Unges (individuelle) politiske engagement

Transkript

1 Unges (individuelle) politiske engagement Politisk interesse: hvad optager de unge Politisk deltagelse Valgdeltagelse Politisk holdning Medier og politik 18 års eller 16 års valgret? (Valgretskommissionen 2011)

2 Hvad optager de unge Unges (18-29-årige) forhold til politik i Europa (i %) Danmark Holland Sverige Gennemsnit (28 lande) Interesse for politik Politik ofte kompliceret Tilfreds med demokratiets funktionsevne 7,4 6,2 6,4 4,9 Tillid parlamentet 6,6 5,8 5,7 4,2 Stemte ved sidste valg Kontaktet politiker eller embedsmand Deltaget i underskriftsindsamling Deltaget i lovlig demonstration Boykottet visse produkter Kilde: European Social Survey 2008.

3 Aldersgrupper og forhold til politik Aldersgrupper og forhold til politik (procentandel og gennemsnit på skalaer fra 0-10) Interesse for politik Politik ofte for kompliceret Tilfreds med demokratiet Tillid til folketinget Tillid til domstolene år ,7 6,4 7, år ,2 6,5 6, år ,6 6,8 7, år ,6 6,7 7, år ,2 6,3 7,2 European Social Survey 2008

4 Unge diskuterer politik Hvem diskuterer du primært politik og samfund med? (%) Forældre Søskende Kæreste/ægtefælle Øvrige familie Lærere, ledere Kollegaer, klassekammerater Venner og øvrige bekendte Diskuterer ikke politik eller samfund Kilde: Dansk Ungdoms Fællesråd/Gallup 2010

5 Konventionel/ukonventionel politisk deltagelse Aldersgrupper og konventionel/ukonventionel politisk deltagelse (i %) år år år år år Stemte ved sidste valg Medlem af politisk parti Arbejdet i politisk parti el. aktionsgruppe Kontaktet politiker/embedsmand Arbejdet i anden organisation Deltaget i underskriftsinds. Deltaget i demonstration Boykottet visse produkter Båret kampagnebadge Kilde: European Social Survey, Danmark 2008.

6 Alder og interesse efter politikniveau årige +26-årige International politik National politik Lokal politik (Kilde: Gallup for Valgretskommissionen 2010)

7 Valgdeltagelse og aldersgrupper Valgdeltagelsen (kommunalvalg) på aldersgrupper fra 1997 til 2009 i København og Aarhus Forskel % % år 60,2 53,0-7, år 54,0 46,0-8, år 55,7 50,0-5,7 30- år 65,6 61,2-4,4 Total 62,5 57,5-4,8 Kilde: Registerdata

8 Unges politiske holdning Stemte ved Folketingsvalget 2007 på: Født Enl SF SD RV NA Kons V DF Før Gennemsnit Kilde: Det danske Valgforskningsprojekt 2007, Aalborg Universitet (Andersen i Levinsen & Muusmann 2008, p. 85).

9 Unges politiske holdning Alder og placering på en venstre-højre skala fra 1-10 (2007 %) Fødselsår Venstreorienterede (0-3) Midterorienterede (4-6) Højreorienterede (7-10) Før Gennemsnit Kilde: Det danske Valgforskningsprojekt 2007, Aalborg Universitet (Andersen i Levinsen & Muusmann 2008, p. 86).

10 Fordelingspolitik/Værdipolitik 10 9 De ældste 80er-generationen Værdipolitik 8 68-generationen De unge omkring de 30 år 7 De helt unge Fordelingspolitik

11 Unge, medier og politik Opsøger information om politik gennem: Aviser og magasiner (%) TV og radio (%) Alderskohorte Internetaviser (%) Partiers hjemmesider (%) Sociale medier (%) Uddannelse og arbejde (%) Diskussioner med venner og familie (%) år år år år år Total Kilde: Valgretskommissionen 2011, p. 217.

12 Unges politiske deltagelse og identitet: Unges syn på demokrati De unge er godt tilfredse med det repræsentative demokrati Der er ingen ekstraordinær støtte til demokratiske alternativer Et mindretal lægger dog stor vægt på direkte demokrati

13 Unges politiske deltagelse og identitet: Unge, marked og medier Det hævdes ofte, at det er blevet vanskeligere at få de unge til at deltage i det organiserede fritidsliv, og at individualiserede markedsbaserede fritidsaktiviteter er ved, eller allerede har, udkonkurreret de mere kollektivistiske fritidstilbud. MEN Nye markedsaktiviteter skaber nye fællesrum og aktiviteter som fx alternative spillesteder og kunstnergrupper ungdomsmagasiner politiske forbrugere nye teknologier og organisationsformer (ex myspace.com & facebook.com) kan skabe nye kommunikationsfællesskaber

14 Unges politiske deltagelse og identitet: Unges globale politiske engagement De unge har en stærk global politisk orientering. Den er ikke kun opstået i kraft af et ekspanderende uddannelsessystem, men hænger nok så meget sammen med de unges livsstil, forbrugsvaner og rejseaktivitet. De unge er nysgerrige på verden, og de lader i høj grad deres politiske deltagelse og holdning præge af hvad de ser, oplever og hører om forhold i andre dele af verden. Internationale begivenheder, som fx Vietnamkrigen, var med til at skabe stærke politiske identiteter, der kom til at præge en hel generations politiske horisont. Således også i dag, hvor de unge rejser ud med det formål at uddanne sig eller tage aktivt del i diverse former for hjælpearbejde og fredsarbejde. Dermed er de også med til at etablere transnationale politiske fællesskaber, der kan have mere eller mindre permanent karakter.

15 Unge vil politik... men på egne præmisser De unge søger politisk autonomi De unge er meget internationalt orienteret De unge er meget fremtidsorienteret i deres politiske syn De unge orienterer sig mod de uformelle, konkrete og lokale politiske initiativer De unge er gruppe- og netværksorienteret i deres politiske engagement (politik skal være sexy ) Engagement i uformelle og formelle politiske fora forstærker hinanden De unge er med til at forny de politiske udtryksformer

16 Valgretsalderen til Folketinget år år år år år år år år 20?? 16 år

17 18 eller 16-års valgret? (Valgretskommissionen 2011) I disse år diskuteres om valgretten skal nedsættes fra 18 til 16 år. Der er stærke argumenter for og stærke argumenter imod: For: Flere unge skal kobles på demokratiet Tidlig interesse for politik følger den enkelte livet igennem Har man stemt i en ung alder stiger sandsynligheden for at man stemmer i en senere alder Prøvevalg for unge på år styrker demokratiet En nedsættelse af valgretsalderen vil dæmpe generationskonflikten vil skabe balance mellem generationerne årige træffer mange flere beslutninger selv end før i tiden Imod: Myndighedsalderen (er for nuværende på 18 år) og valgretsalderen bør følges ad. Man bør ikke have valgret, når man juridisk endnu ikke har et økonomisk ansvar De unge ved for lidt om politik/demokrati De fleste lande i Europa har fortsat en valgretsalder på 18 år De unge har for lidt livserfaring Unge mennesker er mere påvirkelige og har derfor mere ekstreme synspunkter

18 Litteratur Demokrati for fremtiden. Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement (Valgretskommissionen 2011). Gritt Bykilde (red.): Når unge udfordrer demokratiet. CEFU, Roskilde Universitetsforlag Klaus Levinsen & Nanna Muusmann (red.): Unge stemmer. Nyt engagement i politik og samfund? Ungdomsringen 2008.