Diakoniens historie i DK med nogle nedslag...
Diakoni Græsk for: tjeneste, opvartning og service. Kirken brugte ordet diakon om en person som hjalp biskoppen dels under gudstjenesten dels med at administrere menighedens ressourcer: f.eks. uddeling af mad, tøj og arbejdsopgaver. Diakoni bruges om kirkeligt socialt arbejde
En definition Diakoni er organiseret/planlagt tjeneste for næsten Diakoni foregår med det kristne fortegn at alle er mennesker er skabte, tilgivne syndere og må høre Kristus til. Diakoni inkluderer mennesker i fællesskaber Diakoni er et af kirkens kendetegn
De syv diakonale dyder jeg var sulten jeg var tørstig jeg var nøgen jeg var fremmed jeg var i fængsel jeg var syg (Mt.25, 31ff) begravelse
Institution og organisering bespisning af de mange nye kristne fra 325 enker og jomfruer tager vare på forældreløse arbejdscentraler diakoner omfordeler ressourcer fra 529 klostre i den vestlige del af Europa
Diakoni i Danmark Klostrenes udbredelse fra 1100-tallet Hospitier (herberger, hospitaler, stiftelser) Identifikation mellem den nødlidende og Kristus Almisser fattighjælp og aflad Efter reformationen 1536 overgår ansvaret for de fattige til kongemagten fordi han inddrager kirkens og klostrenes gods
Luther om fattigforsorg: Noget af det meste nødvendige er vel, at alt tiggeri afskaffes i hele kristenheden. Ingen blandt de kristne burde tigge; det kunne også let ordnes, hvis vi greb det modigt og alvorligt an, nemlig sådan at hver by skulle forsørge sine fattige og ikke give nogen fremmede tiggere adgang, lige meget hvad de kaldte sig, hvad enten det var pilgrimme eller tiggermunke. Hver by kunne nok forsørge sine egne, og hvis en var for fattig, burde man opfordre folk i de omliggende landsbyer til at give noget dertil; ellers skulle de jo bare føde flere landstrygere og onde slyngler under navn af tiggere. Derved kunne man også vide, hvem der virkelig var fattige, og hvem der ikke var det. ( Til den kristne adel af den tyske nation om reformation af kristenheden 1520, citeret fra Luthers skrifter i udvalg Bd IV, 1964, s. 95f)
Så vil hans kongelige Majestæt lægge mere til, eftersom han kender Christi ord: hvad I har gjort mod en af mine mindste, det har I gjort mod mig Fra Kirkeordinansen 1537/39 thaa wiill koninglige M t legge ther mere till som hand wed christi ordt hwad i haffue giordt en aff myne mindste thet haffue i gjort meg Ved Martin Schwartz Lausten, 1989 s. 85
Fattigforsorgen Kirkeordinansen (1539) bestemmer at arbejdsduelige skal anvises arbejde og virkeligt nødlidende skal have tiggertegn. fattigkisten (indsamlede midler) administreres af forstandere/diakoner Problemer med at skaffe midler ingen stor givermentalitet eller noget særlig stort udbytte fra kirkens indskrænkede ejendom
Reformationens konsekvenser Nedlæggelse af klostre og deres stiftelser, Sct. Hans og Helligåndsklostre i nogle tilfælde fortsætter de som verdslige huse. Sct. Jørgensgårde inddrages til hospitalsformål hvis det er muligt 1558 kongeligt påbud om opførelse af fattiggårde i hvert sogn gentages i 1683 Hospitaler skal ledes af forstanderskab hvis medlemmer kaldes diakoner
Peder Palladius (d.1560) Sjællands biskop Men vil Du se, hvem Du giver din Almisse, da, naar Du kommer til København og haver dér noget at gøre, gak ind i Helliggeistes Hus midt i Byen! Dér skal Du finde en aaben Dør for dig, gak dér op ad den ene Side og ned ad den anden, og se hvilke mange arme Almissehoveder dér ligger paa de Senge, indført af ganske Sjællands Land, dér Næse, Øjne og Mund er afædet af Pokker og Værk og Kræft, dér Arme og Ben er afrunden og endnu ligge og rynde af Orme og Maddiker og staa ikke til at læge udi deres Livs Tid. Fra Peder Palladius visitatsbog.
Helligåndshuse og Sct. Jørgensgårde Helligåndshuset i Randers Sct. Jørgens Kirke og gård i Svendborg. Eneste bevarede spedalskhedsgård i Danmark. første bygning helt fra 1100-tallet. Sct. Jørgen skytshelgen for spedalske
Ortodoksiens tid 1600-tallet 1645 indførelse af kirkebøger (indblik i menneskers livsvilkår) mange kgl. forordninger mod tiggeri altså masser af tiggere 1605 tugthus i Helligåndshuset (tvangsarbejde) ophæves 1649 pga. underskud Børnehus 1621 for omstrejfende og kriminelle børn overflyttes til Christianshavn 1709 udskilles forbrydere i særligt rasphus
Pietismen 1708 kgl. forordning forbyder betleri og stiller krav til byer og sogne om forsørgelse af hjælpeløse omgangsforsørgelse (på skift ml. beboere) naturalieydelser anbringelse i fattighuse arbejdsduelige skulle beskæftiges ved offentlige foranstaltninger
Bone Falch Rønne (1764-1834) oplysning og vækkelse inspireret af engelske selskaber organisering af fattigvæsnet 1802 arbejdsskole for fattige børn senere dagskole med alm. fag 1805 arbejdshus for ledige 1806 Hospital for syge og fattige 1814 stiftedes Det danske Bibelselskab 1817 lokalt Bibelselskab 1819 Lyngby evangeliske traktatselskab 1821 Det danske Missionsselskab Første menighedshus: Tårbæk Bedehus 1828: måske den første søndagsskole
Indsatsens organisering - Stat/Konge/Dronning + forvaltere: f.eks. Cathrinelyst (1827-49), Bøgildgård (1830), børneasyler (1820erne) - Samarbejde mellem filantrop og forvalter: f.eks. Grev Holstein og lærerparret Anders og Dorothea Stephansen, (Fuirendal 1833). - Forening/forstander : f.eks. C.C.Møller - Flakkebjerg 1837 - Paraplyorganisationer: Stefansforeningen (1876) + diakonissestiftelsen (1863) (+ Byråd): menighedspleje 1875 ->Innovatør/nybygger: Søster Marie Johanne (1884-1912) samarbejder med flere grupper - nybyggere/ ildsjæle f.eks. Siegfred H. Nissen (KFBU 1898) Bertelsen (Fredehjem 1906) Ellen Schepelern, (Kvindehjælpen1906 /JBF), H.P. Mollerup, (Kirkens Korshær 1912) skaber organisationer fra grunden med IM/folkelig og
1800-tallet Mange privatinitiativer dels almene filantropiske bevægelser (oplysningstiden) dels udslag af en bevidst kirkelig, diakonal bevægelse med tilknytning til vækkelsene. De grundtvigske begyndte med forskellige skoleinitiativer: Cathrinelyst (Sorø), Bøgildgård (Silkeborg), Flakkebjerg (kriminelle unge), De kellerske anstalter (åndsvage) til forskel fra døvstumme
Den tyske inspiration..
Theodor Fliedner (1800-1864) 1826 Fængselsselskab 1833 Asyl for løsladte kvindelige fanger Strikkeskole for fangernes børn 1836 Kaiserswerth Diakonissemoderhus Uddannelsesanstalt for evangeliske plejersker småbørnsskole og småbørnslærerindeseminarium 1841 lærerindeseminarium 1842 stiftelse for forældreløse piger fra middelklassen 1852 Sanatorium for psykisk syge kvinder 1861: 83 klinikker i udlandet og 26 selvstændige huse Den kvindelige diakonis pioner sammen med sine to koner: Friederike d. 1843 og Karoline (1811-1892)
Johann Hinrich Wichern (1808-81) 1833: Raues Haus hjem for forældreløse børn opdragelse og uddannelse under ledelse af broder (diakon) 1837:diakonuddannelse. Behov for pædagogisk uddannelse af brødrene 1870 200 brødre arbejdede på redningshjem, arbejdshuse, vajsenhuse, hospitaler, herberger, blandt sindslidende og åndssvage, i bymission, fængsler osv. Primus motor for Innere Mission kristeligt socialt arb.
Friedrich von Bodelscwingh (1831-1910) Epileptikerhjem, Ebenezer i Bielefeld oprettes af lokal IM 1871 overtager B. ledelsen og der bliver opført et diakonissehus (Zarepta) med tilhørende plejehjem med plads til 200 syge stedet udvikler sig til en koloni: Bethel Diakonanstalt (Nazareth) til uddannelse af plejere af de mandlige patienter Hjem for sindslidende, fabriksarbejdersker, børn, gamle,1882 arbejdskolonier: husly, mad og tøj mod at påtage sig legemligt arbejde 1910: 1300 søstre i arbejde på 400 stationer, 500 diakoner i virksomhed på 160 forskellige arbejdssteder.
Befolkningsudviklingen i udvalgte byer 1672-1860 1672 1769 1801 1840 1860 København 41.500 92.000 101.000 123.000 160.000 Odense 3.800 5.200 5.800 9.200 14.300 Helsingør 4.000 3.400 5.300 7.600 8.400 Svendborg 1.000 1.700 1.900 3.600 5.500 Slagelse 1.800 1.300 1.700 3.200 4.900 Køge 1.600 1.300 1.500 2.000 2.700 Middelfart 750 740 1.000 1.400 2.100 Aarhus 3.500 3.600 4.100 7.100 11.000 Ålborg 4.200 4.200 5.600 7.200 10.100 Fredericia 1.600 2.500 3.500 4.400 6.300 Kolding 1.100 1.400 1.700 2.611 4.000 Hjørring 782 600 750 1.600 2.800 Holstebro 500 700 850 1.200 1.700 Grenå 450 700 760 900 1.650 Hobro 350 500 500 800 1.900
Københavns udvikling fra 1850erne Det gamle voldanlæg København 1852
Befolkningsforandringer 1860 udgjorde bybefolkningen 24 % (76%) 1870 25% 1880 29 % 1890 33% 1901 39% 1911 40% (60%)
folketallet i København 1769: 80.000 1860: 163.000 1870: 198.000 1880: 261.000 1890: 360.000 1901: 477.000 1911: 560.000 1955: 753.361 2011: 539.542 Danmark 1769: 797.584 1860: 1.608.362 1870: 1.784.741 1880: 1.969.039 1890: 2.172.380 1901: 2.449.540 1911: 2.757.076 1955: 4.448.401 2011: 5.560.600
Nicolaj Gottlieb Blædel (1816-1879) 1849 Præst ved Almindeligt Hospital (arbejdsanstalt, syge, fattige, vanføre, prostituerede) 1852 forening til ulykkelig kvinders redning 1853 koleraepidemi behov for forbedring af hospitals- og plejeforhold - Den danske diakonissestiftelse
Den danske Diakonissestiftelse 1861 Louise Conring (1824-91) sendes på uddannelse 1863 indvies hun som diakonisse i Keiserwerth 1863 Diakonissestiftelsen begynder i Smallegade 1 læge, 3-4 søstre og 10-12 patienter 1867 indvies de første diakonisser. Efterhånden udvides til hjemmepleje, asylarbejde, tjenestepigehjem, tilsyn med fanger
Købehavns Indre Mission IM stiftet 1853 for at vække dem der sover i synden (lægmandsbevægelse) 1861: Kirkelig forening for IM i Danmark ordmission ikke gerningsmission 1865: Kbh. IM ikke så stort held med initiativer kritik af forbindelsen til landmissionen. 1875 Harald Stein medvirker til fornyelse søndagsskolearbejdet bliver en sag for IM Stein formulerer programmet: Tro virksom i kærlighed inspireret af Wicherns skrift (1849)
Harald Steins program Vi vil navnlig organisere kærlighedens gerning i den store stad: vil antage os børnene, de unge mænd og kvinder, de faldne piger, vi vil hjælpe dem ikke blot til legeme, men også til sjæl, så vi fører dem tilbage til Jesus og giver dem fodfæste på klippen; og derfor går ordets forkyndelse altid hånd i hånd med vor gerning. Harald Stein (1840-1900)
Steins program fortsat Den bevarende kærlighed: børn og unge, forældreløse, dem hvis forældre arbejder, tilbud til unge og tjenestefolk. Den frelsende kærlighed: rækker hånden ud mod de faldne, drikfældige, kriminelle og prostituerede. Den lindrende kærlighed: Fattige og syge særlige asyler for dem der overses eller latterliggøres. Hjemmepleje via menighedsplejen
Udløbere af Steins program Marthahjemmet (vuggestue, asyl og fritidshjem) Børnehjemmene Godthåb og Betlehem søndagsskolerne 1876 Blomstermission 1877: Magdalenehjem for prostituerede Lindevangshjemmet for straffede kvinder 1878 KFUM stiftes, opretter klubagtige ungdomshjem (ligeså senere KFUK) 1879 første diakonisser i sognemenighedspleje (hele Kbh.) Kbh. IM: tjenestpigearbejde, fabrikspigemission,soldater- og sømandsmission 1880 midnatsmission rettet mod mandlige kunder 1884 Sct. Peders gæstehjem for farende svende 1889 stiftes KFUK KFUMs soldatermission 1892: Studenterhjem 1894: Københavns Arbejdshjem for hjemløse mænd 1895: Blå Kors tæt tilknytning til Kbh. IM
Andre udløbere inspireret af Steins program Stefansforeningen (provinsparallel til Kbh. IM) 1876, De samvirkende Menighedsplejer, 1902, Kolonien Filadelfia, 1896, Skt. Lukasstiftelsen, 1899, Arbejdet Adler,1911 Kirkens Korshær, 1912.
Stefansforeningen Forening oprettet 1876 under inspiration fra Harald Stein og biskop Martensen forening til diakoniens fremme i hele landet, støttet af midterfolket i vækkelserne Søndagsskoler, kirkeligt møde og foreningsarbejde, børnehjem, soldaterhjem, sømandshjem, gæstehjem Fattig- og hjemmesygepleje fra menigheder (ansættelse af diakonisser flere steder) initiativer blandt fanger, løsladte, prostituerede og alkoholikere. ønske om diakoner i byerne (modsat missionærer på landet)
Diakonissen Marie Johanne i Århus 1885 i køkkenet på Annagades nye sygehus - opdager de prostituerede går til kamp. Opretter magdalenehjemmet Sichar 1889 overtages 1900 af DDS og 1921 af kvindehjælpen 1894 Bethesda, mødre- spædbørnshjem 1897 Marthahjem Thunøgade 35 1907 Bethania mad- og mødested for mænd
De samvirkende menighedsplejer - en folkekirkelig landsorganisation for menighedsplejer i Danmark. Menighedsplejer er både selvstændige menighedsplejeforeninger og menighedsplejen med basis i sognets menighedsråd. Menighedspleje kan bedst beskrives som det kirkelige sociale arbejde, der udføres lokalt i sognene. Vort arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og respekt for det enkelte menneskes eget værd. Vort formål er at inspirere til og støtte udvikling af netværksarbejde og omsorg for mennesker i alle aldre. Ikke mindst ældre, syge, ensomme og udsatte børnefamilier sætter vi hjælpeindsatser ind for - i samarbejde med sognene.
Missionen blandt hjemløse 1893 "Møder for hjemløse Mænd" i missionshuset Bethesda i Rømersgade i København. I de første år hed organisationen "Faldne Mænds Redning", Det første herberg blev åbnet i 1906 I dag består Missionen blandt Hjemløse bl.a. af Mændenes Hjem på Vesterbro og Kollegiet Gl. Køge Landevej i Valby samt værestederne Amadeus, Pegasus og Værestedet i Sydvest, der alle ligger i Københavns sydvestkvarter, og Rådmandsgade 60 på Nørrebro. 80 ansatte. Økonomisk drives arbejdet med overenskomster med Københavns kommune og indsamlede midler fra fonde og kirker.
Kristelig forening til bistand for børn og unge Den kriminelle lavalder 10 år indtil 1905 A.S.H. Nissen (d. 1933) præst ved fængselsvæsenet opretter 1898 Kristelig Forening for offentlig tiltalte og straffede Børns Redning med det formål: 1) at bekæmpe den vildfarelse at børn og ganske unge lod sig opdrage ved fængselsstraf, ris og pisk. 2) at arbejde på at redde de børn, der kom i fængsel, fra at blive vaneforbrydere 3) at vække menigheden i Danmark til at tage medansvar omsorg for lokale lovovertrædere og skaffe egnede kristne hjem til børnene
Ungdommens Vel 1906 A.S.H. Nissen stifter også denne forening. Seden Enggård på Fyn oprettes 1912 pigehjem på Fanø flyttes senere til Erritsø 1920 Seden Lærlingehjem 1937 Dybbøl Optagelses- og gartnerhjem 1942 Lærlingehjem Ny Møllegård, Odense 1967 Ungdomspensionen Bieringhus 1970 Sammensluttes med skolehjemmet Vejle Fjord, børnehjemmene Bredballe, Dommmergården (Horsens) og Gl. Kongevej I Dag: 5 døgninstitutioner, 2 dagbehandlingscentre, 4 opholdssteder, 7 væresteder for børn og unge, 3 efterskoler.
Kvindehjælpen Ellen Schepelern 1876-1937 1906: opsøgende arbejde blandt unge kvinder på gaden, beværtninger, afd. for kønssygdomme, fængsler åbner et par dagligstuer og senere også arbejdsstuer 1908: Kvindehjemmet i Århus 1909: optagelseshjem for unge kvinder 1914: Kathrinebjerg ungdomshjem (50 piger) 1915: Brejdablik for 25 12-16årige 1916: Elev Mødre- og spædbørnshjem 1921: Viby Optagelseshjem og Genner Ungdomshjem i Sønderjylland 35 elever i 15-20 års alderen 1929: Husholdningsskole i Viborg ES flyttet hertil 1923 Navneforandring: Fra Kvindehjælpen til Jysk Børneforsorg
Fredehjem 1906/7 bliver præsten i Harboøre, Jørgen Christian Bertelsen, formand for en landsdækkende bevægelse med det formål at vække opmærksomhed og forbedre vilkårene for den gruppe, vi i dag kalder sent udviklede. "Lad os frede om disse Piger, saa de kan faa Lov til at blive Mennesker" - med henvisning til beretningen om flugten til Egypten (Matt 2,13-15). Det blev en vedvarende kamp for at forbedre tilværelsen for unge piger/kvinder (jf. formålsparagraffen) "som uden at høre hjemme paa Aandssvageanstalter dog ikke er i Besiddelse af fuldt normale Aandsevner og derfor trænger til at værnes aandeligt og legemligt". Gennem en årrække oprettedes der Fredehjem i Lille Karleby, Gødvad, Handbjerg og Brabrand, til værn for disse unge piger/kvinder, med passende sysselsættelse, vejledning og hjælp til at finde "Fredens" hjem. Og efterstræbte var de ikke blot af samvittighedsløse mandfolk, men måske nok så uventet af visse overlæger. Det var situationen, mens tilslutningen herhjemme til racehygiejnen stadig voksede med K.K. Steincke i front - godt hjulpet af overlægerne Chr. Keller og H.O. Wildenskov fra åndssvageanstalten i Brejning.
Jysk børneforsorg og fredehjem I 1984 sammensluttedes de to bevægelser under foreningens nuværende navn. Jysk børneforsorg og fredehjem i dag (ca. 21 institutioner + boligselskaber: Børne- og opvækstinstitutioner - døgntilbud for børn og unge Familietilbud - dag- eller døgntilbud til støtte og hjælp for familien Tilbud til handicappede - dag- eller døgntillbud til personer med varigt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne Bo- og uddannelsestilbud til unge med særlige behov - særligt udviklede tilbud til unge med forskellige slags indlæringsvanskeligheder, evt. forbundet med andre sociale problemstillinger
Kfums sociale arbejde 1918: Landsudvalget for KFUMs mission blandt tørvearbejdere: Fritidshjem i brunkulslejre og for arbejdsløse, arbejderkollegier ved større byggerier, f.eks.lillebæltsbroen, i dag: Forebyggelse og efterværn for børn og unge Sociale cafeer og væresteder Genbrug og social økonomi Behandlingsinstitutioner for voksne Boformer for voksne Døgnområdet for børn og unge. Daginstitutioner
Kfums sociale arbejde i dag mere end 80 institutioner 850 ansatte 2200 frivillige ca. 400 mio i omsætning
Kirkens Korshær stiftet 1912 efter engelsk forbillede (Frelsens Hær og Church Army) af medlem af Københavns Indre Missions bestyrelse, tidligere sømandspræst H.P Mollerup (1866-1929) Moderat militært anstrøg, Mollerup var stabschef, lederne bar uniform og de menige medlemmer, korsbrødre og korssøstre bar armbind og emblemer. Korshæren fik egne bannere: Ved dette skal du sejre! Evangelievognen var i brug og hæren var præget af vækkelsesforkyndelse 1913: Optagelseshjem for kvinder, Korsly herefter: læsestuer, pensionat for unge kvinder, kaffeog spisehus, fritidshjem for fabrikarbejdersker. Optagelseshjem for mænd, Korsdal, et hvilehjem og børneoptagelseshjem. Natsamaritanen (herberg) 1918: Korshærens virke breder sig til provinsen: Århus, siden Horsens, Ålborg og Randers. 1929: KK løsgøres fra Kbh. IM og bliver en selvstændig folkekirkelig organisation 1930: Korshærspræster ansættes i de større byer 1939-46 H. Boyen Rasmussen, chef 1946-64 Haldor Hald 1957 Sct. Nicolai tjenesten
Kirkens korshær i dag Herberger og forsorgshjem i 5 større byer over 30 varmestuer í hele landet, tilbyder mad, tøj og et bad 240 genbrugsbutikker står sammen med andre donationer for mere end 80 mio. kr. af et budget på 258 mio. 8000 frivillige
Diakoni i Danmark