Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen
Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0 Fastholdelse 6 6.0 Hvad bør evt. have en højere prioritet i uddannelsen 7 7.0 De faglige kompetencers relevans i forhold til den funktion dimittenden udfører 8 8.0 Vigtigheden af dimittendernes kompetencer og dimittendernes niveau 9
1.0 Indledning Skemaet blev udsendt til 212 dimittender fra Socialrådgiveruddannelsen, hvoraf 92 svarede på skemaet, svarende til en svarprocent på 43 %. Dimittenderne blev færdige med socialrådgiveruddannelsen i henholdsvis januar 2012, juni 2012 og januar 2013. I teksten vil der løbende blive sammenlignet med resultater fra sidste dimittendundersøgelse, som blev foretaget i 2011 for at se om der er tendenser, der peger i bestemte retninger. Derudover perspektiveres og sammenlignes resultaterne med resultater fra aftagerundersøgelsen 2012, hvor der stilles enslydende spørgsmål om kompetencernes relevans, herunder dimittenders niveau. Der blev gennemført aftagerundersøgelse på uddannelsen i 2012 og pilotaftagerundersøgelse i 2009. 2.0 Dimittendernes jobsituation Gruppen af dimittender er blevet spurgt om, hvad de laver i dag med henblik på at give et samlet billede af, hvor dimittenderne går hen efter endt uddannelse. Som det fremgår af nedenstående figur er 67 % i arbejde som socialrådgiver, 7 % er i et andet arbejde, som er faglig relevant for deres uddannelse, 16 % er under uddannelse, 5 % er ledige og 4 % laver noget andet, hvilket dækker over sygemelding eller pasning af barn. Figur 1: Er du på nuværende tidspunkt (n=92) I arbejde som socialrådgiver (også hvis du er på orlov mv.) 67% I andet arbejde, som er faglig relevant for min uddannelse som socialrådgiver (også hvis du er på orlov mv.) I arbejde udenfor det socialrådgiverfaglige område (også hvis du er på orlov mv.) 7% 0% Under uddannelse 16% Ledig 5% Andet - skriv nedenfor I forhold til dimittendundersøgelsen i 2011 er den største ændring at der er flere, der læser videre. I 2011 var der kun 6 % som var under uddannelse. Ud af de 24 der ikke er i job som socialrådgiver på nuværende tidspunkt har 11 svaret nej til spørgsmålet om de ønsker, at deres næste job skal være som socialrådgiver. De fleste af disse er under uddannelse, og de fleste angiver, at de gerne vil arbejde med socialt 3 arbejde,
men ikke som traditionel socialrådgiver. 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse Med henblik på at få en overordnet vurdering af uddannelsen, når dimittenderne ser tilbage på den efter et stykke tid, har vi spurgt dimittenderne i hvor høj grad de overordnet set var tilfredse med deres uddannelse, ment som en overordnet vurdering af alt i uddannelsesforløbet, undervisningen, studiemiljøet, det faglige niveau etc. Som det ses af nedenstående figur svarer 11 % "i høj grad", mens 48 % svarer "i nogen grad". 36 % er "i mindre grad" tilfredse, mens 4 % "slet ikke" er tilfredse. Endelig ønsker 1 % ikke at svare. Overordnet set er 59 % "i høj grad" eller "i nogen grad" tilfredse, hvilket kategoriseres i Metropol som et relativt lavt resultat. Figur 2: I hvilken grad var du overordnet set tilfreds med din socialrådgiveruddannelse? (n=92) 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 11% 48% 36% 1% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ønsker ikke at svare I forhold til undersøgelsen i 2011 er spredningen i besvarelserne blevet større. Der er både flere der i høj grad er tilfredse og flere der i mindre grad er tilfredse. 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen I denne undersøgelse har der været fokus på arbejdsbelastningen på uddannelsen, herunder de studerendes egen indsats og hvilke krav de oplever. Herunder er dimittenderne blevet spurgt, hvorvidt de oplever uddannelsen som et fuldtidsstudium eller mere eller mindre end et fuldtidsstudium. Hertil svarer 37 %, at de oplever uddannelsen som et fuldtidsstudium, godt halvdelen (53 %) at det er mindre end et fuldtidsstudium og 5 % svarer mere end et fuldtidsstudium. Dimittenderne angiver altså, at de gennemsnitlig har brugt mindre end fuldtid på studiet. 4
Figur 3: Hvordan oplevede du den samlede arbejdsbelastning på din uddannelse? (n=92) 60% 50% 40% 30% 20% 37% 53% 10% 0% 5% Som mere end et fuldtidsstudium Som et fuldtidsstudium Som mindre end et fuldtidsstudium Ved ikke Dimittenderne vurderer alligevel, at de har lagt en stor indsats i uddannelsen. 92 % af alle respondenterne angiver indsatsen som enten meget stor, stor eller middel, med en overvægt at besvarelser på stor indsats, som det fremgår af figuren nedenfor. Figur 4: Hvilken indsats vurderer du, at du lagde i din uddannelse? (n=92) 50% 40% 30% 20% 10% 21% 40% 32% 0% Meget stor indsats 7% 1% Stor indsats Middel indsats Lille indsats Meget lille indsats Dimittenderne er også blevet spurgt om, hvorvidt de krav de oplevede på uddannelsen var passende, fordelt på faglige krav og krav til deltagelse. 5
Her vurderer ca. halvdelen, at kravene var passende, og den anden halvdel at de var for lave. Samtidig skal man dog være opmærksom på, at der er en stor gruppe der oplever, at kravene var passende, samt at ønsket om højere krav ikke har forhindret de studerende i at lægge en stor indsats på studiet. 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 5: Arbejdsbelastning fordelt på oplevelse af faglige krav og deltagelse (herunder forberedelse mv.) 0% 1% 0% 2% 47% 45% 43% 32% 21% 10% Alt for høje Lidt for høje Passende Lidt for lave Alt for lave De faglige krav (n=92) Kravene til deltagelse (n=92) 5.0 Fastholdelse 27 af respondenterne svarende til 29 % svarer, at de har overvejet at afbryde uddannelsen undervejs på studiet. Derefter er de blevet spurgt om, hvorfor de alligevel er blevet på studiet. Svarene ses i tekstboksen til højre. Årsager til at blive på studiet Det fremgår at mange ikke havde lyst til at starte forfra (som regel fordi de allerede var langt i uddannelsen) eller var personligt motiverede til at færdiggøre studiet. Der er fem, der blev motiveret af deres studiekammerater og sammenholdet på studiet til at fortsætte og færdiggøre studiet. Dette er en relativt stor del i forhold til andre uddannelser. Der er også nogle, der vurderer, at studiet blev bedre og uddyber det med større faglige krav eller mere struktur på uddannelsen. Konkrete undervisere har haft en betydning for to studerende, og tre svarer at de blev, fordi de synes at studiets indhold var spændende. Ville ikke starte forfra 6 Det sociale på studiet 5 Ville gerne være socialrådgiver 3 Personlig motivation 3 Motiveret af studiet 3 Vidste ikke hvad jeg ellers skulle 3 Studiet blev bedre 2 Underviseres indflydelse 2 Kunne bruge udd. til at læse videre 2 Holdt pause fra studiet 2 Umotiverede medstuderende stoppede 1 Økonomisk hjælp fra forældre 1 6
Der er derudover to der svarer, at de holdt orlov eller var sygemeldt, som en årsag til at blive på studiet. 6.0 Hvad bør evt. have en højere prioritet i uddannelsen Dimittenderne blev spurgt om, hvorvidt der var nogle emner/områder, der evt. burde have en højere prioritet i uddannelsen, så den i højere grad imødekommer de arbejdsmæssige krav de møder. 67 dimittender har svaret herpå. Der er 14, der ønsker mere praktik i uddannelsen. Det er den kategori, der går mest igen, men det er markant færre end i 2011, hvor 36 gav udtryk for at de ønskede mere, længere og/eller flere praktikker. Derudover er der 10, der ønsker en bedre kobling mellem teori og praksis. Den største gruppe efterlyser altså stadig tiltag der kan gøre uddannelsen mere praksisnær. I forlængelse heraf efterlyses konkrete metoder, der kan anvendes i det daglige arbejde. Specifikt nævner 11 dimittender, at de gerne ville have haft mere om samtaleteknik, da det er noget af det vigtigste i deres nuværende arbejde. Derudover er der 9 der nævner det mere administrative arbejde, herunder at træffe afgørelser, behandler klager og skrive journaler. Der er også mange der nævner specifikke arbejdsområder, som de kunne ønsker, der var blevet gjort mere ud af på uddannelsen. Her nævnes handicap- og børneområdet, men det Emner, der bør have en højere prioritet i uddannelsen Praktik: 14 Sammenhæng mellem teori og praksis: 10 Metoder Samtaleteknik: 11 Dagligt arbejde, fx træffe afgørelser, håndtere klager, skriftlighed: 9 Konflikthåndtering: 3 Andre metoder: relationsarbejde, selvrefleksion, ICS, mentorrollen Arbejdsområder Beskæftigelse: 7 Handicap: 3 Børn: 2 Andre områder: Kriminalforsorg, pårørende, udlændinge, hjemløse Faglige områder Jura: 9 Viden om psykiske sygdomme: 3 Psykolog: 2 Økonomi: 2 Samfundsfaglig: 2 Andre fag: organisationsteori, tværfagligt samarbejde, socialt arbejde I relation til selve uddannelsen Flere krav til studerende: 3 Andet: praksisnære undervisere, øget specialisering Øvrige Dilemmaer, forskningsviden område, som helt klart flest nævner er beskæftigelsesområdet, hvor mange er ansat. Et par dimittender nævner, at de oplever, at området har et dårligt ry på uddannelsen. I forhold til det faglige er jura det emne, som flest ønsker opprioriteret, nemlig 9 respondenter. 7
7.0 De faglige kompetencers relevans i forhold til den funktion dimittenden udfører Vi har ønsket at få et pejlemærke for, i hvor høj grad de kompetencer som dimittenderne har fået med fra uddannelsen matcher de krav og behov som dimittenderne rent faktisk møder på arbejdsmarkedet. Derfor har vi spurgt de dimittender, som er i fagligt relevant arbejde, i hvor høj grad de vurderer, at deres faglige kompetencer er relevante i forhold til den funktion, de udfører. Som det ses af nedenstående figur svarer 51 %, at deres kompetencer "i høj grad" er relevante, og 36 % svarer, at de "i nogen grad" er relevante. 13 % svarer "i mindre grad" og ingen svarer "slet ikke". 87 % mener altså, at kompetencerne er relevante, hvilket kategoriseres i Metropol som et tilfredsstillende resultat. Figur 6: I hvilken grad vurderer du, at dine faglige kompetencer generelt som socialrådgiver er relevante i forhold til den funktion, du udfører? (n=77) 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 51% 36% 13% 0% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I figuren nedenfor ses på udviklingen gennem de sidste tre undersøgelser, hvor spørgsmålet er blevet stillet fra dimittend- eller aftagervinkel ved at beregne et gennemsnit af besvarelserne for at kunne sammenligne. Det ses, at niveauet konstant ligger højt, dvs. over tre (som svarer til i nogen grad ) og at dimittenderne generelt er mere positive end aftagerne. 8
Figur 7: I hvilken grad vurderer du, at dine faglige kompetencer generelt som socialrådgiver er relevante i forhold til den funktion, du udfører? 3,6 3,4 3,2 3,0 2,8 3,4 3,4 3,1 Dimittend 2011 Aftager 2012 Dimittend 2013 Gennemnit (4="I høj grad", 3="I nogen grad", 2="I mindre grad", 1= "Slet ikke") 8.0 Vigtigheden af dimittendernes kompetencer og dimittendernes niveau Vi har spurgt dimittenderne om 10 centrale kompetencer, som er en del af studieordningen og som de derfor bør have fået med sig fra uddannelsen. Dimittenderne er blevet spurgt, dels om hvor vigtige de vurderer de enkelte kompetencer er, og dels hvordan de vurderer deres niveau på hver enkelt kompetence. Vigtigheden af kompetencerne Samtlige kompetencer vurderes til at være "vigtige" eller "meget vigtige" af mindst 80 % af dimittenderne. Tre kompetencer kan fremhæves som dem flest finder meget vigtige, nemlig: Etablere kontakt med og forstå forudsætningerne for at gennemføre samtaler med arbejdsområdets målgruppe (79 %) (Kompetence 11) Forståelse for de juridiske rammers betydning for socialt arbejdes udførelse (75 %) (Kompetence 6) Indsigt i myndighedsrollen og hjælperrollen (72 %) (Kompetence 1) De to kompetencer som flest mener er enten lidt vigtige eller ikke vigtige og som dermed relativt set vurderes som de mindst vigtige er: Forståelse for politiske, organisatoriske og økonomiske rammers betydning for socialt arbejdes udførelse (18 %) (Kompetence 7) Viden om juridiske metoder, herunder principper for retsanvendelse (15 %) (Kompetence 9) Se figurer nedenfor. 9
Figur 8: Hvor vigtigt vurderer du nedenstående kompetencer er for at kunne varetage dine opgaver som socialrådgiver? (n=71) 1. Indsigt i myndighedsrollen og hjælperrollen 72% 27% 1% 2. Refleksion over konkrete sociale indsatsers relevans i forhold til arbejdsområdets målgruppe 5 42% 3. Sætte egne holdninger, etik og værdigrundlag i relation til professionens etiske værdier 46% 43% 8% 3% 4. Kendskab til det tværfaglige samarbejdes muligheder og dilemmaer 50% 45% 5% 5. Håndtere mødeledelse, konfliktløsning og forhandling 62% 27% 9% 1% 6. Forståelse for de juridiske rammers betydning for socialt arbejdes udførelse 75% 2 1% 7. Forståelse for politiske, organisatoriske og økonomiske rammers betydning for socialt arbejdes udførelse 39% 42% 18% 8. Anvende fagområdernes viden i forståelse af klienters livsvilkår og risiko for udvikling af sociale problemer 59% 37% 9. Viden om juridiske metoder, herunder principper for retsanvendelse 48% 37% 1 1% 10. Udføre systematiske og helhedsorienterede beskrivelser i forhold til arbejdsområdets målgruppe 52% 4 11. Etablere kontakt med og forstå forudsætningerne for at gennemføre samtaler med arbejdsområdets målgruppe 79% 18% 3% Meget vigtigt Vigtigt Lidt vigtigt Ikke vigtigt Dimittenderne spørges også om, hvilke 3 kompetencer, som er de vigtigste for at kunne varetage opgaverne som socialrådgiver. Her er der særligt to kompetencer, som mange af dimittenderne vælger blandt de tre vigtigste, og det er Etablere kontakt med og forstå forudsætningerne for at gennemføre samtaler med arbejdsområdets målgruppe og Indsigt i myndighedsrollen og hjælperrollen, altså de samme som fremstod som de vigtigste ovenfor. 10
Figur 9: Hvilke tre kompetencer er de vigtigste for at kunne varetage dine opgaver som socialrådgiver? (n=71) 1. Indsigt i myndighedsrollen og hjælperrollen 22% 13% 7% 2. Refleksion over konkrete sociale indsatsers relevans i forhold til arbejdsområdets målgruppe 3. Sætte egne holdninger, etik og værdigrundlag i relation til professionens etiske værdier 4. Kendskab til det tværfaglige samarbejdes muligheder og dilemmaer 1 7% 13% 6% 9% 3% 12% 5. Håndtere mødeledelse, konfliktløsning og forhandling 7% 12% 6% 6. Forståelse for de juridiske rammers betydning for socialt arbejdes udførelse 7. Forståelse for politiske, organisatoriske og økonomiske rammers betydning for socialt arbejdes udførelse 8. Anvende fagområdernes viden i forståelse af klienters livsvilkår og risiko for udvikling af sociale problemer 9. Viden om juridiske metoder, herunder principper for retsanvendelse 10. Udføre systematiske og helhedsorienterede beskrivelser i forhold til arbejdsområdets målgruppe 11. Etablere kontakt med og forstå forudsætningerne for at gennemføre samtaler med arbejdsområdets målgruppe 7% 15% 12% 3% 7% 17% 12% 6% 9% 10% 19% 16% 13% 1. prioritet 2. prioritet 3. prioritet Hvis man sammenligner med aftagernes vurdering i Metropols aftagerundersøgelse fra 2012, så er aftagernes vurdering af kompetencernes vigtighed generelt, at de synes kompetencerne er vigtigere end dimittenderne gør. Der er i øvrigt meget stort overlap mellem hvilke kompetencer aftagere og dimittender finder mest og mindst vigtige. Dog finder aftagerne ikke at forståelse for politiske, organisatoriske og økonomiske rammers betydning for socialt arbejdes udførelse er blandt de mindst vigtige og udføre systematiske og helhedsorienterede beskrivelser i forhold til arbejdsområdets målgruppe vægtes af aftagerne som en af vigtigste kommenterer. Dimittendernes niveau inden for kompetencerne Dimittenderne spørges om hvor højt de vurderer deres eget niveau inden for de 10 udvalgte kompetencer. Dimittenderne vurderer deres eget niveau som relativt højt, idet der er over 50 % der vurderer deres niveau som meget højt eller højt og på alle kompetencer er der mindst 80 % der vurderer niveauet til mellem. 11
De kompetencer, hvor dimittenderne vurderer deres niveau højest idet mindst 80 % vurderer deres niveau højt eller meget højt er: Udføre systematisk og helhedsorienterede beskrivelser og dokumentere og begrunde beslutninger skriftligt i forhold til arbejdsområdets målgruppe (Kompetence 10) Etablere kontakt med og forstå forudsætningerne for at gennemføre samtale med arbejdsområdets målgruppe (Kompetence 11) Sætte egne holdninger, etik og værdigrundlag i relation til professionens etiske værdier (Kompetence 3) De to kompetencer, hvor dimittenderne vurderer deres niveau relativt lavest, idet ml. 11 og 16 % mener at deres niveau er lavt eller meget lavt er: Forståelse for politiske, organisatoriske og økonomiske rammers betydning for socialt arbejdes udførelse (Kompetence 9) Viden om juridiske metoder, herunder principper for retsanvendelse (Kompetence 9) Svarene for alle de udvalgte kompetencer ses i figuren nedenfor: 12
Figur 10: Hvor højt vurderer du dit eget niveau indenfor de udvalgte kompetencer? (n=71) 1. Indsigt i myndighedsrollen og hjælperrollen 20% 53% 23% 2. Refleksion over konkrete sociale indsatsers relevans i forhold til arbejdsområdets målgruppe 19% 53% 26% 3% 3. Sætte egne holdninger, etik og værdigrundlag i relation til professionens etiske værdier 19% 62% 19% 4. Kendskab til det tværfaglige samarbejdes muligheder og dilemmaer 19% 39% 36% 3% 3% 5. Håndtere mødeledelse, konfliktløsning og forhandling 16% 39% 36% 6. Forståelse for de juridiske rammers betydning for socialt arbejdes udførelse 18% 38% 39% 7. Forståelse for politiske, organisatoriske og økonomiske rammers betydning for socialt arbejdes udførelse 8. Anvende fagområdernes viden i forståelse af klienters livsvilkår og risiko for udvikling af sociale problemer 17% 2 35% 5 37% 8% 3% 20% 3% 9. Viden om juridiske metoder, herunder principper for retsanvendelse 8% 27% 49% 13% 3% 10. Udføre systematiske og helhedsorienterede beskrivelser i forhold til arbejdsområdets målgruppe 18% 63% 15% 3% 11. Etablere kontakt med og forstå forudsætningerne for at gennemføre samtaler med arbejdsområdets målgruppe 31% 52% 11% 1% Meget højt Højt Mellem Lavt Meget lavt I forhold til aftagernes vurdering fra 2012, så vurderer aftagerne generelt dimittendernes niveau lavere, men der er nogenlunde enighed om hvor niveauet er højst og lavest. Aftagerne mener dog, at den kompetence med lavest niveau er håndtere mødeledelse, konfliktløsning og forhandling, noget som de i øvrigt fandt blandt de vigtigste kompetencer. Her vurderer dimittenderne, at deres niveau er ligeså højt som på de andre kompetencer. Sammenhængen mellem vigtighed og niveau En sammenligning af kompetencernes vigtighed og dimittendernes niveau kan ses i nedenstående oversigt. Formålet med figuren er at tydeliggøre forholdet mellem dimittendernes vurdering af kompetencernes vigtighed og deres niveau, herunder at undersøge om dimittendernes vurderinger af de enkelte kompetencers vigtighed stemmer overens med deres niveau. 13
Figur 11: Sammenligning af kompetencernes vigtighed og dimittendernes niveau Vigtighed: Meget vigtigt Vigtigt Ikke vigtigt Dimittenders niveau: Højt Kompetence 1 Kompetence 2 Kompetence 4 Kompetence 5 Kompetence 6 Kompetence 8 Kompetence 10 Kompetence 11 Kompetence 3 Kompetence 7 Middel Kompetence 9 Lavt Kompetencerne er placeret indenfor den kategori under vigtighed og niveau (f.eks. meget vigtig eller højt niveau), som størstedel, dvs. 50 % eller flere af dimittenderne har svaret. Figuren viser, at der er en god sammenhæng mellem vigtighed og niveau, idet alle de kompetencer, der betragtes som meget vigtige ligger på et højt niveau. Den ene kompetence, hvor niveauet er middel er kun vigtig. Den gode sammenhæng understøttes af at den vigtigste kompetence Etablere kontakt med og forstå forudsætningerne for at gennemføre samtaler med arbejdsområdets målgruppe også er den kompetence, hvor niveauet er højst og de andre to vigtigste også ligger på et højt niveau. De to mindst vigtige kompetencer er ligeledes de to kompetencer med lavest niveau. Andre vigtige kompetencer Dimittenderne bliver også spurgt til, om der er andre kompetencer udover de 10, som de vurderer som vigtige. 10 dimittender kommer med bud her på. De nævner: Forhold omkring arbejdet som socialrådgiver: accept af rammerne og det handlingsmæssige råderum samt økonomi Kommunikation Kontakt med borgerne, herunder den svære samtale, motivere, tage imod kritik Samarbejde med kolleger, herunder indgå i en faglig gruppe med bestemte indgroede måder at gøre ting på. Sevrefleksion, hvile i sig selv og fokusere på ressourcer frem for problemer 14
Dimittendrapporten for socialrådgiveruddannelsen afsluttes hermed. For at se resultaterne i et bredere og tværgående perspektiv, se Dimittendundersøgelse på grunduddannelser 2013 i Metropol. Heri fremgår analyser på tværs af samtlige uddannelser på Metropol. 15