Kan Danmark fordoble talentmassen med et trylleslag?

Transkript

1 Jesper von Seelen Oktober, 2009 Danmark går glip af medaljer: Kan Danmark fordoble talentmassen med et trylleslag? I en tid hvor trænere og ledere fra eliteidrætsklubberne og specialforbundene står i kø for at udråbe 2009 til året, hvor kulturminister Carina Christensen slog dansk eliteidræt ihjel og satte en stopper for store dele af talentudviklingen, kan det være fornuftigt at se lidt indad og spørge om de penge, der trods alt bruges på talentudvikling, også skaber stjerner nok? Min påstand i denne artikel er, at vi i Danmark kun talentudvikler på ca. halvdelen af talentmassen i de store idrætsgrene! I oktober måned fik Danmark en ny international stjerne i hvert fald på den stjernehimmel som verdens svømmefans kigger på. Rikke Møller Pedersen svømmede ved de danske mesterskaber på kortbane to løb (100m brystsvømning og 200m brystsvømning) på et teknisk niveau, vi sjældent har set i dansk svømning. Løbene var ikke alene en fryd for øjet men også hhv. det 3. og 4. hurtigste der nogensinde er svømmet i verden på de to distancer. Begge løbene resulterede i europæiske rekorder til den unge Fynbo. Som alle danskere, der har set tv eller læst formiddagspressen den sidste måneds tid, ved, har Danmark også har en anden svømmer med højt internationalt niveau nemlig Lotte Friis. På trods af at Lotte er mest kendt i den danske befolkning som den nye dansedronning, så kender idrætsverdenen Lotte som OL-medaljetager og verdensmester. Begge unge piger er altså en del af den absolutte verdenselite og tankerne ledes hurtigt tilbage til Mette Jacobsens storhedstid op igennem 90 erne. Ud over at tilhøre verdenseliten har Lotte Friis og Rikke Møller Pedersen en anden ting til fælles med Mette Jacobsen de har nemlig alle tre fødselsdag i årets første kvartal. Et faktum som kan virke totalt irrelevant, men kigger man lidt nærmere på det danske landshold i svømning, vil man opdage, at dette faktum er alt andet end irrelevant. Faktisk kan Rikkes, Lottes og Mettes fødselsdatoer være nøglen til at fordoble den danske talentmasse men mere om det senere. Size does matter Når talen falder på, om Danmark gør det godt nok, bruges argumentet vi er jo et meget lille land, med en lille talentmasse. Jeg har hørt argumentet ofte og selv brugt det endnu oftere. Når man kæmper mod lande med mange flere atleter, kan det føles som Davids kamp imod Goliat. Selvfølgelig kan vi med seriøs talentudvikling nå langt, og dansk idræt er fyldt med gode eksempler på systemer, der producerer mange medaljer med en lille talentmasse. Faktisk er vores evne til at skabe resultater på trods af en lille talentmasse noget af det, danske trænere ofte fremhæver som beviset på vores gode arbejde med talenterne underforstået: Tænk hvad vi kunne opnå med en større talentmasse. Jeg kan kun være enig - danske trænere er fremragende til at få det bedste ud af en lille talentmasse, og jeg kunne godt tænke mig at se den danske model udfoldet i systemer med flere atleter end det danske. Uafhængigt af hvor velfungerende vores talentudvikling bliver, så vil størrelsen af talentmassen dog altid være en særdeles afgørende faktor for danske eliteidræts succes. Ikke mindst i en tid hvor 1

2 talentudviklingen i mange større lande for alvor er ved at blive kvalificeret. Det er naivt at tro, at vi kan kompensere for en lille talentmasse ved blot at gøre os mere umage end de andre lande de gør sig nemlig også umage. Jeg argumenterer ikke for, at vi ikke skal gøre os umage, men blot at talentmassens størrelse har stor betydning. Tænk hvad der ville ske, hvis vi med vores seriøse talentudvikling havde dobbelt så mange talenter at arbejde med? Den relative alderseffekt Jeg havde fornøjelsen af at arbejde som årgangslandstræner for Danske Svømmeunion fra og havde som fast opgave at udpege de største talenter til diverse landsholdsaktiviteter. Et job jeg, ligesom alle andre i samme situation, gjorde mig meget umage med. Det var derfor med stor interesse, at jeg under et ophold på Loughborough Universitet i 2007, blev opmærksom på den såkaldte relative alderseffekt. Den opmærksomme læser har sikkert noteret sig, at jeg paradoksalt nok først blev opmærksom på den relative alderseffekt efter at jeg var stoppet som årgangslandstræner. Mit ærinde med denne artikel er, ud over at bidrage til debatten om, hvordan vi gør det bedst muligt for vores unge atleter, også at henlede mine tidligere trænekollegaers opmærksomhed på denne effekt. Udtrykket Den relative alderseffekt betyder, at i sportsgrene hvor konkurrencen er stor og fysisk styrke og udholdenhed har stor betydning, har børn med fødselsdag først på året væsentligt bedre chancer for at blive udtaget til klubbens bedste hold eller diverse regions- og landshold. Det lyder som noget vås hvorfor skulle børn der fødes i årets første kvartal som Rikke, Mette og Lotte være mere talentfulde end børn der fødes sidst på året? Lad mig slå fast: Det er de da heller ikke, men alligevel er det de børn der er født i januar til marts, som i høj grad udtages til de bedste hold. Årsagen er den meget simple, at børn født det samme år bliver sammenlignet, når der skal udtages atleter til diverse hold. Naturligvis er børn, der er født først på året, fysisk mere udviklede end børn født sidst på året. Denne fysiske fordel betyder, at det er de børn der er født først på året som udtages til talentudviklingsprogrammer, førsteholdet, årgangslandsholdet osv. Måske tænker man nu, at så stor kan forskellen ikke være, men tænk på hvor meget et syv-årigt barn udvikler sig på måneder! På et hold bestående af atleter født i 2002 kan der være 364 dages forskel på den ældste og den yngste en forskel der ikke tages højde for, når deres talent (som ofte blot vil sige hvor hurtigt de svømmer, løber, cykler) vurderes. En atlets fødselsdag har altså stor betydning for de træningstilbud atleten møder i starten af sin karriere og dette sætter en sneboldseffekt i gang. Ved at få flere træninger og mere opmærksomhed fra træneren bliver atleten der er født i årets første kvartal endnu bedre og får et endnu større forspring, som igen giver endnu flere tilbud og endnu mere opmærksomhed. osv. snebolden ruller. For virkelig at forstå hvor meget denne effekt har af betydning, skal man se på de tilbud de bedste danske talenter får. Hvis du f.eks. er en af landets bedste unge svømmere, vil du ofte få tilbudt mere træning end de lidt langsommere svømmere i din årgang, du vil få tilbuddet om at deltage på årgangslandsholdet og vigtigst af alt, så vil du få meget opmærksomhed fra din træner. På lang sigt betyder det, at de børn der er tidligt udviklede (født tidligt på året) modtager både flere og bedre træningstilbud, end børn født sidst på året. På lang sigt giver det naturligvis en ulige kamp mellem atleter med fødselsdag i februar og atleter med fødselsdag i september. Men på et tidspunkt bliver atleterne så gamle, at de 364 dages aldersforskel ikke længere gør nogen forskel. Ja - men på dette tidspunkt er der så stor forskel på den hjælp talenterne har fået, at talentet er blevet en meget bedre atlet. Effekten er selvforstærkende, da træneren jo på den måde bliver 2

3 bekræftet i, at han så det rigtige talent fra starten i stedet for at få øje på, at han måske blot har udviklet på den atlet der tilfældigvis har været ældre end de andre fra samme årgang. Denne relative alderseffekt er fundet i mange lande og i så forskellige idrætsgrene som fodbold, volley, atletik, svømning, baseball og ishockey. Effekten er særdeles veldokumenteret og det er et mysterium for mig, at det ikke fylder noget i planlægningen af diverse talentudviklingsaktiviteter i de danske klubber eller forbund. Er den relative alderseffekt en realitet i dansk idræt? Hurtigt melder spørgsmålet sig: Gør dette mønster sig gældende i Danmark. Og det korte svar er: Ja, det gør det. Ser man på de svømmere der har været udtaget til det såkaldte ungdoms-ol i 2005, 2007 og 2009, som er toppen af kransekagen mht. talentudvikling i dansk svømning, fordeler fødselsdagene sig således: Kvartal 1 Kvartal 2 Kvartal 3 Kvartal 4 Kvartal 5 Kvartal 6 Kvartal 7 Kvartal 8 Ældste årg. Ældste årg. Ældste årg. Ældste årg. Yngste årg. Yngste årg. Yngste årg. Yngste årg Der er ved hvert stævne to årgange der kan kvalificerer sig derfor de otte kvartaler. At kun seks svømmere fra den yngste årgang er kvalificeret, er helt som forventet. Disse børn er et helt år yngre, end de børn de konkurrerer med. Fordelingen af fødselsdagen i den ældste årgang er meget skæv. Så skæv at det ikke er nødvendigt at bruge statistik for at slå fast, at det ikke kan være tilfældigt, at kun fire ud af 26 svømmere er født efter den 1. juli. Tallene er gennemgået og kontrolleret for statistisk signifikans og det er dokumenteret, at det IKKE er tilfældigt, at fødselsdagene fordeler sig, som de gør 1. Det er altså stort set ikke muligt at blive en del af dansk svømmeunions talentudvikling, hvis man har fødselsdag efter 1. juli. Den relative alderseffekt gør sig altså i høj grad gældende i Danmark i hvert fald i svømning, men der er ingen grund til at tro, at det forholder sig anderledes i andre sportsgrene. Børn født sidst på året, kan blive lige så dygtige til at svømme som de børn der fødes tidligt på året, hvis de ellers får den samme hjælp undervejs. Det er derfor interessant at se om den relative alderseffekt også gør sig gældende på seniorniveau. Og det korte svar er ja, det gør det. Kigger man på udtagelserne til VM 2009, OL 2008, EM 2008, VM 2007 i svømning fordeler fødselsdagene sig således. Kvartal 1 Kvartal 2 Kvartal 3 Kvartal Ligesom i talentudviklingsgruppen er det også hos seniorerne en statistisk signifikant fordel at have fødselsdag først på året 2. Dvs. at hvis du er svømmer og født efter den 1. marts har du en markant mindre 1 P-værdi = 0, P-værdi = 0,

4 chance for at kvalificere dig til OL i svømning. Hvis du er født efter 1. juli ser det helt skidt ud. Effekten gør sig altså ikke alene gældende hos de unge svømmere, men slår også igennem på seniorniveau. Intet er så skidt At Dansk Svømning kun talentudvikler på den halvdel af deres unge medlemmer, der er født i årets første halvdel, er åbenlyst problematisk og behøver nok ikke nogen væsentlig uddybning. Intet er dog så skidt at det ikke er godt for noget. Det står nu klart at Dansk Svømning og sikkert dansk idræt generelt kun talentudvikler på ca. halvdelen af talentmassen og at resultatet også slår igennem på seniorniveau. Det må betyde, at det talentudviklingsarbejde der foregår, rent faktisk virker, for ellers ville atleter der ikke deltager i talentudviklingen have lige så stor chance for at komme med på seniorlandsholdet og det har de ikke. Hvis du er en del af forbundets talentudvikling, så er dine chancer for at komme til VM og OL som senior altså markant bedre. Dette er i sig selv rigtigt godt. Det betyder, at det betaler sig at have ansat talentudviklere i forbundet og i klubberne. Det betyder, at de ekstra timers træning talenterne får virker. Det betyder, at den ekstra fokus trænerne ligger på de landsholdskvalificerede atleter virker. Det betyder, at de internationale stævner talenterne deltager i virker. Det betyder, at de ekstra træningslejre virker. Det eneste problem er altså, at indsatsen kun rettes mod halvdelen af de unge danske atleter og at der er en stor del af den potentielle talentmasse, der aldrig kommer i betragtning som talenter, fordi de er født efter den 1. juli. Min analyse bør således give anledning til, at dansk idræt kigger indad på egen talentudvikling og hvordan talenterne identificeres. Men samtidigt ligger her også et kraftigt argument for at satse på talentudviklingen. For de penge der bruges på de unge sportsfolk skaber rent faktisk bedre seniorer kroners spørgsmålet Hvordan fordobler dansk idræt antallet af talenter? Der er flere mulige løsninger på problemet. F.eks. kan man udtage til diverse landshold uden at skele til fødselsattesten, men mere kigge på, hvor fysisk udviklet barnet er. Denne løsning virker fornuftig i teorien, men jeg vil selv nødigt være den træner, der skal lave den vurdering i praksis. Står man med to 100m løbere og kun én plads til ungdoms-ol, vil det være svært at overbevise den hurtigste løber om retfærdigheden i, at man valgte at tage den langsomme løber med, fordi han var 7 cm kortere og måske ikke færdig med at vokse endnu. En anden mulighed er at indføre kvoteringer, således at klubberne og forbundene sikrer sig, at der er lige mange børn fra årets fire kvartaler, der deltager i talentudviklingen. En tredje løsning kunne være, at når man tester atleterne, så ganger man med en faktor alt efter hvornår de har fødselsdag. En løber født i januar løber 100m på 12.0 sekunder, hvilket måske skal ganges med 1.08 for at sammenligne med en løber, der er 8 mdr. yngre. Man kan på den måde sammenligne et barn der er født i januar med et barn der er født i november. Denne løsning er dog grundlæggende problematisk, da det her bliver det aktuelle sportslige niveau (altså hvor hurtigt kan atleten løbe), der bliver afgørende for, om han får adgang til de eksklusive tilbud til talenterne. Diskussionen om hvad et talent er og hvordan det identificeres, vil jeg helst ikke rode mig ud i her, men blot konstatere, at når trænere vurderer om en atlet er et talent, indgår det aktuelle sportslige niveau ofte som en af de vigtigste faktorer. Ved f.eks. at indføre enten kvoteringer eller en faktor man kan gange på diverse testresultater, er der i det mindste taget højde for den fysiologiske del af den relative alderseffekt. 4

5 Ud over argumentet om bedre resultater og flere OL-medaljer til Danmark ligger der også en stor etisk diskussion omkring foreningernes forpligtelser overfor det enkelte barn. Det er yderst problematisk, at dansk svømning og sikkert store dele af dansk idræt afskærer nogle børn fra lige muligheder alene pga. datoen på deres fødselsattest. Min erfaring siger mig dog, at argumentet med bedre resultater til Danmark vækker større interesse og derfor har jeg ført dette argument her. Spørgsmålet der nu melder sig er selvfølgelig: Hvor mange atleter med Rikke Møller Pedersens eller Lotte Friis potentiale findes lige nu i de danske klubber, som aldrig kommer til OL alene pga. deres fødselsdato? Svaret får vi nok aldrig - med mindre der indføres nye og anderledes metoder til at udvælge de talenter, der får specielle tilbud om træning og opmærksomhed. Jesper von Seelen Ph.d.-studerende Tidligere elitetræner (om mit ph.d.-projekt) 5