EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked 5. maj 2003 PE 327.248/87-251 ÆNDRINGSFORSLAG 87-251 Udkast til betænkning (PE 327.248) Stefano Zappalà Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer Forslag til direktiv (KOM(2002) 119 C5-0113/2002 2002/0061(COD)) Kommissionens forslag Ændringsforslag Ændringsforslag af Evelyne Gebhardt Ændringsforslag 87 Betragtning 5 (5) På grund af de forskellige ordninger, der er indført for henholdsvis udveksling af tjenesteydelser og etablering, bør der ske en præcisering af kriterierne for sondringen mellem disse to begreber, i tilfælde af at tjenesteyderen begiver sig til værtsmedlemsstaten, og dette kan ske ved at opstille en simpel formodning på grundlag af et tidskriterium. (5) På grund af de forskellige ordninger, der er indført for henholdsvis udveksling af tjenesteydelser og etablering, bør der ske en præcisering af kriterierne for sondringen mellem disse to begreber, i tilfælde af at tjenesteyderen begiver sig til værtsmedlemsstaten. Indførelse af et tidskriterium for bestemmelsen af den frie udveksling af tjenesteydelser er for vilkårlig og bringer forbruger- og patientbeskyttelsen i fare (se ændringsforslag til artikel 5). AM\496601.doc PE 327.248/87-251
Ændringsforslag af Joachim Wuermeling Ændringsforslag 88 Betragtning 8 (8) Da minimumsuddannelseskravene for adgang til erhverv, som er omfattet af den generelle ordning, ikke er harmoniseret, er det nødvendigt at give værtsmedlemsstaterne mulighed for at indføre en udligningsforanstaltning. Denne foranstaltning skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og bl.a. tage hensyn til ansøgerens erhvervserfaring. Erfaringen viser, at en egnethedsprøve eller en prøvetid efter migrantens eget valg er tilstrækkelig garanti med hensyn til ansøgerens kvalifikationsniveau, og enhver undladelse af at give denne valgmulighed skal i hvert enkelt tilfælde være begrundet i et tvingende alment hensyn. (8) Da minimumsuddannelseskravene for adgang til erhverv, som er omfattet af den generelle ordning, ikke er harmoniseret, er det nødvendigt at give værtsmedlemsstaterne mulighed for at indføre en udligningsforanstaltning. Denne foranstaltning skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og bl.a. tage hensyn til ansøgerens erhvervserfaring. Kravene i de forskellige erhverv er så mangfoldige på grund af nationale forskelle i normer og i forestillingerne om et arbejdes karakter, at det fremover fortsat skal være op til medlemsstaterne at vurdere, hvilken slags udligningsforanstaltning, der er på sin plads. Ændringsforslag af François Zimeray Ændringsforslag 89 Betragtning 9 (9) For at fremme arbejdstagernes frie bevægelighed, etableringsretten og den frie udveksling af tjenesteydelser og samtidig sikre et passende kvalifikationsniveau har de faglige sammenslutninger og organisationer på EU-plan etableret fælles platforme, på grundlag af hvilke erhvervsudøvere, der opfylder et sæt kriterier for de erhvervsmæssige kvalifikationer, kan få anerkendt retten til at anvende den titel, som de nævnte sammenslutninger eller organisationer tildeler. På visse betingelser og til stadighed under overholdelse af fællesskabsretten, specielt på konkurrenceområdet, bør der (9) For at fremme arbejdstagernes frie bevægelighed, etableringsretten og den frie udveksling af tjenesteydelser og samtidig sikre et passende kvalifikationsniveau vil den europæiske sammenslutning, der er anerkendt til at forelægge en platform, få til opgave på EU-plan at repræsentere erhvervskamre (eller lignende organismer) og/eller enhver sammenslutning, der er anerkendt som repræsentativ for et fagorganisation, samt på EU-plan at etablere fælles platforme, på grundlag af hvilke erhvervsudøvere, der opfylder et sæt kriterier for de erhvervsmæssige kvalifikationer, kan få anerkendt retten til at PE 327.248/87-251 2/126 AM\496601.doc
tages hensyn til disse initiativer, idet den mere automatiske anerkendelse under den generelle ordning i den forbindelse prioriteres højest. anvende den titel, som de nævnte sammenslutninger eller organisationer tildeler. På visse betingelser og til stadighed under overholdelse af fællesskabsretten, specielt på konkurrenceområdet, bør der tages hensyn til disse initiativer, idet den mere automatiske anerkendelse under den generelle ordning i den forbindelse prioriteres højest. Aktører inden for rammerne af de fælles platforme skal ikke udelukkende være repræsentanter for erhvervskamre eller lignende organismer, men skal ligeledes omfatte de sammenslutninger, der er anerkendt som repræsentative for en fagorganisation på EU-plan. Derved vil det blive muligt i disse platforme at inddrage de erhverv, som ikke er organiseret i forbund, men som dog er berørt af direktivforslaget. Ændringsforslag af Toine Manders Ændringsforslag 90 Betragtning 9 (9) For at fremme arbejdstagernes frie bevægelighed, etableringsretten og den frie udveksling af tjenesteydelser og samtidig sikre et passende kvalifikationsniveau har de faglige sammenslutninger og organisationer på EU-plan etableret fælles platforme, på grundlag af hvilke erhvervsudøvere, der opfylder et sæt kriterier for de erhvervsmæssige kvalifikationer, kan få anerkendt retten til at anvende den titel, som de nævnte sammenslutninger eller organisationer tildeler. På visse betingelser og til stadighed under overholdelse af fællesskabsretten, specielt på konkurrenceområdet, bør der tages hensyn til disse initiativer, idet den mere automatiske anerkendelse under den generelle ordning i den forbindelse prioriteres højest. (9) For at fremme arbejdstagernes frie bevægelighed, etableringsretten og den frie udveksling af tjenesteydelser og samtidig sikre et passende kvalifikationsniveau har de faglige sammenslutninger og organisationer på EU-plan etableret fælles platforme, på grundlag af hvilke erhvervsudøvere, der opfylder et sæt kriterier for de erhvervsmæssige kvalifikationer baseret på et pointsystem, der fastsættes på EU-plan, kan få anerkendt retten til at anvende den titel, som de nævnte sammenslutninger eller organisationer tildeler. På visse betingelser og til stadighed under overholdelse af fællesskabsretten, specielt på konkurrenceområdet, bør der tages hensyn til disse initiativer, idet den mere automatiske anerkendelse under den generelle ordning i den forbindelse prioriteres højest. Indførelse af et pointsystem, der fastsættes på EU-plan, vil sikre en reelt harmoniseret ordning for gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og vil indebære, at AM\496601.doc 3/126 PE 327.248/87-251
direktivet kan gennemføres i praksis, samtidig med at proceduren bliver mere tilgængelig og gennemskuelig. Ændringsforslag af Joachim Wuermeling Ændringsforslag 91 Betragtning 10 (10) For at tage højde for alle situationer, hvor der endnu ikke er nogen bestemmelser om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, bør den generelle ordning også omfatte tilfælde, som ikke er dækket af en særlig ordning, enten fordi det pågældende erhverv ikke er omfattet af en af disse ordninger, eller fordi ansøgeren, selv om erhvervet er omfattet af en sådan særlig ordning, ikke opfylder betingelserne for at falde ind under den. (10) For at tage højde for alle situationer, hvor der endnu ikke er nogen bestemmelser om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, bør den generelle ordning også omfatte tilfælde, som ikke er dækket af en særlig ordning. Dette gælder kun for ansøgere, hvis erhverv er omfattet af en bestemt ordning i kapitel III i Afsnit III og ikke opfylder de deri nævnte forudsætninger. Kræver ingen nærmere forklaring. Ændringsforslag af Willi Rothley Ændringsforslag 92 Betragtning 10 (10) For at tage højde for alle situationer, hvor der endnu ikke er nogen bestemmelser om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, bør den generelle ordning også omfatte tilfælde, som ikke er dækket af en særlig ordning, enten fordi det pågældende erhverv ikke er omfattet af en af disse ordninger, eller fordi ansøgeren, selv om erhvervet er omfattet af en sådan særlig ordning, ikke opfylder betingelserne for at falde ind under den. (10) For at tage højde for alle situationer, hvor der endnu ikke er nogen bestemmelser om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, bør den generelle ordning også omfatte tilfælde, som ikke er dækket af en særlig ordning. Dette gælder ikke for ansøgere, hvis erhverv er omfattet af en bestemt ordning i kapitel III i Afsnit III, og som ikke opfylder de deri nævnte forudsætninger. Or. de Sektordirektiverne har stået deres prøve. Der er ingen grund til at supplere dem med det almene system til anerkendelse af erhvervskvalifikationer. Disse almene ordninger ville med PE 327.248/87-251 4/126 AM\496601.doc
tiden udhule de specielle ordninger. Ændringsforslag af Malcolm Harbour Ændringsforslag 93 Betragtning 13 (13) Alment praktiserende lægers erhvervsmæssige virksomhed er underlagt en særlig ordning, der er forskellig fra den ordning, der gælder for læger, som har gennemført den medicinske grunduddannelse, og fra ordningen for speciallæger. Medlemsstaterne kan derfor ikke have et lægespeciale inden for en form for erhvervsmæssig virksomhed, som svarer til alment praktiserende lægers. udgår Ifølge lægerne er indholdet af betragtning 13 ukorrekt. For det første fordi der ikke findes "læger, som har gennemført den medicinske grunduddannelse". Denne terminologi er upræcis og skaber forvirring med hensyn til alment praktiserende læger. Desuden er alment praktiserende læger specialister, der har specialiseret sig i almenmedicin, og de kan således sidestilles med andre specialuddannede læger. Opdelingen mellem alment praktiserende læger og speciallæger er forældet og svarer ikke til udviklingen af dette erhverv i medlemsstaterne. Ændringsforslag af Malcolm Harbour Ændringsforslag 94 Betragtning 14 (14) Ud fra ønsket om at forenkle ordningen, bl.a. i lyset af udvidelsen, bør den automatiske anerkendelse kun omfatte de lægespecialer, som er fælles og obligatoriske for samtlige medlemsstater. De læge- og tandlægespecialer, der er fælles for et begrænset antal medlemsstater, bør indgå i den generelle ordning for anerkendelse, uden at erhvervede rettigheder derved berøres. I praksis bør virkningerne af denne ændring (14) For at kunne tage højde for det særlige system for lægers erhvervsmæssige kvalifikationer - der eksisterer talrige lægespecialer - og den tilsvarende fællesskabsret på området gensidig anerkendelse vil det være berettiget at lade princippet om automatisk anerkendelse omfatte ikke blot de lægespecialer, som er fælles og obligatoriske for samtlige medlemsstater, men også de lægespecialer, der er fælles for et begrænset antal AM\496601.doc 5/126 PE 327.248/87-251
begrænses for migranten, idet der i sådanne situationer ikke bør anvendes udligningsforanstaltninger. Dette direktiv berører desuden ikke medlemsstaternes mulighed for indbyrdes at indføre en automatisk anerkendelse for visse læge- og tandlægespecialer, som de har fælles, efter deres egne regler. medlemsstater. Lægeerhvervets erfaringer og viden indarbejdes regelmæssigt i udviklingen af ordningen for automatisk anerkendelse af lægespecialer. Derfor er en godkendelse af lægeerhvervets repræsentative europæiske organ som part i proceduren påkrævet. Lægeerhvervets erfaringer og viden indarbejdes regelmæssigt i udviklingen af ordningen for automatisk anerkendelse af lægespecialer. Derfor er en godkendelse af lægeerhvervets repræsentative europæiske organ som part i proceduren påkrævet. Ændringsforslag af Evelyne Gebhardt Ændringsforslag 95 Betragtning 14 (14) Ud fra ønsket om at forenkle ordningen, bl.a. i lyset af udvidelsen, bør den automatiske anerkendelse kun omfatte de lægespecialer, som er fælles og obligatoriske for samtlige medlemsstater. De læge- og tandlægespecialer, der er fælles for et begrænset antal medlemsstater, bør indgå i den generelle ordning for anerkendelse, uden at erhvervede rettigheder derved berøres. I praksis bør virkningerne af denne ændring begrænses for migranten, idet der i sådanne situationer ikke bør anvendes udligningsforanstaltninger. Dette direktiv berører desuden ikke medlemsstaternes mulighed for indbyrdes at indføre en automatisk anerkendelse for visse læge- og tandlægespecialer, som de har fælles, efter deres egne regler. (14) Den automatiske anerkendelse bør, som hidtil, omfatte alle lægespecialer, der allerede findes i ordningen. De læge- og tandlægespecialer, der er fælles for et begrænset antal medlemsstater, bør indgå i den generelle ordning for anerkendelse, uden at erhvervede rettigheder derved berøres. I praksis bør virkningerne af denne ændring begrænses for migranten, idet der i sådanne situationer ikke bør anvendes udligningsforanstaltninger. Dette direktiv berører desuden ikke medlemsstaternes mulighed for indbyrdes at indføre en automatisk anerkendelse for visse læge- og tandlægespecialer, som de har fælles, efter deres egne regler. PE 327.248/87-251 6/126 AM\496601.doc
De i det fremsatte direktivforslag planlagte nye ordninger om anerkendelse af lægefaglige kvalifikationer betyder en entydig forringelse af situationen i dag, som opererer med automatisk anerkendelse af alle speciallægediplomer. Hvis vi accepterede Kommissionens ændring, ville fremover kun 17 speciallægebetegnelser, som findes i alle (de nuværende 15) medlemslande, blive automatisk anerkendt. En så omfattende indskrænkning af den fri etableringsret kan ikke accepteres. Ændringsforslag af Maria Berger Ændringsforslag 96 Betragtning 19 (19) Med dette direktiv tilsigtes der ikke en samordning af alle betingelser for adgang til og udøvelse af virksomhed på det farmaceutiske område, og den geografiske fordeling af apoteker og spørgsmål om medicinudleveringsmonopol henhører fortsat under medlemsstaternes kompetence. Dette direktiv ændrer ikke medlemsstaternes ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser, som forbyder virksomheder at udøve visse former for farmaceutisk virksomhed, eller gør en sådan udøvelse betinget af, at en række betingelser er opfyldt. (19) Med dette direktiv tilsigtes der ikke en samordning af alle betingelser for adgang til og udøvelse af virksomhed på det farmaceutiske område, og den geografiske fordeling af apoteker og spørgsmål om medicinudleveringsmonopol henhører fortsat under medlemsstaternes kompetence. Inden for rammerne af deres nationale politik for den offentlige sundhed, som navnlig skal sikre en tilfredsstillende uddeling af lægemidler overalt på deres område, begrænser visse medlemsstater antallet af nye apoteker, der kan oprettes, mens der i andre ikke gælder bestemmelser af denne art. Under disse omstændigheder er det for tidligt at bestemme, at virkningerne af anerkendelsen af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser i farmaci også bør omfatte udøvelsen af apotekervirksomhed som indehaver af et apotek, der har været åbent for offentligheden i mindre end tre år. Dette direktiv ændrer ikke medlemsstaternes ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser, som forbyder virksomheder at udøve visse former for farmaceutisk virksomhed, eller gør en sådan udøvelse betinget af, at en række betingelser er opfyldt. Denne bestemmelse findes for øjeblikket i direktiv 85/433/EØF (artikel 2, stk. 2) og i den dertil hørende begrundelse. Bestemmelsen blev i 1985 medtaget i direktivet, fordi visse AM\496601.doc 7/126 PE 327.248/87-251
medlemsstater begrænser antallet af nye apoteker, der kan oprettes, mens andre ikke gør det. Denne situation har ikke ændret sig siden. Bortfald af undtagelsesbestemmelsen for nye apoteker kunne åbne en ladeport for en kunstig migration af apotekere, som udelukkende har baggrund i profitjag, og som ikke er dikteret af befolkningens tarv. Medlemsstaternes ret til at regulere tilgangen af apotekertjenesteydelser i folkesundhedens interesse, ville dermed blive underløben. Grundene til at denne bestemmelse blev optaget i direktiv 85/433/EØF, er stadig gyldige. Der foreligger ingen ændringer i den nationale lovgivning, der er så tungtvejende, at de berettiger bortfald af denne undtagelsesbestemmelse. Ændringsforslag af Evelyne Gebhardt Ændringsforslag 97 Betragtning 19 (19) Med dette direktiv tilsigtes der ikke en samordning af alle betingelser for adgang til og udøvelse af virksomhed på det farmaceutiske område, og den geografiske fordeling af apoteker og spørgsmål om medicinudleveringsmonopol henhører fortsat under medlemsstaternes kompetence. Dette direktiv ændrer ikke medlemsstaternes ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser, som forbyder virksomheder at udøve visse former for farmaceutisk virksomhed, eller gør en sådan udøvelse betinget af, at en række betingelser er opfyldt. (19) Med dette direktiv tilsigtes der ikke en samordning af alle betingelser for adgang til og udøvelse af virksomhed på det farmaceutiske område, og den geografiske fordeling af apoteker, godkendelsessystemet for oprettelse af nye apoteker og spørgsmål om medicinudleveringsmonopol henhører fortsat under medlemsstaternes kompetence. Dette direktiv ændrer ikke medlemsstaternes ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser, som forbyder virksomheder at udøve visse former for farmaceutisk virksomhed, eller gør en sådan udøvelse betinget af, at en række betingelser er opfyldt. Se ændringsforslag til artikel 41, stk. 3, litra a) (nyt). Ændringsforslag af lord Inglewood Ændringsforslag 98 Betragtning 21 (21) De nationale bestemmelser på arkitekturområdet og om adgang til erhvervsmæssig virksomhed som arkitekt har meget forskellig rækkevidde. I de fleste medlemsstater udøves virksomhed inden for arkitekturområdet de jure eller de facto af personer med titlen arkitekt, enten alene (21) De nationale bestemmelser på arkitekturområdet og om adgang til erhvervsmæssig virksomhed som arkitekt har meget forskellig rækkevidde. Bygningskonstruktion kan ligeledes udøves af andre erhvervsudøvere, særlig ingeniører og bygningskonstruktører, der har fået en PE 327.248/87-251 8/126 AM\496601.doc
eller med tilføjelse af en anden titel, uden at disse personer derfor har eneret på udøvelse af disse former for virksomhed, medmindre andet er bestemt i lovgivningen. Disse former for virksomhed eller visse af dem kan ligeledes udøves af andre erhvervsudøvere, særlig ingeniører, der har fået en særlig uddannelse inden for byggeri eller bygningskunst. For at gøre dette direktiv så enkelt som muligt bør begrebet "arkitekt" anvendes for at afgrænse anvendelsesområdet for bestemmelserne om automatisk anerkendelse af uddannelsesbeviser, uden at dette berører særegenheder ved de nationale bestemmelser om denne virksomhed. særlig uddannelse inden for byggeri eller bygningskunst. For at gøre dette direktiv så enkelt som muligt bør begrebet "arkitekt" anvendes for at afgrænse anvendelsesområdet for bestemmelserne om automatisk anerkendelse af uddannelsesbeviser, uden at dette berører særegenheder ved de nationale bestemmelser om denne virksomhed. Anden sætning er unødvendig og uklar. Bygningskonstruktion udøves i mange medlemsstater af ingeniører og bygningskonstruktører. Ændringsforslag af Malcolm Harbour Ændringsforslag 99 Betragtning 21 (21) De nationale bestemmelser på arkitekturområdet og om adgang til erhvervsmæssig virksomhed som arkitekt har meget forskellig rækkevidde. I de fleste medlemsstater udøves virksomhed inden for arkitekturområdet de jure eller de facto af personer med titlen arkitekt, enten alene eller med tilføjelse af en anden titel, uden at disse personer derfor har eneret på udøvelse af disse former for virksomhed, medmindre andet er bestemt i lovgivningen. Disse former for virksomhed eller visse af dem kan ligeledes udøves af andre erhvervsudøvere, særlig ingeniører, der har fået en særlig uddannelse inden for byggeri eller bygningskunst. For at gøre dette direktiv så enkelt som muligt bør begrebet "arkitekt" anvendes for at afgrænse anvendelsesområdet for bestemmelserne om automatisk anerkendelse af uddannelsesbeviser, uden at dette berører (21) De nationale bestemmelser på arkitekturområdet og om adgang til erhvervsmæssig virksomhed som arkitekt har meget forskellig rækkevidde. I de fleste medlemsstater udøves virksomhed inden for arkitekturområdet de jure eller de facto af personer med titlen arkitekt, enten alene eller med tilføjelse af en anden titel, uden at disse personer derfor har eneret på udøvelse af disse former for virksomhed, medmindre andet er bestemt i lovgivningen. Bygningskonstruktion kan ligeledes udøves af andre erhvervsudøvere, særlig ingeniører og bygningskonstruktører, der har fået en særlig uddannelse inden for byggeri eller bygningskunst. For at gøre dette direktiv så enkelt som muligt bør begrebet "arkitekt" anvendes for at afgrænse anvendelsesområdet for bestemmelserne om automatisk anerkendelse af uddannelsesbeviser, uden at dette berører AM\496601.doc 9/126 PE 327.248/87-251
særegenheder ved de nationale bestemmelser om denne virksomhed. særegenheder ved de nationale bestemmelser om denne virksomhed. Anden sætning er unødvendig og uklar. Bygningskonstruktion udøves i mange medlemsstater af ingeniører og bygningskonstruktører. Ændringsforslag af Dagmar Roth-Behrendt Ændringsforslag 100 Betragtning 24 a (ny) (24a) Det er vigtigt at sikre, at sagkundskaben inddrages på passende måde for at sikre gnidningsløs gennemførelse af de sektorspecifikke garantier og ved enhver nødvendig ajourføring af minimumsuddannelseskravene, og derfor bør der oprettes en passende høringsmekanisme med de relevante europæiske repræsentative sammenslutninger og det relevante, i artikel 54 omhandlede udvalg. Inden for det sektoropdelte system har man hidtil arbejdet med rådgivende udvalg på området almen og faglig uddannelse. Disse udvalg har inden for deres arbejdsområde formået at sikre et smidigt sektoropdelt system, samtidig med at minimumskravene til almindelig og faglig uddannelse er blevet opfyldt. Den inspiration, der hidtil er hentet i disse udvalg, bør videreføres i et passende høringssystem i samråd med de relevante erhverv. Ændringsforslag af Evelyne Gebhardt Ændringsforslag 101 Betragtning 24 a (ny) (24a) For at yde den særligt vigtige alsidighed inden for de mest forskelligartede erhverv retfærdighed er det nødvendigt at nedsætte særlige, specialiserede underudvalg. PE 327.248/87-251 10/126 AM\496601.doc
Se ændringsforslag til artikel 54, stk. 1. Ændringsforslag af Joachim Wuermeling Ændringsforslag 102 Betragtning 31 (31) Dette direktiv berører ikke anvendelsen af traktatens artikel 39, stk. 4, og artikel 45 eller de nødvendige foranstaltninger, der iværksættes for at sikre et højt niveau for beskyttelse af forbrugernes sundhed (31) Dette direktiv berører ikke anvendelsen af traktatens artikel 39, stk. 4, og artikel 45 eller de nødvendige foranstaltninger, der iværksættes for at sikre et højt niveau for beskyttelse af forbrugernes sundhed. Det gøres klart, at dette direktiv ikke finder anvendelse på sådanne erhverv og aktiviteter, der varigt eller lejlighedsvis er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed i en medlemsstat. I betragtning 31 henviser direktivudkastet navnlig til EF-traktatens artikel 45 stk.1. I følge EF-traktatens artikel 45 stk. 1 finder kapitlet om etablering ikke anvendelse på erhverv, som "varigt eller lejlighedsvis er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed". I Tyskland hører bl.a. notarer, (autoriserede) opmålingsingeniører, skorstensfejere og autoriserede og edsvorne sagkyndige til disse erhverv. Da der i direktivudkastet ikke henvises udtrykkeligt til sådanne eller lignende erhverv, forekommer det af klarhedsgrunde meningsfuldt at optage de berørte erhvervsgrupper i teksten med betragtninger. Ændringsforslag af Willi Rothley Ændringsforslag 103 Betragtning 31 (31) Dette direktiv berører ikke anvendelsen af traktatens artikel 39, stk. 4, og artikel 45 eller de nødvendige foranstaltninger, der iværksættes for at sikre et højt niveau for beskyttelse af forbrugernes sundhed (31) Dette direktiv berører ikke anvendelsen af traktatens artikel 39, stk. 4, og artikel 45 eller de nødvendige foranstaltninger, der iværksættes for at sikre et højt niveau for beskyttelse af forbrugernes sundhed. Det gøres klart, at dette direktiv ikke finder anvendelse på sådanne erhverv og aktiviteter, der varigt eller lejlighedsvis er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed. AM\496601.doc 11/126 PE 327.248/87-251
Der er behov for denne klargørelse, fordi den (bevidst) mangler i Kommissionens forslag. Ændringsforslag af Luciano Caveri Ændringsforslag 104 Artikel 1 I dette direktiv opstilles de regler, hvorefter en medlemsstat, der på sit område kræver bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer for optagelse eller udøvelse af et lovreguleret erhverv (herefter benævnt værtsmedlemsstaten) som en tilstrækkelig forudsætning for optagelse og udøvelse af dette erhverv, accepterer de erhvervsmæssige kvalifikationer, der er opnået i en eller flere andre medlemsstater (herefter benævnt hjemlandet), og som giver indehaveren af de pågældende kvalifikationer ret til dér at udøve det samme erhverv. I dette direktiv fastsættes de regler, hvorefter en medlemsstat, der på sit område kræver bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer for optagelse eller udøvelse af et lovreguleret intellektuelt erhverv, accepterer de erhvervsmæssige kvalifikationer, der er nødvendige for optagelse og udøvelse af det samme erhverv og er opnået i en eller flere andre medlemsstater. Det er nødvendigt at forenkle teksten for at gøre den klarere. Ændringsforslag af Joachim Wuermeling Ændringsforslag 105 Artikel 2, stk. 2 2. Enhver medlemsstat kan i henhold til sin egen lovgivning give personer, der er indehavere af uddannelsesbeviser, som ikke er erhvervet i en medlemsstat, tilladelse til at udøve lovreguleret erhvervsmæssig virksomhed på sit område. For de erhverv, der er omfattet af afsnit III, kapitel III, skal denne første anerkendelse ske under overholdelse af de i nævnte kapitel omhandlede mindstekrav til uddannelse. 2. Enhver medlemsstat kan i henhold til sin egen lovgivning give personer, der er indehavere af uddannelsesbeviser, som ikke er erhvervet i en medlemsstat, tilladelse til at udøve lovreguleret erhvervsmæssig virksomhed på sit område. Denne tilladelse berettiger ikke til at udøve en reglementeret erhvervsmæssig virksomhed i en anden medlemsstat. For de erhverv, der er omfattet af afsnit III, kapitel III, skal denne første anerkendelse ske under overholdelse af de i nævnte kapitel omhandlede mindstekrav til uddannelse. PE 327.248/87-251 12/126 AM\496601.doc
Tilføjelsen gør teksten mere tydelig. Ændringsforslag af Luciano Caveri Ændringsforslag 106 Artikel 2, stk. 1 1. Dette direktiv gælder for enhver EFstatsborger, der ønsker at udøve et lovreguleret erhverv som selvstændig eller arbejdstager i en anden medlemsstat end den, hvor han har opnået sine erhvervsmæssige kvalifikationer. 1. Dette direktiv gælder for enhver EFstatsborger, der ønsker at udøve et lovreguleret erhverv i en anden medlemsstat end den, hvor han har opnået sine erhvervsmæssige kvalifikationer. Det er ikke relevant, om personen er selvstændig eller arbejdstager for definition af erhvervet Ændringsforslag af Klaus-Heiner Lehne Ændringsforslag 107 Artikel 2, stk. 1 1. Dette direktiv gælder for enhver EFstatsborger, der ønsker at udøve et lovreguleret erhverv som selvstændig eller arbejdstager i en anden medlemsstat end den, hvor han har opnået sine erhvervsmæssige kvalifikationer. 1. Dette direktiv gælder for enhver EFstatsborger, der ønsker at udøve et frit erhverv som selvstændig eller arbejdstager i en anden medlemsstat end den, hvor han har opnået sine erhvervsmæssige kvalifikationer. Begrebet "lovregulerede akademiske" erhverv bør erstattes af begrebet "frie erhverv". I den udstrækning anvendelsesområdet gik på "akademiske" erhverv alene, ville det ikke omfatte ikke-akademiske erhverv - selv om disse er frie erhverv (f.eks. jordemødre). Ændringsforslag af Willi Rothley Ændringsforslag 108 Artikel 2, stk. 1 a (nyt) 1a. Dette direktiv gælder ikke for erhverv, for hvilke der er fastsat regler i sektordirektiver. AM\496601.doc 13/126 PE 327.248/87-251
Sektordirektiverne har stået deres prøve. Der er ingen grund til at supplere dem med det almene system til anerkendelse af erhvervskvalifikationer. Disse almene ordninger ville med tiden udhule de specielle ordninger. Ændringsforslag af Klaus-Heiner Lehne Ændringsforslag 109 Artikel 2, stk. 2 a (nyt) 2a. Dette direktiv finder ikke anvendelse på notarer. Notarvirksomhed er i særlig udstrækning præget af specifikt kendskab til national ret og til givne, lokale forhold. Notarer i den kontinentaleuropæiske tradition er en del af medlemsstaternes retsvæsen. De er betroet udøvelse af offentlig myndighed. Notarer autoriseres af de enkelte medlemsstater som dokumentudstedende personer, bl.a. med den opgave at oprette offentlige, dvs. statslige aktstykker med særlig beviskraft, som skal fuldbyrdes umiddelbart (se Domstolen C-260/97). Notar-aktstykker har for så vidt samme status som aktstykker fra domstole (se artikel 57 i forordning (EF) nr. 44/2001). Notarer indgår endvidere i deres egenskab af offentlige dokumentudstedende personer i vidt omfang i tingbogs- og i andre offentlige registersystemer i medlemsstaterne. De overtager i disse år på selskabsrettens område omfangsrige statslige overvågnings- og kontrolopgaver - ikke mindst takket være retningslinier i fællesskabsretten (se direktiv 68/151(EØF) artikel 10, direktiv 78/855(EØF) artikel 16 og direktiv 82/891(EØF) artikel 14). I forbindelse med denne opgave er de i de enkelte medlemsstater underlagt samme disciplinære opsyn som dommere og tjenestemænd. Denne opremsning af eksempler anskueliggør, i hvor høj grad notarer er en del af den enkelte medlemsstats rets- og justitsvæsen. De foreslåede bestemmelser ville ikke yde disse særegenheder retfærdighed. Ændringsforslag af Evelyne Gebhardt Ændringsforslag 110 Artikel 2, stk. 2 a (nyt) 2a. Som borger i et medlemsland gælder også borgere fra et tredjeland, som legalt og varig opholder sig i Den Europæiske Union, og som efter gældende ret om fri bevægelighed for personer nyder ret til at opholde sig i mindst oprindelseslandet og i den modtagende stat. PE 327.248/87-251 14/126 AM\496601.doc
(Hvis dette ændringsforslag vedtages, erstattes formuleringerne "statsborgere fra medlemsstater" med "borgere fra en medlemsstat" i hele direktivets tekst.) Ændringsforslag af Luciano Caveri Ændringsforslag 111 Artikel 3, stk. 1 1. I dette direktiv forstås ved: 1. I dette direktiv forstås ved: a) "lovreguleret erhverv": en eller flere former for erhvervsmæssig virksomhed under ét, når der enten direkte eller indirekte ifølge love eller administrative bestemmelser kræves bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer for adgang hertil eller udøvelse eller en form for udøvelse heraf b) "erhvervsmæssige kvalifikationer": kvalifikationer, som er attesteret ved et uddannelsesbevis, et kursusbevis som omhandlet i artikel 11, stk. 2, litra a), og/eller erhvervserfaring c) "uddannelsesbevis": eksamensbeviser, certifikater og andre beviser for en erhvervskompetencegivende uddannelse, der overvejende har fundet sted i Fællesskabet, udstedt af en myndighed i en medlemsstat. a) "lovreguleret erhverv": en eller flere former for erhvervsmæssig virksomhed under ét, som kræver et højt videnniveau. Udøvelsen af sådan erhvervsvirksomhed eller flere former heraf under ét kræver en meget stor intellektuel indsats, hvad angår organiseret anvendelse af værktøjer og pligt til at overholde adfærdsregler. For adgang til denne erhvervsmæssige virksomhed eller flere former herfor under ét samt udøvelse heraf, herunder blot én form for udøvelse heraf, kræves der ifølge love eller administrative bestemmelser en bestemt erhvervsmæssig kvalifikation. b) "erhvervsmæssige kvalifikationer": kvalifikationer, som er attesteret ved et uddannelsesbevis på mindst postgymnasialt niveau og/eller erhvervserfaring. Bevis på faglig erfaring og bevis på formelle kvalifikationer erhvervet efter at have gennemgået den udvælgelsesproces, der bekræfter besiddelsen af den særlige grundlæggende viden, evne og kvalifikationer, ligestilles hermed. c) "uddannelsesbevis": eksamensbeviser, certifikater og andre beviser for en erhvervskompetencegivende uddannelse, der overvejende har fundet sted i Fællesskabet, udstedt af en myndighed i en medlemsstat d) "lovreguleret uddannelse": enhver uddannelse, - som er specifikt rettet mod udøvelse af et AM\496601.doc 15/126 PE 327.248/87-251
bestemt erhverv, og - som består af et postgymnasialt uddannelsesforløb, om fornødent suppleret med en erhvervsuddannelse, en praktisk uddannelse eller erhvervspraktik, hvis struktur og niveau er fastlagt ved denne medlemsstats love eller administrative bestemmelser, eller som er omfattet af en kontrol eller godkendelse foretaget af den myndighed, der er udpeget med henblik herpå e) "eksamensbeviser": ethvert eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis eller flere sådanne beviser under ét, - som er udstedt af en kompetent myndighed i en medlemsstat, der er udpeget i overensstemmelse med denne stats love eller administrative bestemmelser - hvoraf det fremgår, at indehaveren med positivt resultat har gennemført et postgymnasialt uddannelsesforløb af mindst et års varighed eller tilsvarende varighed på deltidsbasis på et universitet eller anden højere læreanstalt eller på en anden uddannelsesinstitution på samme niveau eller i givet fald med et positivt resultat har gennemgået den erhvervsmæssige uddannelse, der kræves ud over det postgymnasiale uddannelsesforløb - hvoraf det fremgår, at indehaveren besidder de erhvervsmæssige kvalifikationer, der er påkrævet for at få adgang til et lovreguleret intellektuelt erhverv i den pågældende medlemsstat eller til at udøve det, såfremt den uddannelse, som dette eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis er udstedt for, overvejende har fundet sted i Fællesskabet, eller såfremt indehaveren har en erhvervserfaring af tre års varighed attesteret af den medlemsstat, som har anerkendt det pågældende eksamensbevis, certifikat eller andet PE 327.248/87-251 16/126 AM\496601.doc
kvalifikationsbevis udstedt i et tredjeland. Ethvert eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis eller flere sådanne kvalifikationsbeviser under ét, som er udstedt af en kompetent myndighed i en medlemsstat, sidestilles med et eksamensbevis som defineret i det indledende afsnit, såfremt der er tale om bevis for en uddannelse, der har fundet sted i Fællesskabet og i denne medlemsstat anerkendes af en kompetent myndighed som værende på tilsvarende niveau, og såfremt der i den pågældende medlemsstat til det pågældende bevis er knyttet de samme rettigheder vedrørende adgang til og udøvelse af et lovreguleret intellektuelt erhverv f) "hjemland": den medlemsstat, hvor erhvervsudøveren har opnået sine erhvervsmæssige kvalifikationer g) "opholdsland": den medlemsstat, hvor erhvervsudøveren er etableret h) "værtsmedlemsstat": den medlemsstat, hvori en EU-statsborger fra en anden medlemsstat ansøger om tilladelse til at udøve et lovreguleret erhverv uden at være i besiddelse af de fastsatte erhvervsmæssige kvalifikationer i) "prøvetid": udøvelse af et lovreguleret erhverv, der finder sted i værtsmedlemsstaten på en kvalificeret fagmands ansvar og eventuelt er ledsaget af en supplerende uddannelse. Prøvetiden afsluttes med en bedømmelse. Bestemmelserne for prøvetid og bedømmelse heraf fastsættes af de kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten. Den prøveansattes status i værtsmedlemsstaten, navnlig for så vidt angår opholdsret, forpligtelser, sociale rettigheder og ydelser, godtgørelser og vederlag, fastsættes af værtsmedlemsstatens kompetente myndigheder i overensstemmelse med gældende EU-ret l)"egnethedsprøve": en kontrol AM\496601.doc 17/126 PE 327.248/87-251
udelukkende af ansøgerens faglige kundskaber, som foretages af værtsmedlemsstatens kompetente myndigheder, og hvis formål er at vurdere ansøgerens egnethed til at udøve et lovreguleret erhverv i dette land. Med henblik på denne kontrol opstiller de kompetente myndigheder en liste over de fag, der på grundlag af en sammenligning mellem den uddannelse, der kræves i den pågældende medlemsstat, og den uddannelse, som ansøgeren har fået, ikke er omfattet af det eller de uddannelsesbeviser, som ansøgeren fremlægger. Disse fag kan omfatte såvel teoretiske kundskaber som praktiske færdigheder, der kræves for udøvelsen af erhvervet. Ved egnethedsprøven tages der hensyn til det forhold, at ansøgeren i hjemlandet eller opholdslandet er en kvalificeret erhvervsudøver. Erhvervskvalifikationer fremgår altid af et bevis på erhvervsuddannelse, som imidlertid ikke altid er på postgymnasial niveau. Visse erhverv kræver, at den enkelt består en teknisk prøve for at kunne følge undervisningen. Formålet med en sådan prøve er at vurdere de tekniske og praktiske færdigheder forud for uddannelsen, som så nedsætter uddannelsestiden. Ændringsforslag af Klaus-Heiner Lehne Ændringsforslag 112 Artikel 3, stk. 1, litra a a) "lovreguleret erhverv": en eller flere former for erhvervsmæssig virksomhed under ét, når der enten direkte eller indirekte ifølge love eller administrative bestemmelser kræves bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer for adgang hertil eller udøvelse eller en form for udøvelse heraf a) Et frit erhverv udøver enhver, som på grund af særlige erhvervsmæssige kvalifikationer personlig, på eget ansvar og fagligt uafhængig tilvejebringer åndeligtideelle ydelser i opdraggiverens og almenhedens interesse. Hans erhvervsudøvelse er sædvanligvis underkastet specifikke erhvervsretslige bindinger, som er en garanti for og videreudvikler professionalisme, kvalitet og det til opdraggiveren bestående tillidsforhold. PE 327.248/87-251 18/126 AM\496601.doc
For at definere begrebet "frie erhverv" i artikel 2, stk. 2 ligger det lige for at indføje en klar definition i artikel 3. Denne definition har Domstolen i det væsentlige bekræftet i sin dom af 11. oktober 2001 (C-267/99). Ændringsforslag af lord Inglewood Ændringsforslag 113 Artikel 3, stk. 1, litra a a) "lovreguleret erhverv": en eller flere former for erhvervsmæssig virksomhed under ét, når der enten direkte eller indirekte ifølge love eller administrative bestemmelser kræves bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer for adgang hertil eller udøvelse eller en form for udøvelse heraf a) "lovreguleret erhverv": en eller flere former for erhvervsmæssig virksomhed eller arbejdsopgaver under ét, når der enten direkte eller indirekte ifølge love eller administrative bestemmelser kræves bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer for adgang hertil eller udøvelse eller en form for udøvelse heraf På nuværende tidspunkt opstår der problemer, når en kvalificeret erhvervsudøver i én medlemsstat har en anden titel i en anden medlemsstat. Dette gælder især bygningserhverv, hvor en kvalificeret erhvervsudøver har titel af "arkitekt" i ét land og "ingeniør" eller "bygningskonstruktør" i en anden medlemsstat, Gensidig anerkendelse bør ske på grundlag af de erhvervsdrivendes arbejdsopgaver snarere end på grundlag af deres titel. Ændringsforslag af Malcolm Harbour Ændringsforslag 114 Artikel 3, stk. 1, litra a a) "lovreguleret erhverv": en eller flere former for erhvervsmæssig virksomhed under ét, når der enten direkte eller indirekte ifølge love eller administrative bestemmelser kræves bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer for adgang hertil eller udøvelse eller en form for udøvelse heraf a) "lovreguleret erhverv": en eller flere former for erhvervsmæssig virksomhed eller arbejdsopgaver under ét, når der enten direkte eller indirekte ifølge love eller administrative bestemmelser kræves bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer for adgang hertil eller udøvelse eller en form for udøvelse heraf På nuværende tidspunkt opstår der problemer, når en kvalificeret erhvervsudøver i én medlemsstat har en anden til en anden medlemsstat. Dette gælder især bygningserhverv, hvor en kvalificeret erhvervsudøver har titel af "arkitekt" i ét land, og "ingeniør" eller AM\496601.doc 19/126 PE 327.248/87-251
"bygningskonstruktør" i en anden medlemsstat, Gensidig anerkendelse bør ske på grundlag af de erhvervsdrivendes arbejdsopgaver snarere end på grundlag af deres titel. Ændringsforslag af Joachim Wuermeling Ændringsforslag 115 Artikel 3, stk. 1, litra c a (nyt) ca) Et frit erhverv udøver enhver, som på grund af særlige erhvervsmæssige kvalifikationer personlig, på eget ansvar og fagligt uafhængig tilvejebringer åndeligtideelle ydelser i opdraggiverens og almenhedens interesse. Hans erhvervsudøvelse er sædvanligvis underkastet specifikke erhvervsretslige bindinger, som er en garanti for og videreudvikler professionalisme, kvalitet og det til opdraggiveren bestående tillidsforhold. En forankring i direktivteksten af den af Domstolen i retssag C-267/99 formulerede definition af frie erhverv bidrager til retsklarheden. Ændringsforslag af Luciano Caveri Ændringsforslag 116 Artikel 3, stk. 2 2. Et erhverv udøvet af medlemmerne af en sammenslutning eller organisation, der er anført i bilag I, sidestilles med et lovreguleret erhverv. Når en medlemsstat anerkender en sammenslutning eller en organisation som omhandlet i første afsnit, underretter den Kommissionen, der offentliggør en meddelelse herom i De Europæiske Fællesskabers Tidende. 2. Et erhverv udøvet af medlemmerne af en sammenslutning eller organisation, der er anført i bilag I, sidestilles med et lovreguleret erhverv. Medlemmerne af de faglige sammenslutninger og organisationer, der er opført i bilag I behandles som erhvervsudøvere, der kommer fra lande, hvor erhvervet er lovreguleret. Der er ingen grund til at fastsætte regler for, at de øvrige medlemsstater skal anerkende disse PE 327.248/87-251 20/126 AM\496601.doc
forbund. Ændringsforslag af Joachim Wuermeling Ændringsforslag 117 Artikel 3, stk. 3 3. Ethvert uddannelsesbevis udstedt i et tredjeland sidestilles med et uddannelsesbevis, hvis indehaveren har en erhvervserfaring af tre års varighed attesteret af den medlemsstat, som har anerkendt det pågældende bevis i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2. udgår Det skal også fremover fortsat være forbeholdt medlemsstaterne at anerkende uddannelsesbeviser fra tredjelande, om forudset i direktivforslagets artikel 2, stk. 2. En pligt til at anerkende erhvervserfaring opnået i et tredjeland ville gå imod dette princip. Ændringsforslag af Toine Manders Ændringsforslag 118 Artikel 3, stk. 3 a (nyt) 3a. Hvis et erhverv som omhandlet ovenfor på nærværende direktivs betingelser er anerkendt i to tredjedele af medlemsstaterne, anerkendes dette erhverv som sådan automatisk i de øvrige medlemsstater. Automatisk anerkendelse i de øvrige medlemsstater af erhverv, som allerede er officielt anerkendt i to tredjedele af medlemsstaterne, er i overensstemmelse med nærværende direktivs mål om at fremme arbejdstagernes frie bevægelighed og sikre en mere tilgængelig og en harmoniseret ordning for gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Ændringsforslag af lord Inglewood Ændringsforslag 119 Artikel 4, stk. 1 1. Værtsmedlemsstatens anerkendelse af de erhvervsmæssige kvalifikationer giver den 1. Værtsmedlemsstatens anerkendelse af de erhvervsmæssige kvalifikationer giver den AM\496601.doc 21/126 PE 327.248/87-251
begunstigede adgang til i denne medlemsstat at optage det erhverv, som han er kvalificeret til i hjemlandet, og til at udøve det med samme rettigheder som landets egne statsborgere. begunstigede adgang til i denne medlemsstat at optage det erhverv, som han er kvalificeret til i hjemlandet, og til at udøve det med samme rettigheder som landets egne statsborgere, samt til at udøve den samme erhvervsmæssige virksomhed, som udøves under en anden titel i værtsmedlemsstaten. En erhvervsudøver, hvis arbejde består i bygningskonstruktion, kan have titel af arkitekt, ingeniør eller bygningskonstruktør, og der er erfaring for, at der opstår problemer, hvor de kompetente myndigheder f.eks. ikke anerkender ingeniøruddannelsen, når de forventer, at en erhvervsudøver har titel af "arkitekt". Ændringsforslag af Malcolm Harbour Ændringsforslag 120 Artikel 4, stk. 1 1. Værtsmedlemsstatens anerkendelse af de erhvervsmæssige kvalifikationer giver den begunstigede adgang til i denne medlemsstat at optage det erhverv, som han er kvalificeret til i hjemlandet, og til at udøve det med samme rettigheder som landets egne statsborgere. 1. Værtsmedlemsstatens anerkendelse af de erhvervsmæssige kvalifikationer giver den begunstigede adgang til i denne medlemsstat at optage det erhverv, som han er kvalificeret til i hjemlandet, og til at udøve det med samme rettigheder som landets egne statsborgere, samt til at udøve den samme erhvervsmæssige virksomhed, som udøves under en anden titel i værtsmedlemsstaten. En erhvervsudøver, hvis arbejde består i bygningskonstruktion, kan have titel af arkitekt, ingeniør eller bygningskonstruktør, og der er erfaring for, at der opstår problemer, hvor de kompetente myndigheder f.eks. ikke anerkender ingeniøruddannelsen, når de forventer, at en erhvervsudøver har titel af "arkitekt". Ændringsforslag af Luciano Caveri Ændringsforslag 121 Artikel 4 a (ny) Artikel 4a Fri udveksling af tjenesteydelser og erhvervsudøvernes frie etableringsret 1. En statsborger i en medlemsstat kan PE 327.248/87-251 22/126 AM\496601.doc
som led i den frie udveksling af tjenesteydelser udøve samme erhvervsaktivitet på en anden medlemsstats område som i den medlemsstat, hvor han er etableret. Betingelserne for at udøve erhvervsaktiviteten er de samme som for statsborgerne i den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen præsteres. En medlemsstatsborgers erhvervsudøvelse som led i den frie udveksling af tjenesteydelser omfatter også den situation, hvor vedkommende begiver sig fra én medlemsstat til en anden for dér midlertidigt at udøve sin virksomhed. Tjenesteydelsens midlertidige karakter bedømmes på grundlag af selve ydelsens varighed, hyppighed, periodiske karakter og kontinuitet. 2. En statsborger i en medlemsstat, som på stabil og vedvarende måde udøver en erhvervsvirksomhed i en anden medlemsstat, hvorfra han fra et forretningssted henvender sig til bl.a. statsborgerne i denne stat, er omfattet af bestemmelserne om etableringsretten. Såvel muligheden for, at en statsborger i en medlemsstat kan udøve sin etableringsret, som de nærmere betingelser for udøvelsen heraf bedømmes på grundlag af den virksomhed, han har til hensigt at udøve på værtsmedlemsstatens område. Sådanne betingelser kan især bestå i pligten til at have opnået et bestemt eksamensbevis, at være tilknyttet en faglig organisation, at underkaste sig visse faglige regler eller at efterkomme forskrifter om anvendelse af faglige titler. Hvad angår betingelserne vedrørende ihændehavelse af et kvalifikationsbevis, er medlemsstaterne forpligtet til at lægge ligestillingen af eksamensbeviser til grund og eventuelt foretage en sammenligning mellem de krav om kundskaber og kvalifikationer, der stilles i deres AM\496601.doc 23/126 PE 327.248/87-251
nationale regler, og vedkommendes kundskaber og kvalifikationer. 3. I henhold til traktatens artikel 46 kan medlemsstaterne begrænse den frie udveksling af tjenesteydelser og den frie etableringsret ud fra hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller den offentlige sundhed. Andre begrænsninger kan begrundes med et samfundsmæssigt hensyn. Samfundsmæssige hensyn kan bero på beskyttelse af tjenestemodtageren, beskyttelse af arbejdstagerne, forbrugerbeskyttelse, beskyttelse af den nationale finanssektors gode navn, forebyggelse af socialt bedrageri, beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret, kulturpolitik, bevarelse af den nationale historiske arv og kunstarv, fiskal kohærens, færdselssikkerhed, kreditorbeskyttelse og beskyttelse af retsvæsnets gode forvaltningsskik. Restriktive nationale bestemmelser vedrørende den frie udveksling af tjenesteydelser skal være nødvendige og proportionelle i forhold til det tilstræbte mål, skal vedrøre en ikke-harmoniseret sektor, ikke være diskriminerende og være objektivt nødvendige, og genstanden for det almene hensyn må ikke være beskyttet af de regler, der i forvejen gælder for tjenesteyderen i den medlemsstat, hvor han er etableret. De der tilbyder en tjenesteydelse, bør garantere ydelsens kvalitet og sørge for, at forbrugeren beskyttes. Værtsmedlemsstaten skal have beføjelse til at kontrollere, hvad der kræves af erhvervsudøverne og deres medarbejdere. Ændringsforslag af François Zimeray Ændringsforslag 122 Artikel 4, stk. 1 1. Værtsmedlemsstatens anerkendelse af de erhvervsmæssige kvalifikationer giver den 1. Værtsmedlemsstatens anerkendelse af de erhvervsmæssige kvalifikationer giver den PE 327.248/87-251 24/126 AM\496601.doc
begunstigede adgang til i denne medlemsstat at optage det erhverv, som han er kvalificeret til i hjemlandet, og til at udøve det med samme rettigheder som landets egne statsborgere. begunstigede adgang til i denne medlemsstat at optage det erhverv, som han er kvalificeret til i hjemlandet, og til at udøve det med samme rettigheder og forpligtelser som landets egne statsborgere. Vandrende faglige arbejdstagere skal være omfattet af regler for udøvelse af et lovreguleret erhverv i modtagerlandet på samme måde som fastetablerede faglige arbejdstagere. Ændringsforslag af Othmar Karas Ændringsforslag 123 Artikel 4, stk. 2 2. Med henblik på dette direktiv er det erhverv, som ansøgeren ønsker at udøve i værtsmedlemsstaten, det samme som det, han er kvalificeret til i hjemlandet, hvis det omfatter tilsvarende former for virksomhed. 2. Med henblik på dette direktiv er det erhverv, som ansøgeren ønsker at udøve i værtsmedlemsstaten, det samme som det, han er kvalificeret til i hjemlandet, hvis det omfatter ligeværdige former for virksomhed. Dermed er der garanti for, at de kvalifikationer, der skal anerkendes, både hvad angår niveau og faglighed stemmer overens i den væsentlige virksomhed. Dette er ikke sikret ved sammenlignelighed alene. For stort spillerum for fortolkning lægger hindringer i vejen for udøvelsen af den frie udveksling af tjenesteydelser. Ændringsforslag af François Zimeray Ændringsforslag 124 Artikel 4, stk. 3, afsnit 2 (nyt) For ikke at risikere at skabe forvirring hos forbrugerne skal de have oplysninger om de faglige titler. Den vandrende arbejdstager kan eventuelt få lov til at bruge sit oprindelseslands erhvervsfaglige titel Delvis anerkendelse af erhvervsfaglige kvalifikationer er muligt, såfremt ansøgerens kvalifikationer delvis svarer til et lovreguleret erhvervs aktiviteter på territoriet og såfremt han ikke ved kompensationsforanstaltninger kunne få lov til fuldt ud at udøve sit erhverv. Forbrugerne skal imidlertid have visse garantier, da der er en risiko for misforståelser: denne AM\496601.doc 25/126 PE 327.248/87-251