1. AKT Prolog ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den samme drøm. En drøm om en mand med gule krøller, stjerner i øjnene og en blå kappe. Han kommer gående over en grøn eng. Det vil sige, han går ikke, hans ben bevæger sig, men fødderne rør ikke græsset. Græsstråene står stille i luften, musestille. Indimellem fejer en vind over engen, alt sitrer og rasler. Men mandens kappe bevæger sig ikke. Heller ikke hans hår. Han går i en glaskuppel, tænker jeg inde i drømmen. Jeg står i drømmen og ser ham komme gående mod mig. Jeg tænker, der går min far i en glaskuppel. Men så opdager jeg, han ikke går i en glaskuppel. Han går lige der på den grønne eng og himlen er blå. Indimellem er det som den hæver sig et par meter, himlen, som om den trækker vejret, så blidt og så sagte, at den ikke vækker mig. Alt ånder så skrøbeligt, at billedet ikke skal blive opløst. Træerne har øjne, på hvert blad sidder der et øje og kigger på mig, kigger på mig, der kigger på ham. Ikke et øje blinker. Heromkring vågner jeg hver gang, forpustet, sidder i sengen og det drypper fra min næse og jeg har ondt i halsen, som når man har grædt. 5
1. scene Polyneikes står i en opgang. Hamrer knytnæverne mod en dør. Sparker til den. Banker hovedet mod den. POLYNEIKES - Brormand! Vil du slå mig ihjel?! Hamrer videre. POLYNEIKES - Luk nu op! For helvede i satan! Luk den dør op! Skal jeg sove på trappen som en skide tigger? (Han banker foden mod døren en sidste gang. Pause). Eteokles! for helvede! Din egen storebror!tror du jeg vil stjæle din krone? Se på mig. Jeg har ikke sovet i fire døgn. Jeg er stiv og stinker af gnu! Lad mig i det mindste få et bad? Døren går op. Ismene lister ud. ISMENE - Sshh! Gå! POLYNEIKES - Holder du nu med ham? ISMENE - Han er vred. Det går over. Bare gå! POLYNEIKES - Jeg har vel ligeså meget ret som han?! Jeg bor her! ISMENE - Han siger du har stjålet hans kæreste? POLYNEIKES - Siger han det? ISMENE - Gå nu! Kom igen imorgen! POLYNEIKES - Flyt dig søs! Det her vedkommer ikke dig. Eteokles! Åbn den dør... Hører du! Jeg har ret til at komme ind, jeg har! Jeg har lige så meget ret, som dig! Hvad tror du, Kreon siger, når han hører om det her? ISMENE - Han ved det. Kort pause. 6
POLYNEIKES - Hvad siger du? ISMENE - Tror du virkelig at ham som med sin egen hånd satte kronen på Eteokles hoved, vil flå den af igen i næste øjeblik? Kreon ved ligeså godt som dig, hvem der er konge. Det her er hans vilje. Polyneikes springer frem mod døren. Den går op og Polyneikes tumler ind. Off stage: Lyden af to der slås, brøl, Polyneikes der råber. Ismene står på scenen, ser ind gennem døren. Pludselig skriger hun. Polyneikes ind med blod på hænder og tøj. Han har en kniv i hånden, som han smider fra sig. POLYNEIKES - (desperat) Han havde en kniv! Det blinkede i hans hånd! Hvad glor du på?! 2. scene Ødipus, blind, sidder ved et bord, lægger kabale. Overfor sidder Antigone og følger med. Hver gang Ødipus trækker et kort, fortæller Antigone, hvad der er på. ANTIGONE - Hjerter fire. Klør konge. Hjerter syv. Ruder ti. Spar dame. Hvis jeg var et kort ville jeg være spar dame. ØDIPUS - (smilende) Selvfølgelig. Hvem ellers? Kort pause. Antigone ser granskende på Ødipus, som genoptager kabalen. ANTIGONE - Spar to. Ruder es! Ismene ind. Ødipus trækker endnu et kort, men Antigone svarer ikke. Hun stirrer på sin søster. ØDIPUS - Ja? Hallo? Sover du? ANTIGONE - Hvad ser jeg? Besøg fra et tidligere liv. Kan det virkelig passe? 7
ØDIPUS - Besøg? Af hvem? Pause. Ismene står bag Ødipus et stykke fra ham. ANTIGONE - Et spøgelse måske? Har du helt tabt mælet, kære søster? ØDIPUS - Hva? ISMENE - Ødipus? ØDIPUS - Hvem spørger? ISMENE - Mig. (Kort pause) Det er mig, Ismene. Ødipus stivner uden evne til at sige noget. ISMENE - Må jeg komme ind? Ødipus rejser sig. Ismene går hen til ham. Kort pause. Han rækker armene ud, hun griber hans hænder. ØDIPUS - Ismene? Ismene? Han fører hænderne til hendes ansigt, lader fingrene glide over det, mærker på hendes hår. Bag ved står Antigone og ser på. ØDIPUS - Jeg tror... Jeg tror det ikke... Er det mon en drøm? Jo, det er hende, hvor sødt hun smiler. Hvem andre end... Åh mit barn! ISMENE - Far! ØDIPUS - Ismene! De omfavner hinanden. Græder, griner. ISMENE - Far. ØDIPUS - Ismene, kære kære barn! Du græder? Ismene snøfter, tørrer Ødipus skulder med hånden. 8
ANTIGONE - Her. Antigone rækker Ismene et lommetørklæde. ISMENE - Antigone. Hvor er det længe siden. ANTIGONE - 16 år. ISMENE - Så længe? Hvor ser du dejlig ud. De omfavner hinanden. Antigone slipper dog hurtigt. ANTIGONE - I lige måde. ØDIPUS - Lad mig se dig igen. (Han føler igen på hendes ansigt) Du ligner din mor. Det har du altid gjort, men ikke mindre nu. ISMENE - Gør jeg? ANTIGONE - Hvordan skulle han kunne huske det med sine bare næver? Vil du sidde? Antigone henter en stol. ØDIPUS - Tænk at du er her... Lige her... ISMENE - Ja. Men dyrt betalt. Tilbage med stol: ANTIGONE - Hvad mener du? ØDIPUS - Har du nogen børn? ISMENE - Hva? ØDIPUS - Har du selv fået børn? ISMENE - Nej. ØDIPUS - Mand? Kæreste? 9
ISMENE - Bare mig. ØDIPUS - Nyd det, sålænge det varer. Han smiler kort. Pause. ISMENE - Jeg kommer fordi... Har I haft besøg? ANTIGONE - Af hvem? ØDIPUS - Du er vores første gæst i mange år. ISMENE - Hvad med Kreon? Har han været her? ØDIPUS - Kreon? Jeg har ikke set ham siden begravelsen. ANTIGONE - Hvorfor? ISMENE - (ryster på hovedet) Ingenting. Har I det godt? ØDIPUS - Ja tak. Vi har det godt. Jeg har det godt. Aldrig haft det bedre faktisk. Især nu. ISMENE - Du ser også glad ud. ØDIPUS - Jeg kom uden viden til mit gerningssted. Men det er længe siden nu. Jeg har taget min tørn og fundet glæden i en gammel kælder, hvem skulle have troet det? ANTIGONE - Hvordan fandt du os? ISMENE - Kraks. Søgte under Ødipus. Der var ikke så mange. ØDIPUS - Smart. ANTIGONE - Hvad vil du? ØDIPUS - Antigone! ISMENE - Jeg leder efter kongen. 10
ØDIPUS - Hva? ISMENE - Jeg leder efter kongen. Ødipus rejser sig pludselig. ØDIPUS - Der er ingen konge her. ISMENE - Kong Ødipus, er det måske ikke dig? ØDIPUS - Jeg er ikke spor mere konge end du! Eteokles er konge nu. ISMENE - Eteokles er død. (Lang pause) Eteokles er død. ANTIGONE - Hva? ANTIGONE - Død? Hvordan død? ISMENE - Død som i død. ØDIPUS - (tilsyneladende upåvirket) Det gør mig ondt. (Pause) Så er Polyneikes vel konge nu? ISMENE - Det var ham der gjorde det... Slog Eteokles ihjel. ANTIGONE - Polyneikes? ISMENE - Det var ikke meningen. De kom op at skændes. Pludselig stod han med en kniv... Det var et uheld. ANTIGONE - Uheld!? ØDIPUS - Idioter. ANTIGONE - Det var altså derfor, du kom. For at fortælle os, hvad vi allerede vidste, at vi har morderblod i årerne. Det havde du ikke behøvet. ISMENE - Hvad vil du gøre? 11