR-TV, hvor vi følger Nørd på eventyr i Ghana, og 13 små film af 3 6 minutters varighed. Filmen De fem fra Tachipe fortæller om landet Ghana og om livet i den lille landsby Tachipe. På dvd en findes desuden tre andre film, der understøtter aktiviteter i elevernes arbejdshæfte: en musikvideo med sangen Under vores træ, der er komponeret specielt til materialet en film, hvor børn fra Ghana tæller til 10 på gonja-sproget, og et filmklip, der viser, hvordan man leger ampé. Film fra DR-TV I den første Nørd-film, Jagten på ressourcer, går Peter på jagt efter ting i naturen, som man kan leve af. Han bliver også inviteret på et noget specielt måltid med delikatesser fra Ghanas skove. I filmen Tro og overtro i Ghana lærer Peter, hvordan man skal opføre sig til fredagsbøn i moskeen. Han kommer helt tæt på en flok hellige aber og en præst, der beder til skovguderne. I den tredje Nørd-film, Dyrene i Ghana, tager Peter ud og ser på Ghanas fantastiske dyreliv. Han møder havskildpadder, elefanter, krokodiller og andre spændende dyr. I den sidste film, På hårdt arbejde, hjælper Peter børn fra Ghana med deres daglige arbejde og oplever, hvor hårdt det er. Derudover har DR-TV produceret 13 små film. Her møder vi børn fra Ghana, der fortæller om deres liv. Hjemmeside På hjemmesiden u-landskalender.dk findes en lang række supplerende aktiviteter for børn om Ghana: Et stort læringsspil Det mystiske brev Puslespil Vendespil, der træner læsning Quiz om Ghana Tælle-quiz To letlæsningsbøger skrevet af Charlotte Blay (til læsning online) Fra børnesiden er der link til en side for voksne. Her finder man tidligere års materialer og hjemmesider, der fortsat er aktive.

8 FORSLAG TIL ARBEJDET MED MATERIALET Planlægning Undervisningsmaterialet er tilrettelagt, så det konkrete undervisningsforløb kan udformes på flere forskellige måder. Det vil være naturligt, at læsningen af elevbogen og arbejdet med elevhæftets temaer ligger i danskundervisningen, men da materialet indeholder tværfaglige elementer (musik, håndarbejde, natur/teknik, hjemkundskab) vil det være nærliggende at inddrage flere af klassens fag og lærere i arbejdet. Dog er de tværfaglige aktiviteter tilrettelagt, så de ikke kræver særlig fagkundskab. Man kan også vælge at organisere undervisningsforløbet flere klasser sammen som et tema- eller værkstedsforløb. Mange skoler benytter materialet til en featureuge for hele indskolingen. Før du går i gang: Læs på forhånd afsnittet Værd at vide om Ghana (side 9 denne bog), og bliv klædt på til at svare på elevernes spørgsmål Udvælg, og organiser, hvilke af arbejdshæftets aktiviteter der skal indgå i forløbet. Suppler evt. med flere opgaver, der passer til lige dine elever Reserver relevante faglokaler og it-medier. Tjek materialets hjemmeside, og beslut, hvordan den skal indgå Se de vedlagte film igennem. Forløb: Introducer undervisningsmaterialet for eleverne (se side 40) Fortsæt derefter forløbet med højt- eller selvlæsning af elevbogen, kapitel for kapitel. I denne vejledning er der givet forslag og inspiration til temaer og samtaleforslag til hvert af elevbogens kapitler (side 39) Studer sammen elevbogens mange fotos, og læs billedteksterne. Via samtale og fælles refleksion vil eleverne få mulighed for at engagere sig, undres og få ny viden om børn i verden Se de vedlagte film og DR-TV s film, der underbygger og supplerer elevbogens fortælling Inddrag aktiviteterne i arbejdshæftet parallelt med gennemlæsningen af elevbogen, eller lad dem indgå i fortsættelse heraf. Afslutning Det er altid en god ide at afslutte et temaforløb lidt festligt, så eleverne kan få mulighed for at vise andre, hvad de har lavet, og hvad de har lært. Det kan være en familiedag eller en invitation til andre lærere og elever på skolen. Eleverne kan servere små retter mad fra Ghana, de selv har fremstillet. De kan udstille tæpper, kurve og andet, de har lavet. De kan synge sangen Under vores træ og lege ampé, og de kan lære gæsterne sangen og legen. De små film fra Ghana kan vises i en lille biograf. God fornøjelse!

9 VÆRD AT VIDE OM GHANA Baggrundsoplysninger til lærere om Ghanas historie, geografi, sociale forhold og dagligliv.

10 Værd at vide om Ghana SLAVERNES KYST Ghana, der tidligere bar navnet Guldkysten, var historisk set et område forbundet med guld, elfenben og slavehandel. Senere blev det anskuet som et eksempel på det kolonialistiske Europas udnyttelse af det afrikanske kontinent. Gennem kolonitiden leverede Ghana arbejdskraft til den europæiske kolonisering af den nye verden i form af slaver. Også Danmark var aktiv i denne handel, og man finder stadig mange spor efter danskerne ved Ghanas kyst. I 1957 fik Ghana, som den første stat i Afrika, sin selvstændighed. Siden da har der været lange perioder med kup og militærstyre, men gennem de senere år er der blevet etableret et demokratisk styre, som fungerer stabilt. Ghana står over for mange udfordringer i forhold til samfundsudvikling, uddannelse og bekæmpelse af fattigdom. Men i sammenligning med andre afrikanske stater har de gode kort på hånden. Mineralrigdom, et veludviklet landbrug og nye oliefund vil kunne hjælpe til at trække Ghana ud af sin placering blandt verdens fattigste lande. Størrelse: 238.500 km 2 Befolkning: 24,6 mio. Forventet levealder: 64 år Antal fødsler pr. kvinde: 3 Børnedødelighed under fem år pr. tusind: 69 Procentdel af børn indskrevet i grundskole: 84 Etniske grupper: Akan 45 %, Mole- Dagbon 15 %, Ewe 12 %, Guan 4 %, Gurma 4 %, Grusi 3 %. Religioner: Kristne 69 %, muslimer16 %, traditionelle trosretninger 9 % Analfabeter: 33 % Udsigt mod Elmina-fortet, der blev opført af portugiserne i 1482.

Værd at vide om Ghana 11 en voksende produktion af kakao i regnskovsområderne har forårsaget, at den oprindelige skov fældes med stor hast. Ghana er verdens tredjestørste producent af kakao, og store områder skov er fældet for at skabe plads til kakaoafgrøder, som trives i den frugtbare regnskovsmuld. I øjeblikket vurderer eksperter, at tømmerindustrien fælder fire gange hurtigere, end de burde, hvis deres industri skulle være bæredygtig. Siden 1988 har man i Ghana haft love, der beskytter 18 forskellige træarter mod kommerciel fældning. Og siden 1994 har eksport af tømmer været forbudt, men illegal tømmerhugst truer fortsat skovene. Fortsætter dette, vil Ghanas oprindelige skove være forsvundet om få årtier. Gennem det seneste århundrede har voldsom skovhugst medført store ødelæggelser af Ghanas regnskovsområder. GHANAS NATUR Geografi Ghana, der ligger i Vestafrika ud mod Guineabugten, er cirka fem gange så stort som Danmark. Ghana deler grænser med Burkina Faso, Elfenbenskysten og Togo. Den største del af Ghana består af lavland; næsten halvdelen af landet ligger under 150 meter over havets overflade, og ingen bjerge overstiger 1000 meters højde. Den sydlige del af Ghana består af et stort sletteområde, der strækker sig fra kysten og 150 kilometer ind i landet. I det indre af landet ligger det store Volta-flodbækken, der strækker sig fra byen Tamale i nord til Voltaflodens udmunding i syd. I dette område ligger Voltasøen, der er en af verdens største kunstigt skabte søer. Oprindeligt var hele det sydlige Ghana dækket af enorme skove. Men gennem det seneste århundrede har voldsom skovhugst medført massive ødelæggelser af landets regnskovsområder. Kommerciel udnyttelse af skov til tømmer og et hastigt voksende intensivt landbrug har gjort store indhug i denne naturressource. Over de seneste 100 år er Ghanas regnskov formindsket med 84 procent. Det er de store tømmerfirmaer, der sikrer Ghanas eksportindtægter gennem salg af efterspurgt eksotisk træ, som sammen med Den nordlige halvdel af Ghana er savanneland; græsslette med spredte træer. Klima Ghana har tropisk klima, og temperaturerne ligger året rundt mellem 21 og 35 grader. Bortset fra det nordlige Ghana, der kun har én regntid, er der i Ghana regntid to gange årligt: fra april til juni og fra september til november. Fra december til marts påvirkes klimaet i det nordlige Ghana mærkbart af Harmattanen, en tør og sandfyldt ørkenvind, der blæser ind fra Saharaørkenen. Vinden sænker luftfugtigheden og medfører dagtemperaturer op til 40 grader og nattemperaturer ned til 15 grader.

12 Værd at vide om Ghana Nomaderne, der driver deres store flokke af kvæg over savannen, har ofte konflikter om vand og græsning med lokale bønder. Dyrelivet Mens næsten alle større vilde dyr i det sydlige Ghana er forsvundet, bortset fra i de tilbageværende skovområder, finder man stadig dyr som leopard, hyæne, bøffel, abe, vildsvin, antilope og slanger i nord. Store pattedyr som elefant og løve er dog forsvundet og findes i dag kun i dyreparker. Den afrikanske savanneelefant er verdens største nulevende landdyr. Det er gået stærkt tilbage for arten i Afrika. Man regner med, at der er 300.000 elefanter tilbage. I 1979 fandtes der mere end en million. Den vigtigste årsag til tilbagegangen er jagten på elfenben og det deraf følgende krybskytteri. I dag lever den største del af Afrikas elefantbestand i dyreparker som Mole i det nordlige Ghana. Hanelefanten bliver op til syv meter lang og vejer seks ton (det samme som en lastbil). Elefanter kan blive 60 år gamle. Hunelefanter får en unge hvert fjerde år. Ungen er voksen, når den bliver ti år. Elefantens snabel har ingen knogler, men i stedet 150.000 muskler (mennesket har cirka 600 muskler i alt). Snablen bruges til at tage føde med, til at drikke med, til våben og til at tale med. Elefanter kommunikerer med hinanden over flere kilometers afstand ved hjælp af meget dybe brummelyde, som vi mennesker ikke kan opfatte. Hvis en elefant er vred, trompeterer den med snablen. Elefanter spiser 250 kilo føde hver dag, derfor er de på evig vandring efter frisk vegetation. Der lever mange giftige slangearter i Nordghana. Den sorte mamba er en af verdens giftigste slanger. Den kan blive op til 2,5 meter lang og kan bevæge sig med op til 20 km/t. Bliver man bidt af denne slange, vil man uden modgift dø inden for en time. Lige så farlig er den store afrikanske hugorm, der bliver omkring en meter lang. Den er iklædt camouflagefarver og beskytter sig ved at ligge helt stille. Derfor kan mennesker komme til at træde på den og blive bidt. Bare ét bid er nok til at slå en voksen mand ihjel. Skorpionen, der er i familie med edderkoppen, er et af verdens ældste dyr. Man har fundet forsteninger af skorpioner, der er 420 millioner år gamle. Nogle af verdens giftigste skorpioner lever i Afrika. Den sorte kejserskorpion, som er den største art i verden, lever i Ghanas skovområder. Kejserskorpionen kan blive 25 cm lang. Dens bid er dog ikke farligere end et bistik. Fedthaleskorpionen, der lever i områderne omkring Saharaørkenen, er til gengæld et meget farligt dyr, der hvert år er skyld i menneskers død. Bliver man stukket af en fedthaleskorpion, skal man inden for få timer have modgift. Skorpioners gift sidder i en brod, der er placeret for enden af deres lange hale. Skorpioner er natdyr, om dagen gemmer de sig på mørke steder, for eksempel under sten. Når mørket falder på, går de på jagt. Deres almindeligste føde er græshopper, tusindben og andre små dyr. Skorpioner kan blive meget gamle, mellem 13 og 25 år. Termitter er i familie med kakerlakker. De lever af blade og andet plantemateriale. Termitterne bygger termitboer, der kan være op til 10 meter høje. Grunden til, at termitterne bygger i højden, er, at de herved har mulighed for at afkøle boet via en stor mængde ventilationsgange. Dybt inde i termitboet findes kongens og dronningens kammer. Dronninge- og kongetermitten kan blive op til 25 år gamle. Hver dag lægger dronningen tusindvis af æg. De fleste af disse æg bliver til arbejdere, der skaffer føde, og til soldater, der skal forsvare termitboets indgange mod rovdyr. Blandt landbefolkningen i Nordghana er jagt på de vilde dyr, der lever på savannen, en del af deres traditionelle livsmønster og et vigtigt tilskud til kosten. Jægerne benytter mange forskellige typer af fangstredskaber. Bue og pil er almindeligt, ligesom spyd, fælder og hjemmebyggede geværer. Jagten foregår ofte ved hjælp af hunde, der løber vildtet op. Det hyppigste jagtbytte er mindre dyr som egern, gekkoer, harer og perlehøns, men det er heller ikke sjældent, at jægere har held til at nedlægge dyr som vildsvin og småhjorte.

13

14

15 GHANAS FOLK Ghanas mange folk Ligesom det er tilfældet med mange andre afrikanske stater, er Ghana oprindeligt en europæisk opfindelse. Før kolonitiden bestod det område, vi i dag kender som Ghana, af en mængde forskellige kongedømmer og af mange forskellige folkeslag indvandret fra andre dele af Afrika. Lægger man alle de etniske grupper og undergrupper sammen, der er borgere i Ghana, kommer tallet op omkring 50. Akanfolket menes at være indvandret fra Sahelområdet, lige syd for Sahara i det 10.-12. århun drede. En undergruppe af akanfolket, ashantifolket, bosatte sig i det indre af Ghana, hvor de grundlagde deres hovedby, Kumasi. De ernærede sig primært ved guldminedrift og handel med omkringboende folk. En anden undergruppe, fantefolket, slog sig ned langs kysten. Deres hovedby er Cape Coast. Akanfolket udgør omkring 45 procent af Ghanas befolkning, og deres kultur er landets dominerende. Akanfolket har gennem tiderne været matrilineære; ejendom og land nedarves gennem de mødrene slægtsled. Det var ashanti- og fantefolket, der var i kontakt med de europæere, der fra 1500-tallet og tre hundrede år frem slog sig ned på Guldkysten for at skabe sig rigdom gennem handel med guld og slaver. I den nordøstlige del af Ghana, i området omkring distriktshovedstaden Tamale, er det dagombafolket, der er dominerende. De er, som de fleste andre folk i Nordghana, muslimer og lever for størstedelens vedkommende af agerbrug, først og fremmest hirse og sorghum. Dagombafolket ledes, som Ghanas andre folk, af lokale høvdinge en tradition, der rækker langt tilbage. Høvdingene har stor magt og autoritet, når det gælder lokale administrative forhold. Høvdingeembedet går principielt i arv fra far til søn, men overtræder en høvding sine beføjelser, kan han afsættes af det samlede høvdingeråd, der så indsætter en afløser i hans sted. Et tegn på høvdingeværdigheden er den bunke af koskind, høvdingen sidder på. Afsættes han, kaldes det på dagombaernes sprog, dagbani, at han afskindes altså får frataget den skindbunke, der udgør hans trone. Dagombaerne er kendt for deres trommespil og en stor mundtlig tradition for historiefortælling. Et andet folk i det nordlige Ghana er gonjafolket. Deres hovedby er Salaga, en by, der i tidligere tider var handelscentrum for salg af slaver, salt og produkter fra savannen, der blev udvekslet med afgrøder fra det sydlige Ghana, først og fremmest kolanødder. Gonjafolket er primært agerbrugere og dyrker maniok, kassava og majs. Mange har også et par køer, der fungerer som et statussymbol. Dagombaerne og gonjafolket har i tidligere tider haft et fjendtligt forhold til hinanden på grund af konflikter om land. Gonjafolket overtog før i tiden store områder fra dagombastammer og indsatte deres egne høvdinge i landsbyerne. I Tachipe, den landsby, hvor vores fortælling foregår, boede der således flere forskellige folk, men høvdingen i byen var gonja. I dag er der dog et venskabeligt forhold mellem dagomba- og gonjafolket.

16 Værd at vide om Ghana Der er frisører overalt. Ghanesiske kvinder går meget op i hårpleje. Kassava og majs males til mel i en mølle, der drives af en generator. Sprog Der tales omkring 50 forskellige sprog i Ghana, men det er engelsk, der er landets officielle sprog. Det er det sprog, der tales i de landsdækkende medier, i administrationen og i skolerne. Det er dog langtfra alle ghanesere, der behersker engelsk. I det daglige taler man sit eget sprog og måske et andet lokalt sprog, som er dominerende i den del af Ghana, man bebor. I dag, hvor mange forskellige etniske grupper bor blandt hinanden, er det sproget, der gør det muligt for andre at identificere, hvilken etnisk gruppe man tilhører. Arbejde og produktion Den største del af Ghanas arbejdende befolkning lever som agerbrugere i landområderne. I den sydlige del af landet drives intensivt landbrug. Næsten alle landbrug er organiseret som familiebrug. Hovedafgrøderne er maniok, yams, majs og forskellige grøntsager. I 1876 startede en produktion af kakao, og i 1911 var Ghana blevet verdens største kakaoeksportør. Gennem det 20. århundrede blev Ghana overhalet af andre producenter, og i dag står landet for kun 15 procent af verdensproduktionen. Kakaoen er dog stadig landets næststørste eksportvare. Savannen i den nordlige del af Ghana dækker 40 procent af landets areal, men bebos af kun 20 procent af befolkningen. Her dyrkes hirse, sorghum, majs og i stigende grad ris. Produktionsformen er traditionel: svedjebrug med afbrænding af marker og traditionelle markredskaber som hakke og oksetrukket plov er det almindelige. Kvægdrift er en vigtig aktivitet. Ofte overlades pasningen af det elskede kvæg til fulanier, et nomadefolk fra Sahelområdet, der er specialister i kvægdrift. Fulanifolket er dog ikke altid velkomment, når de driver deres store flokke af kvæg over savannen. Marker trampes ned, og i den tørre tid opstår der voldsomme konflikter om retten til vand mellem nomaderne og de fastboende. Ghana er et land, der er rigt på naturressourcer som guld, diamanter, mangan og bauxit, der bruges til fremstilling af aluminium. I 2007 blev der gjort et stort fund af olie i havet ud for Ghanas kyst. Siden 2010 har man udvundet store mængder olie og gas fra boreplatforme. Oliefundet er så stort, at eksperter regner med, at Ghana snart vil være en af de største olieproducenter i Vestafrika. Sammen med guld og kakao er olie nu Ghanas største eksportindtægt. Lake Volta er en af verdens største kunstige søer. Den blev dannet, da man i 1965 konstruerede en stor dæmning på tværs af Voltafloden for at kunne producere elektricitet til aluminiumsindustrien. Den vigtigste grundpille i Ghanas økonomi er dog fortsat landbrug, der giver arbejde til mere end halvdelen af landets befolkning. Ud over kakao produceres der kokos, sheanødder og kaffe til eksportmarkedet. Økonomi I sammenligning med andre afrikanske stater er Ghana et relativt stabilt og økonomisk velfunderet land. Siden 1990 erne har Ghana haft en økonomisk vækst, der overstiger befolkningstilvæksten. Landet er dog meget plaget af gæld og har i lange perioder haft underskud på statsbudgettet.

Værd at vide om Ghana 17 Mange lever af det, de kan tjene ved at sælge ting på gaden. I sammenligning med andre afrikanske stater er Ghana et relativt stabilt og økonomisk velfunderet land. Dette har medført stor afhængighed af international økonomisk støtte. Goderne i Ghana er meget ulige fordelt; få rige lever i luksus, mens det store flertal er udsat for fattigdom og arbejdsløshed. Inflation har været et stort problem. I 1995 steg forbrugspriserne i løbet af blot ét år med 59 procent. I løbet af de seneste år har olieindtægter medført en mærkbar stigning i den økonomiske vækstrate, der i 2009 blev på 14,4 procent. Dette har medført en udvikling og forbedring i levestandarden i den sydlige del af landet, som har forstærket den i forvejen betydelige forskel mellem det mere velstående Sydghana og det fattige Nordghana.

18 Værd at vide om Ghana Accra er den eneste by i verden, hvor også rustvogne er udstyret med blåt blink på taget. I det nordlige Ghana mangler der elektricitet, hospitaler og skoler. Nord og syd Mens de senere års økonomiske fremskridt i Ghanas økonomi har kunnet aflæses i en forbedret levestandard for indbyggerne i det sydlige Ghana, er udviklingen gået det nordlige Ghana forbi. Her mangler rent drikkevand, veje, elektricitet, hospitaler og mulighed for skolegang og uddannelse. I kolonitiden havde Nordghana ikke englændernes opmærksomhed, og efter selvstændigheden har kun få af de hyppigt skiftende regeringer været interesseret i at investere i området. Accra Ghanas hovedstad, Accra, ligger ved kysten ud til Atlanterhavet. Med sine lidt mere end fire millioner indbyggere er byen Ghanas største. Byen voksede oprindelig frem omkring en havn og fungerede i årene 1877-1957 som hovedstad for det engelske koloniherredømme Guldkysten. Ordet Accra menes at være en afledning af akanfolkets benævnelse for termitter, nkran. Navnet henfører til de talrige meterhøje termitboer, der fortsat kan ses overalt i de landområder, der omkranser Accra. I dag fremstår Accras centrum som en moderne metropol med højhuse og brede ringveje fyldt med sydende trafik. Accra er den eneste by i verden, hvor også rustvogne er udstyret med blåt blink på taget, der sættes i funktion, når trafikken i myldretiden bliver for tæt. I byens yderkanter fornemmer man fortsat det landsbypræg, som byen havde i kolonidagene. Det var et sådant landsbyområde, portugisere, svenskere, hollændere, danskere og briter fra 1600-tallet og de følgende 200 år frem udviklede til Afrikas ledende centrum for slavehandel. Det centrale Accra er opbygget omkring tre store slaveforter: britiske James Fort, hollandske Ussher Fort og det danske Christiansborg. Christiansborg, der i dag er omdøbt til Osu Castle, fungerer nu som residens for Ghanas præsident. I udkanten af Accra ligger Ghanas første og ældste statsdrevne universitet, University of Ghana. Universitetet, der er opført 1948 som en by af smukke hvidkalkede huse med røde tegltage, var en gave fra England i forbindelse med Ghanas uafhængighed. Universitetet, der anses for at være et af de bedste i Afrika, tilbyder uddannelser inden for en bred vifte af humanistiske såvel som tekniske fag. Der er 32.000 studerende på universitetet. Mange af disse bor på campus, da de kommer fra områder langt fra Accra. Som en konsekvens af denne problematik er indbyggerne i nord fattigere og dårligere uddannet. Mens 90 procent af alle børn i Sydghana kommer i skole, har kun halvdelen af børnene i Nordghana mulighed for skolegang. Ghanas ældste universitet, University of Ghana, ligger i Accra.

Værd at vide om Ghana 19 Overhøvdingen i Tamale fejres ved den årlige Damba Festival. Centralregering og høvdingedømmer Ghana, der er en republik, vedtog sin forfatning ved en folkeafstemning i 1992. Den lovgivende magt ligger hos parlamentet med 230 medlemmer, der vælges ved direkte valg for fire år. Den udøvende magt ligger hos præsidenten, som ligeledes vælges ved direkte valg for fire år med mulighed for genvalg én gang. For at blive valgt skal en præsidentkandidat opnå mindst 50 procent af de afgivne stemmer. Præsidenten udpeger regeringen, som skal godkendes af parlamentet. Til at rådgive præsidenten findes et statsråd på 25 medlemmer. I Ghana opererer man med to niveauer af retsvæsen og administration: Man har det officielle retsvæsen, politiet og de valgte politiske repræsentanter. Dertil har man et veletableret system af traditionelle høvdinge, der styrer i lokalområderne. I det nordlige Ghana har man haft høvdingestyre helt tilbage fra før kolonitiden, og systemet fungerer fortsat. Høvdinges rettigheder og pligter er sikret i Ghanas grundlov. Opstår der problemer mellem forskellige høvdinge, afgøres uenighederne af The National House of Chiefs i Accra. Man kan være høvding på flere niveauer. Den øverste høvding (paramount chief) styrer store landområder. Under sig har han mindre betydningsfulde høvdinge og ligeledes lederne af de enkelte landsbyer. Høvdingens vigtigste medhjælper er medicinmanden, der rådgiver om, hvilket tidspunkt der er det bedste, når der skal træffes vigtige beslutninger. Ligeledes har høvdingen altid fortalere. En høvding udtaler sig aldrig selv offentligt, men lader sin fortaler tale for sig. Høvdingen har autoritet med hensyn til lokal fordeling af jord og optræder som dommer, når der opstår problemer af legal art i hans område. Det kan dreje sig om skilsmisse, retten til børn, konflikter om ejendom og kriminalitet som tyveri og overfald. De centralt valgte politikere benytter sig ofte af råd fra lokale høvdinge, før de tager beslutninger. Menneskerettigheder Selv om borgerne i Ghana i princippet er beskyttet mod overgreb via lovgivning, bliver mange mennesker hvert år udsat for overgreb i strid med menneskerettighederne. Forholdene i landets fængsler er forfærdelige, og mange fanger udsættes for mishandling af politiet. Kvinders position i samfundet er langt svagere end mænds, og kvinder udsættes hyppigt for vold og seksuelle overgreb både af deres egne mænd og fremmede. Specielt i det nordlige Ghana er der fortsat en fast forankret tro på heksekunst. Mange ældre kvinder i landsbyerne bliver angrebet, fordi de menes at være skyld i ulykker som dårlig høst eller sygdom. En del udstødes af landsbyen og henvises til at overleve i hekselejre. Det samme gælder mentalt syge, der sendes i bedelejre af deres familier. I den overbevisning, at de er besat af onde ånder, bliver

20 Værd at vide om Ghana de i lejrene udsat for sult og tørst for at uddrive ånden. Korruption er et udbredt fænomen på alle niveauer inden for den offentlige administration og politiet. Folk afpresses ved hjælp af falske anklager, som de må købe sig fri af, eller betaler sig vej til særlige fordele hos myndighederne. Det er heller ikke ualmindeligt, at lokalt politi opretter selvbestaltede vejspærringer og opkræver penge af bilisterne. Pengene stikker de i egen lomme. Medier og kontakt Ghanas medieverden er en af de bedst udviklede på det afrikanske kontinent. Der udkommer et stort antal aviser, de fleste engelsksprogede, og mange private og offentlige tv-kanaler sender dagligt nyheder ud. Radioen er dog den mest populære nyhedsformidler i et land, hvor indkøb at et tv ligger langt over, hvad de fleste har råd til. I radioen er quiz-programmer særlig populære. eje. Mobiltelefoner er billige, kan køre på taletidskort og sætter folk i nem og hurtig kontakt med hinanden. Der er opsat master, så den største del af landet er dækket. Selv i små, støvede landsbyer uden elektricitet kan man tage mobilen frem og ringe til sin tante i nabobyen. Opladningen af telefonerne klares med en benzindrevet generator. Flag og penge Da Ghana i 1957 blev selvstændigt, fik landet også nyt flag. Flaget er i de panafrikanske farver: rød, gul og grøn. Rød symboliserer de mennesker, der døde i kampen for frihed, gul landets rigdom på guld og mineraler og grøn landets smukke natur. Den sorte stjerne i flagets midte symboliserer friheden. Ghanas valuta er den ghanesiske cedi. En cedi svarer til 3,14 kr. (2012). Der er udstrakt pressefrihed i Ghana, og mange aviser er stærkt regeringskritiske. En af de få, der ikke er gået over til mobiltelefon endnu. I de store byer er der adgang til internet fra cafeer, der er meget benyttede af unge, men computere findes normalt ikke på offentlige skoler, og kun en meget lille del af befolkningen har egen computer. Som i alle afrikanske lande er det mobiltelefonen, der er blevet alles Ghanas valuta er den ghanesiske cedi. Ghanas flag.

Værd at vide om Ghana 21 HISTORIEN Tidlige tider Det er en almindelig misforståelse, at Vestafrika før europæernes ankomst var et tilbagestående og uudviklet område. Intet kan være mere forkert. En af Afrikas vigtigste karavaneruter, der har eksisteret fra langt før vor tidsregning, gennemkrydsede og kontrolleredes af riger i Vestafrika. Handelsruten gik mellem den nordafrikanske kyst, gennem Sahara, ned gennem savanneområderne i Sahel og endnu længere sydpå. Fra nord bragtes luksusvarer som salt, fint klæde og våben, som blev byttet med guld, elfenben og kolanødder. På denne rute voksede en stat frem, der blev rig og mægtig ved at optræde som bindeled mellem områderne nord for Sahara og syd for Sahel. I de første nedskrevne arabiske vidnesbyrd om dette land kaldes det Landet af guld. Dette land var det gamle Ghana, som lå en hel del nordligere end det Ghana, vi kender i dag. Det gamle Ghana-rige bestod frem til begyndelsen af 1200-tallet, hvor det gik i opløsning og blev underlagt konkurrerende riger. I 1300-tallet indvandrede grupper af et folk kaldet mossi til savannen i det nuværende nordlige Ghana. Disse mennesker grundlagde rigerne Namumba, Mamprusi og også Dagomba, som er navnet på det folk, der den dag i dag er det toneangivende her. På samme tid indvandrede andre folk til det vestlige Ghana og slog sig ned i udkanten af de store skovområder. Her ernærede de sig ved udvinding af guld. Gonjafolket, et mande-folk, der var indvandret fra vest, slog sig ned langs Voltafloden. Også dette folk var tiltrukket af de rige guldforekomster. I den sydlige skovregion dannedes en række små akanstater. Disse stater smeltede i det 16. århundrede sammen til Ashantiriget, der med centrum i byen Kumasi udviklede sig til en højt organiseret stat. Op gennem de følgende århundreder udvidede Ashantiriget sine territorier, så det omkring 1820 strakte sig fra nord mod syd næsten helt ned til kysten, der var beboet af fantefolket. Da portugiserne første gang anløb kysten i 1471, gav de den med rette navnet Guldkysten, et navn, der bestod helt op til Ghanas selvstændighed. Elminafortet, der blev opført af portugiserne. Europæerne ankommer Muligheden for handel med guld fik portugiserne til at satse hårdt på at opnå kontrol med handlen på Guldkysten. De byggede flere forter langs kysten til beskyttelse mod andre europæiske handelsstater. Det mest kendte af disse forter er Elmina, der ligger ved kysten tæt på byen Cape Coast. I lang tid havde de held med deres forehavende, og de bevarede monopolet på handlen med guld frem til begyndelsen af 1600-tallet. I denne periode eksporterede de helt op til 1 ton guld årligt fra Guldkysten. I 1591 lykkedes det dog hollænderne at bide sig fast på kysten, og bortset fra en enkelt periode, hvor portugiserne for en kort bemærkning igen fik overtaget, var det nu Holland, der dominerede handlen på Guldkysten. I 1637 lykkedes det dem at indtage Fort Elmina og to andre portugisiske forter. I første omgang havde det været guld og elfenben, der lokkede europæerne til Guldkysten, men efterhånden som plantagerne i Amerika blev udbygget, blev handel med slaver den vigtigste aktivitet.

22 Værd at vide om Ghana Slaverne blev sejlet til plantagerne i de nye kolonier. Også danske, svenske og britiske handelsmænd slog sig ned langs Guldkysten i løbet af det 17. århundrede. Langs havet byggede europæerne en lang række handelsforter, ofte af materialer, der blev sejlet til Afrika fra hjemlandet. På en strækning af 375 km blev der bygget ikke færre end 36 europæiske forter. De tjente til beskyttelse mod fjender såvel fra land som fra havsiden. Afrikanske forbindelser De europæiske forter blev ikke bygget på erobret jord. Jorden blev lejet af lokale herskere, som man betalte en årlig skat. Det var disse herskere, der var de egentlige magthavere på Guldkysten. Man sagde om den europæiske magt over området, at den kun rakte et kanonskud væk fra fortet altså 1000 meter. Det mest almindelige var dog, at kanonerne var opstillet på havsiden af fortet, da truslen fra de europæiske konkurrenter var langt større end truslen fra afrikanerne. Mod land nøjedes man med en mur. De lokale herskeres positive holdning til europæisk tilstedeværelse havde ganske konkrete årsager. Europæerne var de nye aftagere af en vare, der allerede var veletableret slaver. Slaveri var ikke en europæisk opfindelse, men en ældgammel tradition i Afrika. De slaver, der blev købt af forterne, var allerede slaver, når de blev solgt til europæerne. De var taget som krigsbytte under konflikter mellem forskellige afrikanske herskere. Araberne havde allerede i flere hundrede år opkøbt slaver i området, og de var slet ikke begejstrede for den nye europæiske konkurrence. Man skal således ikke forestille sig, at det var de europæiske handelsmænd selv, der drog på ekspedition ind i landet for at fange mennesker. Slaverne blev bragt til kysten af afrikanske mellemmænd, efter at være samlet i store slavelejre inde i landet. Det var privilegerede kompagnier, der havde monopol på handel på Guldkysten. Oftest var der kun et mindre antal ansatte og soldater på forterne. Det var dyrt at sende folk den lange vej til Afrika. Mange af de udsendte døde af malaria og andre tropesygdomme, få måneder efter de var ankommet. Med tiden blev også mulatter, der var et resultat Slavernes værdi lå ene og alene i deres arbejdskraft. af forhold mellem de ansatte og kvindelige slaver, ansat som soldater eller lignende. Forterne var dyre at bygge og vedligeholde, og skibe gik ned. Regnskaber fra tiden viser, at slavehandlen ofte viste sig at være en tabsforretning. Slaveri Mens slaver i Afrika traditionelt var blevet benyttet i husholdningerne, hvor de til en vis grad indgik i familien, var den europæiske udnyttelse af slaverne langt mere kommerciel. Deres værdi lå ene og alene i deres ydeevne. Plantagearbejdet i de nye kolonier var anlagt på stordrift med nøje udregning af den nødvendige arbejdskraft. Det var ashantifolket, der primært stod for salget af slaver til Guldkysten. De interagerede dog ikke direkte med de europæiske opkøbere, men overlod den direkte kontakt til fante- og

Værd at vide om Ghana 23 Slaverne blev bragt til kysten af afrikanske mellemmænd. Forterne var dyre at bygge og vedligeholde, og skibe gik ned. Regnskaber fra tiden viser, at slavehandlen ofte viste sig at være en tabsforretning. ga-folket, der boede omkring forterne langs kysten. Betalingen for deres leverancer blev sædvanligvis udregnet i våben, krudt og brændevin. Slaverne, mænd, kvinder og børn, blev i kolonner tvunget den lange vej til kysten, ofte fra slavemarkeder så langt inde i landet som Salaga. Turen foregik til fods og i lænker. Ved ankomsten var de udmagrede og udmattede og måtte derfor fedes op, inden de kunne fremvises for opkøberne. Natten tilbragte de tæt sammenstuvet i fortets kælderrum, mens dagen blev tilbragt i gården, hvor de sad sammenlænkede med hals- eller benringe. Man straffede nødigt de slaver med pisk, der skulle sælges; piskning gav ar og antydede, at slaven var uregerlig. Piskning var derimod en daglig begivenhed, når det angik ulydighed hos de slaver, der arbejdede på fortet. Flugt- eller selvmordsforsøg var hyppige blandt slaverne begge forbrydelser blev straffet med døden. Når et slaveskib ankom til kysten, blev slaverne opstillet på rækker og fremvist for de potentielle købere. De blev undersøgt for sygdomme og fik testet deres fysik. Unge mænd indhentede den højeste pris, kvinder blev solgt for en tredjedel af mændenes pris. Havde kvinden et lille barn, satte dette straks hendes Det danskbyggede fort Christiansborg er i dag præsidentbolig. pris ned. Slavehandlernes erfaring var, at en mor med et spædbarn fyldte alt for meget i de tætpakkede lastrum på skibene, og at barnet for det meste alligevel døde undervejs. Disse børn blev derfor ofte skaffet af vejen. Når en handel var indgået, blev slaverne brændemærket med den nye ejers mærke. Derefter blev de tvunget om bord på slaveskibet og sejlet bort til de nye kolonier. Mange døde under den lange sejlads. Frem til 1807, hvor slavehandel blev forbudt, blev 650.000 mennesker eksporteret som slaver fra Guldkysten. I alt bragte den transatlantiske slavehandel mellem 12 og 15 millioner afrikanere til Den Nye Verden. Danskerne på Guldkysten Det var svenskerne, der viste danskerne vejen til Guldkysten. I 1650 byggede de, efter at have gennemført nogle vellykkede sejladser til området, fortet Carolusborg ved Cape Coast. Dette ansporede danskerne til at forsøge sig. Der var indledningsvis en del vanskeligheder, da de allerede etablerede lande ikke ønskede ny konkurrence. I 1658 havde danskerne held til at erobre svenskernes fort, Carolusborg. Dette blev begyndelsen til 200 års dansk slavehandel på Guldkysten. Ejerskabet til Carolusborg blev dog kun af kort varighed, da det blot et år senere lykkedes hollænderne at få danskerne til at rømme fortet, ved at narre den danske kommandant til at tro, at svenskerne havde udslettet det danske kongerige. Carolusborg overgik efter nogle år til englænderne, der omdøbte det til Cape Coast Castle. Fortet fungerede som englændernes administrative hovedsæde helt frem til Ghanas selvstændighed. I dag er det museum.

24 Værd at vide om Ghana endnu fire forter, heriblandt Kongensten og Prinsensten, der blev anlagt inde i landet ved Voltaflodens bredder. Formålet med disse forter var at få mulighed for at opkøbe slaver, inden de nåede frem til kysten, hvor der var skarp konkurrence mellem de europæiske deltagere i slavehandlen. Cape Coast Castle. Kanonerne peger mod havet - en beskyttelse mod konkurrerende europæiske slavehandlere. Den danskbyggede plantageejendom, Frederiksgave. Danskerne havde selv opført et par forter: Frederiksborg, der lå tæt på Carolusborg, og Christiansborg, ved Accra. Christiansborg blev danskernes hovedsæde. Den danske handel med slaver var fra begyndelsen en tvivlsom affære, økonomisk set. At man alligevel fortsat opretholdt handlen, var begrundet i Danmarks kolonisering af De Vestindiske Øer, Sct. Thomas, Sct. Jan og Sct. Croix. Her var der stor mangel på arbejdskraft til plantagerne. I 1780 erne opførte danskerne Som en konsekvens af den urentable slavehandel foreslog lægen Paul Isert, at man i stedet for at sejle de afrikanske slaver til fjerne kolonier oprettede plantager ved Guldkysten. Hans ideer vandt gehør i Danmark. Den magtfulde og hovedrige greve og finansminister Ernst Schimmelmann, der ønskede at afskaffe slavehandlen, gav Isert politisk og økonomisk støtte til at oprette en plantage på Guldkysten. Ydermere udstedte han Forordning om negerhandelens ophævelse. Det blev herefter fra udgangen af 1802 forbudt danskere at deltage i slavehandel. Ashanti-kongen var dog ikke til sinds at underlægge sig de nye forordninger. Slavehandel var ashantifolkets primære indtægtskilde, og der var masser af andre kunder ud over danskerne. Frem til 1850 anlagdes 15 banan- og kaffeplantager i området omkring Christiansborg. Kun nogle få af disse gav overskud. Gennem årene var det briterne, der var blevet de mest magtfulde aktører på Guldkysten. Danmark var i tiltagende grad i tvivl om, hvad man skulle stille op med både de danske kolonier og med

Værd at vide om Ghana 25 besiddelserne på Guldkysten. I 1850 blev det besluttet at overdrage bygningsanlæggene til England. Prisen var 10.000 pund en meget lav pris. I 1917 blev De Vestindiske Øer, efter en folkeafstemning, solgt til USA. Tilbage i Ghana ligger i dag en række bygningsværker som vidnesbyrd om et mørkt kapitel i Danmarks historie. Det største bygningsværk, Christiansborgfortet, fungerer nu som embedsbolig for Ghanas præsident og er derfor ikke åbent for besøg. Dog kan man endnu studere en lang række gravsten med danske navne, der er opsat på muren, der omgiver fortet. Her kan man læse navnene på nogle af de mange danskere, der søgte eventyret i det fremmede, men bukkede under for den frygtede klimatfeber (malaria og angreb af guineaorm). Et kort stykke vej uden for Accra, ved landsbyen Sesimi, ligger Frederiksgave, der blev bygget til plantagedrift og ligeledes fungerede som et kærkomment åndehul for danskerne på Christiansborg. Frederiksgave er i dag restaureret med støtte fra den danske Augustinusfond og omskabt til et museum for danskernes tid i Ghana. Guldkysten bliver koloni England ejede efterhånden samtlige forter langs Guldkysten. I England var der stærke politiske strømninger, der ønskede at sætte en stopper for handel med slaver. Dette var en trussel mod Ashantiriget. I 1830 indledte ashantikongen, der indtil nu havde været den egentlige magthaver på kysten, et angreb på kystområderne. Englænderne slog tilbage og tvang Ashantiriget til at opgive deres herredømme. Der dannedes et uformelt protektorat, som kystfolket, der frygtede ashantifolket, tilsluttede sig. Flere krige med Ashanti fulgte. I 1872 købte englænderne fortet Elmina af hollænderne, hvilket yderligere forstærkede deres greb om kystområdet. Ashanti var dog ikke til sinds at underlægge sig britisk herredømme. Briterne regnede med at løse dette problem endeligt, da de i 1874 angreb Ashantiriget med store militære styrker og nedbrændte ashantihovedstaden, Kumasi. Ved de følgende fredsforhandlinger blev Ashanti tvunget til at opgive store landområder i den sydlige del af deres rige. Herefter blev Ashantiriget stadig svagere, og mange af høvdingene i sammenslutningen allierede sig med briterne. Ashanti havde dog ikke helt givet op, endnu to gange udbrød der krig mellem Ashanti og briterne, men i 1900 måtte Ashantiriget se sig endeligt besejret. Ashantiregenten blev sendt i eksil, og Ashantiriget blev en del af den britiske koloni Guldkysten. Ghanas kolonitid Englænderne valgte delvis at styre Guldkysten gennem et administrativt råd af høvdinge udpeget af kolonimagten. Kolonien Guldkysten blev opdelt i Wullfs hus Lige over for Christiansborg ligger et enetageshus. En enkel sandstensplade i muren bærer indskriften: Frederiksminde, 1840, W.J. Wulff. Joseph Wulff kom fra Randers. Han var velbegavet og eventyrlysten og havde taget juridisk embedseksamen allerede som 20-årig. Efter en ulykkelig kærlighedsaffære søgte han embede som surnummerair assistent på Christiansborg. Ankommet til Guldkysten opdagede han dog snart, at hans drøm om en strålende karriere ikke holdt. Han var jøde, og kunne som sådan ikke avancere, men måtte forblive i sin assistentstilling og se sig overhalet af nye ansatte. Han hadede landet og heden og blev snart ramt af klimatfeberen. Desuden var han plaget af en frygtelig hjemve og skrev mange klagende breve til sin mor. Med årene vænnede han sig dog til sin tilværelse i en sådan grad, at han tog en mulatkvinde i huset som sin hustru. Han købte et stykke jord og lod et hus opføre. Her levede han med sin kone, Sara, og deres tre børn. Ved sin død lod han sig begrave i husets kælder efter afrikansk skik. Huset er forblevet i familiens eje og er i dag beboet af en af Joseph Wulffs efterkommere.