KØRESPORTEN Dansk Køre Forbund Protektor HKH Prinsesse Benedikte 5 2005 November
Dansk Køre Forbund Protektor HKH Prinsesse Benedikte Køresporten udgives af Dansk Køre Forbund og udkommer medio februar, april, juni, august, november. Sidste frist for bidrag 15. januar, 15. marts, 15. maj, 15. juli og 15. oktober. Redaktion Ansvarshavende redaktør og annoncering Ole Jespersen, Bækkedal 16, 9210 Aalborg SØ, tlf. 9814 7880, fax 9814 7820, mobil 2099 7880, e-mail ole@ekvipage.dk Redaktionelt stof Torsten Lund Andersen, Elmevej 6, Langholt, 9310 Vodskov, tlf. 9825 7282, e-mail tla-teknik@aalborg.dk Meddelelser fra selskaber Lisbeth Hartmann, Brøndens Mark 5, Thorup, 9320 Hjallerup, tlf. 9885 7035, fax 9885 7034, e-mail lhartmann@pc.dk Trykning Arden Bogtrykkeri A/S, Gutenbergvej 1, 9510 Arden, tlf. 9856 1022, fax 9856 2220 Distribution Vibeke og Hans Tang, Volstrupvej 2, 8370 Hadsten, tlf. 8698 1439 DKF s tilknyttede selskaber Bornholms Køre Selskab, BKS Dansk Køre Selskab, DKS Fyens Køre-Selskab, FKS Himmerlands Køre- og Rideforening, HKR Midtjysk Køre Selskab, MKS Slesvigske Køre Selskab, SKS Thy Køre Selskab, ThKS Trekantens Køre Selskab, TKS Vendsyssel Køreforening, VK Vestjysk Køre Selskab, VKS Østjysk Køre Selskab, ØKS Hjemmeside: www.ekvipage.dk/dkf Pris 37,- kr. inkl. moms Oplag 1.500 stk. ISSN 1600-261X Køresporten 5 2005 Protektor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte DKF s ledelse Præsident: Ib Møller, Højgård, Assedrupvej 7, 8300 Odder, tlf. 8655 8744, fax 8655 9744, e-mail art@ib-moeller.dk Formand: Jens Svenningsen, Hegnedevej 3, Valore, 4140 Borup, tlf. 5682 2052, fax 5616 8341, e-mail jens@get2vet.dk Sekretær: Allan Bjerre, Hørager 1, 2690 Karlslunde, tlf. 4615 2161, e-mail allanbjerre@privat.dk Kasserer: Elsebeth Dehlholm, Strandelhjørnvej 16, 6500 Vojens, tlf. 7454 7060, fax 7454 7068, e-mail post@hedegaarden.dk Kulturhistorisk udvalg Ib Møller, Højgård, Assedrupvej 7, 8300 Odder, tlf. 8655 8744, fax 8655 9744, e-mail art@ib-moeller.dk Køreudvalg Jens Svenningsen, Hegnedevej 3, Valore, 4140 Borup, tlf. 5682 2052, fax 5616 8341, e-mail jens@get2vet.dk Pløjeudvalg Arne Hansen, Allerupvej 4, 6520 Toftlund, tlf. 7483 1685, e-mail: arne@hotmail.com Uddannelsesudvalg Inge Luise Ratzow, Skyttegården, Nr. Bjert, 6000 Kolding tlf. 7556 5151, e-mail skyttegaarden@skyttegaarden.dk Forside: Lis Laumann blev Dansk og Nordisk Mester i pløjning 2005. Foto Ole Jespersen. Enhver gengivelse af Køresportens artikler, illustrationer og annoncer er kun tilladt efter aftale med redaktøren. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i artikler eller afvise indlæg, ligesom redaktionen ikke påtager sig ansvar for artikler, fotos mv, der indsendes uopfordret. Køresporten forbeholder sig ret til at undlade at optage annoncer, der strider mod bladets eller DKF s interesser.
Glædelig jul og godt nytår 2005 har været et spændende og aktivt år for medlemmer og køreselskaber under Dansk Køre Forbund. Mange gode aktiviteter er det blevet til, hvor den største vel har været Nordisk Mesterskab i kørsel, som DKS arrangerede på Dorthealyst. Det var første gang, at NM i kørsel har været afholdt på dansk grund, men med DKS store erfaring blev det et særdeles velgennemført mesterskab, som høstede mange rosende ord. NM er omtalt i denne udgave af Køresporten sammen med DM og NM i pløjning, NM i brugskørsel og meget andet. 2005 går snart på hæld, og dette er sidste nummer af Køresporten i år. Derfor vil redaktionen benytte lejligheden til at ønske alle en glædelig jul og et godt nytår. Vi ønsker ikke en streng vinter med de ulemper, den medfører, men håber for medlemmerne, at der trods alt bliver lejlighed til nogle gode ture med hest eller pony og kane. Næste deadline er 15. januar, og vi vender tilbage med et nyt nummer af Køresporten medio februar. Indhold Nordisk Mesterskab i kørsel............ 4 Dansk og Nordisk Mesterskab i pløjning. 10 Nordisk Mesterskab i brugskørsel....... 15 Postvognen i Haderslev............... 16 Keglekørselsturnering på Sjælland...... 19 Kort nyt........................... 20 Min gode ven Peter er død............. 21 Hestevognsferie i Himmerland......... 22 Det begyndte med et telefonopkald...... 24 Henrik Køier Andersen flytter.......... 25 Herrevadskloster.................... 26 Tak fra Dau........................ 26 Vognauktion i Reading................ 27 Studietur til Tyskland................. 28 Fra formanden...................... 34 Nyt fra Dansk Køre Forbund........... 35 Køreselskaberne..................... 36 Køb-Salg-Bytte..................... 58 Redaktionen Kong Ludwig II på kanefart i nattemørke. R. Wenig ca. 1880. Nymphenburg, München. Køresporten 5 2005 3
Nordisk Mesterskab i kørsel Dansk Køre Selskab og Dorthealyst var i august arrangør og vært for det første mesterskab, der rakte ud over landets grænser - Nordisk Mesterskab i kørsel 2005. Af Jørgen Konge 62 ekvipager var der på resultatlisten, og de repræsenterede de fire nordiske lande: Norge, Sverige, Finland og Danmark. Forspændingen var 1-, 2- og 4-spand med både heste og ponyer. Flagene fra endnu flere lande end de nordiske vajede, for dommernes lande blev der også flaget for. To kæmpestore telte gav plads til alle hestene, og cafeteriaet var udvidet, så der var plads til alle kuskene, deres grooms og hjælpere. DKS hjælperne med Niels Giversen i spidsen var på plads, og alt blev lavet fra at rengøre toiletter til rigtig god mad i cafeteriet - gode rammer for et NM. Der blev også vist rigtigt meget god sport. I dressuren var de bedste resultater under 40 strafpoint, både i 1-spand hest og pony. Peter Koux brillerede ved at få det færreste antal strafpoint (sp) kun 36,80, men man var også ved at tabe både næse og mund over som den pony går. Cecilia Qvarnström fra Sverige var den anden kusk under 40, med 39,17 sp. Lars Dau, verdens 3. bedste 2- spand ponykusk, blev den 3. bedste i dressuren med 44 sp. Men det var ikke alene de kendte dressurkuske, der kørte godt. Hans Henrik Nielsen fra Amager, som vi vel bedst kender som en vild og god maratonkusk fik en 2. plads med kun 54,66 sp i dressuren efter Anders Hansen, hvad ikke kom som nogen overraskelse. Maraton Maratonruten er der ikke mange, der bekymrer sig om udover kuske, grooms og arrangører, for det er efterhånden bare en opvarmning til forhindringerne. Kun 13 gange blev der givet strafpoint på etaperne, og det højeste var 14 sp. Men forhindringerne skildte virkelig kuskene fra tømmeholderne. Selv om forhindringernes længde efterhånden er blevet nær de maksimale 250 m, er der ikke mange kuske, der er i forhindringerne over 60 sekun- Peter Koux vandt klassen for enspand pony og fik færrest strafpoint i dressur under hele stævnet. Fotos Niels Arp-Hansen. 4 Køresporten 5 2005
der. Verdens bedste maraton 1-spænder ponykusk Ann-Chris. Arvidsson vandt - selvfølgelig - maratonen i den klasse. Der var syv forhindringer, og det tog Ann-Christine lige godt 5 minutter at køre gennem de forhindringer, så det er ikke der, hun spilder sin tid med sin søn bag på. Peter Koux slog hende dog i en enkelt forhindring - nr. 4. Hans Henrik Nielsen 2-spand hest fra DKS, var nr. 1 i fem af forhindringerne og nr. 2 i de sidste to. Han var i forhindringerne i 5 min. og 44 sek. Lars Dau måtte se sig slået i maratonen af Rebecca Kristiansen fra Sverige med sølle 19 sekunder. Dansk Køre Selskabs hjælpere har bygget en flot og imponerende bro, som man både kan køre over og under på alle mulige og umulige måder. En ret stejl skrænt kunne være en genvej, og dagene før var der flere kuske, der sagde, at de ville køre den vej, men flere kompetente personer sagde, at det ikke kunne lade sig gøre, det ville gå galt. Enten hørte kuskene det ikke, eller også ville de gøre det umulige og gjorde det. En enkelt kusk var lidt på afveje og tilskuere, som sad uden for afspærringen, måtte flytte sig ret hurtigt. Men der var på intet tidspunkt fare på fære, og alle de andre, der brugte den umulige vej, gjorde det overbevisende og faktisk ret smukt. Jeg har ikke skrevet meget om 4-spandene. Der var tre til start, to ponyspand og ét hestespand, og derfor var der faktisk ikke NM i denne klasse. Frederik Rahm, Sverige vandt ponyklassen. Ole Buch Jensen kørte mod sig selv, for der var ikke andre. Ren opvisning, men han udtaler til Hestebladet, at han brugte stævnet som træning i det at blive bedømt af internationale dommere og i at køre gode forhindringer. Hvis han havde kørt i 2- spandsklassen, var han blevet nr. 10 ud af 17 mulige, og det er toppen af 2-spand kuske i Norden, vi her skriver om. Danmark har fået tildelt VM for ponyer i 2007, og formanden for DKS og stævnevært Marianne Seidenfaden sagde i sin tale ved festaftenen lørdag, at Nordisk Mesterskab var en slags generalprøve på VM. Forhindringskørsel Forhindringskørslen på en smuk og dejlig efterårsdag var en god og dejlig oplevelse. Der var den dramatik, der skulle til for, at det ikke blev kedelig. Et par stykker blev diskvalificeret og måtte udgå. Et internationalt stævne med dommere, som ikke kender kuskene, er et godt lærested, for her falder afgørelserne kontant og uden hensyntagen til noget som helst. Klokken på banen var ikke tydelig nok, og det gik ud over Malene Bloch. Der blev ringet for hende i den kombinerede forhindring, fordi det faldt nogle pinde ned. Desværre hørte kusken ikke klokken, og det var der heller ikke mange andre, der gjorde, så ringede dommeren igen, og det hørte kuske og opfattede det som en diskvalificering og forlod banen - og så er man ude - Malene burde have kørt op og spurgt dommeren, hvad der var galt. Det sker der aldrig noget ved, og så tror jeg, hun havde fået lov at starte igen på den forhindring, hvor det gik galt. Arnild Arp-Hansens Haflingerhoppe Alberte. Køresporten 5 2005 5 Fotos Ole Jespersen
6 Køresporten 5 2005
Køresporten 5 2005 7
Nordisk Mesterskab 2005 pâ Dorthealyst Final Results NR NAME CLT A CLT B CLT A+B CLT C CLT A+B+C CLT *** SINGLE HORSE 16 Cecilia Qvarnstrˆm SWE 1 39,17 1 69,25 3 108,42 1 0,00 1 108,42 1 1 Henrik H per DEN 2 46,46 5 68,48 1 114,94 2 0,00 1 114,94 2 3 Kim Andreasen DEN 3 44,80 3 74,53 9 119,33 3 0,00 1 119,33 3 18 Lotta PÂlsson SWE 4 41,98 2 78,79 11 120,77 4 0,00 1 120,77 4 9 Aja Mikkonen FIN 5 45,82 4 75,99 10 121,81 5 0,00 1 121,81 5 17 Thomas Sjˆberg SWE 6 52,10 6 70,96 7 123,06 6 0,00 1 123,06 6 15 Marie Kahrle SWE 7 53,89 7 69,51 4 123,40 7 6,00 13 129,40 7 7 Michaela Assendelft FIN 8 57,86 8 73,57 8 131,43 8 0,00 1 131,43 8 22 Kjell Johansson SWE 9 62,85 11 69,93 6 132,78 9 6,00 12 138,78 9 5 Ane Wieder DEN 10 67,84 13 68,61 2 136,45 10 6,00 14 142,45 10 13 Lisbeth Simensen NOR 11 73,73 16 69,66 5 143,39 11 3,00 8 146,39 11 10 Tove-M. Holmasto FIN 12 62,34 10 81,67 13 144,01 12 3,97 11 147,98 12 14 Aud R hne NOR 13 74,11 17 79,36 12 153,47 13 9,00 17 162,47 13 12 Linn St kken Nielsen NOR 14 61,57 9 92,96 14 154,53 14 13,72 18 168,25 14 4 Liselotte Watson DEN 15 66,18 12 96,41 15 162,59 15 6,94 16 169,53 15 20 Anneli Blomberg SWE 16 70,66 15 107,57 17 178,23 16 3,00 9 181,23 16 2 Lisbeth Jensen DEN 17 113,54 19 103,38 16 216,92 17 6,68 15 223,60 17 21 Glenn Hesslo SWE 74,89 18 EL 3,01 10 8 Sanna Tirkkonen FIN 69,38 14 EL EL *** SINGLE PONY 27 Peter Koux DEN 1 36,80 1 68,93 2 105,73 1 3,00 4 108,73 1 35 Ann-Chris. Arvidsson SWE 2 50,80 2 63,55 1 114,35 2 0,00 1 114,35 2 26 Arnild Arp-Hansen DEN 3 53,60 3 77,70 4 131,30 3 6,00 11 137,30 3 31 Jon Lund NOR 4 59,00 4 81,93 6 140,93 4 3,00 5 143,93 4 25 Helle Graves DEN 5 64,20 7 81,55 5 145,75 5 0,00 1 145,75 5 29 Paula Karhu FIN 6 62,20 6 90,73 11 152,93 7 0,00 1 152,93 6 30 Raisa Takkinen FIN 7 72,60 11 76,99 3 149,59 6 6,00 9 155,59 7 33 Helen Indreb NOR 8 65,20 8 88,18 10 153,38 8 3,00 7 156,38 8 32 Henriette Skjelbred NOR 9 69,80 10 87,05 9 156,85 10 3,00 6 159,85 9 36 Marie stman SWE 10 61,60 5 96,27 12 157,87 11 3,00 8 160,87 10 34 Karin Bondesson SWE 11 80,20 13 82,67 7 162,87 12 7,42 12 170,29 11 37 Madeline Dverstorp SWE 12 67,40 9 87,04 8 154,44 9 18,00 13 172,44 12 24 Didde N rregren DEN 13 79,00 12 97,78 13 176,78 13 6,00 10 182,78 13 *** PAIRS HORSES 53 Gˆran Peterson SWE 1 56,70 6 69,93 2 126,63 3 0,00 1 126,63 1 49 Hans-Henrik Nielsen DEN 2 54,66 2 68,98 1 123,64 1 3,00 3 126,64 2 38 Anders Hansen DEN 3 49,54 1 74,98 4 124,52 2 6,00 5 130,52 3 47 Peter Chr. Jespersen DEN 4 57,86 7 73,30 3 131,16 4 9,04 9 140,20 4 50 Kurt Klindt DEN 5 56,45 5 86,03 8 142,48 6 3,00 2 145,48 5 42 Poul-Erik Petersen DEN 6 56,32 4 81,39 6 137,71 5 10,03 11 147,74 6 55 Erik Broms SWE 7 64,00 11 78,66 5 142,66 7 9,00 7 151,66 7 54 Ulrika Wass SWE 8 56,19 3 87,13 9 143,32 8 9,00 8 152,32 8 45 Mads Dau DEN 9 62,46 10 83,05 7 145,51 9 10,93 13 156,44 9 46 Ole Nielsen DEN 10 82,82 16 98,69 10 181,51 11 5,86 4 187,37 10 52 Ben Simonsen FIN 11 62,34 9 133,54 14 195,88 14 6,10 6 201,98 11 39 Lars Heibing DEN 12 81,41 14 99,95 11 181,36 10 21,30 16 202,66 12 44 Stine Hansen DEN 13 79,23 13 106,29 12 185,52 12 19,84 15 205,36 13 41 Finn Qvist DEN 14 60,29 8 133,51 13 193,80 13 15,55 14 209,35 14 DATE: 28/08/05 With the co-operation from VAN DER WIEL HARNESS BELGIUM PAGE: 1 8 Køresporten 5 005
Nordisk Mesterskab 2005 pâ Dorthealyst Final Results NR NAME CLT A CLT B CLT A+B CLT C CLT A+B+C CLT 48 Henrik Hansen DEN 15 82,69 15 144,70 15 227,39 15 10,06 12 237,45 15 43 Peter Andersen DEN 101,89 17 EL 9,82 10 40 Bjarne T. Christensen DEN 76,54 12 EL 22,45 17 *** PAIRS PONIES 57 Lars Dau DEN 1 44,00 1 69,73 2 113,73 1 3,00 2 116,73 1 66 Rebecca Kristiansen SWE 2 57,44 2 66,11 1 123,55 2 3,00 3 126,55 2 64 Henrik Sloth DEN 3 58,24 3 72,97 4 131,21 3 3,00 6 134,21 3 62 Amanda Justesen DEN 4 62,56 4 76,70 5 139,26 4 6,85 8 146,11 4 59 Kurt Larsen DEN 5 67,20 6 72,51 3 139,71 5 9,88 9 149,59 5 65 Katja Lamborg DEN 6 65,76 5 91,92 8 157,68 7 1,21 1 158,89 6 58 Malene Bloch DEN 7 75,84 7 81,19 6 157,03 6 6,00 7 163,03 7 60 Jens H gh DEN 8 80,96 9 89,77 7 170,73 8 3,00 4 173,73 8 63 Anette Holst DEN 9 76,16 8 98,99 10 175,15 9 3,00 5 178,15 9 61 Steen Rasmussen DEN 10 89,60 10 94,89 9 184,49 10 20,44 10 204,93 10 *** FOUR HORSES 67 Ole Buch Jensen DEN 1 60,03 1 110,90 1 170,93 1 0,00 1 170,93 1 *** FOUR PONIES 69 Fredrik Rahm SWE 1 68,16 2 90,34 1 158,50 1 0,00 1 158,50 1 68 Cathrina Eneroth SWE 65,76 1 EL 8,27 2 Driving Program Copyright by Philippe LiÈnart (Belgium) - philippe@lienart.com NON OFFICIAL RESULTS 17:11 Please advise for possible errors DATE: 28/08/05 With the co-operation from VAN DER WIEL HARNESS BELGIUM PAGE: 2 Køresporten 5 005 9
Dansk og Nordisk Mesterskab i pløjning Af Ole Jespersen Lørdag den 22. oktober 2005 var Midtjysk Køre Selskab vært ved Dansk og Nordisk Mesterskab i pløjning med heste. Mesterskabet blev afholdt på Lægård Landbrugsskole i Holstebro. Foruden Danmark deltog Sverige og Norge i det nordiske mesterskab. Favoritter til guldmedaljen for både det danske og nordiske mesterskab var Niels Schelde Petersen fra Trekantens Køre Selskab og Lis Laumann fra det arrangerende Midtjysk Køre Selskab. De har ved flere stævner ligget utroligt tæt placeret, så dagsformen ville sikkert blive afgørende. Lørdagens to konkurrencer begyndte med stubjordspløjning tæt ved landbrugsskolen, og der blev vist virkelig fin pløjning på de fleste agre. Men der var ingen tvivl om, at Niels Schelde og Lis Laumann ville blive godt placeret. Det var tydeligt, at deres arbejde var i særklasse, og publikum holdt da også et vågent øje med de to. Kort efter frokost forelå resultaterne fra stubjordspløjningen, og resultatet blev: 1. Lis Laumann, 99,10 point 2. Niels Schelde Petersen, 98,20 3. Birger Hansen, DKS, 93,30. Der var altså lagt op til virkelig tæt løb mellem favoritterne, men eftermiddagens grønjordspløjning kunne ændre alt. Kartoffeloptagning og forhindringskørsel Lægård Landbrugsskole havde udlånt et stykke jord til Familieudvalget i Ringkøbing Amt, som under DM og NM viste, hvordan man dyrkede kartofler, da farfar var dreng. Først var stykket blevet pløjet med heste, og den 16. maj blev kartoflerne lagt med heste for læggeren. I løbet af sommeren er de blevet holdt rene med heste for maskinerne, og én gang er de blevet hakket med håndkraft. Kartoflerne er ikke blevet kunstgødet eller sprøjtet, og lørdag under pløje- Lis Laumann fra Midtjysk Køre Selskab blev ny dansk og nordisk mester i pløjning. Foto Ole Jespersen 10 Køresporten 5 2005
mesterskabet viste Familieudvalget, hvordan man tager kartofler op med kartoffeloptageren Roulet. Publikum kunne få nyopgravede kartofler med hjem til aftensmaden, og det var der mange, der benyttede sig af. I frokostpausen under DM og NM var der opvisning med medlemmer fra Midtjysk Køre Selskab. Der blev vist forhindringskørsel med to 1-spand kørt af Helle Graves og John Sørensen, et fjordhestefirspand kørt af Jens Høgh og et 4-spand hest kørt af Niels Chr. Simonsen. Grønjordspløjning Over middag var det tid for den sidste konkurrence i mesterskabet, grønjordspløjning. Agrene var afsat på en græsmark tæt ved landbrugsskolen, og pløjerne var noget spændte på jordbunden. Men grønjordspløjningen forløb fint, og der blev lavet rigtig flot arbejde rundt om på de fleste agre. Som omtalt var der lagt op til tæt løb mellem Lis Laumann og Niels Schelde, og mange tilskuere fulgte med i opfuring og flækning hos de to pløjere. På begge agre var det smukt arbejde, og opfuringen var som trukket efter en snor. Både Niels og Lis var tilfredse og mente ikke, at de kunne gøre det bedre på nogen måde. Efter dommernes bedømmelse af de to første karakterer blev der givet tegn til, at den egentlige pløjning kunne begynde. Det passede pløjerne fint, for de ville gerne i gang med arbejdet. Der er lang ventetid for pløjerne, mens dommerne bedømmer opfuring og flækning. To timer havde deltagerne til at gennemføre grønjordspløjningen. Det viste sig ret hurtigt, at Lis og Niels nok også her ville ligge i spidsen af feltet, men også Jan Guldborg og Kurt Hansen fra Dansk Køre Selskab og Carl Erik Jonasen fra Thy Køre Selskab lavede toppræstationer og blev flittigt drøftet blandt publikum. For en enkelt deltager i NM ville det ikke rigtigt fungere. Han havde problemer med hestene, der ikke ville gå roligt frem foran ploven. Sidst på eftermiddagen forelå resultaterne for grønjordspløjningen, og der blev ikke ændret meget i toppen af placeringsrækkefølgen. Resultatet blev følgende: 1. Lis Laumann 101,40 point 2. Niels Schelde Petersen, 100,20 3. Jan Guldborg, 92.30 Sammenlagt betød det så, at Lis Laumann havde vundet danmarksmesterskabet med 200,50 point skarpt forfulgt af Niels Schelde Petersen på andenpladsen med 198,40 point. På en samlet tredjeplads kom Jan Guldborg med 183,20 point. I det nordiske mesterskab var det igen Lis og Niels på første- og andenpladsen, mens tredjepladsen blev besat af svenske Mats Norell med 182,40 point. Det er nu anden gang i træk, at Lis Laumann vinder det danske og nordiske mesterskab i pløjning med heste. Redaktionen sender et stort tillykke. Lis Laumann har allerede sikret sig, at næste generation er på vej. Tina Laumann Søndergaard var sammen med sin mor de eneste piger blandt de i alt 31 pløjere ved danmarksmesterskabet på Lægård Landbrugsskole. Niels Schelde Petersen fik sølvmedalje ved DM og NM i pløjning. Foto Ole Jespersen Køresporten 5 2005 11
12 Køresporten 5 2005
Fotos Ole Jespersen Køresporten 5 005 13
Samlet point Samlet DM MKS 99,10 101,40 200,50 1 Niels Schelde Petersen TKS 98,20 100,20 198,40 2 8 Jan Gulborg DKS 90,90 92,30 183,20 3 10 Kurt Hansen DKS 88,80 91,40 180,20 4 25 Carl-E. Jonasen ThKS 90,00 89,30 179,30 6 Placering Lis Laumann 27 Point Grøn Point Stub 15 Placering Pløjerens navn Selskab Deltager nr. dm i Pløjning 2005 4 Kjeld Anholm DKS 89,10 87,00 176,10 8 12 Søren Rasmussen FKS 88,40 87,00 175,40 9 11 Jan Hansen DKS 92,80 86,90 179,70 5 17 Erling Larsen MKS 92,40 86,70 179,10 7 7 Leif Andersen DKS 86,60 86,60 173,20 13 19 6 Barne Wisler DKS 83,00 85,50 168,50 20 Henry Nissen SKS 90,00 83,70 173,70 11 21 Peter Sandahl SKS 89,90 83,70 173,60 12 13 Ejner Hansen FKS 85,80 83,60 169,40 18 28 Niels Jørgen Ramsdal ØKS 86,70 83,50 170,20 17 1 Bent Nielsen BKS 87,70 82,50 170,20 16 26 Georg Hansen ThKS 88,50 82,10 170,60 15 19 Hans Peter Hejn SKS 89,40 81,70 171,10 14 3 Johnny Jensen BKS 86,00 81,50 167,50 20 9 Birger Hansen DKS 93,30 80,40 173,70 10 16 Niels Hansen MKS 86,50 79,90 166,40 21 14 Niels Peder Hansen FKS 84,10 75,80 159,90 22 5 Jørgen Andersen DKS 77,10 75,10 152,20 24 22 Bent Nielsen SKS 85,30 74,50 159,80 23 23 Tage Petersen SKS 75,90 72,00 147,90 26 2 Bent Hansen BKS 78,50 70,10 148,60 25 18 Tina Laumann Søndergaard MKS 85,80 12,60 98,40 Udgået 14 Samlet point Samlet NM MKS 99,10 101,40 200,50 1 27 Niels Schelde Petersen TKS 98,20 100,20 198,40 2 31 Mats Norell Sverige 93,50 88,90 182,40 3 32 Tobias Sandahl Sverige 84,70 83,80 168,50 4 30 Kjell Roar Hansen Norge 85,10 78,40 163,50 5 29 Arild Tohn Norge 80,00 73,50 153,50 6 Køresporten 5 005 Placering Lis Laumann Point Grøn Point Stub 15 Placering Pløjerens navn Selskab Deltager nr. nm i Pløjning 2005
Nordisk mesterskab i brugskørsel og brugsridning 27.-28. august var Norge vært ved Nordisk Mesterskab i brugskørsel og brugsridning. Mesterskabet blev afholdt i Arendal. Af Ole Wistrup I fint vejr rejste vi jyder til Norge for at deltage i nordisk mesterskab i brugskørsel og brugsridning. Fynboerne kom dagen efter. Efter udtagelser sidst i april på den fine bane hos Grethe og Jens Dahl i Gudbjerg stod det klart, hvem der havde placeret sig til at deltage i NM. De danske kuske placerede sig på udmærket måde i det svære selskab med blandt andet svenskere, som er de sande mestre i brugskørsel. Overraskende var det, at Karin Nielsen på afrejsedagen fra Norge meldte sig som deltager i mesterskabet i brugsridning. Stort set anvendes brugskørselsbanen med justeringer og et spring. På trods af misforstået regel i en figur klarede Karin sig pointmæssigt blandt de bedste, skønt hun måtte låne sig til både sadel og hjelm. Tak til jer alle for deltagelsen og tak til nordmændene for stævnet. Kirsten Donslund lader op til brugskørsel. Fotos: Bjarke Nielsen Resultater NM brugskørsel for Pony I 1. Jørgen Strøm, 67 strafpoint 2. Anita Eckebring, 87 sp. 3. Odd Arne Solli, 163 sp. 4. Anker Kristensen, DK, 266 sp. 5. Karin K. Nielsen, 336 sp. Resultater NM brugskørsel for hest 1. Anita Eckebring, 56 strafpoint 2. Per-Inge Andersson, 68 sp. 3. Gunnar Hansen, 120 sp. 4. Kirsten Skjøde Donslund, DK, 169 sp. 5. Håkon Gulbrandsen, 191 sp. 6. Jens Dahl Rasmussen, DK, 215 sp. Karin vender på en snæver plads i brugsridning. Køresporten 5 2005 15
Postvognen i Haderslev Af Knud Isaksen Slesvigske Vognsamling, Haderslev Postvognen i Slesvigske Vognsamling. Foto: Haderslev Museum I Slesvigske Vognsamling, Simmerstedvej 1, Haderslev står en postvogn, hestetrukken naturligvis og udstyret til både enspænder og tospand. Vognens ejer var Johannes Wilhelm Boisen, født i Haderslev 31. december 1865, gift med Marie Sophie født Høgh, født 1. september 1863 i Lunding. Ægteparret stiftede hjem i Lunding, hvor de fik otte børn. Familien flyttede fra Lunding til gården Engelsbjerg på Forretgårdvej i Moltrup i 1896. Sideløbende med landbruget drev Johannes Boisen vognmandsforretning. Han kørte blandt andet natvogn i Haderslev, hvilket vil sige, at han fjernede lokumsspandene for indhold. Dette indhold blev så kørt hjem på en af gårdens marker og hældt ud på et højt punkt, hvorved det fordelte sig selv. Dette hjalp børnene med, hvorfor de som regel faldt i søvn i skolen næste dag, men lærer Schytt, der var en meget forstående mand, sagde ofte til de andre elever, når de rakte hånden op og sagde: Nu sover Peter og Christian altså. Lad dem bare, for de har jo arbejdet hele natten. På gården dyrkede familien udover traditionelle afgrøder også grøntsager, som blev solgt på torvet i Haderslev. Boisen var mere vognmand end landmand, og havde et stort ønske om at komme til at køre for Post og Telegrafvæsenet. Derfor købte han i 1913 Ribe Landvej 60. Dette ville fremme muligheden for at få mere arbejde i byen og specielt indenfor postvæsenet. I 1916 fik han arbejde ved etaten (medens den var tysk). Postvognen blev bestilt af Boisen og leveret samme år af J.C. Haugaards Vognfabrik. Engelsbjerg blev solgt i 1917, og Boisen kunne nu koncentrere sig om vognmandsforretningen. Til Ribe Landevej 60 var der jord nok til, at der kunne holdes i hvert fald fire heste, en ko eller to, nogle grise og høns. I 1920, efter genforeningen, tegnede Boisen kontrakt med det danske postvæsen, hvori det blandt andet hedder: Kontrahenten er forpligtet til at besørge befordringen med en dygtig og kraftfuld hest, der skal være forsynet med smukt og stærkt seletøj. Postillonen skal være en dygtig kusk og skal på kontrahentens regning forsynes med befalet postmundering og skilt. Margrethe Bosack husker fire af de store heste på ejendommen, nemlig Jens, Fritz, Hans og Max, den sidste var den mørkeste, og denne sad Grethe ofte på, når de skulle i marken for at harve eller så. Grethe husker specielt, at de blev kørt til skole i postvognen, det vakte naturligvis en smule misundelse hos kammeraterne. Boisen var kusk, og der var altid et postbud med i vognen, til at fordele pakkerne. De sidste mange år koncentrerede Boisen sig om arbejdet for postvæsenet. Omkring 1934 etablerede han sig desuden med en Shell Station ud for ejendommen på Ribe Landevej, og denne fungerede i knap 10 år. I næsten alle årene var det postkontrahenten selv, der i frakke rød på bukken sad, citat: Søn- 16 Køresporten 5 2005
derjyden 27. december 1946. De sidste år lejede Boisen kusk og hest til at køre vognen. Den sidste og meget trofaste kusk var Karl Eriksen fra Ny Allegade. Oprindelig var det meningen, at vognen skulle have været inddraget i slutningen af 30 rne, men så kom besættelsen, med benzinrationering, hvorfor kontrakten blev forlænget. Da Johannes Bojsen døde i december 1945 gik vognen i arv til sønnen, overpostbud Peter Bojsen. Officielt ophørte kontrakten 13. september 1946, men der blev indgået en stiltiende aftale om, at den skulle sættes ind for sidste gang under juletravlheden. Hermed sluttede en æra, idet Haderslev var det sidste sted i landet hvor pakkeposten blev omdelt med hestevogn. Efterfølgende var det på tale, at vognen skulle til Den gamle By i Aarhus. Heldigvis havde Inspektør Neumann fra Haderslev Museum også et godt øje til postvognen. I 1947 skiftede vognen ejer, idet Peter Bojsen, for 200 kr. solgte den til Haderslev Museum, hvorefter den som de fleste andre vogne har haft mange forskellige adresser, blandt andet Ridehuset ved havnen. Medens den stod her, havde den en kortvarig karriere som skuespiller, den var nemlig udlånt til DR, i forbindelse med optagelsen af Bryggeren. Nu har den forhåbentlig fået permanent adresse på Schaumanns Klædefabrik, Simmerstedvej 1, hvor den kan ses sammen med de ca. 80 andre udstillede vogne. Flere mindre postvogne Chr. X' navnetræk på siden af vognen. Foto Haderslev Museum Ud over den høje postvogn ejede Boisen 3-4 mindre postvogne, der ifølge Grethe Bosack blev brugt til at bringe post ud til de mindre posthuse på landet omkring Haderslev. Det har muligvis været en af disse, der blev brugt til at transportere de to sønner til grænsen i forbindelse med flugten til Danmark, som berettes om senere. Den høje postvogn ville nok vække rigelig opmærksomhed, da den normalt ikke kørte udenfor byen. To af sønnerne, Hans og Johannes, faldt mens de forrettede tysk krigstjeneste i Frankrig. Peter gjorde tjeneste ved marinen, hvor han sejlede med Stamm Linienschiff Kronprinz. Den sidste opgave var at sejle til den engelske flådestation Scapa Flow med det formål at sænke flåden, et led i fredsslutningsgsaftalen. Peter overlevede tjenesten. Tvillingebroderen Christian gjorde også tysk tjeneste, men var så led og ked af det, at faderen kørte ham over grænsen. Den yngste søn Marius, ville forældrene ikke miste, derfor fik de i al stilhed arrangeret Marius flugt over grænsen ved Sjølund, inden han blev indkaldt. Flugten krævede en del forarbejde. Man skulle sikre sig, at vagterne på flugttidspunktet var mere danske end tyske af sindelag, desuden skulle flugten ske umiddelbart efter et vagtskifte om natten. Marius blev anbragt inde bag pakkerne i postvognen. Et stykke før grænsen gemte Marius sig under vognen på et bræt. Ved ankomsten til grænsen blev han indlogeret på et værelse, og lige efter vagtskifte stak han over grænsen. På forhånd var der lavet en aftale om, at en bestemt mand skulle melde tilbage, når det hele forhåbentlig var veloverstået. Faderen, Johs. Boisen havde forinden aftalt med en landmand i Sjølund, at Marius kunne tjene der, indtil krigen var overstået. Marius blev på stedet indtil genforeningen i 1920. Køresporten 5 2005 17
Ovenstående er blandt andet skrevet på baggrund af samtaler med Margrethe Bojsen, Ribe Landevej 60, og Nancy Larsen, Thrigesvej 72, begge børnebørn af Johannes Bojsen. Fakta om postvognen Bestilt af vognmand Johannes Bojsen, Ribe Landevej 60, Haderslev Bygget af vognfabrikant J.C. Haugaard, Gåskærgade 24 26, Haderslev Firehjulet vogn med lukket pakkerum med Chr. X navnetræk på siden Kørt fra 1916 i Haderslev for det tyske postvæsen Kørt i Haderslev fra 1920 til starten af trediverne og igen under krigen Postvognens sidste tur under juletravlheden 1946 Haderslev Museum købte den i 1947 for 200,- kr. af Johs. Bojsens søn, Peter Bojsen Har været udlånt til indspilningen af DR s serie Bryggeren Udstillet og placeret i Ridehuset fra 1978 til 2002 Nuværende placering: Slesvigske Vognsamling, Simmerstedvej 1, Haderslev. HESTEFORSIKRING - LAVESTE PRÆMIER I KONGERIGET DANMARK S HESTEFORSIKRING G/S Valkendorfsgade 30. 1151 København K Telefon 33 15 39 70. Telefax 33 15 34 70 18 Køresporten 5 2005
Keglekørselsturnering på Sjælland blev en succes Af Per Dani Larsen Slangerup og Omegns Køreforening De sjællandske køreforeninger og Henrik Køier Andersen planlagde sidste vinter en keglekørselsturnering, som skulle omfatte fem stævner i 2005. Formålet var at få mindre øvede og øvede kuske i gang med en ny konkurrenceform. Dette formål må siges at være fuldt opnået, idet 40 ekvipager tilmeldte sig konkurrencen. Stævnerne var med to klasser, én for mindre øvede kuske og én for øvede kuske. For at vinde den samlede turnering skulle kusken have deltaget i tre af stævnerne. Stævnerne blev afholdt i maj i Fakse, juni i Bromme, juli i Andelslandsbyen Nyvang, juli i Ullerup og i august med finale på Gjorslev Gods, hvor 43 ekvipager deltog. Sponsorer havde udsat meget flotte præmier. Da denne Danmarks første keglekørselsturnering blev en stor succes, er det sikkert, at der afholdes keglekørselsturnering på Sjælland i 2006. Af Henrik Køier Andersen Jeg vil gerne takke for den store tilslutning og interesse for dette års keglekørselsturnering. Samtidig vil jeg også gerne takke sponsorerne for de flotte præmier, som blev fordelt således: Uøvede 1. Erik Nielsen, Træningssulky sponseret af Entreprenørfirmaet Barslund A/S 2. Helle Kornerup, Vognlygter sponseret af Heibings Stilladser 3. Bøje Andersen, Dækkener sponseret af Klindts Rideudstyr Øvede 1. Thomas Petersen, Saletsele sponseret af Møldrup Rideudstyr 2. Liselotte Watson, Kegler sponseret af Klindts Rideudstyr 3. Pia Petersen, Baglygte sponseret af Heibings Stilladser. Erik Nielsen blev vinder af træningssulky. Thomas Petersen vandt saletsele. Fotos Per Dani Larsen Fotos Flemming Andersen. Specialforretning for Ride- og Køresport NIELS CHR. SIMONSEN. HERREDSVEJEN 18. 8832 SKALS. 8669 4517 Mit speciale: Omstopning og reparation af alle slags sadler. Førsteklasses håndsyede køreseler til såvel ponyer som heste. RING OG FÅ ET INTRODUKTIONSTILBUD! Køresporten 5 2005 19
Kort nyt Lastbiler med soveplads og køkken Lastbiler over fire tons vil i fremtiden helt lovligt kunne indrettes med sovepladser, lys og køkken, uden der skal betales afgift af bilen. Eneste betingelse bliver, at lastbilen fortsat er indrettet til godstransport af heste eller motorcykler. Jeg har presset på i et stykke tid for at få embedsmændene i skatteministeriet til at lempe reglerne. For lang tid siden fik jeg ministerens opbakning, men det er først nu, at man i forbindelse med en større ændring af loven, får de nye og lempeligere regler skrevet ind, fortæller den konservative skatteordfører Charlotte Dyremose, der selv er hesteejer og kender til problemerne med den restriktive danske afgiftslovgivning for landets hesteejere. Mange har følt sig pressede til at foretage krumspring for at omgå den urimelige afgiftslovgivning. Nu kan man lette samvittigheden og uden risiko for straf og bøde overnatte i transportvognen. Det synes jeg er en ganske rimelig ordning, siger Charlotte Dyremose. Ingen har indtil nu haft råd til at indrette sig med beboelse og hest i lastbiler, da registreringsafgiften for sådan et køretøj er lige så høj som for almindelige personbiler. De nye regler giver mulighed for et kvalitetsløft i transportvognene til gavn for mange garvede stævneryttere, der ønsker at kombinere hestetransport og stævnebeboelse i en lastbil. Man vil jo gerne gøre det behageligt for både hesten og en selv. Nu bliver der mulighed for mere komfort til både hest og rytter. Det er jeg glad for, siger Charlotte Dyremose. Kilde: Charlotte Frost Andersen, Hesteinfo OL i Herning? Alle tre byer havde udarbejdet nogle meget flotte og velgennemtænkte ansøgninger til DIF, og der er ingen tvivl om, at såvel Esbjerg, Odense som Herning med bravour ville kunne gennemføre opgaven med at stå som værter for så stort et arrangement. Det er fantastisk at se så stor en opbakning og initiativrigdom, der findes i de tre byer. Men Hernings ansøgning blev vurderet til at være et mulehår foran de øvrige, siger DIF s formand Kai Holm. DIF vil nu i samarbejde med Herning Kommune udarbejde det endelige bud, som skal præsenteres på De Europæiske Olympiske Komiteers (EOC) generalforsamling i Dublin den 2. december 2005. En evalueringskomité under EOC vil herefter i løbet af 2006 besøge kandidatbyerne og udarbejde en evalueringsrapport. Den endelige beslutning om, hvilken europæisk by, der skal huse ungdoms-ol i 2011, træffes på EOC s generalforsamling i december 2006 af de 48 europæiske olympiske komiteer. Det vides endnu ikke, hvor mange europæiske byer, Herning vil være oppe imod i bestræbelserne på at arrangere det store arrangement, hvor omkring 3.000 14-18 årige eliteudøvere skal konkurrere inden for ni idrætsgrene: Atletik, svømning, judo, håndbold, basketball, volleyball, tennis, landevejscykling og gymnastik. Leder af Danmarks Vej- og Bromuseum Bestyrelsen for Danmarks Vej- og Bromuseum har udpeget Helle Schummel som museumsleder for Danmarks Vej- og Bromuseum pr. 1. oktober 2005. Helle Schummel er uddannet cand. mag i historie og europæisk etnologi, og hun har siden 1994 været ansat som museumsleder for Østsjællands Museum. Danmarks Idræts-Forbunds bestyrelse har besluttet at gøre Herning til Danmarks bud på at blive værtsby for det europæiske ungdoms-ol i 2011. Herning blev valgt i skarp konkurrence med Odense og Esbjerg, som DIF s bestyrelse også fandt meget velkvalificerede til at løfte opgaven. 20 Køresporten 5 2005
Min gode ven Peter er død Peter Dam Larsen døde den 10. august efter næsten 74 år, hvor han dagligt var i kontakt med mange mennesker. Peter var købmandssøn fra Rekkende syd for Præstø. Efter en betydningsfuld tid i Livgarden kom Peter tilbage til købmandsgården i Rekkende, hvor man også handlede med foderstoffer og olie. Peter overtog senere købmandsforretningen, som han drev videre i flere årtier, og blev kendt af alle på egnen og dem, som kom forbi på vejen til og fra Møn. Da Peter lukkede købmandsforretningen, begyndte han et nyt, men ikke mindre travlt liv i min forretning med udlejning, salg og restaurering af vogne. De sidste 12 år har Peter stået til rådighed for forretningen døgnet rundt. Han sagde aldrig nej til en opgave, og hvis jeg spurte ham, hvornår han skulle være hjemme, var svaret altid: næste gang. Han solgte vogne, når jeg ikke selv var hjemme, han kørte afsted med heste og vogne til film og bryllupper, og han transporterede over 1.000 vogne gennem årene. Når vi var på lange ture til Polen, Frankrig eller Holland, hvor vi ofte kørte uden overnatning i op til 40 timer, var jeg altid imponeret over, så godt den ældre mand klarede det uden søvn. Den 13. august skulle Peter bisættes ved Allerslev kirke, og det var mig en stor ære at få lov til at køre Peter fra hans hjem til kirken, og efter bisættelsen tilbage til hjemmet i Rekkende. Peter har kørt så meget for mig gennem så mange år, at det var vigtigt for mig at få lov til at køre ham den sidste tur. Min lille gravhund Dixie, som stod Peter meget nær, og som har været med os de sidste otte år, var ligeledes med på bukken. Det var første gang, jeg kørte til en rigtig bisættelse, og det var da også en meget speciel følelse at køre de fire kilometer i meget langsomt skridt til kirken, når det er en så nær person, man har med i vognen. Man skulle tro, at denne kørsel ville gøre det hele mere makabert, men familien har fået utrolig mange henvendelser fra folk, som synes, at hele stemningen blev en anden og bedre end det ofte er tilfældet ved bisættelser i Danmark, netop på grund af hestene og vognen. Vognen er oprindelig bygget i Wien i Østrig, men har været brugt ved begravelser i både Slovenien og Polen. Da jeg købte den stod den helt original med alt udstyret, såsom skaberakker mv. Hestene var to Friesere, Marcell som er en af mine gamle heste og Menno som så sent som sidste år startede stævne på Flyinge. Nu efter Peters død har jeg fundet ud af, hvor stort et arbejde han lagde i forretningen. Men også som ven og støtte er han savnet, da man ikke finder mere pålidelig og loyal en mand. Henrik Køier Andersen Køresporten 5 2005 21
Hestevognsferie i Himmerland Af Poul Erik Fløe, Bording, medlem af VKS Vi havde i vores lille familie talt meget om, vi gerne ville prøve en eller anden ferieform med vore heste. Vi har tidligere kun kørt endagsture, så vi måtte prøve noget nyt. Vi havde læst, at der var oprettet flere ride- og kørespor i Himmerland, som vi fandt på internetadressen www.ridesporhimmerland.dk hvor der i øvrigt er en meget god beskrivelse af turene, naturen mv. samt kort, der kan downloades. Der var flere former for overnatning, og vi valgte Safari Camping i Rebild, hvor vi lejede en hytte, hvor der var fold til hestene. Folden til hestene var for enden af campingpladsen. Der var masser af langt græs, dog måtte vi hente vand i spande til hestene, men vi var jo også på camping, så sådan er det bare. Vi havde på forhånd kontaktet Randi Stub Petersen, som havde skrevet om turene, og hun mødte op på Safari Camping den første dag og gennemgik turene og kortene med os. Hun tog med os på en dejlig aftentur i højt solskin, hvor vi kørte i den nordlige del af Rold Skov op og ned af bakke og kom til et fantastisk flot kildevæld, Lille Blåkilde, som afgjort er et besøg værd. Selvom vi bestemt ikke er tilhængere af at medbringe mobilen, så er den med, men kun til brug i nødstilfælde. Dog måtte vi ved Lille Blåkilde have tændt for mobilen, idet man kunne ringe til et nummer, der var opslået på pælen dernede og høre yderligere om seværdigheden. Det gør tingene lidt mere interessant, når du får hele fortællingen med. Vi kom lidt sent tilbage, men havde heldigvis en aftale med Safari Camping om, hvordan vi skulle komme gennem de lukkede bomme. Vi kørte således gennem campingpladsen hver gang vi skulle af sted. Alle synes dog dette var meget hyggeligt, og flere kom for at hilse på hestene og os. Den første køretur Den første køretur i Himmerland var en stor oplevelse, så vi glædede os allerede til de næste tre dages ture. Anden dag kørte vi til hjertet af Rold Skov, hvor vi kom forbi en flot sø fyldt med åkander, moser og i syd Store Økssø. Der var undervejs en del raste- og bålpladser. Naturen var egentlig meget anderledes, end turen den første aften, idet terrænet ikke var så kuperet. Turen var dejlig trods en stor regnbyge midt i frokostpausen. Folden til hestene lå for enden af campingpladsen i Rebild. Privatfotos 22 Køresporten 5 2005
Hestene vandes med spand. Tredje dag kørte vi med hestevogn på bilen og hestetrailer med hestene bagefter ca. 15 km og startede på en dagstur. Vi kørte rundt om Madum Sø (Nordjyllands største sø) igennem private skove, på en gammel hulvej til en gammel middelalder kirke og udsigtspunkt. Igen et meget varieret og flot terræn i forhold til tidligere ture, selvom der selvfølgelig er skov. Men en skov har jo mange varianter både hvad angår træer og bevoksninger i skovbunden. Fjerde dag kørte vi igen af sted med vogn og trailer efter bilen ca. 15-20 km i en anden retning. Her kom vi gennem bakker og krat til Wiffertsholm Gods med skove og gamle alleer. Derfra forbi den gamle herregård ad små veje med milevidt udsigt ud over krat og mose. I skovens dybe stille ro. Alt i alt en rigtig god tur, selvom vi fik en gang regn på hver tur, men rigtig varmt sommervejr havde nok heller ikke været sagen og da slet ikke for hestene, som gik ca. 30-35 km pr. dag. Måske vi kom lidt på afveje ind imellem, der er jo ikke vejskilte derinde i skovens dybe stille ro i øvrigt mødte vi ikke et eneste menneske og kun en enkelt hare. Så vi har haft alle tiders stille rolige og afslappende ferie i Rold Skov, hvilket vi varmt kan anbefale til andre, som ønsker at prøve en hestevognsferie. Til slut en tak til Randi Stub Petersen for turforslagene og hyggelig samvær på vor første tur i Rold Skov og også en tak til Safari Camping for muligheden for at medtage vore heste. Køresporten 5 2005 23
Det begyndte med et telefonopkald Af Jessie Schreiber Sandvad Det hele begyndte med, at jeg blev ringet op af en mand (Erik Mortensen), som jeg ikke kendte på forhånd. Han spurgte om jeg ville være hjælper ved et træningsstævne på Ørstedgård 5. september, og det ville jeg da gerne. Man kan jo altid suge noget viden til sig, og køresport har altid interesseret mig. Tidligere deltog jeg meget i de ture, køreselskabet arrangerede, men efter jeg flyttede fra den landsdel og til en anden landsdel, er det ligesom om, at det måske er lidt svært at komme ordentlig i gang. Alle de her 10.000 undskyldninger som man bruger for ikke at deltage, fordi man er ny, kunne jeg måske få lidt bugt med ved at deltage som hjælper. Jeg skulle stå sammen med Hardy ved slut etape A, og han skulle stå ved start tape D lige ved siden af, så han var meget behjælpelig. Og selv om det måske kan være lidt langtrukkent at stå sådan et sted, så synes jeg tiden fløj af sted, og det var virkelig interessant at se de forskellige ekvipager. Og der er virkelig forskel. Hestene er forskellige, kuskene er forskellige, ja alle ekvipagerne er faktisk forskellige på mange måder, og man kan virkelig få noget ud af bare at kigge, og det gjorde jeg selvfølgelig. Rosinen i pølseenden var naturligvis Lars Dau og hans fire halflinger. Nu kan man jo være for eller imod Lars Dau, men uanset hvor man står, så må det være meget, meget svært ikke at beundre dette ualmindelig flotte og velkørte 4-spand. Jeg var, som de fleste andre af tilskuerne, totalt solgt. Desværre for mig var hans 4-spand den eneste af ekvipagerne, jeg så på forhindringsbanerne, men hvilket syn! Aldrig har jeg set, at fire heste i den grad vidste, hvor de havde deres kusk og en kusk, der i den grad vidste, hvor han havde hver eneste af sine fire heste, og samtidig var det meget, meget tydeligt, at hele ekvipagen havde det vidunderligt, selvom det gik stærkt og Lars råbte op. Jeg forstår, at når Lars ikke fik guld, så må det være fordi konkurrencen er meget, meget hård og at det er de bitte små nuancer, der gør forskellen. Sådan skal det selvfølgelig også være, men sikke et forbillede for køresporten og sikke en reklame for haflingerne. Det er jo guld værd. Hvad jeg skal lave her i efteråret og vinteren? Jo, jeg har lagt billet ind på en brugt maratonvogn, fordi den går jo ikke så nemt i stykker (når hestene laver kunster!) og så har den bremser, og så har jeg nogle heste, der nok bliver kørevant her i efteråret/vinteren. Og om jeg viser mig til næste års konkurrencer, vil tiden vise, men der er da ingen, der skal føle sig for sikre vel? Skal man op på niveau med toppen af dansk køresport, så skal man jo nok se at komme i gang, mon ikke? Og så vil tiden jo vise, hvor meget der er drøm og hvor meget, der er virkelighed, men uanset hvordan det ender, så vil jeg have brugt en masse tid på noget, som virkelig interesserer mig og som samtidigt er rigtig godt for hestene, så det vil aldrig være spild af tid, tværtimod. Så er der andre, der står i den samme situation som jeg med hensyn til at få begyndt, så lad alle os nybegyndere oversvømme køresporten, så det virkelig bliver noget at se på for tilskuerne og noget at opleve for de aktive medlemmer, og husk lige på, at det sværeste skridt er det første! Og der er jo ingen mestre født! (Og bagefter kan man jo ikke forstå, at man ikke fik taget sig sammen og fik begyndt - for 100 år siden, vel?) Ses vi i sæsonen 006? Med håbet om en god vinter med masser af træning og samkvem med hestene og vognene og en tak for hjælpen til Hardy. Du var også guld værd! DKF s kørereglement kan downloades på www.ekvipage.dk 4 Køresporten 5 005
Henrik Køier Andersen flytter Henrik Køier Andersen har købt firmaet Scanprops og flytter aktiviteterne til Juellund nær Køge. Af Ole Jespersen Henrik Køier Andersen har købt firmaet Scanprops, som indtil den 1. oktober lå i København centrum. Det er et gammelt firma, som oprindeligt er stiftet af to rekvisitører Magnus Magnusson og Ivar Baungård, som startede på Nordisk Film. De har været med hele vejen fra de gamle film med Dirch Passer, Olsen Banden, Huset på Christianshavn, Matador, Klinkevals og Bryggeren. Henrik Køier Andersen mødte Magnus Magnusson for 20 år siden, i forbindelse med Oviri, om den franske maler Paul Gaugin, som var den første film han leverede vogne til. Derefter arbejdede han sammen med begge rekvisitører om filmen Pelle Erobreren, og det førte til et mangeårigt samarbejde. I forbindelse med de historiske film var det ofte svært at skaffe de rigtige rekvisitter, så derfor begyndte de to rekvisitører at opbygge deres eget lager, som senere blev lagt sammen med Nordisk Films lager. De sidste mange år har Scanprops fungeret med daglig udlejning af rekvisitter fra det over 2.000 kvadratmeter store lager i Rådmandsgade i København. Da Henrik Køier Andersen købte firmaet, var det i begyndelsen hensigten at flytte lageret, da huslejen i København er høj. Derfor er det meste af sommeren brugt på at finde egnede lokaler, hvor Scanprops kunne forenes med de øvrige aktiviteter hos Køier Andersen. Valget faldt på Juellund, som ligger sydvest for Køge. Juellund er en herregård under Giesegaard, hvor hovedbygningen brændte for næsten 100 år siden. Tilbage står kun avlsbygningerne, som er opført i 1868. Juellund vil i fremtiden danne rammen omkring Scanprops samt dele af firmaet Henrik Køier Andersen. Det er planen, at værksted for reparation og restaurering, gamle hestevogne og kareter, store vogne og et mindre udvalg af nye vogne og seletøj flyttes til Juellund. Indtil videre vil en del af de nye vogne, heste, seletøj mv. blive i Tappernøje, men på længere sigt er det meningen, at disse dele af forretningen også flyttes til Juellund. Det vil ligesom i Kongsted være Torben Dahl, som er den daglige leder. Juellund ligger på adressen Slimmingevej 30, 4100 Ringsted. Den ene af fløjene på Juellund. Foto Henrik Køier Andersen Køresporten 5 2005 25
Herrevadskloster Af Jacob Bendtsen 23.-25. september deltog Amanda Justesen og Bjarne Thor Christiansen begge fra Dansk Køre Selskab i stævne på Herrevadskloster i Sverige. Det veltilrettelagte stævne i smukke omgivelser og med gode forhindringer var afholdt af Åsbo Rytterforening. Amanda Justesen havde sin debut som enspænder kusk med sin sportspony Sting, og ekvipagen klarede sig rigtig flot. De lagde ud med en andenplads i dressur. Og efter en andenplads på maratonen lå Amanda Justesen som nr. to samlet. Efter en flot fejlfri runde i forhindringskørsel, sluttede ekvipagen på en samlet førsteplads i ponyklassen med 112,66 stafpoint. Mindre succes havde Bjarne T. Christiansen i den svære klasse 2-spand hest. Her var konkurrencen hård. Der var blandt andet deltagere fra det svenske hold fra VM samt to firspandskuske. Desuden var Bjarne T. Christiansen så uheldig at måtte udgå på maratonen efter forhindring tre, da der var sket materiel skade på vognen. Ekvipagen sluttede på en samlet 7. plads med 264,21 stafpoint. Flere resultater på www.horsedriving.nu. Amanda Justesen vandt i Herrevadskloster. Foto Jacob Bendtsen. Tak fra Dau Vi vil gerne sige tusind tak til alle dem, som modtog os, da vi kom hjem fra VM i England. Det var en superflot fakkel- og flagallé, I havde sat op. Det var meget imponerede, at så mange havde fundet vej til Revsø rideskole på trods af, at klokken var 01.30, da vi endelig var hjemme igen. En speciel tak skal lyde til Bedstefar (Anne-Mettes), som også var mødt op midt på natten. Det var rigtig dejligt, at så mange af jer samt flere, havde mulighed for at komme igen tirsdag aften, hvor vores forældre holdt grillparty for os tusind tak til dem for det. Derudover er der kommet rigtig mange hilsner fra nær og fjern - det har været rigtig dejligt, tusind tak til alle. Det skal også lyde en tak til hele holdet, samt de danske tilskuere, der havde taget turen til England, for den store opbakning under vores kørsel det er altid sjovt at køre, når der er nogle, der hepper. I har alle sammen været med til at gøre vores oplevelse omkring VM og bronzemedaljen helt speciel. Mange hilsner fra Mads Dau, Anne-Mette Jespersen og Lars Dau Flot modtagelse efter VM i England. 26 Køresporten 5 2005
Vognauktion i Reading 7. september Sigøjnervogn, 8.000 Victoria, ca. 1900, 3.700 Ralli car, Morgan & Co ca. 1900, c-fjedre, 3.150 Chaise m. kaleche, Vermont Paris ca. 1900, 2.500 Victoria, Vermont Paris ca. 1840, c-fjedre, 2.800 Convertible spring cart, ca. 1900, 460 Ligvogn, ca. 1900, 13.000 Landauer, Offord & Sons London ca. 1900, 11.800 Køresporten 5 2005 27
Midt i oktober var en gruppe vogninteresserede på studietur til private vognsamlinger og offentlige museer i Tyskland. Formålet med turen var at se væsentlige vognsamlinger i det sydlige Tyskland og knytte vognhistoriske kontakter. Af Ole Jespersen Studietur til Tyskland En gruppe vognhistorisk interesserede havde på eget initiativ arrangeret studietur til betydelige vognsamlinger i det sydlige Tyskland. 13 personer deltog på turen, heraf fire medlemmer af Kulturhistorisk Udvalg under Dansk Køre Forbund. Turen begyndte i Gråsten, hvor rejsedeltagere fra hele landet mødtes og bussen blev pakket til den lange tur mod syd. Efter et godt morgenmåltid var det tid til afgang. Første dag gik udelukkende med kørsel ned gennem Tyskland, og der blev tilbagelagt en distance på omkring 750 km. Veste Coburg, Coburg Ved aftenstid ankom gruppen til Coburg, hvor første overnatning var bestilt på et lokalt Gasthaus. Næste morgen var der aftalt besøg på Veste Coburg, den gamle borg i byen, der nævnes første gang i 1056. Veste Coburg udstiller en lille, men Brudevognen fra Veste Coburg. væsentlig vogn- og slædesamling. Den øvrige del af borgmuseet er også yderst interessant, men var ikke med i studieturens program. For danske vogninteresserede er Veste Coburg nok mest kendt for at huse en brudevogn fra ca. 1560, der efter al sandsynlighed er bygget i Kolding. Vognen tilhørte den danske Prinsesse Dorothea, der i 1561 blev gift med hertug Wilhelms d. J. v. Braunschweig-Lüneburg. Veste Coburg udstiller også en brudevogn fra 1586 samt en rejsevogn fra 1650, og dermed rummer samlingen tre af de ældste vogne i Europa. I udstillingen var også en gallacoupé fra Jones samt en landauer og en coupé fra lokale N. Trutz i Coburg. I den smukke vognudstilling findes også en stor samling af fantastiske pragtslæder, anvendt til karruseller, væddekørsel og lignende fornøjelser for adelen. Veste Coburg er et offentligt museum med faste åbningstider. Thurn und Taxis, Regensburg Lille udsnit af pragtslæderne på Veste Coburg. Næste stop på turen var Thurn und Taxis, Fürstliche Marstallmuseum i Regensburg. Marstallmuseum rummer fyrsteslægten Thurn und Taxis private vognsamling, og museet ligger i forbindelse med slottet på Emmeramsplatz i Regensburg. Vognmuseet har til huse i slottets smukke ridehus fra 1832, men har været lukket for besøg i flere perioder. Ridehuset lejes ud til for- 28 Køresporten 5 2005
skellige formål, og ved udlejning flyttes vognsamlingen til nærliggende magasiner. Derfor skal man forhøre sig om åbningstider inden besøg. Gruppen havde flere forhandlinger med museet i Regensburg, inden det lykkedes at få arrangeret besøg. Thurn und Taxis Marstallmuseet er seværdigt, men ved gruppens besøg stod de fleste af de pragtfulde vogne stuvet sammen i ridehuset. En lille del stod flot arrangeret i en sidefløj - enkelte køretøjer i tableauer. Samlingen omfatter både sports-, herskabs- og gallakøretøjer, og alle er fra de gode og kendte fabrikanter. Hos Thurn und Taxis drives forretning, så fotografering er ikke tilladt. Man skal købe postkort eller katalog, som var udsolgt! Marstallmuseum Nymphenburg, München I München ligger slottet Nymphenburg, der rummer Marstallmuseum. I én fløj af slottet findes pragtvogne samt kaner og seletøj af ypperste kvalitet. Samlingen er et overflødighedshorn af fantastiske billedskærerarbejder og forgyldning, og man kan vanskeligt forestille sig den rigdom, der har været hos kongerne. I samlingen af pragtvogne findes Kejser Karl VII s kroningskaret fra omkring 1730. Den er et udstyrsstykke af billedskærerarbejder, forgyldning og malerier. Men mere ubegribelig er Kong Ludwig II s statskaret. Den er om muligt endnu mere dekoreret, men bygget så sent som 1870-71 i München. Kun 20 år senere bygger Schulz den enkle og elegante Guldbryllupskaret i København. Der findes ingen arbejds- eller erhvervsvogne i samlingen på Nymphenburg, men i en anden sidefløj findes en fin samling af sports- og herskabskøretøjer, og på første sal en imponerende seletøjsamling. Nymphenburg er et offentligt museum med faste åbningstider, og museet rummer blandt andet også en unik samling af porcelæn. Kong Ludwig II's statskaret er bygget så sent som 1870-71 i München. Foto Nympenburg, München. Køresporten 5 2005 29
Metz viser et af pragtstykkerne, en c-fjeder Victoria. Hos Metz drøftes restaurering af vogne. Helst bevares original stand. Hos Jürg Metz vises vognene i en pragtfuld 3-etagers bygning. Hos Dieter Gaiser så gruppen især på restaurering, polsterstoffer og linoleum. 30 Køresporten 5 2005
Hohenzollermuseum, Sigmaringen Efter endnu en overnatning begyndte turens tredje dag med besøg på Hohenzollermuseet i Sigmaringen. Museet huser Hohenzoller fyrsteslægens samlinger og er placeret på slottet i Sigmaringen. Slotte omtales allerede i det 12. århundrede, men det meste af det nuværende slot er bygget i det 17. og 19. århundrede. I slottets ridehus er en lille, men seværdig vognsamling udstillet. Samlingen omfatter dele af fyrsteslægtens vogne, men som det eneste sted på studieturen var vognene lukket inde bag et højt og voldsomt gitter, der gjorde det umuligt at betragte samlingen på en ordentlig måde. Metz, Starzach-Felldorf Efter Sigmaringen gik turen videre til Jürg Metz private samling i Schlosshof Starzach-Felldorf. Gennem årene har Jürg Metz etableret en vidunderlig samling af især sports- og herskabskøretøjer. I 2002 udgav Metz bogen Inventarverzeichnis der Metz v. Tessin schen Kutschensammlung, der på bedste vis fortæller om etablering af samlingen og de enkelte køretøjer. Samlingen rummer udelukkende gode og unikke stykker. Som eksempel kan nævnes, at Metz for nogle år siden købte en af verdens eneste High Flyer Phaetons på auktion i Reading. Samlingen indeholder også Hansom Cab, Private Road Coach, Gallaberline og andre fornemme køretøjer fra de fineste fabrikanter. Sjovt nok er der hos Metz også flere vogne fra Sverige, blandt andet fra Nylund og Freyschuss. Flere af vognene står i perfekt orignal stand, men andre er restaurerede med brug af de bedste materialer og teknikker. Som nævnt er samlingen privat og kan kun ses efter aftale med Metz. Dieter Gaiser, Rübgarten Den tredje dag sluttede hos Dieter Gaiser i Rübgarten nær Pliezhausen, der restaurerer vogne samt sælger reservedele og udstyr. Dieter Gaiser er oprindeligt udlært maskinarbejder og værktøjsmager, så smedearbejde falder ham let. Men i løbet af årene har han specialiseret sig i historiske malerteknikker, polstring og kalechearbejde, og så fremstiller han linoleum efter de originale mønstre. Hos Gaiser så vi en vogn under restaurering, og i et andet lokale var der lager af vogne til salg samt reservedele og linoleumsproduktion. Flere af de private samlinger, som gruppen besøgte på studieturen, benytter Dieter Gaiser til forskellige restaureringsopgaver, og det er virkelig smukt arbejde, han udfører. Malerarbejde er et kapitel for sig. Alt håndmales, og vi så intet sprøjteudstyr på stedet. Men vi fik en interessant beskrivelse af, hvordan Gaiser i hvert enkelt tilfælde vurderer behandlinger og materialevalg. Er en vogn bygget i 1850, så males den ud fra beskrivelser fra perioden omkring 1850! Scheidel, Mannheim Fjerde dag var planlagt til ét besøg, nemlig hos Heinz Scheidel i Mannheim. Det viste sig også at være nødvendigt, for rundturen i samlingen varede seks timer! Scheidel driver en stor entreprenørvirksomhed i Mannheim, og siden 1962 har ham samlet hen ved 500 køretøjer. De står alle udstillet i fabriksbygningerne fra en gammel tovværksfabrik. Bygningerne er smukt renoverede og indrettet til vognudstilling med klimastyring, belysning og elektriske skodder til at beskytte samlingen mod sollys. Den store samling er placeret i forskellige lokaler i fabriksbygningens tre etager samt i flere andre sidebygninger. Scheidels samling rummer alt fra simple trækvogne og landbrugsvogne til de prægtigste kongelige køretøjer. Alt er udstillet efter tema, så hvert lokale rummer sit emne: Fx 1700-tals karrosser, kongelige kareter, sportsvogne, herskabsvogne, landbrugsvogne, slæder og kaner osv. Scheidel har to ansatte til at passe samlingen til dagligt. En museumsleder, der også kører med stedets heste og en dame, der laver enkelte restaureringsopgaver og gør rent. Blandt andet laves en del malingskonservering i samlingens eget værksted i kælderen. Vognsamlingen hos Heinz Scheidel er privat og Køresporten 5 2005 31
I Mannheim viser Scheidel sine vogne i en tidligere fabriksbygning. kan kun ses efter aftale. Horst Fehr, Lohfelden Turens femte dag var alene planlagt til kørsel mod Gråsten, men vi fik mulighed for at besøge Horst Fehr, der bor i Lohfelden nær Kassel og på hjemvejen. I en tidligere kirke i byen har Fehr sin vognsamling, og på et landsted tæt ved har han yderligere nogle enkelte vogne, køreheste og et pragtfuldt bibliotek, hvor Fehr bød på kaffe inden hjemturen mod Danmark. I kirken har Horst Fehr et offentligt vognmuseum med begrænset åbningstid. Kun 1. søndag hver måned eller efter aftale åbner Fehr museet, så det er en god idé at orientere sig først. Museet rummer en seværdig samling af sportsog herskabskøretøjer. Enkelte af vognene er deponerede fra andre samlere. Hamacher viste frem i Scheidels samling. Her ses seletøj og tilbehør. Hos Horst Fehr så vi disse to pragtfulde tandem carts. 32 Køresporten 5 2005
Summa summarum Alt i alt var studieturen til det sydlige Tyskland særdeles oplevelsesrig. For deltagerne var især besøget hos Scheidel imponerende - for undertegnede var det en af de største vognhistoriske oplevelser. Gruppen fik set vidt forskellige private og offentlige samlinger, og der blev knyttet gode kontakter. På hjemmesiden Ekvipage ligger der nu links til flere af de besøgte museer. Det direkte link er: www.ekvipage.dk/dk/links/vognmuseer/tyske_ museer.htm. Smuk detalje fra Scheidels samling. MØLDRUP RIDE- & KØREUDSTYR Stort udvalg i kvalitetsseler F.eks. kraftig sele, tospand med skagler, liner, læderkobler, hovedtøj, messingspænder, komplet til to heste kr. 6.500,- Kumteseler, komplet tospand kr. 7.500,- Gypsyseler, komplet tospand, messingsløjfer kr. 7.200,- Princesseler, komplet tospand kr. 5.600,- Økoseler, komplet tospand kr. 4.400,- Ponyseler, komplet tospand kr. 2.800,- Ponysele, enspænder, justerbar kr. 850,- Saletseler, komplet med messingspænder og -sløjfer kr. 4.060,- Omgangstøj kr. 350,- Kørehovedtøj kr. 550,- Tlf. 8653 1011 Gl. Horsensvej 337 Gjesing DK-8660 Skanderborg Køresporten 5 2005 33
Dansk Køre Forbund Formand: Svend Åge Nissen, Strandelhjørnvej 16, 6500 Vojens, tlf. 7454 7060, post@hedegaarden.dk Fra formanden Sekretær: Allan Bjerre, Hørager 1, 2690 Karlslunde, tlf. 4615 2161, allanbjerre@privat.dk Af Jens Svenningsen Så blev det igen efterår, og indtil videre utroligt smukt med skin fra en lavtstående sol på de brune og røde farver fra buske og træer. Høsten er overstået, og som sædvanligt gik det bedre end alle spådommene. Kørestævnerne er også overstået, men endnu mangler noget af pløjesæsonen. Og så alle de fascinerende og meget publikumsvenlige indendørsstævner. Året 2005 set i bakspejlet Vi er jo ikke noget stort forbund, men alligevel har der været rigtig mange aktiviteter i den forløbne sæson. Aktiviteter, der har stimuleret interessen hos alle dem, der i forvejen er grebet af sporten, og aktiviteter, der har skabt øget interesse ude omkring. Sæsonen begyndte med indendørsstævner, og den kørsel, fest og stemning, der blev vist under disse, har givet megen omtale i lokalaviser og har tiltrukket rigtig mange hesteinteresserede mennesker som tilskuere. Det er en af mange veje frem for at skaffe endnu flere medlemmer til DKF. De åbne stævner har også samlet rigtig mange deltagere, og der har været vist megen god kørsel og ikke mindst mange gode og ensartede dommerpræstationer. De åbne stævner har også trukket mange tilskuere og dermed potentielle nye kuske. Ved de internationale stævner på Dorthealyst og i udlandet har vore kuske klaret sig ualmindelig godt i år med mange flotte placeringer, kulminerende med Lars Daus bronzemedalje ved VM i Catton Hall, Henrik Høpers førstepladser i Dillenburg og Nebanitche og Peter Koux førsteplads i Dillenburg. Særlig spændende har det været at følge den indædte kamp i 2-spandsklassen om at kvalificere sig til VM i Salzburg, og spændingen blev holdt ved lige til det sidste stævne før afrejsen. Desværre havde Hans Henrik Nielsen 3/100 dele strafpoint for meget i dressuren til at kvalificere sig. Et helt specielt kapitel var NM, hvor Danmark vandt næsten rub og stub, selv om Hans Henrik igen ikke var gode venner med hundrededelene og blev henvist til en sølvmedalje med 1/100 strafpoint. Ved NM vandt Henrik Høper sølv og Kim Andreasen bronze i 1-spand hest, Peter Koux guld og Arnild Arp-Hansen bronze i 1-spand pony, Hans Henrik Nielsen sølv og Anders Hansen bronze i 2-spand hest og endelig, men ikke mindst, Lars Dau guld og Henrik Sloth bronze i 2-spand pony. Alle disse resultater har været strålende og god reklame for køresporten, og de har medført interviews og artikler i hestepressen, igen til stor og god reklame for køresporten. I skrivende stund er DM og NM i pløjning ikke afviklede endnu, men, at Niels Schelde vandt guld og Lis Laumann bronze ved Europamesterskaberne i pløjning har stimuleret interessen for denne disciplin, er indiskutabelt. Et helt specielt tiltag i årets løb har været den af de sjællandske klubber arrangerede keglekørselsturnering, som lokkede mange nye kuske frem. En oplagt ide til efterfølgelse. At der så ude i selskaberne har været masser af instruktionsaftner, træningsstævner, mindre stævner, brugskørselsstævner, pløjestævner, påsketure og løvfaldsture, er det, vi kan kalde det lange, seje træk for at styrke og bevare vores sport, hvilket ikke kan roses nok. Det kommende Hovedbestyrelsesmøde Forbundsåret afsluttes med Hovedbestyrelsesmøde 12. november på Fjeldsted Skov Kro, og der er mange ting på dagsordenen, som Hovedbestyrelsen skal tage stilling til. 34 Køresporten 5 2005
Med formandsskiftet midt på året skal der ske nogen omrokering og nyvalg til udvalgene. Der skal tages stilling til budget, og endelig skal der tages stilling til en række ændringer til vedtægterne, pløjereglementet og stævnestrukturen. Desuden skal der tages stilling til, om brugskørslen skal have sit eget udvalg. Alt i alt emner, der nok skal gøre det kommende møde spændende, men forhåbentlig også sagligt og konstruktivt til gavn for det kommende års samarbejde i Forretningsudvalg og Hovedbestyrelse og for alle medlemmer af DKF. Jeg vil gerne benytte årets sidste nummer af Køresporten til at ønske alle medlemmer og deres familie en rigtig god jul og et godt nytår med en tak for godt samarbejde i 2005. Venlig hilsen Jens Svenningsen Nyt fra Dansk Køre Forbund Nyt fra Køreudvalget I den seneste FEI-bulletin bliver der meddelt, at ved næste års verdensmesterskab for 4-spand (WEG), der finder sted i Aachen, skal dressuren køres i program 8 og at kvalifikationskravet bliver, at der skal være gennemført dressur ved et internationalt stævne med under 70 strafpoints. For 1-spandenes vedkommende skal der ved VM køres program 7, og kvalifikationskravet er under 60 strafpoints. Disse mesterskaber finder sted i Pratoni del Vivaro udenfor Rom 21.-24. september. Pløjeregler på internet Det er aftalt i Dansk Køre Forbund, at pløjereglerne skal lægges på internettet i lighed med reglementer for køresel og brugskørsel. Svend Aage Nissen har renskrevet pløjereglerne og indføjet de gældende rettelser. Pløjereglerne er godkendt af DKF s Pløjeudvalg og ved sidste pløjedommermøde, og de kan nu downloades ganske gratis på www.ekvipage.dk i menuen Sport/ Downloads. LARS MICHEELSEN Gerdingvej 30-9520 Skørping Tlf. +45 98396097 Fax. +45 98396044 www.lmvogne.dk Restaurering og nybygning af vogne Alle typer træhjul restaureres 15-70 mm vogngummi monteres Dampbøjede træskærme og vognstænger, aksler, fjedre m.m. Vognlygter og beslag i messing / nikkel Køresporten 5 2005 35
Bornholms Køre Selskab Formand: Erik Fält Almeengen 2, Nylars, 3720 Aakirkeby tlf. 5696 9049. Siden sidst Sekretær: Vivian Munch Petersen Ndr. Strandvej 55, 3770 Allinge tlf. 5648 1630, vica@ofir.dk Minimaraton Minimaraton var en stor succes. Hugo Mortensen kom på 1. pladsen. Det lykkedes ham at køre turen præcis på idealtiden. Danske Bank havde sponsoreret præmier til de fire bedst placerede, og det siger vi tak for. Et dejligt arrangement, som Johnny og Bent havde arrangeret - vi glæder os allerede til næste år. Arbejdsdag på Melstedgård 4. september Der var arbejdsdag på Melstedgård. Der blev pløjet, harvet, tromlet og sået rug. Der var noget at se på for publikum Bornholmsmesterskab i pløjning Så er Bornholmsmesterskab i pløjning afviklet. Det er afviklet over to omgange, og første del blev afviklet på en dejlig dag med masser af sol. Mange tilskuere lagde vejen forbi for at nyde synet af heste, der arbejdede i marken ved Teknisk Museum. Første del af mesterskabet sluttede med følgende placeringer : 1. Johnny Jensen 2. Bent Nielsen 3. Bent Hansen 4. Axel Hansen 5. Leif Mortensen. Anden omgang var lige så fin. Vi pløjede på Bakkegård, 3720 Åkirkeby. Heldigvis havde det regnet lidt i dagene op til stævnet, så grønjorden ikke var for hård. Anden omgang sluttede med følgende placering: 1. Bent Nielsen 2. Johnny Jensen 3. Bent Hansen 4. Leif Mortensen. Axel måtte desværre trække sig, da den ene af hestene haltede lidt. Hvad nu Læderhold Så er det igen ved at være tid til at gennemgå seletøjet. Er der noget, der skal repareres eller udskiftes, er der mulighed for at få hjælp til syning af seletøj. Vi har læder og spænder samt nål og tråd parat. Vi starter læderholdet torsdag 3. november kl. 19.00 hos Klaus Jørgensen, Krækketsvej 6, Østerlars. Der er som sædvanlig ingen tilmelding, bare mød op. Generalforsamling 23. november Generalforsamlingen er flyttet til 23. november. Den afvikles i Vestermarie Forsamlingshus. Dagsorden i henhold til vedtægterne. Køresporten 5 2005 37
Dansk Køre Selskab Formand: Marianne Seidenfaden, Dorthealyst, 4440 Mørkøv, tlf. 5927 3123, fax 5927 3187. Siden sidst Sekretær: Gertrud Sørensen, Poppelvænget 13, 4540 Fårevejle St, tlf. 5965 4366, fax 5962 2359, gertrud.dks@mail.dk Løvfaldstur i Slagelse 2. oktober Igen i år var det det smukkeste vejr, man kunne tænke sig til den årlige løvfaldstur, og i år var den lagt i en lidt anden rute, end den plejer. Ca. 10 køretøjer med 70 personer på var mødt op for at deltage i den hyggelige tur, tilrettelagt af Christian Eisensøe. I pausen blev der uddelt rosetter til alle spand, som et minde fra turen, og der var en lille en at styrke sig på, inden turen gik hjem igen. Efter at hestene var sat i stald og trailer, var der sammenkomst i Otterup forsamlingshus, inder hver drog til sit. Sjællandsmesterskabet i pløjning 8. oktober 11 pløjere deltog i Sjællandsmesterskabet i pløjning på Rud Hansens jord ved Knabstrup. Vejret kunne der ikke klages over, for det var helt perfekt. Det var jorden tilsyneladende også, men det snød lidt for nogles vedkommende, hvor det viste sig, at der var utrolig mange store sten. Efter pløjningen spiste vi Mettes gule ærter i klubhuset på Dorthealyst, mens de sidste resultater blev gjort op: 1. Jan Hansen 2. Jan Guldborg Hansen 3. Leif Andersen. Hvad nu Generalforsamling 25. november Den årlige generalforsamling foregår igen i klubhuset på Dorthealyst, og igen i år vil der være mulighed for at komme og købe stegt flæsk ad libitum med persillesovs og kartofler (og i år har de lovet Mette, at der vil være fersk saltet flæsk), så vil du deltage i spisningen inden generalforsamlingen, skal du tilmelde dig senest 21. november til Gertrud Sørensen, tlf. 4011 9434, fax. 5962 2359 eller mail gertrud.dks@mail.dk, og tilmeldingen er bindende. Vi spiser kl. 18.00, og kuvertprisen er kr. 70,-. Er du ikke interesseret i at spise med, kan der under generalforsamlingen købes kaffe med kage samt øl og sodavand. Generalforsamlingen begynder kl. 19.30 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning. 3. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab 4. Fastsættelse af kontingent 5. Forslag fra bestyrelse og medlemmer 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. Bestyrelse: Marianne Seidenfaden, Niels Giversen, Gertrud Sørensen og Mette Giversen. Alle modtager genvalg. Suppleanter: Kim Andreasen og Poul Andersen 7. Valg af revisor og suppleant 8. Evt. Indendørs kørestævne 28. januar På Kastaniegården afholder Fakse Køre- og Rideforening sæsonens andet indendørsstævne. Der kan tilmeldes i 1- og 2-spand hest og pony samt i debutantklasse. Stævnet er åbent for medlemmer af klubber under DKF/DRF. Der kan deltage max. 25 spand. Stævnegebyr kr. 150,-. Opstaldning i spiltov i meget begrænset omfang kr. 75. Stævnegebyret skal være modtaget senest 12. januar. Indbetaling i check, på giro 12 47 220 eller Nordea regnr. 2320 kontonr. 6265 887 749 (Fakse Køre- og Rideforening). Husk at opgive kuskens navn og adresse. Obs tilmeldingen er først gældende, når stævnegebyret er modtaget. Tilmelding 38 Køresporten 5 2005
og yderligere oplysninger Gyda Andersen, Bonderødvej 16, 4640 Fakse. Tlf. 5671 0188/3013 1826 eller email gyda_andersen@mail.tele.dk. Mange hilsner Gyda Hjemmeside Og så er DKS hjemmeside kommet op at stå. Vi kan findes på www.dansk-koere-selskab.dk. Indendørs kørestævne i Vig 19. februar Igen i år afholdes der kørestævne ved Vig. Tilmelding til Peter Koux, tlf. 5965 8375, mobil 3032 6468 eller mail koux@mail.tele.dk. Køresporten 5 2005 39
Fyens Køre-Selskab Formand: Jørgen Dam Johansen, Koesmosevej 69, Kauslunde, 5500 Middelfart, tlf. 6440 3367 Siden sidst Sekretær: Randi Mose Hansen, Hygindvej 14, Sibirien, 5592 Ejby, tlf. 6478 1116, 2739 0162, mail fks_sekretaeren@mail.dk Ferieuge på Egeskov i uge 29 Igen i år kom sommerferien, og igen i år blev det søndag i uge 28, hvor 15 familier fra Fyns Køre-Selskab samledes på Egeskovs græsplæne med deres campingvogne og telte. Det første blev sat op om lørdagen, og da vi kom med dyrene søndag, var der allerede lavet fine store folde til dyrene. Søndag aften, hvor de fleste var ankommet og klar til den følgende uge, blev der tændt ild i bålet, og omkring dette blev programmet for ugen fastlagt. Mandag var der mulighed for at modtage dressurundervisning fra Gunilla Nymann. Det var der mange, som tog imod, og de fik en rigtig god undervisning med godt udbytte. Tirsdag eftermiddag blev der kørt en fælles tur i Egeskovs omegn ført af Arno Nørgård. Det var en rigtig hyggelig tur. Onsdag blev der kørt Concours d Elegance. Der var 14 deltagere, fordelt i børneklassen og i voksenklassen. Elin havde sagt ja til at være dommer og speaker til kørslen. Torsdag gik det vilde ridt med en maraton arrangeret af Frank Madsen og en masse hjælpere. Det var en god tur, med nogle snedige forhindringer. Torsdag aften var der festaften, hvor maden blev hentet nede i Café Jomfru Riborg, i Egeskovs park. Fredag var der konkurrence i topkørsel arrangeret af Carsten Rasmussen m.fl. Fredag aften var der ringridningsturnering, hvor Louise Rasmussen, som regerende mester, beholdt titlen. Lørdag havde Bitten og Henrik Jensen arrangeret et orienteringsløb/familietur. Det var en særdeles god tur. Dog var nogle af posterne gemt lidt for godt, og det resulterede i en ekstratur for en del af deltagerne. Lørdag aften blev de første læs kørt hjem, og efter fælles morgenmad om søndagen var ferieugen slut. Sådan en uge går frygtelig hurtigt i selskab med en masse hyggelige og spændende mennesker og deres dejlige dyr. Karen Frederiksen 40 Køresporten 5 2005
Resultatlisten fra Kærsgaard Resultatlisten nåede desværre ikke Køresportens sidste nummer, men er med i dette blad. Pløjning 4. september Pløjningen fandt sted hos Søren og Rita Rasmussen, Urup. Tage Schelde blev desværre forhindret i at komme og instruere de fynske pløjere, men Søren var heldigvis så venlig at springe til med kort varsel. Såvel de rutinerede som de mindre øvede pløjere, med eller uden hest og plov, fik en hyggelig og lærerig dag i det pragtfulde sensommervejr. Bjerne Frederiksen m.fl. pløjer med æsler. DM i skovkørsel Stævnet var planlagt til afholdelse 10. september. På grund af manglende tilmeldinger måtte arrangementet desværre aflyses. Skovkørselsudvalget lader sig ikke slå ud af den grund, de har lovet at vende stærkt tilbage med andre tiltag. Hvad nu Seletøjssyningen Er netop startet. Se omtale i sidste nr. af Køresporten eller kontakt Steffen Larsen, tlf. 6596 4601 eller 4044 6601 Generalforsamling 15. november Kl. 19.00 på Espe Skole, Skovvej 10, Espe, 5750 Ringe. Foreningen byder på kaffe og kage, øl og vand kan købes. Brugskørselsstævne 15. oktober Stævnet i Gudbjerg er også omtalt tidligere i Køresporten. Kontaktperson Stein Andersen, tlf. 6590 2767 eller 2144 0882. www.hestevogne.dk Hestevogne købes og sælges Alt i restaurering af vogne Se det store udvalg på Internettet - 60 vogne på lager Svend Aage Lauridsen Stensbjergvej 25, Lind 7400 Herning Tlf. 9712 8532 Bil 2012 8532 E-mail: post@hestevogne.dk www.hestevogne.dk Køresporten 5 2005 41
Kærsgaard 2005 Fyens Køre Selskab Nr. Navn Selskab A2+B A2B+C Pl. Klasse 1 1-sp hest 01 Udo Buchwald DKS 103,18 9 112,18 II 02 Anne Grethe Nørgaard VK 124,99 6 130,99 4 03 Lisbeth Jensen DKS 122,26 6 II 128,26 3 04 Ove Larsen VK 138,15 25,5 163,65 5 05 Liselotte Watson DKS 102,14 3 I 105,14 I Klasse 2 2- Pony III 06 Katja Lamborg DKS 101,81 0 II 101,81 I 08 Anette Holst TKS 110,89 0 I 110,89 II 09 Karina Bloch VKS 134,86 0 134,86 4 10 Gert larsen FKS 124,87 5 129,87 3 Klasse 4 2-sp Pony I 11 Anne-Mette Jespersen SKS 117,19 2,5 119,69 4 12 Kurt Larsen VK 89,60 6 95,60 II 13 Jan Juhl TKS 134,86 6 140,86 8 14 Lars Dau SKS 79,42 0 II 79,42 I 15 Svend Jakobsen ØKS 146,51 3 149,51 9 16 Søren Høgh HKR 123,89 0 III 123,89 6 17 Niels Schelde Petersen TKS 110,56 12 122,56 5 18 Malene Bloch VKS 107,29 0 I 107,29 III 19 Niels Peder Hansen FKS 131,84 8 139,84 7 Klasse 6 2-Spand hest I 20 Morten Bikely Ottendal FKS 275,41 52,5 327,91 8 21 Vagn Axel ØKS 92,83 13,5 106,33 II 22 Henrik Jensen MKS 114,74 21 135,74 4 23 Claus Rasmussen FKS 111,70 3 I 114,70 III 24 Ib Hansen SKS 96,58 9 III 105,58 I 25 Svend Erik Raun SKS 136,23 24 160,23 7 26 Kim Kannegaard MKS 134,07 12 146,07 6 27 Per O. Rothmann MKS 132,02 6 II 138,02 5 Klasse 7 2-sp hest II 28 Carsten Christensen VK 127,31 6 133,31 10 29 Mads Dau SKS 100,34 3 IV 103,34 6 30 Bjarne Thor Christensen DKS 122,17 3,5 125,67 9 31 Vagn Hauge Hansen DKS 133,46 10,5 143,96 12 32 Hans-Henrik Nielsen DKS 91,85 1 III 92,85 II 33 Frank Rasmussen DKS 100,04 6 106.04 7 34 Finn Qvist VK 100,32 0 II 100,32 5 35 Jens Peder Hansen FKS 132,09 21 153,09 13 36 Poul-Erik Pedersen VK 87,11 6 93,11 III 37 Stine Hansen DKS 125,13 16 141,13 11 38 Peter Chr. Jespersen SKS 87,41 6 93,41 IV 39 Henrik Hansen DKS 102,61 6 108,61 8 40 Ole Kristiansen MKS 126,97 Udg. 14 41 Anders Hansen DKS 86,50 0 I 86,50 I 42 Køresporten 5 2005
Himmerlands Køre- og Rideforening Formand: Søren Nielsen, Lyngbjergvej 1, 9240 Nibe, tlf. 9835 2534 mobil 3062 6795, mail s.n.lyngbjergvej@ofir.dk. Siden sidst Kasserer og sekretær: Niels Binderup, Lyngsøvej 26, 9240 Nibe, tlf. 9838 7318, elinogniels@gmail.com Sommerskovtur og grillaften 30. juli En flok fremmødte deltagere bestående af syv spand store og små heste var mødt frem hos Keld og Sabrina til skovtur. Det startede med regnvejr, da vi drak kaffe, men efter en ekstra kop kaffe, blev det tørvejr, og turen startede. Det holdt næsten tørvejr, og vi nød den skønne tur omkring St. Ajstrup. Da det begyndte at regne igen, skyndte vi os hjem og havde en hyggelig grillaften. Vi var ca. 35 personer. Nordisk mesterskab i brugskørsel 25. august Vi var fire danske kuske, der tog til Norge for at deltage i NM i brugskørsel. Karin Nielsen, FKS og Jens Dall Rasmussen, FKS samt Kirsten Donslund, HKR og Anker Kristensen, HKR. Turen startede med aflysning af færgen fra Hirtshals, så vi måtte med fra Frederikshavn, som jo gav en noget længere køretur i Norge, men vi så da noget mere af landet. Kirsten og Anker fulgtes ad, men da vi ikke kunne komme ind på pladsen før fredag, havde Kirsten aftalt med sekretæren i Agder Køre og Ridelag, at vi kunne overnatte der. Hun har en ridebane, hvor hestene gik om natten, og så om fredagen kørte vi ned på pladsen, hvor stævnet skulle være. Vi var heldige at få en fold til hestene, og vi sov i lastbilen og i traileren. Lørdag deltog vi i stævnet hvor HKR fik to 4. pladser og TKS to 6. pladser, men alt i alt en god tur, hvor vi hyggede os trods lidt bøvl med toldvæsnet og forsinkede færger. Tak til alle der var med. Skovturen til Fussingø 3. september Hilsen Anker Der var samlet ni vogne og 46 mennesker ved skovturen, der blev holdt ved Kurt Møller fra Skjern ved Løvskal. Området ligger som noget af det sydligste i HKR, så derfor var det glædeligt, at hele to hestespand havde taget hertil fra Nibe for at opleve vores område: Troldeskoven, Fussingø søen samt bakkerne ved Ålum. Da de fleste hestevogne kom fra lokalområdet, kom de kørende hjemmefra og ca. kl. 10 startede udturen fra Betteskjern. Det var en skøn tur igennem skoven, og der blev holdt middagspause ved Fussingø sø, hvor der traditionen tro blev redet med hestene i vandet. Hjemturen gik over Ålum og op af de lange bakker til Vester-Velling og derfra tilbage til Betteskjern, hvor der blev holdt grillaften. Vi takker for godt fremmøde, for der er virkelig noget ved at lave et arrangement, når der er så stort fremmøde. 1. weekend i september står der altid hestevognstur til Fussingø på, så det er med at sætte kryds i kalenderen. Traditionen tro blev der redet ud i vandet. Wiffertsholm 17.-18. september Sol og Kurt Foto Sol og Kurt Den tredje weekend i september løb Wiffertsholmstævnet af stablen for 29. gang. med ca. 130 tilmeldte kuske og ryttere i høj sol, men dog med en enkelt regnbyge søndag morgen. Lørdag lagde Køresporten 5 2005 43
man ud med pløjning for kuske, og de tilskuere som havde lyst og mod til at prøve at pløje med heste. Et enkelt spand shetlandsponyer harvede, men desværre kom såmaskinen ikke ud at køre. Samtidig var der orienteringsridning, hvor der skulle løses nogle opgaver. Vinderne i denne disciplin var: 1. Hold 1: Tea Bomholt, Heidi Voetmann, Rikke Andersen, Aase Nielsen og familien Kannegaard. 2. Hold 20: Birgitte Jensen, Jane Elmkær og Marianne Welling. 3. Hold 18: Anni Andersen, Lisbeth Andersen, Tammi Hansen og Tine Veiss. Om søndagen deltog ca. 80 ryttere på skovturen med og uden spring. Det var et flot skue med alle de røde trøjer. Samtidig startede orienteringskørslen for hestevogne. Her deltog 12 vogne, deriblandt to spand æsler. Igen i år var der gang i mobiltelefonerne, for at få de helt rigtige svar på opgaverne. Vinderen af orienteringsturen blev Svenning Brunns vogn. På en delt andenplads kom Anker Kristensens vogn, og Lars Nielsens vogn. Resultaterne på forhindringskørslen blev følgende: 1. Kurt Hansen 2. Kjeld Papsøe 3. Svenning Brunn. Resultaterne fra ringridningen: Galge 1. 1. Lærke Tarp 2. Trine Kjeldsen 3. Anne Rylund Nielsen. Galge 2. 1. Annelise Haakonsen 2. Annika Marie Hansen 3. Cecilie Wammen. Deltagerne ønskes tillykke med resultaterne. Samtidig takker Wiffertsholmudvalget hjælpere og deltagere for hyggelig samvær, og endnu engang en stor tak til familien Lindegaard for deres gæstfrihed, vi glæder os til at se alle til 30 års jubilæet tredje weekend i september 2006. videre til Bælum Sønderskov. Der spiste vi vores medbragte mad i den smukke natur. Derefter gik turen hjem til Børge og Lissy, hvor vi alle 45, som var med på turen, blev budt på kaffe og Lissys hjemmebagte kringle og lagkage, så det var en god afslutning på en rigtig god og hyggelig løvfaldstur. Tak for et fint arrangement. Åbent pløjestævne i Nibe 15. oktober Ref. Kjeld Papsøe Efter en sløv tilmelding lykkedes det at samle 11 spand. Vejret var pragtfuld da pløjedommerne Poul Andersen og Jens Simonsen startede stævnet kl. 10 efter morgenkaffen. Stubjorden var let løs sandjord, som blev pløjet rimeligt hurtigt, så der blev god tid til de gule ærter, der blev serveret i Arne Buus nye svinestald. Der var ca. 50 mand til en god middag. Kl. 13.30 skulle Kresten Fiskers grønjord vendes. Her var opgaven på topplan, og konkurrencen var hård. Virkelig flot fra alles side. Resultatet som Søren Høgh og Elin leverede fra sekretariatet blev: 1. Carl Jonasen, Thks 2. Niels Hansen, MKS 3. Arne Hansen, Thks. Løvfaldstur 2. oktober Otte spand heste og to ryttere havde fundet vej til Lissy og Børge Simonsen, der havde arrangeret løvfaldstur gennem Wiffersholmskoven ud til Bælummølle, hvor vi nød solen, inden vi kørte 44 Køresporten 5 2005 Pløjestævne i Nibe. Foto Sol og Kurt.
Midtjysk Køre Selskab Formand: Jens Søndergaard, Agergårdsvej 4, Vejrum, 7600 Struer, tlf. 9746 5088 Siden sidst Sekretær: Bente Søndergaard, Rosenbjerg 6, Humlum, 7600 Struer, tlf. 9786 1280, bs.mks@fritid.tele.dk Så har vi været af sted igen De to danske pløjere Lis Laumann og Niels S. Petersen har været til EM i pløjning 10 km. nord for Malmø. Med sig havde de som hjælpere deres ægtefæller Niels Laumann og Lene Petersen. Holdleder og dommer Arne Hansen og heppekoret Tina og Jens Kristian med børn. Torsdag 22. september: Tingene er pakket og lynlåsen trukket til på taskerne. Børnene proppet i bilen, denne gang skal de med for at heppe på Lis (bedstemor) og Niels S. Turen går i første etape til Bække, hvor Lis heste skal læsses over på lastbilen. Seletøj, gulerødder, tasker, gummistøvler, sengetøj og plove læsses frem i forenden, mens hestene står i stalden og ligner nogle, der tænker på: Hvor langt mon de slæber os denne gang? Duften af Lenes gode mad når ud på gårdspladsen og hurtigt sidder alle ni bænket omkring bordet. Tak for mad, Lene, det smagte godt. Tre personer i lastbilen, seks i personbilen og turen forsætter mod de tre broer. Efter en tissepause og en kaffepause er vi fremme i Alnap ca. kl. 17.30. Hestene sættes direkte på stald, fodres med hø og bydes noget vand. De tobenede nyder aftensmaden i spiseteltet, og tager derefter yderligere 40 km. mere mod nord for at finde hytten, vi skal sove i. Fredag. 23. september: Hytten vågner roligt op til solskin og glade kaniner på græsplænen. Den medbragte morgenmad spises og man tjekker af, om man har husket alt, man skal bruge i løbet af dagen. Det tager trods alt lidt tid at køre frem og tilbage med den afstand. Et vrinsk lyder ved genkendelse af fodtrin, nå endelig kommer I med foder til os. Plovene kører de svenske værtsfolk ud på prøvemark. En rask gåtur ud til marken, mens hestene tygger af. Vi må vist hellere tilbage og hente hestene, for det ser ud til, at de andre har store problemer. Jorden er tør, hård og leret med sten. Lis skifter det store skær ud med det lille. Niels er glad for, at det ikke er første gang, han skal finde frem til, hvordan man får trukket den første fure, når jorden er så tør. Tingene vil ikke rigtig lykkes, men det er middag og alle trænger til en pause. Pløjerne og holdlederen går en tur på det rigtige pløjefelt. Lidt trøst er der at hente, det er heldigvis ikke gammel grønjord, men noget der er sået i år. Nå men hestene må for igen, det må kunne blive bedre, end det de fik lavet i formiddags. Der bliver lavet nogle nye rygge et par gange, inden de tror de ved, hvordan de vil gøre i morgen. Niels vil lige tage en runde mere med det resultat, at en sten bøjer hans spids. Heldigvis ikke mere end, at den kan bøjes tilbage. Jens Kristian bliver sendt ud for at købe en vinkelsliber, da dagens træning har været hård ved skærene, så de skal have en finpudsning inden i morgen. Tilbage i hytten nyder de svedige pløjere et bad og derefter en køretur tilbage til Alnap for at deltage i en 3-retters menu. De fik vist aldrig smagt desserten, for de valgte at køre tilbage i seng, som små artige skolebørn. Lørdag 24. september: Bip, bip, bip, klokken er 6.00, og vækkeuret fortæller, at dagen, hvor første konkurrence finder sted, begynder nu. Kaffeduften lokker folk ud til bordet og snakken går lystigt, mens der smøres en madpakke til formiddagen. Grønjordskonkurrencen skal begynde kl. 11.30, så det sidste de vil gøre inden selerne lægges på, er at spise (og tisse af for Lis vedkommende). Af sted fra Landskrona og ned til Alnap til kl. 8.00, for der skal hestene møde til dyrlægekontrol. Hestene går glat igennem, og de kan nyde deres gulerødder, mens pløjerne går i marken for at sætte stokke op på stykkerne. Kl. 10.30 hanker heppeholdet op i taskerne med drikkevarer, plovskær, flag og trasker bagefter pløjerne over på pløjefeltet. Heldigvis er vi med pløjerne over på området, for de opkrævede 100 kr. pr. person, der ville ind for at se EM i junior for 2-furet vendeplov, veterantraktorpløjning og hestepløjning. Lis L. og Niels S. prøvede igen om de kunne få ploven i Køresporten 5 2005 45
jorden, det er stadig meget svært i det tørre ler. Så vi andre tier stille og går på plads med flag, fotografiapparat og videokamera. Præcis kl. 11.30 går starten for de næste tre timers svære opgave. Da den halve tid er gået, må vi af sted op mellem den store udstilling, for at købe væske og chokolade til de danske pløjere. De kæmper, så sveden løber af dem for at holde dybde, bredde og retning. Da de er færdige med at lave deres rygge, kan man se på både Niels S. og Lis og deres røde hoveder, at de tænker på, hvordan vi får afsluttet i det tørre ler her. Men da klokken er 14.30, og tiden udløbet holder de begge på enden, med trætte ømme arme og skulder efter opbrækning af lerknolde og sten. Hestene er svedige, men har hele tiden lagt sig pænt i selerne. Hestene sættes på stald, og vi andre forsvinder over i spiseteltet for at få vores middagsmad her kl. ca. 15.30. Kl. 16.00 bliver dagens placeringer opråbt fra scenen, hvor der har været opvisninger hele dagen. 1. Mats Norell med 85,5 2. Niels S. med 84,3 3. Lis L. med 81,9 Pløjerne var igen inviteret til treretters middag, men de var så trætte, at de hellere ville blive i hytten til dansk rugbrød og pålæg. Jeg ved, at klokken ikke var mere end 22.00, inden der kun hørtes snorken rundt om fra de forskellige rum. Søndag 25. september: Endnu en dag med solskin, da vi forlader hytten med al oppakningen. Formiddagen forsvinder med snak og hygge. Selerne er lagt på kl. 10.00, for de har ikke været gået de ca. 1,5 km. ud til stykket for at sætte plovstokke ud i dag. Træningstiden i prøvejorden er ca. 5 min. Og de mener, de har deres flækkedybde. Så er det godt, man kan sidde på ploven, når man er i så god tid. Heppeholdet går en tur i udstilling indtil klokken 11.30. Pyha, første furer er trukket, og de er begge godt i gang. Stille og roligt får de lavet deres rygge, knap så røde i hovederne som i går. Nordmanden er udgået af konkurrencen på grund af en opringning hjemmefra. Så nu er der to svenskere, to tyskere og de to danske pløjere tilbage. Lis og Niels S. pløjer nu rigtig flot i dag, mon det lykkes for dem at komme forbi Mats Norell. Færdigt arbejde, endda i god tid. To glade danske pløjere spænder deres trofaste heste fra ploven. Lis udførte en rigtig flot afslutning i dagens stubjord. 1. Lis L. med 88,4 2. Niels S. med 86,6 3. Mats N. med 84,9 En gang grillmad kl. ca. 15.30, derefter tilbage i stalden, for at hente hestene til præmieoverrækkelse og afslutning kl. 16.15. Vi må nok indrømme, at hestene ikke kunne forstå, at de skulle have selerne på igen, efter dagens håre slid. Men pyt, det er jo ikke så slemt at skulle stå pænt, mens Niels S. og Lis skal på scenen efter deres præmier. Tillykke Niels S. og Lis med guld- og bronzemedaljen. 1. Niels S. Petersen, DK 170,9 2. Mats Norell, S 170,4 3. Lis Laumann, DK 170,3 4. Tobias Sandahl, S 154,3 5. Harald Schuler, D 144,1 6. Gunter Buchler, D 130,0 7. Arild Thon, N 73,9. Hestene får de sidste gulerødder, mens lastbilen pakkes færdig. Kl. 17.40 drejes nøglerne og turen går hjemad med to glade pløjere og hjælpere. Et stort tillykke skal lyde til Niels og Lene med EMtitlen og tak for turen. På heppekorets vegne Tina L. Søndergaard. Åbent Stævne 5.-7. august Stævnet blev igen afviklet på Birken Rideskole. Det var det andet stævne i 2005, hvor Birken Rideskole v/jens Høgh stillede stalde og jord til rådighed. SKS afholdt tidligere på året deres åbne stævne, med hjælp fra MKS medlemmer. MKS stævne forløb fint, og vi vil herved gerne takke alle hjælpere, som var med til at gøre stævnet muligt. Samtidig vil jeg gerne sige en stor tak til vore sponsorer. Resultaterne har tidligere været offentliggjort på www.ekvipage.dk. Pløjestævne 10. september Hos Kis og Jørn Grønkjær. Dette stævne blev afholdt i det flotteste solskin. Jorden var hård og tør, så nogle af pløjerne var ikke helt tilfredse. Men efterfølgende har jeg hørt, at jorden i Hjerm ikke er noget i forhold til jorden i Sverige. 46 Køresporten 5 2005
Der var 10 pløjere og resultatet blev: 1. Niels Schelde Petersen, 190,0 p 2. Lis Laumann, 184,2 p 3. Calle Jonasen, 178,6 p 4. Niels Jørgen Ramsdal, 176,0 p. Dette stævne var samtidig øvelse for alle 18 målere, som efterfølgende har været målere ved DM/NM i pløjning. Stævnet forløb fint, og da der var mange sponsorer til pløjestævnet, fik alle en præmie med hjem. Vi siger tak til sponsorerne, Kis og Jørn Grønkjær, dommere og ikke mindst alle hjælpere. Hvad nu Julegåtur 4. december Kl. 10.00 på Lægårdsvej 10, Håsum, Spøttrup hos Nancy og John Sørensen med efterfølgende æbleskiver og gløgg. Deltagergebyr kr. 25,00 pr. person. Tilmelding til Nancy og John, tlf. 9756 6189 - senest 27. november. På Midtjysk Køreselskabs vegne, vil jeg gerne ønske alle en rigtig glædelig jul og godt nytår. Bente Søndergaard Køresporten 5 2005 47
Slesvigske Køre Selskab Formand: Svend Erik Raun, Nr. Hjarupvej 3, 6230 Rødekro, tlf. 7466 4107, hjaruplund3@get2net.dk Siden sidst Sekretær: Kjeld Kryger Sørensen, Haderslevvej 51, Jels, 6630 Rødding tlf. 7455 2604, kjeldkryger@mail.dk Pløjestævne i Bedsted 3. september Stævnet blev holdt sammen med veterantraktorklubben. Der var syv deltagere. Resultatet blev: 1. Lis Laumann 2. Arne Hansen 3. Henry Nissen. VM for 2-spand 8. 11. september Sønderjysk mesterskab i pløjning 1. oktober Der var 11 deltagere i Toftlund. Resultatet blev: 1. Niels Schelde Petersen, TKS 2. Lis Laumann, MKS 3. Arne Hansen, SKS 4. Peter Sandahl, SKS. Peter Sandahl SKS blev sønderjysk mester. Her blev Peter Chr. Jespersen nr. 26 ud af 76 deltagere. Aldrig har vi set Peter Chr. køre så hurtigt i forhindringerne. Kørestævne 18. september Der var stævne hos Bente og Ib Hansen i Nr. Hostrup med 11 deltagere. Resultatet blev: 1. Lars Dau 2. Ib Hansen 3. Mads Dau 4. Henrik Høper. Lars Dau kørte 4-spand. Løvfaldstur 25. september Hos Nis Iversen, Adsbøl. Som sædvanlig godt besøgt. Peter Sandahl blev sønderjysk mester i pløjning. Her ses ekvipagen ved DM 2005. Foto Ole Jespersen Hvad nu DM 13.-16. juli Forberedelser til DM er i fuld gang. Det skal foregå på Dyrskuepladsen i Åbenrå. De fleste af forhindringerne skal være bygget inden udgangen af november. 48 Køresporten 5 2005
Thy Køre Selskab Formand: Poul Andersen, Sejlhøjvej 14, 7700 Thisted, tlf. 9792 1602 Sekretær: Ejvind Engelbrecht Jeppesen, Sundbyvej 50, 7950 Erslev, tlf. 9774 6310, thkseejp@mail.dk Siden sidst Pløjetræning 4. september Der blev trænet hos Georg Hansen i Trustrup, og der var fire deltagere, og de havde en dejlig og hyggelig dag. Jubilæumsfesten 10. september Vores jubilæumsfest i Vandet Sognegaard blev en hyggelig og munter aften med 52 deltagere. Vi må jo nok indrømme, at det var lidt skuffende, at der ikke kom flere, for vores festudvalg havde lagt et stort stykke arbejde i at gøre det til en uforglemmelig aften. Alligevel blev det en rigtig god aften, hvor der var mange festlige og sjove taler. Vi fik noget godt at spise, og bagefter blev der sunget og danset godt. En vellykket aften, som dog godt kunne have haft nogle flere deltagere. En stor tak til festudvalget, serveringen, køkkenet og musikken for en rigtig god indsats. Løvfaldstur 25. september Det blev også i år noget af et tilløbsstykke med syv spand, 24 ryttere og ca. 50 deltagere. Det blev en lang, men dejlig dag med godt vejr og højt humør hos de deltagende. Mange af dem, der var med for første gang sidste år, dukkede også op i år, så det må man nok sige er positivt. Åbent JUBI-pløjestævne 1. oktober Der var ni tilmeldte pløjere fra fire køreselskaber: VK, MKS, HKR og ThKS og desuden to veterantraktorpløjere, som var indbudt til at være med i pløjningen. Desuden var der udstilling af gamle redskaber til hesteforspænding og diverse vogne. Dagen startede med fælles kaffebord og lodtrækning om agernumre. Pløjningen skulle starte kl. 9.30, men måtte udsættes en halv time, da to af pløjerne havde svært ved at finde rundt i Thy. Om formiddagen blev der pløjet i stubjord i et vejr med ganske lidt regn hele tiden, så det var måske nok lidt surt for alle, men det gik alligevel. Så blev det middag, hvor meget veltillavede gule ærter blev fortæret, og der blev snakket. Om eftermiddagen stod grønjord for skud, og der blev pløjet i det flotteste solskinsvejr med mange tilskuere, som nød det gode vejr og besøgte Pløjekroen flittigt. Så blev det tid til sammenregning af alle resultater og top 3 kom til at se ud som flg: 1. Bendt Rosenberg, HKR 191,0 point 2. Calle Jonasen, ThKS 191,0 point 3. Niels Hansen, MKS 190,3 point Det var meget spændende, og for at afgøre 1. pladsen, måtte man helt ud i 3. instans af regelsættet, for at finde vinderen, så det var meget tæt. Tak til dommerne, Herluf Holst og Jens Simonsen, for en kompetent indsats. Igen i år havde pløjeudvalget fået sponseret gaver, så der kunne blive en ting til hver deltager, og det er et rigtig godt initiativ. Der skal lyde en stor tak til pløjeudvalget Calle, Torben og Erik, til værtsparret Edith og Henning Jonasen for husly, hjælp og jord, til alle deltagerne, og til alle hjælperne. Nye medlemmer Velkommen til Evald Jensen, Thisted og Hans Lund, Vesløs. Vi håber, at I får glæde af vores forening. Calle Jonasen blev nr. 6 ved DM på Lægård Landbrugsskole. Foto Ole Jespersen. Køresporten 5 2005 49
Trekantens Køre Selskab Formand: Niels Schelde Petersen, Husmandsvej 2, 6621 Gesten, tlf. 7555 5742, nsp@os.dk Siden sidst Sekretær: Anette Holst, Valdemarsvej 21, 7080 Børkop, tlf. 7586 2577, holst.irming@mail.dk Guldmedalje Vor pløjer Niels Schelde har været til EM i Sverige og hjembragte en fortjent guldmedalje. Et stort tillykke skal lyde herfra. Jubilæumsweekend. Brugskørsel 20. august Stævnet blev afholdt hos Lene og Niels. Der var tilmeldt otte, og alle ekvipager samt tilskuere nød det gode vejr. Vores nye vogn, som er sponsoreret af Tom Starup Jensen, blev indviet. Resultat blev: 1. Stein Andersen med 25 strafpoint. 2. Jens Rasmussen med 79 strafpoint. Træningsstævne 21. august Stævnet blev ligeledes afholdt hos Lene og Niels. Der var tilmeldt 14 ekvipager. Vejret var stadig rigtig fint. Stævnet var opdelt i tre klasser. Klasse 1 var 2-spand pony, klasse 2 var 1-spand pony og hest, klasse 3 var stævnets største klasse med syv ekvipager, denne klasse var Old-boys. Resultat blev: Klasse 1 1. Jan Juhl, TKS med 108,2 point 2. Maja Bloch, MKS med 161,5 point Klasse 2 1. Mogens Ruhoff, MKS med 102,8 point Klasse 3 2. Niels Mortensen, TKS med 121,8 point 3. Niels Jørgen Jensen, VKS med 191,5 point 4. John Petersen, TKS med 222,2 point. Pløjestævne 8. oktober Stævnet blev afholdt hos Lene og Niels. Der var tilmeldt 10 ekvipager. Vejret var igen helt perfekt. Pløjerne startede i stubjord, og efter middag gik turen til grønjord. Resultatet blev: 1. Niels Schelde med 201,1 (stubjord 100,6, grønjord 100,5) 2. Lis Lauman med 199,5 (stubjord 99,8, grønjord 99,7) 3. Arne Hansen med 193,8 (stubjord 96,8, grønjord 97). Hvad nu Jubilæumsfest 15. oktober Jubilæumsfesten er afholdt på Brodal, Vejen. Generalforsamling 27. oktober Generalforsamling er afholdt i Smidstrup forsamlingshus. Vor formand for køreforbundet, Jens Svenningsen holdt foredrag. 50 Køresporten 5 2005
Vendsyssel Køreforening Formand: Flemming Nielsen, Lynggårdsvej 11, 9881 Bindslev, tlf. 9893 1094, flemmingtversted@yahoo.dk Siden sidst Sekretær: Rita Cassøe, Åglimt 2, Gerå, 9340 Aså, tlf. 9885 1405, rita_cassoe@privat.dk Sommerferieugen set med en begynders øjne Hej allesammen. Jeg vil gerne sige mange tusind tak for en rigtig hyggelig sommerferieuge. Jeg synes, det er et kanon initiativ og for mig en uvurderlig uge. Jeg har, siden jeg var 4 år, ville køre med hestevogn. Men det er ikke let at komme i gang, når man som jeg går alene med det herhjemme og ikke ved noget om det. Jeg har via køreforeningen forsøgt at få nogen viden omkring tingene. Været med til forspændingskurser og gået og lyttet til andre og spurgt om alt muligt. Og været hjælper mange gange. Jeg købte en hest, der skulle være godt kørevant. Det var han nok også på sin vis men jeg kunne ikke styre ham. Så jeg red på ham i stedet og kom ikke til at køre. Min drøm var, og har altid været at køre 2-spand, så jeg valgte at prøve med to shetlændere. Satsede alt, hvad jeg kunne skrabe sammen af penge på at få en gammel maratonvogn bygget om til mig, købe seletøj og finde to shetlændere, der passede sammen, og fik dem let tilkørt. Men det føles stadig uoverskueligt at stå derhjemme alene og ikke vide, hvordan hvad hænger sammen, og i hvilken rækkefølge man spænder for. Og hestene var ikke godt nok kørt til, at jeg turde køre alene med dem endnu. Men - så kom ferieugen. Den vil jeg gerne anbefale andre, der står i samme situation som jeg at tage på. Den har været guld værd for mig. Jeg havde på forhånd lavet en aftale med Anne Grethe Nørgaard, der så venligt tilbød at hjælpe mig med at køre med ponyerne, og lære mig at spænde for. Trods det, at jeg, i starten var viklet ind i liner, og hvad der ellers var at vikle sig ind i, så tog Anne Grethe det i stiv arm og fortalte mig gang på gang tålmodigt, hvordan jeg skulle gøre hvad og i hvilken rækkefølge. Og hun kørte med og hjalp fra jorden, hvis det var nødvendigt. og temmelig hurtigt kom hestene til at gå rigtig fint for vogn, og jeg var helt tryg ved det. Vi kom endda så langt, at vi kunne præsentere ponyerne for alt muligt, de ikke havde set før. Og jeg vidste nu, hvad jeg skulle gøre, når de blev usikre eller frække - for Anne Grethe stod bag på og guidede mig igennem hele tiden. Og Åge var så venlig at hjælpe mig den sidste dag, jeg kørte med dem dernede. Så tak til både Anne Grethe og Åge. Samtidig har jeg fået en masse tips om, hvordan andre, der står derhjemme alene gør, når de skal spænde for. Nu ved jeg, at jeg kan spænde for og køre herhjemme. Jeg er på ingen måde utryg ved det længere. Det er rigtig dejligt. Og ponyerne går så fint for vogn nu. Da jeg kom, kendte jeg mange på go daw, og nogen vidste jeg, hvad hed. Og enkelte har jeg snakket lidt mere med. Men egentlig kendte jeg kun Anne Grethe temmelig godt, fordi jeg har stået bag på for hende et par gange. Men nu er det anderledes. Jeg har snakket med rigtig mange i ferieugen og fået en god sludder med de fleste. Mange af os har set hinanden med morgenhår og i sutsko - havde jeg nær sagt - facaden var smidt væk. Det giver en rigtig god social kontakt med mange af de andre medlemmer i klubben Jeg synes, jeg har følt mig meget velkommen, så på den baggrund kan jeg også varmt anbefale andre at være med i ferieugen. Slå teltet op eller hvad man nu har at bo i. Jeg havde en skurvogn at bo i. Men det kunne jo også lade sig gøre. Tusind tak til jer alle for hyggeligt samvær og for al jeres hjælpsomhed. Tak til Anne Grethe og Åge for hjælp med hestene og ikke mindst tak til Hans og Åse for deres altid så venlige gæstfrihed og hjælpsomhed. Jeg håber andre nybegyndere føler sig inspireret til at prøve. Ferieugen er i hvert fald en rigtig god måde at starte på synes jeg. I ferieugen har jeg opnået alt det jeg havde håbet på med mine egne ponyer, og så har jeg personligt oplevet og lært en masse, synes jeg. Prøvet at køre med Anne Grethes hest både på tur og i vandgraven. Og da jeg Køresporten 5 2005 51
nu var blevet våd, ja så kunne jeg ligsågodt stå bag på Mona, da hun skulle have hendes heste i vandet. Så jo - jeg har haft en rigtig god uge, med en masse sjove og gode oplevelser. Og vi har grinet og moret os. Været trætte og slappet af - ja alt det der hører sig til på sådan en uge. Så vi vil gerne sige tak og på gensyn her fra Mygdal, fra ponyerne Tim og Tom, min hund Luffe og mig selv. Høstdag i Mosbjerg 2005 Lone W. Madsen Traditionen tro var VK repræsenteret ved årets høstdag på det gamle husmandssted i Mosbjerg. Der var i år to kuske, der kørte kaperkørsel, Aage Rasmussen med 2-spand oldenborger og Poul S. Jensen med 2-spand Haflinger. Dagen startede med kaffe og rundstykker til alle hjælpere, derefter gik alle ud til deres arbejde. Trods megen regn dagen forinden og store tunge skyer, var der godt gang i høstarbejdet, og rigtig mange besøgte stedet og benyttede sig af muligheden for en køretur med hestevogn i de smukke omgivelser i Mosbjerg. En stor tak til kuske og ikke mindst deres heste for den flotte indsats Åbent pløjestævne 24. september Mona Andersen Stævnet blev aflyst på grund af manglende tilmelding. I stedet blev der arrangeret en pløjedag den 8. oktober på Holtegaard. Pløjedag på Holtegård 8. oktober Selvom vi måtte aflyse det åbne pløjestævne, ser det ud som om, at det kun er konkurrencepløjning, hvor interessen mangler. Når vi holder en social pløjedag, er opbakningen i orden. De kuske, der møder op, spænder lige fra nogen, hvor hverken hest eller kusk har prøvet at pløje før, og så til de rutinerede pløjere. En af de gode ting ved sådan en dag er blandt andet, at alle hjælper alle, så alle kommer i gang. Vi startede med morgenkaffe og ca. kl. 10 blev Aage Rasmussen kørte kaperkørsel med sit Oldenborgspand. der spændt for (og så var der ham, der først fik spændt for en halv time før middag men som han sagde: Man skal starte med små lektioner!). Kl. 12.30 havde cafeteriet anrettet en fin frokost, og her gik snakken om formiddagens arbejde og hvad der skulle prøves om eftermiddagen. Kl. 14 var alle i marken igen. Nu var den to-furede plov kommet ud, med tre oldenburgere spændt for. Kl. ca. 16 sluttede dagen med kaffe, hvor Åses hjemmebagte kage blev nydt med stort velbehag. Jeg vil sige tak for en god og sjov dag, og ser frem til næste pløjedag. Løvfaldstur 9. oktober Venlig hilsen Flemming Vejret viste sig fra sin kolde og våde side, da jeg fra morgenstunden drog hjemmefra for at deltage i årets løvfaldstur, og i sin velkomst kom Flemming formand da også med nogle betragtninger om, at det måske var traditionen, at løvfaldsturen skulle foregå i koldt og klamt vejr. Trods de kolde udsigter var alligevel ca. 50 personer, medlemmer og lodsejere mødt frem og snakken gik lystigt fra første færd. Kl. 11 var næsten alle ekvipager klar til afgang, og inden vi kom fra Holtegaard var vejret slået om, så vi fik den flotteste tur med sol og 52 Køresporten 5 2005
Hans H. Bak og Kjeld Jensen pløjer med den tofurede plov. varme. Turen gik forbi Langholt Hovedgaard og via Langholt forbi Striben tilbage til Holtegaard. Hans H. Bak gav inden turen en kort orientering om seværdigheder på turen, især Langholt Hovedgaard var det spændende at høre om. Efter turen Fotos Peter Andersen. blev den medbragte madpakke fortæret i kuskestuen, og alle drog hjem fyldt med energi efter et dejligt samvær. Hvad nu Julefrokost 10. december Der afholdes julefrokost kl. 18.00 på Holtegaard. Pris kr. 100,00 ekskl. drikkevarer, der kan medbringes eller købes i cafeteriaet. Tilmelding senest 26. november til Aase Bak, tlf. 9828 3922. Udlejning af telte Foreningen har indkøbt tre partytelte, der kan udlånes gratis til foreningens medlemmer. Såfremt teltet/teltene beskadiges, skal disse dog erstattes til nypris. Henvendelse vedr. lån af disse skal rettes til Flemming Jensen, tlf. 9895 4174. Køresporten 5 2005 53
Vestjydsk Køre Selskab Formand: Niels Jørgen Jensen, Sønderby Kjærvej 1, Stauning, 6900 Skjern, tlf. 9736 9290, s.kviesgaard@mail.dk Siden sidst Sekretær: Anni Johnsen, Uldjydevej 20, Birk, 7400 Herning, tlf. 9711 9887 Træf i Kølkjær 14. august Trods ganske pænt vejr mødte kun én hestevogn op til årets andet træf, resten var motoriserede. Ca. 20 medlemmer hyggede sig med fællesspisning og samvær. En del fortsatte med et lille smut omkring Søby marked, som også blev afholdt denne weekend. Træningsstævne 20. august Uden de store krav til udstyr havde vi håbet på at få så mange tilmeldinger, at stævnet kunne gennemføres. Man bliver lidt skuffet, når baner, dommere og hjælpere står klar til at yde en indsats, og man så gang på gang må aflyse, fordi der ingen tilmeldinger kommer. Desværre blev dette igen en realitet. Høstfest 2. september Ca. 35 havde tilmeldt sig festen, som i år foregik hos Dorthe og Ejvind Riis. Loen var pyntet og grillen tændt. Der blev spist bøffer og Dorthes hjemmelavede is. Jens klarede baren, og festen varede til ud på de små timer. Stor tak til festudvalget for indsatsen. Kørsel på Herning Museum 4. september Vejret var bare perfekt, og igen stillede VKS med tre kuske, klar til at køre med gæsterne på Store Marked. En dag som mange glæder sig til. Ikke mindst på grund af den årlige tur i hestevogn. I år var det Peder Hvid, Aren Lauridsen og Pia Nygård, som fik tildelt kørslen. Pløjedag 10. september Igen må vi beklage, at kun fem pløjere og 10 tilskuere mødte op. Vejret var ellers fint og Charles stod klar med morgenkaffe og et bjerg af rundstykker. Ærgerligt, at ikke flere havde lyst til at deltage. Løvfaldstur 11. september Syv kuske havde fundet vej til Rind Kirke, hvorfra turen tog sit udgangspunkt. Vejret var bare perfekt, og alle nød Orlas planlagte rute gennem den smukke Hareskov. Der blev spændt fra på en lille græsmark omkranset af træer, og alle kunne nyde den medbragte frokost. Efter frokosten blev der konkurreret i flødebollespisning, ballonoppustning, vandpistolskydning m.m. Vinder af konkurrencen blev Peders vogn skarpt forfulgt af Vagns. Åbent pløjestævne 17. september I lighed med træningsstævnet var der også her kun få tilmeldte, og stævnet måtte aflyses. Bestyrelsen har taget konsekvensen af den øjensynligt manglende interesse og i hvert fald indtil videre nedlagt pløjeudvalget. Hingsteparade, Redefin 24.-25. september 28 forventningsfulde deltagere fra VKS steg på bussen i Lind tidligt lørdag morgen. Yderligere 18 stødte til i Kolding og Padborg inklusive Poul Erik, som havde arrangeret turen, og så var det ellers bare derudaf. Nu skulle vi rigtig ud og have en på opleveren, og vi blev ikke skuffede. Nonstop gik turen over grænsen til Gottorp Slot ved Slesvig. Det smukke gamle slot, som nu tjener som museum for bl.a. Nydambåden og en ganske betydelig samling af gamle hestevogne. Frokosten blev nydt med den idylliske udsigt over den spejlblanke blikstille sø ved slottet. Herefter gik turen til Volkskundemuseet, som rummer en samling spændende hesteredskaber og vogne. Spændende og anderledes almueredskaber. 54 Køresporten 5 2005
Næste stop, Bruno Kellinghusen ved Hamburg. Rideskole og specialforretning med alt tænkeligt udstyr til køre- og ridebrug. Efter kaffen her gik turen så til Hagenow i det tidligere Østtyskland, hvor hotelværelse, en 3-retters menu og en festlig aften ventede os. Efter morgenmaden næste morgen gik turen så til Landgestüt Redefin. Et imponerende, flot, gammelt stutteri, som i 2012 kan fejre 200 års jubilæum. Vi havde først et par timer til at studere de storslåede stalde med de 160 prægtige hingste, hvoraf 66 er aktive avlshingste. Fine, smidige, elegante Mecklenburg varmblodshingste og fem iltre Haflingerhingste. Så kom højdepunktet! Det ene storslåede indslag efter det andet. Kvadriller. Par-, tandem- og springkvadriller. Oldromeske stridsvogne. 4-spand og endnu flere 6-spand. Indslag med sjove konkurrencer og en historisk parade illustrerende fortid og nutid en tidsparade. Haflingerhingstene i fri bevægelse og kæmpende mod hinanden. Højdepunktet var naturligvis da vognen forspændt 16 prægtige hingste gjorde sin entre. Prægtigt travende rundt i flotte perfekte udførte figurer, sluttende af med galop i fuld fart ud af den store paradeplads, hvor jublen fra tribunerne næsten ingen ende ville tage. Et syn, der i lang tid ligger printet ind på nethinden. Julebanko 7. december Årets sidste arrangement er julebanko, som afholdes på Højgårdskolen i Lind. Vi hører gerne fra jer, hvis I har ideer til sponsorgevinster. Hvad nu Afslutningsnummeret, 26 toptrimmede dressurhingstekvadrilleridning af højeste klasse. En skøn forening af kraft, ynde, elegance og præcision. Det kan ikke beskrives. Det skal opleves. Så vi kan varmt anbefale et besøg på stutteri Redefin. Trætte og fyldte med nye indtryk ankom vi til Lind ved midnatstid søndag. Vi siger tak til Poul Erik Kjær for en yderst veltilrettelagt tur, hvor alting bare klappede. Medlemsmøde 6. oktober Ned på jorden igen. På generalforsamlingen blev det foreslået at afholde et medlemsmøde forud for hovedbestyrelsesmødet. Folk klappede og syntes, det var en god ide. Vi havde så yderligere krydret aftenen med et foredrag om brugskørsel. Særdeles kompetente Stein Andersen, FKS havde taget hele turen fra Fyn og skuffende var det så, at kun ni medlemmer mødte op. Det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt! Stein holdt et meget lærerigt foredrag om brugskørsel krydret med videoindslag med optagelser fra forskellige stævner. Stor tak til Stein. Vi, der deltog, gik i hvert fald derfra med megen ny inspiration. Elevplads søges Jeg er startet på dyrepasseruddannelsen her i sommer og søger en elevplads efter nytår. Jeg søger et stutteri eller en rideskole, hvor jeg kan lære noget om at passe heste. Jeg har haft med heste at gøre det meste af mit liv. Både med tilridning, tilkørsel og skov- og markarbejde med heste samt turridning. Jeg er 22 år, frisk og elsker at knokle. Jeg bor i Sevel mellem Skive og Struer. Jeg vil gerne blive i Jylland, men det er dog ikke noget problem med afstanden, hvis jeg kan bo på stedet i hverdagene. Hvis dette har vakt din opmærksomhed, kan jeg træffes på mobil 2281 9234, bedst efter kl. 15. Vivi Hviid, Kirkebakken 1, 7830 Vinderup Køresporten 5 2005 55
Østjysk Køre Selskab Formand: Svend Jakobsen Banevænget 6, Ølholm, 7160 Tørring, tlf. 7580 5225, team-jakobsen@mail.dk Siden sidst Sekretær: Ivan Bak, Ryvej 72, Møldrup, 8752 Østbirk, tlf. 7578 2462, ivan-bak@post3.tele.dk Brugskørsel 7. august Der afvikledes brugskørsel hos Ingrid og Hardi Christiansen på den smukt beliggende Rude Havgård, Rude ved Odder. Foruden den velbyggede bane på marken var der flere naturlige forhindringer, hvor terrænet var sindrigt udvalgt, så det bød på en passende sværhedsgrad. Søren Karl Nielsen og Jørn W. Madsen stod for sikkerhedskontrollen. I flere tilfælde konstateredes mangelfuld justering af seletøj. En hultang brugt rigtig kunne afbøde en del fejl. Enkelte burde under kyndig vejledning revurdere deres opseling. Med blikket rettet mod soignering og hovpleje kunne der i flere tilfælde ønskes et højere niveau. Opgivelse af mål på vogne til kuske kunne ønskes - bedst med standardmål. Kuskene bør anlægge skagler, der hurtigt kan justeres. Placering: Øvede 1. Hr. Stien, TKS. 65 p. 2. Jens Rasmussen, FKS. 70 p. 3. Anker Kristensen, HKR. 100 p. Nybegyndere 1. Søren Gade, ØKS. 346 strafp. 2. Hardi Christiansen, ØKS. 427 p. 3. Hardi Christiansen, ØKS. 453 p. Der var 16 deltagere. Gorm Østergård og Børge Brown fortjener en stor tak for deres indsats. Gorm agerede med indsigt, venlig men bestemt, og viste sin kunnen som stævneleder. Gunhild Madsen var dommer. Kuske, hjælpere og tilskuere nød godt af den store gæstfrihed hos Ingrid og Hardi Christiansen. I teltet, som værtsparret havde stillet til rådighed, sluttede en vellykket dag med kaffe og præmieoverrækkelse. Gunhild og Jørn W. Madsen Gl. Estrup - historisk dyrskue 28. august Der blev afholdt historisk dyrskue på Gl. Estrup. ØKS stod her for en opvisning med forskellige vogntyper fra år 1900 og frem til nutidige hestevogne. Der var fremvisning af erhvervsvogne, hvor der blandt andet blev vist brandsprøjte, brændselshandlervogn, forevisning af en novemberflytning af pigen på gården, stadsvogne til søndagsbesøg og mælkevogn. Der blev også vist nye vogne, som i dag bruges til konkurrencekørsel. Alle ekvipager blev velkommenteret af Ib Møller, der med sin store viden om vogne og køresport, førte hele holdet igennem de to opvisninger på denne dag. Desværre var der ikke meget publikum til at overvære den flotte opvisning, hvor der var gjort meget ud af både heste og vogne. En stor tak til kuske, hjælpere og Ib Møller, der alle var med til at vise køresportens bredde. Kørekursus 3.-4. september Det var endnu engang lykkedes at få Henrik Høper til at komme og lære os noget om dressurens svære kunst. Alle var enige om, at det var en lærerig weekend. Tak til Henrik, fordi han orker at jage rundt med os, og tak til Asta og Vagn fordi vi altid må benytte de gode faciliteter på Ørskovgaard Stævne på Ørskovgaard 25. september ØKS havde træningsstævne på det dejlige areal omkring Ørskovgaard ved Gedved. Vejret viste sig fra sin pæneste side, så i højt solskin og ditto humør afviklede vi træningsstævne med 14 spand heste og ponyer. Dejligt at se så mange kuske. Efter et par år med aflyste stævner på grund af manglende deltagere har vi i år afholdt to træningsstævner med god tilslutning, så det ser ud til, at interessen er ved at vende tilbage. 56 Køresporten 5 2005
Resultaterne blev som følger: Pony 1- og 2-spand 1. Mia Jakobsen, ØKS 2. Anne Mette Jespersen, SKS 3. John Petersen, TKS Heste 1- og 2-spand 1. Vagn Axel, ØKS 2. Mads Dau, SKS 3. John Madsen, ØKS Lars Dau, SKS kørte 4-spand og blev selvsagt nr. 1 i klassen. Tak til dommere og hjælpere for et godt stævne. Løvfaldstur i Voervadsbro 2. oktober I et fantastisk søndagsvejr i den smukkeste danske natur var der løvfaldstur med 10 ekvipager. Arrangementet blev holdt hos Hanne Hedegård, som bor nabo til Gudenåen. Det hele startede med frokost i Hannes garage, alle stole var i brug, men ingen gik forgæves. Allerede her var stemningen god. Så blev de firbenede sat for vognene og turen kunne begynde. Jeg ved ikke hvor lang turen var, men jeg vil kalde det en pæn lang tur, hvor det både gik op og ned. De fleste heste fik varmen. Der var flere gæster med på vognene, og vi havde lejlighed til at beundre den meget flotte og uspolerede natur i Gudenådalen. Jeg har især hæftet mig ved, hvor stille der var, hvis man fjernede vores stemmer og lyden af diverse hestesko. Jeg kan kun sige tak for et fint og hyggeligt arrangement og opfordrer andre til at deltage næste år, hvis Hanne inviterer os igen. Anette Axel Ørskovgårds enspændercup Høstfesten gik godt og med meget snak og pjat. Bl.a. drøftedes kørselsforskelle mellem 4-spand og 1-spand. For at få afprøvet det blev det på stedet besluttet at afvikle et enspænderstævne den efterfølgende søndag. 10 kuske meldte sig straks. Deltagelse var gratis, men framelding kostede en flaske, så der er én, der har gæld. En uge til et stævne gav travlhed, især med at finde vogne, der passer og også seletøjet gav problemer, men med sædvanlig hjælpsomhed gik det ved at bytte og låne sig frem. Toppebanen blev stillet op og forhindringerne lavet. Sponsorerne meldte sig også til borddækning, forret, hovedret, ost lagkage og kaffe, samt præmier, øl og vand. Så alt var klar. Stævnet gik fint med et fantastisk efterårsvejr. Tospandshestene havde lidt svært ved at midterstille sig i toppebanen. En fik ikke bremsen slået til, så det gik over stok og sten og sluttede med en væltet vogn, men heldigvis uden tilskadekomne. I forhindring 2 kan man vist bedst sige det sådan: Vognen stod på skrå Og der på jorden de lå. Men heldigvis for Gorm og Gade. Ingen kom til skade. Et dejligt stævne, hvor der også var plads til helt uøvede kuske, og med en god stemning og munterhed. Tak til Asta og Vagn Axel, Ørskovgård, for atter en gang at stille bane, forhindringer, stalde og hele gården til rådighed. Også tak for hjælp og instruktion. Vinder blev 4-spandkusken Knud Jørgensen. Men næste år må der da være en rutineret enspænderkusk, der kan vinde. Hvad nu Generalforsamling 23. november Afholdes kl. 19.30 på Sandvad Kro, Kongevej 25, 8752 Østbirk. Dagsorden ifølge vedtægterne. Foreningen er vært ved kaffe og brød. Køresporten 5 2005 57
Køb-Salg-Bytte Gig med saletsele. Dogcart med to kumter. Skagle udløser mv. sælges. Mary Elisabeth Olsen, tlf. 8666 7565 eller 4034 6364. Sælges Et stk. luksus hovedtøj helt nyt (har aldrig været brugt) i engelsk læder med bid postkandar med 3 øjer, ørekæder, optømning og ovale skyklapper. Et stk. enspænderline i lyst læder. Et sæt flotte karetlygter. Et sæt flotte sekskantet lygter. Henvendelse tlf. 6614 3010, mobil 4044 0452. Gummivogn ombygget til hestevogn, næsten ny. Passer til 2-spand heste. Sælges pga. ophør. Priside kr. 5.000. Mere info tlf. 2348 4708. Sælges vallak 4 år. Skimmel Wales sec. B med stamtavle. Stg. 130. Kørevant i 2-spand. Pris kr. 8.500,-. Tlf. 8668 6217, mobil 4143 6217. Køb-Salg-Bytte Køb-Salg-Bytte annoncer vedlagt betaling kr. 50,- pr. 20 ord sendes til: Lisbeth Hartmann, Brøndens Mark 5, Thorup, 9320 Hjallerup, tlf 9885 7035, fax 9885 7034, e-mail lhartmann@pc.dk Charabanc til seks personer fra R. Rasmussens Vognfabrik Odder sælges. Sort med staferinger og grøn polstring. Meget fin istandsat. Kr. 9.000,-. Tlf. 9866 6462 eller 2547 8300. Smart 1-spand frederiksborg vallak sælges. 6 år, rød, stg. ca. 168 cm. Attraktiv hest med gode gangarter. Tilkørt og i træning hos Henrik Høper. Startede træningsstævne. Et godt emne til åbne stævner. Tlf. 6175 8729. Sælges. Oldenborg vallak 10 år, stg 160 cm. Kørt og redet meget, har gået mange stævner. En nem hest at omgås. Tlf. 5538 1487 Jacob Bendtsen. Sælges. Char-a-banc til 1- og 2-spand, meget velholdt med original lak og indtræk. Priside 20.000 kr. Henvendelse A.P. Jensen, tlf. 5657 7585. Shire hingst sælges. 2 år, sort med hvide aftegn, bliver ca. 185 cm, se ham på www.heste-nettet.dk/ Annoncepriser markedspladsen. 1/1 side kr. 990,- 1/2 side kr. 550,- 1/3 side kr. 440,- 1/4 side kr. 385,- 1/8 side kr. 220,- Tilbud gives på farveannoncer! Alle priser er ekskl. moms 58 Køresporten 5 2005
Køresporten 5 2005 59
Afsender Hans Tang Volstrupvej 2 8370 Hadsten B MAGASINPOST "B" Hestevogne og Kareter Køb Salg Restaurering Køreheste Seletøj Vognlygter Tilbehør Henrik Køier Andersen Smidstrupvej 8 4733 Tappernøje Tlf. 4076 5650 Fax 5596 5753 E-mail: mail@koier.com www.koier.com ISSN 1600-261X