dansk ungdoms fællesråd hvad er meningen? et hæfte om 16 års valgret

dansk ungdoms fællesråd hvad er meningen? et hæfte om 16 års valgret

16 års valgret kan det lade sig gøre? Selvfølgelig kan det lade sig gøre at sænke valgretsalderen. Det er godt nok 25 år siden sidst. I 1978 blev valgretsalderen sænket fra 20 år til 18 år. Valgretsalderen er blevet sænket fire gange siden 1953. Hver gang har der været stor diskussion blandt politikerne, og der har været stor uenighed i befolkningen. For at sænke valgretsalderen skal Folketinget vedtage en aldersgrænse, og derefter skal Folketingets beslutning sendes til folkeafstemning. Både politikerne og befolkningen skal altså synes, at det er en god idé med en lavere valgretsalder. 200? 16 års valgret 1918 25 års valgret 1953 23 års valgret 1961 21 års valgret 1970 20 års valgret 1978 18 års valgret 1969 Forslag om 18 års valgret falder ved en folkeafstemning dansk ungdoms fællesråd 3

Hvad siger loven? Det er Grundloven, der beskriver, hvordan valgretsalderen fastsættes. I Grundlovens 29 står der, at dem der har valgret til Folketinget er: danske statsborgere, som bor i Danmark, og som har nået valgretsalderen. Når man har nået valgretsalderen, har man både ret til at stemme ved valg (stemmeret) og selv at blive valgt (man er valgbar). De to ting hænger sammen ifølge Grundlovens 30. Grundlovens 86 beskriver, at valgretsalderen er den samme ved kommunalvalg og valg til Folketinget. Valgretsalderen er altså ens ved alle offentlige valg. Man kan miste sin valgret, hvis man bliver umyndiggjort. Det vil sige, at det vurderes, at man ikke selv er i stand til at varetage sit eget liv og økonomi på grund af alvorlig sygdom. Tidligere var det sådan, at kvinder ikke havde valgret. Det fik de i 1915. Det har også været sådan, at fattige, tjenestefolk og folk, der havde været alvorligt straffede, ikke havde valgret. I forhold til EU er det sådan, at det er medlemslandene selv, der bestemmer valgretsalderen. Derfor er der også forskellig valgretsalder i EU. 4 dansk ungdoms fællesråd

Er 16-årige modne nok til at stemme? Formelt set er det ikke sådan, at politisk viden og interesse er betingelser for at få valgret. Valgret er et spørgsmål om at være borger i Danmark og at have nået en vis alder. Når man taler om 16 års valgret, er der alligevel mange, der fokuserer på, at unge har den fornødne viden og indsigt. Uddannelse Den viden, der skal danne grundlag for ens stemme, er den, man får gennem sin uddannelse. Her er folkeskolen det eneste fælles grundlag. Det fælles grundlag, der skal til for at stemme, kommer samme år, som man afslutter grundskolen året hvor man fylder 16. Som 16-årig bliver man stillet overfor valget af, hvilken uddannelse man vil have. Afslutningen af folkeskolen markerer et naturligt brud i unges liv. Man har ikke længere undervisningspligt, men man skal selv tage stilling til, hvad man vil. Dette er et valg, der kommer til at præge resten af ens liv. Alder og modenhed En sænkelse af valgretsalderen til 16 år vil utvivlsomt være med til at motivere unge yderligere til at orientere sig i politik og samfundet omkring sig. Unge stilles overfor en række vanskelige valg og konfronteres dagligt med en virkelighed, som tidligere var forbeholdt ældre unge. En virkelighed de forholder sig aktivt og kritisk til. Unge er i dag generelt mere vidende, veloplyste og mindre fordomsfulde end mange andre. For mange er det sådan, at modenheden kommer med ansvaret. Man tager stilling og ansvar, når man får muligheden for at stemme fordi man får muligheden. dansk ungdoms fællesråd 5

6 dansk ungdoms fællesråd

Hvad med andre aldersgrænser? Valgretsalderen er blot én af mange aldersgrænser, der sætter rammerne for, hvad man må og ikke må i Danmark. Valgretsalderen er den eneste, der kræver en folkeafstemning, for at den kan ændres. De øvrige aldersgrænser fastsættes af Folketinget. Bare fordi man ændrer en aldersgrænse, behøver man ikke at ændre de andre. Myndighedsalder Myndighedsalderen er 18 år. At være personligt myndig vil sige, at man selv kan råde over egen formue og forpligte sig ved økonomiske aftaler med andre. Der er ikke nogen direkte sammenhæng mellem myndighedsalder og valgretsalder, men valgretsalderen har aldrig været lavere end myndighedsalderen. Valgretsalderen blev sænket til 18 år i 1978, mens myndighedsalderen har været 18 år siden 1976. Kriminel og seksuel lavalder Den kriminelle lavalder er 15 år. Det vil sige, at man ikke kan straffes for kriminelle handlinger, hvis de begås, før man er fyldt 15 år. Alder er også en vigtig faktor i strafudmålingen, efter man er fyldt 15 år. Unge under 18 år vil ofte få en reduceret straf og sjældent modtage fængselsstraf. Den seksuelle lavalder er også 15 år. Den kriminelle og seksuelle lavalder er indført for at beskytte børn og unge. Beskyttelse er en vigtig grundpille i FN s børnekonvention. Børnekonventionen definerer børn som ethvert menneske under 18 år. En anden grundpille i børnekonventionen er barnets ret til at have medbestemmelse i eget liv. Det vil sige retten til at udtrykke sine synspunkter og blive taget alvorligt. Arbejdsret og skattepligt Principielt må børn under 15 år og børn i den skolepligtige alder ikke have betalt arbejde. Men der er en række undtagelser, og børn mellem 13 og 15 år kan arbejde inden for eksempelvis landbrug, som piccolo og avisomdeler mv. Til gengæld skal alle uanset alder betale skat af det, de tjener. Andre aldersgrænser Der er ingen aldersgrænser, når det gælder indtagelse af alkohol, men et par aldersrestriktioner er indført for at begrænse unges alkoholindtag. For det første må alkohol ikke sælges i butikkerne til unge under 15 år. For det andet må der ikke sælges alkohol til unge under 18 år på restauranter, barer, i offentlige bygninger mv. Der er værnepligt for mænd over 18 år. Kørekort til personbil og mindre motorcykler kan erhverves fra man er 18 år. Når man er 16 år, kan man få kørekort til traktor og knallert. dansk ungdoms fællesråd 7

Det virker andre steder I fem tyske delstater har man siden 1996 haft 16 års stemmeret ved kommunalvalgene. Der er kun tale om stemmeret, og ikke at de 16-17-årige kan vælges og det er altså kun ved kommunalvalg. Den generelle holdning både blandt unge og ældre inden forsøget var overvejende negativ. Man frygtede, at de unges valgdeltagelse ville blive meget lav. Resultaterne fra de første valg med 16 års stemmeret i Tyskland viste De 16-17-årige har en højere stemmeprocent end andre førstegangsvælgere (18-20-årige) og visse steder også højere stemmeprocent end folk i aldersgruppen under 45 år. Den højere stemmeprocent hos de nye vælgere skyldes blandt andet stor opmærksomhed på forsøget, og at skolerne har været involveret i arbejdet. De 16-17-åriges partivalg er lige så bredt som for hele vælgerskaren. De stemmer ikke mere efter trends og populære synspunkter end andre vælgere. Partierne har ikke indladt sig på useriøst stemmefiskeri i skolerne. De 16-17-årige oplevede dog, at partierne tager dem mere alvorligt, når de har stemmeret. En del unge efterspurgte indflydelse på politiske emner, som hørte til på landspolitisk niveau. Især ville de 16-17-årige gerne have indflydelse på skolen, arbejdsmarked og asyl- og fredspolitik var emner, som optog unge under valgkampen. 8 dansk ungdoms fællesråd

dansk ungdoms fællesråd 9

Valgretsalder i andre lande 18 år er den mest almindelige valgretsalder i verden. Da Danmark fik 18 års valgret i 1978, var vi et af de sidste lande i Europa. Tidligere har en masse andre faktorer end alder bestemt, om folk havde valgret eller ej. De mest almindelige faktorer har været køn, race, økonomisk situation, ægteskabelig status og viden. I nogle lande har man stemmepligt. Det vil sige, at man får en bøde, hvis man ikke stemmer. En række lande har fortsat en højere valgretsalder end 18 år. Det gælder blandt andet Japan (20 år) og Malaysia (21 år) i Asien samt Marokko (21 år) og Tunesien (20 år) i Nordafrika. I Bolivia er valgretsalderen 21 år, hvis man er single, men 18 år hvis man er gift. En lavere valgretsalder end 18 år findes også rundt omkring i verden. Iran har eksempelvis 15 års valgret, og i Cuba og Nicaragua er valgretsalderen 16 år. I en række republikker i det tidligere Jugoslavien er valgretsalderen 18 år, men kun 16 år hvis man har arbejde. I Vatikanstaten omfatter valgretten kun kardinaler under 80 år. I Brasilien er der frivillig valgdeltagelse mellem 16 og 18 år og over 70 år. Men når man er mellem 18 år og 70, er der stemmepligt. Kilde: www.cia.gov 10 dansk ungdoms fællesråd

Valgdeltagelse At stemme ved valg er en helt central aktivitet i et demokrati. I Danmark er der generelt en høj valgdeltagelse. 85 procent af vælgerne stemmer ved folketingsvalg og 70 procent ved kommunal- og amtsrådsvalg. Unge vælgere (18-20 år) har generelt 10-20 procent lavere valgdeltagelse end andre aldersgrupper. I en stor international undersøgelse svarer mere end 80 procent af de adspurgte danske 8. klasseelever, at de vil stemme ved folketingsvalg, når de bliver voksne. Demokratisk viden og forståelse Undersøgelsen viser, at danske unges demokratiske viden og forståelse er på højde med andre lande. De danske 8. klasseelever placerer sig på gennemsnittet i undersøgelsen sammen med blandt andet Tyskland, men foran England og Sverige. 9. klasserne klarer sig over gennemsnittet. Af de 27 lande i undersøgelsen placerer de sig på 4. pladsen. Det kan blandt andet hænge sammen med, at man får samfundsfag i 9. klasse. Kun Polen, Finland og Cypern ligger foran de danske 9. klasser. Politisk interesse Unge uden valgret har generelt en mindre politisk interesse end unge vælgere i almindelighed og de ældre vælgere i særdeleshed. De deltager og følger mindre med i den offentlige debat. Unge er især meget mindre interesserede i kommunalpolitik end andre aldersgrupper. Alle aldersgrupper interesserer sig mest for dansk politik. Men unge interesserer sig mere end ældre aldersgrupper for EU-politik. dansk ungdoms fællesråd 11

Kan 16-årige få indflydelse? Selv om 16-17-årige ikke kan stemme ved valg i dag, er der mulighed for at få indflydelse på sit liv og hverdag. Brug din stemme På alle skoler og uddannelsesinstitutioner skal der være elevråd, som sætter eleverne i fokus deltag aktivt og støt dit elevråd. Både idræts- og spejderforeningen, ungdomsskolen og -klubben og i alle andre foreninger kan du få indflydelse på, hvad foreningen skal lave. Deltag i diskussionerne i klassen, med vennerne og med dine forældre og søskende. Følg med i den offentlige debat i aviser, radio og tv. I din kommune er der ofte borgermøder om et bestemt emne, hvor man kan sige sin mening også selv om man ikke er fyldt 18 år. Mød op og deltag, hvis emnet har indflydelse på din hverdag. Skriv et læserbrev til din lokale avis. Skriv fx om forholdene på din skole eller om bustiderne, der hvor du bor. Partipolitik Undersøg hvad de forskellige partier står for. Alle de politiske partier har ungdomsorganisationer, hvor man kan diskutere politik og holdninger med andre unge. Få partierne til at besøge din skole eller meld dig ind i den af de politiske ungdomsorganisationer, som bedst udtrykker dine holdninger. Ring eller skriv til en politiker i kommunen, hvis der er noget, du vil have lavet om på. Det er ikke umuligt at få politikerne i tale. 16-17-årige vælgere I dag er der 117.000, der er 16-17 år i Danmark. Der er 4,2 millioner over 18 år. Det svarer til, at de 16-17-årige udgør 2,8 procent. Hvis de alle havde valgret, kunne de 16-17-årige bestemme 1,6 af pladserne i Folketinget. Der blev valgt 4 folketingsmedlemmer under 25 år ved folketingsvalget i 2001. Ungdomsårgangene er i dag nogle af de mindste i historien og vi bliver generelt ældre. Ved folketingsvalget i 2001 var vælgernes gennemsnitsalder 48 år. For at have samme gennemsnitsalder skal vi i 2020 have en valgretsalder på 14 år. I 1998 og 2001 har TV2 lavet børne- og ungdomsvalg for 7-17-årige. Stemmefordelingen ved valgene afslører en stor spredning i ungdomsgruppens stemmer. Unge stemmer lidt mere på venstrefløjen end andre aldersgrupper, men fra 1998 til 2001 er de rykket mere mod de borgerlige partier. Kilder: www.statistikbanken.dk og www.tv2.dk

dansk ungdoms fællesråd 13

14 dansk ungdoms fællesråd

16 års valgret derfor! Dansk Ungdoms Fællesråd mener, at det er på tide, at valgretsalderen sænkes til 16 år. Denne pjece giver en masse fakta og oplysninger, der kan være nyttig i en diskussion om 16 års valgret. Det gælder for eksempel lovgivningen og historien om valgretsalderen og forholdet til andre aldersgrænser i Danmark og resten af verden. Man har lov til at sætte børn i verden, man er over den kriminelle lavalder og skal betale skat. Men man må ikke stemme ved valg, være med til at vælge landets statsminister og påvirke de mange beslutninger, der har direkte konsekvenser for ens liv og hverdag. Det er virkeligheden for 16-17-årige i dag. For 25 år siden blev valgretsalderen sænket fra 20 år til 18 år. Siden da er verden blevet en anden, og det samme er de unge, der bor i den. Unge stilles i dag overfor en række vanskelige valg og konfronteres dagligt med en virkelighed, som tidligere var forbeholdt ældre unge. En virkelighed de forholder sig aktivt, veloplyst og kritisk til.

Få mere at vide! Du kan også hente mere viden og masser af holdninger på www.duf.dk/valgret Hvis du har spørgsmål eller vil have en snak eller et foredrag om valgretsalderen så spørg efter national konsulent Thomas Bach, eller send en mail til tb@duf.dk. dansk ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 Telefax 39 29 83 82 E-mail duf@duf.dk Web www.duf.dk