Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Transkript

1 Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse

2 Indhold 1.0 Indledning Dimittendens jobsituation Overordnet tilfredshed med uddannelsen Arbejdsbelastning på uddannelsen Fastholdelse Hvad kunne have en højere prioritet på uddannelsen Kompetencernes relevans ift. den funktion dimittenden udfører Vigtigheden af dimittendernes kompetencer og deres niveau 7

3 1.0 Indledning Denne rapport er en kvalitativ dimittendundersøgelse af administrationsøkonomuddannelsen på Metropol. Oftest udarbejdes Metropols dimittendundersøgelser som kvantitative spørgeskemaundersøgelser, men da der er få mulige dimittender fra administrationsøkonomuddannelsen, blev det vurderet mere hensigtsmæssigt at lave rapporten på baggrund af en kvalitativ interviewundersøgelse. De 16 dimittender fra administrationsuddannelsen, der alle blev færdige med uddannelsen i sommeren 2012, er blevet kontaktet telefonisk og pr. mail, hvoraf to har ønsket at medvirke til et personinterview. Da der er to dimittender i undersøgelsen vil det ikke være muligt at drage konklusioner ift., hvordan dimittenderne fra 2012 generelt vurderer administrationsøkonomuddannelsen. I stedet vil det være muligt at få en dybere og bredere forståelse for, hvordan enkelte dimittender beskriver og oplever uddannelsen. Rapporten vil derfor løbende indeholde citater fra dimittendinterviewene. Af hensyn til dimittendernes ret til anonymitet er de transskriberede interviews ikke vedlagt som bilag. Er man være interesseret i disse, kan man få dem tilsendt efter aftale med Inger Marie Jessen, chefkonsulent i Kvalitetsenheden, Metropols Ledelsessekretariat. I teksten vil der løbende blive sammenlignet med resultater fra sidste kvantitative dimittendundersøgelse, som blev foretaget i 2011, for at se om der er tendenser, der peger i bestemte retninger. Endvidere perspektiveres og sammenlignes der med resultater fra aftagerundersøgelsen, som blev gennemført i Dimittendens jobsituation Dimittenderne er blevet spurgt om, hvad de laver i dag, og hvad de øvrige dimittender fra årgangen laver i dag, med henblik på at give et samlet billede af, hvor dimittenderne går hen efter endt uddannelse. De to adspurgte dimittender er begge i arbejde, som er fagligt relevant for deres uddannelse. Den ene dimittend startede i en midlertidig ansættelse, men er nu fastansat som HR assistent i en privat virksomhed. Den anden dimittend er fastansat som teamkoordinator med medansvar for en større personalegruppe i Dansk Supermarked, Føtex, hvor han blev ansat forholdsvis kort tid efter dimission. De to dimittender ved ikke meget om de øvrige dimittenders nuværende jobsituation. Den ene af dimittenderne fremhæver dog, at han har indtryk af, at flere har haft vanskeligt ved at finde arbejde. Han fortæller hertil, at han selv oplevede det som en udfordring i jobsøgningsprocessen, at uddannelsen er så ny, at mange endnu ikke kender til den. 3

4 Som han fortæller; [...] Der er rigtig mange, der ikke har hørt om min uddannelse. Hvad vi egentlig er for en type mennesker, eller hvad uddannelsen kan [...] Den er så ny, du ikke kan referere til den, ligesom du kan med en markedsøkonom f.eks Overordnet tilfredshed med uddannelsen Med henblik på at få en overordnet vurdering af uddannelsen, når dimittenderne ser tilbage på den efter noget tid, har vi spurgt dimittenderne, i hvor høj grad de overordnet set var tilfredse med deres uddannelse. Med overordnet tilfredshed menes en samlet vurdering af hele uddannelsesforløbet, dvs. undervisningen, studiemiljøet, det faglige niveau etc.. Begge dimittender svarer hertil, at de overordnet set har været tilfredse med uddannelsen. Samtidig er de dog begge enige om, at engagementet blandt de øvrige studerende var for lavt, og at dette havde en negativ påvirkning på deres tilfredshed med uddannelsen og udbytte af undervisningen. Som den ene dimittend udtaler; Jeg synes tit og ofte, at der var rigtig mange som slækkede lidt og kom, når det passede dem. Det gjorde bare, at kvaliteten af undervisningen blev forringet. Den anden dimittend fortæller uddybende; Jeg havde mange medstuderende, der ikke tog undervisning særlig seriøst og ikke mente, at de både skulle læse og møde op til undervisningen [...]. Den ene af dimittenderne udtaler sig endvidere kritisk om enkelte af undervisernes evner til at formidle det faglige stof, og at det var hendes indtryk, at disse undervisere ikke havde tilstrækkelig erfaring med at undervise. Den anden dimittend lader ikke til at have samme opfattelse af underviserne, hvilket peger i retning af, at der er forskellige oplevelser af undervisernes kompetencer. Sammenligner man dimittendernes svar med Metropols dimittendundersøgelse fra 2011, ser der ikke ud til at være sket bemærkelsesværdige ændringer i dimittendernes overordnede tilfredshed med uddannelsen dengang svarede de to adspurgte dimittender, at de i nogen grad var tilfredse med uddannelsen. 4.0 Arbejdsbelastning på uddannelsen I denne undersøgelse har der været fokus på arbejdsbelastningen på uddannelsen herunder de studerendes egen indsats, og hvilke krav de oplever. 4

5 Først er dimittenderne blevet spurgt til, hvordan de oplevede den samlede arbejdsbelastning på uddannelsen dvs., hvorvidt de oplevede uddannelsen som et fuldtidsstudium eller mere eller mindre end et fuldtidsstudium. Hertil svarer begge dimittender, at de overordnet set oplever uddannelsen som et fuldtidsstudium, og at uddannelsens også lagde op til, at den er et fultidsstudium. Den ene af dimittenderne fortæller supplerende, at det veksler, hvor meget tid uddannelsen kræver, fordi der f.eks. kan være meget travlt i forbindelse med gruppearbejde og op til aflevering af større projekter. Uddannelsen er således klart lagt an på at være et fuldtidsstudium, selvom de to dimittender måske ikke oplevede, at deres medstuderende lagde den optimale tid i uddannelsen. Egen indsats Dimittenderne er dernæst blevet spurgt til deres egen indsats på uddannelsen. De to dimittender fortæller, at de lagde en god indsats i uddannelsen. Som den ene dimittend fortæller; Jamen jeg gik faktisk ind sådan med fuld skrue. Begge dimittender fortæller dog, at deres indsats desværre dalede undervejs på uddannelsen. For den ene af dimittenderne var årsagen, at hun ikke oplevede at få et tilfredsstillende udbytte ud af både at forberede sig og komme til undervisningen, når hendes medstuderende ikke gjorde det. Den anden dimittend fortæller, at han havde et mindre godt praktikophold, som påvirkede hans motivation for at lægge en stor indsats i uddannelsen i forbindelse med sit afsluttende projekt. Faglige krav og krav til deltagelse Dimittenderne er yderligere blevet spurgt om, hvorvidt de krav, de oplevede på uddannelsen, var passende, fordelt på faglige krav og krav til deltagelse. Dimittenderne mener, som nævnt, at der er for mange af de studerende, der ikke engagerer sig nok i uddannelsen. Især i forlængelse af at den ene dimittend fortæller, at den manglende deltagelse fra de øvrige studerende havde en negativ påvirkning på hendes egen indsats. Samtidig bør man dog være opmærksom på, at dimittenderne begge opfatter uddannelsen som et fuldtidsstudium. I forhold til de faglige krav, vurderer den ene dimittend, at niveauet var passende, mens den anden dimittend vurderer, at de faglige krav kunne være højere. Hertil fremhæver hun dog, at det faglige udbytte formentlig ville have været større, hvis indsatsen blandt de medstuderende tillod underviserne at gå dybere ned i undervisningsmaterialet. 5

6 Fastholdelse Vi har ønsket at få et pejlemærke om, hvorfor nogle studerende afbryder eller overvejer at afbryde studiet, og hvad der i den forbindelse kan fastholde dem og medvirke til, at de gennemfører uddannelsen. Da ingen af de to dimittender undervejs har overvejet, at afbryde studiet er det ikke muligt at komme med specifikke svar på, hvad der fastholder de studerende. De to dimittender fortæller dog, at der har været en del, som har afbrudt uddannelsen, bl.a. fordi de kom ind på deres drømmestudium, havde fået et fuldtidsarbejde, eller fordi de havde børn, og derfor vanskeligt ved at finde den fornødne tid til uddannelsen. 5.0 Hvad kunne have en højere prioritet på uddannelsen Dimittenderne blev spurgt om, hvorvidt der er nogle emner/områder, der evt. bør have en højere prioritet i uddannelsen, så den i højere grad imødekommer de arbejdsmæssige krav, de møder. Dimittender angiver begge, at der bør være en bedre kobling mellem teori og praksis på uddannelsen, samt at der i det hele taget ikke, i tilstrækkelig grad, er fokus på praksis. Hertil siger den ene dimittend, at det ville være en fordel hvis praktikforløbet lå tidligere i forløbet, fordi det, ifølge hende, ville skabe en bedre forståelse for, hvad uddannelsen og de forskellig fag/kurser skal bruges til. Dimittenderne er dog ikke helt enige i, hvad der bør prioriteres højere på uddannelsen. Den ene dimittend fremhæver, at rekruttering og det juridiske, dvs. både personalejura og forvaltningsret, godt kunne prioriteres højere på uddannelsen. Omvendt vurderer den anden dimittend, at uddannelsen fokuserede meget på forvaltningsret, og mener i stedet, at uddannelsen burde prioritere undervisning indenfor metode, herunder, hvordan man gennemfører spørgeskemaundersøgelser og interviews. Dette vidner om, at de to dimittender har forskellige interesser og er ansat i forskellige typer jobs, hvor det ikke er de samme kompetencer, der efterspørges. Den ene dimittend siger hertil; Når man har en uddannelse, der er så bred, at den målretter sig administration, så tror jeg, det er lige meget hvilket job, du får - med mindre det er 100 % tilpasset uddannelsen så vil der altid være huller. Dimittenden tilføjer at selvom uddannelsen uundgåeligt har nogle huller, fordi der er så bred, så er uddannelsen overordnet set god. 6.0 Kompetencernes relevans ift. den funktion dimittenden udfører Vi har ønsket at få et pejlemærke på, i hvor høj grad de kompetencer, som dimittenderne har fået med fra uddannelsen, matcher de krav og behov, som 6

7 dimittenderne rent faktisk møder på arbejdsmarkedet. Derfor har vi spurgt dimittenderne, i hvor høj grad de vurderer, at deres faglige kompetencer er relevante i forhold til den funktion, de udfører. Dimittenderne giver overordnet et udtryk for, at de bruger en del af de kompetencer, som de har med sig fra uddannelsen. Da de to dimittender er ansat i forskellige typer stillinger, har de både fælles og forskellige opfattelser af, hvilke kompetencer der er relevante. For eksempel vurderer den ene dimittend, at evnen til at analysere og lave undersøgelser er relevante i hendes stilling som HR-assistent, hvorimod den anden dimittend ikke vurderer, det er vigtigt for ham som teamkoordinator. Dimittenderne er dog endvidere begge enige i, at viden om forvaltningsret ikke er videre relevant for de funktioner de udfører, men at det kan være en meget relevant kompetence, hvis man er offentligt ansat. Dette peger igen i retningen af, at kompetencernes relevans afhænger af det efterfølgende job dimittenderne får. 7.0 Vigtigheden af dimittendernes kompetencer og deres niveau Vi har spurgt dimittenderne om fem centrale kompetencer, som er en del af studieordningen, og som de derfor bør have fået med sig fra uddannelsen. Dimittenderne er blevet spurgt, dels om hvor vigtige de mener, de enkelte kompetencer er, og dels hvordan de vurderer deres niveau på hver enkelt kompetence. Vigtigheden af kompetencerne De fem kompetencer fra studieordningen på administrationsøkonomuddannelsen er: 1. Planlægning og gennemførsel af forvaltningsretlig og korrekt sagsbehandling 2. Arbejde tværfagligt indenfor det administrationsfaglige område 3. Foretage analyse, planlægning og afvikling af undersøgelser 4. Analysere og vurdere juridiske problemstillinger 5. Professionelt at servicere borgere/kunder De to dimittender er enige om, at kompetence 2 at; Arbejde tværfagligt indenfor det administrationsfaglige område er en meget vigtig kompetence, og at det er noget, de bruger i deres arbejde. Den ene dimittend fortæller, at hun ikke vidste, hvor vigtig kompetencen egentlig var, før hun afsluttede sin uddannelse og kom i arbejde, men at hun nu har gavn af kompetencen. Begge dimittender angiver, at fire af kompetencerne enten er vigtige eller meget vigtige, hvilket peger i retning af, at dimittenderne generelt opfatter kompetencerne i studieordningen som vigtige og relevante. 7

8 Den ene dimittend giver udtryk for, at hun anser fire af de fem kompetencerne som værende meget vigtige, hvorimod den anden dimittend anser fire af kompetencerne som værende hhv. meget vigtige og vigtige. Sammenholdt er de tre vigtigste kompetencer ifølge dimittenderne; Arbejde tværfagligt indenfor det administrationsfaglige område Analysere og vurdere juridiske problemstillinger Professionelt at servicere borgere/kunder Dimittenderne fremhæver hver især én kompetence, som de mener, er mindre vigtig end de øvrige, selvom de ikke har samme opfattelse af, hvilken kompetence det er. Den ene dimittend vurderer f.eks., at 1 kompetence; Planlægning og gennemførsel af forvaltningsretlig og korrekt sagsbehandling er mindre vigtig, hvorimod den anden dimittend vurderer, at den er meget vigtig. I stedet fremhæver den anden dimittend kompetence 3 at; Foretage analyse, planlægning og afvikling af undersøgelser som en mindre vigtig kompetence, fordi den, ifølge ham, kun er vigtig i stillinger, hvor man specifik sidder og laver analyseundersøgelser. Dimittendernes udtalelser peger i retning af, at dimittendernes opfattelse af kompetencernes vigtighed afhænger af den stilling, som de på nuværende tidspunkt er ansat i. Dimittendernes niveau indenfor kompetencerne Dimittenderne spørges om, hvor højt de vurderer deres eget niveau inden for de fem udvalgte kompetencer fra studieordningen. Ingen af de to dimittender giver udtryk for, at deres niveau indenfor de fem kompetencer hverken er meget lavt eller meget højt. Ser man på niveauet ift. de tre vigtigste kompetencer, vurderer begge dimittender, at de gennem uddannelsen har opnået et godt niveau ift. at; Arbejde tværfagligt indenfor det administrationsfaglige område, hvormed der umiddelbart er en fin sammenhæng mellem dimittendernes vurdering af kompetencernes vigtighed og deres niveau. Begge dimittender oplever endvidere, at de har opnået et middel niveau indenfor kompetencen at; Analysere og vurdere juridiske problemstillinger, men at niveauet godt kunne være højere. Som den ene dimittend udtaler; Jeg synes, at det juridiske godt kunne få et nøk op ad [...] Selvfølgelig bliver vi ikke jurister, men det er godt at kunne, når du er det ene eller andet sted. 8

9 I forhold til den sidste af de vigtigste kompetencer udtaler den ene dimittend, at hun ikke mener, at uddannelsen har lært hende at servicere kunder/borgere, men at det i højere grad var noget hun har med sig før uddannelsen. Andre vigtige kompetencer Dimittenderne bliver også spurgt til, om der er andre kompetencer udover de fem, som de vurderer som vigtige. Hertil nævnes nedenstående: Rekruttering Personalejura Dimittendrapporten for Administrationsøkonomuddannelsen afsluttes hermed. For at se resultaterne i et bredere og tværgående perspektiv, se den Tværgående Dimittendrapport Heri fremgår analyser på tværs af samtlige uddannelser på Metropol. 9

10