BACHELOR-PROJEKT REDUKTION AF FUGT I PLASTIKGRANULAT. Nikolaj Lage E Normalsider: 23,1. Anslag: 55.

BACHELOR-PROJEKT REDUKTION AF FUGT I PLASTIKGRANULAT Nikolaj Lage E20132037 E-Mail: E20132037@edu.fms.dk Projekttype: Bachelorprojekt Normalsider: 23,1 Anslag: 55.555

Titelblad Titel Problemformulering Reduktion af fugt i råvaregranulat hos Fibervisions Vil Fibervisions kunne reducere det procentuelle fugtindhold i deres råvaregranulat, ved at genvinde energien i røggassen fra kedlerne til opvarmning af hedtolie? Dette vil jeg undersøge nærmere, ved at besvare følgende underspørgsmål udledt af problemformuleringen. - Hvordan er det eksisterende anlæg opbygget? - Hvilke fordele/ulemper vil en ny krydsvarmeveksler kunne tilføre processen? - Er der energi nok i røggassen til at reducere fugtindholdet tilstrækkeligt? Hvordan kan den genvundne energi anvendes til en tørreproces? Forfatter Nikolaj Lage E20132037 Fag/modul Bachelor-projekt Institutionens navn Fredericia Maskinmesterskole Købmagergade 86, 7000 Fredericia Vejleder Peter Skovgaard Dato for aflevering 9/12 2016 kl. 12.00 Antal normal sider 23,1 normal sider, 55.555 anslag. Antal eksemplarer Elektronisk PDF i Wiseflow, og på moodle. 2

Indholdsfortegnelse Titelblad... 2 Abstract... 5 Forord... 6 Indledning... 7 Opgaveformulering... 8 Problemformulering... 8 Mål for projektet... 8 Hypotese... 8 Afgrænsning af projektet... 8 Metode... 9 Beskrivelse af problemet... 10 Skorstenstemperatur... 12 Beregning af dugpunktstemperatur for røggas... 12 Delkonklusion... 14 Fugtindholdet... 15 Energibehov for reduktion af fugt... 15 Undersøgelse af opholdstid til fugtreduktion... 16 Delkonklusion... 18 Kedelcentralen... 19 Målinger i kedelcentralen... 19 Effekt til rådighed via røggassen... 20 Kondensering... 22 Fordele og ulemper ved en ny varmeveksler... 22 Fordele... 22 Ulemper... 23 Ændringer i kedelcentralen... 24 Alternativ opvarmningsløsning... 24 Delkonklusion... 25 Økonomi... 26 Ny røggasveksler... 26 Lovgivning for anvendelse af overskudsvarme... 28 Tørringssystem... 29 Første system forslag... 29 3

Andet system forslag... 29 Kilder og kildekritik... 30 Litteraturliste... 31 Diskussion... 32 Konklusion... 33 Perspektivering... 35 4

Abstract Fibervisions A/S is experiencing problems in their production, regarding a moisture content which is higher than acceptable, and it is causing reduced production output. This project will help to determine whether it is possible for Fibervisions to reduce this moisture level to an acceptable level, using heat extracted from the exhaust gas from their natural gas-fired boilers. A step in this clarification is determining the dew point temperature of the exhaust gas, to prevent corrosion in the chimney. Once the temperature of the exhaust gas for the chimney is accounted for, the energy needs to heat the plastic granulate is examined. The energy needed to heat the plastic granulate is determined to be approximately 15 kw per production line. There are 7 production lines, where one of these are an old line, which has very little operation. It is examined how much energy there is available in the exhaust gas, but with the current heat exchanger installed for the exhaust gas, it is not possible to extract the needed energy. It is therefore concluded that if the energy must come from the exhaust gas, a new and improved heat exchanger must be installed. The company will not be taxed for using the heat for process. Included in the project is two suggestions for a drying system. 5

Forord Fibervisions opstod fra fiberafdelingen hos det amerikanske Hercules Incorporated i 1960 erne. Denne afdeling producerede korte og endeløse fibre primært til møbel- og tæppe markedet. Gennem sine omfattende produkt- og markedsudviklingsindsats fik afdelingen udviklet mange nye udnyttelses områder, især i afdelingen for ikke-vævede stoffer, som var i stor vækst. I 1997 indgik fiber divisionen af Hercules en sammenlægning med Danaklon gruppen Jacob Holm og sønner A/S fra Danmark. Dette blev kendt som Fibervisions. Denne sammenlægning blev et helejet datterselskab af Hercules i 1998. Dette gav Fibervisions et globalt fodaftryk med aktivitet i USA, Danmark og Kina. I 2000 udvidede Fibervisions sin linje af biokomponent fibre med formningen af ES Fibervisions ved sammenlægning med Chisso Corporation fra Japan. I 2006 solgte Hercules aktiemajoriteten i Fibervisions til Snow Phipps group, LLC(SPG). Dette er et privat investeringsselskab som har base i New York City. SPG overtog efterfølgende hele virksomheden, og gav derved Fibervisions den finansielle støtte til at investere i sin fortsatte vækst. I januar 2012 opkøbte Indorama Ventures Public Company Limited Fibervisions fra SPG. Dette har givet Fibervisions en endnu større mulighed for at udvikle fiber innovationer som hjælper kunderne med at opnå succes med at opfylde de skiftende og stigende markedskrav samt hjælper med at sikre, at Fibervisions fortsat vil være førende i at levere bikomponent og ydelses polyolefinfibre. I dag beskæftiger Fibervisions ca. 220 medarbejdere på fabrikken som kører 24 timer i døgnet alle årets dage. Fabrikken kan ses på Figur 1. Figur 1 Fibervisions Varde 6

Indledning Dette projekt udarbejdes som det sidste led i Maskinmester uddannelsen. Projektet udarbejdes i samarbejde med Fibervisions og Fredericia Maskinmesterskole. Rapporten henvender sig til primært til Maskinmestre og Ingeniører, med grundlæggende kendskab til termodynamik samt varmetransmission. Grundet de driftsmæssige udfordringer som Fibervisions har i forbindelse med at der kommer fugt med ind i deres produktionsproces ønsker de at reducere fugtindholdet i råvaregranulatet til ca. 0,2 luftfugtighed inden det kommer ind i processen. Fibervisions ønsker at belyse spørgsmålet om det er muligt at veksle yderligere på deres røggaskedler for at kunne anvende denne varme til reduktion af fugtindholdet. Fibervisions har en forventning om, at en tørring af råvare granulatet vil forøge driftsforholdene i produktionen, da det vil fjerne nogle af de uønskede stop. For at undersøge om dette fugt reduktionsprojekt er muligt, uden at få problemer med syredannelse i skorstenen, vil der blive beregnet hvilken dugpunktstemperatur, der er gældende for virksomhedens kedler. Fugtindholdet i råvaregranulatet er blevet målt på en af produktionslinjerne, hvor det bliver målt lige inden råvaregranulatet bliver ført ind til opvarmningsprocessen. Fugtindholdet er i dette projekt defineret til at være fugten i den luft, der er omkring råvaregranulatet, da granulatet ikke kan optage fugt. Fugtindholdet svinger fra 0,23 til 0,74 hvor det også har den laveste temperatur på 14 grader. Disse målinger danner således grundlag for at beregne, hvor stort et energibehov der er, for at reducere fugtindholdet. Ligeledes giver disse beregninger på energibehovet grundlag for beregninger på opholdstiden i tørringsprocessen. Da Fibervisions i dag har en røggasveksler, der bruges som luftforvarmer til de gasfyrede kedler, vil der blive udarbejdet et grundlag for, hvorvidt det vil være muligt at genvinde den nødvendige effekt til at reducere fugtindholdet i råvaregranulatet. Dette vil ske ved udregning af temperaturvirkningsgraden og røggas massestrømmen igennem røggasveksleren, da dette vil vise den effekt der teoretisk vil være til rådighed for tørringsprocessen. Yderligere vil der blive set på hvilke fordele og ulemper en ny røggasveksler med en bedre virkningsgrad kunne tilføre processen. Yderligere vil der blive set på, hvordan de lovmæssige rammer er for at bruge genvunden energi til internt brug i virksomheden, om dette vil blive pålagt en afgift. På baggrund af disse målinger og beregninger vil der blive udarbejdet forslag til et eller flere tørringssystemer, som vil kunne hjælpe virksomheden med at reducere fugtindholdet til det ønskede niveau. 7

Opgaveformulering Problemformulering Vil Fibervisions kunne reducere det procentuelle fugtindhold i deres råvaregranulat, ved at genvinde energien i røggassen fra kedlerne til opvarmning af hedtolie? Dette vil jeg undersøge nærmere, ved at besvare følgende underspørgsmål udledt af problemformuleringen. - Hvordan er det eksisterende anlæg opbygget? - Hvilke fordele/ulemper vil en ny krydsvarmeveksler kunne tilføre processen? - Hvordan kan den genvundne energi anvendes til en tørreproces? Mål for projektet Projektet vil belyse muligheden, for at reducere fugtindholdet i deres råvaregranulat med en ny, eller den gamle varmeveksler. Hypotese - Fibervisions kan tørre deres råvare granulat ved udskiftning af varmeveksler med større virkningsgrad. - Fibervisions kan uden hensyntagen til kemiske processer nedkøle røggassen yderligere gennem varmeveksleren inden den føres til afkast. Afgrænsning af projektet Projektet er afgrænset til at omhandle reduktion af fugtindholdet i råvaregranulatet til produktionsprocessen, hvor dette fugtindhold skaber driftsmæssige problemer i forhold til, at det giver uønskede produktionsstop på dele af linjerne, og dermed nedsat produktionsoutput. I dette projekt vil der ikke blive lagt stor vægt på det økonomiske aspekt, da det er en proces som arbejder gratis sådan som systemet er monteret i dag. Ligeledes er det ikke er muligt at opgøre prisen på de driftsmæssige, udfordringer som fugtindholdet i råvaregranulatet udgør, i forbindelse med uønskede stop. Yderligere vil der heller ikke blive lagt vægt på de miljømæssige påvirkninger af eventuelle løsningsforslag. 8

Metode Rapportens metode er bestemt til single casestudie, hvor fugtindholdet i råvaregranulatet hos Fibervisions undersøges og analyseres. Undersøgelsen og analysen er afgrænset til at omhandle hvorvidt det er muligt for Fibervisions at reducere fugtindholdet i råvaregranulatet med varme fra røggasveksleren i kedelcentralen. Virksomhedens nuværende røggasvekslersystem vil blive beskrevet ud fra visuel inspektion og de tegninger som er til rådighed. Dette vil ske igennem beregninger af virkningsgraden for røggasveksleren, og røggastemperaturen som skal overholdes i skorstenen, således det undgås, at der forekommer syredannelse i skorstenen. Ændringer som skal ske i kedelcentralen vil i forbindelse med løsningen af problemet også blive inkluderet i dette afsnit. Til analyse af fugtindholdet i råvaregranulatet er der anvendt målinger fra virksomhedens Nettrend 1 software, som kan samle trendkurver fra alle linjerne på virksomheden. Dog er fugtmålerne kun installeret på linje 5110 og 5210, og der vil derfor være fokus på disse. Målingerne er taget i perioden fra den 22-09- 2016 til den 14-10-2016, med følere som kører konstant, hvilket giver gode muligheder for at følge udviklingen i fugtindholdet på de pågældende dage. Målingerne er alle foretaget automatisk og aflæst. Disse målinger skal danne grundlag for beregninger af, hvor stort et energibehov der er, for at reducere fugtindholdet til det ønskede niveau. Yderligere danner disse målinger også grundlag for at lave en undersøgelse af, hvor længe granulatet skal opholde sig i tørreprocessen for at opnå den ønskede tørring af råvaregranulatet. Til vurdering af hvorvidt det er muligt at anvende den genvundne energi til processen, anvendes information fra regeringens vækstpakke i 2013, som gjorde, at det skulle være mindre attraktivt at have ineffektive maskiner i produktionen, som medførte så store mængder spildvarme, at dette kunne sælges til fjernvarme. Dog kan man udnytte denne spildvarme internt i virksomheden, hvis man bruger den til proces, som her er tiltænkt i projektet uden nogen afgift. For at kunne opnå den ønskede tørring af råvaregranulatet, vil der blive foreslået to tørringssystemer som skal kunne implementeres i virksomhedens proces. Disse systemer vil være dem som jeg mener vil gavne virksomheden mest, både i udformning og funktion. 1 Nettrend Software til trendkurver af online data. 9

Beskrivelse af problemet Hos Fibervisions A/S opbevarer man sit råvaregranulat i siloer. Når dette skal bruges bliver det suget ud af siloen og ind i fabrikken til processen. Når granulatet kommer ind på fabrikken, bliver det suget direkte op i en doseringstragt, der er placeret oven over extruderen. I extruderen bliver plastikken smeltet og presset ned igennem dysen som har en udformning til at give de ønskede fibre. Fibrene bliver så kørt ned af spindevæggen, og bliver påført olie som giver fibrene deres egenskaber. Dette er processen, som holdes fokus på, da det er denne proces som projektet skal forsøge at afhjælpe problemer med. For at kortlægge problemet med fugtindholdet i råvaregranulatet, har Fibervisions installeret en fugtføler i doseringstragten over extruderen på deres linje 5110. Ud fra dette kan de så følge fugtindholdet i råvaregranulatet, og derved se, hvorledes der er sammenhæng imellem fugtindhold og stop på nedløbsvalserne i spinde afdelingen. For fugtindhold i doseringstragt på linje 5110, se bilag 2-5, da man her kan se trendkurver fra flere dage, så man har et indtryk af, hvordan fugtindholdet kan variere. Som man kan se, er den relative luftfugtighed i luften, som omgiver råvaregranulatet er svingende fra ca. 0,23 og op til 0,73. Disse udsving i den relative luftfugtighed giver problemer, når alt denne fugt kommer ind i extruderen bliver det opvarmet og danner en dampeksplosion som presser dysen tom for plastik, som gør at de får et brud på plastik fibrene. Dette medfører, at operatørerne skal ud at fange fibrene på spindevæggen igen og føre dem hen til det videre forløb. Dette er problematisk, da det høje fugtindhold kan påvirke alle fire extrudere som er placeret på en spindelinje. Hvis operatørerne er uheldige at fugtindholdet er højt over en længere periode, kan de risikere at det giver brudte fibre på mange af disse positioner, da hver extruder har 7 positioner de føder plastik til, hvilket giver 28 positioner på hele linjen. Derfor er er det nødvendigt at minimere disse problemer så meget som muligt, da det tager operatørernes tid, som skal bruges til at overvåge processen, og sørge for, at alle de andre systemer opererer efter hensigten. Fibervisions har selv udarbejdet et mindre forsøg, hvor de har taget et rør og ført det ned i doseringstragten over extruderen. Gennem dette rør pustes varmere luft som Fibervisions har taget fra fabrikkens anden sal. På fabrikkens anden sal er der altid en temperatur over 30 grader celsius. Ved at føre denne varme ned i doseringstragten, har Fibervisions gennem målinger med fugtfølere målt, at det har en effekt på fugtindholdet i råvaregranulatet. Dette har medført en forbedring i driftsforhold, ikke mindst fordi, at fugtindholdet er faldet, men også fordi temperaturen på granulatet bliver lidt højere. Jeg har igennem en samtale med firmaets procesingeniør Torben Mikkelsen fundet ud af, at firmaets extrudere faktisk er for korte i forhold til at opnå den rette temperatur på blandingen af plastikken i extruderen. Torben Mikkelsen ønsker naturligvis, at fugten bliver reduceret til omkring 0,2, men yderligere ser han det 10

som et stort plus, hvis Fibervisions kan hæve temperaturen på granulatet et sted mellem 5-15 grader celsius inden det kommer ind i extruderen. Billeder med målingerne fra linje 5210, hvor virksomheden selv har lavet forsøg med at nedsætte fugtindholdet kan ses i bilag 5-9. På figur 2, kan man se en illustration over granulatets vej. Figur 2 illustration over granulatets vej. 11

Skorstenstemperatur For at kunne fastslå om det er muligt at genvinde mere effekt ud af røggasveksleren, er det nødvendigt at lave en udregning for røggassens dugpunkts temperatur. Dette er for at sikre, at der ikke kommer syredannelse i stål-skorstenen. Man kan flere steder på internettet finde denne temperatur, men jeg har dog valgt selv at regne efter for at have den temperatur, som er relevant for Fibervisions. Dette gøres da både gassens sammensætning og brænderens luftoverskudskoefficient spiller en rolle i røggassens dugpunktstemperatur. Beregning af dugpunktstemperatur for røggas Første skridt i at finde dugpunktstemperaturen for røggasen er, at beregne det teoretiske luftforbrug til forbrændingen. For at kunne beregne dette har jeg taget naturgassammensætningen fra energinet.dk i september måned, som kan ses på figur 3. kan også ses i bilag 10. Luftforbrug pr. m 3 N-gas Figur 3 Naturgas sammensætning (Methan O 2 ) + (Ethan O 2 ) + (Propan O 2 ) + (Butan O 2 ) + (Petan O 2 ) + rest = dele O 2 (88,94 2) + (5,97 3,5) + (2,46 5) + (1,01 6,5) + (0,24 4) + 1.38 = 219,98 dele O 2 Støkiometrisk forbrænding L min = dele O 2 21 = 219,98 21 = 10.475 m 3 m 3 N gas For at have det virkelige luftforbrug til gaskedlerne kan lambda værdien udregnes ved hjælp af kedlernes O 2 %. 2 Denne beregnes her som samlet værdi for begge. λ = 21 21 O 2 = 21 = 1,145 2,58 + 2,74 21 ( ) 2 L virk = L min λ = 10,475 1,145 = 11,995 m 3 m 3 N gas Nu er den mængde luft, der skal til for at afbrænde en m 3 naturgas hos Fibervisions beregnet. Dernæst vil der komme beregninger for røggasens indhold. 2 O2 indholdet er vist i Bilag 11 og 12 12

CO 2 CO 2 = (88,94 1) + (5,97 2) + (2,46 3) + (1,01 4) + (0,24 3) + 1,38 = 114,4 enheder CO 2 Kvælstof CO 2 = 1,144 m 3 m 3 N gas Til denne beregning omregnes nogle af de tidligere værdier. Vandindhold N = (rest + O 2 ) 79 79 = (0,0138 + 2,1998) 21 21 = 8,327 m 3 m 3 N gas H 2 O = (88,94 2) + (5,97 2) + (2,46 3) + (1,01 5) + (0,24 3) + 1,38 = 204,35 enheder H 2 O H 2 O = 2,0435 Den samlede røggasmængde ved λ= 1.145 m 3 m 3 N gas røggas = (CO 2 + H 2 O + N) + (L virk L min ) = (1,144 + 2,0435 + 8,327) + (11,995 10,475) = 13,034 m 3 m 3 N gas Det er nu muligt at beregne, hvornår der vil forekomme kondensering under forholdene λ=1,145, og et modtryk på 150 mm vandsøjle. Pov = 150mm VS H 2O røggas 2,0435 = 1,0150 = 0,159 bar 13,034 På tabel 1 nedenunder, kan det aflæses at dugpunktstemperaturen ligger i det område afmærket med den røde boks. Det vil sige at dugpunktstemperaturen er et sted mellem 54 og 56 grader. 13

Tabel 1 Til aflæsning af dugpunktstemperatur. Delkonklusion Det kan ud af disse beregninger konkluderes, at der som minimum skal overholdes 55 grader i toppen af skorstenen. Dette er dog kun teoretisk. I virkeligheden bør Fibervisions vælge en temperatur, der ligger højere, for at have en smule sikkerhed at spille på. Den udregnede temperatur holder også godt stik med den tommelfingerregel, der er om, at man skal holde røggastemperaturen mellem 60-70 grader i skorstenen. Dette er for at undgå at ramme dugpunktstemperaturen i skorstenen, og derved risikere, at der kommer syredannelse. 14

Fugtindholdet Når jeg snakker om fugtindholdet i råvaregranulatet, menes der ikke, at det er fugt i plastikgranulatet, men i den omkringliggende luft, der omgiver granulatet. Fugtindholdet i råvaregranulatet er målt i doseringstragten lige over extruderen, som er den enhed som smelter granulatet. Som det ses på bilag 2-5, svinger fugtindholdet fra 0,23 til 0,73 i den periode jeg har været på virksomheden. Det vil naturligvis være disse tal jeg gør brug af i forhold til nedbringelsen af fugtindholdet. Ved en samtale med Torben Mikkelsen, som er Procesingeniør hos Fibervisions, udtalte han at fugtindholdet ikke behøver fjernes helt, men blot nedbringes til ca. 0,2. For at se, hvordan dette skal gøres, har jeg indtegnet på et mollier h,x diagram hvordan det ville se ud hvis man tager situationens værste tilfælde. Det vil sige, at vi har en temperatur på 14,4 grader celsius og et fugtindhold på 73,5%. Hvis Fibervisions så blot skulle opvarme luften som ligger omkring granulatet, ville en opvarmning af luften ske lineært i diagrammet som vist her ved siden af på figur 4. Figur 4 Mollier diagram opvarmning af luft. Vedhæftet i bilag 13 Energibehov for reduktion af fugt Beregningen for energibehovet til at reducere fugtindholdet i luften omkring råvaregranulatet, bliver udregnet ved at tage massestrømmen af råvaregranulatet ganget med den specifikke varmekapacitet på råvaregranulatet ganget med den ønskede temperaturændring. P granulat = 2100 kg time 1920 J 28 K = 31,36 kw kg K Dette gøres, da jeg ikke ved hvor stor en mængde luft der er i råvaregranulatet. Men da råvaregranulatets specifikke varmekapacitet 3 er næsten dobbelt så stort som den omkringliggende lufts specifikke varmekapacitet antages det, at jeg ved opvarmning af råvaregranulatet, også reducerer fugtindholdet i luften. 3 Råvaregranulatets specifikke varmekapacitet Polypropylene http://www.engineeringtoolbox.com/specific-heat-capacity-d_391.html 15

Minutter Masse i kg Reduktion af fugtindhold i råvaregranulat hos Fibervisions Undersøgelse af opholdstid til fugtreduktion For at undersøge, hvor lang tid, der skal til for at opvarme råvaregranulatet til en tilfredsstillende temperatur laves beregninger, for hvornår den ønskede tørring er opnået. For at kunne lave beregningen på opholdstiden i tørringssystemet, er jeg nød til at lave en antagelse af, hvor stor en mængde råvaregranulat der er i systemet. Jeg vælger at lave et par forskellige scenarier for at vise, hvor stor betydning det har for tørringssystemet, hvor stor en mængde råvaregranulat der befinder sig i systemet. Dette gøres også fordi, at virksomheden har flere forskellige linjer som alle varierer i størrelse. Vægtantagelser er taget ud fra et visuelt indtryk jeg har fået fra én eller flere linjer på virksomheden. Opholdstid 14 250 12 200 10 8 150 6 100 4 2 50 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160 170 180 190 200 Råvaregranulat i kg 0 Råvaregranulat i kg Tørringstid 1500 kg luft i timen Tørringstid 1000 kg luft i timen Tørringstid 2000 kg luft i timen Diagram 1 Opholdstid for råvaregranulat, med forskellige luftstrømme til tørring. Beregninger er i bilag 14. For at anskueliggøre, hvordan jeg har fremstillet dette diagram vil jeg nu fremlægge min fremgangsmåde og hvilke antagelser jeg har været nød til at tage. For at kunne udarbejde dette diagram har jeg taget udgangspunkt i, at jeg har en given masse i tørringssystemet. Ud fra dette har jeg kunnet udregne den teoretiske energi, der skal til for at opvarme 16

råvaregranulatet til den ønskede temperatur, og derved reducere fugtindholdet til det niveau som er ønsket. I eksemplet herunder har jeg valgt at regne videre med 50 kg råvaregranulat. J Q granulat = 50kg 1920 28 K = 2,688 MJ kg K Nu har jeg så den energi der skal til for at opvarme 50 kg råvaregranulat 28 grader. Her har jeg antaget, at granulatet er 10 grader celsius når det kommer fra siloen, og kommer ind til tørringssystemet. Dette gøres fordi mit mollier diagram højst går til 38 grader, hvorved jeg har en luftfugtighed på ca. 0,19, som ligger lige under de 0,2 i fugtighedsgrad som virksomheden har et ønske om. Nu da den krævede energi er fundet, vil jeg så tilføre en effekt til råvaregranulatet i form af den luft som er blevet opvarmet til 38 grader. Jeg antager, at det er muligt at have en massestrøm på 1000 kg opvarmet luft i timen, som har en entalpi på 56 kj/kg. P luft = 1000 kg kj 56 = 15.56 kw time kg Da jeg nu både har energien og effekten, har jeg det, der skal bruges til at beregne tiden, for at opvarme den givne masse til den ønskede temperatur. t = Q granulat P luft = 172.8 s = 2.88 min Som det ses her betyder det, at hvis der er 50 kg i systemet, vil det tage lige under 3 minutter at opvarme til den ønskede temperatur. Dette er dog ved en massestrøm af luft på 1000 kg i timen. Øges denne tilstrømning af luft, vil opholdstiden være lavere. Dette ses illustreret på diagram 1. Det skal dog påpeges at det er sjældent, at alle syv linjer på virksomheden kører på en gang. Dog kører der som regel næsten altid 4 linjer på samme tid. Den ene af linjerne er af ældre dato, og kan ikke køre alle slags produkter. Derfor holder den ofte stille, da den afventer de produktordre den kan køre. Derfor vælges det ikke at tage denne med i beregningen af, hvor meget effekt der skal til, for at kunne opretholde en tilfredsstillende tørring på linjerne i virksomheden. P tørringeffekt = P luft 6 = 15,56 6 = 93,36 kw Det skal dog nævnes, at det ikke er alle linjerne som kører med så stort et forbrug af råvaregranulat som den linje der er taget udgangspunkt i. Det kan derfor være, at det vil give en lavere effekt, end den som her er beregnet, men det vil ikke have nogen betydning, hvis ellers der er mere effekt til rådighed end de 93,3 kw. 17

Delkonklusion Det må konkluderes, at det ikke har været muligt at beregne udelukkende, hvor meget energi der skal til for at reducere fugtindholdet i luften fra 0,74 til 0,19. Derfor er det beregnet, hvor meget energi der skal til for at hæve temperaturen 28 grader på råvaregranulatet. Dette giver en energimængde på 2,7 MJ. Skal denne tørring ske med luft, med 1000 kg tør luft i timen, vil det tage lige under 3 min. 18

22-09-2016 23-09-2016 24-09-2016 25-09-2016 26-09-2016 27-09-2016 28-09-2016 29-09-2016 30-09-2016 01-10-2016 02-10-2016 03-10-2016 04-10-2016 05-10-2016 06-10-2016 07-10-2016 08-10-2016 09-10-2016 10-10-2016 11-10-2016 12-10-2016 13-10-2016 14-10-2016 Reduktion af fugtindhold i råvaregranulat hos Fibervisions Kedelcentralen Kedelcentralen består af 3 ens gasfyrede kedler af mærket Weishaupt. Hver af disse kedler har muligt effekt output på 1900 kw. Dette giver muligt effekt output på 5700 kw. Dog kører alle tre kedler aldrig samtidig, da den tredje kedel bruges som redundans, i tilfælde af udfald på en af de andre kedler. Dette giver således en effekt på 3800 kw. Energien fra Røggasveksleren bruges i dag til luftforvarmning til forbrændingsluften. Systemet som skal fungere som løsningsforslag, til problemet hos Fibervisions, skal udvinde sin energi til opvarmning og affugtning fra røggasveksleren, som er monteret efter gaskedlerne. Målinger i kedelcentralen Da der har været manglende information på røggasveksleren hos Fibervisions, er der blevet kigget i alle mapper som havde en mulighed for at indeholde information omkring røggasveksleren. Der var et notat i en af mapperne om, at røggasveksleren var blevet leveret af Air Frölich i sin tid. Men efter at have haft kontakt med firmaet stod det klart, at de ikke havde nogen information på røggasvekslersystemet som er installeret hos Fibervisions. Det var derfor nødvendigt selv at lave beregninger på temperaturvirkningsgraden af røggasveksleren. Informationerne til disse udregninger kan ses i bilag 15. Temperatur og Virkningsgrad 250 65% 70% 200 150 56% 55% 52% 50% 41% 41% 42% 50% 52% 50% 51% 51% 49% 44% 60% 50% 40% 100 30% 50 20% 10% 0 0% ηveksler Udetemperatur Efter veksler Røggas Skorsten Diagram 2 Visuelt udtryk for temperaturer og virkningsgrad på røggasveksleren. 19

Gennem 3 uger hos Fibervisions blev der foretaget temperaturmålinger på røggasveksleren for at kunne udregne virkningsgraden. Man kan på diagrammet ovenover se sammenhæng mellem temperaturer og virkningsgraden. Virkningsgraden for røggasveksleren svinger en del, helt fra 41% til 65%. Temperaturerne omkring røggasveksleren er aflæst på temperaturfølere, som er monteret direkte ind i rørene. Udetemperaturen er taget fra DMI s målestation i Varde. Laver jeg en middelværdi på mine målinger for virkningsgraden, får jeg en virkningsgrad som ligger på 50%. Effekt til rådighed via røggassen Til udregning af effekten, der er til rådighed i røggassen, antager jeg, at massestrømmen af røggas er lig med massestrømmen af brændsel lagt sammen med massestrømmen af luft. For at kunne udregne hvor stor en effekt der er til rådighed i røggasen, er jeg nød til at finde gassens densitet. Gassens tryk og temperatur er taget fra virksomhedens gas måler 4. Udregningen laves ved hjælp af idealgas loven: N p M 452910 ρ gas = T R = m 2 18,503 kg kmol (283,43 K) 8314 = 3.56 kg m 3 De to kedler i kedelcentralen bruger til sammen 238,41 m 3 n. Dette halveres så udregningen er for en kedel. m gas = gas m ρ gas = 1m 3 119,205 3,556 kg = 424 kg m3 m gas = 423,929 kg time = 0,118 kg s Det samme skal gøres for massestrømmen af luft. Her er det valgt at bruge luftens densitet 5 for 100 grader celsius, da det er den temperatur som luften bliver opvarmet til igennem røggasveksleren. m luft = L virk m ρ luft = 11,995m 3 119,205 0,946 kg = 1352,7 kg m3 m luft = 1352,7 kg time = 0,376 kg s 4 Gassens tryk og temperatur Bilag 16 og 17 5 Luft densitet ved 100 grader celsius Ventilation ståbi, 2. udgave. Side 41. 20

Da jeg som sagt antager, at massestrømmen af luft og brændsel må være massestrømmen af røg, kan denne udregnes nu. m røggas = m gas + m luft = 0,118 kg s + 0,376 kg s = 0,493 kg s For så at beregne effekten til rådighed i røggassen, skal jeg bruge røggas temperaturen, og røggassens specifikke varmekapacitet. Temperaturen er taget fra målingerne som er lavet på virksomheden. Her bruges en gennemsnitsværdi for alle dagene, som er 192 grader celsius. Den specifikke varmekapacitet er taget for luft ved 200 grader celsius, hvor den er 1,026 kj/(kg*k). Q røggas = m røggas c røggas t røggas = (0,493 kg s 1,01 kj 192 C) 2 191,2kW (kg K) Dette er den teoretiske effekt, der er til rådighed i røggasen. Dette vil dog ikke være muligt at udnytte, da der ikke er et ønske om at køle så langt ned, og risikere at få kondensering i skorstenen. Derfor skal der laves en udregning for, hvor stor en effekt der faktisk er til rådighed, hvis det antages, at det er nok at overholde en temperatur på 60 grader celsius i skorstenen. P veksler = m røggas c røggas t røggas = (0,493 kg s kj 1,01 (192 C 60 C)) 2 = 131,6 kw (kg K) For at kunne vide, hvor meget effekt der faktisk kunne trækkes ud med røggasveksleren, skal virkningsgraden for denne ganges på. Her bruges gennemsnitsværdien. P veksler_virk = P veksler η veksler = 131,6 kw 0,5 = 65,8 kw Nu er den reelle teoretiske effekt til rådighed igennem røggasveksleren beregnet. Dog skal der også tages højde for, at røggasveksleren i dag bruges som en luftforvarmer til gaskedlerne, således er der en forbruger på. Denne effekt må der naturligvis også redegøres for. Til beregningen af massestrømmen af luft er der brugt en anden densitet 6 på luften som er 1,205 kj/(kg*k), da det er koldere luft her, som bliver varmet op til de 100 grader. Den koldere luft har en specifik varme kapacitet 7 som angivet i formlen. P veksler_luft = m luft c luft t luft = (0,479 kg s 1 kj 91,3 K) = 43,7 kw (kg K) 6 Luft densitet ved 20 grader celsius Ventilation ståbi, 2. udgave. Side 41. 7 Luft specifik varmekapacitet ved 20 grader celsius Ventilation ståbi, 2. udgave. Side 41 21

For at kunne se, hvor meget effekt der er til rådighed til at fjerne fugt fra processen er det nødvendigt at trække de to effekter fra hinanden. P rådighed = P veksler_virk P vekslerluft = 65,8 43,7 = 22,1 kw Man kan ud fra denne effekt se, at der ikke vil være effekt nok til rådighed til at kunne opnå den ønskede tørring af råvaregranulatet. Kondensering Tager man så muligheden omkring kondensering af røggasen med, bliver der naturligvis lidt mere beregning, men muligvis også en gevinst. Dette vil nu blive undersøgt, og hertil anvendes tabelopslaget som er markeret med rødt på tabel 2. Her antages det, at røggassen nedkøles til 40 grader celsius, og at der herved sker kondensering i en røggasveksler som er beregnet til dette. Som man kan se i tabelopslaget er vandindholdet ved 40 grader celsius, 0,05116 kg/m 3. Kondenseret vand = 0,074 0,05116 = 0,023 pr. m 3 N gas Kondenseret vand = 0,023 11,995 = 0,276 Liter Så kan vi beregne hvor meget vand der bliver udskilt ved de 238,41m 3 /timen. Samlet kondensat mængde = 238,41 0.276 = 65,688 Liter Kondenseringsvarme = 539 kcal = 539 65,688 = 35405,8 kcal Liter Effekt tilskud = 35405,8 kcal 4184 3600 = 41149,4 J = 41,1 kw Tabel 2 Til aflæsning af kondenseret vand Ud fra dette ses, at det ville være muligt at have en gevinst på 41,4 kw ved at have røggaskondensering på sit system. Fordele og ulemper ved en ny varmeveksler Fordele Ved at investere i en ny røggasveksler som har en virkningsgrad som er bedre end 0,5, ville det være muligt at få et større udbytte af røggassen. Fik Fibervisions teoretisk set installeret en røggasveksler med en virkningsgrad på 0,7 kunne Fibervisions genvinde større effekt til at tørreprocessen. Samtidig med en bedre 22

virkningsgrad, og en røggasveksler med kondensering, ville virksomheden kunne nedkøle røggassen yderligere, og derved opnå en større effekt til rådighed den vej igennem. P veksler_ny = m røggas c røggas t røggas = (0,493 kg s kj 1,01 (192 C 40 C)) 2 = 151,5 kw (kg K) P veksler_0,7 = P veksler_ny η veksler_0,7 = 151,5 kw 0,7 = 106,1 kw Ved at installere en ny røggasveksler med en virkningsgrad på 0,7 vil det således give, at der er en effekt til rådighed efter luftforvarmning som hedder: P rådighed_0,7 = P veksler_virk P vekslerluft = 106,1 43,7 = 62,4 kw Har denne nye røggasveksler også mulighed for kondensering, kan den også udnytte dette og tilføje dette til den effekt virksomheden har til rådighed. P rådighed_ny = P rådighed_0,7 + P kondesering = 62,4 + 41,1 = 103,5 kw Holdes dette tal op imod den effekt, som teoretisk set kræves til at holde seks linjer kørende ved det råvareforbrug, der er beskrevet under afsnittet energibehov til opvarmning. P rådighedny P tørringeffekt = 103,5 93,36 = 10.14 kw Der vil så være et overskud på 10,14 kw. Derfor kan det ud fra disse fordele udledes, at det vil være muligt at have den ønskede effekt til tørring af råvaregranulatet, hvis der installereres en ny røggasveksler som har en virkningsgrad på 0,7, som kan tåle kondensering. Ulemper Der vil naturligvis også være forbundet ulemper med at skulle installere en ny røggasveksler på en virksomhed som helst skal køre 24/7/365. For det første vil det betyde at kedlerne skal være ude af drift i den tid det tager at installere en ny røggasveksler medmindre, at det vælges at lave en slags bypass til røggasen, imens der arbejdes på udskiftningen. Er det ikke muligt at holde kedlerne kørende imens udskiftningen står på, vil det ikke være muligt at opretholde den temperatur som er tiltænkt virksomhedens hedtolie-system. Hvis denne temperatur ikke overholdes vil det betyde, at virksomheden ikke kan producere imens udskiftningen står på. Yderligere vil der være den økonomiske investering i at skulle installere en sådan røggasveksler. 23

Virksomheden ville nok få en samlet pris fra et firma på at installere røggasveksleren, hvori der i prisen er medregnet arbejdet med at tage den gamle ned, montere den nye, og lave eventuelle rør om, i tilfælde af, at den gamle, og den nye røggasveksler ikke er ens i udformningen. Ændringer i kedelcentralen For at det skal være muligt for virksomheden at opnå den ønskede tørring af råvaregranulatet, skal der ske nogle ændringer i kedelcentralen. Såfremt det ønskes, at den effekt som skal bruges til at opvarme råvaregranulatet med skal være genvundet fra kedlernes røggas. Disse ændringer vil først og fremmest være, at der skal installeres en ny røggasveksler med en bedre virkningsgrad, gerne en som beskrevet tidligere med en virkningsgrad på 0,7. Denne røggasveksler skal også være i stand til at køre kondenserende drift, da den effekt, der skal være til rådighed kræver, at der bliver kølet så langt ned, at kondensering vil forekomme. Når så denne kondensering forekommer skal kondensatet naturligvis også bortskaffes, før dette kan ske. F.eks. til kloak skal kondensatet afkøles til omkring 35 grader celsius, og der skal tilsættes nogle additiver for, at man opnår den rette ph-værdi, som opfylder de kommunale krav. Dette vil jeg dog ikke gå nærmere ind i. Alternativ opvarmningsløsning Som et alternativt bud til at opnå den ønskede effekt de har behov for hos Fibervisions, kunne der undersøges muligheden for at anvende en varmepumpe, såfremt der hos virksomheden ville være et stort ønske om at undgå at stoppe kedlerne. Derved vil hele virksomhedens proces i den tid ombygningen tager, og derved have store omkostninger forbundet med det produktionsstop. Det ville da give mening at se på en anden form for opvarmningskilde, som ikke giver driftstop i forbindelse med installationen. Forslaget kan derfor blive, at de anskaffer en varmepumpe som kan levere ca. 120 kw, så de er sikre på den har mulighed for at dække hele behovet til opvarmning. Denne løsning vil dog ikke helt passe til virksomhedens ønske om at udnytte røggassen, men varmepumpen kan have sine fordele i forhold til, at den kunne installeres forholdsvis tæt på, hvor tørringssystemet bliver placeret. Med dette system vil der ikke være nogen udledning af væsker, som ikke er egnet til at komme i kloak eller lignende. Yderligere vil dette system heller ikke have problematikker forbundet med kondensering, hvor der kan være syredannelse, der kan give tæringsproblemer på dele, og de ting som er i forbindelse med kondensatet. En mindre ulempe ved dette system ville være at energien ikke ville være gratis som den er når energien udnyttes fra røggasveksleren. Her ville virksomheden udover sin investering i varmepumpen have nogle 24

driftsomkostninger forbundet med at have anlægget kørende. Yderligere vil der også være service og vedligehold i forbindelse med sådan et varmepumpesystem. Delkonklusion Ud fra disse beregninger er det muligt at konkludere, at der ikke vil være effekt nok til rådighed i røggasveksleren til at kunne reducere fugtindholdet og opvarme granulatet. Hvis røggasveksleren stadig skal fungere som luftforvarmer for gaskedlerne, vil der ikke være overskydende effekt nok til at kunne opvarme råvaregranulatet til en tilfredsstillende temperatur. Skal det være muligt for virksomheden at genvinde effekt nok fra røggassen, skal virksomheden have en røggasveksler med en større virkningsgrad, som kan tåle at køre med kondensering. Der vil i forbindelse med sådan en ombygning være noget nedetid på anlægget, og muligvis noget ombygning som vil have nogle omkostninger, der skal tages højde for. Som beskrevet, kunne der alternativt set vælges at installere en varmepumpe i stedet for at lave ombygningen, hvis virksomheden finder dette mere attraktivt. 25

Økonomi Det har ikke været muligt at finde ud af præcist, hvor meget disse driftsmæssige udfordringer, og det høje fugtindhold koster virksomheden. Det er flere gange nævnt, at det koster virksomheden 50-60.000 kr. hver time en linje holder stille, hvor den burde producere. Selv hvis disse tal er sat en smule højt, vil det stadig være meget uønsket, og omkostningsfuldt at have nogle former for stop som ikke er planlagte. Dette vil ikke blive uddybet yderligere. For at se, hvor meget effekt de går glip af, ved at røggasveksleren som er monteret i dag, ikke udnytter hele den effekt som den kan trække ud, laves der en beregning for at se, hvor mange kwh der på nuværende tidspunkt bliver sendt ud i det blå. Fabrikken kører 24 timer i døgnet 365 dage om året, hvis ikke der er nedbrud eller andre uforudsete stop. Til regnestykket bruges de 22,1 kw, som i dag ikke udnyttes i røggasveksleren. 22,1 kw 8766 timer = 193724,5 kwh = 697,4 GJ pr. år Der er gjort antagelser til udregningen af beløbet som kunne være udnyttet. Først, antages at en GJ fjernvarme koster 83,00 kr. Yderligere antages det, at virksomheden skal betale den laveste afgift på 51,3 kr./gj 8. Herved kunne virksomheden erhverve sig en gevinst på 31,7 kr./gj. 697,4 GJ 31,7 kr = 22.107,6 kr. Dette beløb kan siges at være penge som de sender direkte ud i luften, men det vil aldrig være nemt at udnytte al energien fra røggassen. Dette er faktisk en del af den effekt, som er til rådighed i røggasveksleren, men som bare ikke bliver udnyttet. Ny røggasveksler I dette afsnit vil der blive gennemgået, hvordan den økonomiske investering ville se ud i grove træk for virksomheden, hvis de ønsker at nyttiggøre røggassen. Da det jo ikke kan lade sig gøre at udvinde nok effekt med den eksisterende røggasveksler skal der investeres i én, som har en bedre virkningsgrad, og har mulighed for kondensering. Der er blevet indhentet et tilbud fra Air Frölich på en ny røggasveksler, da de var blevet sat ind i hvilket system der er tale om. 8 http://erhvervsenergi.dk/wp-content/uploads/2015/09/udnyttelse-af-overskudsvarme_virksomheder.pdf - Afgift på fjernvarme salg 26

Air Frölich har givet et tilbud på en røggasveksler, som burde passe til processen. Denne har en pris på 113.141 kr. 9 Prisen er kun for røggasveksleren uden montering eller eventuel ombygning. Det vil ikke blive uddybet i dette afsnit hvad prisen for installation og montering er, grundet manglende indsigt heri. Dog vil der blive beregnet hvor meget den pågældende røggasveksler kunne tjene om året ved at blive installeret. Der var ved den gamle veksler 22,1 kw til rådighed, med den nye veksler har man 103,5 kw til rådighed, da denne skulle køle længere ned og dermed også udnytte kondensering. 103,5 kw 8766 timer = 907261,6 kwh = 3266,1 GJ pr. år 3266,1 GJ 31,7 kr = 103.535,4 kr. Havde virksomheden skullet ud og købe den samme effekt på markedet ville det blive knap 103.500 kr. for at opnå den samme effekt som den de faktisk bare får foræret ved at have dette system kørende. Hvis man holder prisen på den eksisterende røggasvekslers energimængde op imod det, som den nye røggasveksler ville kunne præstere at udvinde, ville det være attraktivt at investere i den nye røggasveksler med kondensering. På den måde kan de udnytte effekten mere effektivt, og bruge denne til en tørringsproces. Tilbagebetalingstiden på den nye røggasveksler, hvis den skulle bruges til at sælge til fjernvarmenettet, ville være som følgende. Tilbagebetalingstid = 113.141 = 1,093 år 103.535,4 Ud fra ovenstående beregning ses det at det vil tage lidt over 1 år at opnå tilbagebetaling af den nye røggasveksler, hvis denne skulle bruges til at sælge til fjernvarmenettet. Denne beregning er lavet, da jeg ikke har et estimat, på hvor meget det koster virksomheden med disse driftsforstyrrelser, som er forsaget af fugtindholdet. Ud fra denne beregning kan det ses, at det ville være rentabelt at investere i en ny røggasveksler, som har en virkningsgrad, og kan udnytte kondensering. 9 Pris på ny røggasveksler Bilag 18 27

Lovgivning for anvendelse af overskudsvarme Da regeringen i 2013 kom med sin vækstplan, betød det, at der pludselig var en afgift på, hvis Fibervisions ville sælge overskudsvarme til fjernvarme. Dette gjorde regeringen for at sikre, at det ikke skulle være attraktivt at have gamle ineffektive maskiner kørende, som ikke ydede op til det fulde potentiale, men alligevel genererede nok varme til, at det ville være rentabelt at have disse kørende for at få penge ind den vej. Den genvundne energi fra røggasveksleren kan frit udnyttes til tørringsproces uden, at det vil blive pålagt en afgift. Dette kan ske, fordi det er en intern anvendelse i virksomheden, hvor man bruger varmen et andet sted i processen. Havde virksomheden villet bruge varmen til at opvarme lokaler eller varmt vand til rengøring, ville de blive pålagt en afgift af den energi de udnyttede til opvarmningen. Figur 5 Illustration for hvornår overskudsvarme er afgiftspligtig. http://sparenergi.dk/offentlig/produktion/overskudsvarme/afgifter På figur 5 ses det, hvordan det forholder sig med udnyttelse af overskudsvarme. 28

Tørringssystem De første tanker omkring dette tørringssystem var, at det skulle være installeret lige direkte efter siloerne i fabrikkens blæksprutte rum, hvor siloerne forbindes til linjerne alt efter hvilket produkt, der skal køres. Grunden til, at det skulle gøres sådan var, at det så ville være muligt at have et tørringssystem til hver linje, så man kunne opnå en tørring af alt råvaregranulat inden det kom videre ind i processen, uden at der skulle være store omstillingsproblemer forbundet med tørringssystemet. Det har dog vist sig at der er mange måder at gøre det på, men der er her valgt at fokusere på to forslag som er vurderet til at passe godt til virksomheden. Disse to systemer vil være beskrevet nedenunder. Første system forslag Det første system ville blive konstrueret som en tromle, som kendes fra en beton lastbil. Således, at der inde i tromlen ville være en form for spiral, som ville tvinge granulatet op gennem tromlen, der roterer langsomt. Tromlen ville være konisk udformet, hvor den store ende er der, hvor granulatet bliver ført ind, så det med tiden stiger op mod den smalle ende, hvor det forlader tromlen i en tilstand med reduceret fugtindhold. Tromlens ydre ville ideelt set være en meget fintmasket form for net, hvorved granulatet bliver inde i tromlen, og den luft som skal affugte kan komme igennem, og derved opnå en tørring. Dette ville være en smart måde at udføre systemet på, da det ville kunne reguleres i forhold til hastigheden på tromlen, og derved sikres det, at råvaregranulatet vil opnå den optimale reduktion af fugt, samt opvarmning af råvaregranulatet. Dog ville dette system være meget pladskrævende, og have relativt mange dele som kunne fejle, herunder motor, gear og drev. Dette system er påtænkt at skulle stå i forbindelse med siloerne, men det burde også kunne opstilles andre steder, hvis pladsen er der. Andet system forslag Det andet system kunne konstrueres ved, at der laves en konisk tragt, hvori der bliver monteret en omrører som vil sørge for at holde granulatet i bevægelse. I bunden af denne koniske tragt skal der monteres et rør som den opvarmede luft skal komme ind igennem. Således, at når den opvarmede luft stiger op igennem granulatet, giver det større mulighed for udtørring af fugten. Omrøringen vil gøre at luften ikke blot stiger op det samme sted, og derved undgås det, at den rette grad af udtørring ikke opnås. Dette system vil være mindre pladskrævende end den første model, og så vil der ikke være så mange dele som kan have nedbrud. Dette er et system, der minder meget om, hvordan processen er opbygget i dag. Dette system vil være forholdsvis nemt at lave og implementere, da det kan monteres på de eksisterende doseringstragte, som sidder oven på extruderne i den nuværende produktionsproces. 29

Kilder og kildekritik http://www.dmi.dk/ Er brugt til at fastlægge udetemperaturen på de dage, hvor der er lavet målinger af de andre temperature til udregning af røggasvekslerens virkningsgrad. Denne temperaturs nøjagtighed ikke har den største vigtighed, er denne kilde set som værende pålidelig. http://sparenergi.dk/ Blev brugt til at undersøge, hvordan det forholdte sig lovgivningsmæssigt med udnyttelse af overskudsvarme til proces efter regeringens vækstpakke kom i 2013. Denne kilde anses for at være valid, da denne er henvist via Energistyrelsens hjemmeside. http://energinet.dk Blev brugt, da der skulle indhentes data omkring naturgassens sammensætning, til beregning af dugpunktstemperaturen på røggassen. Da Energistyrelsen arbejder med energi og forsyningssektoren, kan denne anses for at være en valid kilde til naturgassens sammensætning. http://www.engineeringtoolbox.com/ Er brugt til at finde den specifikke varmekapacitet for råvaregranulatet. Denne side er udenlandsk, og er en side som henvender sig til ingeniører. Dette er dog en kilde som man skal forholde sig lidt mere kritisk overfor, da denne er mig ret ukendt. Dog er denne brugt da den havde det jeg havde brug for. Desuden virker tallet nogenlunde korrekt, når man holder det op mod andre specifikke varmekapaciteter. http://erhvervsenergi.dk/ Er brugt til at undersøge straffe-afgiften på overskudsvarme fra proces, som sælges til fjernvarme. Denne kilde vurderes til at være pålidelig, da skriftet er skrevet ud fra data fra Energistyrelsens hjemmeside. Ventilations ståbi Blev anvendt til opslag på luftens densitet og specifik varmekapacitet. Denne bog har været anvendt af uddannelsesstedet gennem uddannelsen til maskinmester, og derfor tillægges denne en stor værdi og tænkes værende som en valid kilde til oplysninger. Dampkedler Er brugt til beregning af effekten til rådighed i røggassen. Denne bog anvendes ligeledes af uddannelsesstedet, og har været en stor del af undervisningen, så tillægges derfor stor validitet. Søren Ortved Anvendt til at undersøge prisen på den el som Fibervisions anvender. Kilden anses for at være pålidelig, da han har sin daglige gang på virksomheden, og har interesse i at projektet bliver så korrekt som muligt. 30

Litteraturliste 1. Nyt teknisk forlag: Ventilation ståbi, 2. udgave 7. oplag. ISBN: 978-87-571-1982-4 2. K. F. Larsen: Dampkedler ISBN: 87-988565-0-2 3. Danmarks Metrologiske Institut, www.dmi.dk http://www.dmi.dk/vejr/til-lands/byvejr/by/vis/dk/6800/varde,%20danmark 07-12-2016 4. Spar energi, www.sparenergi.dk http://sparenergi.dk/offentlig/produktion/overskudsvarme/afgifter 07-12-2016 5. Energinet.dk, www.energinet.dk http://www.energinet.dk/da/gas/gasdata-og-kvalitet/gaskvalitet/sider/visgaskvalitet.aspx?visning=maanedformaaned&showmonth=201609 07-12-2016 6. The Engineering Toolbox, www.engineeringtoolbox.com http://www.engineeringtoolbox.com/specific-heat-capacity-d_391.html 07-12-2016 7. Erhvervsenergi, www.erhvervsernergi.dk http://erhvervsenergi.dk/wp-content/uploads/2015/09/udnyttelse-afoverskudsvarme_virksomheder.pdf 07-12-2016 31

Diskussion I dette projekt er der hovedsagligt fokuseret på reduktion af fugtindholdet i råvaregranulatet ved at genvinde energi fra røggassen igennem den nuværende røggasveksler. En måde at opnå den nødvendige effekt er at investere i en ny røggasveksler, og derved kunne få den nødvendige effekt til rådighed til processen med at tørre og opvarme råvaregranulatet. Dette ville også betyde, at man har en generelt bedre udnyttelse af al den effekt, der er til rådighed i røggassen. Der kan diskuteres fordele og ulemper ved at installere en ny røggasveksler. Fordelene er, at det er muligt at se en bonus i at få installeret denne nye røggasveksler, da denne kan bibringe en masse fordele til processen, i form af mere effekt, som kan hjælpe med at tørre og opvarme råvaregranulatet. Denne effekt vil også være med til at opnå en forbedret driftssituation i produktionen, da de uønskede stop kan blive reduceret markant ved at granulatet bliver tørret og opvarmet. Ulemperne er, at der kan være udfordringer i at skulle installere denne nye røggasveksler, hvoraf den første er at den har en anskaffelsespris på 113.141 kr. Det er en investering, som der skal søges om og skal godkendes. Yderligere er der den nedetid som installationen af røggasveksleren vil have. Ud fra de tal som er blevet fortalt på fabrikken om, at det koster et sted mellem 50-60.000 kr. når en linje holder stille, hvor den egentlig burde producere, kan det hurtigt antages at det skal være en opgave som bliver udført med største hurtighed og præcision. Selvom der er disse udfordringer, vil det dog stadig være værd at overveje denne installation af ny røggasveksler, da dette kunne betyde en mere stabil driftssituation i virksomhedens produktion. 32