Undervisningsministeriet Evaluering af vejledning, tilmelding og optagelse til de gymnasiale uddannelser efter gymnasiereformen Juli 2005
Undervisningsministeriet Evaluering af vejledning, tilmelding og optagelse til de gymnasiale uddannelser efter gymnasiereformen Juli 2005 Rambøll Management Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Århus N Denmark Tlf: 8944 7800 www.ramboll-management.dk
Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Evalueringens formål og metode 1 1.2 Læsevejledning 3 1.3 Elementer i vejledningen, tilmeldingen og optagelsen på gymnasiale uddannelser 4 1.3.1 Vejledningens grundelementer 4 1.3.2 Valg af studieretning og skole 5 1.3.3 Optagelsens grundelementer 5 2. Resumé 7 3. Vejledning til de gymnasiale uddannelser 11 3.1 Elevernes viden om gymnasiale uddannelser og gymnasiereformen 11 3.2 UU ernes viden om gymnasiale uddannelser og gymnasiereformen 13 3.3 Vejledningsredskabernes betydning for elevernes valg af uddannelse 17 3.3.1 Elevernes brug af vejledningsredskaber 17 3.3.2 Elevernes brug af portalen www.ug.dk 18 3.3.3 Elevernes vurdering af vejledningen 20 3.3.4 Elevernes vurdering af betydningen af vejledningsredskaber 21 3.3.5 Særlig betydning af besøg og brobygning på ungdomsuddannelser 22 3.3.6 Uddannelsesbogens og -planens betydning for eleverne 25 3.4 Indholdet af UU ernes vejledning 25 3.4.1 Information om gymnasiale uddannelser og gymnasiereformen 25 3.4.2 UU ernes brug af portalen www.ug.dk 27 3.5 UU ernes vurdering af betydningen af vejledningsredskaber 29 3.6 Vejledningens rammer 31 3.6.1 UU ernes målgrupper for vejledningen 31 3.6.2 UU ernes retningslinjer og praksis 32 3.7 Opsummering af evalueringens resultater om vejledningen til gymnasiale uddannelser 34 4. Tilmeldingen til de gymnasiale uddannelser 36 4.1 De unges uddannelsesvalg 36 4.2 Den faktiske tilmelding til de gymnasiale ungdomsuddannelser 4.2.1 Elevernes vurdering af optagelsesprocedurer 38 38 4.2.2 Elevernes vurdering af www.optagelse.dk 40 4.2.3 UU ernes vurdering af www.optagelse.dk 40 4.3 Opsummering af evalueringens resultater om tilmeldingen til de gymnasiale uddannelser 42 5. Fordeling og optagelse på de gymnasiale uddannelser 43 5.1 Optagelse på de gymnasiale uddannelser 43 5.1.1 Optagelsesprocedurer 43 5.1.2 Opfyldelse af 1. prioritet på STX 43 5.1.3 Opfyldelse af 1. prioritet på HHX og HTX 45 5.2 Fordeling og kriterier for omfordeling mellem skolerne 46
5.2.1 Amtslige retningslinjer for elevfordeling 46 5.2.2 Kriterier for fordelingen i praksis 50 5.3 De unges valg af studieretning 52 5.3.1 STX indhold og søgning 53 5.3.2 HHX indhold og søgning 54 5.3.3 HTX indhold og søgning 55 5.4 Erfaringerne med udbuddet af studieretninger i casestudierne 56 5.5 Oprettelse af klasser i grundforløb og grundforløb 59 5.5.1 Hold- og klassedannelse 59 5.5.2 Indholdet i grundforløbet 61 5.6 Opsummering af evalueringens resultater om fordeling og optagelse på de gymnasiale uddannelser 62 Bilag 1: Metode og datagrundlag 66 Bilag 2: Spørgeskemaer til UU-centre samt elever 69 Bilag 3: Spørgeguider til fordelingsudvalg samt skoler 92
1. Indledning Rambøll Management præsenterer hermed evaluering af vejledning, tilmelding og optagelse til de gymnasiale uddannelser efter gymnasiereformen. Evalueringen er gennemført for Undervisningsministeriet i perioden fra marts til juli 2005. Gymnasiereformen trådte i kraft med virkning fra og med skoleåret 2005/06. En stor del og et bredt udsnit af de danske unge tager i dag en gymnasial ungdomsuddannelse. Der har med gymnasiereformen været et ønske om at fastholde de gymnasiale uddannelsers centrale placering og samtidig styrke og forny de gymnasiale uddannelser i forhold til samfundets og erhvervslivets krav. Der er med reformen blandt andet lagt vægt på, at de studerende i højere grad skal kunne arbejde selvstændigt, arbejde internationalt og arbejde på tværs af forskellige fagområder. Reformen af de fire gymnasiale uddannelser 1 har været ambitiøs, og der er mange elementer i reformen, hvoraf tre formål er: For det første skal uddannelsernes studieforberedende funktion styrkes, hvilket blandt andet betyder, at uddannelsernes faglighed og de studerendes reelle studiekompetence skal styrkes. Målet er at forbedre de studerendes muligheder for at gennemføre en videregående uddannelse. For det andet skal uddannelsernes almendannende funktion udbygges og styrkes. Dette betyder blandt andet, at der skal ske en indholdsmæssig fornyelse af fagene, herunder særligt en styrkelse af den naturvidenskabelige dimension specielt for STX og HF. Dertil kommer, at der med gymnasiereformen er et ønske om at øge samspillet mellem fagene for derigennem at styrke fagligheden. For det tredje skal fleksibiliteten mellem de forskellige uddannelser øges blandt andet ved i højere grad at opbygge en fælles struktur og sikre større grad af valgmuligheder på tværs af de fire uddannelser. Derudover skal uddannelserne i højere grad tage udgangspunkt i de unges forudsætninger og interesser blandt andet for i højere grad at engagere og styrke de studerendes faglige udbytte af uddannelserne. Der er som et understøttende element til gymnasiereformen afsat midler til at styrke gymnasiernes muligheder for at implementere reformen blandt andet ved at styrke teamdannelsen blandt lærerne og udvikle lærernes faglighed. Nærværende evaluering skal imidlertid ikke forholde sig til gymnasiereformens faglige indhold. 1.1 Evalueringens formål og metode Evalueringen har ikke haft til formål at se på gymnasiereformen som helhed, men derimod på nogle delelementer i forhold til indfasningen af reformen. Formålet med evalueringen er mere specifikt at kortlægge og analysere status for implementeringen af gymnasiereformen i forhold til: 1. Vejledningen om og til de gymnasiale uddannelser 2. Tilmeldingen til de gymnasiale uddannelser 1 Dette drejer sig om det almene gymnasium (STX), højere handelseksamen (HHX), højere teknisk eksamen (HTX) og højere forberedelseseksamen (HF). Hertil kommer enkeltfags-hf for voksne. 1
3. Optagelsen på de gymnasiale uddannelser I forhold til de tre hovedtemaer (vejledning, tilmelding og optagelse) har vi opstillet en række undertemaer og spørgsmål, som har været styrende for evalueringen. Disse fremgår af nedenstående tabel. Tabel 1.1: Oversigt over evalueringsspørgsmål og temaer Hovedtema Undertema Spørgsmål Vejledning Tilmelding Optagelse Organisering og proces Indhold Oplevelse Organisering og proces Indhold Oplevelse Organisering Proces Indhold Oplevelse Hvilke typer af vejledning benyttes? (kollektiv, individuel, orienteringsmøder, besøgsdage/præsentationskurser etc.) Hvordan prioriteres vejledningen mellem målgrupper? Hvornår foregår vejledning? Hvem initierer vejledningen? Hvem forestår vejledningen? Hvordan anvendes brobygningsforløb? Hvordan anvendes uddannelsesplaner i vejledningen med henblik på afklaring? Hvad er indholdet af vejledningen? Hvordan er eleverne blevet vejledt i forhold til de nye elementer i gymnasiereformen (grundforløb, fleksibilitet, valgmuligheder etc.)? Hvordan bliver de forskellige uddannelser præsenteret (bliver de forskellige uddannelser præsenteret på lige fod)? Hvad er elevernes oplevelse af vejledningen? Hvad er elevernes oplevelse til redskaberne i vejledningen, herunder www.ug.dk? Har vejledningen den rette kvalitet og bredde? Hvad kan styrkes? Hvordan foregår tilmeldingen i praksis brug af papir el. www.optagelse.dk? Hvordan fordeler tilmeldingerne sig foreløbigt på de forskellige studieretninger (STX: humanistisk/sprog, naturvidenskab, samfundsvidenskab, kunstneriske/kreative fag, samt på HHX og HTX)? Hvordan opleves tilmeldingsproceduren? Hvad kan styrkes? Hvordan foretages fordelingen af elever, der ikke optages på 1. prioritet, herunder hvordan inddrages andre skoletyper? Hvilke procedurer anvendes, når uddannelserne behandler optagelsesansøgningerne, herunder i forhold til overskydende ansøgere og håndtering af den større valgfrihed og den enkeltes interesser? Hvordan arbejder fordelingsudvalgene i praksis med fordelingen af eleverne til uddannelserne set i forhold til uddannelsernes kapacitet? Hvordan arbejder skolerne i praksis med fordeling af elever i forhold til kapacitet hvordan forudses kapacitet? Hvordan arbejder skolerne i praksis med klassedannelse? Hvor mange er blevet optaget på de forskellige studieretninger? Hvordan bruger modtagende skoler uddannelsesplanen i optag? Hvilke principper lægger skolerne til grund for fordeling af eleverne i grundforløb? Hvordan tilgodeses elevernes interessetilkendegivelse/ønsker i praksis? Hvordan optages eleverne i praksis? Hvilken klassedannelse finder sted? Hvordan opleves optagelsesprocedurerne? Hvad kan styrkes? 2
Oversigten viser, hvilke temaer og spørgsmål der har fungeret som evalueringens analytiske ramme, og hvad der er blevet spurgt om i surveys og casebesøg. Evalueringen bygger på både kvantitative og kvalitative data. Følgende datagrundlag indgår: Desk research af diverse dokumenter, lovmateriale mv., herunder de amtslige retningslinjer for fordeling af elever Udtræk på Undervisningsministeriets statistikdatabase Spørgeskemaundersøgelse med UU-ledere på landets 46 UU-centre Spørgeskemaundersøgelse med et repræsentativt udsnit af de elever, der i foråret 2005 gik i enten 9. eller 10. kl. Interview med fordelingsudvalg i Københavns, Fyns og Vestsjællands Amter. Interviewene er gennemført i april 2005 Interview med rektorer, uddannelseschefer eller uddannelsesvejledere på ét STX- (inkl. HF), ét HHX- og ét HTX-gymnasium i Københavns, Fyns og Vestsjællands Amter. Interviewene er gennemført medio april og primo juni 2005. I bilag 1 præsenteres metodegrundlaget mere uddybende. I bilag 2 og 3 er hhv. anvendte spørgeskemaer og spørgeguides. Følgende skal endvidere bemærkes om evalueringens fokus: Gymnasiereformen trådte i kraft med virkning fra og med skoleåret 2005/06. Det vil også sige, at skolerne kun har yderst begrænsede erfaringer med gymnasiereformen. Skolerne har endnu ikke haft elever gennem grundforløbet, og eleverne har endnu ikke valgt studieretninger (dette sker først i december 2005). Det betyder også, at interviewene med skolerne i høj grad har kredset om skolernes forventninger til det kommende skoleår, forventninger til elevernes studieretningsvalg og forventet oprettelse af hold 2. Hvordan erfaringerne med den første årgang af elever under gymnasiereformen har været, er endnu for tidligt at sige noget præcist om. Det skal dog nævnes, at nærværende evaluering bliver fulgt op med en undersøgelse i vinteren 2005/2006 for at få skolernes første erfaringer med gymnasiereformen på plads. 1.2 Læsevejledning Rapporten følger i formidlingen de tre centrale hovedtemaer. Nedenfor i dette kapitel 1 følger en kort introduktion til opgaven. Kapitel 2 er et resumé af evalueringens hovedresultater. I kapitel 3 præsenteres centrale resultater for vejledningen til de gymnasiale uddannelser. I kapitel 4 fremgår en kortlægning og analyse af tilmeldingen til de gymnasiale uddannelser, herunder hvordan eleverne fordeler sig på studieretninger og uddannelser. I kapitel 5 præsenteres centrale resultater om optagelsen på de gymnasiale uddannelser, herunder hvordan eleverne fordeler sig på studieretninger. 2 Skolerne er blevet interviewet i to ombæringer, medio april og primo juni, og det var ikke alle skoler, som i juni havde alle klasser fuldstændigt på plads. 3
1.3 Elementer i vejledningen, tilmeldingen og optagelsen på gymnasiale uddannelser I det følgende præsenteres kort nogle aspekter ved gymnasiereformen for så vidt angår vejledning, tilmelding og optagelse til de gymnasiale uddannelser. 1.3.1 Vejledningens grundelementer I gymnasiereformen er der blandt andet sat fokus på en forbedret vejledning i forbindelse med nye og fleksible studiemuligheder på de 3-årige gymnasiale uddannelser. Vejledningen skal ifølge den politiske aftale om gymnasiereformen medvirke til det rigtige valg fra starten og til eventuelle hurtige omvalg uden tab af tid. Eleverne skal derfor vejledes om, hvad den nye opbygning af de gymnasiale uddannelser indebærer for den enkelte, herunder hvilke valg eleven skal træffe undervejs i uddannelsen. Ifølge Bekendtgørelse om vejledning af valg af ungdomsuddannelse og erhverv sørger amtsrådet i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) for orientering om amtskommunens gymnasiale uddannelsestilbud 3. I det storkøbenhavnske område påhviler det dog Københavns Amtsråd, Københavns Borgerrepræsentation, Frederiksberg Kommunalbestyrelse og Ungdommens Uddannelsesvejledning i fællesskab at give vejledning. Informationen omfatter orientering om optagelsesbetingelser, udbud af studieretninger og valgfag mm., reglerne for befordringsgodtgørelse, deltagerbetaling og elevbetaling for visse undervisningsmidler mv. Informationen skal være tilgængelig på amtsrådets eller institutionernes hjemmeside. Derudover kan orienteringen finde sted vha. orienteringsmøder, skriftligt materiale, der udsendes til bl.a. skoler og kurser, biblioteker og arbejdsformidlinger i amtskommunen. Vejledning i folkeskolen Kommunalbestyrelsen vejleder via UU elever fra 6.-10. klasse om valg af uddannelse og erhverv. 4, jf. Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Vejledning omfatter valg af ungdomsuddannelser, vejledningsaktiviteter og andre valgforberedende tilbud i overgangen fra grundskolen og 10. klasse, herunder brobygningsforløb. UU samarbejder med de regionale vejledningscentre, som vejleder vedrørende videregående uddannelser, ungdomsuddannelsesinstitutionerne, det lokale arbejdsmarkedsråd, Arbejdsformidlingen m.fl. med henblik på at skabe en sammenhængende og koordineret vejledningsindsats. I folkeskolen udarbejder elever på 9. og 10. klassetrin en uddannelsesplan, hvoraf det fremgår, hvilke mål eleven har for uddannelse efter grundskolen samt hvilke elementer, der skal indgå for, at eleven kan opnå sine mål. Uddannelsesplanen indeholder bl.a. elevens generelle overvejelser om valg af uddannelse og erhverv; forhold, der giver anledning til særlig opmærksomhed ved elevens start på en ungdomsuddannelse; samt skolens og UU s bemærkninger til planen. Søger eleven optagelse på en ungdomsuddannelse, medsendes elevens uddannelsesplan samt skolens og UU s stillingtagen til elevens uddannelsesplan 5. 3 Jf. Bekendtgørelse om vejledning af valg af ungdomsuddannelse og erhverv kap. 4, 28. 4 Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. 5 jf. Bekendtgørelse om vejledning af valg af ungdomsuddannelse og erhverv, kap. 3. 4
Vejledning på ungdomsuddannelsesinstitutionerne For alle gymnasiale ungdomsuddannelser gælder, at skolens udbud af studieretninger skal offentliggøres senest d. 1. december. Skolen er ikke forpligtet til at meddele den detaljerede sammensætning af studieretningerne, men kan nøjes med at udmelde de to fag på højeste niveau, samt hvilke fag der kan komme på tale som tredje fag. Vejlederen på den gymnasiale uddannelse skal vejlede de optagne elever i forhold til en ny uddannelsesstruktur på gymnasiet. Derudover sigter gennemførelsesvejledningen på den enkelte uddannelsesinstitution på at bidrage til, at eleverne får størst mulig fagligt og personligt udbytte af uddannelsen. Det kan handle om de valg, der træffes undervejs i uddannelsen, og det kan handle om tilegnelse af studiemetoder, læsevaner, samarbejdsformer etc. 1.3.2 Valg af studieretning og skole Eleverne kan i prioriteret rækkefølge angive op til ni uddannelsesønsker til ungdomsuddannelse. Ved tilmeldingen til STX, HHX og HTX skal eleverne forhåndstilmelde sig til en studieretning. Tilmeldingen er ikke bindende. Det endelige valg af studieretning skal ske ved grundforløbets afslutning. Det vil i nærværende skoleår sige december 2005. Den endelige tilmelding sker på de enkelte skoler. Ved tilmelding til en HF-uddannelse skal ansøgerne tilkendegive ønske om praktiske/musiske fag, evt. fagpakker og valgfag. Elektronisk tilmelding Ansøgning kan sendes digitalt via www.optagelse.dk til en ungdomsuddannelse. Ved elektronisk tilmelding bliver relevante karakterer og ansøgerens uddannelsesplan automatisk overført til ansøgningsskemaet af ansøgers skole. Den elektroniske tilmelding er et tilbud, men det er stadig muligt at gennemføre ansøgningsproceduren papirbaseret. Direkte henvendelse til institutionen i nogle tilfælde Elever, der ønsker at søge ind på studenterkursus eller enkeltfagsundervisning, skal henvende sig direkte til den pågældende skoles leder. Institutionerne fastsætter ansøgningsfristen og har ansvaret for at offentliggøre fristen. 1.3.3 Optagelsens grundelementer Direkte optagelse eller indstilling til optagelse En ansøger har ret til at blive optaget på uddannelsen, såfremt han eller hun ikke i sin uddannelsesplan er indstillet til optagelsesprøve. Elever, der i deres uddannelsesplan er indstillet til optagelsesprøve, skal, såfremt de ikke optages direkte, tilbydes en optagelsesprøve. Formålet med optagelsesprøven er, at eleven får mulighed for vise sin faglige kunnen og modenhed, så man kan vurdere, om eleven kan følge undervisningen på en tilfredsstillende måde. For at have krav på optagelse på det 2-årige HF skal man søge i umiddelbar forlængelse af 10. klasse. Skolelederen afgør, hvilke elever der optages på skolen Det er formelt lederne af de enkelte uddannelsesinstitutioner, der afgør, hvilke elever, som optages på skolen. Lederen afgør, om ansøgeren kan optages på uddannelsen. Såfremt der er kapacitet på den uddannelse, som eleven har angivet som 1. prioritet, bliver eleven optaget. I tilfælde af, at der er flere ansøgere, end institutionen har kapacitet til, er det for STX s og 5
HF s vedkommende fordelingsudvalget, der beslutter, hvilke elever der henvises til andre institutioner eller uddannelser 6. For HHX og HTX er der ikke fordelingsudvalg, men i tilfælde af mangel på kapacitet sker optagelsen ved et lokalt initieret samarbejde mellem skolerne. 6 Jf. Optagelsesbekendtgørelsen 1 og 25. 6
2. Resumé I dette resumé præsenteres hovedresultaterne fra evaluering af vejledning, tilmelding og optagelse til de gymnasiale uddannelser efter gymnasiereformen gennemført af Rambøll Management for Undervisningsministeriet i perioden fra marts til juli 2005. Formålet med evalueringen er at kortlægge og analysere erfaringerne med dele af gymnasiereformen, nemlig selve vejledningen til, tilmeldingen til, og optagelsen på de gymnasiale uddannelser. Evalueringen viser følgende hovedresultater om vejledningen til de gymnasiale uddannelser: Rambøll Management vurderer, at eleverne generelt har et højt vidensniveau om hovedelementer i gymnasiereformen. Men evalueringen peger også på, at en relativ stor andel af eleverne (mellem 22 og 36 %) vurderer, at de ikke har modtaget information om centrale elementer i gymnasiereformen, herunder om muligheden for at skifte uddannelse efter grundforløbet, og at endeligt valg af studieretning først skal foretages til december 2005. Eleverne kan have modtaget denne information og have glemt den. Rambøll Management vurderer dog, at det er en relativ stor gruppe, der ikke på undersøgelsestidspunktet har en bevidst viden om disse forhold, idet spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i dagene efter tilmeldingen d. 15. marts 2005. 64 % af eleverne gør brug af portalen www.ug.dk. Samtlige 46 UU er bruger portalen www.ug.dk i deres vejledning. Størstedelen har portalen åben og anvender den direkte i deres vejledning af eleverne. Evalueringen viser dog, at det ikke som sådan er portalen, der har størst betydning for elevernes afklaring om uddannelses- og erhvervsvalg. Særligt de fagligt svagere elever angiver at have et udbytte af portalen. Eleverne anvender et bredt udvalg af vejledningsformer. Evalueringen peger på, at de elever, der har valgt en gymnasial ungdomsuddannelse, benytter og gør brug af et bredt udvalg af vejledningsformer. De benytter i særlig grad uddannelsesplanen, individuelle samtaler med vejleder og skriftligt informationsmateriale. Der er et relativt ensartet indhold i vejledningen, idet de fleste vejledere informerer bredt og om de samme centrale elementer om indhold og struktur i de gymnasiale uddannelser. I en mindre gruppe UU er informerer vejlederne dog i mindre grad om disse elementer. Det er Rambøll Managements vurdering, at dette kan være problematisk i forhold til at sikre en ensartet vejledning til de gymnasiale uddannelser. Ifølge UU-lederne er der generelt et relativt højt vidensniveau blandt vejlederne om de gymnasiale uddannelser til at give kvalificeret vejledning om de gymnasiale uddannelser. Men samtidig viser evalueringen, at vejlederne generelt har mest viden om STX, og at vejlederne i nogle UU er vægter vejledning om STX højere end vejledning om andre gymnasiale ungdomsuddannelser. Det er Rambøll Managements vurdering, at dette er problematisk, idet nogle vejledere formentlig ikke er i stand til at give en fyldestgørende vejledning mod samtlige gymnasiale uddannelser. 7
Evalueringen viser følgende hovedresultater om tilmeldingen til de gymnasiale uddannelser: Der har siden 2000 været en stigende søgning til de gymnasiale ungdomsuddannelser, og i 2005 har 30 % af de elever, der afsluttede 9. kl., og 57 % af de elever, der afsluttede 10. kl., tilmeldt sig en gymnasial ungdomsuddannelse. STX er klart den mest populære ungdomsuddannelse, og dermed også den mest populære gymnasiale ungdomsuddannelse. Det er derfor Rambøll Managements konklusion, at gymnasiereformen ikke har haft konsekvenser for søgningen til de gymnasiale uddannelser. Udviklingen i søgningen til de gymnasiale uddannelser følger de sidste fem års tendens til en stigende søgning til de gymnasiale uddannelser. Spørgeskemaundersøgelsen blandt elever viser, at søgemønstret til gymnasiale ungdomsuddannelser varierer blandt drenge og piger for de forskellige uddannelser. Som det fremgår af tabel 4.3, er der flest piger på HF og STX (68 % og 62 %), mens fordelingen er næsten ligelig på HHX (53 % piger og 47 % drenge). Drenge er i klart overtal på HTX (83 %). Generelt har eleverne fundet ansøgningsskemaerne til de gymnasiale uddannelser let at få fat i og let at udfylde. De fagligt dygtigste elever er mest positive i deres vurdering. Der er dog også en tendens til, at valg af studieretninger samt prioritering mellem uddannelser og skoler på ansøgningsskemaet er mindre overskueligt for eleverne, og en mindre gruppe elever har haft vanskeligheder med ansøgningsskemaet. Rambøll Management vurderer, at der bør arbejdes med at udvikle skemaets overskuelighed for disse forhold. Som noget nyt har tilmeldingen til ungdomsuddannelserne skullet ske med afsæt i portalen www.optagelse.dk. Det kan konstateres, at portalen generelt anvendes i UU-vejledernes arbejde, ligesom den nævnes i vejledning og informationsmateriale. Generelt vurderer UUledere og elever, at de rette informationer er til stede på optagelse.dk og at portalen er anvendelig. Men det er samtidig Rambøll Managements vurdering, at der kan arbejdes mere med formidlingen. Ifølge både UU-ledere og elever kan portalen blive mere overskuelig og udbyttet af søgefunktionerne bedre. Elever, der vælger en gymnasial uddannelse, og de fagligt dygtigste anvender optagelse.dk mest og vurderer den mest positivt. Evalueringen viser følgende hovedresultater om fordeling til og optagelse på de gymnasiale uddannelser: Det har i gymnasiereformen været formuleret som mål, at de naturvidenskabelige fag skulle styrkes. Elevernes forhåndstilkendegivelser af studieretningsvalg peger på, at naturvidenskabelige studieretninger står godt i elevernes bevidsthed og tilsyneladende er attraktive for eleverne, idet naturvidenskabelige studieretninger har størst søgning blandt elever i både STX og HTX (hhv. 37 % og 47 %). Hertil kommer at elever på andre studieretninger også kan have eksempelvis matematik på A-niveau. Der kan generelt konstateres en overensstemmelse mellem elevernes søgemønster til gymnasiale uddannelser og kapaciteten på de enkelte gymnasier. I de fleste amter får over 95 % af eleverne deres 8
. 1. prioritet opfyldt. Københavns Amt og Frederiksberg Kommune skiller sig ud fra gennemsnittet ved, at relativt mange elever ikke får opfyldt deres 1. prioritet til skole (kun hhv. 75 % og 56 %). Dette kan forklares med, at der i Københavnsområdet er en højere koncentration af skoler inden for et lille område, hvilket betyder, at elevernes skolevalg i mindre grad er betinget af geografi. Således søger mange elever fra forstadskommunerne ind på skoler i København. Hovedparten af amterne har skullet omfordele et mindre antal elever på grund af kapacitetsproblemer. Storstrøms Amt og Bornholms Regionskommune har som de eneste ikke fordelt elever på grund af manglende kapacitet på nogen skoler (Bornholm har kun ét gymnasium og oplever dermed ikke problemet i praksis) Kapacitetsproblemer og omfordelingen af elever knytter sig særligt til de almene gymnasier. Erhvervsgymnasierne har fri kapacitetsfastsættelse og har bedre mulighed for at efterkomme 1. prioritet, hvis det skønnes forsvarligt ud fra en pædagogisk og økonomisk betragtning. Evalueringen peger på, at eleverne vælger ud fra prioriterede kriterier: (1) Én bestemt gymnasial uddannelse, (2) derefter én bestemt skole, og (3) endelig studieretning som det mindst væsentlige for eleverne. Det betyder, at meget få elever flyttes fra en uddannelse til anden, idet uddannelsesønskerne i stort set alle tilfælde kan opfyldes, mens flere oplever, at deres ønske om specifik skole ikke kan opfyldes. Elevernes søgemønster, hvor skolevalg i praksis er det afgørende for eleverne, betyder, at nogle skoler oplever meget stor søgning og derved forringede muligheder for at imødekomme elevernes ønske om 1. prioritet på skolevalg. Det betyder, at ønsket om studieretning er vanskelig at anvende som fordelingskriterium. Rambøll Management vurderer, at da elevernes søgning altså er mere baseret på uddannelses- og skolevalg end på studieretning, og da mange skoler udbyder ensartede studieretninger, er det vanskeligt at skabe valg baseret på studieretning. På baggrund af evalueringens data vurderer vi endvidere, at dilemmaet kan imødegås på to måder: (1) Der kan skabes større fleksibilitet ved studieretninger ved, at elevernes hovedpræference søges ændret fra skole til studieretning eksempelvis gennem oplysningskampagner, hvor eleverne får større indblik i studieretningers indhold og muligheder, samt opfordring til større forskelle i udbuddet af studieretninger, eventuelt understøttet af en mulighed for at samlæse hold på tværs af skoler. Dette kan dog være vanskeligt, specielt i områder med større geografiske afstande. (2) Det kan anerkendes, at elevernes præference primært er skolebaseret og dermed, at geografi, transporttid etc. bliver de primære fordelingskriterier. (3) Eller den frie kapacitetsfastsættelse for HTXog HHX-institutionerne kan udvides til også at inkludere STXinstitutionerne. Hovedparten af amterne har udarbejdet lokale skriftlige fordelingsprocedurer for håndtering af omfordeling af elever i situationer, hvor der er for stor søgning til nogle skoler. Der er store forskelle på indholdet i disse fordelingsprocedurer, og nogle er meget specifikke, andre meget generelle. Rambøll Management vurderer det som problematisk, at ikke alle amter har skriftlige fordelingsprocedurer, og at der er så stor forskel på procedurerne. Dette skal særligt ses i ly- 9
set af, at elevernes valg af studieretning ikke i praksis kan fungere som et retningsgivende fordelingskriterium, idet eleverne som ovenfor nævnt primært vælger med præference i uddannelse og skole, ikke studieretning. Arbejdet med at udbyde studieretninger og elevsøgning hertil har tilsyneladende ikke generelt voldt store problemer, men der har dog været nogle indfasningsvanskeligheder. Der er eksempelvis på nogle skoler udbudt et meget stort antal studieretninger, hvoraf mange vil skulle elimineres i den endelige dimensionering af studieretninger. Man kan tale om en sondering af markedet. Dette fænomen synes særligt at være tilfældet for de almene gymnasier, og der er blandt flere skoler en klar forventning om, at udbuddet af studieretninger bliver markant lavere til næste år. Skolernes håndtering af elevernes forhåndstilkendegivelser af, hvilke studieretninger de ønsker, er forskellig. Nogle skoler har allerede nu vurderet, at nogle udbudte studieretninger ikke overlever, og de eksponeres og udbydes ikke til det endelige valg i december 2005, ligesom nogle har etableret klasser ud fra forhåndstilkendegivelserne og betragter disse som nærved endelige valg, som skolen arbejder mod at etablere som endelige klasser. Det kan indebære, at nogle elever ikke får opfyldt deres 1. prioritet for studieretninger, men skolerne arbejder på at etablere studieretninger, der tilgodeser flest mulige elevers ønsker bedst muligt. Elever, hvis forhåndstilkendegivelse af studieretning ikke kan imødekommes i en sådan model, søges allerede nu vejledt og dirigeret over i studieretninger, som skolen forventer at kunne etablere. En sådan praksis sker af pragmatiske årsager for at spore eleverne ind på den studieretning, de skal læse. Det er Rambøll Managements vurdering, at en sådan praksis ikke er i overensstemmelse med intentionerne i gymnasiereformen. En sådan praksis er i strid med uddannelsesbekendtgørelserne, hvori der står, at forhåndsdeklarerede studieretninger skal udbydes. Endvidere står der i bekendtgørelserne, at antallet af studieretninger skal stå i et rimeligt forhold til antal studieretninger, der oprettes. Rambøll Management vurderer, at skolerne gerne vil deklarere studieretningerne for at kunne eksponere disse bedst muligt, men herved fanges de af reglerne om antal og krav om udbud. Vi vurderer, at det bør overvejes, hvordan der kan skabes bedre overensstemmelse mellem regler og praksis. Oprettelsen af klasser i grundforløbet er blevet søgt etableret i overensstemmelse med elevernes studieretningsvalg. Grundforløbet søges mange steder tonet på baggrund af elevernes studieretningsønsker (litteratur, cases). Nogle skoler har dog valgt at etablere ens grundforløb for herved at gøre overgangen fra grundforløbet til de valgte studieretninger så bred som mulig. 10
3. Vejledning til de gymnasiale uddannelser I dette kapitel præsenterer Rambøll Management en analyse af vejledningen forestået af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU erne) og deres vejledning af elever i 9. og 10. klasse om valg af uddannelse og erhverv, herunder særligt vejledningen til de gymnasiale uddannelser. Endvidere præsenteres elevernes vurderinger af vejledningen. 3.1 Elevernes viden om gymnasiale uddannelser og gymnasiereformen Evalueringen viser, at eleverne vurderer, at de har modtaget viden om nogle centrale elementer i gymnasiereformen. Af nedenstående tabel 3.1 fremgår bl.a. at: 74 % af eleverne angiver, at de har modtaget information om, hvordan de kan vælge studieretning 64 % af eleverne angiver, at de har modtaget information om, at valg af studieretning først skal foretages endeligt i december 62 % af eleverne angiver, at de har modtaget information om mulighederne for at skifte uddannelse efter grundforløbet Tabel 3.1: Har du modtaget information om følgende? Elever (andel) Ja Nej Ved ikke I alt Information om, at min prioritering af forskellige uddannelser skal respekteres Information om, at jeg har muligheden for at skifte uddannelse efter grundforløbet Information om, hvordan jeg kan vælge studieretning Information om, at jeg skal vælge studieretning foreløbig i foråret 2005 og vælge endeligt til vinter 2005 Information om optagelsesprocedurer på forskellige uddannelser Information om prioritering af uddannelsessteder på tilmeldingsskema Udbud af studieretninger på forskellige uddannelsesinstitutioner N=1.649 41 % 35 % 24 % 100 % 62 % 27 % 12 % 100 % 74 % 15 % 12 % 100 % 64 % 22 % 14 % 100 % 47 % 33 % 20 % 100 % 53 % 23 % 25 % 100 % 57 % 20 % 23 % 100 % Det er samtidig interessant at bemærke, at der er en relativt høj andel af eleverne, der angiver, at de ikke har modtaget central information: 35 % vurderer, at de ikke har modtaget information om, at deres uddannelsesprioritering skal respekteres 27 % vurderer, at de ikke har modtaget information om muligheden for at skifte uddannelse efter grundforløbet 22 % vurderer, at de ikke har modtaget information om, at valg af studieretning skal foretages endeligt i december Det er endvidere værd at bemærke, at der er en relativt høj andel af eleverne (fra 12-25 %), som ikke ved, om de har modtaget en given information. 11
Det er Rambøll Managements vurdering, at der en forholdsvis høj andel af eleverne, som enten ikke ved, om de fået en given information, eller direkte vurderer, at de ikke har fået en given information om deres uddannelse. Den manglende information drejer sig om centrale elementer i gymnasiereformen, såsom endeligt valg af studieretning, uddannelsesskifte og respekt af uddannelsesprioritering. En forholdsvis stor andel af de elever, der har valgt en gymnasial uddannelse, har således ikke en bevidst viden om disse centrale elementer i gymnasiereformen. Dette indikerer, at nogle UU-vejledere har et for lavt vidensniveau om centrale elementer ved de gymnasiale uddannelser, der ikke er tilstrækkeligt til at informere eleverne ordentligt. Dette bekræftes af nogle af UU-lederne, jf. afsnit 3.2.1 Det skal dog understreges, at nogle elever formentlig har fået information uden at kunne huske det. Det er imidlertid Rambøll Managements vurdering på baggrund af data fra eleverne og UU-lederne (jf. afsnit 3.2.1), at nogle vejledere ikke informerer eleverne tilstrækkeligt grundigt og varieret om centrale elementer i gymnasiereformen. Der er forskel på, hvorvidt eleverne har modtaget information om disse centrale aspekter, og hvorvidt de vurderer at have tilstrækkelig viden om disse elementer til at kunne vælge ungdomsuddannelse. I spørgeskemaundersøgelsen blandt eleverne har vi derfor spurgt eleverne, om de mener, de er tilstrækkeligt informeret om centrale aspekter. Af tabel 3.2 fremgår elevernes svar, herunder at eleverne vurderer, at de har et varierende vidensniveau om de centrale elementer i gymnasiereformen. De tre elementer, som de i højest grad vurderer at have tilstrækkelig viden om, er: De forskellige studieretninger, de kan vælge Chancen for at komme ind på den skole, de har som 1. prioritet At de foreløbigt skal vælge studieretninger og først endeligt vælge studieretning efter grundforløbet Tabel 3.2: Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn om de informationer, du har fået om optagelsen på ungdomsuddannelser? Elever (andel) Jeg er generelt velinformeret om optagelsesproceduren Jeg er godt informeret om mine chancer for at komme ind på den skole, jeg har som 1. prioritet Jeg er godt informeret om de forskellige studieretninger, jeg kan vælge Jeg er godt informeret om mine chancer for at komme på den studieretning, jeg ønsker Jeg er godt informeret om, at jeg foreløbigt skal vælge studieretninger og først endeligt vælge studieretning efter grundforløbet Jeg er godt informeret om, at jeg kan skifte uddannelse undervejs i mit studieforløb, uden at studietiden forlænges N=1.649 Enig Hverken enig eller uenig Uenig Ved ikke I alt 54 % 28 % 12 % 6 % 100 % 60 % 19 % 16 % 6 % 100 % 67 % 21 % 10 % 3 % 100 % 48 % 27 % 20 % 5 % 100 % 59 % 22 % 11 % 9 % 100 % 49 % 22 % 21 % 9 % 100 % 12
Som det fremgår af tabellen, er de tre elementer, hvor eleverne i mindst grad vurderer at have tilstrækkelig viden: At de kan skifte uddannelse undervejs i studieforløbet Deres chancer for at komme på den studieretning, de ønsker Optagelsesproceduren Det er Rambøll Managements vurdering, at eleverne føler sig relativt godt informeret på en række områder. Der er imidlertid også en relativt høj andel af elever (omkring 20 %), der vurderer, at de ikke er godt informeret om eksempelvis muligheder for at skifte uddannelse senere i uddannelsesforløbet eller mulighederne for at komme ind på bestemte studieretninger. Analysen viser, at der er et delvist sammenfald mellem de elever, der vurderer, de har modtaget en given information, og de elever, der vurderer at være tilstrækkeligt informeret. Eksempelvis er der 80 % af de elever, der mener, at de har modtaget information om, at de skal vælge studieretning endeligt i december 2005, som også samtidig føler sig godt informeret om dette forhold. På baggrund af evalueringen er det Rambøll Managements vurdering, at der en relativt høj andel af elever, som mangler grundlæggende information om de gymnasiale uddannelser efter gymnasiereformen. 3.2 UU ernes viden om gymnasiale uddannelser og gymnasiereformen En forudsætning for UU ernes vejledning af eleverne til de gymnasiale ungdomsuddannelser er vejledernes vidensniveau om disse uddannelser. Evalueringen viser, at størsteparten af UU-lederne vurderer, at UU et i høj grad eller i meget høj grad har den tilstrækkelige viden om gymnasiereformen til at kunne tilbyde den nødvendige vejledning af elever i 9. og 10. klasse, der ønsker optagelse på en gymnasial uddannelse, jf. tabel 3.3: Tabel 3.3: UU-ledernes vurdering af vejlederne viden UU-ledere (antal) I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad I meget ringe grad Ved ikke I alt Ved UU ets vejledere tilstrækkeligt om gymnasiereformen til at kunne tilbyde den nødvendige vejledning af elever i 9. og 10. klasse, der ønsker optagelse på en gymnasial uddannelse? I hvilken grad vurderer du, at UU et har den nødvendige information om de lokale gymnasiale uddannelsesinstitutioner til at kunne give elever i 9. og 10. klasse tilfredsstillende vejledning om de gymnasiale uddannelser? N=46 20 (44 %) 22 (48 %) 4 (9 %) 0 0 0 46 (100 %) 22 (48 %) 21 (46 %) 3 (7 %) 0 0 0 46 (100 %) Samtidig vurderer et næsten tilsvarende antal, at UU et i høj grad eller i meget høj grad har den nødvendige information om de lokale gymnasiale uddannelsesinstitutioner til at kunne give elever i 9. og 10. klasse tilfredsstillende vejledning om de gymnasiale uddannelser. 13
Evalueringen viser samtidig, at UU-lederne vurderer, at vejlederne generelt har en stor overordnet viden om de gymnasiale uddannelsers indhold, men at mange samtidig mangler viden om centrale elementer af gymnasiereformen, jf. tabel 3.4: Tabel 3.4: Hvad er det generelle vidensniveau om gymnasiale uddannelser blandt UU ets vejledere? UU-ledere (antal) Uddannelsens indhold og krav Studieretninger og valgfag Muligheder for videre uddannelse og erhverv Muligheder for valg og skift af uddannelser og studieretninger STX Stor viden 42 (91 %) 32 (70 %) 25 (54 %) 25 (54 %) Nogen viden 4 (8 % ) 14 (30 %) 21 (46 %) 20 (44 %) Ringe viden 0 0 0 1 (2 %) I alt 46 (100 %) 46 (100 %) 46 (100 %) 46 (100 %) HHX Stor viden 42 (91 %) 31 (68 %) 23 (50 %) 25 (54 %) Nogen viden 4 (8 %) 15 (32 %) 23 (50 %) 20 (44 %) Ringe viden 0 0 0 1 (2 %) I alt 46 (100 %) 46 (100 %) 46 (100 %) 46 (100 %) HTX Stor viden 39 (85 %) 28 (61 %) 23 (50 %) 24 (52 %) Nogen viden 7 (15 %) 18 (39 %) 23 (50 % 21 (46 %) Ringe viden 0 0 0 1 (2 %) I alt 46 (100 %) 46 (100 %) 46 (100 %) 46 (100 %) HF N=46 Stor viden 39 (85 %) 24 (52 %) 23 (50 %) Nogen viden 7 (15 %) 21 (46 %) 21 (46 %) Ringe viden 0 1 (2 %) 2 (4 %) I alt 46 (100 %) 46 (100 %) 46 (100 %) Det er værd at bemærke, at: Mellem 14 og 18 UU-ledere vurderer, at vejlederne kun har nogen viden om studieretninger og valgfag på de gymnasiale uddannelser Mellem 21 og 23 UU-ledere vurderer, at vejlederne har nogen viden om muligheder for videre uddannelse og erhverv Mellem 20 og 21 UU-ledere vurderer, at vejlederne har nogen viden om muligheder for valg og skift af uddannelser og studieretninger Data viser altså, at vejlederne generelt har stor viden om det faglige indhold i gymnasiet, men i mindre grad om strukturen i det nye gymnasium. 7 Det er Rambøll Managements vurdering, at det er en relativt høj andel af vejledere, der har nogen viden, men ikke stor viden, om centrale elementer i gymnasiereformen (studieretninger, mulighed for skift af uddannelser og studieretninger, samt muligheder for videre uddannelse og erhverv). En forklaring på dette kan være, at der er tale om en ny reform, hvor det for vejlederne kan være vanskeligt at gennemskue, hvilke fagniveauer der fører 7 Det skal bemærkes, at UU-lederne har besvaret spørgsmålet generelt for vejlederne i UU et. Nogle svar vil formentlig dække over, at alle vejledere mangler viden, mens andre svar formentlig vil dække over, at nogle vejledere har stor viden, mens andre har mindre viden. Endvidere kan nogle UU-ledere i deres vurdering af vidensniveauet forholde sig til den tidligere gymnasiestruktur. 14
til hvilke uddannelsesmuligheder og erhverv samt forholdet mellem forhåndstilkendegivelse af studieretning, endeligt valg og reelle muligheder for uddannelsesskifte. UU-ledernes besvarelser peger på, at der er et vist vidensefterslæb i forhold til vejledernes viden om de gymnasiale uddannelser. Denne vurdering understøttes af vores interview med rektorer og uddannelsesvejledere på ungdomsuddannelser, hvor der bliver peget på, at vejledningen til de gymnasiale uddannelser kan styrkes. Særligt vurderer flere rektorer, at vejlederne ikke har tilstrækkelig indsigt i de gymnasiale uddannelsers indhold, og ej heller de centrale aspekter ved gymnasiereformen vedrørende valg og skift af studieretninger. Denne vurdering understøttes af Rambøll Managements undersøgelse af etablering af UU-centrene, der viste, at det kun er ca. 3 % af vejlederne har en baggrund som vejleder fra ungdomsuddannelsesinstitutioner 8. Evalueringen viser endvidere en tendens til, at flere vejledere har større viden om STX end om HHX, HTX og HF, jf. ovenstående tabel 3.4. UUvejlederne er blevet spurgt direkte om dette, og deres svar bekræfter dette, som det fremgår af nedenstående tabel 3.5, som viser, at 12 UU-ledere angiver, at vejlederne i UU et har mere viden om nogle gymnasiale uddannelser end andre. Adspurgt om hvilke uddannelser det drejer sig om, svarer 11 af de 12, at vejlederne har mere viden om STX end de øvrige gymnasiale uddannelser. Tabel 3.5: Angiv, hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn om vejledningen til de gymnasiale uddannelser: UU-ledere (antal) Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Ved ikke I alt Vejlederne har generelt mere viden om nogle gymnasiale uddannelser end andre Vejlederne bruger generelt mere tid på at vejlede til nogle gymnasiale uddannelser end andre N=46 4 (9 %) 8 (17 %) 11 (24 %) 18 (39 %) 5 (11 %) 0 46 (100 %) 5 (11 %) 6 (13 %) 6 (13 %) 24 (52 %) 5 (11 %) 0 46 (100 %) Dette billede stemmer overens med det billede, der tegnes af de gennemførte interview med erhvervsgymnasiale uddannelsesinstitutioner. Nogle af disse peger på, at de er blevet ramt af vejledningsreformen, fordi de ikke længere har mulighed for at tilbyde målrettet vejledning til eleverne i grundskolen. Vurderingen fra de erhvervsgymnasiale uddannelser er, at UUvejlederne ikke har samme viden om HHX og HTX som om STX. En nærmere analyse af data i tabel 3.3 og 3.4 viser, at der er en klar sammenhæng mellem UU ernes svar her. Det er i høj grad de samme UU er, der svarer, at de har nogen viden om centrale elementer i de gymnasiale uddannelser, og at de i nogen grad har tilstrækkelig viden til at kunne tilbyde den nødvendige vejledning til elever i 9. og 10. klasse, der ønsker optagelse på en gymnasial uddannelse. Dette betyder, at det er en særlig gruppe UU- 8 Undersøgelse af etablering af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Rambøll Management 2005. 15
ledere, der vurderer, at deres vejledere ikke har tilstrækkelig viden. Det er Rambøll Managements vurdering, at det lavere vidensniveau om HHX, HTX og HF, sammenlignet med STX, blandt nogle UU er er uhensigtsmæssigt i forhold til at sikre en fyldestgørende vejledning mod samtlige gymnasiale uddannelser. Tabel 3.3 viser i udgangspunktet, at de fleste UU er vurderer at have et ligeligt vidensniveau for hver af de gymnasiale ungdomsuddannelser. Men som det fremgår, har nogle UU er et lavere vidensniveau om visse gymnasiale ungdomsuddannelser. I ovenstående tabel 3.5 fremgår endvidere UU-ledernes vurdering af, hvordan vejlederne anvender deres viden. Som det fremgår af tabellen, angiver 11 UU-ledere, at vejlederne generelt bruger mere tid på at vejlede til nogle gymnasiale uddannelser end andre. Blandt de 11, der er enige eller helt enige i dette, er 9 af de 12 UU-ledere, som vurderer, at deres vejledere har mere viden om nogle gymnasiale uddannelser end andre (jf. det andet spørgsmål, der fremgår af tabel 3.5). Også her peger UU-lederne adspurgt herom på STX som den uddannelse, der bruges mere tid på end andre. Det betyder, at der er 9 UU er, som både har mere viden om nogle gymnasiale ungdomsuddannelser end andre, og samtidig bruger mere tid på at vejlede om disse uddannelser. Noget af forklaringen på et sådant merforbrug af tid på STX kan findes i det faktum, at STX er den mest søgte ungdomsuddannelse. Flest elever er formentlig allerede i udgangspunktet orienteret mod STX, hvorfor det er naturligt, at der bruges mere tid på denne uddannelse, både på individuelt niveau i vejledningen af den enkelte elev, og på generelt niveau, hvor vejledningen til STX vil fylde mest, når flest elever søger denne uddannelse. Det er dog samtidig Rambøll Managements vurdering, at data samlet peger på, at en del vejledere har mest viden om og prioriterer mest tid til vejledning om STX til fordel for de øvrige gymnasiale ungdomsuddannelser. Det er vores vurdering, at vidensniveauet om de gymnasiale ungdomsuddannelser bør være det samme for at kunne tilbyde en tilstrækkelig fyldestgørende vejledning. Data peger på, at dette ikke er tilfældet for alle vejledere, idet der kan konstateres en vægt mod STX. Denne skævhed underbygges også af analysen af data fra spørgeskemaundersøgelsen blandt unge, der har valgt en gymnasial ungdomsuddannelse. Her svarer 20 % af eleverne, at de er enige i, at deres vejleder har fremhævet én uddannelse frem for andre under vejledningen. Adspurgt om hvilken uddannelse det er, peger 51 % på STX, 19 % på HHX, og 13 % på HTX. Evalueringen viser videre, at UU erne generelt modtager samme information fra de forskellige gymnasiale uddannelser. Som det fremgår af nedenstående tabel 3.6, angiver næsten samtlige UU er, at de altid eller næsten altid har modtaget information om de lokale gymnasiale uddannelsesinstitutioners udbud af studieretninger: 16
Tabel 3.6: Modtager UU et information om udbud af studieretninger fra de lokale gymnasier? UU-ledere Altid Næsten altid Sjældent I alt (antal) STX 38 (84 %) 4 (9 %) 3 (7 %) 45 (100 %) HHX 37 (84 %) 4 (9 %) 3 (7 %) 44 (100 %) HTX 39 (87 %) 4 (9 %) 2 (4 %) 45 (100 %) N=46 Note: Svarkategorierne dækker over fra hvor mange gymnasiale ungdomsuddannelser UU et modtager information. Som det fremgår af tabellen, er der ikke forskel på, i hvilket omfang UU erne modtager information fra de gymnasiale uddannelser. Da de UU er, som svarer, at de sjældent modtager information, både inkluderer UU er, som vurderer at have stor viden og nogen viden om de centrale aspekter af de gymnasiale ungdomsuddannelser, kan den påviste forskel i vidensniveau om de gymnasiale uddannelser blandt vejlederne dermed ikke forklares ved manglende modtagelse af information. Evalueringens samlede datagrundlag peger således i retning af, at der er UU-vejledere, der mangler viden om centrale elementer i gymnasiereformen. Rambøll Management vurderer, at det er problematisk i forhold til at sikre vejledning af høj kvalitet om det nye gymnasium. Den manglende viden kan formentlig forklares ved, at gymnasiereformen omfatter megen ny viden for vejlederne, som alle ikke har nået at erhverve sig på et tilstrækkeligt højt niveau. Endvidere peger evalueringen på, at mange vejledere har større viden om STX end andre gymnasiale uddannelser, og at STX tilsyneladende gives større vægtning i vejledningen til de gymnasiale uddannelser. Da vejlederne generelt modtager ensartet information om de forskellige gymnasiale uddannelser, kan denne skævhed ikke forklares ved en skævhed i informationsgrundlaget tilvejebragt fra skolerne. Noget af denne skævhed kan forklares ved, at flere elever søger STX end andre gymnasiale uddannelser. Men det er dog Rambøll Managements vurdering, at der eksisterer en skævhed, og at denne er problematisk i forhold til at sikre en fyldestgørende vejledning mod samtlige gymnasiale uddannelser. 3.3 Vejledningsredskabernes betydning for elevernes valg af uddannelse 3.3.1 Elevernes brug af vejledningsredskaber Eleverne vejledes ved hjælp af forskellige aktiviteter og redskaber. Grundlaget for vejledningen er elevens arbejde med uddannelsesbogen og udarbejdelsen af uddannelsesplanen. Nedenstående tabel 3.7 viser, at 91 % af elever, der har valgt en gymnasial ungdomsuddannelse, angivet at have arbejdet med uddannelsesplanen. Endvidere fremgår det, at eleverne benytter og gør brug af et bredt udvalg af vejledningsformer og -redskaber. De tre typer af vejledningsaktiviteter, der er benyttet af flest elever under deres afklaring om valg af uddannelse er individuelle samtaler med vejleder; skriftligt informationsmateriale; og praktik. De mindst benyttede typer af vejledning er informationsmøder på (grund-)skolen, hvor virksomheder har været til stede og virksomhedsbesøg. 17
Tabel 3.7: Har du benyttet dig af følgende vejledning og information, da du skulle vælge uddannelse? Elever (andel) Ja Nej Ved ikke I alt Individuel samtale med vejleder 88 % 11 % 1 % 100 % Vejledning i klassen eller mindre grupper 60 % 32 % 8 % 100 % Information fra www.ug.dk 49 % 45 % 6 % 100 % Modtaget skriftligt informationsmateriale 76 % 19 % 5 % 100 % Arbejde med uddannelsesbog 62 % 29 % 9 % 100 % Arbejde med uddannelsesplan 91 % 6 % 3 % 100 % Informationsmøder på skolen, hvor ungdomsuddannelser har været på besøg Informationsmøder på skolen, hvor arbejdspladser har været på besøg 56 % 39 % 5 % 100 % 20 % 70 % 10 % 100 % Virksomhedsbesøg 44 % 51 % 5 % 100 % Praktik 80 % 19 % 2 % 100 % Vejledning og råd fra din mor 80 % 16 % 4 % 100 % Vejledning og råd fra din far 73 % 23 % 4 % 100 % Vejledning og råd fra andre i din familie (fx onkel, tante, søskende) N=1.679 56 % 39 % 5 % 100 % Evalueringen viser samtidig, at det i højere grad er elevens mor end far, der giver vejledning og råd om uddannelse, hvilket støttes af andre undersøgelser af forældres rolle i vejledningen af deres børn 9. Sammenligner man med svar fra elever, der har valgt erhvervsrettede ungdomsuddannelser, viser data, at elever, der har valgt en gymnasial uddannelse, i højere grad benytter sig af vejledning i klassen eller mindre grupper; skriftligt informationsmateriale; informationsmøder på (grund-)skolen, hvor ungdomsuddannelse har været på besøg; og vejledning og råd fra mor og far. Derimod benytter de sig relativt mindre af virksomhedsbesøg og praktik. Evalueringen viser yderligere, at der ikke er markante forskelle i den vejledning, som piger og drenge benytter sig af. Drenge benytter dog i højere grad vejledning i klassen eller i mindre grupper, hvorimod piger i højere grad benytter sig af informationsmøder på (grund-)skolen, hvor ungdomsuddannelser har været på besøg, samt vejledning og råd fra mor. 3.3.2 Elevernes brug af portalen www.ug.dk En vigtig kilde til information om de gymnasiale ungdomsuddannelser er portalen www.ug.dk. Evalueringen viser, 64 % af de elever, der har valgt en gymnasial uddannelse, svarer, at de har været inde på ug.dk. Af dem vurderer 21 %, at portalen i høj grad har haft betydning for deres valg, og 48 % vurderer, at den i nogen grad har haft betydning for deres valg. Evalueringen viser, at kun 34 % af eleverne er enige i, at de har haft stort udbytte af at bruge portalen, jf. nedenstående tabel 3.8. 20 % er direkte uenige i dette. 47 % er enige i, at det var let at finde rundt på portalen og 19 % uenige. 9 Se fx Undersøgelse af forældre og vejledning, Rambøll Management, 2004. 18