Bilag 1. - Hårlev Byskov, historik Hårlev Byskov - det oprindelige

Relaterede dokumenter
NFK : Anbefales til 8 prioritering 4008

budget BO BO BO Drift - serviceudgifter BF

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov

Ansøgning om ændret anvendelse af området ved Maglesøvej 6, 4300 Holbæk samt dispensation fra søbeskyttelseslinjen

Lundbyportalen Situationskort

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Kim Søderlund og Jens Nielsen gennemgik styrelsens forslag til arealanvendelse mv. som var udsendt sammen med dagsordenen.

KLIMAPROJEKT Tinbæksøen

STAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE. Staurby Skov

FOR M4. Februar Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE. Harrestrup. Frederikssundmotorvejen. Egeskoven. Risby. Herstedøster.

Ansøgning om indhegnet hundeskov i Bording

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Ansøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken

Rødskebølle Hundeskov - Projektbeskrivelse

Nordrup Kirkeskov. Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune

Naturstyrelsen har købt et areal ved Ladby ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE:

Krogebjergparken. 23. september Sagsnr

Holbækgård Gods Jagtkonsortie Kortmateriale 2016

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand

Naturplan. Skovlygård, januar V. Michael Bang. Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent

Puljemidler fra Rebild Kommunes byzonemidler kr.

En vision for friluftslivet i. Blykobbe Plantage

Følgende områder var i fokus:

UDVIDELSE-AF-LILLE-SCT.MIKKELSGADE-VED-BRÆNDERIGÅRDEN UDARBEJDET-FOR-VIBORG-KOMMUNE-AF-MØLLER&GRØNBORG-AS

Nr. Ansøger Projektbeskrivelse Projekt-sum Ansøgte midler. Indstilling

Notat. Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Greve Skov


Mona og John Harder Anebjergvej Silkeborg. 25. februar 2014

Alt afhængig af vækstbetingelserne begynder formning af klipninger i forhold til klippeplanen, typisk i april måned.

1. Alléen & fredningen - som kulturhistorisk ikon - som landskabs element - som rumdannende element - som naturoplevelse

1.Status for projekt: Greve Skov

skovlandskabet ved Ishøj Landsby - udformning, arter, stisystem mm. landforce - Landscape and Forest Consult v. Prof. MDL Anders Busse Nielsen

Havevandring i afdeling 20, Ega Mosevej 23/

Ydre cykelring ,- Oplevelsesti rundt mellem flere forsekellige landskabskarakterer. Kan både opføres i asfalt og/eller stenmel.

Referat fra mødet den 28. oktober 2008 i skovrejsningsrådet for Gulddysse Skov

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

DISPENSATION fra åbeskyttelseslinjen

Karsten Thomsen Bente Sommer Schmidt Thomsen Skovdalen Nørre Snede 11. juni 2015

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Hunosøgård - Forhaven til Møns Klint

Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Greve Skov

Græs klippet. MATERIELGÅRDEN Innovative, effektive, gode til at lytte

De seneste års forbedringer.

Matrikelnr. 4d, Diernæs By, Diernæs. Der må kun anvendes naturmaterialer til sheltere og muldtoilet. Vandtanke til shelterne skal fjernes.

Plejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse

Notat. Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled

b. Overskudsjord Preben sender svar til Poul (nr. 12), at det faktisk er udført pænt, og at der ikke er noget at påtale.

Mødereferat fra møde den 10. oktober 2018 i Skovrejsningsrådet for Hørup Skov Afholdt i Frederikssund Kommunes Tekniske Forvaltning i Slangerup

Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

Opsamling og inspiration. Fra dialogmødet om fælledens fremtid

TERRÆNÆNDRINGER URBANlab

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt

Nr. Funktion NFK Udvalgets beslutning BF BO BO BO Igangværende/nye anlæg BF

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014

Hvor skal stien føre hen og hvem skal bruge den? V/ Casper Lindemann, Friluftsrådet

Ansøgning - Stier i Videbæk

Natur- Fritids- og Kulturudvalget BF BO BO BO beslutning Nr. Igangværende/nye anlæg Igangværende anlæg

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning

Kløverstier Brøndbyøster

Få din egen skov det er slet ikke så svært at opfylde din drøm. Til samtlige jordbrugere

Beplantningsplan for Hulvejen 2014

NB: På næste side kan I se, hvilken rækkefølge jeres hold skal finde posterne i.

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

BERNSTORFF SLOTSHAVE REGULERING AF FÆRDSEL MED HUNDE FEBRUAR 2016

Drift af grønne områder ved skoler

Ideoplæg Ny Rosborg legeruten - Oplevelser og leg i naturen. Version 2. januar 2019

BERNSTORFF SLOTSHAVE REGULERING AF FÆRDSEL MED HUNDE FEBRUAR 2016

RINGEN - RØNBJERG september ARKPLAN - byplan- og landskabsarkitekter

På kanten mellem by og land. Belægning på stierne

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

Ansøgning om nettoanlægsbevilling på kr. til skovrejsning på 15,3 ha landbrugsjord ved Byagervej i Beder

Projektbeskrivelse Renovering af Jens Hvass Skov, etablering af skolehaver, bålhytte med shelter og servicebygning

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Klostermarken - areal nr. 408

Skovplanen November 2015 Revideret august 2017

HØJAGERPARKEN 1 - FRIAREALER Registrering, områdeinddeling og pleje-start

Velkommen til Borgermødet 26. april 2011

Sydsjællands Golfklub Mogenstrup

GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING

Bilag 3 - Tyndingsinstruks

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

AB STUDSGÅRDSGADE 1-51.

RFR Rørvig Foreningsråd

pr. maj. De fra bestyrelsen der har tid og lyst, kan deltage.

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

Furesø, den Til Furesø Kommune Stiager Værløse. Sendt pr. mail til

Møde og Markvandring vedr. (gen)etablering af den gamle banesti mellem Vind og Sørvad onsdag d. 4. oktober kl. 13.

Ordrup Park. Udviklingsplan 2013

Plejeplan 72-74: Vridsløsevej.

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Produktionsskolen Mimers Brønd Brusgårdsvej 17, 8960 Randers SØ Tlf: info@mimersbroend.dk Hjemmeside:

Transkript:

Bilag 1. - Hårlev Byskov, historik Hårlev Byskov - det oprindelige Hårlev Byskov blev plantet i 1977. Oprindeligt var skoven delt op i 3 store beplantningsområder med forskellige arts sammensætninger og udtryk. Område 1 er det lange område der går fra nord til syd langs skovens vest side. Den oprindelige bevoksning var ege/birkeskov med en undervækst af buske. I dag er der blevet tyndet en del i birketræerne så egene fremtræder, som den mest dominerende art. Område 2 er området i skovens nord/øst hjørne rundt om plænen ved gravhøjen. Bevoksningen her var oprindeligt tænkt som en bøgeskov med spredte lærketræer og et bredt skovbryn af buske og småtræer. Skovbrynet blev plantet i to rækker rund langs kanten og var bestående af kirsebærkornel, Alm. Hvidtjørnvild pære, Brombær og Alm. Hyld. Træernes fordelingsprocent varierer meget inden for området, sikkert grundet lokalt svingende vækstbetingelser som nærings- og vandforhold. Nogle steder er der næsten tale om ren bøgeskov, andre steder er det lærken der dominerer voldsomt og dertil kommer et par små områder med indplantede arter (egetræer indplantet 1988) samt selvsåede arter. Område 3 er skovens syd/øst hjørne. Her skulle bevoksningen ende som en blandingsskov af højstammede træer med et bredt skovbryn af buske og småtræer. Hovedbevoksningen bestod af: Spidsløn, Ahorn, Rødeg og korkelm. Skovbrynet blev også plantet i to rækker rund langs kanten og var bestående af: Rød kornel, Hassel, Slåen,Æblerose og Brombær. Elmen er som følge af elmesygen siden helt forsvun- 1

det og rødegen vokser ikke voldsomt hurtigt så det er de to løn typer (Spidsløn og Ahorn) der dominerer i denne del af skoven. Mellem de 3 store områder var der 3 mindre områder (A,B og C)der var tænkt som forskellige oplevelses elementer, som for eksempel lysninger og bede med anderledes plantninger. Kilde: Vilkår for friluftsliv i mindre stationsbyer - Hårlev som eksempel Christian Bøcker Sørensen & Sebastian Hessner Bachelor opgave, 2010, Københavns universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet, Institut for Skov og Landskab 2

Hårlev Byskov - tiltag 2009-14 I 2009 søgte en borger i Hårlev Skov- og Naturstyrelsens særlige pulje Bedre Friluftsliv og fik kr. 100.000 til at forbedre danskernes mulighed for at nyde glæderne og fordelene ved friluftslivet gennem bedre og nemmere adgang til naturen. I 2010 skrev 2 bachelorstuderende fra Københavns Universitet bacheloropgave om forbedringer af det rekreative miljø i lokalsamfundet med udgangspunkt i Byskoven i Hårlev, hvor de bl.a. indarbejdede sundhedssporet som en del af deres projekt. I 2011 bevilligede NFK & PTU samlet kr. 200.000 til projektet og en ansøgning til LAG-Stevns resulterede i yderligere 200.000 kr. Det resulterede i følgende tiltag i Byskoven: Den dråbeformede lysning Området er blevet ryddet og der er opstillet borde/bænke samt skraldespande. Her er ligeledes blevet etableret en bålhytte. Sundhedssporet Stien blev reguleret med slotsgrus. Langs stien blev der jord- og stubfræset og efterfølgende blev der sået græs. Dette for at hindre og mindske fremtidige oversvømmelser på stien. Længere inde i skoven bliver stien hævet, med jord på siderne. I forbindelse med sundhedssporet er der blevet opsat skilte med instruktion i Byparken. Dråbeformet rydning Hundeskov Kanaler til afvandring af skoven Regnvandssø erne En del borgere gav i forbindelse med borgermødet i januar 2012 udtryk for, at de havde vanskeligt ved at kende forskel på de etablerede er og de opkørte spor efter rydningerne i skoven. For at imødekomme dette, blev der foretaget en diskret mærkning af udvalgte træer langs med erne. Der er nu blevet sået græs på trampestierne. Skovbryn langs cykelstien ud mod Årøvej Der blev i 2013 etableret et nyt skovbryn, langs cykelstien ud mod Årøvej. Handicapvenlige bord-bænke sæt Handicaprådet bevilgede et bord/ 3

bænke sæt til Hårlev Byskov med placering ved Baunehøj. For at sikre ensartethed i skoven blev der indkøbt yderligere tre tilsvarende borde/bænke sæt. Bord/bænke sættet ved Baunehøj blev opstillet efter gældende regler for etablering af handicap bord/bænke sæt der kræver, at der sker en befæstning af arealet i en afstand af 2,6 meter hele vejen rundt omkring bordet. Skraldespande I forbindelse med etalbering af borde/bænke sæt i Byskoven er der blevet opstillet skraldespande. Dette har også været et borgerønske. I 2012 bevilliget NFK yderligere kr. 200.000 til projektet dertil kom yderligere kr. 80.000 fra Naturstyrelsen (øremærket til etablering af bålhytte). I januar 2012 afholdt Teknik og Miljø et meget velbesøgt borgermøde hvor borgere og lokale foreninger kom med en lang række af ønsker til Byskoven, herunder bl.a. muligheden for at holde sundhedssporet tørt, grunssti fra Årøvej ind i Byskoven mv. Nedsivningssø - og stien fra skoven til søen Etablering af en sø, i det sydøstlige hjørne af skoven. Søen er på ca. 200m2. Den overskydende jord fra etableringen af søen blev brugt til at hæve terrænet langs stien. Stien bliv derefter hævet med slotsgrus. Noget af jorden blev lagt ind mod ejendommen Hårlev Mark 10, som en lille vold. Der blev etableret gennemgang i volden så der ikke står vand på den forkerte side af denne. Langs østsiden, og et stykke ind i skoven blev der etableret et trug/grøft der leder vandet fra skoven hen til søen. Etablering af grussti Der blev etableret en sti med slotsgrus, fra Årøvej til astfaltsti i byskoven. I 2013 blev der efter borgerønske indhegnet et område i byskoven til brug som hundeskov. Hundeskov Indhegnet del af byskov (på kortet ovenfor markeret med gult). Etableret på forledning af ønsker fra borgere. Areal er på ca. 13.000 m2 og er placeret i nærheden af picnicområdet med bålhytte. Der er to selvlukkende låger, der er placeret i ens trace ud til Sundhedssporet. I 2013 ansøger Erhvervsforeningen om tilskud til etablering af et toilet i Byskov (estimerede etableringsudgift kr. 392.130 kr. for toilet, herunder også handicaptoilet, samt et rum til opbevaring og udtræk af strøm). NFK overførte ønsket til budgetforhandlingerne for 2014, hvor midlerne ikke blev afsat. 4

Hårlev Byskov - tiltag 2015 I 2015 har NFK bevilliget kr. 355.000 til diverse tiltag i Byskov, som fx kondiredskaber, opgradering af trampestierne, skiltning og underlag på sti igennem hundeskov mv. Opsat skilte/træpæle STG/Hårlev Gymnastiks løbeklub træner 2 gange om ugen med base i Hårlev Byskov. 25 til 30 personer mødes mandag og onsdag ved Hårlev Hallen, hvorefter de løber til sundhedssporet i Hårlev Byskov. Langs sundhedsspor (1,4 km), opsættes skilte/træpæle for hver 100 meter, da løbeklubben gerne vil kunne lave interval løb samt til at opildne de svage løbere til at tage nogle 100 meter mere. Opmærkning af ruter rundt i Hårlev med afsæt i Byskoven Med udgangspunkt i løbeskiltet i Byskoven udgå løberuter rundt omkring i Hårlev By. Der opmåles og skiltes ruter på 3 og 5 og 8 kilometer. Skiltning af er Der etableres skiltning ved indgange til byskoven, der viser et samlet overblik over området. Hvor er fx trampestierne, hundeskoven, bålhytte, sundhedsspor mv. Der skal opsættes fire skilte. Kondi-redskabe Der opsættes motionsredskaber til træning i byskoven. Der skal etableres faldunderlag med videre, for sikkerhed. Opgradering af erne Påfyld af flis for at opnå et mere stabilt underlag. Vil bliver undersøgt nærmere hvor langt vi kan nå i forhold til problematikken omkring den fugtige skovbund. Underlag på sti igennem hundeskov Der udlægges eksempelvis flis som underlag på de eksisterende stier i hundelufterskoven. 5