Projektbeskrivelse: Kunstgræsbane i Benløse



Relaterede dokumenter
August Projektbeskrivelse: Kunstgræsbane i Rudkøbing

Projektbeskrivelse- Kunstgræsbane i Svinninge. Centrum for aktivitet og træning i lokalområdet. I samarbejde med:

Indsendelse #2821 Roskilde Kommune

PROJEKT MERE FOR FLERE

Projekt kunstgræsbane i Bælum Solbjerg IF

Forslag til etablering af kunstgræsbane i Glamsbjerg

Én for alle - alle for tre

PROJEKT MERE FOR FLERE

Projekt kunstgræsbane for ALLE fodboldklubber i Rebild Kommune

Skanderborg Kommune. Ry Stadion PROJEKTOPLÆG FOR KUNSTGRÆSBANE. Gasværksvej Aalborg. Projektnummer

Overslag m2-120mx160m kunstgræsbane Optimum 60 mm - SBR gummigranulat Guldborgsund kommune

Overslag m2-110mx76m kunstgræsbane Optimum 60 mm - SBR gummigranulat Guldborgsund kommune

Banen kan enten anlægges på græsareal eller på eksisterende asfaltområde, hvor asfalt klart er mest økonomisk fordelagtig. Vort tilbud er som følger:

NOTAT. Oluf Jørgensen A/S. Den 26. april 2016 VEDR.: OSTED IDRÆTSFORENING - KUNSTGRÆSBANE

Rapport for spørgeskemaundersøgelse foretaget af Center for Kultur og Borgerservice for Kulturudvalget.

Submission #85 Roskilde Kommune

En enkelt borger er kommet med konkrete forslag til brugstiden i sommerperioden fra 1. maj til 1. september:

17. STEPPING Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for Fritids- og Idrætsområdet Skoledistrikt: Stepping Skole

GAUERSLUND SPORTS- & FRITIDSCENTRUM KUNSTGRÆSPROJEKT GAUERSLUND. Stedet man mødes på tværs af tro, alder & køn

Projekt kunstgræsbane i Bælum-Solbjerg IF

Projektbeskrivelse kunstgræsbane

Investeringsstrategi for Idræts- og facilitetsområdet i Halsnæs Kommune 2017, 18, og 19

Analyse af drift og vedligehold af Herning Kommunes fodboldbaner.

Idræt og motion til alle københavnere

Ansøgningsskema til udviklingspuljen

KUNSTGRÆS.DK INGEN SLÅR VORES GRÆS!

Submission #105 Roskilde Kommune

2. Forslag til nyt eller ændret anlæg

Danmarks anlæg. Meldingen fra Vejle Boldklub er klar:

Frederikssund Idrætsby. Fritids- og Kulturudvalget

STRATEGIPLAN. Dalum IF

Notat. Kunstgræsbanen i Glamsbjerg

Notat. ved befolkningsvækst. Bilag til skema til anlægskonferencen. Kopi til: Kopi til Aarhus Kommune. Den 8. december 2011

Etablering af to foreningsejede kunstgræsbaner

Plan og Kultur Januar Pulje til udendørsarealer sport og fritid. I anlægsbudgettet er der afsat 1 mio. kr. i hvert af årene 2014 og 2015.

Submission #127 Roskilde Kommune. Hvad søger du til? Etablering af nyt lysanlæg til Himmelev-Veddelev Idrætspark s Multibaneanlæg

Idrætspuljen Ansøgning. Oversigt

Kendningstal Projekt Grønt Bælte. Det Grønne Bælte

GHG LANDSKABSPROJEKT

Ringsted Kommune Vej- og Ejendomscenter Rønnedevej Ringsted

Tilbud Etape1, Kunstgræsprojekt og Idrætsfaciliteter

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013

Skabelon 3: Forslag til nyt eller ændret anlæg

Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5

Spørgsmål og svar vedrørende Hornbæk idræt og kulturcenter.

KUNSTGRÆS. Safegrass - så er græsset altid lidt grønnere

RIDEBANER. Fakta om ridebaner

Ansøgning om økonomisk støtte til fælles klubhus projekt Valby Idrætspark

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti har i nat indgået budgetforlig i Københavns Kommune.

NY MULTIBANE - MULTI PLAY

Ørestad og Idræt. Ørestad Facts. Oplæg ved Tine Albjerg Liingaard, Bestyrelsesformand Ørestad Idrætsforening

Nødvendig udbygning af indendørs fritids- og idrætsfaciliteter som følge af befolkningstilvækst

KUNSTSTOFBANE I ASSENS 2012/13

Verninge Skole oktober 2011

10. LUNDERSKOV Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for Fritids- og Idrætsområdet Skoledistrikt: Kongsbjergskolen

Løkken er Motion og Bevægelse

Disse aktiviteter kunne omfatte: Opholdsareal Bordfodbold Klatrevæg 4 mands fodbold i glas boks Uofficielt møderum

Notat om fodboldbaner i Rudersdal Kommune

Konstruktive Inputs til en Positiv Udvikling af Haarby

FRA MUDDERHUL TIL TRÆNINGSANLÆG - MED PLADS TIL ALLE ANSØGNING OM STØTTE TIL OPFØRSEL AF KUNSTSTOFBANE OG MULTIBANE I VIBORG NØRREMARKEN, NUGF

Mobil-koncept til alle udearealer

Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED

Forslag til renovering af Jetsmark Idrætscenter.

TILLADELSE udarbejdet af mfjel, Plan, Vej og Miljø. Nedsivningstilladelse for overfladevand fra kunstgræsbane, Dalby

Vedrørende Helsingør Kommune og FC Helsingør

Et nyt outdoor miljø i Lind kan tilbyde masser af nye muligheder inden for

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

UDKAST TIL AFGRÆNSNING AF MILJØKONSEKVENSRAPPORT. Kunstgræsanlæg Baunehøj Idrætsanlæg. DJ Miljø og Geoteknik P/S Falkevej Hillerød

Ny Roskilde Idrætspark

EVALUERING AF FORENINGS- EJEDE KUNSTGRÆSBANER I AARHUS KOMMUNE

Afsluttende rapport.

6. Sundheds-, idræts- og kulturudvalget Anlæg

Byrådet 26. juni Placering(er) af kunstgræsbane Sagsnr: P Sagen afgøres i: Byrådet

Indsendelse #2529 Roskilde Kommune. Hvad søger du til? Opførelse af 2 paddletennis baner jf. vedhæftede præsentation og prisoplæg fra HP Tennisanlæg.

Nye kunstgræsbaner i København

N Y H E D S B R E V 02/2018

Langhøj i bevægelse med projekt Sundhed og livsglæde for alle

9.3 Bilag 3. Stadionprioriteringer

Referencer Danmark. Randers FC: 1 fodboldbane FIFA Quality Pro Drænplade Sand SBR m²

HOLBÆK SPORTSBY STORMØDE, FREDERIKSHAVN, KULTUR, FRITID & BORGERSERVICE

Barrit Multi- & Beachbane

Copenhagen Beach Park - Projektbeskrivelse

Tirstrup Idrætsefterskole: 1 fodboldbane FIFA Quality Pro Sand SBR m² 1 x Padelbane 1 x Stadium multisportsbane

Projektbeskrivelse Multibane - Blenstrup IF

STATUSRAPPORT 2008/2009. En beskrivelse af idrætsforhold i Gentofte Kommune

Idrætsfaciliteter Gladsaxe Skole

MORUD IDRÆTSPARK motion og legeland

Ansøgning til breddeidrætsinitiativet Idræt for alle

Økonomi i Budget 2016 til fodboldbaner og lysanlæg

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER

Økonomiudvalget. Onsdag den 25. juni 2014 kl i F 6

Vedr. høring om placering af ny SUNDskole.

Høringssvar fra Skolebestyrelsen på Højdevangens Skole

Til rette vedkommende, Skanderborg Kommune. Argumentation for placering af kunstgræsbane i Ry. Argumentation fra Ry Fodbold

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune

Rema 1000 Marienlund Drenge Cup 2014

Få Ikadan og FCM med på holdet

Benløse Floorball Club sætter Ringsted og Benløse på Danmarkskortet. Ansøgning til Ringsted Kommune. Maj 2014

Projektansøgning til anlæggelse af en Beach Arena i Holstebro kommune.

Ny-Vest Fodboldafdeling

Transkript:

Projektbeskrivelse: Kunstgræsbane i Benløse 08-02-2015

Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 KUNSTGRÆSBANER I DANMARK 3 KUNSTGRÆSBANER I RINGSTED KOMMUNE 4 HVORFOR ER KUNSTGRÆSBANER SÅ POPULÆRE? 5 FODBOLDKLUBBER I RINGSTED KOMMUNE 6 BENLØSE IDRÆTSANLÆG 6 BRUGERE AF KUNSTGRÆSBANEN 8 SKOLEREFORMEN 8 BEFOLKNINGSTILVÆKST I BENLØSE 8 KUNSTGRÆSBANEN 9 VEDLIGEHOLDELSE AF KUNSTGRÆSBANEN 10 LYSANLÆG 10 PROJEKTSAMARBEJDE IMELLEM BIF OG BYSKOVSKOLEN 11 FINANSIERING 11 PROJEKTET 12 BILAG 1 -TILBUD FRA NKI 13 BILAG 2 - TILBUD FRA SV. AA. NIELSEN 16 1

Indledning Følgende projektbeskrivelse skitserer et projekt vedrørende etableringen af en kunstgræsbane med lysanlæg i Benløse. Benløse Idrætsforening (BIF) er initiativtager til projektet og foreningen har derfor indledt en dialog med Ringsted Kommune og Byskovskolen, som er de to væsentligste samarbejdspartnere. Projektbeskrivelsen redegør for argumenterne for at en kunstgræsbane i Benløse er en god idé. I det følgende vil der således blive argumenteret for følgende: En kunstgræsbane er en god investering, da banernes popularitet er stigende og anlægsomkostningerne er faldet væsentligt igennem de senere år. Kapaciteten på de to kunstgræsbaner i Ringsted er ikke tilstrækkelig. Benløse Idrætsanlæg er den mest oplagte placering for kommunens næste kunstgræsbane. En kunstgræsbane på Benløse Idrætsanlæg kan anvendes af flere foreninger samt Byskovskolen, som er Ringsted Kommunes største folkeskole. Banen kan ligeledes anvendes af de lokale borgere i almindelighed til leg og uorganiseret idræt. Den nye skolereforms fokus på idræt, motion og bevægelse hænger godt sammen med investeringen i en kunstgræsbane. Prognoserne for den generelle fremtidige befolkningstilvækst i Ringsted Kommune og udstykningen af nye parcelhusgrunde i Benløse i særdeleshed, kræver fortsatte investeringer i områdets idrætsfaciliteter. En kunstgræsbane i Benløse kan kombineres med andre idrætsanlæg, som tilsammen kan skabe et spændende idrætsmiljø for institutioner, foreninger og den mere uorganiserede idræt. Etableringen af en kunstgræsbane i Benløse er ikke realistisk uden hel eller delvis finansiering af Ringsted Kommune. Et af formålene med denne projektbeskrivelse er, at overbevise Ringsted Kommune og de folkevalgte politikere om at etableringen af kunstgræsbanen er en god investering, som kommunen bør finansiere helt eller delvist. 2

BIF har indhentet tilbud fra en kunstgræsbaneentreprenør og et elektrikerfirma. Anlægssummen estimeres til i alt 3.507.093 kroner eksklusiv moms. Dette inkluderer etableringen af et nyt lysanlæg. Kunstgræsbaner i Danmark I Danmark findes efterhånden et stort antal udendørs kunstgræsbaner til idrætsbrug primært til glæde for landets mange fodboldspillere. Kunstgræsbanerne vinder indpas, fordi de muliggør fodboldtræning året rundt og giver fodboldklubberne mulighed for, at tiltrække og fastholde flere medlemmer. Antallet af kunstgræsbaner i Danmark er i stor vækst i disse år. Udviklingen går så hurtigt, at det er vanskeligt at skabe et præcist overblik over anlagte og planlagte baner. Ifølge Dansk Boldspil-Union er der i skrivende stund 252 kunstgræsbaner samt et stort antal kunstgræsbelagte multibaner på landsplan (se Figur 1). Listen indeholder dog ikke alle færdiggjorte baner ligesom der derudover er adskillige baner under opførelse. Banerne er spredt udover hele landet, men der er naturligvis flest i de områder hvor befolkningstætheden er størst. Figur 1: Kunstgræsbaner i Danmark (Kilde: DBU) Mens der i Ringsted Kommune kun findes ét kunstgræsbaneanlæg (med to baner), er der 3

i andre kommuner anlagt adskillige. I Slagelse Kommune findes for eksempel hele syv kunstgræsbaner. I Næstved Kommune har foreningerne i en del år måtte nøjes med én bane (Harboehallen), men i 2014 er der blevet opført baner i både Svenstrup, Herlufmagle og i Herlufsholm er endnu en på tegnebrættet. I Køge Kommune går man fra to til fire kunstgræsbaneanlæg, da kommunen har besluttet at anlægge baner i både Rishøj og Borup. Kunstgræsbaner i Ringsted Kommune I Ringsted Kommune findes i dag to kunstgræsbaner, som begge er beliggende på Ringsted SportCenter. Banerne er populære og anvendes af alle fodboldklubberne i Ringsted Kommune til træning og kampe. I højsæsonen (den periode af året hvor kommunens græsbaner ikke kan anvendes) er kapaciteten fuldt udnyttet i almindelige træningstider (hverdagsaftener) samt i weekenderne. Mange af kommunens fodboldhold kan ikke få tilstrækkeligt med træningstid på kunstgræsbaner. Særligt er kapaciteten utilstrækkelig i de sene eftermiddags- og tidlige aftentimer, som blandt andet efterspørges af kommunens mange børnehold. De fleste voksenhold i kommunen må affinde sig med træningstider med start kl. 20.30 på hverdagsaftener, hvor det er svært at tiltrække medlemmerne. Når banerne ikke er reserveret af idrætsforeningerne, er de frit tilgængelige for kommunens institutioner og borgere, som anvender dem året rundt til leg og uorganiseret idræt. Benløse Idrætsforening (BIF) er af den klare opfattelse, at der er behov for flere kunstgræsbaner i Ringsted Kommune. En ny kunstgræsbane kan med fordel placeres på Benløse Idrætsanlæg, hvor den kan skabe stor værdi for kommunens idrætsforeninger, de lokale institutioner (blandt andet Byskovskolen Ringsted Kommunes største folkeskole) samt de lokale borgere i almindelighed. 4

Hvorfor er kunstgræsbaner så populære? Når antallet af kunstgræsbaner i Danmark er i høj vækst skyldes det naturligvis, at banerne er populære blandt landets idrætsudøvere herunder de mere end 340.000 registrerede fodboldspillere. Det kølige danske klima medfører at boldspil på græs besværligøres i det meste af vinterhalvåret. Mange steder bliver der ganske enkelt lukket ned for græsbanerne fra november til april for eksempel på Benløse Idrætsanlæg. De steder hvor en græsbane er til rådighed, medfører vintervejret ujævne underlag, vandpytter, mudderpøl, frossen jord og sne med dertil forøgede risici for skader. Fodbold under disse forhold er ikke optimalt for sporten, og mange fravælger derfor at deltage. Med en kunstgræsbane er det muligt, at spille fodbold året rundt på et blødt og plant underlag uden vand, is og sne. Fodboldklubberne kan tilbyde træning hele vinteren, hvilket har stor betydning for muligheden for at tiltrække og fastholde medlemmerne. Et fodboldkontingent i en idrætsforening er typisk ikke afhængig af antallet af gennemførte træninger og kampe. Fodboldklubber med adgang til en kunstgræsbane kan dermed tilbyde medlemmerne mere fodbold for den samme pris. Kunstgræsbanerne er blevet så populære, at mange fodboldspillere foretrækker at spille på dem frem for almindelige græsbaner også i sommerhalvåret. Dansk Boldspil-Union tillader i dag, at kampe afvikles på kunstgræs. Flere ekspertener mener, at det kun er et spørgsmål om tid før kunstgræsbaner bliver reglen, og ikke undtagelsen, for afvikling af fodboldkampe i Danmark. Moderne kunstgræsbaner har i dag en overflade der minder meget om en almindelig græsbane i god stand. En anden forklaring på den store vækst i antallet af kunstgræsbaner er, at de er blevet markant billigere at anlægge. BIF har indhentet et tilbud fra en af landets førende entreprenører på området. Dette tilbud omtales senere og er desuden vedhæftet. 5

Fodboldklubber i Ringsted Kommune I Ringsted Kommune findes en række idrætsforeninger og boldklubber, som tilbyder organiserede fodboldaktiviteter til deres medlemmer. Ringsted Kommune har oplyst, at der ved udgangen af 2013 blev optalt i alt 1744 fodboldspillere fordelt på kommunens foreninger. BIF tæller næstflest medlemmer i Ringsted Kommune, hvor Ringsted Idrætsforening har den største fodboldafdeling. Figur 2 viser antallet af fodboldspillere i foreningerne i Ringsted Kommune pr. 31/12-2013 (opdateret medlemstal for BIF pr. 31/12-2014 er 323 medlemmer). Figur 2: Antal fodboldspillere i foreningerne i Ringsted Kommune pr. 31/12-2013 (Kilde: Ringsted Kommune) Benløse Idrætsanlæg Benløse Idrætsanlæg er beliggende centralt i Benløse og er nabo til Byskovskolens tre afdelinger Asgård, Benløse og Benløsegården (skolefritidsordning) samt Benløsehallen. Desuden er området hjemsted for BIF, som får lokaler stillet til rådighed af Ringsted Kommune. Selve idrætsanlægget (de grønne udendørsområder) anvendes primært til fodbold af Byskovskolen samt de lokale idrætsforeninger (primært BIF). Anlægget er åbent for boldspil fra omkring 1. april til 1. november afhængig af vejret. I 6

de syv måneder imellem disse datoer, bliver anlægget flittigt benyttet, mens det ligger stort set ubrugt hen i de øvrige fem måneder. Den nuværende baneinddeling medfører, at idrætsanlægget består af tre 11-mandsbaner, tre 8-mandsbaner, to 5-mandsbaner samt et træningsområde svarende til to 11- mandsbaner. Græsarealerne vedligeholdes af Ringsted Kommune. Figur 3: Luftfoto af Benløse Idrætsanlæg med placering af eksisterende fodboldbane med lysanlæg (rød) samt ny kunstgræsbane (gul) Området har gode omklædningsfaciliteter. Ved Benløsehallen findes seks omklædningsrum, som i dag primært anvendes af BIF. Derudover findes i kælderen under Benløsehallen yderligere to omklædningsrum, som i dag anvendes af både 7

Byskovskolen og BIF. Alle disse omklædningsrum ligger tæt på de grønne områder. Ved Byskovskolens gymnastiksal samt ved Asgårdshallen findes yderligere omklædningsfaciliteter. BIF foreslår, at en eventuel kunstgræsbane placeres i det nordlige område af Benløse Idrætsanlæg (se Figur 3), hvor den vil være tæt på omklædningsfaciliteter samt skolefritidsordningen på Byskovskolen, som er en flittig bruger af de nuværende fodboldbaner. Brugere af kunstgræsbanen En stor fordel ved at placere en fremtidig kunstgræsbane på Benløse Idrætsanlæg er at området allerede i dag anvendes af mange forskellige institutioner, foreninger og borgere. Alle disse grupper vil have stor glæde af en kunstgræsbane, som dermed vil opnå en god udnyttelse. De forskellige grupper vil efterspørge kunstgræsbanen på forskellige tidspunkter. Idrætsforeningerne ønsker at anvende kunstgræsbanen på hverdagsaftener fra kl. 17 til 22 samt i weekenderne, mens folkeskoleeleverne på Byskovskolen samt skolefritidsordningernes børn vil benytte banen på hverdage før kl. 17. I det omfang at banen hverken er reserveret af foreninger eller institutioner, kan den være tilgængelig for borgerne. Skolereformen Den nye skolereform gør idræt til et centralt fag med minimum 45 minutters idræt, motion og bevægelse dagligt. Med tanke på at fodbold er landets mest populære idrætsgren, er det naturligt at folkeskoleeleverne tilbydes at dyrke netop denne under gode forhold og under alle årstider. Etableringen af en kunstgræsbane på Benløse Idrætsanlæg hænger derfor godt sammen med skolereformen, som dermed også kan yde et godt bidrag til idrætsforeningernes fortsatte arbejde med at hverve nye medlemmer igennem folkeskolen. Befolkningstilvækst i Benløse Prognoser peger på at Ringsted Kommune får en befolkningstilvækst på ca. 5.000 nye indbyggere indenfor de næste 10 år. En del af disse vil bosætte sig i Benløse, hvor nye 8

parcelhusgrunde bliver udstykket. Befolkningstilvæksten kræver nye investeringer i bl.a. idrætsfaciliteterne. Kunstgræsbanen BIF har søgt rådgivning hos entreprenøren NKI, som er en af landets førende indenfor området, med hensyn til valg af kunstgræstype, placering, udstyr og alle de andre overvejelser man skal igennem i forbindelse med etableringen af en kunstgræsbane. NKI har besøgt Benløse Idrætsanlæg og bekræftet at området egner sig godt til formålet. NKI har efterfølgende udarbejdet et tilbud på etableringen af en kunstgræsbane inklusiv udstyr. NKI anbefaler at der vælges en kunstgræstype svarende til typen SoccerPro Max S, som besidder en meget høj slidstyrke og tæthed. Derudover anbefaler NKI, at der etableres et system med en drænmåtte, som sikrer en 100 % jævn dræning af banen. Vandet kan enten nedsives ved hjælp af faskiner eller udledes til kloak. I tilbuddet fra NKI er der valgt det første. Kunstgræsbanen påfyldes med sand og gummigranulat. Tilbuddet inkluderer jordarbejdet (afgravning, terrænregulering, etablering af faskiner, udlægning af geotekstil, opbygning af jordbund og toplag), belægning af kunstgræs, etablering hegn omkring banen, levering af maskine til almindelig vedligehold samt årlig luftning af indfyld i de første 3 år. Hegnet omkring banen etableres med en aflåselig port til indkørsel af maskiner. Derudover etableres fire små huller i hegnet, så brugerne altid kan komme ind på banen. Dermed sikrer man at biler, knallerter og cykler ikke kan komme ind og beskadige banen. Tilbuddet fra NKI inkluderer ikke bortkørsel af jord. BIF anbefaler at man anvender den afgravede jord til etablering af jordvolde på idrætsanlægget. Disse jordvolde kan give forbedrede læforhold, fungere som tilskuerpladser og bruges til forskellige aktiviteter. Ved at beholde jorden indenfor matriklen opnås en væsentlig besparelse for bortkørsel og deponering af jord, ligesom det heller ikke vil være påkrævet at tage jordprøver. Tilbuddet fra NKI er vedhæftet (se Bilag 1). 9

Vedligeholdelse af kunstgræsbanen Kunstgræsbanen skal løbende vedligeholdes. I vinterperioden skal der saltes og ryddes for sne, så banen kan anvendes. Ifølge DBU koster det ca. 30.000 kroner årligt, at vedligeholde en kunstgræsbane 1. Da kunstgræsbanen foreslås etableret på en eksisterende græsbane, bør det medføre en reduktion i omkostningerne til vedligehold af græsarealerne. DBU anslår at en almindelig græsbane skal vedligeholdes for mellem 25.000-45.000 kroner om året. Det er således ikke dyrere at vedligeholde en kunstgræsbane sammenlignet med en græsbane. Lysanlæg Lysanlægget på Benløse Idrætsanlæg er ejet af BIF, som har etableret anlægget i 1980'erne og stået for den løbende vedligeholdelse. Anlægget giver en lysmængde på cirka 40 lux, hvilket er langt fra tidssvarende. I dag giver nyetablerede lysanlæg en lysmængde på mindst 125 lux, men i de fleste tilfælde vælges et anlæg med en lysmængde på cirka 250 lux. I efteråret 2014 blev lysanlægget ramt af en række nedbrud, som medførte at en elektriker måtte give det et ekstra eftersyn. Det har vist sig at en række af lysmasternes spoler er nedslidte og bør udskiftes. I forbindelse med eftersynet fik BIF udarbejdet et tilbud på dette arbejde samt en opgradering af lysanlægget med en forøgelse af lysmængden. På grund af lysmasternes kun cirka 12 meters højde er det imidlertid ikke muligt at forøge lysmængden til mere end cirka 70 lux. BIF har foretaget en opmåling af det oplyste græsareal, for at undersøge om en kunstgræsbane kan etableres med det eksisterende lysanlæg. Afstanden imellem lysmasterne i banens bredde er på cirka 70 meter. Dette er for lidt, da en normal fodboldbane er 68 meter i bredden og der derudover skal være en sikkerhedsafstand på mindst 2 meter fra sidelinjen til lysmasterne i begge sider. Med andre ord skal afstanden imellem masterne være mindst 72 meter. 1 http://www.dbujylland.dk/temaer/kunstgraesbaner/dyre_kunstgraesbaner_er_en_myte 10

På grund af det nuværende lysanlægs begrænsede opgraderingsmuligheder samt placeringen af lysmasterne, vil BIF kraftigt anbefale etablering af nyt lysanlæg forud for en eventuel anlæggelse af kunstgræsbanen. BIF har indhentet tilbud på etablering af nyt lysanlæg fra el-installatøren Sv. Aa. Nielsen. BIF foreslår, at der etableres et lysanlæg med en lysmængde på 125 lux, men som er klargjort til en fremtidig opgradering til 250 lux. Tilbuddet fra Sv. Aa. Nielsen er vedhæftet (se Bilag 2). Projektsamarbejde imellem BIF og Byskovskolen BIF og Byskovskolen deler allerede i dag en række idrætsfaciliteter. Dette gælder både Benløsehallen, Asgårdshallen, Gymnastiksalen og Benløse Idrætsanlæg. Udover at deles om områdets faciliteter deles også en række rekvisitter (bander, badmintonnet, gymnastikredskaber, m.m.). Det daglige samarbejde omkring faciliteter og rekvisitter er dermed allerede stort og værdifuldt for begge parter. BIF og Byskovskolen har afholdt møder vedrørende et kunstgræsbaneprojekt. Begge parter kan se store fordele i etableringen af en bane på Benløse Idrætsanlæg, og ønsker derfor at samarbejde omkring projektet. Byskovskolen har ønsket, at der i forbindelse med kunstgræsbanen ligeledes etableres en kunstgræsbelagt multibane, som kan benyttes til andre idrætsaktiviteter end fodbold og leg for børn og voksne. Ligeledes kan man med fordel etablere øvrige anlæg, der vil give lokalområdet et markant løft. BIF er naturligvis åbne overfor etableringen af øvrige idrætsfaciliteter i forbindelse med kunstgræsbanen, og ønsker at skabe et attraktivt område, som kan blive et naturligt samlingssted for områdets børn og unge. For eksempel vil området kunne indrettes på en måde som tilgodeser de handicappede børn på Byskovskolen. Finansiering Et godt bud på anlægssummen for etableringen af en kunstgræsbane inklusiv lysanlæg er i omegnen af 3,5 mio. kroner. Dette er tilfældet såfremt NKI og Sv. Aage Nielsen vælges som entreprenører. Hverken BIF eller Byskovskolen er i stand til at finansiere en kunstgræsbane for egne midler. Begge parter har dog mulighed for, og er villige til, at søge om støtte igennem diverse private- og offentlige fonde og puljer. Uden hel eller 11

delvis finansiering fra Ringsted Kommune er projektet imidlertid ikke realistisk. Projektet Denne projektbeskrivelse er udarbejdet af BIF. I foreningen har vi optaget en dialog med både Byskovskolen og Ringsted Kommune, som vi ser som helt centrale samarbejdspartere i det vi håber kan blive et fælles projekt. De involverede personer fra foreningen brænder meget for projektet og er villige til at bruge en stor mængde fritid på at skabe nogle bedre rammer for idrætsudøverne i lokalområdet. Vi står naturligvis til rådighed for spørgsmål og ser frem til et frugtbart samarbejde. Kontaktoplysninger: Benløse Idrætsforening v/ Næstformand Jakob Lund Thomsen Nørreskovvej 10 4100 Ringsted TLF: 61 22 32 71 e-mail: jakobthomsen@mail.dk 12

Bilag 1 -Tilbud fra NKI Benløse IF v. Formand Bent Søegaard Præstevej 19 4100 Ringsted Overslag kunstgræsbane Benløse IF Fodbold. Ingen slår vores græs Odense den 4. december 2014 Sammenfattet beskrivelse af materialer til FIFA** systemet: LimontaSport SoccerPro Max S P+ 50 mm. En 3-punktsforstærket fiber som besidder en meget høj slidstyrke og tæthed i græsset backing. (DTex 13.000 Micron 380 Fibertæthed pr. m² 8.400) Se tidligere vedhæftede datablad. Denne type græs er bl.a. installeret hos FC. Nordsjælland, AC Milan, Atletico Madrid og Ajax Amsterdam. Kunstgræsset leveres med PU-Backing UDEN MERPRIS, hvilket betyder: Mere slidstærk: PU-backing afvasker ikke over tid og er dermed en væsentlig forbedring af backingens egenskaber t i til a låse f bren. Mere miljøvenlig: PU-backing gør det samlede tæppe 100 % genanvendeligt, når belægningen skal skiftes. Produktion af tæppet kræver mindre energi og i kraft af, at der ikke forekommer afvaskning af backingen over tid, er nedsivningen fra belægningen formindsket. Italdreni Terradrain Football D8-MRT. Vi har valgt at tilbyde systemet med en drænmåtte, som sikrer en 100% jævn dræning af banen, således at der, i frostvejr, aldrig vil opstå lunker på banen i tilfælde af ujævn afvanding som kan opstå mellem drænrør i en konventionel drænløsning. Denne måtte er, med stor succes, installeret i Farum Park, i Frederikssund, i Vorup FB i Randers, i Otterup, i Vivild, i Tårup, i Morud samt hos Efterskolen ved Nyborg. Derudover er systemet brugt på over 300 baner i Italien. Bemærk venligst brugernes tilbagemelding på referenceudtalelser. http://www.kunstgræs.dk/referencer Nordisk Kunstgræs Import ApS Hedagervej 90 5270 Odense N Phone: +45 6618 5046 www.kunstgraes.dk Email: lars@kunstgraes.dk CVR nr. 30079477 13

Overslag: Ingen slår vores græs Anlægsentreprise: - Afsætning af ny bane på 111 x 72 meter - Afgravning af eksisterende vækstlag samt muld max 30 cm. dybt på 7992 m2 - Afgravet jord flyttes til anvist depot. - Terrænregulering af planum, inklusiv profilering for afvanding. - Etablering af sten faskiner i hver side langs banen på 1 meter bred, i alt 222 meter. - Udlægning af geo tekstil over sten faskiner. - Bund opbygges, komprimeres og afrettes til 30 mm under færdig højde. - Toplag opbygges i stenmel 30 mm. som komprimeres. Belægning 111 x 72 m 7992 m²: - Kunstgræs LimontaSport SoccerPro Max S 50 mm. FIFA** - Drænplade Terradrain Football D8MRT - Opstregning iht. aftale. - Indfyld sand/sbr gummi iht. LimontaSports foreskrifter. - Montage af banen. - Luftning af indfyld 1 gang årligt i 3 år. - levering af maskine ATC 2000 til dagligt vedligehold. - Uddannelse i vedligehold af relevant personale ved aflevering, samt løbende support. Hegn: Bemærk der tilbydes galvaniseret trådmåttehegn samt leaningfence: - 1,2 m. galvaniseret trådmåttehegn leaningfence på langsider - 40 x 4 m. galvaniseret trådmåttehegn i målender. - 2 m. hegn i rest af målender. - 3 m. port til service inkl. adgangslåge. - 4 boldhuller i målender. Alt er Varmgalvaniseret (NEM EN ISO 1461), og støbt i beton i frostfri dybde samt monteret 5 10 cm. over terræn for fremtidig vedligehold. Samlet overslagspris: Kr.: 3.043.593,00 Nordisk Kunstgræs Import ApS Hedagervej 90 5270 Odense N Phone: +45 6618 5046 www.kunstgraes.dk Email: lars@kunstgraes.dk CVR nr. 30079477 14

15

Bilag 2 - Tilbud fra Sv. Aa. Nielsen 16