DUF Fakta. Demokrati Unges demokratiske kompetencer

Transkript

1 DUF Fakta Oktober 213 Demokrati Unges demokratiske kompetencer Danske elever er sammen med finske elever de mest kompetente demokrater i verden. Det viser en international undersøgelse af elevernes samfundsfaglige færdigheder og evne til at deltage i politiske debatter. Kritiske og selvstændige unge Danske unge har som kompetente demokrater en god forståelse af demokratiets grundprincipper og solid viden om sociale, politiske og samfundsmæssige institutioner. Unge er gode til at analysere og forholde sig kritisk til politiske problemstillinger. Det er hovedkonklusionen i The International Civic and Citizenship figur 1: sammenligning af unges demokratiske kompetencer 1 (Indeksscore og alder) Nr. Land Score Alder 1 Finland ,7 år 2 Danmark ,9 år 3 Sverige (9. klasse) ,8 år 4 Sydkorea ,7 år 6 Norge (9. klasse) ,7 år 7 Sverige ,8 år 15 England , år 18 Norge ,7 år 24 Østrig 53 14,4 år ICCS-gennemsnit 5 36 Indonesien ,3 år 37 Paraguay ,9 år 38 Den Dominikanske Republik 38 14,8 år Education Study (ICCS), der er en komparativ undersøgelse af de demokratiske kompetencer blandt de ældste elever i 38 lande. Undersøgelsen viser, at selvom unge ikke mestrer kongerække -spørgsmål om samfund og politik, som for eksempel hvem der er borgmester i en given kommune, så har eleverne kernekompetencerne til at kunne begå sig i et samfund og deltage aktivt i samfundsdebatten: De kan analysere og kritisk vurdere politiske problemstillinger og udsagn. Demokratikompetencer er mere end et fag Den demokratiske kompetenceudvikling er ikke noget, der alene sker i specifikke fag som samfundsfag, men også igennem kulturen og miljøet, som eleverne møder i deres hverdag. Det opleves som socialt acceptabelt at udtrykke uenighed med andre elever i klassen og læreren, og generelt har skolemiljøet en positiv effekt på elevernes demokratifærdigheder. Ifølge lærere og skoleledere er formålet med samfundsfagsundervisningen at give unge stærke færdigheder i at analysere politiske problemstillinger og afkode den politiske debat. Dét fokus i undervisningen sikrer fremtidens demokrater kompetencer til at kunne analysere politiske problemstillinger og udsagn og giver samtidig de unge en god forståelse af demokratiet og dets grundlæggende forudsætninger. ICCS dokumenterer da også, at danske unge udmærker sig ved at have stærke kompetencer til at arbejde selvstændigt og udvikle løsninger på sociale, økonomiske og politiske problemstillinger. fortsættes...

2 figur 2: danske unges tilslutning til demokratiske rettigheder 2 Figur 3: Danske unges tillid til demokratiske institutioner 3 (Procent) Tilslutning til ytringsfrihed Tilslutning til rettigheder Tilslutning til frie valg Tilslutning til mulighed for protest 98 pct. 97 pct. 97 pct. 94 pct Stor tillid til demokratiske institutioner Viden om demokratiets institutioner og grundlæggende forudsætninger afspejler sig også i undersøgelsen, der viser, at danske unge har stor tillid til demokratiets institutioner og bakker op om demokratiets grundfundament: ytringsfrihed, frihedsrettigheder, frie valg og muligheden for at protestere. Lav politisk selvtillid På spørgsmålet om politisk selvtillid lander de danske elever akkurat på gennemsnittet af samtlige 38 lande i undersøgelsen. Det er imidlertid ikke et prangende resultat taget i betragtning af, at de, jævnfør folkeskolens formålsparagraf, skal være forberedte på et aktivt medborgerskab. Den forholdsvis lave politiske selvtillid blandt unge står i kontrast til deres generelt gode demokratikompetencer, som undersøgelsen dokumenterer. Den lave politiske selvtillid risikerer at blive en fremtidig udfordring, idet den politiske selvtillid handler om, at unge tror på, at de har tilstrækkelige kundskaber til at deltage i demokratiet. Det kan eksempelvis få afgørende betydning for, om de unge vil stemme ved valg. Den generelle, lave politiske selvtillid blandt unge har nuancer. Eleverne har en rimelig selvtillid på spørgsmål, der handler om at forstå politiske sager og problemstillinger. Omvendt har færre unge selvtillid til at udfolde deres meninger om politik over for andre. Eksempelvis mener næsten 62 procent af eleverne, at de har let ved at forstå de fleste politiske sager og problemer, mens kun 52 procent mener, at de har holdninger, der er værd at lytte til. Paradokset Selvom testresultatet viser, at danske elever er ekstremt dygtige til at analysere og forstå politiske problemstillinger og har stor tillid til demokratiet, så oplever de ikke, at deres færdigheder, viden og erfaringer er tilstrækkelige til at deltage i den politiske Politiet Domstolene Regeringen Folketinget Kommunen n Fuldstændig/ret meget tillid n Lidt tillid n Slet ikke tillid proces. Det lader altså til, at selvom de danske unge sammen med finske unge er verdensmestre i demokrati, så er de alligevel usikre på, om de er dygtige nok til at deltage i demokratiet. figur 4: sammenligning af unges politiske selvtillid 4 (indeksscore) Placering Land Score 1 Indonesien 56 2 Thailand 55 3 Den Dominikanske Republik 55 4 Guatemala 55 5 Grækenland 53 ICCS-gennemsnit 5 18 Østrig 5 21 Danmark 5 28 Norge 48 3 Sverige Finland 45 Partierne 1 Bruun, Jens og Liberkind, Jonas (29): Unges politiske dannelse, DPU, Aarhus. 2 Bruun, Jens og Liberkind, Jonas (29): Unges politiske dannelse, DPU, Aarhus. 3 Bruun, Jens og Liberkind, Jonas (29): Unges politiske dannelse, DPU, Aarhus. 4 Bruun, Jens og Liberkind, Jonas (29): Unges politiske dannelse, DPU, Aarhus. DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 21 København Ø Telefon duf@duf.dk 1. udgave Redaktion: Michael Hedelund, Jens Nygaard Nielsen, Dina Staal og Christian Klauber Layout: Anne-Mette Thomsen grafiliokus.dk

3 DUF Fakta Oktober 213 Demokrati Unges politiske aktivitet Unge er meget interesserede i politik, og de er mere politisk aktive end den øvrige befolkning. Deres engagement er så højt, at de overgår 68 er-generationen som den mest engagerede generation af unge nogensinde. Tre ud af fire unge er politisk aktive Unges valgdeltagelse er ikke nær så høj som andre aldersgruppers, men det betyder ikke, at de ikke interesserer sig for politik. Danske unge har et meget stort engagement, der blandt andet kommer til udtryk ved, at de deltager mindst lige så meget i politiske aktiviteter som andre aldersgrupper. 1 Næsten tre fjerdedele af de unge har deltaget i underskriftsindsamlinger, demonstrationer og debatmøder, ligesom de i vid udstrækning handler politisk, når de køber ind. Hver tiende ung har således deltaget i et politisk debatmøde i løbet af 212, og flere unge end andre aldersgrupper melder sig ind i de politiske partier. 3 De unge benytter samme type aktiviteter til at udtrykke deres politiske holdninger som resten af befolkningen. Unge bruger de traditionelle foreninger Unge er ikke blot enkeltsagsaktivister, der shopper rundt mellem forskellige politiske sager og engagerer sig kortvarigt og overfladisk. De unge er handlingsorienterede og benytter sig af fortsættes... figur 1: befolkningens deltagelse i politiske aktiviteter (procent) 2 figur 2: udviklingen i unges foreningsdeltagelse (procent) 4 Politisk aktivitet årige Over 25 år Har deltaget i en politisk aktivitet Har deltaget i en underskriftindsamling Har deltaget i en demonstration Har deltaget i et debatmøde Diskuterer politik med venner, familie og øvrig omgangskreds Ungdomsorganisationer Politiske partier Sport og fritid Medlem Aktiv Medlem Aktiv Medlem Aktiv Fagforeninger Medlem Aktiv Miljø Medlem Aktiv 1 2 3

4 figur 3: antal medlemmer af politiske ungdomsorganisationer i perioden fra (eksakte tal) mange forskellige former for deltagelse især de mere traditionelle deltagelsesformer som at melde sig ind i en forening. Oversigten viser, at andelen af unge, der er medlemmer og aktive i foreninger, er steget. De fleste foreningstyper har oplevet fremgang, dog med undtagelse af fagforeninger. Fremgangen blandt de aktive unge overstiger fremgangen i foreningsmedlemsskaber og frivilligt engagement i befolkningen som helhed. Det stigende samfundsengagement smitter også af på de politiske organisationer: Antallet af unge, som er medlem af en politisk ungdomsorganisation, er steget med 51 procent siden 24. Det fremgår med al tydelighed af undersøgelsen, at unge i stigende grad deltager aktivt i det frivillige foreningsliv og i politiske aktiviteter. Aktiviteterne er så vidtrækkende, at nutidens ungdom er i skarp konkurrence med både de øvrige aldersgrupper og ungdommen i tidligere generationer, hvad angår deres engagement i samfundet og deres politiske aktivitet. 1 Torpe, Lars (211): Demokratiske deltagelsesformer blandt unge, Valgretskommissionens betænkning Demokrati for fremtiden 2 TNS Gallup for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd (21): Unge og demokrati 3 TNS Gallup for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd (212): Unge og demokrati 4 Torpe, Lars (211): Demokratiske deltagelsesformer blandt unge, Valgretskommissionens betænkning Demokrati for fremtiden 5 DUF (212): Medlemstal for de politiske ungdomsorganisationer, DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 21 København Ø Telefon duf@duf.dk 1. udgave Redaktion: Michael Hedelund, Jens Nygaard Nielsen, Dina Staal og Christian Klauber Layout: Anne-Mette Thomsen, grafiliokus.dk

5 DUF Fakta Oktober 213 Demokrati Unges politiske interesse Unge beskyldes ofte for at være ligeglade med samfundet og mangle politisk engagement, men det er langtfra sandheden. Forskning viser, at unge sjældent har været så interesserede i politik og samfund, som de er i dag. Unges politiske interesse er øget Hele 62 procent af unge i alderen år interesserer sig for politik og samfundsforhold, hvilket er en stigning på næsten 27 procent siden Vi skal faktisk helt tilbage til 7 erne for at finde et engagement, der kan måle sig med engagementet hos nutidens unge. Da 68 erne var unge, ville de gøre oprør, deres politiske engagement var tydeligt, og de placerede sig på venstrefløjen i dansk politik. I dag er de unge også optagede af at gøre en forskel og skabe forandringer, men de gør det primært inden for rammerne af det eksisterende foreningsliv, og de er derfor ikke helt så synlige som 7 ernes unge. figur 1: de vigtigste temaer for unge Unge har bred politisk interesse 84 procent af de årige har en holdning til, hvordan Danmark og verden skal udvikle sig, og de går ikke kun op i ungdomsboliger og uddannelsespolitik. Økonomisk politik er det emne, der optager de unge mest, skarpt efterfulgt af uddannelses- og beskæftigelsespolitik. Deres interesser spænder vidt og ligner den øvrige befolknings interesser. Unges partivalg Unge engagerer sig bredt i det politiske spektrum, og antagelsen om, at ungdommen stemmer rødt, holder ikke længere. I en undersøgelse fra 212 fordeler de årige sig på de samme blokke som vælgerne ved det seneste folketingsvalg. figur 2: fordeling af vælgere efter partivalg 3 Parti årige Folketingsvalget 211 Rød blok (S, SF, EL, RV) 51 pct. 5,2 pct. Blå blok (V, C, DF, LA) 49 pct. 48,9 pct. 2 1 Økonomi Uddannelse Beskæftigelse Skat Procentandel af de årige Procentandel af hele befolkningen Stor interesse for national og international politik Unges interesse for international, national og lokalpolitik ligger på et relativt højt niveau, sammenlignet med tidligere generationer. Unge har også større interesse for den internationale poli- fortsættes...

6 figur 3: politisk interesse fordelt på niveauer 4 pct Internationale spørgsmål Nationale spørgsmål Kommunale/regionale/lokale spørgsmål Ved ikke Alle år år år år år 66+ år tik end den øvrige befolkning. Interessen for kommunalpolitik er derimod lavere hos unge end hos den øvrige befolkning. Unges lavere interesse i kommunalpolitik har flere årsager: Det er sværere at se forskel på partierne i kommunalpolitik, da de ideologiske forskelle fylder mindre. De unge befinder sig i en periode i livet, hvor de står over for mange forandringer. De flytter hjemmefra og ofte til en anden by, og mange begynder på et nyt studie. De kender ikke den nye kommune, opfatter sandsynligvis deres nye bopæl som midlertidig og engagerer sig derfor ikke i lokalpolitik. Det kan endelig have betydning, at kommunalpolitik ikke er så eksponeret i medierne som international og national politik. Unges interesse ligner resten af samfundet Unge er meget interesserede i politik og samfund sammenlignet med tidligere generationer, og det er ønsket om at gøre en forskel, der driver de unge. De unge fordeler sig ligeligt på de to blokke i dansk politik og har en bred politisk interesse, som følger aktuelle temaer og afspejler de emner, der optager befolkningen som helhed. De har en relativt stor interesse for national og international politik, men deres interesse for kommunalpolitik er begrænset. 1 Torpe, Lars (211): Demokratiske deltagelsesformer blandt unge, Valgretskommissionens betænkning Demokrati for fremtiden 2 TNS Gallup for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd (212): Unge og demokrati 3 TNS Gallup for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd (212): Unge og demokrati og Danmarks Statistik (211): Statistisk efterretning vedr. Folketingsvalget 15. september TNS Gallup for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd (212): Unge og demokrati DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 21 København Ø Telefon duf@duf.dk 1. udgave Redaktion: Michael Hedelund, Jens Nygaard Nielsen, Dina Staal og Christian Klauber Layout: Anne-Mette Thomsen grafiliokus.dk

7 DUF Fakta Oktober 213 Demokrati Unges valgdeltagelse Unge er politisk interesserede og aktive, men de stemmer mindre end resten af befolkningen. Det er en demokratisk udfordring, fordi unges valgdeltagelse er afgørende for at fastholde en høj valgdeltagelse for hele befolkningen. Kun 47,1 procent af de unge på år stemte ved det seneste kommunalvalg i 29, mens den generelle valgdeltagelse var 65,8 procent. Unges valgdeltagelse er dermed markant lavere end hos den øvrige befolkning. Lignende forskelle kan findes for valg til Europa-Parlamentet, hvor kun omkring en tredjedel af de unge sædvanligvis stemmer. Ved folketingsvalg er forskellen mellem de unge og de midaldrende omkring 1 procentpoint. Det skyldes, at opmærksomheden ved folketingsvalg er større og i højere grad trækker unge til stemmeurnerne. 1 Hvilke unge stemmer? De årige stemmer væsentligt mere sammenlignet med ældre unge. Ved kommunalvalget i 29 havde de yngste vælgere en valgdeltagelse på hele 65 procent. Derefter falder valgdeltagelsen markant, og først omkring de 35 år når valgdeltagelsen niveauet hos de alleryngste vælgere. Når de årige stemmer betydeligt mere end ældre unge, så skyldes det, at de årige er i en mere stabil periode af deres liv end for eksempel de 22-årige, som ofte er flyttet hjemmefra og forlader deres normale netværk på uddannelser og i familie. Det skyldes også, at unge, der bor hjemme, er påvirket af forældrenes høje valgdeltagelse, mens unge, der bor ude, i højere grad er påvirket af jævnaldrende kammerater, der typisk stemmer sjældnere. 2 figur 1: valgdeltagelsen fordelt på køn og alder (kommunalvalget 29) 8 6 pct. Kvinder Mænd år fortsættes...

8 tabel 1: Valgdeltagelsen på aldersgrupper fra 1997 til 29 i København og Aarhus Pct N (antal) 21 Pct. N (antal) 29 Pct. N (antal) Diff år 6, , , år 54, , , , år 55, , ,7 3- år 65, , , ,4 Total 62, , , ,8 Note: Den høje kommunale valgdeltagelse ved 21-valget skyldes det kombinerede folketingsvalg og kommunalvalg. Valgdeltagelsen i 21 dækker gruppen 18 til 29 år. Hvad stemmer de unge? Unge danske vælgeres politiske adfærd ligner den gennemsnitlige vælgers. På trods af en udbredt forestilling om, at unge er mere venstreorienterede end resten af befolkningen, så viser undersøgelser, at et flertal af førstegangsvælgerne aktuelt vil stemme på de borgerlige partier. 3 Den partipolitiske farve på ungdommen er imidlertid ikke en konstant størrelse, og der ligner de unge resten af befolkningen. Udviklingen i unges valgdeltagelse Valgdeltagelsen ved kommunalvalg er generelt faldet med 4,8 procent over de sidste 12 år. Nedgangen er dog særlig kraftig for de unge. Blandt de to yngste vælgergrupper er nedgangen på næsten 8 procentpoint. Det fortæller, at den nuværende generation af unge stemmer mindre end unge for blot 12 år siden der bliver altså større og større forskel på valgdeltagelsen hos unge og ældre. fortsættes... figur 2: Effekten af centrale faktorer på åriges sandsynlighed for at stemme 2 pct Mor stemmer Far stemmer Bor med mor Bor med far år lige op til EP-valg 18 år lige efter EP-valg Mand Indvandrer (vestlig) Indvandrer (ikke-vestlig) Grundskole Studentereks. Faglige udd. Kort- og mellemlang Under uddannelse Lang videregående Studentereks. Faglige udd. Videregående Færdiggjort uddannelse Note: Ændring i forudsagt valgdeltagelse (pct.). Ændringerne i sandsynligheder er beregnet ud fra en binomial logistisk regression. Ændringerne svarer til partielle effekter for de enkelte variable. I modellen er foruden de ovenfor viste variabler også kontrolleret for alder, indkomst, kommune- og adresseanciennitet, statsborgerskab, civilstand samt forælderens uddannelsesniveau og indkomst.

9 Faktorer for unges valgdeltagelse Social arv, netværk og uddannelse er de vigtigste faktorer, der forklarer unges valgdeltagelse. Unges valgdeltagelse bliver primært afgjort af, om forældrene stemmer. 4 Eksempelvis har en årig, hvis mor stemmer, 3 procentpoint højere valgdeltagelse end en ung, hvis mor undlader at stemme. Hvis faren stemmer, har den unge tilsvarende 19 procentpoint højere valgdeltagelse, end hvis faren ikke stemmer. Valgdeltagelsen øges ydermere med 1 procentpoint, hvis en ung vælger bor med begge sine forældre. Det skyldes, at valgdeltagelse ikke kun er en individuel handling, men først og fremmest handler om den sociale påvirkning, unge bliver udsat for af sine forældre og i sit netværk. 5 Uddannelse har også en betydelig effekt, fordi det giver et stærkt socialt netværk, som er afgørende for, om unge stemmer eller ej. Faglige uddannelser har en effekt på 9 procentpoint, mens gymnasiale uddannelser øger valgdeltagelsen med 16 procentpoint. En særlig udfordring er valgdeltagelsen hos unge med en anden etnisk baggrund end dansk. Nydanske unge fra ikke-vestlige lande stemmer 11 procentpoint mindre end etniske danskere. Konsekvensen af unges lave valgdeltagelse At stemme er i høj grad et spørgsmål om vane. Stemmer du ikke som ung, er der stor risiko for, at du heller ikke stemmer senere i livet. En fortsat faldende valgdeltagelse blandt nutidens unge betyder, at vi vil se markante fald i valgdeltagelsen for hele befolkningen, når de unge generationer bliver til ældre generationer. Stemmer de unge ikke ved deres første valg, risikerer samfundet at miste en hel generation af vælgere, idet normen om at stemme er vanskelig at etablere senere i livet. 6 1 Bhatti, Y. & Hansen, K.M. (21): Valgdeltagelsen ved kommunalvalget 17. november 29, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. 2 Bhatti, Y. & Hansen, K.M. (211): Valgdeltagelsen blandt danske unge, Valgretskommissionens betænkning Demokrati for fremtiden 3 Thomsen, Søren Risbjerg (212): Vægtet snit af meningsmålinger, Altinget.dk 4 Bhatti, Y. & Hansen, K.M. (21): The Process of Retiring from the Civic Duty of Voting. Analyzing Turnout among Elderly Voters. 5 Christakis, N.A. & Fowler, J.H. (29): Connected. The Surprising Power of Our Social Networks and How They Shape Our Lives. New York: Little, Brown and Company. 6 Franklin, M. (24): Voter Turnout and the Dynamics of Electoral Competition in Established Democracies Since 1945, New York: Cambridge University Press.

10 DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 21 København Ø Telefon duf@duf.dk 1. udgave Redaktion: Michael Hedelund, Jens Nygaard Nielsen, Dina Staal og Christian Klauber Layout: Anne-Mette Thomsen grafiliokus.dk