BEK nr 292 af 01/04/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., Afdelingen for gymnasiale uddannelser, j.nr. 034.866.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 916 af 07/07/2010 BEK nr 641 af 20/06/2012 BEK nr 1030 af 29/06/2016 Bekendtgørelse om almen voksenuddannelse (avu-bekendtgørelsen) I medfør af 2, stk. 3, 11, 12, stk. 2, 13, stk. 3, 14, stk. 3, 15, 19 og 24, stk. 1, i lov nr. 311 af 30. april 2008 om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven) fastsættes følgende: Kapitel 1 Fagudbud m.m. 1. Almen voksenuddannelse (avu) er tilrettelagt som enkeltfagsundervisning, som udbydes på basisniveau og på niveauerne G, F, E og D, hvor D er det højeste niveau. 2. Institutioner, der er godkendt til at udbyde avu, udbyder som kernefag: 1) Dansk på basisniveau og på niveauerne G til D. 2) Dansk som andetsprog på basisniveau og på niveauerne G til D. 3) Engelsk på basisniveau og på niveauerne G til D. 4) Matematik på basisniveau og på niveauerne G til D. 5) Naturvidenskab på niveauerne G til D. 6) Historie på niveau D eller samfundsfag på niveauerne G og D. 7) Tysk eller fransk på basisniveau og på niveauerne G til D. Stk. 2. Institutionen udbyder mindst én gang årligt de fag, der er nævnt i stk. 1, jf. 16. 3. Institutioner, der er godkendt til at udbyde avu, kan som tilbudsfag udbyde: 1) Billedkunst på niveau D. 2) Formidling på niveau D. 3) Grundlæggende it på basisniveau og på niveau G. 4) Idræt på niveau D. 5) Latin på niveauerne E og D. 6) Livsanskuelse på niveau D. 7) Psykologi på niveau D. 8) Samarbejde og kommunikation på niveau G. Stk. 2. Institutionen skal medvirke til at sikre et alsidigt udbud af fag efter stk. 1, jf. 16. 4. I fagenes uddannelsestid indgår følgende emner, jf. bilag 50: 1) Faglig læsning. 2) Bæredygtig udvikling. Stk. 2. I fagenes uddannelsestid skal indgå faglig og metodisk vejledning i de enkelte fag og i samspil mellem fag, hvor dette forekommer. 5. Fagudbuddet kan omfatte elementer af fag fra fagrækken, jf. 2 og 3. 1
Stk. 2. Et fagelement skal udgøre en afgrænset enhed og kan udgøre indtil halvdelen af det pågældende fags uddannelsestid. Fagelementet må ikke udbydes som led i et fuldt fagforløb eller udbydes kombineret med andre fagelementer eller fag. Stk. 3. Institutionen skal for det enkelte fagelement udarbejde en beskrivelse af indholdet, der skal ligge inden for det pågældende fags mål. Kursisterne skal gøres bekendt med indholdsbeskrivelsen. 6. Det faglige udbud skal offentliggøres på institutionens hjemmeside. 7. Undervisningsministeren kan efter høring af institutionerne tilføje nye niveauer samt tilføje nye fag til den fagrække, der er nævnt i 2 og 3. 8. Uddannelsesinstitutioner, der er godkendt i henhold til avu-lovens 3, stk. 2, beslutter, i hvilket omfang undervisning udbydes og oprettes inden for det udbud, som institutionen er godkendt til. Stk. 2. Undervisningsministeriet kan samtidigt med godkendelsen, jf. stk. 1, fastsætte godkendelsens varighed og vilkår. Kapitel 2 Øvrige undervisningsaktiviteter Supplerende, differentieret undervisning 9. I tilknytning til det enkelte fag skal institutionen tilbyde kursisterne supplerende, differentieret undervisning. Undervisningen skal give kursisten mulighed for særlig faglig fordybelse eller mulighed for en grundigere gennemgang af vanskelige faglige emner mv. efter den enkelte kursists ønsker og behov, jf. bilag 51. Undervisningen ligger uden for det enkelte fags uddannelsestid. Stk. 2. Institutionen beslutter for den enkelte kursist placeringen af undervisning efter stk. 1. Deltagelse i undervisningen må ikke være en forudsætning for kursistens udbytte af den ordinære undervisning. Stk. 3. Deltagelse i undervisningen er frivillig og vederlagsfri for kursisten. Introducerende undervisning 10. Institutionen kan efter behov udbyde særligt tilrettelagt introducerende undervisning, der skal give kursisterne en introduktion til det enkelte fag og et generelt indblik i arbejdsmetoder, jf. bilag 52. Undervisningen tilrettelægges, så den kan kombineres med eller kan følges op af ordinær undervisning. Undervisningen skal omfatte uddannelsesvejledning og skal bidrage til afdækning af kursisternes faglige forudsætninger og uddannelsesmæssige muligheder. Stk. 2. Institutionen træffer beslutning om organisering og tilrettelæggelse af undervisningen inden for en ramme på 22-45 timers uddannelsestid. Stk. 3. Undervisning efter stk. 1 forudsætter ikke, at kursisten følger anden undervisning efter denne bekendtgørelse, og deltagelse i undervisningen må ikke være en forudsætning for optagelse på fag i den ordinære undervisning. Stk. 4. Deltagelse i undervisningen er vederlagsfri. Kapitel 3 Uddannelsestid 11. Uddannelsestiden for den enkelte kursist omfatter den samlede lærerstyrede kursistaktivitet, dvs. den tid, kursisten deltager i forskellige former for lærerstyret aktivitet, der er organiseret af institutionen til realisering af fagenes mål i henhold til læreplanerne, herunder den faglige dokumentation, jf. 21, supplerende, differentieret undervisning, jf. 9, og introducerende undervisning, jf. 10. Stk. 2. Uddannelsestiden opgøres i timer á 60 minutter. Stk. 3. Uddannelsestiden for de enkelte fag fremgår af bilag 2. 2
12. Kursisternes forberedelse til undervisningen, de skriftlige afleveringer, de officielle prøver, vejledning til gennemførelse af uddannelsen og uddannelses- og erhvervsvejledning er ikke omfattet af uddannelsestiden. 13. Indtil 80 pct. af et fags eller fagelements uddannelsestid, jf. 11, kan foregå som undervisning, der ikke forudsætter samtidig tilstedeværelse af lærer og kursist (virtuel undervisning). Kapitel 4 Tilbud uden for uddannelsestiden 14. Institutionen skal tilbyde kursisterne uddannelses- og erhvervsvejledning, jf. reglerne herom. 15. Institutionen skal tilbyde kursisterne individuel og kollektiv rådgivning og vejledning til gennemførelse af uddannelsen, jf. reglerne herom. Kapitel 5 Udbud og oprettelse af fag 16. Institutionen træffer beslutning om udbuddet af kernefag og tilbudsfag, jf. 2 og 3, om oprettelsen af fag samt om, på hvilket tidspunkt i kursusåret de enkelte fag skal udbydes og oprettes. Stk. 2. Udbud af kernefag sker på alle niveauer og på en måde, så kursisterne så vidt muligt kan følge undervisningen fra et fags laveste og til det højeste niveau uden afbrydelse. Stk. 3. Udbud og oprettelse af tilbudsfag sker ud fra det forventede og konstaterede behov og i samarbejde med øvrige udbydere i det forpligtende samarbejde, jf. reglerne herom. 17. Kursusåret omfatter perioden fra 1. august til 31. juli. Kapitel 6 Intern evaluering 18. Den løbende evaluering skal sikre, at den enkelte kursist får et klart billede af egne styrker og svagheder med hensyn til fremskridt og progression inden for faglige og læringsmæssige kompetencer og skal give grundlag for at justere undervisningen. Stk. 2. Resultatet af evalueringen danner grundlag for rådgivning af den enkelte kursist med hensyn til faglig udvikling og arbejdsmetoder, jf. 4, stk. 2. Stk. 3. Den faglige rådgivning målrettes og koordineres med vejledningen til gennemførelse af uddannelsen, jf. reglerne herom. 19. Undervisningen skal løbende evalueres for at sikre, at planlægningen og gennemførelsen af undervisningen lever op til fagets mål og uddannelsens formål. Resultatet af evalueringen drøftes med kursisterne og anvendes til at justere undervisningens progression og tilrettelæggelse i forhold til kursisternes faglige formåen. 20. Den interne evaluering af uddannelsesmæssige og undervisningsmæssige forhold følger reglerne i bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for avu. 21. Som afslutning på basisniveau og på niveau F og E skal kursisten i uddannelsestiden udarbejde et produkt, der er egnet som faglig dokumentation. Produktet fremlægges af kursisten og evalueres af kursistens lærer. Kapitel 7 Beviser og attestation 22. Institutionen udsteder efter anmodning et prøvebevis til en kursist eller en selvstuderende, der har aflagt prøve i faget. 3
23. Institutionen udsteder efter anmodning et deltagerbevis til en kursist, der har fuldført undervisning på basisniveau, på niveau F eller E, jf. 21, når betingelserne i fagets læreplan er opfyldt, herunder, at den faglige dokumentation er egnet til evaluering. 24. Institutionen udsteder efter anmodning en attestation til en kursist, der har fuldført undervisning i et fagelement. Attestationen skal indeholde indholdsbeskrivelsen for fagelementet. Stk. 2. Institutionen udsteder efter anmodning en attestation for den gennemførte undervisning i et fag eller et forløb, som en kursist har deltaget i, uden at fuldføre dette. 25. Det er en betingelse for at få deltagerbevis og attestation efter 23 og 24, at kursisten har opfyldt kravet til aktiv deltagelse i undervisningen, jf. 32. 26. Institutionen udsteder efter anmodning et eksamensbevis til en kursist, der har bestået hver af de prøver, der indgår i fagene i en almen forberedelseseksamen, jf. 28, jf. dog 34. Kapitel 8 Prøver og eksamen 27. Undervisningen på niveau G og niveau D afsluttes med prøve efter reglerne i læreplanerne. Stk. 2. De nærmere regler om adgang til aflæggelse af prøve og krav til prøve- og eksamensbeviser fremgår af eksamensbekendtgørelsen. Almen forberedelseseksamen 28. Almen forberedelseseksamen er en samlet eksamen, som omfatter beståede prøver i følgende 5 fag, jf. dog 34: 1) Dansk niveau D eller dansk som andetsprog niveau D 2) Engelsk niveau D 3) Matematik niveau D 4) 2 fag efter kursistens valg på mindst niveau G. Stk. 2. En almen forberedelseseksamen, hvor de i stk. 1, nr. 4, nævnte fag er naturvidenskab samt ét af fagene historie, samfundsfag, tysk eller fransk, giver krav på optagelse til 2-årigt hf, jf. reglerne herom. Kapitel 9 Optagelse 29. Institutionen træffer afgørelse om optagelse på de forskellige fag og niveauer eller forløb ud fra en konkret vurdering af ansøgerens forudsætninger for at kunne følge undervisningen. Stk. 2. Institutionen skal, før der træffes afgørelse om optagelse af en ansøger, der har afsluttet undervisningspligten, men ikke er fyldt 18 år ved uddannelsens start, sikre, at der foreligger en uddannelsesplan fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. reglerne herom. 30. Institutionen skal sikre, at en ansøger i forbindelse med optagelsessamtalen tilbydes vejledning, herunder vejledning i planlægning af et individuelt uddannelsesforløb, om valg af fag eller eventuelt vejledning til et andet uddannelsesforløb eller lignende. 31. Optagelse er betinget af, at betaling for deltagelse i undervisningen er erlagt i henhold til reglerne herom. Det samme gælder for selvstuderende, der ønsker at aflægge prøve, og som efter en samtale er indstillet til at aflægge prøve. Kapitel 10 Aktiv deltagelse og orden 32. Kursisten skal deltage aktivt i undervisningen. 4
Stk. 2. Institutionen fastsætter regler om aktiv deltagelse og orden og om, hvilke konsekvenser, herunder muligheden for bortvisning, der kan blive iværksat for en kursist, der ikke overholder reglerne. Stk. 3. Institutionen fastsætter endvidere regler om dokumentation for og registrering af kursisternes aktive deltagelse. Kursisten skal have mulighed for at kontrollere og afgive bemærkninger til registreringen. Stk. 4. Institutionen kan fastsætte regler om mødepligt og om konsekvenser for en kursist, der ikke overholder mødepligten. Stk. 5. Reglerne om aktiv deltagelse og orden skal fremgå af institutionens hjemmeside. Ved optagelsen orienteres kursisten herom. Kapitel 11 Merit 33. Institutionen kan efter ansøgning ved undervisningens start give ansøgeren merit for dele af undervisningen, når institutionen efter en vurdering af den pågældendes særlige faglige og studiemæssige forudsætninger eller på baggrund af et kompetencebevis udstedt i medfør af IKV-bekendtgørelsen konkret vurderer, at den pågældendes kvalifikationer kan træde i stedet for dele af undervisningen. Stk. 2. For en kursist, der har fået merit efter stk. 1, kan institutionen tilrettelægge særlige forløb i det pågældende fag med kortere uddannelsestid. 34. Institutionen kan efter ansøgning og på baggrund af et skøn ved udstedelsen af bevis for almen forberedelseseksamen give merit for et fag, herunder fag der ikke er omfattet af avu-fagrækken, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Institutionen kan give en kursist merit uden karakteroverførsel for 1-2 fag svarende til, at mindst 3 fag skal være bestået og bedømt efter karakterskalabekendtgørelsen. Stk. 3. Adgangen til at få merit i en almen forberedelseseksamen for fag, der er udbudt efter den hidtil gældende bekendtgørelse, jf. 43, stk. 2, 1. pkt., fremgår af bilag 53. 35. Institutionen kan kræve, at en person, der søger om merit, afleverer dokumentation for det forløb, der danner baggrund for ansøgningen om merit, herunder attestation eller bevis for undervisning, prøver eller andet der kan dokumentere den pågældendes faglige kvalifikationer. 36. En person, der ansøger om merit, henholdsvis en kursist kan klage over institutionens afgørelse om meritvurdering i henhold til 31, jf. 24, stk. 2, i avu-loven. Kapitel 12 Læreplaner 37. Undervisningen i de enkelte fag udbydes i henhold til denne bekendtgørelses bilag 2-49, hvor der for hvert fag i læreplanen er fastsat regler om: 1) Uddannelsestid. 2) Formål. 3) Mål. 4) Indhold. 5) Prøve eller anden form for faglig dokumentation. 6) Eventuelle begrænsninger i brug af hjælpemidler ved prøverne. 7) Særlige vilkår for selvstuderende. 38. Undervisningssproget er dansk. Undervisningsministeren kan godkende, at undervisningssproget er engelsk, tysk eller fransk. Stk. 2. I undervisningen anvender institutionen en fælles grammatisk terminologi. Fremmedsprogede tekster kan benyttes i undervisningen i alle fag og i deres eventuelle samspil. 5
39. I undervisningen skal der indgå træning i fagets prøveformer, herunder en skriftlig opgave under eksamenslignende forhold. Kapitel 13 Selvstuderende 40. Personer, der ikke er tilmeldt undervisning, kan aflægge prøve i et fag som selvstuderende på samme vilkår som kursister, medmindre andet følger af læreplanen. Selvstuderende tilbydes faglig vejledning, der gives individuelt eller i grupper af selvstuderende. Stk. 2. De nærmere regler om adgang for selvstuderende til at aflægge prøve fremgår af eksamensbekendtgørelsen. Kapitel 14 Fravigelser fra bekendtgørelsen. 41. Undervisningsministeriet kan godkende fravigelser fra bekendtgørelsen som led i forsøgs- og udviklingsvirksomhed. Stk. 2. Undervisningsministeriet kan godkende fravigelser fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Kapitel 15 Klage 42. Kursisten kan klage til institutionens leder over institutionens afgørelser truffet i henhold til denne bekendtgørelse. Hvis kursisten er undergivet forældremyndighed, kan klage også indgives af forældremyndighedsindehaveren. Klagen skal indgives skriftligt inden to uger fra afgørelsens meddelelse. Stk. 2. Hvis institutionens leder ikke giver kursisten medhold i klagen, kan kursisten eller forældremyndighedsindehaveren indgive klage til Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen skal indgives skriftligt til institutionens leder inden to uger efter, at denne har meddelt klageren sin afgørelse. Institutionens leder videresender klagen til Undervisningsministeriet sammen med sin egen udtalelse i sagen. Før sagen videresendes, skal institutionens leder give klageren lejlighed til inden én uges frist at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle kommentarer skal medsendes til Undervisningsministeriet. Kapitel 16 Ikrafttræden 43. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2009. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1480 af 15. december 2005 om undervisning mv. inden for almen voksenuddannelse (avu-bekendtgørelsen) ophæves, jf. dog stk. 3. Bekendtgørelse nr. 717 af 19. juli 2000 om voksenuddannelsescentre og bekendtgørelse nr. 608 af 21. juni 2004 om kompetencefordeling på voksenuddannelsescentre, der udbyder undervisning på gymnasialt niveau, og hvis forstander ikke har undervisningskompetence inden for gymnasiets eller hf s fagrække, ophæves. Stk. 3. Kursister, der grundet sygdom eller anden godkendt årsag ikke har aflagt prøve før den 1. august 2009, kan aflægge prøve i august/september 2009 efter reglerne i den i stk. 2, 1. pkt., nævnte bekendtgørelse. Undervisningsministeriet, den 1. april 2009 JARL DAMGAARD 6
UDDANNELSESDIREKTØR / Kirsten Krogstrup 7
Oversigt over bekendtgørelsens indhold og fortegnelse over bilag Kapitel 1 Fagudbud m.m. ( 1-8) Kapitel 2 Bekendtgørelsens indhold Bilag 1 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Øvrige undervisningsaktiviteter, supplerende undervisning, introducerende undervisning ( 9-10) Kapitel 3 Uddannelsestid ( 11-13) Kapitel 4 Tilbud uden for uddannelsestiden ( 14-15) Kapitel 5 Udbud og oprettelse af fag ( 16-17) Kapitel 6 Intern evaluering ( 18-21) Kapitel 7 Beviser og attestation 22-26) Kapitel 8 Prøver og eksamen ( 27-28) Kapitel 9 Optagelse ( 29-31) Kapitel 10 Aktiv deltagelse og orden ( 32) Kapitel 11 Merit ( 33-36) Kapitel 12 Læreplaner ( 37-39) Kapitel 13 Selvstuderende ( 40) Kapitel 14 Fravigelser fra bekendtgørelsen ( 41) Kapitel 15 Klage ( 42) Kapitel 16 Ikrafttræden ( 43) Bekendtgørelsens læreplaner mv. Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Bilag 11 Bilag 12 Bilag 13 Bilag 14 Bilag 15 Bilag 16 Bilag 17 Bilag 18 Bilag 19 Bilag 20 Bilag 21 Bilag 22 Oversigt over fagrækken m.m, fagrækkens niveauer og timetal (uddannelsestid) Dansk, basis Dansk, niveau G Dansk, niveau F Dansk, niveau E Dansk, niveau D Dansk som andetsprog, basis Dansk som andetsprog, niveau G Dansk som andetsprog, niveau F Dansk som andetsprog, niveau E Dansk som andetsprog, niveau D Engelsk, basis Engelsk, niveau G Engelsk, niveau F Engelsk, niveau E Engelsk, niveau D Fransk, basis Fransk, niveau G Fransk, niveau F Fransk, niveau E Fransk, niveau D 8
Bilag 23 Bilag 24 Bilag 25 Bilag 26 Bilag 27 Bilag 28 Bilag 29 Bilag 30 Bilag 31 Bilag 32 Bilag 33 Bilag 34 Bilag 35 Bilag 36 Bilag 37 Bilag 38 Bilag 39 Bilag 40 Bilag 41 Bilag 42 Bilag 43 Bilag 44 Bilag 45 Bilag 46 Bilag 47 Bilag 48 Bilag 49 Bilag 50 Bilag 51 Bilag 52 Bilag 53 Historie, niveau D Matematik, basis Matematik, niveau G Matematik, niveau F Matematik, niveau E Matematik, niveau D Naturvidenskab, niveau G Naturvidenskab, niveau F Naturvidenskab, niveau E Naturvidenskab, niveau D Samfundsfag, niveau G Samfundsfag, niveau D Tysk, basis Tysk, niveau G Tysk, bilag F Tysk, niveau E Tysk, niveau D Billedkunst, niveau D Formidling, niveau D Grundlæggende it, basis Grundlæggende it, niveau G Idræt, niveau D Latin, niveau E Latin, niveau D Livsanskuelse, niveau D Psykologi, niveau D Samarbejde og kommunikation, niveau G Emner i fagenes uddannelsestid Supplerende, differentieret undervisning Introducerende undervisning Oversigt over meritgivende niveauer for fag udbudt i henhold til bekendtgørelse nr. 1480 af 15. december 2005 om undervisning mv. inden for almen voksenuddannelse (avu-bekendtgørelsen). 9
Bilag 2 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Fagrækken Fagrækken Niveauer og timetal Kernefag Basis G F E D Dansk 60 (bilag 3) 120 (bilag 4) 60 (bilag 5) 60 (bilag 6) 60 (bilag 7) Dansk som andetsprog 90 (bilag 8) 180 (bilag 9) 75 (bilag 10) 60 (bilag 11) 60 (bilag 12) Engelsk 60 (bilag 13) 105 (bilag 14) 45 (bilag 15) 45 (bilag 16) 45 (bilag 17) Fransk 60 (bilag 18) 105 (bilag 19) 45 (bilag 20) 45 (bilag 21) 45 (bilag 22) Historie 60 (bilag 23) Matematik 60 (bilag 24) 105 (bilag 25) 60 (bilag 26) 60 (bilag 27) 60 (bilag 28) Naturvidenskab 90 (bilag 29) 45 (bilag 30) 45 (bilag 31) 45 (bilag 32) Samfundsfag 45 (bilag 33) 75 (bilag 34) Tysk 60 (bilag 35) 105 (bilag 36) 45 (bilag 37) 45 (bilag 38) 45 (bilag 39) Tilbudsfag Billedkunst 60 (bilag 40) Formidling 60 (bilag 41) Grundlæggende 45 (bilag 42) 45 (bilag 43) it Idræt 60 (bilag 44) Latin 45 (bilag 45) 45 (bilag 46) Livsanskuelse 60 (bilag 47) Psykologi 60 (bilag 48) Samarbejde og 60 (bilag 49) kommunikation Øvrige tilbud Supplerende, X X X X X differentieret undervisning, bilag 51 Introducerende undervisning, bilag 52 X X X X X 10
Bilag 3 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger sig med litteratur, kommunikation og medier. Centralt i faget står arbejdet med det talte sprog (lytte og tale) og det skrevne sprog (læse og skrive). Danskfaget skal praktiseres som en helhed, der integrerer arbejdet med det danske sprog og dansksprogede tekster. Det er netop karakteristisk, at de sproglige, litterære og kommunikative aktiviteter indgår i et tæt samspil i både den produktive og den receptive dimension af faget. 1.2 Formål Formålet med danskundervisningen er at styrke kursistens oplevelse af sproget som en kilde til personlig og kulturel udvikling. Kursisten skal i arbejdet med faget opnå viden om og færdigheder i at bruge sproget alsidigt og personligt, nuanceret, korrekt og eksperimenterende i samspil med andre. Kursisten skal blive stadig bedre til at formulere sig bevidst i tale og skrift og til at lytte til og læse forskellige teksttyper med forståelse og personlig tilegnelse. Undervisningen skal med udviklingen af danskfaglige kompetencer bidrage til at styrke kursistens evne til at håndtere informationer, gå bag om ordene og teksterne og forstå indhold og nuancer og på den måde fremme kursistens muligheder for at orientere sig og handle i et moderne, demokratisk og globalt orienteret samfund. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Målet med undervisningen er, at kursisten på et basalt niveau kan: Tale og lytte a) bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion og fremlæggelse b) lytte aktivt og følge op med spørgsmål og kommentarer c) forstå, at sproglige valg er bestemt af situation og hensigt d) bruge et danskfagligt sprog som basis for faglig tænkning Læse e) læse sagtekster og fiktionstekster med forståelse, overblik og passende hastighed f) forstå sammenhængen mellem genre, indhold og form g) anvende forskellige læsestrategier h) læse egne og andres tekster op Skrive i) kende forskel på skriftsprog og talesprog og anvende sproget, så det er tilpasset formålet j) anvende skriftsproget eksperimenterende og med opmærksomhed på sproglige normer for stavning, grammatik, situation og genre k) samle stof og disponere det fra idé til færdig tekst. 11
2.2 Kernestof Kernestoffet er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Stofområderne indgår i et tæt samspil i undervisningen. Der arbejdes med: a) Skriftsprog og talesprog b) Læsning c) Sproglig klarhed og korrekthed d) Ord og betydning e) Ordklasser og morfologi f) Sætningen og dens vigtigste led g) Komposition og sammenhæng h) Skriveprocessen i) De overordnede teksttyper: sagtekster og fiktionstekster j) Informerende genrer: fortællende, beskrivende og argumenterende k) Kommunikationssituationen l) Ordbøger m) Et danskfagligt sprog. 2.3 Supplerende stof Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide kursistens faglige horisont. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Faget dansk sætter fokus på sproget, dets udtryksformer og virkning. Der arbejdes med mundtlighed og skriftlighed, som forbinder de fire kompetencer: at tale, at lytte, at læse og at skrive med viden om sprog, kommunikation, litteratur og medier, idet der lægges vægt på at integrere fagets receptive og produktive dimension. I undervisningen bruges et danskfagligt sprog som basis for faglig tænkning. De faglige mål er styrende for undervisningen. Arbejdet med faget tager udgangspunkt i kursistens danskfaglige kunnen, og der arbejdes basalt, grundigt og eksperimenterende med målene for at tale, lytte, læse og skrive. Undervisningen tilrettelægges således, at der arbejdes fra det enkle mod det komplekse. Enkle faglige kompetencer læres og trænes, hvorefter det enkle kombineres til det komplekse og bruges i produktion og reception af tekster. Der arbejdes procesorienteret med skrivning af udkast. Undervisningen integrerer skrivning og tekstlæsning således, at der i vid udstrækning kan fokuseres på samme faglige viden i skrevne og i læste tekster. 3.2 Arbejdsformer Der inddrages en bred vifte af arbejdsformer, hvor lærerstyret undervisning veksler med mere selvstændige arbejdsformer. De faglige mål for niveauet er styrende for valget af arbejdsformer og kræver blandt andet oplæsning, samtale, diskussion og fremlæggelse. Undervisningen indbefatter udarbejdelse af udkast med tilhørende tilbagemelding (respons), såvel mundtlig som skriftlig. Det er væsentligt, at kursisten både alene og sammen med andre arbejder aktivt og eksperimenterende med det faglige indhold og det faglige sprog. Den skriftlige dimension har en væsentlig plads i faget. Der arbejdes med såvel tænkeskrivning som formidlingsskrivning. 12
3.3 It It inddrages, hvor det kan kvalificere kursistens læring og styrke kursistens faglige niveau. It bruges som et redskab i skriveprocessen og indgår også naturligt i arbejdet med retskrivning, informationssøgning og visuelle kommunikationsformer. 3.4 Samspil med andre fag Dansk kan indgå i samspil med andre fag, hvor det er relevant og muligt. Også i et tværfagligt arbejde skal de danskfaglige mål tilgodeses. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Kursisten samler alle skriveopgaver i en portfolio, som er udgangspunkt for en løbende, individuel evaluering, således at kursisten kan følge sin progression. Portfolioen er et evalueringsværktøj, som skal give kursisten et klart billede af egne svagheder og styrker. Læreren iværksætter en løbende evaluering såvel skriftlig som mundtlig i relation til målene for undervisningen. Denne formative evaluering skal synliggøre kursistens kunnen i forhold til de faglige mål og anspore det videre forløb. 4.2 Faglig dokumentation Den faglige dokumentation er skriftlig. Kursisten udarbejder et skriftligt produkt på baggrund af en opgave stillet af læreren. Opgaven inddrager portfolioen. Produktet skal demonstrere viden og færdigheder vedrørende: a) skriftsprog b) sproglig klarhed og korrekthed c) sammenhæng i teksten d) den beskrivende og den fortællende grundgenre e) kommunikationssituationen. 13
Bilag 4 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger sig med litteratur, kommunikation og medier. Centralt i faget står arbejdet med det talte sprog (lytte og tale) og det skrevne sprog (læse og skrive). Danskfaget skal praktiseres som en helhed, der integrerer arbejdet med det danske sprog og dansksprogede tekster. Det er netop karakteristisk, at de sproglige, litterære og kommunikative aktiviteter indgår i et tæt samspil i både den produktive og den receptive dimension af faget. 1.2 Formål Formålet med danskundervisningen er at styrke kursistens oplevelse af sproget som en kilde til personlig og kulturel udvikling. Kursisten skal i arbejdet med faget opnå viden om og færdigheder i at bruge sproget alsidigt og personligt, nuanceret, korrekt og eksperimenterende i samspil med andre. Kursisten skal blive stadig bedre til at formulere sig bevidst i tale og skrift og til at lytte til og læse forskellige teksttyper med forståelse og personlig tilegnelse. Undervisningen skal med udviklingen af danskfaglige kompetencer bidrage til at styrke kursistens evne til at håndtere informationer, gå bag om ordene og teksterne og forstå indhold og nuancer og på den måde fremme kursistens muligheder for at orientere sig og handle i et moderne, demokratisk og globalt orienteret samfund. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Målet med undervisningen er, at kursisten på et grundlæggende niveau kan: Tale og lytte a) bruge talesproget forståeligt, klart og hensigtsmæssigt i samtale, samarbejde, diskussion og fremlæggelse b) lytte aktivt og følge op med spørgsmål og kommentarer c) tage stilling og argumentere for et synspunkt d) vælge sprogbrug, der passer til kommunikationssituation og genre Læse e) læse sagtekster og fiktionstekster med forståelse, overblik og passende hastighed f) aflæse og forstå visuelle udtryksformer g) finde genretræk og beskrive og karakterisere teksters indhold og form h) anvende læsestrategier bevidst i) læse egne og andres tekster op, så det væsentlige træder frem j) indgå i dialog om form og indhold i egne og andres tekster Skrive k) demonstrere viden om forskel på skriftsprog og talesprog l) anvende skriftsproget forståeligt, klart og hensigtsmæssigt m) udnytte viden om normer for stavning, grammatik, situation og genre 14
n) samle stof og disponere indholdet på en måde, der tjener kommunikationen, samt arbejde med skriveprocessen fra idé til færdig tekst. 2.2 Kernestof Kernestoffet er dansk sprog, litteratur, kommunikation og medier. Stofområderne indgår i tæt samspil i undervisningen. Der arbejdes med: a) Skriftsprog og talesprog b) Læsning og læsestrategier c) Sproglig korrekthed og variation d) Ord og betydning e) Ordklasser og morfologi f) Sætningen og dens led g) Komposition og sammenhæng h) Skriveprocessen i) Ordbøger og opslagsværker j) Retoriske virkemidler i forbindelse med oplæsning og fremlæggelse k) De overordnede teksttyper, sagtekster og fiktionstekster l) En roman læst som fælles værk m) Informerende genrer: fortællende, beskrivende og argumenterende n) Visuelle og auditive kommunikationsformer o) Kommunikationssituationen p) Aktiv lytning q) Argumentation r) Et danskfagligt sprog. 2.3 Supplerende stof Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide kursistens faglige horisont. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Faget dansk sætter fokus på sproget, dets udtryksformer og virkning. Der arbejdes med mundtlighed og skriftlighed, som forbinder de fire kompetencer: at tale, at lytte, at læse og at skrive med viden om sprog, kommunikation, litteratur og medier, idet der lægges vægt på at integrere fagets receptive og produktive dimension. I undervisningen bruges et danskfagligt sprog som basis for faglig tænkning. De faglige mål er styrende for undervisningen. Arbejdet med faget tager udgangspunkt i kursistens danskfaglige kunnen, og der arbejdes grundigt og eksperimenterende med målene for at tale, lytte, læse og skrive. Undervisningen tilrettelægges således, at der arbejdes fra det enkle mod det komplekse. Enkle faglige kompetencer læres og trænes, hvorefter det enkle kombineres til det komplekse og bruges i produktion og reception af tekster. Der arbejdes procesorienteret med skrivning af udkast. Undervisningen integrerer skrivning og tekstlæsning således, at der i vid udstrækning kan fokuseres på samme faglige viden i skrevne og i læste tekster. 15
3.2 Arbejdsformer Der inddrages en bred vifte af arbejdsformer, hvor lærerstyret undervisning veksler med mere selvstændige arbejdsformer. De faglige mål for niveauet er styrende for valget af arbejdsformer og kræver blandt andet oplæsning, samtale, diskussion og fremlæggelse. Undervisningen indbefatter udarbejdelse af udkast med tilhørende tilbagemelding (respons), såvel mundtlig som skriftlig. Det er væsentligt, at kursisten både alene og sammen med andre arbejder aktivt og eksperimenterende med det faglige indhold og det faglige sprog. I undervisningen indgår arbejdet med det fælles værk. Den skriftlige dimension har en væsentlig plads i faget. Der arbejdes med såvel tænkeskrivning som formidlingsskrivning. 3.3 It It inddrages, hvor det kan kvalificere kursistens læring og styrke kursistens faglige niveau. It bruges som et redskab i skriveprocessen og indgår også naturligt i arbejdet med retskrivning, informationssøgning og visuelle og auditive kommunikationsformer. 3.4 Samspil med andre fag Dansk kan indgå i samspil med andre fag, hvor det er relevant og muligt. Også i et tværfagligt arbejde skal de danskfaglige mål tilgodeses. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Kursisten samler alle skriveopgaver i en portfolio, som er udgangspunkt for en løbende, individuel evaluering, således at kursisten kan følge sin progression. Portfolioen er et evalueringsværktøj, som skal give kursisten et klart billede af egne svagheder og styrker. Læreren iværksætter en løbende evaluering såvel skriftlig som mundtlig i relation til målene for undervisningen. Denne formative evaluering skal synliggøre kursistens kunnen i forhold til de faglige mål og anspore det videre forløb. 4.2 Prøveformer Der afholdes to skriftlige prøver og en mundtlig prøve. De skriftlige prøver Prøverne afholdes på grundlag af centralt stillede opgavesæt. 1) Den sproglige prøve Prøvens varighed er 30 minutter. Prøven omfatter opgaver i sproglig viden og sproglige færdigheder, herunder retskrivning og grammatik. Eksaminanden må som hjælpemiddel alene bruge ordbøger. Brug af computer er ikke tilladt. 2) Prøven i skriftlig fremstilling Prøvens varighed er 3 timer og 30 minutter. Der gives 24 timers forberedelsestid, og der udleveres et teksthæfte til eksaminanden ved forberedelsestidens begyndelse. Dette teksthæfte må ikke medbringes til prøven. Ved prøven udleveres et nyt, identisk teksthæfte samt opgaveformuleringer. Eksaminanden må som hjælpemiddel alene bruge ordbøger og tekstbehandling. Den mundtlige prøve Forlægget består af en ukendt tekst af passende sværhedsgrad. Teksten tildeles eksaminanden ved lodtrækning. Eksaminator vælger de ukendte tekster, skønsmæssigt fordelt over stoffet. Eksaminationstiden er 25 minutter, og forberedelsestiden er 50 minutter. 16
Eksaminanden udvælger et centralt tekststykke til oplæsning, begrunder valget og fortsætter med et kort oplæg om teksten. Herefter former prøven sig som en faglig samtale om teksten. 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som er angivet under pkt. 2.1. De skriftlige prøver 1) Den sproglige prøve Der lægges vægt på eksaminandens viden om og færdigheder i: a) retskrivning b) morfologi c) ordklasser d) tegnsætning. Der gives én karakter. 2) Prøven i skriftlig fremstilling Der lægges vægt på, at: a) skriveidéen er tydelig b) teksten er overskuelig og sammenhængende med begyndelse og slutning c) sproget, herunder ordforråd og syntaks, er forståeligt, klart og hensigtsmæssigt i forhold til kommunikationssituationen d) den valgte opgave er besvaret. Der gives én karakter. Den mundtlige prøve a) Der lægges vægt på, at eksaminanden kan: b) demonstrere kompetence i læsning c) disponere et oplæg d) finde genretræk, beskrive og karakterisere den tildelte teksts indhold og form e) argumentere med belæg i teksten f) benytte et relevant fagligt sprog g) lytte aktivt og indgå i en faglig samtale om teksten. Der gives én karakter. 17
Bilag 5 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau F 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger sig med litteratur, kommunikation og medier. Centralt i faget står arbejdet med det talte sprog (lytte og tale) og det skrevne sprog (læse og skrive). Danskfaget skal praktiseres som en helhed, der integrerer arbejdet med det danske sprog og dansksprogede tekster. Det er netop karakteristisk, at de sproglige, litterære og kommunikative aktiviteter indgår i et tæt samspil i både den produktive og den receptive dimension af faget. 1.2 Formål Formålet med danskundervisningen er at styrke kursistens oplevelse af sproget som en kilde til personlig og kulturel udvikling. Kursisten skal i arbejdet med faget opnå viden om og færdigheder i at bruge sproget alsidigt og personligt, nuanceret, korrekt og eksperimenterende i samspil med andre. Kursisten skal blive stadig bedre til at formulere sig bevidst i tale og skrift og til at lytte til og læse forskellige teksttyper med forståelse og personlig tilegnelse. Undervisningen skal med udviklingen af danskfaglige kompetencer bidrage til at styrke kursistens evne til at håndtere informationer, gå bag om ordene og teksterne og forstå indhold og nuancer og på den måde fremme kursistens muligheder for at orientere sig og handle i et moderne, demokratisk og globalt orienteret samfund. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Målet med undervisningen er, at kursisten kan: a) udtrykke sig forståeligt, klart og hensigtsmæssigt med bevidsthed om forskellige mundtlige genrer b) lytte aktivt og forholde sig til mundtlige udsagn c) argumentere med kendskab til forskellige argumentationsformer d) læse hurtigt og sikkert med bevidsthed om læseformål og med brug af varierede læsestrategier e) redegøre for teksters genre, indhold og form f) læse egne og andres tekster op, så det væsentlige træder frem g) demonstrere viden om skriftsprog og talesprog h) anvende skriftsproget varieret og med bevidsthed om situation og genre samt normer for retskrivning og grammatik i) arbejde selvstændigt med skriveprocessen fra idé til færdig tekst j) indgå i dialog om form og indhold i egne og andres tekster k) bruge et danskfagligt sprog som basis for faglig tænkning. 2.2 Kernestof Kernestoffet er dansk sprog, litteratur, kommunikation og medier. Stofområderne indgår i et tæt samspil i undervisningen. Der arbejdes med: a) Skriftsprog og talesprog b) Læsning og læsestrategier 18
c) Retskrivning og grammatik d) Sprog og stil e) Skriveprocessen f) Ordbøger og opslagsværker g) Retoriske virkemidler i forbindelse med oplæsning og fremlæggelse h) Nyere og ældre fiktionstekster relateret til deres samtid og til læserens nutid i) Sagtekster j) En avis eller et tidsskrift læst som værk k) Visuelle og auditive kommunikationsformer l) Kommunikationssituationen m) Argumentation og argumentationsformer n) Et danskfagligt sprog. 2.3 Supplerende stof Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide kursistens faglige horisont. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Faget dansk sætter fokus på sproget, dets udtryksformer og virkning. Der arbejdes med mundtlighed og skriftlighed, som forbinder de fire kompetencer: at tale, at lytte, at læse og at skrive med viden om sprog, kommunikation, litteratur og medier, idet der lægges vægt på at integrere fagets receptive og produktive dimension. I undervisningen bruges et danskfagligt sprog som basis for faglig tænkning. De faglige mål er styrende for undervisningen. Arbejdet med faget tager udgangspunkt i kursistens danskfaglige kunnen, og der arbejdes grundigt og eksperimenterende med målene for at tale, lytte, læse og skrive. 3.2 Arbejdsformer Der inddrages en bred vifte af arbejdsformer, hvor lærerstyret undervisning veksler med mere selvstændige arbejdsformer. De faglige mål for niveauet er styrende for valget af arbejdsformer og kræver blandt andet oplæsning, samtale, diskussion og fremlæggelse. Undervisningen indbefatter udarbejdelse af udkast med tilhørende tilbagemelding (respons), såvel mundtlig som skriftlig. Det er væsentligt, at kursisten både alene og sammen med andre arbejder aktivt og eksperimenterende med det faglige indhold og det faglige sprog. I undervisningen indgår arbejdet med det fælles værk. Den skriftlige dimension har en væsentlig plads i faget. Der arbejdes med såvel tænkeskrivning som formidlingsskrivning. 3.3 It It inddrages, hvor det kan kvalificere kursistens læring og styrke kursistens faglige niveau. It bruges som et redskab i skriveprocessen og indgår også naturligt i arbejdet med retskrivning, informationssøgning og visuelle og auditive kommunikationsformer. 3.4 Samspil med andre fag Dansk kan indgå i samspil med andre fag, hvor det er relevant og muligt. Også i et tværfagligt arbejde skal de danskfaglige mål tilgodeses. 19
4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Kursisten samler alle skriveopgaver i en portfolio, som er udgangspunkt for en løbende, individuel evaluering, således at kursisten kan følge sin progression. Skrivemappen er et evalueringsværktøj, som skal give kursisten et klart billede af egne svagheder og styrker. Læreren iværksætter en løbende evaluering såvel skriftlig som mundtlig i relation til målene for undervisningen. Denne formative evaluering skal synliggøre kursistens kunnen i forhold til de faglige mål og anspore det videre forløb. 4.2 Faglig dokumentation Den faglige dokumentation er skriftlig. Kursisten vælger en genre, der kan indgå i en avis, og formulerer et produkt i overensstemmelse med genrens kendetegn. Produktet skal demonstrere kursistens viden og færdigheder vedrørende: a) genren b) sproglig korrekthed og hensigtsmæssighed c) kommunikationssituationen. 20
Bilag 6 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau E 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger sig med litteratur, kommunikation og medier. Centralt i faget står arbejdet med det talte sprog (lytte og tale) og det skrevne sprog (læse og skrive). Danskfaget skal praktiseres som en helhed, der integrerer arbejdet med det danske sprog og dansksprogede tekster. Det er netop karakteristisk, at de sproglige, litterære og kommunikative aktiviteter indgår i et tæt samspil i både den produktive og den receptive dimension af faget. 1.2 Formål Formålet med danskundervisningen er at styrke kursistens oplevelse af sproget som en kilde til personlig og kulturel udvikling. Kursisten skal i arbejdet med faget opnå viden om og færdigheder i at bruge sproget alsidigt og personligt, nuanceret, korrekt og eksperimenterende i samspil med andre. Kursisten skal blive stadig bedre til at formulere sig bevidst i tale og skrift og til at lytte til og læse forskellige teksttyper med forståelse og personlig tilegnelse. Undervisningen skal med udviklingen af danskfaglige kompetencer bidrage til at styrke kursistens evne til at håndtere informationer, gå bag om ordene og teksterne og forstå indhold og nuancer og på den måde fremme kursistens muligheder for at orientere sig og handle i et moderne, demokratisk og globalt orienteret samfund. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Målet med undervisningen er, at kursisten kan: a) udtrykke sig klart og tilpasset genre og kommunikationssituation såvel mundtligt som skriftligt b) lytte aktivt og være i stand til at indgå i samtale, samarbejde, diskussion og debat c) læse hurtigt og sikkert med kendskab til forskellige læsestrategier d) agere i en praktisk formidlingssituation, herunder læse op, fortælle, referere og redegøre mundtligt og skriftligt for det væsentlige i en læst, set eller hørt tekst samt udarbejde talepapir og holde oplæg e) dokumentere kendskab til sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grundlæggende grammatisk terminologi f) skrive med viden om sproglige normer for korrekthed samt tilrettelægge en skriveproces fra idé til produkt g) præsentere og indgå i dialog om eget og andres mundtlige eller skriftlige produkt, herunder genre, formål, målgruppe, indhold, sprog, valg af virkemidler og udtryksform h) læse og opleve ældre og nyere litteratur og anskue teksterne i et historisk og kulturelt perspektiv i) aflæse og forstå trykte og elektronisk formidlede tekster i forskellige genrer j) tilegne sig og anvende et danskfagligt begrebsapparat til analyse og fortolkning af sagtekster og fiktionstekster. 2.2 Kernestof Kernestoffet er dansk sprog, litteratur, kommunikation og medier. Stofområderne indgår i et tæt samspil i undervisningen. Der arbejdes med: 21
a) Begreber og metoder af betydning for skriveproces, skriftlige produkter og mundtlige oplæg b) Mundtlige og skriftlige genrer og udtryksformer c) Sprog og argumentation d) Grammatik og sprogrigtighed e) Studieteknik og fremlæggelsesteknik, bl.a. brug af talepapir og retoriske virkemidler f) Danske fiktionstekster - før 1870-1870-1970 - efter 1970 g) Et fælles fiktionsværk h) Sagtekster i) Visuelle og auditive kommunikationsformer j) Ordbøger og opslagsværker k) Analysebegreber. 2.3 Supplerende stof Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide kursistens faglige horisont. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Faget dansk sætter fokus på sproget, dets udtryksformer og virkning. Der arbejdes med mundtlighed og skriftlighed, som forbinder de fire kompetencer: at tale, at lytte, at læse og at skrive med viden om sprog, kommunikation, litteratur og medier, idet der lægges vægt på at integrere fagets receptive og produktive dimension. I undervisningen bruges et danskfagligt sprog som basis for faglig tænkning. De faglige mål er styrende for undervisningen. Arbejdet med faget tager udgangspunkt i kursistens danskfaglige kunnen, og der arbejdes grundigt og eksperimenterende med målene for at tale, lytte, læse og skrive. 3.2 Arbejdsformer Der inddrages en bred vifte af arbejdsformer, hvor lærerstyret undervisning veksler med mere selvstændige arbejdsformer. De faglige mål for niveauet er styrende for valget af arbejdsformer og kræver blandt andet oplæsning, samtale, diskussion og fremlæggelse. Undervisningen indbefatter udarbejdelse af udkast med tilhørende tilbagemelding (respons). såvel mundtlig som skriftlig. Det er væsentligt, at kursisten både alene og sammen med andre arbejder aktivt og eksperimenterende med det faglige indhold og det faglige sprog. I undervisningen indgår arbejdet med det fælles værk. Den skriftlige dimension har en væsentlig plads i faget. Der arbejdes med såvel tænkeskrivning som formidlingsskrivning. 3.3 It It inddrages, hvor det kan kvalificere kursistens læring og styrke kursistens faglige niveau. It bruges som et redskab i skriveprocessen og indgår også naturligt i arbejdet med retskrivning, informationssøgning og visuelle og auditive kommunikationsformer. 3.4 Samspil med andre fag Dansk kan indgå i samspil med andre fag, hvor det er relevant og muligt. Også i et tværfagligt arbejde skal de danskfaglige mål tilgodeses. 22
4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Kursisten samler alle skriveopgaver i en portfolio, som er udgangspunkt for en løbende, individuel evaluering, således at kursisten kan følge sin progression. Portfolioen er et evalueringsværktøj, som skal give kursisten et klart billede af egne svagheder og styrker. Læreren iværksætter en løbende evaluering såvel skriftlig som mundtlig i relation til målene for undervisningen. Denne formative evaluering skal synliggøre kursistens kunnen i forhold til de faglige mål og anspore det videre forløb. 4.2 Faglig dokumentation Hver kursist vælger en sagtekst eller en fiktionstekst og udarbejder en anmeldelse, der demonstrerer kursistens kompetencer vedrørende: a) at beskrive, analysere, argumentere og vurdere b) at skrive/fremlægge levende, klart og nuanceret og tilpasset kommunikationssituationen. Vælger kursisten mundtlig fremlæggelse, afleveres et talepapir inden fremlæggelsen. 23
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger sig med litteratur og kommunikation. Centralt i faget står arbejdet med det talte sprog (lytte og tale) og det skrevne sprog (læse og skrive). Danskfaget skal praktiseres som en helhed, der integrerer arbejdet med det danske sprog og dansksprogede tekster. Det er karakteristisk, at de sproglige, litterære og kommunikative aktiviteter indgår i et tæt samspil i både den produktive og den receptive dimension af faget. 1.2 Formål Formålet med danskundervisningen er at styrke kursistens oplevelse af sproget som en kilde til personlig og kulturel udvikling. Kursisten skal i arbejdet med faget opnå viden om og færdigheder i at bruge sproget alsidigt og personligt, nuanceret, korrekt og eksperimenterende i samspil med andre. Kursisten skal blive stadig bedre til at formulere sig bevidst i tale og skrift og til at lytte til og læse forskellige teksttyper med forståelse og personlig tilegnelse. Undervisningen skal med udviklingen af danskfaglige kompetencer bidrage til at styrke kursistens evne til at håndtere informationer, gå bag om ordene og teksterne og forstå indhold og nuancer og på den måde fremme kursistens muligheder for at orientere sig og handle i et moderne, demokratisk og globalt orienteret samfund. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Målet med undervisningen er, at kursisten kan: a) udtrykke sig præcist og varieret og tilpasset kommunikationssituationen såvel mundtligt som skriftligt b) lytte aktivt og være i stand til at indgå i samtale, samarbejde, diskussion og debat c) læse hurtigt og sikkert og anvende forskellige læsestrategier d) agere i en praktisk formidlingssituation, herunder læse op, fortælle, referere og redegøre mundtligt og skriftligt for det væsentlige i en læst, set eller hørt tekst samt udarbejde talepapir og holde oplæg e) beskrive og forstå sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grundlæggende grammatisk terminologi f) bruge skriftsproget korrekt, varieret og personligt samt gennemføre en skriveproces fra idé til færdigt produkt g) præsentere og indgå i dialog om eget og andres mundtlige og skriftlige produkt, herunder genre, formål, målgruppe, indhold, sprog, valg af virkemidler og udtryksform h) læse og opleve ældre og nyere litteratur og anskue teksterne i et historisk og kulturelt perspektiv samt inddrage sproglige og stilistiske iagttagelser i) aflæse og forstå trykte og elektroniske medietekster og vurdere dem som en del af en kommunikationssituation j) tilegne sig og anvende et danskfagligt begrebsapparat til analyse og fortolkning af sagtekster og fiktionstekster. 24