Grønt regnskab 2007 for. Novo Nordisk A/S i Gentofte

Grønt regnskab 2007 for Novo Nordisk A/S i Gentofte Maj 2008

Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Introduktion... 3 Novo Nordisk i Gentofte... 3 Miljøforhold generelt... 3 Ledelsens redegørelse... 4 Oplysninger om miljøforhold... 5 Vand- og energiforbrug... 5 Forbrug af råvarer og emballage... 8 Giftige og/eller miljøfarlige stoffer... 9 Spildevand... 10 Affald... 10 Urinstof (Urea)... 12 Udledninger til luft... 12 Ekstern støj... 13 Udslip... 13 Vilkårsoverskridelser... 14 Naboklager... 15 Tilsynsmyndighedens udtalelse... 16 Kommentarer til bilag... 17 Bilag 1A: Miljødata 2003 2007 for Novo Nordisk i Gentofte.18 Bilag 1B: Miljødata 2007 fordelt på geografiske områder..19 Bilag 2: PRTR data 2007 for Novo Nordisk i Gentofte..20 Bilag 3: Supplerende oplysninger.21 Virksomhed: Novo Nordisk A/S Hagedornsvej 1 & Brogårdsvej 66 2820 Gentofte Tlf.: 44 44 88 88 CVR-nr.: 24256790 P-nr.: 1.010.468.147 & 1.010.175.933 www.novonordisk.com Kontaktperson: Johnny Henriksen Miljøafdelingen Sauntesvej 13 2820 Gentofte Tlf.: 44 42 37 80 e-mail: johe@novonordisk.com Holdingselskab: Novo A/S Krogshøjvej 41 2880 Bagsværd Tlf.: 88 24 88 24 CVR-nr.: 24257630 www.novo.dk 2 af 27

Basisoplysninger Introduktion Novo Nordisk i Gentofte fordeler sig på flere geografisk adskilte områder. Produktion og forsøgsanlæg er placeret på Hagedornsvej og Brogårdsvej. Desuden har vi forskningslaboratorier, bl.a. det anerkendte Hagedorn Research Institute, og diabeteshospitalet Steno Diabetes Center på Niels Steensensvej. Hertil kommer Lagergårdsvej og Sauntesvej, hvor der er administration, lagre og laboratorier. Novo Nordisk har i alt ca. 1.600 medarbejdere i Gentofte. Det grønne regnskab omfatter primært beskrivelse af miljøforhold og udviklinger på de to fabriksområder, Hagedornsvej og Brogårdsvej, og den del af Product Supply, der hedder Pharmaceutical Site Gentofte, PSG. Miljødata i bilag 1 og 2 omfatter dog alle Nordisk s aktiviteter i Gentofte. Novo Nordisk i Gentofte Novo Nordisk i Gentofte fremstiller tre typer lægemidler: Faktor VII (NovoSeven ), humant væksthormon (Norditropin ) og glukagon (GlucaGen ). NovoSeven, som anvendes til behandling af bløderpatienter, formuleres, fyldes på glas, frysetørres og pakkes på Hagedornsvej. Det aktive stof, faktor FVIIa, produceres ved hjælp af genmodificerede pattedyrceller på Novo Nordisk's fabrik i Kalundborg. Humant væksthormon med produktnavnet Norditropin, anvendes til mennesker, der ikke selv er i stand til at danne tilstrækkelig væksthormon. Produktionen af væksthormon foregår på Hagedornsvej og omfatter gæring ved hjælp af en genmodificeret mikroorganisme efterfulgt af en række oprensningstrin, der afsluttes med formulering, påfyldning og pakning af det oprensede lægemiddel. GlucaGen anvendes til behandling af diabetikere i forbindelse med insulinchok. Det aktive lægemiddel, glukagon, gæres og grovrenses på Novo Nordisk s fabrik i Kalundborg, mens resten af produktionsprocessen finrensning, formulering, påfyldning og pakning - foregår i Gentofte. På Hagedornsvej ligger produktionsanlæg til gæring og oprensning af humant væksthormon. Her findes også anlæg til formulering, påfyldning og pakning af NovoSeven, Norditropin og GlucaGen. Derudover er der laboratorier og forsøgsanlæg, der bruges til udvikling af nye gærings- og oprensningsprocesser for proteiner og peptider. Hertil kommer forsyningsanlæg, vedligeholdelsesværksteder og kontorer. På Brogårdsvej oprenses glukagon, og der er et mindre forsøgsanlæg samt laboratorier. Miljøforhold generelt Vand og energi er miljømæssigt set de vigtigste ressourcer. I vores produktions- og forsøgsanlæg bruges desuden forskellige råmaterialer til gæring og oprensning, herunder glukose (sukkerstof), filtermaterialer, sprit, urinstof, uorganiske salte, baser og syrer. I vores gæringsprocesser anvendes genetisk modificerede mikroorganismer (GMO), der er modificeret i forhold til deres oprindelige form, så de kan producere det peptid eller protein, der er det aktive stof i lægemidlet. De anvendte mikroorganismer er ikke skadelige for mennesker eller natur. Spildevand, der indeholder disse mikroorganismer, varmebehandles for at slå organismerne ihjel, inden det udledes til offentlig kloak. Vores fabrikker arbejder efter certificerede ledelsessystemer, herunder ISO 9001 for kvalitetsledelse og ISO 14001 for miljøledelse, der fastlægger procedurer for håndtering af alle væsentlige kvalitets- og miljøforhold. Endvidere er aktiviteterne på vores fabriksområder godkendt og reguleret af en spildevandstilladelse, miljøgodkendelser og genteknologiske godkendelser, der fastsætter grænser for vores belastning af det omgivende miljø. Myndighederne, som godkender og kontrollerer vores miljøforhold, er Gentofte Kommune (spil- 3 af 27

devand til offentlig kloak og affaldsbortskaffelse incl. forurenet jord), Miljøstyrelsen (genetisk modificerede organismer i produktionsanlæg), Arbejdstilsynet (genetisk modificerede organismer i laboratorier og forsøgsanlæg) og Miljøcenter Roskilde (øvrige miljøforhold). For nærmere oplysninger om miljøgodkendelser m.v. henvises til bilag 3. Ledelsens redegørelse Novo Nordisk s miljøpolitik I Novo Nordisk vil vi konstant forbedre vores indsats for miljøet. Dette betyder, at vi vil: fremme miljøforståelse og integrere miljøhensyn i vores forretningsprocesser udvikle og anvende bæredygtige processer og produkter reducere vores forbrug af ressourcer og bestræbe os på at forebygge forurening overvåge og evaluere vores miljømæssige indsats i hele forsyningskæden indgå i dialog og partnerskaber med interessenter og rapportere om vores indsats overholde miljølovgivningen og relevante krav Novo Nordisk i Gentofte arbejder målrettet på at efterleve Novo Nordisk s miljøpolitik med den overordnede målsætning at sikre en bæredygtig udvikling. For at sikre dette har vi indført miljøledelse efter ISO 14001 standarden i alle vores fabrikker. Bureau Veritas Certification (BVC), der er vores certificeringsorgan for ISO 14001, har i 2007 gennemført miljøaudit af PSG i Gentofte. Vi fik ingen afvigelser, og vi fik ros for vores miljøarbejde, bl.a. med hensyn til miljøbevidste medarbejdere, vores fokus på energibesparelser i alle områder og vores brug af Novo Nordisk s IT system EnviroEasy til registrering og opfølgning på miljøaktiviteter. Vi er efter ISO 14001 standarden bl.a. forpligtet til at forebygge forurening og sikre løbende forbedringer på alle væsentlige miljøområder. Dette arbejder vi målrettet på ved hvert år at fastsætte mål på miljøområder, hvor vi giver anledning til en væsentlig miljøpåvirkning, og hvor vi kan gøre det bedre. Arbejdet med miljøforbedringer foregår dels som løbende procesoptimeringer i vores fabrikker, dels som rene miljøtiltag/- projekter og dels i højere og højere grad som integreret del af vores clean aktiviteter. clean er et Novo Nordisk koncept, der bygger på LEAN-filosofien, hvor c står for "current". Med clean, der kort fortalt går ud på at eliminere alle former for spild, arbejder vi løbende med effektivitetsforbedringer i vores fabrikker, hvilket ofte resulterer i forbedringsprojekter, der også har positiv indflydelse på miljøet. Som led i vores miljøledelsessystem foretager vi via Novo Nordisk s centrale indkøbsfunktion, Strategic Sourcing - miljøvurdering af vores leverandører for at sikre, at disse lever op til myndighedskrav og Novo Nordisk s minimumskrav på miljøområdet. Omfanget af miljøvurderingen afhænger af om en leverandør risikoklassificeres som lav, mellem eller høj, hvilket igen afhænger af leverandørens geografiske placering, dennes miljømæssige standard samt hvor kritisk leverancen er for Novo Nordisk. Alle nye/eksisterende leverandører informeres om Novo Nordisk s miljømæssige minimumskrav, der indarbejdes i en eventuel kontrakt. Informationer om leverandørernes miljøforhold indsamles årligt via spørgeskemaer evt. suppleret med en miljøaudit af leverandøren, hvis dette er nødvendigt. For at sikre ledelsens opbakning og medarbejdernes engagement er de vigtigste miljømål lagt ind i Novo Nordisk s Balanced Scorecard, hvor der følges op på målene mindst hvert kvartal. Dette gælder f.eks. mål for reduktion af vand- og energiforbrug, Novo Nordisk s klimastrategi, der skal sikre at virksomheden har reducereret CO 2 udledningen med 10% i 2014 i forhold til 2004, samt minimering af antallet af vilkårsoverskridelser og udslip. For at kunne gøre dette i praksis har vi etableret en miljøorganisation med en miljøkoordinator for vores miljøcertificerede afdelinger i Gentofte, der støttes af miljøansvarlige i de enkelte afdelinger. Hertil kommer den 4 af 27

centrale miljøafdeling, der bistår med rådgivning og myndighedskontakt. Alle medarbejdere trænes i miljøforhold og -procedurer, der er vigtige for deres arbejde, således at de er klar over, hvordan de skal leve op til Novo Nordisk s miljøpolitik, herunder på hvilken måde deres arbejde påvirker miljøet, og hvad de kan gøre for at begrænse miljøpåvirkningen. Miljøtræning af medarbejderne har i 2007 haft fokus på en ny kvikguide for miljø- og arbejdsmiljøarbejde i Novo Nordisk. Vi lægger vægt på at sikre et godt arbejdsmiljø for vores medarbejdere samtidig med, at vi målrettet arbejder på at mindske belastningen af det eksterne miljø. For at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for såvel vores medarbejdere og eksterne håndværker, der arbejder på vores områder - har vi formuleret en arbejdsmiljøpolitik, etableret en arbejdsmiljøorganisation med et Arbejdsmiljøråd og arbejdsmiljørepræsentanter (AmR) fra de enkelte områder samt udarbejdet værktøjer og procedurer for arbejdets udførelse, hvor dette er nødvendigt. Dette indebærer bl.a., at den enkelte arbejdsplads skal indrettes og arbejdet udføres på en måde, der sikrer et sundt og sikkert arbejdsmiljø - såvel fysisk, kemisk og psykisk. Endvidere, at der udarbejdes arbejdspladsbrugsanvisninger for alle anvendte kemiske stoffer og produkter, og at der så vidt muligt anvendes de mindst farlige stoffer og produkter. Udviklingen i arbejdsmiljøet følges løbende via årlige arbejdspladsvurderinger (APV) i de enkelte afdelinger. For yderligere at styrke indsats og resultater på arbejdsmiljøområdet er vi p.t. i fuld gang med at indføre arbejdsmiljøledelse efter OHSAS 18001 i alle vores fabrikker, der forventes certificeret i løbet af 2008. På miljøområdet har vi i 2007 generelt haft fokus på og sat mål for vandbesparelser, energi- og CO 2 - reducerende tiltag som led i virksomhedens klimastrategi samt reduktion af antallet af udslip med risikovurdering af udvalgte anlæg. Vi har især opnået gode resultater på vand- og energiområdet i 2007. Her skal kort fremhæves, at vores vand- og energiforbrug på trods af øget produktion er reduceret med henholdsvis 12% og 7% i forhold til 2006 som følge af en række vand- og energibesparende projekter. Disse tiltag har tillige medført en væsentlig forbedring af ressourceudnyttelsen pr. produceret enhed med 18% for vand og knapt 13% for energi. Endvidere er vores samlede CO 2 udledning reduceret med 9% i forhold til 2004, hvilket betyder, at vi som geografisk område er tæt på klimastrategiens målsætning om 10% reduktion af CO 2 udledningen i forhold til 2004. Da vi forventer en stigende produktion i de kommende år vil det dog fortsat være en udfordring at nå målet. Med hensyn til overholdelse af miljølovgivning og -krav skal nævnes, at vi i 2007 har haft 17 vilkårsoverskridelser af grænseværdier, heraf 15 for ph i spildevand. Dette er naturligvis ikke tilfredsstillende, og vi vil derfor fortsat arbejde målrettet på at reducere antallet af vilkårsoverskridelser. Endelig skal nævnes, at vi siden 2006 har reduceret antallet af udslip fra 22 til 17, hvilket dels skyldes, at vi har udskiftet de gamle køleanlæg på Brogårdsvej og dels, at vi har ombygget og forbedret driften af neutraliseringsanlægget for spildevand på Brogårdsvej. Selvom antallet af udslip stadig er for højt, er vi på rette vej og vi vil også i det kommende år have fokus på udslip, således at vi kan bidrage til Product Supplys overordnede mål om, at antallet af udslip skal være reduceret med 50% i 2010 sammenlignet med 2005. Resultaterne af vores miljøarbejde i 2007 er nærmere beskrevet på de følgende sider. Oplysninger om miljøforhold Vand- og energiforbrug Vores største ressourceforbrug er knyttet til forbrug af vand og energi. Vandforbruget er faldet med 12% fra 112.000 m 3 i 2006 til 99.000 m 3 i 2007, hvilket skyldes vandbesparende projekter. Tilsvarende er energiforbruget faldet fra 237.000 GJ i 2006 til 220.000 GJ i 2007, et fald på 7%. El- og gasforbrug er faldet med 5 af 27

henholdsvis 6% og 4 % i forhold til 2006 takket være energispareprojekter. Fjernvarmeforbruget er faldet 15 % primært pga. en mild vinter. Udviklingen i vand- og energiforbruget fra 2003 til 2007 fremgår af nedenstående figurer: Vandforbrug 2003-2007 1000 m3 200 150 100 50 0 2003 2004 2005 2006 2007 År Energiforbrug 2003-2007 250 1000 GJ 200 150 100 50 Energi (total) Ekstern produktion Intern produktion 0 2003 2004 2005 2006 2007 År Fokus på vand- og energiforbrug Novo Nordisk har i mange år haft fokus på vand- og energiforbrug og arbejdet målrettet på at reducere forbruget af de to ressourcer. Til det formål har vi indført en miljøindikator EIR (Eco Intensity Ratio) til at måle de enkelte produktionsområders forbrug af vand og energi per produceret enhed. Som led i vores miljøledelsessystem sætter vi såvel årlige som langsigtede mål for de enkelte produktionsområders forbrug af vand og energi. Målene for de enkelte produktionsområder konsolideres til koncernniveau for at sikre, at ledelsen på alle niveauer gøres ansvarlig for at målene nås, herunder at de nødvendige ressourcer stilles til rådighed. For Product Supply, der omfatter alle vores produktionsområder over hele verden, er målet en gennemsnitlig årlig forbedring af EIR for vand og energi på 2% i perioden 2006 2010. For at sikre at dette mål nås, har de enkelte produktionsområder i Gentofte identificeret og iværksat en række vand- og energibesparende tiltag, dels i forbindelse med procesoptimeringer og clean aktiviteter og dels som specifikke miljøforbedrende projekter. De væsentligste vand- og energibesparende tiltag er nærmere beskrevet nedenfor. Vores mål var at fastholde det gode niveau for udnyttelse af energi fra 2006 og forbedre udnyttelsen af vand, og de mål har vi mere end opfyldt, som det fremgår af nedenstående tabel. Der er opnået følgende besparelser per produceret enhed fra 2006 til 2007 målt som den procentuelle udvikling i EIR (- indikerer øget effektivitet og en bedre ressourceudnyttelse): 6 af 27

Område Vand Energi PSG * - 18,2% - 12,7% * Omfatter alle afdelinger på Hagedornsvej og Brogårdsvej. Klimastrategi og energibesparelse Novo Nordisk har i 2006 vedtaget en klimastrategi og tilsluttet sig Verdensnaturfondens Climate Savers program. Virksomheden har i den forbindelse forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 10% i 2014 i forhold til 2004. Dette mål skal nås ved dels energibesparende projekter og dels ved at skifte til vedvarende energikilder såsom biomasse og vindenergi. I den forbindelse har Novo Nordisk i 2007 indgået et partnerskab med Dong Energy om udbygning af vindenergi i Danmark og hjælp til at identificere muligheder for energibesparelser på virksomhedens danske fabrikker. Arbejdet med energiscreeninger og identificering af energibesparelser blev påbegyndt i 2006 og vil fortsætte i de kommende år i samarbejde med Dong Energy. Sammensætning af energikilder til energiforsyning af Novo Nordisk i Gentofte (for 2004-2006) fremgår af nedenstående figur. I perioden 2004-2006 blev 7% af energiforbruget dækket af biomasse og affald, der regnes for at være CO 2 neutrale. Perioden 2004-2006, er den periode, der har dannet grundlag for fastlæggelse af emissionsfaktorerne for beregning af energirelaterede udledninger i 2007. Se endvidere afsnittet Kommentarer til bilag for nærmere forklaring. Fordeling af energikilder 2004-2006 El, kul 24% El, olie 38% El, naturgas 20% 2% 5% 5% 6% El, biomasse El, affald m.v. Fjernvarme, fossile brændsler m.v. Intern energiproduktion, naturgas For oplysninger om udledning af CO 2 henvises til afsnittet Udledninger til luft. Vand- og energibesparende projekter Der er i 2007 gennemført en række vand- og energibesparende projekter. De vigtigste er omtalt i det følgende. Procesoptimeringer med clean I flere produktioner har vi øget batch størrelsen (mængde produkt, der produceres samtidigt), så vi bedre udnytter produktionsanlæggene med stort set samme forbrug af vand og energi. Det betyder også mindre rengøring og dermed også mindre ressourceforbrug. Desuden arbejder vi på at øge produktionsudbytter, dvs. få mere produkt ud af hver proces, og på at reducere omfanget af rengøring efter hver batch, og begge dele vil betyde yderligere ressourcebesparelser fremover. Vand- og energibesparelser på produktion af WFI I vores produktion anvendes ultra rent vand, såkaldt WFI (Water For Injection), der anvendes i vores produkter og processer samt til rengøring af procesudstyr. Vi blødgør og destillerer vandet, og disse processer bruger både meget energi og vand. På grund af ekstremt høje kvalitetskrav og for at forebygge urenheder i 7 af 27

vandsystemet, skal alle tanke og rør jævnligt gennemskylles med kogende vand eller damp. I 2007 ombyggede vi vores centrale vandsystem, så vi nu kan opsamle det meste af skyllevandet og dampkondensatet, og genbruge det til produktion af damp i vores dampkedler. I alt en daglig besparelse på ca. 20 m 3 vand, og en mindre energibesparelse. Mindre miljøbelastende køling Installation af tørkølere på Brogårdsvej i 2007. I 2007 afsluttede vi et stort projekt med at nedtage alle gamle vandkølede køletårne og freon-kølemaskiner på Brogårdsvej. Freon-maskinerne er nu erstattet af nye og mindre energibelastende ammoniakkølemaskiner. De udendørs vandkølede køletårne er erstattet af såkaldte tørkølere, der er luftkølede, og derfor hverken bruger kølevand eller miljøskadelige kemikalier. De årlige besparelser er beregnet til ca. 800.000 kwh el, 6.000 m 3 vand samt sparede kemikalier til vandbehandling, svarende til en samlet økonomisk besparelse på i alt ca. 1 mio. kr/år. Elbesparelsen giver samtidig en årlig CO 2 reduktion på ca. 450 tons svarende til ca. 2,5% af den samlede CO 2 udledning fra Novo Nordisk i Gentofte i 2007. Trykluft efter behov Vi bruger meget trykluft i produktionen, bl.a. til at åbne/lukke ventiler. Trykluft er energimæssigt ineffektivt at producere, dvs. der går meget el-energi tabt. I 2007 sammenlagde vi vores trykluftanlæg på Hagedornsvej, og fik mulighed for bedre behovsstyring af anlæggene. Det har givet en årlig besparelse på ca. 700.000 kwh og 350 tons CO 2. Elbesparelser i laboratorier I 2006 kortlagde vi energiforbruget i laboratorier på Hagedornsvej, foretog optimeringer og indførte retningslinier for behovsstyret brug af stinkskabe, der gav årlige besparelser på ca. 100.000 kwh. I 2007 har vi ombygget laboratorier og indbygget bl.a. bedre mulighed for energirigtig styring af stinkskabe og lignende ventilerede anlæg med højt energiforbrug. Forbrug af råvarer og emballage Forbruget af råvarer og emballage er samlet set faldet fra 852 tons i 2006 til 756 tons i 2007; et fald på 11%. Forbruget af råvarer udgjorde 541 tons, hvilket er uændret i forhold til 2006, på trods af en øget produktion af væksthormon. Forbruget af emballage er faldet med 31% fra 310 tons til 215 tons, hvilket skyldes, at vi har flyttet en del af pakkeriet fra Gentofte til Værløse. Sammensætningen af råvareforbruget for 2007 er vist i nedenstående figur: 8 af 27

Råvaresammensætning 2007 Rengørings- /desinfektionsmidler m.v. 10% 2% 7% 8% Device materialer og komponenter 2% Næringsstoffer Filter materialer og tilbehør 18% Uorganiske kemiske forbindelser 53% Andre organiske forbindelser Organiske opløsningsmidler Giftige og/eller miljøfarlige stoffer Mindre end 0,01% af det samlede forbrug af råvarer og hjælpestoffer i produktionen i Gentofte er klassificeret som giftige og/eller miljøfarlige, hvilket er et fald på ca. 80% i forhold til 2006. Dette skyldes, at Benglusan, der udgjorde ca. 90% af denne stofgruppe, ikke længere er med i opgørelsen, da produktet ikke opfylder kriterierne, der er listet nedenfor. Forbruget af giftige/miljø-farlige stoffer omfatter hovedsageligt phenol og zinkklorid, der udgør 92% af forbruget af disse stoffer. Fordelingen på de nævnte faregrupper fremgår af nedenstående figur: Giftige og miljøfarlige stoffer 2007 0,008% 0,007% 0,006% 0,005% 0,004% 0,003% 0,002% 0,001% 0,000% 0,007% 0,004% 0,003% 0,0004% 0,0001% T N T&N LOUS / A-stof Total Gruppen af giftige og/eller miljøfarlige stoffer er udvalgt efter følgende kriterier: T = Stoffer/produkter, der er mærket med T (giftig) eller Tx (meget giftig) N = Stoffer/produkter, der er mærket med N (miljøfarlig) T&N = Stoffer/produkter, der er mærket med både T/Tx og N LOUS = Stoffer, der står på listen over uønskede stoffer A-stof = Stoffer, der er klassificeret som A-stof og uønsket i spildevand. Opgørelsen omfatter ikke produkter, der indeholder stoffer med ovennævnte fareklassificeringer i så lave koncentrationer, at produktet efter gældende klassificeringsregler ikke selv er klassificeret efter de listede kriterier. 9 af 27

Spildevand Spildevand fra Novo Nordisk i Gentofte udledes til det offentlige kloaksystem og behandles på rensningsanlægget Lynetten inden det rensede spildevand ledes ud i Øresund. Den udledte spildevandsmængde er faldet fra 99.000 m 3 i 2006 til 89.000 m 3 i 2007, et fald på 10%, hvilket skyldes et lavere vandforbrug. Udledningen af COD, kvælstof (N) og fosfor (P) er faldet med henholdsvis 38%, 15% og 33% i forhold til 2006. Disse markante fald skyldes dels en mindre spildevandsmængde og dels ændringer i produktionerne. Udledningen af de tre stofgrupper i perioden 2003 2007 fremgår af nedenstående figur: Udledning af COD, N og P 2003-2007 Tons 80 70 60 50 40 30 20 10 0 2003 2004 2005 2006 2007 År COD Kvælstof Fosfor Der er i 2007 udledt 20 tons kvælstof og 1,4 tons fosfor, hvilket er væsentligt mindre end de tilladte mængder på henholdsvis 55 tons og 5,5 tons. Affald Vi håndterer og bortskaffer affald i overensstemmelse med Gentofte Kommunes affaldsregulativer. Det indebærer bl.a., at affaldet skal sorteres med henblik på størst mulig genanvendelse. Ikke-farligt affald, der ikke kan genanvendes, sendes til forbrænding på I/S Vestforbrænding eller til deponering på godkendt deponi. Farligt affald som kemikalieaffald sendes som hovedregel til kontrolleret destruktion hos Kommunekemi i Nyborg. Novo Nordisk har i 2006 vedtaget en affaldsstrategi, der omfatter alle virksomhedens fabriksområder over hele verden. Affaldsstrategien omfatter perioden 2006 2010 og har som hovedmål at reducere: mængde og farlighed af affaldet miljøpåvirkning ved bortskaffelse af affald Arbejdet med reduktion af affaldsmængder foregår for en stor dels vedkommende som en integreret del af de igangværende clean aktiviteter, hvor der er fokus på at nedbringe spild af ressourcer. For at kunne understøtte vores affaldsstrategi er affald nu opgjort for de to hovedgrupper: Farligt affald og Ikke-farligt affald, der hver især er underinddelt efter bortskaffelsesmetode. Udviklingen i mængden af affald i perioden 2003 til 2007 fremgår af nedenstående figur. 10 af 27

Affaldsmængder 2003-2007 2000 Tons 1500 1000 500 Affald, total Farligt affald Ikke-farligt affald 0 2003 2004 2005 2006 2007 År Som det fremgår af figuren, er der sket et markant fald i den samlede affaldsmængde fra 2003 til 2007. Denne positive udvikling ses i store træk hos såvel farligt affald som ikke-farligt affald. Den aftagende affaldsmængde skyldes hovedsageligt fald i mængden af bygningsaffald og forurenet jord. Endvidere er forurenet jord inkluderet i farligt affald for 2003 2005, hvorefter denne affaldstype er registreret under ikkefarligt affald til specialbehandling. Dette forklarer dels faldet i farligt affald fra 2005 til 2006 og dels stigningen i ikke-farligt affald i samme periode. Mængden af bygningsaffald varierer meget fra år til år i takt med omfanget af byggeaktiviteter, mens mængden af forurenet jord afhænger af omfanget af gravearbejder på Hagedornsvej, idet grunden ligger på et område, hvor der tidligere har været losseplads, hvilket betyder, at der skal bortskaffes forurenet jord, hver gang der er gravearbejde på grunden. Fra 2006 til 2007 er den samlede affaldsmængde faldet med 13% fra 796 tons til 694 tons. I samme periode er mængden af farligt affald steget med 12% fra 154 tons til 172 tons, mens mængden af ikke-farligt affald er faldet med 19% fra 642 tons til 522 tons. En af hovedårsagerne til faldet i den samlede affaldsmængde fra 2006 til 2007 er, at vi i 2007 ikke havde deponering af forurenet jord, idet der ikke var gravearbejder i modsætning til 2006, hvor vi måtte deponere 75 tons forurenet jord. Stigningen i mængden af farligt affald skyldes øget produktion, men også at der var mindre solventaffald fra forsøgsanlæggene på Hagedornsvej i 2006 på grund af ombygning. Endelig skal bemærkes, at almindeligt affald til forbrænding er faldet 17% fra 2006 bl.a. fordi vi i 2007 har frasorteret mere papir og pap samt bygningsaffald. Affald fordelt på bortskaffelsesform i 2007 er vist på nedenstående figur: Bortskaffelse af affald 2007 25% 47% 18% 7% 3% Farligt affald, specialbehandling Farligt affald, genanvendelse Ikke-farligt affald, deponering Ikke-farligt affald, forbrænding Ikke-farligt affald, genanvendelse Som det fremgår af nedenstående tabel, er vi i Gentofte godt i gang med at realisere Novo Nordisk s affaldsstrategi, idet andelen af farligt affald er faldet fra 49% i 2004 til 25% i 2007. 11 af 27

2003 2004 2005 2006 2007 Affald total i tons 1710 947 875 796 694 Farligt affald, % af total 33 49 42 19 25 Farligt affald, genanvendelse i % 24 7 20 32 29 Ikke-farligt affald, genanvendelse i % 27 27 25 22 33 Genanvendelse i % af total affald 26 17 23 24 32 Endvidere ses, at genanvendelse af farligt affald, der har svinget meget fra år til år, er faldet fra 32% i 2006 til 29% i 2007. Genanvendelse af ikke-farligt affald er i samme periode steget fra 24% til 32%, hvilket er et resultat af vores bestræbelser på bedre sortering af affaldet. Genanvendelse af plast Vi begyndte i 2006 at frasortere tre nye plastfraktioner til genanvendelse. Det var prøveflasker og tragte af PP/PE fra laboratorier, plastdunke af PE/PP fra vores væksthormon produktion, samt PET folie fra vores pakkeafdeling. Ordningen fungerer godt, hvilket ses af, at plast til genanvendelse er øget med 35% fra 3,4 tons i 2006 til 4,6 tons i 2007. Vægtmæssigt er det relativt lidt, men meget i volumen. Urinstof (Urea) Fra vores oprensning af væksthormon på Hagedornsvej fremkommer en flydende spildstrøm med højt indhold af urinstof, der er en kvælstofforbindelse. Denne spildstrøm opsamles og anvendes som gødning på landbrugsjord eller tilsvarende formål. Mængden af urinstofholdigt affald er steget med 39% fra 528 tons i 2006 til 734 tons i 2007. Mængden af kvælstof er tilsvarende steget med 36% fra 70 tons til 95 tons. Dette skyldes øget væksthormonproduktion. Udledninger til luft De væsentligste udledninger til atmosfæren omfatter røggasser i form af CO 2, SO 2 og NO x fra intern og ekstern produktion af energi. Hertil kommer mindre udledninger af organiske opløsningsmidler samt udslip af kølemidler. Udledning af støv fra vores fabrikker er minimal, da luftafkast fra støvende processer er forsynet med effektive støvfiltre. Vores fabrikker giver ikke anledning til lugtgener. Vi arbejder målrettet på at reducere udledningen af CO 2 fra energiproduktion som led i Novo Nordisk s klimastrategi, der har som mål at reducere virksomhedens samlede CO 2 udledning med 10% i 2014 sammenlignet med 2004. 12 af 27

Hovedparten af de energirelaterede røggas-udledninger stammer fra ekstern energiproduktion, dvs. kraftværker. I 2007 udgjorde ekstern energiproduktions andel af de samlede røggas-udledninger 76% for CO 2, 100% for SO 2 og 86% af NO x. Udledning af røggasser fra intern energiproduktion stammer fra vores gasfyrede dampkedler. På trods af øget produktion er udledningen af CO 2 samlet set faldet med 6% fra 20.800 tons i 2006 til 19.600 tons i 2007 som følge af et tilsvarende fald i energiforbruget. Set i relation til Novo Nordisk s klimastrategi er CO 2 udledningen faldet med 9% fra 2004 til 2007, og vi er således som geografisk område tæt på at nå klimastrategiens målsætning om 10% reduktion af CO 2 udledningen sammenlignet med 2004. Den samlede udledning af CO 2 i perioden 2003 2007 fremgår af nedenstående figur. CO2 udledning 2003-2007 Tons 22500 22000 21500 21000 20500 20000 19500 19000 18500 18000 2003 2004 2005 2006 2007 År For de andre røggasser SO 2 og NO x er der fra 2006 til 2007 sket et fald på 13%, som følge af dels faldet i energiforbruget og dels forbedret røggasrensning på kraftværkerne. Udledningen af organiske opløsningsmidler omfatter primært sprit (ethanol), der stammer fra desinfektion i sterilområder og i mindre grad fra oprensning af glukagon og væksthormon samt forsøgsanlæg. Udledningen af sprit er steget fra 3,2 tons i 2006 til 5,5 tons i 2007, en stigning på 72%. Stigningen skyldes dels øget produktion og dels, at opgørelsen er baseret på indkøbte mængder og ikke forbrug, hvilket kan give anledning til relativt store udsving fra år til år. Endelig skal nævnes, at udledning af ozonlagsnedbrydende kølemidler som følge af utætheder i vores køleanlæg, hovedsageligt HCFC 22, er faldet fra 110 kg i 2006 til kun 9 kg i 2007. Denne markante reduktion skyldes bl.a., at vi i 2007 har udskiftet alle gamle køleanlæg på Brogårdsvej med nye ammoniak-anlæg. Ekstern støj Novo Nordisk i Gentofte er underlagt støjkrav i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder. Ekstern støj, der hovedsageligt stammer fra ventilationsanlæg og køleanlæg, ligger på et tilfredsstillende niveau, der ikke er generende for vores naboer. Vi har aldrig modtaget klager over støj. Udslip Ledelsen i Product Supply har siden 2005 haft særlig fokus på udslip i almindelighed og på udslip af kølemidler i særdeleshed, da disse tegner sig for langt den største del af Novo Nordisk s udslip. Dette har bl.a. resulteret i en mere systematisk og forbedret registrering af kølemiddeludslip, hvilket desværre har medført en stigning i antallet af udslip siden 2005. Der er i 2007 registreret 17 udslip, hvilket er en forbedring i forhold til 2006, hvor der var 22 udslip. Heraf skyldes 9 udslip af kølemidler fra køleanlæg. Vi registrerer som led i vores miljøledelsessystem tab af køle- 13 af 27

midler fra køleanlæg som udslip, hvis tabet overstiger 10% af anlæggets fyldning på det tidspunkt, hvor tabet konstateres. Tre gange har vi haft gasformige udslip af ammoniak fra køleanlæg. Udslippene er sket via anlæggets sikkerhedsventiler på grund af en fejl i styresystemet, som nu er rettet. Desuden har der været 6 mindre udslip af andre kølemidler (HCFC 22 o.a. blandingskølemidler) fra køleanlæg til atmosfæren. Defekte anlæg er i alle tilfælde blevet repareret umiddelbart efter, at tabet af kølemiddel er opdaget. For at reducere antallet af kølemiddeludslip er der foretaget en gennemgang og risikovurdering af større køleanlæg med henblik på at identificere, udbedre og forebygge utætheder, der hovedsageligt skyldes utætte ventiler, samlinger og pakninger. Overvågning og vedligeholdelse af køleanlæg er intensiveret, således at større køleanlæg efterses mindst hver anden måned. Endvidere har vi i 2007 som nævnt ovenfor - nedlagt alle gamle køleanlæg på Brogårdsvej, og erstattet dem med nye ammoniak-køleanlæg. Udover kølemiddeludslip har der i 2007 været 6 udslip af uneutraliseret spildevand fra Hagedornsvej og Brogårdsvej, idet vi p.g.a. driftsproblemer har været nødt til at lede spildevandet udenom vores neutraliseringsanlæg og direkte i kloakken. Udslippene er sket over korte perioder, og det vurderes, at de ikke har medført nogen væsentlig skadevirkning på kloaksystemet eller haft nogen miljømæssig effekt. Dette er en betydelig forbedring sammenlignet med 2006, hvor der var 11 udslip af uneutraliseret spildevand. Reduktionen skyldes især, at vi i 2007 har ombygget og forbedret driften af neutraliseringsanlægget på Brogårdsvej, så det nu kører mere stabilt. Endelig har der været to andre udslip af: Sprit til kloak p.g.a. strømsvigt på forsyningsanlæg i forbindelse med sommerlukning. 50 liter base (NaOH) til kloak i f.m. test af et anlæg på Brogårdsvej p.g.a. personfejl. Der er i alle tilfælde af udslip oprettet en afvigelse i vores miljøledelsessystem. Endvidere er der foretaget en årsagsanalyse for at finde årsagen til udslippet samt iværksat korrigerende og forebyggende handlinger for så vidt muligt at mindske miljøpåvirkningen og risikoen for gentagelse. Miljømyndighederne er informeret om alle udslip. Vilkårsoverskridelser Vi har i 2007 haft 17 vilkårsoverskridelser af grænseværdier, heraf 15 overskridelser vedrørende ph-vilkår for spildevand, det samme antal som i 2006. En del af disse vilkårsoverskridelser er uden væsentlig miljømæssig betydning, og vi har derfor ansøgt Gentofte kommune om en lempelse af ph-vilkåret i vores spildevandstilladelse. Gentofte kommune har i slutningen af 2007 ændret ph-vilkåret, således at ph-udsving af mindre betydning fremover ikke skal registreres som vilkårsoverskridelser. Desuden har vi haft to vilkårsoverskridelser vedrørende suspenderet stof i spildevand, én på Hagedornsvej og én på Brogårdsvej. Disse hændelser betragtes som enkeltstående. I modsætning til tidligere har vi ikke i 2007 haft vilkårsoverskridelser af grænseværdien for temperatur på 50 C i udledt spildevand fra Hagedornsvej, der tidligere kunne være op til 70 C varmt. Problemet opstod da vi gennemførte et vandspareprojekt, der reducerede spildevandsmængden, hvilket mindskede udligningen af temperatur-toppe i spildevandet. Nu er temperaturen atter bragt under de tilladte 50 C. Dette er sket ved at ændre vores vandanlæg, så vi enten undgår varmt spildevand eller samler det op til genanvendelse i dampkedlerne, hvor det er muligt. I alt er der herved sparet 20-30 m 3 varmt spildevand dagligt. Ligesom med udslip, er der i alle tilfælde af vilkårsoverskridelser oprettet en afvigelse i vores miljøledelsessystem. Endvidere er der foretaget en årsagsanalyse for at finde årsagen til overskridelsen samt iværksat korrigerende og forebyggende handlinger for så vidt muligt at mindske miljøpåvirkningen og risikoen for gentagelse. Miljømyndighederne er informeret om alle vilkårsoverskridelser. 14 af 27

Naboklager Vi har i lighed med sidste år ikke modtaget klager over gener fra Novo Nordisk s aktiviteter i 2007. 15 af 27

Tilsynsmyndighedens udtalelse Miljøcenter Roskilde har modtaget grønt regnskab for Novo Nordisk A/S i Gentofte for regnskabsåret 2007. Udtalelse Oplysningerne i grønt regnskab 2007 er i overensstemmelse med vores oplysninger om virksomheden. Vi har ikke oplysninger om andre væsentlige forhold, som efter vores opfattelse burde have været medtaget i det grønne regnskab. Klager Det skal i øvrigt bemærkes, at Miljøcenter Roskilde ikke modtaget væsentlige klager over Novo Nordisk A/S i det pågældende regnskabsår. Grundlag for udtalelse Udtalelsen forholder sig til følgende oplysninger i det grønne regnskab: Basisoplysninger Det eller de listepunkter virksomheden er miljøgodkendt under Oplysning om de væsentligste af virksomhedens miljøgodkendelser, herunder oplysninger om recipient for direkte udledning af spildevand samt om tilslutningstilladelser til offentlige spildevandsanlæg Dato for seneste revision af virksomhedens miljøgodkendelse(r) Den korte, kvalitative beskrivelse af de væsentligste ressource- og miljømæssige forhold, der kendetegner virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter Ledelsens redegørelse En redegørelse for, hvad virksomheden i regnskabsåret har gjort for at afhjælpe skete vilkårsovertrædelserne og for at forebygge eventuelle gentagelser Oplysninger om miljøforhold Oplysninger om virksomhedens væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer Oplysninger om væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer, som indgår i produktionsprocesserne) udledes af virksomheden til luft, vand og jord indgår i virksomhedens produkter indgår i virksomhedens affald Oplysninger om virksomhedens affaldsproduktion og -håndtering, herunder oplysninger om den samlede affaldsmængde hvilke mængder der heraf går til genanvendelse, forbrænding og deponering opdeling af affaldsmængden på væsentlige fraktioner virksomhedens indsats til sortering af affaldet Oplysninger om støj-, støv- og lugtforhold Oplysninger om evt. miljøforhold i 7, stk. 1, der ikke er relevante for virksomheden Resumé af egenkontrol Resumé af resultaterne af virksomhedens egenkontrol, der på en oversigtlig form viser, hvordan virksomhedens måleresultater forholder sig til godkendelsens vilkår Susanne Andreasen, Miljøcenter Roskilde 16 af 27

Kommentarer til bilag Bilag 1 Bilag 1A omfatter en sammenfatning af miljødata for 2003 til 2007 vedrørende Novo Nordisk s væsentlige miljøforhold i Gentofte. I bilag 1B er miljødata for 2007 opdelt på de to fabriksområder Hagedornsvej og Brogårdsvej samt Øvrige. Der er følgende kommentarer til de rapporterede tal set i forhold til det grønne regnskab for 2006: Affaldsopgørelsen er ændret således, at affald nu er opgjort for de to hovedgrupper: Farligt affald og Ikke-farligt affald, der hver især er underinddelt efter bortskaffelsesmetode: deponering, specialbehandling, forbrænding og genanvendelse. Dette betyder bl.a. at tallene for genanvendelse nu er fordelt på de to affaldsgrupper, hvor de tidligere var samlet under genanvendelse. Energirelaterede emissioner (CO 2, SO 2 og NO x ) er opgjort efter en ny metode, hvilket har medført, at de fleste af disse emissioner og afledte miljøpåvirkninger for 2003-2006 er ændret. Efter den nye metode er emissionen af CO 2, SO 2 og NO x beregnet ved at multiplicere energiforbruget med den tilhørende emissionsfaktor, der er beregnet som gennemsnit af de tre foregående år; det vil for 2007 sige 2004-2006. Tidligere blev der brugt en emissionsfaktor fra året før. Den ændrede beregningsmetode er indført i forbindelse med Novo Nordisk s klimastrategi for at dæmpe år-til-år variationer i emissionsfaktorer for eksternt produceret energi, og den ændrede metode har således kun betydning for disse udledninger. Opgørelsesmetoden (Målt, Beregnet, Anslået) er i flere tilfælde ændret således, at der er overensstemmelse med Miljøstyrelsens notat fra december 2006 om, hvordan begreberne målt (M), beregnet (B) og anslået (A) skal forstås. Øvrige ændringer: Endvidere er der sket følgende ændringer: Råmaterialer: 2004-tal er ændret fra 591 tons til 587 tons Urinstof: 2006-tal er ændret for Volumen fra 525 m 3 til 528 m 3 og for N fra 68 tons til 70 tons Farligt affald til specialbehandling omfatter farligt affald til Kommunekemi og elektronikaffald. Tallene for 2003 2005 omfatter dog også relativt store mængder forurenet jord. Organiske opløsningsmidler til genanvendelse (spritaffald): o 2003-2005: Mængden er opgjort som det totale volumen vand/spritaffald o 2006-2007: Mængden er opgjort som 100% sprit o 2006: Mængden er ændret fra 63 tons til 50 tons, idet de 63 tons reelt var 63 m 3 sprit. Dette betyder, at også mængden af farligt affald og affald total for 2006 er ændret tilsvarende. Ikke-farligt affald til forbrænding: 2006-tal er ændret fra 419 tons til 397 tons. Bilag 2 Bilag 2 sammenfatter data, som vi er forpligtet til at rapportere i h.t. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 132 af 7. februar 2007 om et register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (PRTR) i det omfang, det er relevant. Af bilaget fremgår, at Novo Nordisk i Gentofte overskrider tærskelværdien for rapportering til Miljøstyrelsen og EU for følgende parametre: Udledning til luft: HCFC Affald: Farligt affald. 17 af 27

Bilag 3 Bilag 3 sammenfatter oplysninger om virksomhedens egenkontrolmålinger udført i 2007 til brug for vilkårsdokumentation, branchebetegnelse og listepunkt samt en oversigt over de væsentligste miljø- og genteknologiske godkendelser m.v. 18 af 27

Bilag 1A: Miljødata 2003 2007 for Novo Nordisk i Gentofte Miljødata Metode Enhed 2003 2004 2005 2006 2007 Vand Drikkevand M 1.000 m3 143 147 144 112 99 Energi Energi (total) M 1.000 GJ 227 227 235 237 220 Ekstern produktion M 1.000 GJ 144 146 152 153 139 Elektricitet M 1.000 GJ 99 100 105 100 94 Fjernvarme M 1.000 GJ 45 46 47 53 45 Intern produktion (naturgas) M 1.000 GJ 83 81 83 84 81 Materialer Materialer (total) M tons 894 756 924 852 756 Råmaterialer M tons 606 587 694 542 541 Emballagemateriale M tons 288 169 230 310 215 Spildevand Volumen M 1.000 m3 123 128 122 99 89 Suspenderet stof M tons 29 30 29 30 22 COD M tons 71 38 45 66 41 Kvælstof M tons 36 25 17 24 20 Fosfor M tons 3,6 2,4 2,1 2,1 1,4 Urinstof Volumen M m3 651 768 667 528 734 Kvælstof M tons 107 102 87 70 95 Affald Affald (total) M tons 1.710 947 875 796 694 Farligt affald (total) M tons 564 461 370 154 172 Specialbehandling (primært Kommunekemi) M tons 429 430 295 105 122 Genanvendelse M tons 135 31 75 50 50 Organiske opløsningsmidler (spritaffald) M tons 134 30 75 50 50 Andet (olieaffald) M tons 1 1 0 0 0 Ikke-farligt affald (total) M tons 1.146 486 505 642 522 Deponering M tons 429 20 9 13 19 Specialbehandling M tons 0 0 0 91 0 Spildevand M tons 0 0 0 15,5 0 Forurenet jord M tons 0 0 0 75 0 Forbrænding M tons 412 333 372 397 330 Genanvendelse M tons 305 133 124 142 172 Bygningsaffald M tons 108 8 8 0 30 Glas M tons 7 11 9 13 7 Kiselgur M tons 14 11 1 0 0 Madaffald M tons 57 0 0 0 0 Metal M tons 29 29 32 37 35 Papir og pap M tons 87 72 73 72 86 Plast M tons 3 2 1 3,4 4,6 Træ M tons 0 0 0 16 9 Luftemission Organiske opløsningsmidler M tons 3,0 3,1 4,8 3,2 5,5 Ozonlagsnedbrydende stoffer (HCFC22) B kg 156 20 128 110 9 Kuldioxid (CO 2 ) B 1.000 tons 21,3 21,6 22,0 20,8 19,6 Kuldioxid (CO 2) fra ekstern produktion B 1.000 tons 16,6 17,0 17,3 16,0 15,0 Kuldioxid (CO 2) fra intern produktion B 1.000 tons 4,7 4,6 4,7 4,8 4,6 Svovldioxid (SO 2 ) B tons 11,0 10,9 10,9 9,7 8,4 Svovldioxid (SO 2) fra ekstern produktion B tons 11,0 10,9 10,9 9,7 8,4 Svovldioxid (SO 2 ) fra intern produktion B tons 0 0 0 0 0 Nitrogenoxider (NO x ) B tons 32,4 32,5 33,3 31,3 27,1 Nitrogenoxider (NO x) fra ekstern produktion B tons 28,3 28,4 29,2 27,3 23,5 Nitrogenoxider (NO x) fra intern produktion B tons 4,1 4,1 4,1 4,0 3,6 Miljøeffektpotentialer Drivhuseffekt B 1.000 tons CO2-ækv. 21,6 21,7 22,2 21,0 19,8 Ozonlagsnedbrydning B kg CFC11-ækv. 6,2 0,8 5,1 4,4 1,3 Forsuring B tons SO2-ækv. 34 34 34 32 27 Eutrofiering B tons NO3-ækv. 316 228 187 213 170 Overholdelse af miljøkrav og klager Vilkårsoverskridelse af grænseværdier M 26 25 23 16 17 Grænseværdier med gentagne vilkårsoverskridelser M 1 1 3 2 2 Utilsigtede udslip M 7 6 17 22 17 Klager over gener M 0 1 0 0 0 19 af 27

Bilag 1B: Miljødata 2007 fordelt på geografiske områder Miljødata Metode Enhed 2007 Total Hagedornsvej Brogårdsvej Øvrige Vand Drikkevand M 1.000 m3 99,0 81,8 10,0 7,2 Energi Energi (total) M 1.000 GJ 220 161 29 30 Ekstern produktion M 1.000 GJ 139 115 12 13 Elektricitet M 1.000 GJ 94,4 70,0 11,7 12,7 Fjernvarme M 1.000 GJ 44,6 44,6 0 0 Intern produktion (naturgas) M 1.000 GJ 81,1 46,8 17,1 17,2 Materialer Materialer (total) M tons 756 646 110 0 Råmaterialer M tons 541 431 110 0 Emballagemateriale M tons 215 215 0 0 Spildevand Volumen M 1.000 m3 89,4 73,9 9,0 6,5 Suspenderet stof M tons 22,1 16,8 3,3 2,0 COD M tons 40,7 30,7 6,5 3,5 Kvælstof M tons 20,2 17,0 2,8 0,4 Fosfor M tons 1,4 1,1 0,2 0,1 Urinstof Volumen M m3 734 708 26 0 Kvælstof M tons 95,0 91,5 3,5 0 Affald Affald (total) M tons 694 440 129 125 Farligt affald (total) M tons 172 98 58 16 Specialbehandling (primært Kommunekemi) M tons 122 98 16 16 Genanvendelse (spritaffald) M tons 50 0 50 0 Ikke-farligt affald (total) M tons 522 342 71 109 Deponering M tons 19,3 5,9 12,8 0,6 Forbrænding M tons 330 198 39 93 Genanvendelse M tons 172 138 19 15 Bygningsaffald M tons 29,9 29,9 0 0 Glas M tons 7,1 6,1 0,5 0,4 Metal M tons 35,2 22,9 12,3 0 Papir og pap M tons 85,9 65,5 5,9 14,5 Plast M tons 4,6 4,4 0,2 0,0 Træ M tons 9,3 9,3 0 0 Luftemission Organiske opløsningsmidler M tons 5,5 3,8 1,7 0 Ozonlagsnedbrydende stoffer (HCFC22) B kg 9 9 0 0 Kuldioxid (CO 2) B 1.000 tons 19,6 14,1 2,6 2,9 Kuldioxid (CO2) fra ekstern produktion B 1.000 tons 15,0 11,4 1,6 2,0 Kuldioxid (CO2) fra intern produktion B 1.000 tons 4,6 2,7 1,0 0,9 Svovldioxid (SO 2 ) B tons 8,4 6,4 1,0 1,0 Svovldioxid (SO2) fra ekstern produktion B tons 8,4 6,4 1,0 1,0 Svovldioxid (SO2) fra intern produktion B tons 0 0 0 0 Nitrogenoxider (NO x) B tons 27,1 20,2 3,3 3,6 Nitrogenoxider (NOx) fra ekstern produktion B tons 23,5 18,1 2,5 2,9 Nitrogenoxider (NOx) fra intern produktion B tons 3,6 2,1 0,8 0,7 Miljøeffektpotentialer Drivhuseffekt B 1.000 tons CO2-ækv. 19,8 14,2 2,6 3,0 Ozonlagsnedbrydning B kg CFC11-ækv. 1,3 1,3 0 0 Forsuring B tons SO2-ækv. 27,0 20,5 3,3 3,2 Eutrofiering B tons NO3-ækv. 170 137 23 10 Overholdelse af miljøkrav og klager Vilkårsoverskridelse af grænseværdier M 17 11 6 0 Grænseværdier med gentagne vilkårsoverskridelser M 2 1 1 0 Utilsigtede udslip M 17 11 5 1 Klager over gener M 0 0 0 0 20 af 27

Bilag 2: PRTR data 2007 for Novo Nordisk i Gentofte PRTR data for udledning til luft og rensningsanlæg for spildevand Beregnings/ Parametre Tærskel-værdi Recipient Opgørelsesmetode analyse metode 2007 Kg/år Kg/år CO2 100.000.000 Luft B ETS 19.560.000 NOx 100.000 Luft B OTH 27.100 VOC 100.000 Luft M PER 5.500 HFC 100 Luft B OTH 0 HCFC 1 Luft B OTH 9 CFC 1 Luft B OTH 0 N-total Rensningsanlæg for 50.000 spildevand M PER 20.185 P-total Rensningsanlæg for 5.000 spildevand M PER 1.394 TOC = COD/3 Rensningsanlæg for 50.000 spildevand M PER 13.565 PRTR data for affald Beregnings/ Parametre Tærskel-værdi Recipient Opgørelsesmetode analyse metode 2007 Tons/år Tons/år Farligt affald 2 Nyttiggørelse (R) M OTH 43 Anden bortskaffelse (D) M OTH 130 Andet affald 2000 Nyttiggørelse (R) M OTH 172 Anden bortskaffelse (D) M OTH 349 21 af 27

Bilag 3: Supplerende oplysninger Dette bilag indeholder supplerende oplysninger om: Resumé af egenkontrolmålinger udført i 2007 til brug for vilkårsdokumentation Branchebetegnelse og listepunkt Oversigt over gældende miljø- og genteknologiske godkendelser m.v. 22 af 27

Skema 1: Egenkontrolprogram og måleresultater udført i 2007 som led i virksomhedens vilkårsdokumentation Emissionstype Målepunkt/ Bygning Spildevand Hagedornsvej + Brogårdsvej GMO i spildevand Parameter Grænseværdi Målemetode Måleresultater Antal Målinger Antal vilkårsoverskridelser Vandmængde 175.000 m 3 /år Måler aflæsning 82.838 m 3 /år 0 Total-N 55 tons/år Flowprop. 21 tons/år 12 på HA 0 døgnprøver 12 på BR br.2 Total-P 5,5 tons/år Flowprop. døgnprøver 12 på BR br.3 1,3 tons/år 12 på HA 12 på BR br.2 12 på BR br.3 Hagedornsvej Temperatur Max 50 C 1) Kontinuert i 13-50 C 15 2) 0 Dog 70 C i 10 min prøvedøgn ph 6,5 9,0 Kontinuert i 5,5->12 16 10 prøvedøgn SS Gns. 500 mg/l Flowprop. 50-1900 mg/l 12 1 døgnprøver Nitrifikations- Max 50% Flowprop. <10% 4 0 hæmning døgnprøver Brogårdsvej Temperatur Max 50 C Kontinuert i 11-43 C 16 br.2 0 (brønd 1, 2 og 3) Dog 70 C i 10 min prøvedøgn 8 br.3 2) ph 6,5-9,0 Kontinuert i < 0,0-12,25 16 br.2 5 prøvedøgn 16 br.3 SS Gns. 500 mg/l Flowprop. 6,8-3300 mg/l 12 br.2 1 døgnprøver 12 br.3 Nitrifikationshæmning Max 50% Flowprop. døgnprøver < 10-15% 4 br.2 4 br.3 0 Hagedornsvej Kim Max 0 kim Stikprøve 0 4 0 HAT 1) Gentofte Kommune har for dele af 2007 givet dispensation fra temperatur kravet i henhold til handlingsplan. 2) Udstyret til temperaturmåling har i enkelte tilfælde fejlet, hvorfor antallet af prøver, efter aftale med Gentofte Kommune, er reduceret i forhold til det planlagte. 0 Side 23 af 27

Skema 2: Oversigt over kontrol af HEPA-filtre og sterilfiltre på afkastluft fra forsøgs- og produktionsanlæg i Gentofte i 2007 Der er stillet krav om effektiv rensning (HEPA-filtrering) af luft, der afkastet til det frie fra visse håndteringer af lægemidler og GMO er. I nedenstående skema findes en oversigt over de HEPA-filtre, der blev testet i 2007 sammen med resultatet af testen. Bygning/afdeling Antal filtre på afkast Antal filtre testet Antal filtre faldet i test og udskiftet HAA-hGH 1 1 0 HAA-fylde/pakke 2 2) 2 0 HAA + HAD/PuPP 4 4 0 HAB-hGH 9 9 0 HAB/FPP 6 1 3) 0 HAC 1) 6 6 1 1) For 2006 fremgik der kun 3 filtre af tabellen. Ved en nærmere gennemgang af testresultaterne er der identificeret et filter, der tidligere har været kategoriseret som in-line filter, men som rettelig er et afkastfilter. Der er desuden etableret to nye filtre. 2) For 2006 fremgik der kun 1 filter af tabellen. Ved en nærmere gennemgang af testresultaterne er der identificeret et HEPA-filter på en isolator, hvor der alene arbejdes med vandige processer. Filtret har ikke tidligere indgået i denne type opgørelser, men vil for god ordens skyld gøre det fremover. 3) 5 af anlæggets filtre blev ved en fejl ikke testet i 2007, men disse filtre er alle testet i februar 2008 og fundet ok. Side 24 af 27

Skema 3: Oversigt over godkendelser meddelt i medfør af miljøbeskyttelsesloven og lov om miljø- og genteknologi til Novo Nordisk i Gentofte Novo Nordisk s hovedaktiviteter i Gentofte er omfattet af punkt D 104 og J 102 i bilag 1 til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed. Listepunkterne omfatter: D104: Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller lægemidler. (i) (s) J102: Virksomheder, der er omfattet af pligten til at indhente godkendelser af produktion med anvendelse af genetisk modificerede organismer i medfør af lov om miljø og genteknologi Nedenstående skema indeholder en oversigt over de enkelte områders miljøgodkendelser, tanktilladelser, affaldsfritagelser mm. med angivelse af dato og godkendende myndighed. Bygning Aktivitet Dato og beskrivelse af godkendelsen/ fritagelsen/ vilkårsændringen m.m. Hagedornsvej HAA Oprensning af humant væksthormon hgh Miljøgodkendelser 11. juni 1999: Kap. 5 godkendelse af oprensningsanlæg, Novo Nordisk A/S, matr. Nr. 8dh og 8cg, Vangede by, bygn. HAA. (KA) HAA Gasfyret varmecentral Miljøgodkendelser 8. september 1997: Miljøgodkendelse af kap. 5-godkendelse af gasfyret varmecentral, bygn. HAA og HAB. (KA) HAA Påfyldning og pakning af Miljøgodkendelser farmaceutiske færdigvarer 27. maj 1998: Kap. 5-godkendelse af fabrik til påfyldning og pakning af farmaceutiske færdigvarer, bygn. HAA. (KA) HAA / HAD PuPP (tidl. RAPPP, PPP og Miljøgodkendelser PrPP) 28. august 2007: Miljøgodkendelse af Purification Pilot Plants (PuPP), bygning HAA og HAD. (MCR) PPP Genteknologiske godkendelser 1. marts 2000: Klassifikation af storskalaanlæg til forsøg med GMO er (AT) HAB Fermenterings Pilot Plant FPP Miljøgodkendelser 9. oktober 2006: Revurdering af miljøgodkendelse af Fermenterings Pilot Plant, Novo Nordisk A/S, bygning HAD (KA) Genteknologiske godkendelser 29. januar 1990: Storskalagodkendelse (AT) Side 25 af 27