Dansk rekord til Andreas Martinsen



Relaterede dokumenter
Depechen Nr 1 - April 2014

KIFs støtteordning KIFs støtteordning

Alle artikler er velkomne Sendes til ovennævnte pr. mail (Word-dokument)

Atletikafdelingens beretning for 2018.

DM Indledende årige hold & DM junior hold

Atletikmedhjælperkursus

EN FORÅRSDAG I GLOSTRUP Glostrup Games 2018 lørdag den 28. april

Alle artikler er velkomne Sendes til ovennævnte pr. mail (Word-dokument)

Hammer Diskos Kugle (3kg) (0.75kg) 6.50 (3kg) (3kg) (4kg) (0.75kg) (1kg)

Ungdomsudvalget, Esben Kryger, tlf ,

Alle artikler er velkomne Sendes til ovennævnte pr. mail (Word-dokument)

Gentofte Svømmeklub Nyhedsbrev - Lotte Friis Juni 2015

De fem mål, som det for et par år siden blev besluttet at arbejde hen imod over en femårig periode, er stadig gældende.

World Archery Indoor Championships. Nimes, Frankrig 25. feb. 2. marts 2014

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Lørdag den 22. maj 2010 blev en stor dag for Dansk Bueskytteforbund. Ved guldfinalestævnet blev det til fire guld og en sølv medalje!

Stævnereferat Tårnby Games 2017

DMU Hold Vest STADION Skovdalen atletikstadion Sdr. Skovvej Aalborg

KOFUNKAN WORLD CUP 2014

Årets gang Årgang 98, Miniput Yngste:

Bobler december 2015

Nyhedsarkiv Michael Terp Olesen 5 dobbelt Vest Dansk Mester

Dansk Atletik Forbund og Randers Freja Atletik indbyder til: DM Indledende for årige hold & DM indledende for juniorhold

Den smukke Snekkerstenhal

DM 2016 for årige og Junior hold vest

RESULTATER DT - MÆND. 1. division vest, indledende den 1.jun 2014 på Aabenraa. Arrangør: AAIG Atletik,Tri&Motion. Aabenraa IG AK Holstebro AGF

Helsingør atletikstadion juni 2013

TAK FOR SPONSORATET 2016

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar

Elitekrav Randers Freja Atletik 2018

DM i mangekamp, sen og ungsen. den 8.aug 2009 på Skive Stadion, RESULTATER,... RESULTATER

ROTAX EURO CHALLENGE WACKERSDORF / D 31 maj - 1 juni 2008

KIFs støtteordning. KIFs støtteordning

Vi mødtes tidligt i morges i Københavns lufthavn. Efter check-in og security havde vi lidt tid inden afrejse.

Formandens beretning

For 2017 blev der indberettet 105 medlemmer, så henover året har vi haft flere medlemmer i klubben.

Nyhedsarkiv Struer Svømmeklub har sluttet året af med 21 medaljer ved MidtVest Cup 2 og med 11 medaljer ved Ålborg Cup

Helsingør IF Indbyder til

Gentofte Svømmeklub Nyhedsbrev - Lotte Friis November 2015

Europæiske politimesterskaber i. fodbold for kvinder

Waw for en weekend lige ved og langt fra

Denne dagbog tilhører Max

Inde EM i Spanien 2011.

Masters-afdelingen i Vejle IF

- Sponsoroplæg - Benjamin Boeskov Gabrielsen. Få profileret jeres virksomhed på en ny og anderledes måde - bliv sponsor!

Agenda. Velkommen Kontaktmuligheder Præsentation af holdet Landstræner Nick Juba Individuelle interviews Tak for i dag ca

Masters-afdelingen i Vejle IF

Nu er vi klar med programmet til den allerførste atletikdag glæd jer til at læse alle informationerne

ARKIVFOTO: DGI FOTOARKIV/OLE JOERN

Stævnereglement februar 2008

Referat fra Øst-mesterskaber for atletikhold Resume skrevet af: Mikael Falck

Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010

Nyhedsarkiv medaljer til Struer

Træner og leder: Niels Dall, Ole Gammelgaard, Jakob Freil, Gitte Karlshøj og Alan B. Grønkjær samt Team Danmark konsulent Nicolaj Holmboe.

DGI Atletik Reglement April 2016

Alle artikler er velkomne Sendes til ovennævnte pr. mail (Word-dokument)

KIF Atletik - Støtteordning Gældende fra 1. januar Senior og ungdoms støtteordning

Månedsmagasinet Cross Court

Kan Danmark fordoble talentmassen med et trylleslag?

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

DM Ude for veteraner VDM arrangementer

ÅRSBERETNING Året, der gik i ungdomsafdelingen.

Tilpasset dansk mesterskab i 11-

Reportage sponsorer. DM4 Vejle.

FIF HILLERØD ATLETIK

2013 Året der gik. Den februar lagde klubben ud med et c-stævne i spring for heste og ponyer. Pigerne opnåede

2013 er efterhånden skudt godt i gang. Også i Risskov Taekwondoklub, hvor et nyt år for os betyder en masse nye projekter.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

skyld skaber ny klubform Fodbold for samværets

Formandens beretning.

Øst Danske Langbane Mesterskaber og

TEAM GOKART SÆSON 2006

European Youth Cup Héviz, Ungarn maj 2016

Beretning masters 2017 Af Ove Lausten

Rejsebrev nr. 6. Deltagere på turen: Compound: Langbue: Barbue: Instinktiv: Gæster Team Manager:

Dag 1: Afgang. Rensdyr var der masser af

sport.dk Ung handicapidræt

REGLER FOR DANSK ATLETIK FORBUNDS UNGDOMSATLETIK

Mesterskabsfolder 2012

OB & IK`S KLUBNYT. Nummer 2 August Formanden har ordet Nyt fra senior Nyt fra ungdom Nyt fra aktivitetsudvalget Andet

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Generalforsamling Torsdag d. 7. maj 2015 kl , i Vipperødhallen

Michael Hartvig. Kære medlemmer i Risskov Taekwondoklub,

Valby boldklub. Mere end fodbold. Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold

Den røde tråd mellem- og langdistanceløb, Ungdom FIF Atletik & Motion

Københavns Idræts Forenings støtteordning

Dansk Atletik Forbund

Vestdansk Holdmesterskab 2012 for Mix årige den 29.Sep 2013 på Vejen Atleti... RESULTATER. Vestdansk Holdmesterskab 2012

RESULTATER. den 9.dec 2010 på Sparbank Arena. Arrangør: Skive AM

Ungdom. spot på sporten // JANUAR Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12. Hovedsponsor:

EUROPEAN ARCHERY INDOOR CHAMPIONSHIPS RZESZÓW Rejsebrev nr. 5. Herre senior compound: Martin Damsbo Dame junior compound: Sarah Sönnichsen

Dansk Atletik Forbund

Generalforsamling i Korsør AM

Talentpolitik i Greve Atletik

OPLEV CROSS I EN HELT NY KONKURRENCE, HVOR ALLE KAN VÆRE MED

Startnumre. Indmarch og åbning. Konkurrencen

Status Vinter 2017/2018 for Boddum Ydby Skytteforenings aktiviteter.

Amager Atletik Club. Elite-koncept. Krav og støtte til Amager Atletik Club s Elite. August 2015 Side 1 af 7

VU oplever, at arrangør af mesterskaber, har svært ved at inddrive startpenge fra visse klubber!

Vi vil fra håndboldafdelingens side forsøge at styrke kommunikationen ved, som noget nyt, at udsende et nyhedsbrev tre gange om året.

Transkript:

Dansk rekord til Andreas Martinsen Fjerde danske mesterskab til Ida Hillebert Bay

Depechen er lavet for Athletikklubben Holstebro Redaktionen: Benny Machon benmach@gmail.com Mads K. Iversen madskiversen@hotmail.com Næste udgave udkommer i februar 2014. Alle artikler er velkomne Sendes til ovennævnte pr. mail (Word-dokument) Ved flytning kontaktes kasseren!!

o Forord o Danmarksturneringen 2013 o 2013 højdepunkter o Andreas, dansk rekord og dansk mester o Profilen, Ida Hillebert Bay o Nyt tidtagning til træningsbrug o Omtale af DM Ungdom o Kommende datoer o Ungdoms VM 2013 o Nye rekorder o Bagsiden

Depechen er givet videre Hermed andet nummer af klubbladet Depechen for 2013. Siden sidst er der kommet ny redaktion på bladet. Jakob har bestyret bladet mere eller mindre egenhændigt i mange år og har beskrevet utroligt mange af de gode beretninger, som klubben har dannet rammer om. Den nye redaktion vil ydmygt forsøge at fortsætte i samme ånd. Det har virkelig bare taget for lang tid at få samlet de nye kræfter om bladet, så derfor er der utroligt mange historier, der trænger til at blive fortalt. Bladet kommer ud til alle vores medlemmer, så derfor er det centralt i hvordan vi får fortalt de gode historier og beskrevet vores værdier. Den hurtige formidling og dialogen foregår på klubbens side på facebook og selvfølgelig på hjemmesiden, men det er med klubbladet vi kommer bredest ud. Skiftet til den nye redaktion betyder, at der er foretaget små justeringer i layout og at der kommer nye faste indlæg. Profilen Vi glæder os til at få snakket med de mange profiler, der har været aktive, og de, som stadig har deres gang i klubben. Der vil være et sammendrag her i bladet og på hjemmesiden vil vi ligge den fulde version af samtalen. Nye rekorder Vi vil fra gang til gang få listet de nye årgangs- og senior rekorder, der konstant sættes i klubben. Bagsiden Der er også blevet plads til at få genfortalt historier fra de tidligere årgange af klubbladet. Vi synes også det er vigtigt vi indimellem kigger tilbage på vores historie, og hvad klubben er formet af. God læselyst! Mads og Benny

Danske og vestdanske mesterskaber: Ungdom: Startgebyrer Klubben betaler aktives startgebyr Kørsel Aktive betaler 100,-. Klubben betaler resten Senior: Startgebyrer Klubben betaler aktives startgebyr Kørsel Aktive betaler 100,-. Klubben betaler resten Veteran: Startgebyrer Klubben betaler aktives startgebyr i max 4 øvelser Kørsel Aktive betaler selv kørsel ABC stævner, NVJ stævner o. lign: Ungdom, Senior & Veteran: Startgebyrer Aktive betaler selv eventuelle startgebyrer Kørsel Aktive betaler selv kørsel Formand: Jakob Larsen, larsenakh@mail.dk Kasserer: Jesper Olesen, jpo@bang-olufsen.dk, Nørre Allé 12, 7500 Holstebro Medlem: Lone Hein Kjær Medlem: Thomas Johansen Medlem: Benny Machon Mere info kan findes på klubbens hjemmeside: http://akholstebro.wordpress.com

Igen i år stillede AK Holstebro op med et herre og et damehold til dobbelt matchen i Danmarks Turneringen (DT), 1. division. Og ligesom sidste år foregik det på Aabenraa s hyggelige stadion. Kvinderne var oppe i mod to andre hold fra Skive og fra Aalborg. Det endte med en tredje plads. For drengene var der kamp mod Vejle, Herning, Aalborg, Aabenraa og her endte det med en god 4. plads, lige foran Herning. Så dermed er der i år desværre ingen af de to hold, der skulle kæmpe igen i september i kvalifikations-matchen. Som det er i en holdmatch, så er der mulighed for at få sine favoritøvelser, men der er også brug for, at man bare må tage en for holdet, for at skaffe point. Og her må Lone, Malthe og Jeppe fremhæves for at være så heroiske at løbe de frygtede distancer, som ingen i klubben er så vilde med. Pigerne viste, at de er en talentfuld generation med mange PR samt nye rekorder til klubrekordlisten for Senior Kvinder. Dette gjaldt for Julie, Sarah, Katrine, Laura samt 4*100 m stafetten. Mange af resultaterne var de bedste i klubben siden slut-firserne. Herrerne havde utroligt stor gavn af Andreas, der med tre sejre trak gevaldigt op. Ellers må vi konstatere at herrerne havde det svært i mange af disciplinerne. Men når alt kommer til alt er det en fantastisk dag for klubben og de aktive. At der er 16 aktive, der kæmper for klubben på samme stadion er en stor oplevelse og noget man ikke glemmer. Den vigtige opgave er så, at formidle dette til de øvrige mindre atleter samt forældre, for at de kan få en forståelse for hvad atletikken også kan tilbyde, og hvilke tilbud der er i klubben.

Kvindernes hold 2013 Julie, Ida, Katrine, Sarah, Lone, Laura og Alice Herrernes hold 2013 Thomas, Mathias, Andreas, Jeppe, Jakob, Malthe, Benny, Magnus og Jens. Liggende er det Niels-Peter.

April: Opstart på sommersæsonen Igen i år var der fra starten af masser af god opbakning til børne- og ungdomsatletik. Katrine, Laura og Sarah havde opgaven med de mindste indtil sommerferien, hvor Katrine og Laura måtte melde fra, da de er startet på efterskole i Vejle, på Atletik-linien. Maj: Vestdanske mesterskaber mangekamp, Roskilde Laura, Sarah og Benny var i Roskilde, der lagde stadion til Øst- og Vestmesterskaberne i mangekamp. Som det desværre også er tradition for når der er stævne på et stadion uden tribune, regnede det også en del. Sarah og Laura var med for at få stævneerfaring og et afbræk fra hvad vi ellers laver, så at Sarah fik en tredjeplads var ret flot. Benny fuldførte som eneste deltager i seniorklassen. Juni: Træningslejr i Hvidovre I starten af juni, op til de vestdanske mesterskaber, var der træningslejr i Hvidovre. Vi havde lejet deres stadion og havde fire træningspas lørdag og søndag samt tur til København og besøg i Tivoli. Sådan en lejr giver en masse sammenhold og forbedrer samtidigt teknikken og forståelsen for øvelsen. Der er stort set allerede aftalt at vi kommer tilbage næste år. Juni: Rock i Holstebro For 5. år i træk havde klubben en opgave med at bemande en bar ved årets store byfest. Igen blev det en dag med godt salg og lejlighed til at snakke med forh. AKH er, der møder op for at hjælpe og mødes med andre, der også kommer forbi i løbet af dagen. Pengene fra dagen går til flere aktiviteter for ungdomsgruppen og til støtte til ture. Juni: Sommerfest i klubben Efter de traditionsrige stafetter var der tid til grill og hygge blandt de rigtigt mange forældre, søskende og atleter der var mødt op. Juni: NVJ stævne i Holstebro

I år var der for første gang NVJ stævne på Holstebro stadion. Vi har tidligere år ikke synes at vi magtede opgaven, men i år skulle det være. Det blev til en god aften, selvom det på et tidspunkt regnede ret kraftigt. Det fik enkelte af de små til at tage hjem før tiden. Men nu har vi et tids-skema og en øvelsesoversigt, der kan fintunes og genanvendes til næste år. August: Regionsfinale i Sæby Fem atleter fra klubben var udtaget til at deltage med andre unge fra regionen. Det blev til en tredjeplads for Samuel med de 10-11 årige drenge og en fjerdeplads til pigerne i 12-13 års gruppen. Derudover blev det til en masse snak på kryds og tværs og nye venskaber. Og det er trods alt det vigtigste med sådan en tur. September: JDR-Byen Igen stillede AKH op for at forsvare Byens og egen ære i dysten mod kasernen. I første øvelse, 100 meter, stillede Mathias og Malthe op. De fire (!) andre soldater troede, at det var slut ved allerede ved 80 meter linjen, og stoppede altså op for tidligt. Da der kunne være tvivl om udfaldet om 2. og.3 pladsen blev det besluttet kun at lade nummer 1 og 2 tælle i konkurrence. I håndgranatkast tog JDR nummer 1 og 2, selvom Rune og Niels-Peter gjorde god figur. Den afsluttende 1.000 meter stafet blev løbet af Malthe Mathias, Benny og Mads i 2.11 Desværre løb soldaterne i 2.10 og for første gang i 6 år måtte vi give afkald på vandrepokalen.

Året var 2012 og dermed OL år, og i min jagt på at indfri, i første omgang, et EM krav og derefter et OL krav, måtte jeg efter en mindre skade (hælspore) bide i det sure æble, da jeg pressede min fod så meget at det udviklede sig til en næsten totaloverrivning af hulfodssenen. Dette satte en absolut stopper for mine to mål den sæson og sandsynligheden for overhovedet at vende tilbage igen var uvis. Det hele handlede om fra et medicinsk synspunkt af, om senen ville kunne hele til normal spændstighed. Derudover var der jo så spørgsmålet hvorom jeg nogensinde ville indfri det niveau som jeg som ungt talent havde vist. Vintertræningen startede for mig meget tidligt, men bestod denne gang ikke af hårde løbe intervaller, men derimod af lange rolige cykelintervaller samt styrketræning i maskine for at undgå den mindste belastning af foden. Efter en lang periode, men med gradvis stigende fodstyrke, begyndte jeg at kunne løbe med på intervaller sammen med gruppen en gang i mellem. Først halvanden måned inden DM Inde 2013 var jeg i stand til at trække i mine elskede pigsko igen. Det var en helt fantastisk følelse at få lov til at prøve de hurtige sko af, på trods af det kun kunne blive til nogle enkle stigningsløb ;) Træningen op mod DM blev slet ikke som optimalt med den korte periode med decideret sprinttræning. Dette skulle dog ikke afholde mig fra at prøve at genvinde mit danske mesterskab indendørs. Som sagt, så gjort. Til min egen overraskelse formåede jeg at løbe 2 løb på 60 m hæk på henholdsvis 7.93 og 7.94, som var utrolig tæt på den PR, som jeg satte sæsonen før. Dette var et utroligt løft på min selvtillid hvad angår løbet på banerne, da jeg slet ikke havde regnet med at skulle komme i nærheden af det der mindede om en PR så hurtigt efter en så voldsom skade. Efter DM fulgte en ordentlig omgang hård træning op mod udendørssæsonen. Foden skulle stadig skånes for unødvendigt pres, hvilket resulterede i en sæson med AAAAAALT for mange cykelintervaller! Formen blev bedre og bedre og eftersom indendørssæsonen var gået over al forventning begyndte et håb om en dansk rekord at bredde sig i mig. Målet for sæsonen sat sammen med Mikkel var i bund og grund bare at have en god sæson, hvor jeg fandt tilbage til det sjove ved at løbe hæk og få en masse gode oplevelser med hækkeløbet, samt en landsholdsplads og DM guld.

Resultatniveauet steg gradvist fra konkurrence til konkurrence og det ramte da også klimaks da jeg deltog ved EM for hold i Kaunas. Jeg var nu på mit ypperste af hvad jeg hidtil havde kunnet præstere og selvom vi fik et noget kikset skifte på 4x100 stafetten, dagen inden den imødesete hækkeløbs finale, var der ingen tvivl om fra hverken Mikkels eller min egen side af at jeg havde hurtige ben og at det bare drejede sig om at ramme dagen. Jeg havde arbejdet meget på visualisere mit løb og få et indre billede af banen på Kaunas stadion. Mentalt set kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst har været så tændt før et løb og haft så stor en tørst efter at ødelægge mine modstandere, for ikke at glemme rekorden ;) Mikkel sendte mig på banen med en kommentar lydende på at nu var det tid og nu skulle den være der. Jeg prøvede at beherske mig på vejen op til call room, inde i call room og på vejen ud til banen. Men da jeg havde haft mine prøveløb inden fløjten lød og jeg kunne mærke at tiden var inde, røg alt den energi ud i dette éne løb. Dette løb resulterede i en ny dansk senior rekord som kom til at lyde på 13.68 s. og altså en rekordforbedring af den gamle danske rekord på 14/100 af et sekund! Jeg var ovenud lykkelig og endda så fuld af begejstring at blomsterpigen fejlagtigt troede at det var mig, som havde vundet guldet på trods af at jeg kun tog sølvet. Det danske landshold jublede på mine vegne og det var en helt igennem fantastisk følelse endelig at gøre krav på den danske rekord og så med et dansk hold i ryggen til at bakke en op. Det var helt suverænt og jeg ville give alt for at genleve den dag igen! Udover at det siden hen har været en sæson præget af gode hækresultater, så vel som den 6. bedste tid nogensinde på 200 meter til DM, har det bestemt også åbnet nogle døre på visse fronter. Efterfølgende har jeg været så heldig at få en aftale i hus med Nike International, samt at det har åbnet nogle døre i forhold til en evt. manager i det efterfølgende år. Sidst men bestemt ikke mindst har det gjort at jeg er blevet indstillet på ny i Bruttogruppen, da nogle højt rangerede mennesker har ment at det nu ligner, at der er en stor chance for succes ved OL 2016. Når alt dette er sagt er det største ved denne sæson klart at sætte rekorden som repræsentant for Athletikklubben Holstebro. Det er helt igennem fantastisk med en sådan forløsning som den jeg oplevede ved EM for hold, når det er et mål man har haft i så mange år. Jeg er og har altid været meget stolt over at repræsentere klubben og er lykkelig over at dette blev året hvor jeg endelig kunne gøre krav på rekorden.

Tilbage i 2008 kom der en pige på 12 år ind på Dansk mester, ungdom, stadion for at starte til atletik. På det tidspunkt ude og inde i 12 og 13. var ungdomsgruppen noget mindre end nu, med Vestdansk mester, ude mindre end 10 unge. Senere kom der andre unge og inde, siden 11 til fra samme årgang, og ud af det etableredes der en ny stor gruppe unge, hvor der blevet træner mere målrettet og langt oftere. Udvikling i stangspring 2010: PR: 2.90 I 2010 forsøgte Ida sig med stangspring for første 2011: PR: 3.10 gang og det resulterede i bronze ved DMU. Derefter blev der 2012: PR: 3.20 2013: PR 3.43 sat struktur på hendes træning Andre personlige rekorder: først i Skive og nu i Aarhus. Det og hun startede i en gruppe betyder, at der er mange lange Længde 5.25 dage med køretur til Aarhus og Trespring 10.15 derefter lektier og aflevering til 100 m 13.38 2.g i gymnasiet. 200 m 26.69 Hvad er den største succes eller sejr? At jeg vandt DM for fjerde gang ved sidste DM Ungdom, selvom jeg inden stævnet ikke lå til det. En succes er også at jeg, på trods af en nedsat træningsmængde, har udviklet mig meget på det seneste. At jeg på trods af alt muligt er blevet dansk mester igen. Hvis du ikke skulle dyrke stangspring, hvilke discipliner skulle det så være? Indenfor atletikkens verden? Så skulle det enten være sprint eller spring, som stang nærmest også er en kombination af. Mere konkret kunne jeg tænke mig længdespring eller 200 meter løb. Måske også trespring, men det kan mine knæ nok ikke holde til. Der er mange flere spørgsmål og svar fra Ida i interviewet, der kan ses på vores hjemmeside, under klubbladet Depechen.

Vi søgte i vinter Tuborgfondet om midler til indkøb af et system til tidtagning under træning. Flere af de øvelser, som vi laver, indebærer brug af stopur, som man enten selv skal løbe med eller have en anden til at stå med. Det er ikke altid komfortabelt og det kan være unøjagtigt. Derfor søgte vi om godt 21.000 til et system fra Freelap, der indeholder 5 ure og 10 radiosendere, som vi var så heldige at få bevilget. I september var der en repræsentant fra Tuborgfondet nede for at få det demonstreret og for at overrække checken. Det lykkedes klubben ved fælles hjælp at få en indtjening på knap 2.000 kroner ved salg af Bonusbogen. Det kunne ikke være gjort uden stor indsats fra de unge og forældre, så stor ros og tak fra bestyrelsen.

Skal du holde en fest og er stuen lidt for trang?? Så har du som medlem mulighed for at leje atletikklubbens klubhus til en fest eller lignende. Pris pr døgn kr. 500,- Henvendelse skal ske til : Thomas Johansen thomasogeva@gmail.com

Den sidste weekend i august afholdt DM Ungdom på NRGI arena. Der var en lille håndfuld fra AKH, der havde kvalificeret sig så lørdag tog Malthe, Sarah og Mathias til Aarhus. Vi fandt et godt sted på langsiden i solen tæt på målstregen. Der var store forventninger til resultaterne da der havde været gode træningsresultater og en stigende formkurve. Sarah havde størst forhåbninger til længdespring og 100 m. Hendes sprint gik rigtigt godt og slog allerede i sin PR indledende med en tid på 13.22. Det var nok til en plads i finalen hvor det blev til 13.21 og en sjetteplads. Et fremragende resultat, og langt bedre end de oprindelige seedning. Så må vi se hvad det kan blive til næste år når Sarah er ældst i aldersgruppen. I længdespring skiftede vinden rundt så det blev svært at få tilløbet til at passe. Det blev ikke til den ventede plads i finalen, men hun fik værdifulde erfaringer. Mathias havde arbejdet på sin teknik på 100 meter, men den dag gik det ikke som forventet. Heller ikke i længde blev forventningerne indfriede. Både Mathias og Sarah fik i den efterfølgende uge rettet op på deres teknik og en uge senere, til et stævne i Löwenberg i Tyskland, fik de sprunget op til det forventede i længde. Mathias fik også teknikken til at fungere på 100 meter og fik i finalen en tid meget tæt på PR. Malthe har pga. gymnasiet haft svært at ved at kunne prioritere sin træning, så det blev bare til et enkelt heat på 100 meter, men med en ny PR i bagagen med hjem. Ida og hendes konkurrenter i stangspring trak det korte strå og kom til at springe i silende regn om søndagen. Stængerne blev selvfølgeligt svære at holde fast om, og det kom til at betyde en konkurrence på et resultatmæssigt lavere niveau, med missede starthøjder og forsigtigere spring, men hvor psyken, troen på sig selv og stædighed var afgørende. Det lykkedes for Ida at bevare roen og finde de gode spring frem, hvor det gjaldt, og hun kunne for fjerde gang i træk lade sig hylde som dansk mester - drivvåd og kold, men glad. Se billeder fra DM Ungdom, mere omtale og link til resultater i omtalen på vores hjemmeside.

Afslutningsfest for ungdom 17/11 2013 Ministævne, Skive 18/01 2014 Pallasspelen, Malmö 25-26/01 2014 VDMU inde, Aarhus 01-02/02 2014 Ministævne, Skive 08/02 2014 DM Mangekamp, Aarhus 08-09/02 2014 Vintersprint, Aarhus 12/02 2014 DM inde senior, Skive 22-23/02 2014 DM inde ungdom, Skive 01-02/03 2014 DM inde veteran, Hvidovre 09/03 2014 NB: Tjek hjemmesiden for opdaterede datoer. I sommer havde jeg den fornøjelse at være holdleder for det danske landshold ved Ungdoms VM i atletik. Ungdoms VM er verdensmesterskaber for atleter under 18 år. I år blev mesterskabet afholdt i den store ukrainske mineby Donetsk en by der mest er kendt som hjemsted for fodboldholdet Shaktar Donetsk og dennes 2,5 milliarder dyre fodboldstadion.

Dansk Atletik Forbund havde spurgt, om jeg ville være holdleder, hvilket jeg naturligvis takkede ja til. Jeg fik tjansen, da jeg har en vis erfaring fra tidligere mesterskaber. Det var således mit femte verdensmesterskab, hvoraf det var tredje gang, at jeg var af sted som holdleder. Det viste sig da også, at jeg fik brug for min erfaring ved mesterskabet. Allerede i forbindelse med planlægningen af mesterskabet var der visse udfordringer. Det er åbenbart nærmest umuligt at komme til Donetsk. Og de få fly der var, havde de store landes landshold såsom USA og Tyskland allerede booket. Nå men kunne vi så ikke bare flyve til hovedstaden Kiev og så tage en bus eller et tog derfra til Donetsk? Så langt kan der vel heller ikke være, når det hele er inde i samme land Tja Ukraine, som man nærmest aldrig hører noget om, er åbenbart arealmæssigt Europas næststørste land kun overgået af Rusland. Faktisk er det nærmest dobbelt så stort som Tyskland. Så tog eller bus var udelukket. Det endte med at Dansk Atletik Forbunds rejsebureau en måned før mesterskabet start kastede håndklædet i ringen. De opgav simpelthen at finde en billet til os. Heldigvis fandt vi ved hjælp af et andet rejsebureau en afgang til en formue pr. billet. Og så var der samtidig tale om rejser på langt over 24 timer med mellemlanding i München og Kiev samt overnatning i Kiev. Nå men når nu billetterne var bestilt og holdet udtaget, så ville det vel bare glide derudaf fra nu af? Nej så let gik det ikke. Rejsen gik fint indtil vi kom til Kiev. Bortset fra lidt problemer med at snakke med receptionisten i på hotellet (jeg er ikke så skrap til russisk), så lykkedes det til sidst at få overnattet i Kiev. Næste dag skulle vi så ud i lufthavnen og flyve videre til Donetsk. Desværre var vores fly gået i stykker. Og vi skulle åbenbart vente over 10 timer på et nyt fly! Det gav holdlederen sved på panden. Vi ville i forvejen ankomme sent til Donetsk i forhold til atletikkonkurrencerne. Så sent at vi efter planen kun havde få timer til at sørge for vores såkaldte akkreditering. Med 10 timers forsinkelse ville vi ikke kunne nå akkrediteringen, og derfor ikke få lov at starte efter reglerne. Ingen i lufthavnen kunne hjælpe os med info. Vi prøvede derfor at ringe til det internationale forbund, hvor vi via en russisk tolk fik forklaret situationen. De ville måske vente på os... I ventetiden i lufthavnen havde jeg en flok danske atleter, der hellere ville træne end at glo i en lufthavn. Så vi hoppede i en taxa ud til et lokalt stadion for at træne. Heldigvis kunne taxachaufføren vejen. For det russiske alfabet på gadeskiltene er umuligt at læse. Da vi alt for sent landede i Donetsk var der anderledes styr på det. Arrangørerne hentede os i lufthavnen, hvor vi blev med politieskorte til vores hotel. Og politibilen var naturligvis en Lada. Fremme ved akkrediteringscentret holdt de ekstraordinært åbent, hvor jeg som dansk holdleder ankom som det allersidste land. Vi fik ordnet papirarbejdet i sidste øjeblik, så de danske atleter kunne deltage ved VM de efterfølgende dage.

Selve konkurrencerne var en kæmpe oplevelse for både de danske atleter, trænere og for mig som holdleder. Der deltog ca. 2.000 atleter fra 160 forskellige lande. Også små afrikanske og caribiske lande, som man nærmest aldrig har hørt om. Og sikke et højt niveau de havde. Selvom der kun er tale om 16-17 årige atleter, så ville de bedste kunne slå de danske seniorer. 100 meter mænd blev eksempelvis vundet på 10,35 af en 17 årig kineser, 110 meter hæk blev vundet på 13,13 sek. af en ung gut fra Jamaica, hammerkast blev vundet af en bredskuldret kroatisk drenge med 80 meter og sådan kunne jeg blive ved. En kæmpe oplevelse at se al den verdensklasse atletik fra de kommende stjerner. Der er måske atletiknørder, der kender byen Donetsk for andet end fodbold. Stangspringslegenden Sergei Bubka er fra Donetsk. Bubka var da også til stede under hele mesterskabet, ligesom han undervejs blev hyldet for, at det nu var 28 år siden, at han kom over 6 meter første gang. Og han har været verdensrekordholder i 30 år. Uden for atletikstadion var der da også en statue af kejseren af stangspring bysbarnet Bubka. Rygtet siger, at Bubka, der også er vicepræsident i IAAF, er så stort et navn i hjembyen, at han beordrede borgmesteren til at byen skulle afholde mesterskabet. Når kejseren har talt, er der ikke andet for end at klappe hælene sammen og sige javel! Alt i alt var det spændende at være til atletik i et land, som man ellers aldrig ville have besøgt. Og bort set fra de besværlige rejseforhold var det et stort og velarrangeret mesterskab. Eneste minus ellers var, at arrangørerne ikke havde en eneste official, der talte engelsk kun russisk og ukrainsk. Så jeg blev som holdleder rigtig dygtig til store armbevægelser og tegnsprog til sidst. Når der næste gang er Ungdoms VM, afholdes det i den colombianske by Cali. Gad vide, om det ikke bliver endnu sværere at rejse dertil for den danske trup? Og for den holdleder der får planlægningsopgaven om 2 år?

På denne side vil vi fra gang til gang oprette nye Top -10 lister med lidt skæve øvelser. Denne udgaves Top-10 udfordring er stående længde minus ens højde Send dine resultater til redaktionen og vi vil oprette listen. Der udloves en præmie til den, som topper denne udgaves liste. Resultater skal være opnået inden 1. januar 2014. Forslag til andre øvelser modtages gerne.

Klubrekorder/top 10 Herrer senior Disciplin Resultat Navn Placering 100m 10,88 Andreas Martinsen 2 200m 21,11 Andreas Martinsen 1 (6. all-time Danmark) 400 m 48,91 Andreas Martinsen Klubrekord 110m hæk 13,68 Andreas Martinsen Dansk rekord Kvinder senior Disciplin Resultat Navn Placering 100m 13,21 Sarah Winther Jensen 6 200m 27,56 Sarah Winther Jensen 7 800m 2.43,78 Sarah Winther Jensen 8 400m hæk 78,36 Katrine Glassau Larsen 4 4*100m 53,11 Ida Hillebert Bay 5 Laura Thy Wadsbach Katrine Glassau Larsen Sarah Winther Jensen Længdespring 5,06 Sarah Winther Jensen 5 Trespring 9,91 Sarah Winther Jensen 6 Stangspring 3,43 Ida Hillebert Bay Klubrekord Stangspring 2,28 Julie Malene Thomsen 2 Hammerkast 22,61 Laura Thy Wadsbach 2

Årgangsrekorder/top 3 Piger <= 9 år Resultat Navn Placering Højdespring 0,95 m Katrine Mejls Ramsgaard Klubrekord Længdespring 3,10 m Katrine Mejls Ramsgaard 2 Kuglestød 5,02 m Katrine Mejls Ramsgaard Klubrekord Boldkast 19,25 Katrine Mejls Ramsgaard 3 40 m 7,2 Katrine Mejls Ramsgaard 3 400 m 1.29,6 Josephine Hald Eyde 3 Højdespring 0,90 Josephine Hald Eyde 3 Kuglestød 3,77 Joesphine Hald Eyde 3 Pige 10 år Resultat Navn Placering 60m hæk (68) 13,9 Annika Mejls Ramsgaard 2 Længdespring 3,40m Methea Klindt Sørensen 2 Kuglestød 5,34m Annika Mejls Ramsgaard 2 Kuglestød 4,82m Anna Langerhuus 3 Boldkast 25,15 Annika Mejls Ramsgaard 2 Piger 11 år Resultat Navn Placering Spyd 20,20 Line Bjørn Larsen Klubrekord Kugle 5,02 Thea Nyboe Vedel 3 Piger 12 år Resultat Navn Placering Diskoskast 16,95 Emilie Mejls Ramsgaard 2 Piger 13 år Resultat Navn Placering 4*80m 49,07 Sarah Hansen Klubrekord Xenia Nissen Line Bjørn Larsen Emilie Mejls Ramsgaard 4*80m 51,6 Sarah Hansen 3 Line Bjørn Larsen Emilie Mejls Ramsgaard Annika Mejls Ramsgaard 1000m 3.44,30 Sarah Hansen 3 60m hæk 12,91 Xenia Nissen 2 60m hæk 13,22 Sarah Hansen 3 Piger 14 år Resultat Navn Placering 100m 13,21 Sarah Winther Jensen Klubrekord 200m 27,56 Sarah Winther Jensen Klubrekord 300m 43,30 Sarah Winther Jensen Klubrekord Længdespring 5,06 Sarah Winther Jensen Klubrekord

Trespring 9,91 Sarah Winther Jensen 2 Stangspring 2,28 Julie Malene Thomsen Klubrekord Kuglestød 8,66 Sarah Winther Jensen 2 Spydkast* 20,97 Sarah Winther Jensen Klubrekord 7-kamp 3481 Sarah Winther Jensen 2 Piger 16 år Resultat Navn Placering 800m 2.48,37 Laura Thy Wadsbach 3 Kuglestød 8,18 Laura Thy Wadsbach Klubrekord Kuglestød 7,16 Katrine Glassau Larsen 2 Spydkast* 26,58 Laura Thy Wadsbach Klubrekord Hammerkast 30,72 Laura Thy Wadsbach Klubrekord (3 kg) Hammerkast 22,61 Laura Thy Wadsbach Klubrekord (4 kg) 7-kamp 2972 Laura Thy Wadsbach Klubrekord Piger 18 år Resultat Navn Placering 4*100m 53,11 Ida Hillebert Bay 2 Laura Thy Wadsbach Katrine Glassau Larsen Sarah Winther Jensen Stangspring 3,43m Ida Hillebert Bay Klubrekord Drenge <= 11 Resultat Navn Placering 60m 9,57 Samuel Sigala 3 Højdespring 1,15 Samuel Sigala 3 600 m 2.06,8 Samuel Sigala 3 Drenge 16 år Resultat Navn Placering 400m hæk 65,15 Magnus Grue Johansen 2

Gamle guldkorn Depechen udkom for første gang i 1972, dengang blev den kaldt Ih, hvor jeg glæde mig til at få et navn! og var illustreret med tusch-tegninger og håndskrevne overskrifter. Vi har fremstøvet en interessant artikel. Den omhandler klubbens første forespørgsel til kommunen om tartan-belægning på løbebanen. Hvem havde troet, at det ønske ville gå i opfyldelse kun 36 år senere?