Undervisningsministeriet. Evaluering af vejledning, tilmelding og optagelse til de gymnasiale uddannelser efter gymnasiereformen

Undervisningsministeriet Evaluering af vejledning, tilmelding og optagelse til de gymnasiale uddannelser efter gymnasiereformen Juli 2005

Undervisningsministeriet Evaluering af vejledning, tilmelding og optagelse til de gymnasiale uddannelser efter gymnasiereformen Juli 2005 Rambøll Management Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Århus N Denmark Tlf: 8944 7800 www.ramboll-management.dk

Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Evalueringens formål og metode 1 1.2 Læsevejledning 3 1.3 Elementer i vejledningen, tilmeldingen og optagelsen på gymnasiale uddannelser 4 1.3.1 Vejledningens grundelementer 4 1.3.2 Valg af studieretning og skole 5 1.3.3 Optagelsens grundelementer 5 2. Resumé 7 3. Vejledning til de gymnasiale uddannelser 11 3.1 Elevernes viden om gymnasiale uddannelser og gymnasiereformen 11 3.2 UU ernes viden om gymnasiale uddannelser og gymnasiereformen 13 3.3 Vejledningsredskabernes betydning for elevernes valg af uddannelse 17 3.3.1 Elevernes brug af vejledningsredskaber 17 3.3.2 Elevernes brug af portalen www.ug.dk 18 3.3.3 Elevernes vurdering af vejledningen 20 3.3.4 Elevernes vurdering af betydningen af vejledningsredskaber 21 3.3.5 Særlig betydning af besøg og brobygning på ungdomsuddannelser 22 3.3.6 Uddannelsesbogens og -planens betydning for eleverne 25 3.4 Indholdet af UU ernes vejledning 25 3.4.1 Information om gymnasiale uddannelser og gymnasiereformen 25 3.4.2 UU ernes brug af portalen www.ug.dk 27 3.5 UU ernes vurdering af betydningen af vejledningsredskaber 29 3.6 Vejledningens rammer 31 3.6.1 UU ernes målgrupper for vejledningen 31 3.6.2 UU ernes retningslinjer og praksis 32 3.7 Opsummering af evalueringens resultater om vejledningen til gymnasiale uddannelser 34 4. Tilmeldingen til de gymnasiale uddannelser 36 4.1 De unges uddannelsesvalg 36 4.2 Den faktiske tilmelding til de gymnasiale ungdomsuddannelser 4.2.1 Elevernes vurdering af optagelsesprocedurer 38 38 4.2.2 Elevernes vurdering af www.optagelse.dk 40 4.2.3 UU ernes vurdering af www.optagelse.dk 40 4.3 Opsummering af evalueringens resultater om tilmeldingen til de gymnasiale uddannelser 42 5. Fordeling og optagelse på de gymnasiale uddannelser 43 5.1 Optagelse på de gymnasiale uddannelser 43 5.1.1 Optagelsesprocedurer 43 5.1.2 Opfyldelse af 1. prioritet på STX 43 5.1.3 Opfyldelse af 1. prioritet på HHX og HTX 45 5.2 Fordeling og kriterier for omfordeling mellem skolerne 46

5.2.1 Amtslige retningslinjer for elevfordeling 46 5.2.2 Kriterier for fordelingen i praksis 50 5.3 De unges valg af studieretning 52 5.3.1 STX indhold og søgning 53 5.3.2 HHX indhold og søgning 54 5.3.3 HTX indhold og søgning 55 5.4 Erfaringerne med udbuddet af studieretninger i casestudierne 56 5.5 Oprettelse af klasser i grundforløb og grundforløb 59 5.5.1 Hold- og klassedannelse 59 5.5.2 Indholdet i grundforløbet 61 5.6 Opsummering af evalueringens resultater om fordeling og optagelse på de gymnasiale uddannelser 62 Bilag 1: Metode og datagrundlag 66 Bilag 2: Spørgeskemaer til UU-centre samt elever 69 Bilag 3: Spørgeguider til fordelingsudvalg samt skoler 92

1. Indledning Rambøll Management præsenterer hermed evaluering af vejledning, tilmelding og optagelse til de gymnasiale uddannelser efter gymnasiereformen. Evalueringen er gennemført for Undervisningsministeriet i perioden fra marts til juli 2005. Gymnasiereformen trådte i kraft med virkning fra og med skoleåret 2005/06. En stor del og et bredt udsnit af de danske unge tager i dag en gymnasial ungdomsuddannelse. Der har med gymnasiereformen været et ønske om at fastholde de gymnasiale uddannelsers centrale placering og samtidig styrke og forny de gymnasiale uddannelser i forhold til samfundets og erhvervslivets krav. Der er med reformen blandt andet lagt vægt på, at de studerende i højere grad skal kunne arbejde selvstændigt, arbejde internationalt og arbejde på tværs af forskellige fagområder. Reformen af de fire gymnasiale uddannelser 1 har været ambitiøs, og der er mange elementer i reformen, hvoraf tre formål er: For det første skal uddannelsernes studieforberedende funktion styrkes, hvilket blandt andet betyder, at uddannelsernes faglighed og de studerendes reelle studiekompetence skal styrkes. Målet er at forbedre de studerendes muligheder for at gennemføre en videregående uddannelse. For det andet skal uddannelsernes almendannende funktion udbygges og styrkes. Dette betyder blandt andet, at der skal ske en indholdsmæssig fornyelse af fagene, herunder særligt en styrkelse af den naturvidenskabelige dimension specielt for STX og HF. Dertil kommer, at der med gymnasiereformen er et ønske om at øge samspillet mellem fagene for derigennem at styrke fagligheden. For det tredje skal fleksibiliteten mellem de forskellige uddannelser øges blandt andet ved i højere grad at opbygge en fælles struktur og sikre større grad af valgmuligheder på tværs af de fire uddannelser. Derudover skal uddannelserne i højere grad tage udgangspunkt i de unges forudsætninger og interesser blandt andet for i højere grad at engagere og styrke de studerendes faglige udbytte af uddannelserne. Der er som et understøttende element til gymnasiereformen afsat midler til at styrke gymnasiernes muligheder for at implementere reformen blandt andet ved at styrke teamdannelsen blandt lærerne og udvikle lærernes faglighed. Nærværende evaluering skal imidlertid ikke forholde sig til gymnasiereformens faglige indhold. 1.1 Evalueringens formål og metode Evalueringen har ikke haft til formål at se på gymnasiereformen som helhed, men derimod på nogle delelementer i forhold til indfasningen af reformen. Formålet med evalueringen er mere specifikt at kortlægge og analysere status for implementeringen af gymnasiereformen i forhold til: 1. Vejledningen om og til de gymnasiale uddannelser 2. Tilmeldingen til de gymnasiale uddannelser 1 Dette drejer sig om det almene gymnasium (STX), højere handelseksamen (HHX), højere teknisk eksamen (HTX) og højere forberedelseseksamen (HF). Hertil kommer enkeltfags-hf for voksne. 1

3. Optagelsen på de gymnasiale uddannelser I forhold til de tre hovedtemaer (vejledning, tilmelding og optagelse) har vi opstillet en række undertemaer og spørgsmål, som har været styrende for evalueringen. Disse fremgår af nedenstående tabel. Tabel 1.1: Oversigt over evalueringsspørgsmål og temaer Hovedtema Undertema Spørgsmål Vejledning Tilmelding Optagelse Organisering og proces Indhold Oplevelse Organisering og proces Indhold Oplevelse Organisering Proces Indhold Oplevelse Hvilke typer af vejledning benyttes? (kollektiv, individuel, orienteringsmøder, besøgsdage/præsentationskurser etc.) Hvordan prioriteres vejledningen mellem målgrupper? Hvornår foregår vejledning? Hvem initierer vejledningen? Hvem forestår vejledningen? Hvordan anvendes brobygningsforløb? Hvordan anvendes uddannelsesplaner i vejledningen med henblik på afklaring? Hvad er indholdet af vejledningen? Hvordan er eleverne blevet vejledt i forhold til de nye elementer i gymnasiereformen (grundforløb, fleksibilitet, valgmuligheder etc.)? Hvordan bliver de forskellige uddannelser præsenteret (bliver de forskellige uddannelser præsenteret på lige fod)? Hvad er elevernes oplevelse af vejledningen? Hvad er elevernes oplevelse til redskaberne i vejledningen, herunder www.ug.dk? Har vejledningen den rette kvalitet og bredde? Hvad kan styrkes? Hvordan foregår tilmeldingen i praksis brug af papir el. www.optagelse.dk? Hvordan fordeler tilmeldingerne sig foreløbigt på de forskellige studieretninger (STX: humanistisk/sprog, naturvidenskab, samfundsvidenskab, kunstneriske/kreative fag, samt på HHX og HTX)? Hvordan opleves tilmeldingsproceduren? Hvad kan styrkes? Hvordan foretages fordelingen af elever, der ikke optages på 1. prioritet, herunder hvordan inddrages andre skoletyper? Hvilke procedurer anvendes, når uddannelserne behandler optagelsesansøgningerne, herunder i forhold til overskydende ansøgere og håndtering af den større valgfrihed og den enkeltes interesser? Hvordan arbejder fordelingsudvalgene i praksis med fordelingen af eleverne til uddannelserne set i forhold til uddannelsernes kapacitet? Hvordan arbejder skolerne i praksis med fordeling af elever i forhold til kapacitet hvordan forudses kapacitet? Hvordan arbejder skolerne i praksis med klassedannelse? Hvor mange er blevet optaget på de forskellige studieretninger? Hvordan bruger modtagende skoler uddannelsesplanen i optag? Hvilke principper lægger skolerne til grund for fordeling af eleverne i grundforløb? Hvordan tilgodeses elevernes interessetilkendegivelse/ønsker i praksis? Hvordan optages eleverne i praksis? Hvilken klassedannelse finder sted? Hvordan opleves optagelsesprocedurerne? Hvad kan styrkes? 2

Oversigten viser, hvilke temaer og spørgsmål der har fungeret som evalueringens analytiske ramme, og hvad der er blevet spurgt om i surveys og casebesøg. Evalueringen bygger på både kvantitative og kvalitative data. Følgende datagrundlag indgår: Desk research af diverse dokumenter, lovmateriale mv., herunder de amtslige retningslinjer for fordeling af elever Udtræk på Undervisningsministeriets statistikdatabase Spørgeskemaundersøgelse med UU-ledere på landets 46 UU-centre Spørgeskemaundersøgelse med et repræsentativt udsnit af de elever, der i foråret 2005 gik i enten 9. eller 10. kl. Interview med fordelingsudvalg i Københavns, Fyns og Vestsjællands Amter. Interviewene er gennemført i april 2005 Interview med rektorer, uddannelseschefer eller uddannelsesvejledere på ét STX- (inkl. HF), ét HHX- og ét HTX-gymnasium i Københavns, Fyns og Vestsjællands Amter. Interviewene er gennemført medio april og primo juni 2005. I bilag 1 præsenteres metodegrundlaget mere uddybende. I bilag 2 og 3 er hhv. anvendte spørgeskemaer og spørgeguides. Følgende skal endvidere bemærkes om evalueringens fokus: Gymnasiereformen trådte i kraft med virkning fra og med skoleåret 2005/06. Det vil også sige, at skolerne kun har yderst begrænsede erfaringer med gymnasiereformen. Skolerne har endnu ikke haft elever gennem grundforløbet, og eleverne har endnu ikke valgt studieretninger (dette sker først i december 2005). Det betyder også, at interviewene med skolerne i høj grad har kredset om skolernes forventninger til det kommende skoleår, forventninger til elevernes studieretningsvalg og forventet oprettelse af hold 2. Hvordan erfaringerne med den første årgang af elever under gymnasiereformen har været, er endnu for tidligt at sige noget præcist om. Det skal dog nævnes, at nærværende evaluering bliver fulgt op med en undersøgelse i vinteren 2005/2006 for at få skolernes første erfaringer med gymnasiereformen på plads. 1.2 Læsevejledning Rapporten følger i formidlingen de tre centrale hovedtemaer. Nedenfor i dette kapitel 1 følger en kort introduktion til opgaven. Kapitel 2 er et resumé af evalueringens hovedresultater. I kapitel 3 præsenteres centrale resultater for vejledningen til de gymnasiale uddannelser. I kapitel 4 fremgår en kortlægning og analyse af tilmeldingen til de gymnasiale uddannelser, herunder hvordan eleverne fordeler sig på studieretninger og uddannelser. I kapitel 5 præsenteres centrale resultater om optagelsen på de gymnasiale uddannelser, herunder hvordan eleverne fordeler sig på studieretninger. 2 Skolerne er blevet interviewet i to ombæringer, medio april og primo juni, og det var ikke alle skoler, som i juni havde alle klasser fuldstændigt på plads. 3

1.3 Elementer i vejledningen, tilmeldingen og optagelsen på gymnasiale uddannelser I det følgende præsenteres kort nogle aspekter ved gymnasiereformen for så vidt angår vejledning, tilmelding og optagelse til de gymnasiale uddannelser. 1.3.1 Vejledningens grundelementer I gymnasiereformen er der blandt andet sat fokus på en forbedret vejledning i forbindelse med nye og fleksible studiemuligheder på de 3-årige gymnasiale uddannelser. Vejledningen skal ifølge den politiske aftale om gymnasiereformen medvirke til det rigtige valg fra starten og til eventuelle hurtige omvalg uden tab af tid. Eleverne skal derfor vejledes om, hvad den nye opbygning af de gymnasiale uddannelser indebærer for den enkelte, herunder hvilke valg eleven skal træffe undervejs i uddannelsen. Ifølge Bekendtgørelse om vejledning af valg af ungdomsuddannelse og erhverv sørger amtsrådet i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) for orientering om amtskommunens gymnasiale uddannelsestilbud 3. I det storkøbenhavnske område påhviler det dog Københavns Amtsråd, Københavns Borgerrepræsentation, Frederiksberg Kommunalbestyrelse og Ungdommens Uddannelsesvejledning i fællesskab at give vejledning. Informationen omfatter orientering om optagelsesbetingelser, udbud af studieretninger og valgfag mm., reglerne for befordringsgodtgørelse, deltagerbetaling og elevbetaling for visse undervisningsmidler mv. Informationen skal være tilgængelig på amtsrådets eller institutionernes hjemmeside. Derudover kan orienteringen finde sted vha. orienteringsmøder, skriftligt materiale, der udsendes til bl.a. skoler og kurser, biblioteker og arbejdsformidlinger i amtskommunen. Vejledning i folkeskolen Kommunalbestyrelsen vejleder via UU elever fra 6.-10. klasse om valg af uddannelse og erhverv. 4, jf. Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Vejledning omfatter valg af ungdomsuddannelser, vejledningsaktiviteter og andre valgforberedende tilbud i overgangen fra grundskolen og 10. klasse, herunder brobygningsforløb. UU samarbejder med de regionale vejledningscentre, som vejleder vedrørende videregående uddannelser, ungdomsuddannelsesinstitutionerne, det lokale arbejdsmarkedsråd, Arbejdsformidlingen m.fl. med henblik på at skabe en sammenhængende og koordineret vejledningsindsats. I folkeskolen udarbejder elever på 9. og 10. klassetrin en uddannelsesplan, hvoraf det fremgår, hvilke mål eleven har for uddannelse efter grundskolen samt hvilke elementer, der skal indgå for, at eleven kan opnå sine mål. Uddannelsesplanen indeholder bl.a. elevens generelle overvejelser om valg af uddannelse og erhverv; forhold, der giver anledning til særlig opmærksomhed ved elevens start på en ungdomsuddannelse; samt skolens og UU s bemærkninger til planen. Søger eleven optagelse på en ungdomsuddannelse, medsendes elevens uddannelsesplan samt skolens og UU s stillingtagen til elevens uddannelsesplan 5. 3 Jf. Bekendtgørelse om vejledning af valg af ungdomsuddannelse og erhverv kap. 4, 28. 4 Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. 5 jf. Bekendtgørelse om vejledning af valg af ungdomsuddannelse og erhverv, kap. 3. 4

Vejledning på ungdomsuddannelsesinstitutionerne For alle gymnasiale ungdomsuddannelser gælder, at skolens udbud af studieretninger skal offentliggøres senest d. 1. december. Skolen er ikke forpligtet til at meddele den detaljerede sammensætning af studieretningerne, men kan nøjes med at udmelde de to fag på højeste niveau, samt hvilke fag der kan komme på tale som tredje fag. Vejlederen på den gymnasiale uddannelse skal vejlede de optagne elever i forhold til en ny uddannelsesstruktur på gymnasiet. Derudover sigter gennemførelsesvejledningen på den enkelte uddannelsesinstitution på at bidrage til, at eleverne får størst mulig fagligt og personligt udbytte af uddannelsen. Det kan handle om de valg, der træffes undervejs i uddannelsen, og det kan handle om tilegnelse af studiemetoder, læsevaner, samarbejdsformer etc. 1.3.2 Valg af studieretning og skole Eleverne kan i prioriteret rækkefølge angive op til ni uddannelsesønsker til ungdomsuddannelse. Ved tilmeldingen til STX, HHX og HTX skal eleverne forhåndstilmelde sig til en studieretning. Tilmeldingen er ikke bindende. Det endelige valg af studieretning skal ske ved grundforløbets afslutning. Det vil i nærværende skoleår sige december 2005. Den endelige tilmelding sker på de enkelte skoler. Ved tilmelding til en HF-uddannelse skal ansøgerne tilkendegive ønske om praktiske/musiske fag, evt. fagpakker og valgfag. Elektronisk tilmelding Ansøgning kan sendes digitalt via www.optagelse.dk til en ungdomsuddannelse. Ved elektronisk tilmelding bliver relevante karakterer og ansøgerens uddannelsesplan automatisk overført til ansøgningsskemaet af ansøgers skole. Den elektroniske tilmelding er et tilbud, men det er stadig muligt at gennemføre ansøgningsproceduren papirbaseret. Direkte henvendelse til institutionen i nogle tilfælde Elever, der ønsker at søge ind på studenterkursus eller enkeltfagsundervisning, skal henvende sig direkte til den pågældende skoles leder. Institutionerne fastsætter ansøgningsfristen og har ansvaret for at offentliggøre fristen. 1.3.3 Optagelsens grundelementer Direkte optagelse eller indstilling til optagelse En ansøger har ret til at blive optaget på uddannelsen, såfremt han eller hun ikke i sin uddannelsesplan er indstillet til optagelsesprøve. Elever, der i deres uddannelsesplan er indstillet til optagelsesprøve, skal, såfremt de ikke optages direkte, tilbydes en optagelsesprøve. Formålet med optagelsesprøven er, at eleven får mulighed for vise sin faglige kunnen og modenhed, så man kan vurdere, om eleven kan følge undervisningen på en tilfredsstillende måde. For at have krav på optagelse på det 2-årige HF skal man søge i umiddelbar forlængelse af 10. klasse. Skolelederen afgør, hvilke elever der optages på skolen Det er formelt lederne af de enkelte uddannelsesinstitutioner, der afgør, hvilke elever, som optages på skolen. Lederen afgør, om ansøgeren kan optages på uddannelsen. Såfremt der er kapacitet på den uddannelse, som eleven har angivet som 1. prioritet, bliver eleven optaget. I tilfælde af, at der er flere ansøgere, end institutionen har kapacitet til, er det for STX s og 5

HF s vedkommende fordelingsudvalget, der beslutter, hvilke elever der henvises til andre institutioner eller uddannelser 6. For HHX og HTX er der ikke fordelingsudvalg, men i tilfælde af mangel på kapacitet sker optagelsen ved et lokalt initieret samarbejde mellem skolerne. 6 Jf. Optagelsesbekendtgørelsen 1 og 25. 6

2. Resumé I dette resumé præsenteres hovedresultaterne fra evaluering af vejledning, tilmelding og optagelse til de gymnasiale uddannelser efter gymnasiereformen gennemført af Rambøll Management for Undervisningsministeriet i perioden fra marts til juli 2005. Formålet med evalueringen er at kortlægge og analysere erfaringerne med dele af gymnasiereformen, nemlig selve vejledningen til, tilmeldingen til, og optagelsen på de gymnasiale uddannelser. Evalueringen viser følgende hovedresultater om vejledningen til de gymnasiale uddannelser: Rambøll Management vurderer, at eleverne generelt har et højt vidensniveau om hovedelementer i gymnasiereformen. Men evalueringen peger også på, at en relativ stor andel af eleverne (mellem 22 og 36 %) vurderer, at de ikke har modtaget information om centrale elementer i gymnasiereformen, herunder om muligheden for at skifte uddannelse efter grundforløbet, og at endeligt valg af studieretning først skal foretages til december 2005. Eleverne kan have modtaget denne information og have glemt den. Rambøll Management vurderer dog, at det er en relativ stor gruppe, der ikke på undersøgelsestidspunktet har en bevidst viden om disse forhold, idet spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i dagene efter tilmeldingen d. 15. marts 2005. 64 % af eleverne gør brug af portalen www.ug.dk. Samtlige 46 UU er bruger portalen www.ug.dk i deres vejledning. Størstedelen har portalen åben og anvender den direkte i deres vejledning af eleverne. Evalueringen viser dog, at det ikke som sådan er portalen, der har størst betydning for elevernes afklaring om uddannelses- og erhvervsvalg. Særligt de fagligt svagere elever angiver at have et udbytte af portalen. Eleverne anvender et bredt udvalg af vejledningsformer. Evalueringen peger på, at de elever, der har valgt en gymnasial ungdomsuddannelse, benytter og gør brug af et bredt udvalg af vejledningsformer. De benytter i særlig grad uddannelsesplanen, individuelle samtaler med vejleder og skriftligt informationsmateriale. Der er et relativt ensartet indhold i vejledningen, idet de fleste vejledere informerer bredt og om de samme centrale elementer om indhold og struktur i de gymnasiale uddannelser. I en mindre gruppe UU er informerer vejlederne dog i mindre grad om disse elementer. Det er Rambøll Managements vurdering, at dette kan være problematisk i forhold til at sikre en ensartet vejledning til de gymnasiale uddannelser. Ifølge UU-lederne er der generelt et relativt højt vidensniveau blandt vejlederne om de gymnasiale uddannelser til at give kvalificeret vejledning om de gymnasiale uddannelser. Men samtidig viser evalueringen, at vejlederne generelt har mest viden om STX, og at vejlederne i nogle UU er vægter vejledning om STX højere end vejledning om andre gymnasiale ungdomsuddannelser. Det er Rambøll Managements vurdering, at dette er problematisk, idet nogle vejledere formentlig ikke er i stand til at give en fyldestgørende vejledning mod samtlige gymnasiale uddannelser. 7

Evalueringen viser følgende hovedresultater om tilmeldingen til de gymnasiale uddannelser: Der har siden 2000 været en stigende søgning til de gymnasiale ungdomsuddannelser, og i 2005 har 30 % af de elever, der afsluttede 9. kl., og 57 % af de elever, der afsluttede 10. kl., tilmeldt sig en gymnasial ungdomsuddannelse. STX er klart den mest populære ungdomsuddannelse, og dermed også den mest populære gymnasiale ungdomsuddannelse. Det er derfor Rambøll Managements konklusion, at gymnasiereformen ikke har haft konsekvenser for søgningen til de gymnasiale uddannelser. Udviklingen i søgningen til de gymnasiale uddannelser følger de sidste fem års tendens til en stigende søgning til de gymnasiale uddannelser. Spørgeskemaundersøgelsen blandt elever viser, at søgemønstret til gymnasiale ungdomsuddannelser varierer blandt drenge og piger for de forskellige uddannelser. Som det fremgår af tabel 4.3, er der flest piger på HF og STX (68 % og 62 %), mens fordelingen er næsten ligelig på HHX (53 % piger og 47 % drenge). Drenge er i klart overtal på HTX (83 %). Generelt har eleverne fundet ansøgningsskemaerne til de gymnasiale uddannelser let at få fat i og let at udfylde. De fagligt dygtigste elever er mest positive i deres vurdering. Der er dog også en tendens til, at valg af studieretninger samt prioritering mellem uddannelser og skoler på ansøgningsskemaet er mindre overskueligt for eleverne, og en mindre gruppe elever har haft vanskeligheder med ansøgningsskemaet. Rambøll Management vurderer, at der bør arbejdes med at udvikle skemaets overskuelighed for disse forhold. Som noget nyt har tilmeldingen til ungdomsuddannelserne skullet ske med afsæt i portalen www.optagelse.dk. Det kan konstateres, at portalen generelt anvendes i UU-vejledernes arbejde, ligesom den nævnes i vejledning og informationsmateriale. Generelt vurderer UUledere og elever, at de rette informationer er til stede på optagelse.dk og at portalen er anvendelig. Men det er samtidig Rambøll Managements vurdering, at der kan arbejdes mere med formidlingen. Ifølge både UU-ledere og elever kan portalen blive mere overskuelig og udbyttet af søgefunktionerne bedre. Elever, der vælger en gymnasial uddannelse, og de fagligt dygtigste anvender optagelse.dk mest og vurderer den mest positivt. Evalueringen viser følgende hovedresultater om fordeling til og optagelse på de gymnasiale uddannelser: Det har i gymnasiereformen været formuleret som mål, at de naturvidenskabelige fag skulle styrkes. Elevernes forhåndstilkendegivelser af studieretningsvalg peger på, at naturvidenskabelige studieretninger står godt i elevernes bevidsthed og tilsyneladende er attraktive for eleverne, idet naturvidenskabelige studieretninger har størst søgning blandt elever i både STX og HTX (hhv. 37 % og 47 %). Hertil kommer at elever på andre studieretninger også kan have eksempelvis matematik på A-niveau. Der kan generelt konstateres en overensstemmelse mellem elevernes søgemønster til gymnasiale uddannelser og kapaciteten på de enkelte gymnasier. I de fleste amter får over 95 % af eleverne deres 8

. 1. prioritet opfyldt. Københavns Amt og Frederiksberg Kommune skiller sig ud fra gennemsnittet ved, at relativt mange elever ikke får opfyldt deres 1. prioritet til skole (kun hhv. 75 % og 56 %). Dette kan forklares med, at der i Københavnsområdet er en højere koncentration af skoler inden for et lille område, hvilket betyder, at elevernes skolevalg i mindre grad er betinget af geografi. Således søger mange elever fra forstadskommunerne ind på skoler i København. Hovedparten af amterne har skullet omfordele et mindre antal elever på grund af kapacitetsproblemer. Storstrøms Amt og Bornholms Regionskommune har som de eneste ikke fordelt elever på grund af manglende kapacitet på nogen skoler (Bornholm har kun ét gymnasium og oplever dermed ikke problemet i praksis) Kapacitetsproblemer og omfordelingen af elever knytter sig særligt til de almene gymnasier. Erhvervsgymnasierne har fri kapacitetsfastsættelse og har bedre mulighed for at efterkomme 1. prioritet, hvis det skønnes forsvarligt ud fra en pædagogisk og økonomisk betragtning. Evalueringen peger på, at eleverne vælger ud fra prioriterede kriterier: (1) Én bestemt gymnasial uddannelse, (2) derefter én bestemt skole, og (3) endelig studieretning som det mindst væsentlige for eleverne. Det betyder, at meget få elever flyttes fra en uddannelse til anden, idet uddannelsesønskerne i stort set alle tilfælde kan opfyldes, mens flere oplever, at deres ønske om specifik skole ikke kan opfyldes. Elevernes søgemønster, hvor skolevalg i praksis er det afgørende for eleverne, betyder, at nogle skoler oplever meget stor søgning og derved forringede muligheder for at imødekomme elevernes ønske om 1. prioritet på skolevalg. Det betyder, at ønsket om studieretning er vanskelig at anvende som fordelingskriterium. Rambøll Management vurderer, at da elevernes søgning altså er mere baseret på uddannelses- og skolevalg end på studieretning, og da mange skoler udbyder ensartede studieretninger, er det vanskeligt at skabe valg baseret på studieretning. På baggrund af evalueringens data vurderer vi endvidere, at dilemmaet kan imødegås på to måder: (1) Der kan skabes større fleksibilitet ved studieretninger ved, at elevernes hovedpræference søges ændret fra skole til studieretning eksempelvis gennem oplysningskampagner, hvor eleverne får større indblik i studieretningers indhold og muligheder, samt opfordring til større forskelle i udbuddet af studieretninger, eventuelt understøttet af en mulighed for at samlæse hold på tværs af skoler. Dette kan dog være vanskeligt, specielt i områder med større geografiske afstande. (2) Det kan anerkendes, at elevernes præference primært er skolebaseret og dermed, at geografi, transporttid etc. bliver de primære fordelingskriterier. (3) Eller den frie kapacitetsfastsættelse for HTXog HHX-institutionerne kan udvides til også at inkludere STXinstitutionerne. Hovedparten af amterne har udarbejdet lokale skriftlige fordelingsprocedurer for håndtering af omfordeling af elever i situationer, hvor der er for stor søgning til nogle skoler. Der er store forskelle på indholdet i disse fordelingsprocedurer, og nogle er meget specifikke, andre meget generelle. Rambøll Management vurderer det som problematisk, at ikke alle amter har skriftlige fordelingsprocedurer, og at der er så stor forskel på procedurerne. Dette skal særligt ses i ly- 9

set af, at elevernes valg af studieretning ikke i praksis kan fungere som et retningsgivende fordelingskriterium, idet eleverne som ovenfor nævnt primært vælger med præference i uddannelse og skole, ikke studieretning. Arbejdet med at udbyde studieretninger og elevsøgning hertil har tilsyneladende ikke generelt voldt store problemer, men der har dog været nogle indfasningsvanskeligheder. Der er eksempelvis på nogle skoler udbudt et meget stort antal studieretninger, hvoraf mange vil skulle elimineres i den endelige dimensionering af studieretninger. Man kan tale om en sondering af markedet. Dette fænomen synes særligt at være tilfældet for de almene gymnasier, og der er blandt flere skoler en klar forventning om, at udbuddet af studieretninger bliver markant lavere til næste år. Skolernes håndtering af elevernes forhåndstilkendegivelser af, hvilke studieretninger de ønsker, er forskellig. Nogle skoler har allerede nu vurderet, at nogle udbudte studieretninger ikke overlever, og de eksponeres og udbydes ikke til det endelige valg i december 2005, ligesom nogle har etableret klasser ud fra forhåndstilkendegivelserne og betragter disse som nærved endelige valg, som skolen arbejder mod at etablere som endelige klasser. Det kan indebære, at nogle elever ikke får opfyldt deres 1. prioritet for studieretninger, men skolerne arbejder på at etablere studieretninger, der tilgodeser flest mulige elevers ønsker bedst muligt. Elever, hvis forhåndstilkendegivelse af studieretning ikke kan imødekommes i en sådan model, søges allerede nu vejledt og dirigeret over i studieretninger, som skolen forventer at kunne etablere. En sådan praksis sker af pragmatiske årsager for at spore eleverne ind på den studieretning, de skal læse. Det er Rambøll Managements vurdering, at en sådan praksis ikke er i overensstemmelse med intentionerne i gymnasiereformen. En sådan praksis er i strid med uddannelsesbekendtgørelserne, hvori der står, at forhåndsdeklarerede studieretninger skal udbydes. Endvidere står der i bekendtgørelserne, at antallet af studieretninger skal stå i et rimeligt forhold til antal studieretninger, der oprettes. Rambøll Management vurderer, at skolerne gerne vil deklarere studieretningerne for at kunne eksponere disse bedst muligt, men herved fanges de af reglerne om antal og krav om udbud. Vi vurderer, at det bør overvejes, hvordan der kan skabes bedre overensstemmelse mellem regler og praksis. Oprettelsen af klasser i grundforløbet er blevet søgt etableret i overensstemmelse med elevernes studieretningsvalg. Grundforløbet søges mange steder tonet på baggrund af elevernes studieretningsønsker (litteratur, cases). Nogle skoler har dog valgt at etablere ens grundforløb for herved at gøre overgangen fra grundforløbet til de valgte studieretninger så bred som mulig. 10

3. Vejledning til de gymnasiale uddannelser I dette kapitel præsenterer Rambøll Management en analyse af vejledningen forestået af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU erne) og deres vejledning af elever i 9. og 10. klasse om valg af uddannelse og erhverv, herunder særligt vejledningen til de gymnasiale uddannelser. Endvidere præsenteres elevernes vurderinger af vejledningen. 3.1 Elevernes viden om gymnasiale uddannelser og gymnasiereformen Evalueringen viser, at eleverne vurderer, at de har modtaget viden om nogle centrale elementer i gymnasiereformen. Af nedenstående tabel 3.1 fremgår bl.a. at: 74 % af eleverne angiver, at de har modtaget information om, hvordan de kan vælge studieretning 64 % af eleverne angiver, at de har modtaget information om, at valg af studieretning først skal foretages endeligt i december 62 % af eleverne angiver, at de har modtaget information om mulighederne for at skifte uddannelse efter grundforløbet Tabel 3.1: Har du modtaget information om følgende? Elever (andel) Ja Nej Ved ikke I alt Information om, at min prioritering af forskellige uddannelser skal respekteres Information om, at jeg har muligheden for at skifte uddannelse efter grundforløbet Information om, hvordan jeg kan vælge studieretning Information om, at jeg skal vælge studieretning foreløbig i foråret 2005 og vælge endeligt til vinter 2005 Information om optagelsesprocedurer på forskellige uddannelser Information om prioritering af uddannelsessteder på tilmeldingsskema Udbud af studieretninger på forskellige uddannelsesinstitutioner N=1.649 41 % 35 % 24 % 100 % 62 % 27 % 12 % 100 % 74 % 15 % 12 % 100 % 64 % 22 % 14 % 100 % 47 % 33 % 20 % 100 % 53 % 23 % 25 % 100 % 57 % 20 % 23 % 100 % Det er samtidig interessant at bemærke, at der er en relativt høj andel af eleverne, der angiver, at de ikke har modtaget central information: 35 % vurderer, at de ikke har modtaget information om, at deres uddannelsesprioritering skal respekteres 27 % vurderer, at de ikke har modtaget information om muligheden for at skifte uddannelse efter grundforløbet 22 % vurderer, at de ikke har modtaget information om, at valg af studieretning skal foretages endeligt i december Det er endvidere værd at bemærke, at der er en relativt høj andel af eleverne (fra 12-25 %), som ikke ved, om de har modtaget en given information. 11

Det er Rambøll Managements vurdering, at der en forholdsvis høj andel af eleverne, som enten ikke ved, om de fået en given information, eller direkte vurderer, at de ikke har fået en given information om deres uddannelse. Den manglende information drejer sig om centrale elementer i gymnasiereformen, såsom endeligt valg af studieretning, uddannelsesskifte og respekt af uddannelsesprioritering. En forholdsvis stor andel af de elever, der har valgt en gymnasial uddannelse, har således ikke en bevidst viden om disse centrale elementer i gymnasiereformen. Dette indikerer, at nogle UU-vejledere har et for lavt vidensniveau om centrale elementer ved de gymnasiale uddannelser, der ikke er tilstrækkeligt til at informere eleverne ordentligt. Dette bekræftes af nogle af UU-lederne, jf. afsnit 3.2.1 Det skal dog understreges, at nogle elever formentlig har fået information uden at kunne huske det. Det er imidlertid Rambøll Managements vurdering på baggrund af data fra eleverne og UU-lederne (jf. afsnit 3.2.1), at nogle vejledere ikke informerer eleverne tilstrækkeligt grundigt og varieret om centrale elementer i gymnasiereformen. Der er forskel på, hvorvidt eleverne har modtaget information om disse centrale aspekter, og hvorvidt de vurderer at have tilstrækkelig viden om disse elementer til at kunne vælge ungdomsuddannelse. I spørgeskemaundersøgelsen blandt eleverne har vi derfor spurgt eleverne, om de mener, de er tilstrækkeligt informeret om centrale aspekter. Af tabel 3.2 fremgår elevernes svar, herunder at eleverne vurderer, at de har et varierende vidensniveau om de centrale elementer i gymnasiereformen. De tre elementer, som de i højest grad vurderer at have tilstrækkelig viden om, er: De forskellige studieretninger, de kan vælge Chancen for at komme ind på den skole, de har som 1. prioritet At de foreløbigt skal vælge studieretninger og først endeligt vælge studieretning efter grundforløbet Tabel 3.2: Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn om de informationer, du har fået om optagelsen på ungdomsuddannelser? Elever (andel) Jeg er generelt velinformeret om optagelsesproceduren Jeg er godt informeret om mine chancer for at komme ind på den skole, jeg har som 1. prioritet Jeg er godt informeret om de forskellige studieretninger, jeg kan vælge Jeg er godt informeret om mine chancer for at komme på den studieretning, jeg ønsker Jeg er godt informeret om, at jeg foreløbigt skal vælge studieretninger og først endeligt vælge studieretning efter grundforløbet Jeg er godt informeret om, at jeg kan skifte uddannelse undervejs i mit studieforløb, uden at studietiden forlænges N=1.649 Enig Hverken enig eller uenig Uenig Ved ikke I alt 54 % 28 % 12 % 6 % 100 % 60 % 19 % 16 % 6 % 100 % 67 % 21 % 10 % 3 % 100 % 48 % 27 % 20 % 5 % 100 % 59 % 22 % 11 % 9 % 100 % 49 % 22 % 21 % 9 % 100 % 12

Som det fremgår af tabellen, er de tre elementer, hvor eleverne i mindst grad vurderer at have tilstrækkelig viden: At de kan skifte uddannelse undervejs i studieforløbet Deres chancer for at komme på den studieretning, de ønsker Optagelsesproceduren Det er Rambøll Managements vurdering, at eleverne føler sig relativt godt informeret på en række områder. Der er imidlertid også en relativt høj andel af elever (omkring 20 %), der vurderer, at de ikke er godt informeret om eksempelvis muligheder for at skifte uddannelse senere i uddannelsesforløbet eller mulighederne for at komme ind på bestemte studieretninger. Analysen viser, at der er et delvist sammenfald mellem de elever, der vurderer, de har modtaget en given information, og de elever, der vurderer at være tilstrækkeligt informeret. Eksempelvis er der 80 % af de elever, der mener, at de har modtaget information om, at de skal vælge studieretning endeligt i december 2005, som også samtidig føler sig godt informeret om dette forhold. På baggrund af evalueringen er det Rambøll Managements vurdering, at der en relativt høj andel af elever, som mangler grundlæggende information om de gymnasiale uddannelser efter gymnasiereformen. 3.2 UU ernes viden om gymnasiale uddannelser og gymnasiereformen En forudsætning for UU ernes vejledning af eleverne til de gymnasiale ungdomsuddannelser er vejledernes vidensniveau om disse uddannelser. Evalueringen viser, at størsteparten af UU-lederne vurderer, at UU et i høj grad eller i meget høj grad har den tilstrækkelige viden om gymnasiereformen til at kunne tilbyde den nødvendige vejledning af elever i 9. og 10. klasse, der ønsker optagelse på en gymnasial uddannelse, jf. tabel 3.3: Tabel 3.3: UU-ledernes vurdering af vejlederne viden UU-ledere (antal) I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad I meget ringe grad Ved ikke I alt Ved UU ets vejledere tilstrækkeligt om gymnasiereformen til at kunne tilbyde den nødvendige vejledning af elever i 9. og 10. klasse, der ønsker optagelse på en gymnasial uddannelse? I hvilken grad vurderer du, at UU et har den nødvendige information om de lokale gymnasiale uddannelsesinstitutioner til at kunne give elever i 9. og 10. klasse tilfredsstillende vejledning om de gymnasiale uddannelser? N=46 20 (44 %) 22 (48 %) 4 (9 %) 0 0 0 46 (100 %) 22 (48 %) 21 (46 %) 3 (7 %) 0 0 0 46 (100 %) Samtidig vurderer et næsten tilsvarende antal, at UU et i høj grad eller i meget høj grad har den nødvendige information om de lokale gymnasiale uddannelsesinstitutioner til at kunne give elever i 9. og 10. klasse tilfredsstillende vejledning om de gymnasiale uddannelser. 13

Evalueringen viser samtidig, at UU-lederne vurderer, at vejlederne generelt har en stor overordnet viden om de gymnasiale uddannelsers indhold, men at mange samtidig mangler viden om centrale elementer af gymnasiereformen, jf. tabel 3.4: Tabel 3.4: Hvad er det generelle vidensniveau om gymnasiale uddannelser blandt UU ets vejledere? UU-ledere (antal) Uddannelsens indhold og krav Studieretninger og valgfag Muligheder for videre uddannelse og erhverv Muligheder for valg og skift af uddannelser og studieretninger STX Stor viden 42 (91 %) 32 (70 %) 25 (54 %) 25 (54 %) Nogen viden 4 (8 % ) 14 (30 %) 21 (46 %) 20 (44 %) Ringe viden 0 0 0 1 (2 %) I alt 46 (100 %) 46 (100 %) 46 (100 %) 46 (100 %) HHX Stor viden 42 (91 %) 31 (68 %) 23 (50 %) 25 (54 %) Nogen viden 4 (8 %) 15 (32 %) 23 (50 %) 20 (44 %) Ringe viden 0 0 0 1 (2 %) I alt 46 (100 %) 46 (100 %) 46 (100 %) 46 (100 %) HTX Stor viden 39 (85 %) 28 (61 %) 23 (50 %) 24 (52 %) Nogen viden 7 (15 %) 18 (39 %) 23 (50 % 21 (46 %) Ringe viden 0 0 0 1 (2 %) I alt 46 (100 %) 46 (100 %) 46 (100 %) 46 (100 %) HF N=46 Stor viden 39 (85 %) 24 (52 %) 23 (50 %) Nogen viden 7 (15 %) 21 (46 %) 21 (46 %) Ringe viden 0 1 (2 %) 2 (4 %) I alt 46 (100 %) 46 (100 %) 46 (100 %) Det er værd at bemærke, at: Mellem 14 og 18 UU-ledere vurderer, at vejlederne kun har nogen viden om studieretninger og valgfag på de gymnasiale uddannelser Mellem 21 og 23 UU-ledere vurderer, at vejlederne har nogen viden om muligheder for videre uddannelse og erhverv Mellem 20 og 21 UU-ledere vurderer, at vejlederne har nogen viden om muligheder for valg og skift af uddannelser og studieretninger Data viser altså, at vejlederne generelt har stor viden om det faglige indhold i gymnasiet, men i mindre grad om strukturen i det nye gymnasium. 7 Det er Rambøll Managements vurdering, at det er en relativt høj andel af vejledere, der har nogen viden, men ikke stor viden, om centrale elementer i gymnasiereformen (studieretninger, mulighed for skift af uddannelser og studieretninger, samt muligheder for videre uddannelse og erhverv). En forklaring på dette kan være, at der er tale om en ny reform, hvor det for vejlederne kan være vanskeligt at gennemskue, hvilke fagniveauer der fører 7 Det skal bemærkes, at UU-lederne har besvaret spørgsmålet generelt for vejlederne i UU et. Nogle svar vil formentlig dække over, at alle vejledere mangler viden, mens andre svar formentlig vil dække over, at nogle vejledere har stor viden, mens andre har mindre viden. Endvidere kan nogle UU-ledere i deres vurdering af vidensniveauet forholde sig til den tidligere gymnasiestruktur. 14

til hvilke uddannelsesmuligheder og erhverv samt forholdet mellem forhåndstilkendegivelse af studieretning, endeligt valg og reelle muligheder for uddannelsesskifte. UU-ledernes besvarelser peger på, at der er et vist vidensefterslæb i forhold til vejledernes viden om de gymnasiale uddannelser. Denne vurdering understøttes af vores interview med rektorer og uddannelsesvejledere på ungdomsuddannelser, hvor der bliver peget på, at vejledningen til de gymnasiale uddannelser kan styrkes. Særligt vurderer flere rektorer, at vejlederne ikke har tilstrækkelig indsigt i de gymnasiale uddannelsers indhold, og ej heller de centrale aspekter ved gymnasiereformen vedrørende valg og skift af studieretninger. Denne vurdering understøttes af Rambøll Managements undersøgelse af etablering af UU-centrene, der viste, at det kun er ca. 3 % af vejlederne har en baggrund som vejleder fra ungdomsuddannelsesinstitutioner 8. Evalueringen viser endvidere en tendens til, at flere vejledere har større viden om STX end om HHX, HTX og HF, jf. ovenstående tabel 3.4. UUvejlederne er blevet spurgt direkte om dette, og deres svar bekræfter dette, som det fremgår af nedenstående tabel 3.5, som viser, at 12 UU-ledere angiver, at vejlederne i UU et har mere viden om nogle gymnasiale uddannelser end andre. Adspurgt om hvilke uddannelser det drejer sig om, svarer 11 af de 12, at vejlederne har mere viden om STX end de øvrige gymnasiale uddannelser. Tabel 3.5: Angiv, hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn om vejledningen til de gymnasiale uddannelser: UU-ledere (antal) Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Ved ikke I alt Vejlederne har generelt mere viden om nogle gymnasiale uddannelser end andre Vejlederne bruger generelt mere tid på at vejlede til nogle gymnasiale uddannelser end andre N=46 4 (9 %) 8 (17 %) 11 (24 %) 18 (39 %) 5 (11 %) 0 46 (100 %) 5 (11 %) 6 (13 %) 6 (13 %) 24 (52 %) 5 (11 %) 0 46 (100 %) Dette billede stemmer overens med det billede, der tegnes af de gennemførte interview med erhvervsgymnasiale uddannelsesinstitutioner. Nogle af disse peger på, at de er blevet ramt af vejledningsreformen, fordi de ikke længere har mulighed for at tilbyde målrettet vejledning til eleverne i grundskolen. Vurderingen fra de erhvervsgymnasiale uddannelser er, at UUvejlederne ikke har samme viden om HHX og HTX som om STX. En nærmere analyse af data i tabel 3.3 og 3.4 viser, at der er en klar sammenhæng mellem UU ernes svar her. Det er i høj grad de samme UU er, der svarer, at de har nogen viden om centrale elementer i de gymnasiale uddannelser, og at de i nogen grad har tilstrækkelig viden til at kunne tilbyde den nødvendige vejledning til elever i 9. og 10. klasse, der ønsker optagelse på en gymnasial uddannelse. Dette betyder, at det er en særlig gruppe UU- 8 Undersøgelse af etablering af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Rambøll Management 2005. 15

ledere, der vurderer, at deres vejledere ikke har tilstrækkelig viden. Det er Rambøll Managements vurdering, at det lavere vidensniveau om HHX, HTX og HF, sammenlignet med STX, blandt nogle UU er er uhensigtsmæssigt i forhold til at sikre en fyldestgørende vejledning mod samtlige gymnasiale uddannelser. Tabel 3.3 viser i udgangspunktet, at de fleste UU er vurderer at have et ligeligt vidensniveau for hver af de gymnasiale ungdomsuddannelser. Men som det fremgår, har nogle UU er et lavere vidensniveau om visse gymnasiale ungdomsuddannelser. I ovenstående tabel 3.5 fremgår endvidere UU-ledernes vurdering af, hvordan vejlederne anvender deres viden. Som det fremgår af tabellen, angiver 11 UU-ledere, at vejlederne generelt bruger mere tid på at vejlede til nogle gymnasiale uddannelser end andre. Blandt de 11, der er enige eller helt enige i dette, er 9 af de 12 UU-ledere, som vurderer, at deres vejledere har mere viden om nogle gymnasiale uddannelser end andre (jf. det andet spørgsmål, der fremgår af tabel 3.5). Også her peger UU-lederne adspurgt herom på STX som den uddannelse, der bruges mere tid på end andre. Det betyder, at der er 9 UU er, som både har mere viden om nogle gymnasiale ungdomsuddannelser end andre, og samtidig bruger mere tid på at vejlede om disse uddannelser. Noget af forklaringen på et sådant merforbrug af tid på STX kan findes i det faktum, at STX er den mest søgte ungdomsuddannelse. Flest elever er formentlig allerede i udgangspunktet orienteret mod STX, hvorfor det er naturligt, at der bruges mere tid på denne uddannelse, både på individuelt niveau i vejledningen af den enkelte elev, og på generelt niveau, hvor vejledningen til STX vil fylde mest, når flest elever søger denne uddannelse. Det er dog samtidig Rambøll Managements vurdering, at data samlet peger på, at en del vejledere har mest viden om og prioriterer mest tid til vejledning om STX til fordel for de øvrige gymnasiale ungdomsuddannelser. Det er vores vurdering, at vidensniveauet om de gymnasiale ungdomsuddannelser bør være det samme for at kunne tilbyde en tilstrækkelig fyldestgørende vejledning. Data peger på, at dette ikke er tilfældet for alle vejledere, idet der kan konstateres en vægt mod STX. Denne skævhed underbygges også af analysen af data fra spørgeskemaundersøgelsen blandt unge, der har valgt en gymnasial ungdomsuddannelse. Her svarer 20 % af eleverne, at de er enige i, at deres vejleder har fremhævet én uddannelse frem for andre under vejledningen. Adspurgt om hvilken uddannelse det er, peger 51 % på STX, 19 % på HHX, og 13 % på HTX. Evalueringen viser videre, at UU erne generelt modtager samme information fra de forskellige gymnasiale uddannelser. Som det fremgår af nedenstående tabel 3.6, angiver næsten samtlige UU er, at de altid eller næsten altid har modtaget information om de lokale gymnasiale uddannelsesinstitutioners udbud af studieretninger: 16

Tabel 3.6: Modtager UU et information om udbud af studieretninger fra de lokale gymnasier? UU-ledere Altid Næsten altid Sjældent I alt (antal) STX 38 (84 %) 4 (9 %) 3 (7 %) 45 (100 %) HHX 37 (84 %) 4 (9 %) 3 (7 %) 44 (100 %) HTX 39 (87 %) 4 (9 %) 2 (4 %) 45 (100 %) N=46 Note: Svarkategorierne dækker over fra hvor mange gymnasiale ungdomsuddannelser UU et modtager information. Som det fremgår af tabellen, er der ikke forskel på, i hvilket omfang UU erne modtager information fra de gymnasiale uddannelser. Da de UU er, som svarer, at de sjældent modtager information, både inkluderer UU er, som vurderer at have stor viden og nogen viden om de centrale aspekter af de gymnasiale ungdomsuddannelser, kan den påviste forskel i vidensniveau om de gymnasiale uddannelser blandt vejlederne dermed ikke forklares ved manglende modtagelse af information. Evalueringens samlede datagrundlag peger således i retning af, at der er UU-vejledere, der mangler viden om centrale elementer i gymnasiereformen. Rambøll Management vurderer, at det er problematisk i forhold til at sikre vejledning af høj kvalitet om det nye gymnasium. Den manglende viden kan formentlig forklares ved, at gymnasiereformen omfatter megen ny viden for vejlederne, som alle ikke har nået at erhverve sig på et tilstrækkeligt højt niveau. Endvidere peger evalueringen på, at mange vejledere har større viden om STX end andre gymnasiale uddannelser, og at STX tilsyneladende gives større vægtning i vejledningen til de gymnasiale uddannelser. Da vejlederne generelt modtager ensartet information om de forskellige gymnasiale uddannelser, kan denne skævhed ikke forklares ved en skævhed i informationsgrundlaget tilvejebragt fra skolerne. Noget af denne skævhed kan forklares ved, at flere elever søger STX end andre gymnasiale uddannelser. Men det er dog Rambøll Managements vurdering, at der eksisterer en skævhed, og at denne er problematisk i forhold til at sikre en fyldestgørende vejledning mod samtlige gymnasiale uddannelser. 3.3 Vejledningsredskabernes betydning for elevernes valg af uddannelse 3.3.1 Elevernes brug af vejledningsredskaber Eleverne vejledes ved hjælp af forskellige aktiviteter og redskaber. Grundlaget for vejledningen er elevens arbejde med uddannelsesbogen og udarbejdelsen af uddannelsesplanen. Nedenstående tabel 3.7 viser, at 91 % af elever, der har valgt en gymnasial ungdomsuddannelse, angivet at have arbejdet med uddannelsesplanen. Endvidere fremgår det, at eleverne benytter og gør brug af et bredt udvalg af vejledningsformer og -redskaber. De tre typer af vejledningsaktiviteter, der er benyttet af flest elever under deres afklaring om valg af uddannelse er individuelle samtaler med vejleder; skriftligt informationsmateriale; og praktik. De mindst benyttede typer af vejledning er informationsmøder på (grund-)skolen, hvor virksomheder har været til stede og virksomhedsbesøg. 17

Tabel 3.7: Har du benyttet dig af følgende vejledning og information, da du skulle vælge uddannelse? Elever (andel) Ja Nej Ved ikke I alt Individuel samtale med vejleder 88 % 11 % 1 % 100 % Vejledning i klassen eller mindre grupper 60 % 32 % 8 % 100 % Information fra www.ug.dk 49 % 45 % 6 % 100 % Modtaget skriftligt informationsmateriale 76 % 19 % 5 % 100 % Arbejde med uddannelsesbog 62 % 29 % 9 % 100 % Arbejde med uddannelsesplan 91 % 6 % 3 % 100 % Informationsmøder på skolen, hvor ungdomsuddannelser har været på besøg Informationsmøder på skolen, hvor arbejdspladser har været på besøg 56 % 39 % 5 % 100 % 20 % 70 % 10 % 100 % Virksomhedsbesøg 44 % 51 % 5 % 100 % Praktik 80 % 19 % 2 % 100 % Vejledning og råd fra din mor 80 % 16 % 4 % 100 % Vejledning og råd fra din far 73 % 23 % 4 % 100 % Vejledning og råd fra andre i din familie (fx onkel, tante, søskende) N=1.679 56 % 39 % 5 % 100 % Evalueringen viser samtidig, at det i højere grad er elevens mor end far, der giver vejledning og råd om uddannelse, hvilket støttes af andre undersøgelser af forældres rolle i vejledningen af deres børn 9. Sammenligner man med svar fra elever, der har valgt erhvervsrettede ungdomsuddannelser, viser data, at elever, der har valgt en gymnasial uddannelse, i højere grad benytter sig af vejledning i klassen eller mindre grupper; skriftligt informationsmateriale; informationsmøder på (grund-)skolen, hvor ungdomsuddannelse har været på besøg; og vejledning og råd fra mor og far. Derimod benytter de sig relativt mindre af virksomhedsbesøg og praktik. Evalueringen viser yderligere, at der ikke er markante forskelle i den vejledning, som piger og drenge benytter sig af. Drenge benytter dog i højere grad vejledning i klassen eller i mindre grupper, hvorimod piger i højere grad benytter sig af informationsmøder på (grund-)skolen, hvor ungdomsuddannelser har været på besøg, samt vejledning og råd fra mor. 3.3.2 Elevernes brug af portalen www.ug.dk En vigtig kilde til information om de gymnasiale ungdomsuddannelser er portalen www.ug.dk. Evalueringen viser, 64 % af de elever, der har valgt en gymnasial uddannelse, svarer, at de har været inde på ug.dk. Af dem vurderer 21 %, at portalen i høj grad har haft betydning for deres valg, og 48 % vurderer, at den i nogen grad har haft betydning for deres valg. Evalueringen viser, at kun 34 % af eleverne er enige i, at de har haft stort udbytte af at bruge portalen, jf. nedenstående tabel 3.8. 20 % er direkte uenige i dette. 47 % er enige i, at det var let at finde rundt på portalen og 19 % uenige. 9 Se fx Undersøgelse af forældre og vejledning, Rambøll Management, 2004. 18

Tabel 3.8: Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn? Elever (andel) Enig Hverken enig eller uenig Det var let at finde rundt på www.ug.dk Jeg har haft stort udbytte af at bruge www.ug.dk Den funktion, hvor man kan afprøve forskellige sammensætninger af fag på de gymnasiale uddannelser, er en god måde at afklare ønsker om studieretning eller fagkombination Det var let at finde de informationer, jeg søgte på www.ug.dk Beskrivelserne af uddannelserne på www.ug.dk var gode N=1.066 Uenig Ved ikke I alt 47 % 28 % 19 % 6 % 100 % 34 % 39 % 20 % 7 % 100 % 49 % 25 % 5 % 22 % 100 % 47 % 30 % 14 % 9 % 100 % 48 % 34 % 8 % 10 % 100 % Analysen af elevernes svar viser, at det i høj grad er de samme elever, der er henholdsvis enige og uenige i de forskellige udsagn. Det betyder, at det er en bestemte gruppe af elever, der er enten generelt tilfredse eller utilfredse med portalen. Analysen viser videre en sammenhæng mellem elevernes tilfredshed og karaktergennemsnit. Jo lavere karaktergennemsnit eleven har, desto større er sandsynligheden for, at eleven vil være enig i de ovenstående udsagn (positiv vurdering af portalen). Og omvendt, jo højere karaktergennemsnittet, desto højere sandsynlighed for at være uenig i udsagnene. Det betyder, at det særligt er de fagligt svage elever, der angiver at have et udbytte af portalen. Men som det fremgår af tabellen, er der altså flest positive alt i alt mellem 5 % og 20 % har negative vurderinger. Der er ikke markante forskelle på pigers og drenges svar. Sammenligner man elevernes svar med elever, der har valgt erhvervsrettede ungdomsuddannelser, viser data, at disse elever i højere grad er enige i, at det er let at finde rundt på portalen, at de har haft et stort udbytte af at bruge portalen, at det var let at finde de informationer de søgte, og at beskrivelserne af uddannelserne på portalen var gode. Det bekræfter, at de mindst bogligt dygtige er mest tilfredse med portalen, idet gymnasieelever generelt har højere karakterer end elever på erhvervsuddannelser. 10 Modsat er de elever, der har valgt en gymnasial ungdomsuddannelse i markant højere grad enige i, at den funktion, hvor man kan afprøve forskellige sammensætninger af fag på de gymnasiale uddannelser, er en god måde til at afklare ønsker om studieretning eller fagkombination. Dette er ikke overraskende, taget i betragtning, at funktionen gælder for studieretninger på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Omvendt er gymnasieelever ofte mere afklarede 11 og har dermed ikke så stort et behov for alle faciliteter på portalen. 10 11 Jf. eks. Evaluering af 10. klasseloven, Rambøll Management, 2003. Jf. eks. Evaluering af 10. klasseloven, Rambøll Management, 2003. 19

3.3.3 Elevernes vurdering af vejledningen Evalueringen viser, at der er stor spredning i elevernes overordnede oplevelse af vejledningen, jf. tabel 3.9. Mest markant er det, at 44 % af eleverne er enige i, at vejlederne har en stor viden om de uddannelser, som har deres interesse, og at 47 % er enige i, at vejledningen har gjort dem afklaret om, hvad de skal efter 9. / 10. klasse. Tabel 3.9: Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn om den uddannelsesog erhvervsvejledning, du har fået i 9./10. klasse? Elever (andel) Enig Hverken enig eller uenig Uenig Ved ikke I alt Der har været for lidt tid til vejledning Der er brugt for lidt tid på uddannelser, som interesserer mig Vejlederen har en stor viden om de uddannelser, som har min interesse Vejledningen har gjort mig afklaret om, hvad jeg skal efter 9. / 10. klasse Det har overvejende været vejledere, der har vejledt og informeret om ungdomsuddannelser Jeg har kun snakket om én uddannelse med vejlederen N=1.668 34 % 34 % 30 % 2 % 100 % 33 % 31 % 31 % 5 % 100 % 44 % 30 % 19 % 7 % 100 % 47 % 27 % 21 % 4 % 100 % 28 % 35 % 28 % 9 % 100 % 29 % 16 % 49 % 6 % 100 % 49 % angiver at de har snakket om mere end én uddannelse med vejlederen, mens 29 % kun har snakket om én uddannelse. Det er Rambøll Managements vurdering, at vejledningen bør være relativt bredt orienteret, også for at sikre en konfrontering af elevernes ønske med henblik på at nå et valg truffet på et kvalificeret, reflekteret grundlag. Men det høje antal, der kun har talt om én uddannelse, dækker formentlig over elever, der er meget afklarede og ikke har været bevidst om anden uddannelse. Sammenligner man elevernes svar med svar fra elever, der har valgt erhvervsrettede ungdomsuddannelser, er den eneste markante forskel at den sidstnævnte gruppe i højere grad mener, at der er brugt for lidt tid på uddannelser, som interesser mig. Af nedenstående tabel 3.10 fremgår elevernes samlede tilfredshed med den vejledning de har fået. Som det fremgår svarer 55 % af de, der har valgt en gymnasial ungdomsuddannelse, at de er tilfredse og kun 13 %, at de er utilfredse. Tabel 3.10: Hvor tilfreds var du samlet set med den uddannelsesog erhvervsvejledning, du har fået i skolen? Elever (andel) Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Ved ikke I alt N=1.667 55 % 31 % 13 % 2 % 100% 20

Derudover viser evalueringen, at elever, der har valgt HTX og HHX, er mere tilfredse, end elever der har valgt STX. Sammenlignes elevernes svar med elever, der har valgt erhvervsrettede ungdomsuddannelser, viser data, at de sidstnævnte elever er mere tilfredse (58 %) og mindre utilfredse (9 %) med den vejledning, de har modtaget i skolen. Det betyder, at det i højere grad er de elever, der kan antages at falde ind under gruppen af unge med særlige behov for vejledning, der er tilfredse med vejledningen. Denne antagelse er baseret på, at elever, der søger erhvervsuddannelserne, generelt er mindre afklarede, mindre fagligt dygtige og mindre personligt modne end elever, der søger gymnasiale uddannelser. 12 3.3.4 Elevernes vurdering af betydningen af vejledningsredskaber I dette afsnit præsenteres elevernes vurderinger af hvilke vejledningsredskaber, der har størst betydning for deres valg af gymnasial uddannelse. Som nævnt ovenfor benytter eleverne forskellige vejledningsformer og - redskaber. Evalueringen viser, at for de elever, der har valgt en gymnasial ungdomsuddannelse, har råd fra forældre og anden familie samt konkrete besøgsaktiviteter størst betydning for deres valg af uddannelse. Således fremgår det af nedenstående tabel 3.11, at vejledning og råd fra begge forældre angives af 48 % af de, der har benyttet sig af denne form for vejledning, som i høj grad havende betydning. Dernæst følger praktik, som 46 % af de, der har benyttet sig heraf, vurderer i høj grad har betydning for deres valg. 40 % af de, der har benyttet sig af informationsmøder på (grund-)skolen, hvor ungdomsuddannelser har været på besøg, vurderer, at det i høj grad har haft betydning. 12 Evaluering af 10. klasseloven, Rambøll Management, 2003. 21

Tabel 3.11: I hvilken grad har følgende vejledning, information og personer haft betydning for dit valg? Elever (andel) I høj grad I nogen grad I ringe grad Ved ikke I alt Individuel samtale med vejleder 35 % 47 % 17 % 2 % 1.464 Vejledning i klassen eller mindre grupper 11 % 54 % 29 % 6 % 1.002 Information fra www.ug.dk 21 % 48 % 27 % 4 % 815 Modtaget skriftligt informationsmateriale 35 % 46 % 15 % 4 % 1.270 Arbejde med uddannelsesbog 15 % 47 % 32 % 6 % 1.041 Arbejde med uddannelsesplan 23 % 48 % 25 % 4 % 1.516 Informationsmøder på skolen, hvor ungdomsuddannelser har været på besøg Informationsmøder på skolen, hvor arbejdspladser har været på besøg 40 % 36 % 17 % 7 % 927 19 % 39 % 29 % 14 % 340 Virksomhedsbesøg 27 % 36 % 28 % 9 % 744 Praktik 46 % 31 % 20 % 4 % 1.332 Vejledning og råd fra din mor 48 % 44 % 7 % 1 % 1.337 Vejledning og råd fra din far 48 % 42 % 8 % 2 % 1.224 Vejledning og råd fra andre i din familie (fx onkel, tante, søskende) 39 % 47 % 12 % 2 % 929 Vejledning og råd fra dine venner 33 % 50 % 14 % 3 % 997 N=1.649 Sammenligner man svar fra de elever, der har valgt en gymnasial ungdomsuddannelse, med svar fra elever, der har valgt erhvervsrettede ungdomsuddannelser, viser data, at den sidstnævnte gruppe af elever i højere grad vurderer, at skriftligt informationsmateriale fra uddannelsesinstitutioner; arbejde med uddannelsesbog og -plan; informationsmøder på skolen, hvor arbejdspladser har været på besøg, samt virksomhedsbesøg og praktik har haft betydning for deres valg. I modsætning hertil vurderer de elever, der har valgt en gymnasial ungdomsuddannelse i højere grad, at skriftligt informationsmateriale fra uddannelsesinstitutionerne har betydning. Yderligere analyser af forskelle mellem drenge og piger viser, at pigerne i højere grad vurderer, at skriftligt informationsmateriale; arbejde med uddannelsesbogen; og informationsmøder på (grund-)skolen, hvor ungdomsuddannelsesinstitutioner har været på besøg som betydningsfulde. Drengene vurderer derimod i højere grad individuelle samtaler med vejledere som betydningsfulde. 3.3.5 Særlig betydning af besøg og brobygning på ungdomsuddannelser Evalueringen viser høj effekt af besøg og brobygning på ungdomsuddannelsesinstitutioner, jf. nedenstående tabel 3.12: 13 13 Dette bekræftes også af Rambøll Managements evaluering af 10. klasseloven, 2003. 22

Tabel 3.12: I hvilken grad har besøg, orienteringsmøder eller brobygning på uddannelsesinstitutioner hjulpet dig til at finde af, hvad du skulle vælge? Elever (andel) Besøg eller orienteringsmøde Ophold 1 dag eller mere (eller evt. brobygning) N=1.670 Andel der har deltaget i aktiviteten Vurdering (andel af dem der har benyttet sig af aktiviteten) I høj grad I nogen grad I ringe grad I alt STX 68 % 57 % 34 % 9 % 100 % HTX 30 % 32 % 39 % 38 % 100 % HHX 41 % 44 % 37 % 19 % 100 % STX 54 % 57 % 33 % 10 % 100 % HTX 26 % 35 % 30 % 35 % 100 % HHX 35 % 49 % 34 % 17 % 100 % Tabellen viser, at der blandt elever, der har valgt en gymnasial ungdomsuddannelse, har flest deltaget i besøg eller orienteringsmøder på STX (68 %). 57 % af disse vurderer, at det i høj grad har hjulpet dem til at finde ud af, hvad de skulle vælge. 41 % af eleverne har benyttet besøg eller orienteringsmøder på HHX, hvoraf 44 % vurderer, at det i høj grad har hjulpet dem til at finde ud af, hvad de skulle vælge. 30 % af eleverne har benyttet besøg eller orienteringsmøder på HTX, hvoraf 32 % vurderer at det i høj grad har hjulpet dem til at finde ud af, hvad de skulle vælge. Ophold på ungdomsuddannelsesinstitutioner på 1 dag eller mere, herunder brobygning, har tilsvarende høj effekt. 54 % af alle elever har benyttet sig af dette på STX, hvoraf 57 % vurderer, at det i høj grad har hjulpet dem til at finde ud af, hvad de skulle vælge. 35 % af eleverne har benyttet sig af brobygning på HHX, hvoraf 49 % vurderer, at det i høj grad har hjulpet dem til at finde ud af, hvad de skulle vælge. 26 % har benyttet sig af brobygning på HTX, hvoraf 35 % vurderer, at det i høj grad har hjulpet dem til at finde ud af, hvad de skulle vælge. Analysen viser, at elever særligt benytter sig af besøg, orienteringsmøder og brobygning på STX. Dette er naturligt, da der er også er flest elever der vælger STX og dermed må antages at have en særlig interesse for at deltage i vejledningsaktiviteter på uddannelsen. Det er samtidig interessant, at elever der har deltaget i besøg og brobygning på STX i markant højere grad vurderer, at dette har hjulpet dem til at finde ud af, hvad de skal vælge af uddannelse, end elever der har deltaget i lignende aktiviteter på HTX og HHX. Disse to uddannelser bør altså overveje at styrke deres tilbud eller kombinere dette med andre tilbud med henblik på at skabe større effekt. Analysen af data viser endvidere en betydelig sammenhæng mellem elevernes valg af 1. prioritet og deres anvendelse af besøg og brobygning. Elever vælger i markant højere grad en given gymnasial ungdomsuddannelse såfremt de har deltaget i besøg og brobygning på samme uddannelse, jf. nedenstående tabel 3.13. Dette kan dels forklares med at mange elever er 23

afklarede og benytter tilbuddet til at blive bekræftet, dels at redskaberne er stærke i at skabe afklaring for eleverne. Tabel 3.13: I hvilken grad har besøg, orienteringsmøder eller brobygning på uddannelsesinstitutioner hjulpet dig til at finde ud af, hvad du skulle vælge? Elever der har valgt som 1. prioritet STX HTX HHX Besøg eller orienteringsmøde Ophold 1 dag eller mere (eller evt. brobygning) Besøg eller orienteringsmøde Ophold 1 dag eller mere (eller evt. brobygning) Besøg eller orienteringsmøde Ophold 1 dag eller mere (eller evt. brobygning) Vejledningsaktivitet Uddannelsesinstitution Andel, der har benyttet sig af aktiviteten Vurdering (andel af dem, der har benyttet sig af aktiviteten) I høj grad I nogen grad I ringe grad I alt STX 88,3 % 66,8 % 28,4 % 4,5 % 100,0 % HTX 37 % 27,1 % 55,5 % 17,4 % 100,0 % HHX 36 % 17,1 % 57,7 % 25,2 % 100,0 % STX 67,8 % 65,8 % 27,6 % 6,6 % 100,0 % HTX 32,0 % 24,1 % 51,9 % 24,1 % 100,0 % HHX 32,5 % 23,7 % 51,4 % 25,2 % 100,0 % STX 24,2 % 23,1 % 36,8 % 39,7 % 100,0 % HTX 79,3 % 64,9 % 32,8 % 2,3 % 100,0 % HHX 24,9 % 13,7 % 49,8 % 36,1 % 100,0 % STX 20,9 % 24,4 % 34,9 % 41,1 % 100,0 % HTX 63,3 % 72,0 % 19,6 % 8,4 % 100,0 % HHX 22,5 % 18,7 % 38,7 % 42,2 % 100,0 % STX 30,7 % 28,3 % 43,3 % 28,7 % 100,0 % HTX 21,9 % 16,4 % 59,4 % 24,2 % 100,0 % HHX 82,3 % 66,8 % 27,0 % 6,1 % 100,0 % STX 26,4 % 33,3 % 39,0 % 27,7 % 100,0 % HTX 20,7 % 19,8 % 59,9 % 19,8 % 100,0 % HHX 67,7 % 68,8 % 25,4 % 5,9 % 100,0 % Evalueringen viser samtidig, at relativt mange elever også deltager i besøg og vejledningsaktiviteter ved andre gymnasiale ungdomsuddannelser end den de efterfølgende har valgt som 1. prioritet. Således viser data: Mellem 32 % og 37 % af elever, der vælger STX som 1. prioritet, har benyttet sig af besøg og brobygning på både HTX og HHX Mellem 21 % og 25 % af elever, der vælger HTX som 1. prioritet, har benyttet sig af besøg og brobygning på både HTX og HHX Mellem 26 % og 31 % af elever, der vælger HHX som 1. prioritet, har benyttet sig af besøg og brobygning på STX, mens kun 21 % - 22 % af dem har benyttet sig af besøg og brobygning på HTX Data viser altså, at elever, der vælger STX som 1. prioritet, er de, der har haft mest kontakt med andre gymnasiale ungdomsuddannelser gennem besøg og brobygning før dette valg. 24

Samtidig er elever, der vælger HTX som 1. prioritet, de, der har haft mindst kontakt med andre gymnasiale ungdomsuddannelser gennem besøg og brobygning før dette valg. Det betyder også, at de elever, der vælger HHX som 1. prioritet, i markant højere grad har haft kontakt til STX end til HTX gennem besøg og brobygning før dette valg. 3.3.6 Uddannelsesbogens og -planens betydning for eleverne Uddannelsesbogen og planen er grundlag for elevernes arbejde med at finde ud af uddannelses- og erhvervsvalg. Dette leder frem til udfærdigelse af en uddannelsesplan. Ovenstående tabel 3.11 viser, at hhv. 15 % og 23 % af elever, der har valgt en gymnasial ungdomsuddannelse, vurderer, at hhv. uddannelsesbogen og uddannelsesplanen i høj grad har haft betydning for deres valg af uddannelse. En analyse af elevernes svar viser at: Kun 13 % af eleverne er enige i, at arbejdet med uddannelsesplanen er spild af tid. 56 % er uenige heri 53 % af eleverne er enige i, at arbejdet med uddannelsesplanen har hjulpet dem til at tænke over stærke og svage sider. 17 % er uenige i dette. 42 % af eleverne er enige i, at uddannelsesplanen har været god som baggrund for at snakke med vejlederen. 19 % er uenige i dette. 39 % af eleverne er enige i, at uddannelsesplanen har hjulpet dem til finde ud af, hvad de skal efter skolen. 28 % er uenige i dette. Dette viser, at selv om eleverne generelt ikke vurderer arbejdet med uddannelsesbogen og -planen som særligt betydningsfulde, er de generelt enige i, at uddannelsesplanen hjælper dem i vejledningssituationen. Evalueringen viser i øvrigt, at UU-lederne er af samme opfattelse, da 43 UUledere er helt enige eller enige i, at uddannelsesplanen er en god støtte for samtaler med enkelte elev. Kun en enkelt UU-leder er uenig i dette. 3.4 Indholdet af UU ernes vejledning 3.4.1 Information om gymnasiale uddannelser og gymnasiereformen Evalueringen viser, at de fleste UU er informerer bredt om centrale elementer af de gymnasiale ungdomsuddannelser, jf. nedenstående tabel 3.14. Samtidig viser evalueringen, at der ikke er markante forskelle i indholdet af vejledningen i forhold til de forskellige typer af gymnasiale ungdomsuddannelser. Det betyder, at når UU erne vejleder om de forskellige ungdomsuddannelser, informerer de om de samme elementer. 25

Tabel 3.14: Informerer UU ets vejledere elever i 9. og 10 klasse, der er orienteret mod valg af en gymnasial ungdomsuddannelse, om følgende? UU-ledere (antal) Information om grundforløb, studieretninger og valgfag Information om mulighederne for at skifte ungdomsuddannelse efter grundforløb Information om procedurer for tilmelding Information om optagelsesbetingelser Specifik information om lokale institutioners valgfag og særlige forhold Oftest 44 (96 %) 38 (83 %) 45 (98 %) 46 (100 %) 34 (74 %) STX Til tider 2 (4 %) 5 (11 %) 1 (2 %) 0 11 (24 %) Sjældent 0 3 (7 %) 0 0 1 (2 %) I alt 46 (100 %) 46 (100 %) 46 (100 %) 46 (100 %) 46 (100 %) Oftest 44 (96 %) 38 (83 %) 45 (98 %) 46 (100 %) 32 (70 %) HHX Til tider 2 (4 %) 5 (11 %) 1 (2 %) 0 13 (28 %) Sjældent 0 3 (7 %) 0 0 1 (2 %) I alt 46 (100 %) 46 (100 %) 46 (100 %) 46 (100 %) 46 (100 %) Oftest 43 (96 %) 38 (83 %) 44 (98 %) 45 (100 %) 32 (71 %) HTX Til tider 2 (4 %) 5 (11 %) 1 (2 %) 0 12 (27 %) Sjældent 0 3 (7 %) 0 0 1 (2 %) I alt 45 (100 %) 46 (100 %) 45 (100 %) 45 (100 %) 45 (100 %) Oftest 45 (98 %) 45 (100 %) 33 (72 %) HF Til tider 1 (2 %) 0 12 (26 %) Sjældent 0 0 1 (2 %) I alt 46 (100 %) 45 (100 %) 46 (100 %) N=46 Note: Svarkategorierne dækker over hvor ofte vejlederne i vejledningssituationen informerer om de pågældende emner. Mellem 43 og 46 af UU erne svarer, at de oftest informerer om grundforløb, studieretninger og valgfag, procedurer for tilmelding samt om optagelsesbetingelser. Dog er det kun 38 UU er, som svarer, at de oftest informerer om mulighederne for at skifte ungdomsuddannelse efter grundforløbet. Fem svarer, at de informerer om dette til tider, og andre tre at de gør det sjældent. Der er sammenfald mellem UU ernes svar på dette spørgsmål for hver af de tre relevante typer af gymnasiale ungdomsuddannelser, hvilket betyder at det er de samme tre UU er, der sjældent informerer om mulighederne for at skifte ungdomsuddannelse efter grundforløb. Data viser yderligere, at kun mellem 32 og 34 UU er ofte informerer om lokale institutioners valgfag og særlige forhold. Mellem 11 og 13 UU er svarer til tider på dette spørgsmål. Også her er der en høj grad af sammenfald i UU ernes svar sammenlignet på tværs af de forskellige typer af ungdomsuddannelser, da de samme ni UU er alle svarer til tider på dette spørgsmål for alle fire uddannelser. På baggrund af UU-ledernes svar vurderer Rambøll Management, at indholdet af UU ernes vejledning generelt er hensigtsmæssig for at informere elever om de forskellige aspekter af gymnasiale ungdomsuddannelser. Dog er det samtidig vores vurdering, at den påviste systematiske skævhed i vejledningens indhold blandt UU erne kan være et problem for et ønske om at opnå en ensartet vejledning blandt hele landets 9. og 10. klasseelever. Nogle UU-centre tilbyder konsekvent et lavere informationsniveau til eleverne end andre, ligesom mange vejledere ikke har et tilstrækkeligt vidensniveau om 26

alle gymnasiale ungdomsuddannelser til at sikre en fyldestgørende vejledning mod samtlige gymnasiale uddannelser. 3.4.2 UU ernes brug af portalen www.ug.dk Evalueringen viser, at alle 46 UU er bruger portalen som kilde til information til deres vejledning om ungdomsuddannelserne, jf. nedenstående tabel 3.15. 30 UU er bruger i den sammenhæng portalen i høj grad eller i meget høj grad, og kun to UU er bruger den i mindre grad. Tabel 3.15: I hvilken grad bruger UU ets vejledere portalen www.ug.dk for elever i 9. og 10. klasse, der ønsker optagelse på de gymnasiale uddannelser? UU-ledere (antal) I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke I alt Portalen www.ug.dk bruges af UU ets vejledere som kilde til information om ungdomsuddannelserne, fx optagelseskrav, institutioner og andet Portalen www.ug.dk anvendes aktivt i vejledningen (dvs. at den er åben i vejledningen og anvendes direkte til informationssøgning og drøftelse) N=46 18 (39 %) 12 (26 %) 14 (30 %) 2 (4 %) 0 0 46 (100 %) 18 (39 %) 13 (28 %) 10 (22 %) 5 (11 %) 0 0 46 (100 %) Det fremgår endvidere, at alle UU er aktivt anvender portalen direkte i deres vejledning af elever, der ønsker optagelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser, det vil sige har portalen åben og anvender den direkte i vejledning af eleverne. 31 bruger den således i høj grad eller i meget høj grad, hvorimod kun fem anvender den i mindre grad. Evalueringen viser også, at UU erne er meget spredte i deres vurdering af portalen, jf. nedenstående tabel 3.16. 21 UU er er i høj grad eller i meget høj grad enige i, at den funktion, hvor man kan afprøve forskellige sammensætninger af fag på de gymnasiale uddannelser, er en god måde at afklare ønsker om studieretning eller fagkombination. Kun ni UU er er i høj grad eller i meget høj grad enige i, at det er let at finde rundt på portalen, og ligeså mange er i mindre grad eller slet ikke enige i dette. Samtidig er kun 11 UU er i meget høj grad eller i høj grad enige i, at det er let at finde de informationer, eleverne ønsker på portalen. 27

Tabel 3.16: I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn om www.ug.dk? UU-ledere (antal) Det er let at finde rundt på www.ug.dk Eleverne har haft stort udbytte af at bruge www.ug.dk Den funktion, hvor man kan afprøve forskellige sammensætninger af fag på de gymnasiale uddannelser, er en god måde at afklare ønsker om studieretning eller fagkombination Det var let at finde de informationer eleverne ønsker på www.ug.dk Beskrivelserne af uddannelserne på www.ug.dk var gode N=46 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke I alt 2 (4 %) 7 (15 %) 28 (61 %) 7 (15 %) 2 (4 %) 0 46 (100 %) 2 (4 %) 10 (22 %) 23 (50 %) 11 (24 %) 0 0 46 (100 %) 4 (9 %) 17 (37 %) 18 (39 %) 4 (9 %) 0 3 (7 %) 46 (100 %) 2 (4 %) 9 (20 %) 22 (48 %) 11 (24 %) 2 (4 %) 0 46 (100 %) 4 (9 %) 12 (26 %) 22 (48 %) 8 (17 %) 0 0 46 (100 %) Nedenstående tabel 3.17 viser endvidere, at vejlederne, ifølge størsteparten af UU-lederne, oplever, at det særligt er følgende grupper af elever i 9. og 10. klasse, der ønsker optagelse på de gymnasiale uddannelser, der har udbytte af portalen: Elever, der er afklarede Elever, der er fagligt dygtige. 28

Tabel 3.17: I hvilken grad oplever UU ets vejledere, at elever i 9. og 10. klasse, der ønsker optagelse på de gymnasiale uddannelser, har udbytte af portalen? UU-ledere (antal) Elever der har vanskeligt ved at blive afklarede Elever der er afklarede Elever der ikke er så fagligt dygtige Elever der er fagligt dygtige Elever der ikke er personligt modne Elever der er personligt modne N=46 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 1 (2 %) 7 (15 %) 17 (37 %) 14 (30 %) 5 (11 %) 2 (4 %) 46 (100 %) 4 (9 %) 19 (41 %) 18 (39 %) 3 (7 %) 1 (2 %) 1 (2 %) 46 (100 %) I alt 0 3 (7 %) 9 (20 %) 25 (54 %) 7 (15 %) 2 (4 %) 46 (100 %) 6 (13 %) 20 (44 %) 18 (39 %) 0 1 (2 %) 1 (2 %) 46 (100 %) 0 4 (9 %) 16 (35 %) 22 (48 %) 3 (7 %) 1 (2 %) 46 (100 %) 2 (4 %) 19 (41 %) 22 (48 %) 1 (2 %) 1 (2 %) 1 (2 %) 46 (100 %) Kun få UU er vurderer, at elever, der er fagligt svage og personligt umodne, vil have samme udbytte af at bruge portalen som ovennævnte grupper. Dette peger på, at UU erne opfatter, at portalen særligt henvender sig til fagligt og personligt stærke elever, og dermed de elever, der i højere grad søger mod de gymnasiale ungdomsuddannelser. Evalueringen viser altså en modsætning mellem UU-ledernes og elevernes vurdering af portalen www.ug.dk. Elevernes svar indikerer, at portalen tilsyneladende i højere grad har en nytteværdi for de elever, der ikke søger de gymnasiale ungdomsuddannelser, og for de elever, der ikke er fagligt og personligt stærke. I modsætning hertil vurderer UU-lederne, at det er denne gruppe, der har mindst gavn af portalen. 3.5 UU ernes vurdering af betydningen af vejledningsredskaber Elevernes vurdering af, hvilke vejledningsredskaber der har haft betydning for deres valg, stemmer ikke helt overens med UU-ledernes vurdering af samme. UU-lederne vurderer, at det mest effektfulde redskab i afklaringen af elevernes valg af uddannelse og erhverv er individuelle samtaler med vejleder, jf. nedenstående tabel 3.18. Dernæst følger ophold på ungdomsuddannelsesinstitutioner; arbejde med uddannelsesbogen og praktik. Rambøll Management vurderer, at uoverensstemmelsen opstår ved, at eleverne generelt vurderer deres afklaring som baseret i en flerhed af faktorer, herunder dialog med forældre og argumentet om at det har altid ligget i luften. 14 14 Jf. andre undersøgelser om emnet, bl.a. Rambøll Management: Undersøgelse af forældre og vejledning, 2004 29

Tabel 3.18: Hvilke redskaber i vejledningen har generelt størst effekt i afklaringen af elevernes valg af uddannelse og erhverv? (sæt fire kryds for hver målgruppe) UU-ledere (antal) Individuel samtale med vejleder Vejledning i klassen eller mindre grupper Information fra www.ug.dk Arbejde med uddannelsesbog Arbejde med uddannelsesplan Skriftligt informationsmateriale Informationsmøder på skolen, hvor ungdomsuddannelser er på besøg Informationsmøder på skolen, hvor arbejdspladser er på besøg Besøg eller orienteringsmøde på ungdomsuddannelse(r) Ophold på ungdomsuddannelsesinstitutioner 1 dag eller mere (eller evt. brobygning) Virksomhedsbesøg Elever, der har vanskeligt ved at blive afklarede 46 (100 %) Elever, der er relativt afklarede 30 (65 %) Elever, der ikke er så fagligt dygtige 46 (100 %) Elever, der er fagligt dygtige Elever, der ikke er så personligt modne Elever, der er relativt personligt modne Gennemsnit 15 29 (63 %) 45 (98 %) 32 (70 %) 38 (83 %) 14 (30 %) 23 (50 %) 13 (28 %) 19 (41 %) 16 (35 %) 24 (52 %) 18,2 (40 %) 3 (7 %) 23 (50 %) 1 (2 %) 36 (78 %) 3 (7 %) 26 (57 %) 15,3 (33 %) 2 (4 %) 9 (20 %) 2 (4 %) 11 (24 %) 2 (4 %) 7 (15 %) 5,5 (12 %) 18 (39 %) 16 (35 %) 24 (52 %) 14 (30 %) 29 (63 %) 17 (37 %) 19,7 (43 %) 12 (26 %) 16 (35 %) 13 (28 %) 15 (33 %) 14 (30 %) 13 (28 %) 13,8 (30 %) 5 (11 %) 5 (11 %) 4 (9 %) 4 (9 %) 4 (9 %) 4 (9 %) 4,3 (9 %) 2 (4 %) 0 2 (4 %) 0 0 1 0,8 13 (28 %) 18 (39 %) 4 (9 %) 19 (41 %) 11 (24 %) 18 (39 %) 13,8 (30 %) 40 (87 %) 32 (70 %) 36 (78 %) 30 (65 %) 35 (76 %) 31 (67 %) 34 (74 %) 1 (2 %) 1 (2 %) 4 (9 %) 0 1 (2 %) 0 1,2 (3 %) Praktik 28 (61 %) 11 (24 %) 35 (76 %) 4 (9 %) 24 (52 %) 11 (24 %) 18,8 (41 %) Besøg på videregående uddannelse(r) I alt N=46 0 0 0 3 (7 %) 0 0 0,5 (1 %) 46 (100 %) 46 (100 %) 46 (100 %) 46 (100 %) 46 (100 %) 46 (100 %) UU-lederne vurderer dog, at der vil være stor forskel på redskabernes effekt, alt efter målgruppe. Ifølge UU-lederne er de mest effektfulde redskaber for elever, der er relativt afklarede, og elever, der er fagligt dygtige og personligt modne, ophold på ungdomsuddannelsesinstitutioner; individuelle samtaler med vejleder; vejledning i klassen eller mindre grupper; og information fra www.ug.dk. 46 (100 %) 15 Gennemsnittet er opnået ved at summere antallet af kryds det enkelte redskab har opnået, og dividere med antallet af elevgrupper, dvs. 6. 30

På baggrund af Rambøll Managements evaluering af 10. klasseloven 16 kan det konstateres, at det er disse elevgrupper (afklarede, modne, fagligt dygtige), der vælger en gymnasial ungdomsuddannelse, og at det dermed er disse fire redskaber, der vil have den største effekt over for disse uddannelsers målgruppe. For elever, der ikke er så fagligt dygtige og personligt modne, er det UUledernes vurdering, at det i højere grad vil være individuelle samtaler med vejleder; ophold på ungdomsuddannelsesinstitutioner; praktik og arbejde med uddannelsesbogen, der vil have effekt i afklaringen af elevernes valg af uddannelse og erhverv. 3.6 Vejledningens rammer 3.6.1 UU ernes målgrupper for vejledningen En hovedintention med vejledningsreform, der trådte i kraft i 2004, har været at målrette vejledningsressourcer mod gruppen af unge med særlige behov for vejledning. Nedenfor ser på i hvilken grad hvorvidt gymnasiereformen også kan have bidraget til dette. Evalueringen viser, at 43 UU er særligt prioriterer vejledningsressourcer for den gruppe af elever, der ikke er afklarede om valg af ungdomsuddannelse jf. tabel 3.19: Tabel 3.19: Har UU et prioriteret vejledningsressourcer for følgende målgrupper? UU-ledere (antal) Særlig prioritet gruppe Prioriteret på linje med andre grupper Prioriteret lavere end andre grupper I alt Elever der ikke føler sig fagligt dygtige nok til at påbegynde en ungdomsuddannelse Elever der ikke føler sig personligt modne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Elever der ikke er afklarede om valg af ungdomsuddannelse N=46 34 (74 %) 12 (26 %) 0 46 (100 %) 36 (78 %) 10 (22 %) 0 46 (100 %) 43 (94 %) 3 (7 %) 0 46 (100 %) 34 UU er prioriterer særligt den gruppe elever, der ikke føler sig fagligt dygtige nok til at påbegynde en ungdomsuddannelse, og 36 prioriterer den gruppe elever, der ikke føler sig personligt modne til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Det fremgår samtidig af tabel 3.19 at hhv. 12 og ti UU er prioriterer disse grupper på linje med andre grupper. Der er en høj grad af sammenfald mellem de UU er der svarer, at de prioriterer alle tre grupper på linje med andre grupper. Endvidere viser evalueringen, at 16 UU-ledere er enige eller helt enige i, at vejlederne bruger mindre tid på de elever, der er afklarede, og derfor må antages ikke have særlige behov for vejledning, jf. nedenstående tabel 3.20. 16 Evaluering af 10. klasseloven, Rambøll Management, 2003. 31

Dog er der et tilsvarende antal UU-ledere, som er uenige eller helt uenige i dette. Tabel 3.20: Angiv hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn UU-ledere (antal) Helt enig Enig Efter gymnasiereformen bruger vejlederne mindre tid på de elever, der er afklarede Efter gymnasiereformen bruger vejlederne mere tid på de elever, der er mest uafklarede N=46 Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Ved ikke 1 (2 %) 15 (33 %) 13 (28 %) 15 (33 %) 1 (2 %) 1 (2 %) 46 (100 %) 6 (13 %) 29 (63 %) 7 (15 %) 3 (7 %) 0 1 (2 %) 46 (100 %) De samme 16 UU-ledere, som vurderer, at deres vejledere efter gymnasiereformen bruger mindre tid på de afklarede elever, vurderer alle, at vejlederne bruger mere tid på de elever, der er mest uafklarede, og dermed må antages at have særlige behov for vejledning. Disse 16 UU er oplever altså, at de efter gymnasiereformen kan målrette deres ressourcer mod den målgruppe, der er særligt defineret i vejledningsreformen. Samtidig viser data, at 9 ud af de resterende 16 UU-ledere, som ikke vurderer, at deres vejledere bruger mindre tid på afklarede elever efter gymnasiereformen, dog vurderer, at de bruger mere tid til gruppen af uafklarede elever. Andre 3 UU-ledere vurderer, at de efter gymnasiereformen hverken bruger mindre tid på afklarede elever eller mere tid på de uafklarede elever. Disse 3 UU er oplever altså, enten at de efter gymnasiereformen ikke har fået yderligere mulighed for at målrette deres ressourcer i forhold til den særlige målgruppe, eller at de ikke har grebet de muligheder, der nu er til stede for at gøre dette. 3.6.2 UU ernes retningslinjer og praksis Ifølge 45 af de 46 UU-ledere er det typisk UU et, der tager initiativ til at igangsætte vejledningen om ungdomsuddannelser af elever i 9. og 10 klasse, hvilket UU erne også har pligt til at gøre. Det sidste UU angiver, at der ikke er noget typisk mønster for, hvem der gør dette blandt UU et og skolerne. Endvidere viser evalueringen, at selv om næsten halvdelen af UU erne ikke har formelle retningslinjer for at konfrontere elevers valg af gymnasial ungdomsuddannelse, gør næsten alle det i den praktiske vejledning med henblik på at sikre reel afklaring. Dette fremgår af tabellerne 3.21 og 3.22: I alt 32

Tabel 3.21: Har UU et en vejledningspolitik eller retningslinjer for følgende elevgrupper? UU-ledere (antal) Ja Nej Ved ikke I alt Elevers fremførte ønske om gymnasial ungdomsuddannelse skal konfronteres (fx med henblik på afprøvning af afklaring) Elevers fremførte ønske om almen gymnasial uddannelse (STX) skal konfronteres (fx med henblik på afprøvning af afklaring) Drenges fremførte ønske om en typisk drengeuddannelse skal konfronteres (fx med henblik på afprøvning af afklaring) Pigers fremførte ønske om en typisk pigeuddannelse skal konfronteres (fx med henblik på afprøvning af afklaring) Elever med dominerende forældre skal konfronteres med deres ønsker (fx med henblik på afprøvning af afklaring) N=46 23 (50 % ) 22 (48 %) 1 (2 %) 46 (100 %) 23 (50 %) 22 (48 %) 1 (2 %) 46 (100 %) 11 (24 %) 29 (63 %) 6 (13 %) 46 (10 %) 11 (24 %) 29 (63 %) 6 (13 %) 46 (100 %) 16 (35 %) 28 (61 % 2 (4 %) 46 (100 %) Tabel 3.22: I hvilken grad har UU et en etableret vejledningspraksis i vejledningen til følgende grupper? UU-ledere (antal) I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I alt Elevers fremførte ønske om gymnasial ungdomsuddannelse skal konfronteres (fx med henblik på afprøvning af afklaring) Elevers fremførte ønske om almen gymnasial uddannelse (STX) skal konfronteres (fx med henblik på afprøvning af afklaring) Drenges fremførte ønske om en typisk drengeuddannelse skal konfronteres (fx med henblik på afprøvning af afklaring) Pigers fremførte ønske om en typisk pigeuddannelse skal konfronteres (fx med henblik på afprøvning af afklaring) Elever med dominerende forældre skal konfronteres med deres ønsker (fx med henblik på afprøvning af afklaring) N=46 12 (26 %) 24 (52 %) 5 (11 %) 3 (7 %) 2 (4 %) 46 (100 %) 12 (26 %) 24 (52 %) 6 (13 %) 2 (4 %) 2 (4 %) 46 (100 %) 4 (9 %) 17 (37 %) 11 (24 %) 7 (15 %) 7 (15 %) 46 (100 %) 4 (9 %) 17 (37 %) 12 (26 %) 7 (15 %) 6 (13 %) 46 (100 %) 6 (13 %) 22 (48 %) 13 (28 %) 2 (4 %) 3 (7 %) 46 (100 %) Af tabel 3.21 fremgår det, at halvdelen af UU erne har en vejledningspolitik eller retningslinjer om at konfrontere elever, der ønsker en gymnasial ungdomsuddannelse, med deres valg, fx for at afprøve hvor afklaret eleven er 33

om dette valg. Denne andel gælder også i forhold til elever, der særligt har fremført ønske om STX. Kun 11 UU er har en vejledningspolitik eller retningslinjer om at konfrontere pigers og drenges valg af typiske pige- og drengeuddannelser. Af tabel 3.22 fremgår det, at selv om halvdelen af UU erne har en vejledningspolitik eller retningslinjer om at konfrontere elever, der ønsker en gymnasial ungdomsuddannelse, med deres valg, svarer ca. fire ud af fem UU er, at de i høj grad eller i meget høj grad har etableret en vejledningspraksis på dette område. Det samme gør sig gældende over for elever, der særligt har fremført ønske om STX. Denne uoverensstemmelse kan formentlig forklares ved, at nogle UU er har valgt ikke at formalisere denne forståelse eller endnu ikke har haft tid til dette. 3.7 Opsummering af evalueringens resultater om vejledningen til gymnasiale uddannelser Evalueringen viser følgende hovedresultater om vejledningen til gymnasiale uddannelser: Evalueringen viser, at en relativ stor andel af eleverne angiver, at de ikke har modtaget information om centrale dele af de gymnasiale ungdomsuddannelser (indhold og struktur) og ikke føler sig godt informeret om eksempelvis muligheder for at skifte uddannelse efter grundforløbet, og at endeligt valg af studieretning først skal foretages til december 2005. Det er Rambøll Managements vurdering, at trods det at flertallet af eleverne er informeret og har viden om gymnasiereformen og de gymnasiale uddannelser, er en forholdsvis høj andel af eleverne ikke er tilstrækkeligt informeret, også fordi spørgeskemaundersøgelsen med eleverne er gennemført i dagene efter tilmeldingen d. 15. marts 2005. Evalueringen viser, at UU-lederne vurderer, at det generelle vidensniveau om ungdomsuddannelserne blandt vejlederne er tilstrækkeligt til at give kvalificeret vejledning. Dog vurderer Rambøll Management at evalueringen samtidig afdækker nogle problemer ved UU ernes vidensniveau. Der er UUvejledere, der mangler viden om indholdet i de gymnasiale uddannelser og særligt centrale elementer af gymnasiereformen. Dette kan forklares med, at reformen indeholder mange nye elementer, som vejlederne skal tilegne sig. Nogle vejledere har større viden om STX end andre gymnasiale uddannelser, og de giver tilsyneladende STX større vægtning i vejledningen til de gymnasiale uddannelser. Rambøll Management vurderer, at det er problematisk med en sådan skævhed i vidensniveau og vejledning i forhold til at sikre en fyldestgørende vejledning mod samtlige gymnasiale uddannelser. Evalueringen indikerer altså, at gymnasiereformen har haft betydning for vejledningen i mange UU er, men at nogle ikke i tilstrækkelig grad har fået tilrettelagt vejledningen i overensstemmelse med reformen. Det kan yderligere konkluderes, at selv om at en del vejledere mangler viden om de gymnasiale ungdomsuddannelser, er det UU-ledernes vurdering, at de fleste vejledere informerer bredt og om de samme centrale elementer om indhold og struktur i uddannelserne. Der er dog en gruppe af UU er, hvis vejledere i mindre grad end andre vejledere informerer om indhold og struktur i de gymnasiale uddannelser. Det er Rambøll Managements vurdering, at en manglende ensartethed i vejledningen om indhold og struktur i de gymnasiale uddannelser er problematisk i forhold til et ønske om at opnå en ensartet vejledning blandt landets 9. og 10. klasse elever. 34

Evalueringen viser yderligere, at 64 % af eleverne har benyttet sig af www.ug.dk. 34 % af de, der har benyttet ug.dk angiver, at de har haft stort udbytte af portalen. Det er særligt de fagligt svage elever der angiver at have et udbytte af portalen. Samtlige 46 UU er bruger portalen www.ug.dk i deres vejledning. Størstedelen har portalen åben og anvender den direkte i deres vejledning af eleverne. Evalueringen viser videre, at eleverne, der har valgt en gymnasial ungdomsuddannelse, benytter og gør brug af et bredt udvalg af vejledningsformer. De benytter i særlig grad uddannelsesplanen; individuelle samtaler med vejleder og skriftligt informationsmateriale. Endvidere viser evalueringen, at besøg og orienteringsmøder samt ophold på en dag eller mere, herunder brobygning, generelt har haft en stor effekt for elevernes afklaring. 35

4. Tilmeldingen til de gymnasiale uddannelser I dette kapitel præsenterer Rambøll Management en analyse af tilmeldingen til de gymnasiale uddannelser, herunder de unges uddannelsesvalg og tilmeldingen til de gymnasiale ungdomsuddannelser. 4.1 De unges uddannelsesvalg I tabellerne herunder fremgår det, hvordan eleverne fordeler sig på de forskellige uddannelser inklusive søgningen for 2005. Tabel 4.1 er en opgørelse af 9. kl.-elevers valg af ungdomsuddannelse efter 9. klasse og tabel 4.2 en opgørelse af 10. kl.-elevers valg af ungdomsuddannelse efter 10. klasse. Det skal understreges, at tabellerne udelukkende viser uddannelsesønsker for elever, der fortsat går i skole. Især til HF er der mange ansøgere, der ikke kommer direkte fra skolen, og sådanne ansøgere er ikke medtalt i de 2 tabeller. Tabel 4.1: Procentvis fordeling af 9.-klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelser 2005 2000 2001 2002 2003 2004 2005 10. klasse 61,8 % 60,4 % 60,1 % 57,1 % 55,2 % 54,2 % Erhvervsuddannelser 9,4 % 10,1 % 9,6 % 10,7 % 10,6 % 10,8 % Social- og sundhedsuddannelser 0,6 % 0,5 % 0,6 % 0,5 % 0,6 % 0,6 % Gymnasiale uddannelser 25,2 % 25,7 % 26,5 % 27,6 % 29,4 % 30,0 % Studentereksamen STX 19,1 % 19,3 % 20,3 % 20,8 % 22,0 % 22,4 % Højere forberedelseseksamen HF - - - 0,0 0,1 % - Højere handelseksamen HHX 3,9 % 4,0 % 4,1 % 4,3 % 4,9 % 4,9 % Højere teknisk eksamen HTX 2,1 % 2,1 % 2,1 % 2,4 % 2,3 % 2,7 % Øvrige uddannelser 1,4 % 1,6 % 1,6 % 1,9 % 1,8 % 1,6 % Andet 1,6 % 1,7 % 1,6 % 2,1 % 2,5 % 2,9 % Alle uddannelser 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Undervisningsministeriets statistikdatabase 2005. Den fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne (FTU) finder sted hvert år pr. 15. marts. Dog vil der komme yderligere tilmeldinger fra unge, som ikke er med i FTU. Det drejer sig 50 % flere for erhvervsuddannelserne og 60 % flere for HF. Note: Antal elever i undersøgelsen i 2005: 60.398 elever. Note: Eksempler på øvrige uddannelser kunne være landbrugsskole eller PGU. Andet-kategorien kunne være højskole eller udvekslingsophold/uddannelse i udlandet. 36

Tabel 4.2: Procentvis fordeling af 10.-klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelser 2005 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Erhvervsuddannelser 32,7 % 32,4 % 31,6 % 31,2 % 30,7 % 30,2 % Social- og sundhedsuddannelser 2,8 % 2,8 % 3,5 % 3,3 % 3,2 % 3,4 % Gymnasiale uddannelser 53,6 % 54,4 % 55,2 % 56,1 % 56,4 % 56,9 % Studentereksamen STX 27,2 % 27,8 % 29,0 % 29,5 % 29,4 % 29,4 % Højere forberedelseseksamen HF 6,9 % 6,7 % 6,9 % 7,6 % 7,8 % 6,7 % Højere handelseksamen HHX 13,9 % 14,1 % 13,8 % 13,4 % 13,9 % 14,0 % Højere teknisk eksamen HTX 5,3 % 5,7 % 5,2 % 5,5 % 5,1 % 5,3 % Øvrige uddannelser 5,7 % 5,3 % 4,5 % 3,8 % 3,9 % 3,6 % Andet 5,2 % 5,1 % 5,2 % 5,6 % 5,7 % 5,8 % Alle uddannelser 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Undervisningsministeriets statistikdatabase 2005. Se i øvrigt bemærkninger til oplysninger i tabel 4.1. Note: Antal elever i undersøgelsen i 2005: 29.894 elever. 54 % af eleverne, der har afsluttet 9. kl. i 2005, har valgt 10. kl., mens 42 % (afrundet) har valgt en ungdomsuddannelse, heraf vælger den største andel en gymnasial uddannelse (30 % af ungdomsårgangen fra 9. kl.). STX er det mest populære valg blandt 9. kl. eleverne, idet 22 % af 9. kl. eleverne i 2005 har valgt STX. Blandt eleverne, der har gået i 10. kl., er gymnasiale uddannelser også det mest populære valg, idet 57 % vælger en sådan ungdomsuddannelse. Igen er STX den mest populære gymnasiale ungdomsuddannelse valgt af 29 % af de unge, der har afsluttet 10. kl. i 2005. Endvidere fremgår det af tabel 4.2, at en højere andel af elever vælger HHX eller HTX efter 10. kl. sammenlignet med 9. kl. elever. Erhvervsuddannelser vælges også af en højere andel af 10. kl. elever end 9. kl. elever. Som det fremgår af tabel 4.1 og 4.2, er søgningen til ungdomsuddannelserne efter 9. og 10. kl. en fortsættelse af en generel tendens de senere år. Stadig færre søger 10. kl., og stadig flere vælger en gymnasial uddannelse. I 2000 var der eksempelvis 62 %, der tilmeldte sig 10. kl., mens dette tal i 2005 er faldet til 54 %. I 2000 tilmeldte 25 % af 9. kl. eleverne og 54 % af 10. kl. eleverne sig en gymnasial ungdomsuddannelse, mens disse tal i 2005 er steget til hhv. 30 % og 57 %. Dermed kan det konkluderes, at gymnasiereformen ikke har haft negative konsekvenser for søgningen til de gymnasiale uddannelser. Spørgeskemaundersøgelsen blandt elever viser, at søgemønstret til gymnasiale ungdomsuddannelser varierer blandt drenge og piger for de forskellige uddannelser. Som det fremgår af tabel 4.3, er der flest piger på HF og STX (68 % og 62 %), mens fordelingen er næsten ligelig på HHX (53 % piger og 47 % drenge). Drenge er i klart overtal på HTX (83 %). Tabel 4.3: Sammenhængen mellem køn og valg af uddannelse Elever (andel) STX HTX HHX HF Dreng 36 % 83 % 47 % 32 % Pige 62 % 17 % 53 % 68 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % N=1.684 37

4.2 Den faktiske tilmelding til de gymnasiale ungdomsuddannelser 4.2.1 Elevernes vurdering af optagelsesprocedurer Ansøgning til ungdomsuddannelse kan sendes elektronisk via optagelsesportalen www.optagelse.dk, der blev etableret i 2004 af Undervisningsministeriet. Ideen med portalen er, at både ansøgere og vejledere kan søge information via portalen (med links til eksempelvis uddannelsesguiden, vejledningsportalen www.ug.dk og andre relevante links), og få et overblik over forskellige uddannelsesmuligheder, studieretninger etc. Ved den elektroniske tilmelding bliver relevante karakterer og ansøgerens uddannelsesplan overført til ansøgningsskemaet af ansøgers skole. Den elektroniske tilmelding er et tilbud, men det er samtidig muligt at tilmelde sig på traditionel vis med anvendelse af papirskema. I spørgeskemaundersøgelsen blandt eleverne har vi spurgt, hvordan de har tilmeldt sig deres ungdomsuddannelse. Svarene fremgår af tabel 4.4: Tabel 4.4: Hvordan har du tilmeldt dig til den ungdomsuddannelse, du starter på til sommer? Elever (andel) STX HTX HHX HF Jeg har brugt et papirskema 41 % 39 % 35 % 37 % Jeg har brugt et skema på en computer 55 % 53 % 60 % 56 % Andet 2 % 4 % 2 % 6 % Ved ikke 2 % 4 % 2 % 2 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % N=1.684 Som det fremgår af tabel 4.4, har hovedparten af eleverne brugt et skema på computeren. Der er dog mulighed for at skrive dette skema ud og sende det efterfølgende. Derfor siger elevernes svar ikke umiddelbart noget om, hvorvidt tilmeldingen også er sket elektronisk, men tal fra Undervisningsministeriet viser, at under 5 % af eleverne er blevet tilmeldt elektroniske. Der er mindre forskelle på elevernes besvarelse, afhængigt af deres uddannelsesvalg. Dem, der har valgt HHX, anvender skemaet på computer en anelse hyppigere, end eksempelvis dem, der har valgt HTX. I spørgeskemaundersøgelsen blandt eleverne har vi ligeledes bedt dem om at vurdere tilmeldingsproceduren. Svarene fremgår af tabel 4.5: 38

Tabel 4.5: Oversigt over elevernes vurdering af ansøgningen til ungdomsuddannelser: Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn Elever (andel) Enig Hverken enig eller uenig Uenig Ved ikke I alt Det var let at få fat i ansøgningsskemaet Det var let at udfylde ansøgningsskemaet Ansøgningsskemaet var uoverskueligt Den skriftlige vejledning var en god hjælp til udfyldelsen af skemaet Det var vanskeligt at udfylde den del af skemaet, der omhandler valg af studieretninger og valgfag Det var let at finde ud af, hvordan prioritering af uddannelser og skoler skulle foregå på tilmeldingsskemaet N=1.684 76 % 14 % 6 % 3 % 100 % 61 % 25 % 12 % 2 % 100 % 16 % 28 % 54 % 2 % 100 % 40 % 37 % 11 % 12 % 100 % 27 % 31 % 37 % 4 % 100 % 39 % 36 % 14 % 11 % 100 % Generelt finder eleverne ansøgningsskemaet til de gymnasiale uddannelser let at få fat i (76 % enige) og let at udfylde (61 % enige). Mange har også fundet vejledningen til ansøgningsskemaet god som hjælp til at udfylde skemaet (40 % enige), mens der samtidig er 37 %, som hverken er enige eller uenige heri, og andre 11 % er uenige. Hovedparten af eleverne finder ikke ansøgningsskemaet uoverskueligt. Men mange er kritiske over for udfyldningsdelen for valg af studieretninger og valgfag. 27 % er enige i, at det er vanskeligt at udfylde denne del. Også prioriteringsdelen for tilmelding til uddannelser og skoler kunne være bedre. 39 % er enige i, at det var let at finde ud af, hvordan denne prioritering skulle foregå, mens 36 % hverken er enige eller uenige, og andre 14 % er uenige heri. I flere af caseinterviewene har rektorer og uddannelsesvejledere peget på, at eleverne generelt har haft vanskeligheder med at gennemskue de mange forskellige studieretninger og fagniveauer, også i ansøgningsskemaet. Interviewpersonerne peger på, at dette kan hænge sammen med, at de fleste ikke primært ser på studieretning og fag, når de søger om optagelse på en gymnasial uddannelse, men derimod vælger skole først. Derfor gør eleverne mindre ud af at sætte sig ind i forskellige studieretninger og fagkombinationer. En analyse af data viser en tendens til, at en gruppe elever har en positiv vurdering af ansøgningsskemaet på de opstillede parametre, og at en anden gruppe elever har en negativ vurdering af ansøgningsskemaet på alle opstillede parametre. Endvidere er elever med det højeste karaktergennemsnit generelt mest positive i vurderingen af ansøgningsskemaets overskuelighed, og de kan bedst finde ud af, hvordan prioritering af uddannelser, skoler og studieretninger skal foregå. Samlet er der altså for det første en tendens til, at hovedparten af eleverne finder ansøgningsskemaet nemt, mens en gruppe elever finder dele af skemaet mindre nemt at gå til. For det andet er det hyppigere de elever, der er 39

fagligt mest dygtige, der også samtidig finder ansøgningsskemaet let og overskueligt. 4.2.2 Elevernes vurdering af www.optagelse.dk Af elevundersøgelsen fremgår det, at 63 % af de elever, der har valgt en gymnasial uddannelse, har været inde på og brugt optagelse.dk. Til sammenligning er dette tal 50 % for de elever, der har valgt andre ungdomsuddannelser. Portalen appellerer altså tilsyneladende mere til den gruppe unge, der vælger en gymnasial uddannelse end andre unge. Også unge med et karaktergennemsnit på 9 og derover har i højere grad end andre anvendt optagelse.dk. De elever, der har valgt en gymnasial uddannelse, og som har anvendt optagelse.dk, er blevet bedt om at vurdere portalen. Deres vurdering fremgår af tabel 4.6: Tabel 4.6: Elevernes vurdering af optagelse.dk: Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn Elever (andel) Enig Hverken enig eller uenig Uenig Ved ikke I alt Det var let at finde rundt på www.optagelse.dk 57 % 24 % 14 % 5 % 100 % Jeg har haft stort udbytte af at bruge søgefunktionen i uddannelsesoversigten Der var tekniske problemer med at udfylde ansøgningen Søgefunktionen i uddannelsesoversigten var god til at give et overblik over, på hvilke uddannelsesinstitutioner jeg kunne få den uddannelse og eventuelt den studieretning, jeg ønsker N=1.046 33 % 33 % 18 % 16 % 100 % 23 % 16 % 53 % 8 % 100 % 42 % 31 % 9 % 18 % 100 % Elevernes vurderinger af optagelse.dk er blandede. 57 % er enige i, at det var let at finde rundt på optagelse.dk, men der er samtidig kun 18 %, der angiver at have haft stort udbytte af søgefunktionen. 53 % af eleverne angiver at have haft tekniske problemer med at udfylde ansøgningen. Endvidere angiver en relativt stor gruppe elever hverken enig eller uenig, hvilket indikerer, at det for mange elever ikke er entydigt nemt at anvende optagelse.dk. 4.2.3 UU ernes vurdering af www.optagelse.dk I spørgeskemaundersøgelsen blandt eleverne og UU er har vi bedt respondenterne vurdere forskellige forhold omkring www.optagelse.dk. Af nedenstående tabel 4.7 fremgår, hvordan UU erne anvender optagelse.dk i vejledningen: 40

Tabel 4.7: I hvilken grad bruger UU ets vejledere portalen www.optagelse.dk for elever i 9. og 10. klasse, der ønsker optagelse på de gymnasiale uddannelser? UU-ledere (antal) Portalen nævnes i den information, som gives under vejledningssamtaler og ved orienteringsmøder Portalen nævnes i skriftligt materiale, som UU et udgiver om de gymnasiale uddannelser N=46 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke I alt 26 (57 %) 15 (33 %) 3 (7 %) 2 (4 %) 0 0 46 (100 %) 23 (50 %) 9 (20 %) 6 (13 %) 3 (7 %) 4 (9 %) 1 (2 %) 46 (100 %) Som det fremgår af UU-ledernes besvarelser, bliver optagelse.dk generelt anvendt i meget høj grad eller i høj grad. Der er således 41 af de 46 UUledere, der angiver, at de i meget høj grad eller i høj grad nævner portalen i den information, som de giver eleverne under vejledningssamtaler og ved orienteringsmøder, mens 32 angiver, at de i meget høj grad eller i høj grad nævner portalen i skriftligt materiale. Det er en tendens til, at det er de samme UU-ledere, som angiver, at de både nævner optagelse.dk i UUcentrets informationsmateriale og i deres vejledning. Samtidig viser data en sammenhæng mellem de UU-centre med mindst viden om de gymnasiale ungdomsuddannelser og omfanget af information om optagelse.dk. Der er således 5 UU-centre, som både angiver, at de kun har nogen eller ringe viden om de gymnasiale uddannelser, som samtidig angiver, at de kun i nogen grad eller i mindre grad informerer om optagelse.dk i deres vejledning og informationsmateriale. UU-lederne er ligeledes blevet bedt om at vurdere optagelse.dk. Svarene fremgår af nedenstående tabel 4.8: Tabel 4.8: Hvad er din vurdering af portalen www.optagelse.dk på følgende områder? UU-ledere (antal) I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Portalen er overskuelig 4 (9 %) 15 (33 %) 21 (46 %) 4 (9 %) 2 (4 %) 0 46 (100 %) Portalen er let at bruge 4 (9 %) 14 (30 %) 17 (37 %) 10 (22 %) 1 (2 %) 0 46 (100 %) I alt Portalen giver den nødvendig information N=46 5 (11 %) 23 (50 %) 16 (35 %) 2 (4 %) 0 0 46 (100 %) UU-ledernes vurdering af optagelse.dk er blandet. Under halvdelen er overvejende positive i deres vurdering af, om portalen er overskuelig og let at bruge. 28 UU-ledere finder, at optagelse.dk i meget høj grad eller i høj grad giver den nødvendige information, mens 16 finder, at dette er tilfældet i nogen grad og andre 2 i mindre grad. UU-lederne med positive svar har generelt positive svar for alle tre parametre. 41

4.3 Opsummering af evalueringens resultater om tilmeldingen til de gymnasiale uddannelser Evalueringen viser følgende hovedresultater om tilmeldingen til gymnasiale uddannelser: 30 % af de elever, der i 2005 har afsluttet 9. kl., og 57 % af de, der har afsluttet 10. kl., har tilmeldt sig en gymnasial ungdomsuddannelse. STX er klart den mest populære gymnasiale uddannelse. Der har siden 2000 været en stigende søgning til de gymnasiale ungdomsuddannelser. Pigerne er i overtal på STX og HF, drengene er i overtal på HTX, mens kønsfordelingen er mere ligelig på HHX. På denne baggrund konkluderer Rambøll Management, at gymnasiereformen ikke har haft negative konsekvenser for søgningen til de gymnasiale uddannelser. Udviklingen i søgningen til de gymnasiale uddannelser følger de sidste fem års tendens til en stigende søgning til de gymnasiale uddannelser. Generelt finder eleverne ansøgningsskemaet til de gymnasiale uddannelser let at få fat i og let at udfylde. Der er dog også en tendens til, at det for eleverne er sværere at overskue studieretninger og valgfag samt prioritering mellem uddannelser og skoler på ansøgningsskemaet. Det er Rambøll Managements vurdering, at en relativt stor gruppe elever har svært ved at sætte sig ind i de mange forskellige valgmuligheder for studieretninger og valgfag. Dette kan formentlig forklares ved, at mange elevers primære præference er uddannelse og skole, mens studieretninger mere afgøres af udbuddet på den valgte skole (der i øvrigt ikke varierer grundlæggende blandt de fleste skoler). Dette emne behandles mere indgående i kapitel 5. Optagelse.dk anvendes generelt i UU-vejledernes arbejde, og portalen nævnes i vejledningen og i UU-centrenes informationsmateriale. Nogle få UU er, der kun i mindre grad anvender optagelse.dk i vejledningen, er samtidig de UU er, der angiver at have relativt mindre viden om de gymnasiale ungdomsuddannelser. De rette informationer er til stede på optagelse.dk, og portalen er anvendelig. Det er dog Rambøll Managements vurdering, at der kan arbejdes mere med formidlingen. Ifølge UU-lederne kan portalen være mere overskuelig, og ifølge eleverne kan udbyttet af søgefunktionerne forbedres. Optagelse.dk anvendes mest af elever, der vælger en gymnasial ungdomsuddannelse, og de fagligt dygtigste elever (opgjort på karaktergennemsnit), og disse grupper er også mest positive i vurderingen af optagelse.dk. 42

5. Fordeling og optagelse på de gymnasiale uddannelser I dette kapitel præsenterer Rambøll Management en analyse af fordeling og optagelse på de gymnasiale uddannelser, herunder de unges valg af uddannelse og studieretning, gymnasiernes muligheder for at imødekomme elevernes 1. prioritet på uddannelse, og omfordeling af elever mellem skoler 5.1 Optagelse på de gymnasiale uddannelser Dette afsnit omhandler primært STX, da det primært er denne uddannelse, der står over for fordelingsproblematikken, idet de erhvervsgymnasiale uddannelser har fri kapacitetsfastsættelse, hvilket betyder, at de har bedre muligheder for at oprette de pladser og hold, der efterspørges. På baggrund af caseinterviewene kan det da også konstateres, at det er relativt få erhvervsgymnasiale institutioner, der har skullet fordele overskydende elever. 5.1.1 Optagelsesprocedurer Eleverne kan i ansøgningsskemaet til ungdomsuddannelserne angive op til ni ønsker om ungdomsuddannelse i prioriteret rækkefølge. Eleven skal i forhold til optagelse på en gymnasial uddannelse blandt andet søge på uddannelse, skole og studieretning. Ifølge optagelsesbekendtgørelsen gælder følgende kriterier for fordelingen af elever: 1. En ansøger kan optages på den institution, som ansøgeren har angivet i sin 1. prioritet, hvis der er plads (kapacitet), og hvis optagelsesbetingelserne opfyldes. 2. Hvis der er flere ansøgere med 1. prioritet til en uddannelse eller studieretning på en institution, end der er kapacitet til, afgør et amtsligt fordelingsudvalg, hvilke ansøgere der skal henvises til en anden institution eller uddannelse. Dette gælder dog kun for de amtskommunale institutioner (STX og HF), idet de selvejende HHXog HTX-institutioner træffer aftale indbyrdes om fordeling. 3. Hvis flere ansøgere har samme institution som 1. prioritet, og institutionen ikke har plads til dem alle, skal de overskydende ansøgere fordeles sådan, at deres efterfølgende prioriteter imødekommes bedst muligt, og en ansøger til STX, HHX og HTX skal i videst muligt omfang henvises til en institution, hvor ansøgerens forhåndstilkendegivelser om uddannelse og studieretning kan imødekommes. 4. Hvis ikke alle ansøgere kan optages i overensstemmelse med deres ønsker, tages tillige hensyn til transporttiden mellem ansøgernes bopæl og institutionerne. Disse fordelingskriterier bringes i anvendelse i tilfælde af under-/overkapacitet. I det følgende analyseres de amtslige retningslinjer. 5.1.2 Opfyldelse af 1. prioritet på STX Amtsrådsforeningen har på baggrund af spørgeskemaer udsendt til amterne (ekskl. Bornholms Regionskommune) opgjort det procentvise antal elever, der har fået opfyldt deres 1. prioritet på skolevalg, og antallet af elever, der 43

er blevet fordelt til andre uddannelser eller uddannelsesinstitutioner. Der er kun tale om en opgørelse for STX. Tallene fremgår af tabel 5.1: Tabel 5.1: Oversigt over STX-elever, der har fået opfyldt deres 1. prioritet på skolevalg Amter Andel af elever, der fik opfyldt deres 1. prioritet (skolevalg) af det samlede ansøgertal Fordelte elever Samlet antal elever, der blevet optaget Storstrøms Amt 100 % 0 Ikke oplyst Nordjyllands Amt 90,3 % 35 1909 Ribe Amt 99,2 % 7 935 Ringkjøbing Amt 97,1 % 32 1181 Viborg Amt 99,3 % 8 782 Sønderjyllands Amt 98,8 % 14 954 Vejle Amt 95,3 % 70 1431 Vestsjællands Amt 95,9 % 50 1197 Frederiksborg Amt 93,7 % 100 1801 Roskilde Amt 93,1 % 123 1273 Fyns Amt 89,4 % 222 1866 Århus Amt 95 % 150 3000 Københavns Kommune 96 % 52 2834 Københavns Amt 75 % 237 1097 Frederiksberg Kommune 56 % 166 392 I alt --- 1266 20652 Kilde: Amtsrådsforeningen, juni 2005. Tallene er indhentet af Amtsrådsforeningen på baggrund af et spørgeskema til amterne. Tallene giver særligt anledning til følgende konklusioner: På baggrund af tallene synes der (med undtagelse af Københavns Amt og Frederiksberg Kommune) at være en grundlæggende overensstemmelse mellem søgemønstret og kapaciteten på de enkelte gymnasier. En relativt høj andel STX-elever har fået opfyldt deres 1. prioritet. Hvis Københavns Amt og Frederiksberg Kommune fraregnes, er det gennemsnitligt 95,5 % af eleverne, der har fået deres 1. prioritet opfyldt. Både Københavns Amt og Frederiksberg Kommune har en markant lavere andel STX-elever, der har fået deres 1. prioritet opfyldt. Dette kan forklares med, at der i Københavnsområdet er en højere koncentration af skoler inden for et lille område, hvilket betyder, at elevernes skolevalg i mindre grad er betinget af geografiske forhold. Derudover viser interviewene i undersøgelsen, at mange elever fra forstadskommunerne i Københavns Amt søger ind til skolerne i Københavns og Frederiksberg kommuner. Rambøll Management vurderer på baggrund af evalueringen, at elevernes præferencer i valget af gymnasial uddannelse er med følgende prioritering: 1. Gymnasial uddannelse eleverne vælger én bestemt gymnasial uddannelse (fx STX) 2. Skole eleverne vælger én bestemt skole, hvor de gerne vil gå 44

3. Studieretning herefter vælger de en studieretning, som de synes er relevant for dem på den valgte skole. Elevernes præference for valg er altså generelt uddannelse og skole samt ofte geografi, dog ikke i storkøbenhavnsområdet, mens studieretning og fag er mindre vigtige. I interviewene peges der på, at en del elever i deres ansøgning kun angiver én uddannelse og én skole. Frem for at angive forskellige uddannelser eller forskellige skoler angives altså oftest samme skole med varierende studieretninger. Interviewene med de almene gymnasier i denne evaluering viser eksempelvis, at kun i meget få tilfælde (0-2 elever pr. gymnasium) har elever valgt en anden gymnasial uddannelse som 2. prioritet. Dette betyder også, at skolerne kun i få tilfælde har skullet flytte elever fra en uddannelse til en anden, hvis 1. prioriteten ikke kunne efterkommes. Og hvor der forekommer forskellige uddannelsesvalg på 1. og 2. prioritet, finder rokeringen i nogle tilfælde end ikke sted. Casestudierne i nærværende evaluering viser følgende eksempel: Et alment gymnasium havde et tilfælde, hvor det ikke var muligt at efterkomme elevens 1. prioritet på STX, men kunne efterkomme 2. prioritet på HTX. Rektor ringede eleven op for at fortælle dette: Jeg tog kontakten til eleven og fortalte ham, at vi ikke kunne efterkomme hans ønske. Jeg foreslog i stedet en anden studieretning eller muligheden for HTX. Han sagde, at han nok ville vælge HTX, men at han lige ville tænke over det. Kort tid efter blev jeg ringet op af faren, der sagde, at hans søn ikke skulle på HTX, og vi bare havde at finde en anden mulighed. Ovennævnte eksempel underbygger vurderingen af, at elevernes (og forældrenes) uddannelsesønske primært knytter sig til en bestemt gymnasial uddannelse. 17 Eksemplet peger endvidere på en problemstilling om fordeling af elever mellem uddannelser, som berøres senere i dette kapitel. Evalueringen viser, at det uden for storkøbenhavnsområdet relativt sjældent forekommer, at elever skal flyttes mellem skoler. I nogle specifikke geografiske områder i andre amter end Københavnsområdet har det dog været vanskeligt at få fordelingen af elever på de almene gymnasier til at gå op, således at alle elevers 1. prioritet har kunnet imødekommes, eller alternativt at alle kun får mindre geografiske gener. Storstrøms Amt er det eneste amt, der ikke har været udsat for denne situation. I andre amter har man oplevet en omfordeling af elever, der har berørt relativt mange elever i specifikke geografiske områder. I Fyns Amt er der eksempelvis blevet flyttet 222 elever fra to store byskoler primært til to mindre oplandsskoler. 5.1.3 Opfyldelse af 1. prioritet på HHX og HTX Der er ikke foretaget samme systematiske opgørelse over fordelingen af elever for HHX og HTX, som vist for STX ovenfor, men på baggrund af interviewene i denne undersøgelse tegner der sig et billede af, at HHX og HTX ikke oplever samme grad af kapacitetsproblemer og manglende muligheder for at efterkomme 1. prioritet som STX. Der kan igen være forskel på de erhvervsgymnasiale uddannelser i København og resten af landet. Et handelsgymnasium i Københavnsområdet havde eksempelvis 25 elever ud af 900, der ikke kunne få deres 1. prioritet opfyldt, hvilket svarer til, at 97 % af eleverne har fået deres 1. prioritet opfyldt. Det er imidlertid stadig en høj 17 Se i øvrigt Rambøll Management: Undersøgelse af forældre og vejledning, 2004, for Undervisningsministeriet, om forældres rolle i vejledning af deres børn. 45

andel af eleverne, der har fået deres 1. prioritet opfyldt, særligt set i sammenligning med erfaringerne for de almene gymnasier i Københavnsområdet. Tendensen for de andre erhvervsgymnasiale skoler er, at deres opfyldelsesprocent er 100 eller meget tæt på. Den forklaring, der typisk gives, er for det første, at skolerne har fri kapacitetsfastsættelse og derved har bedre muligheder for at dimensionere og justere i forhold til søgningsvolumen, og for det andet (og i forlængelse af ovenstående), at kapaciteten på de erhvervsgymnasiale uddannelser er bedre tilpasset den faktiske søgning. Som en af respondenterne udtrykker det: Vi er selvejende, og hvis vi mener, at vi kan forsvare det økonomisk, kan vi jo bare oprette et hold mere. 5.2 Fordeling og kriterier for omfordeling mellem skolerne 5.2.1 Amtslige retningslinjer for elevfordeling Som nævnt har alle amter på nær Storstrøms Amt oplevet, at elever har skullet flyttes fra deres 1. prioritet skole til en anden almen gymnasieskole. Herved er de amtslige fordelingsudvalg trådt sammen med henblik på at tage de amtslige fordelingsprocedurer i anvendelse i fordelingen. Optagelsesbekendtgørelsen fremlægger nogle retningslinjer for fordelingen af eleverne, men en af respondenterne peger på en problemstilling for dette arbejde: Det er jo en gråzonebekendtgørelse. Der er ingen politikere, som har villet tage stilling til, hvordan eleverne skal fordeles[ ]Ideen var, at elevernes valg af studieretning skulle være bestemmende, men skolerne har jo stort set de samme studieretninger, så studieretning som kriterium hjælper ikke. Vi har måttet vælge andre kriterier, som eksempelvis afstand til skolen, søskende på skolen, deltagelse i brobygning, handicap etc. Selvom det er i strid med frit valg, bruger vi nærhedsprincippet. Ovenstående citat illustrerer et misforhold mellem bekendtgørelsens bestemmelser og fordelingen af elever i praksis i tilfælde af kapacitetsproblemer. Det, som respondenten peger på, er, at der er en modsætning mellem bestemmelserne om at tage udgangspunkt i elevens ønske om studieretning og elevernes ønske om at blive optaget på en bestemt skole. Modsætningen opstår, fordi eleverne søger på en bestemt skole og ikke primært efter studieretningen. Da studieretningerne er relativt ensartede, betyder det, at elevernes ønske om studieretning ikke kan anvendes som fordelingskriterium. Samtidig peger erfaringerne fra casestudierne på, at eleverne søger på en bestemt skole, hvilket betyder, at tilbuddet om samme studieretning på en anden skole ikke umiddelbart virker attraktivt for den enkelte elev. Vi har analyseret de amtslige fordelingsprocedurer som led i analysen af, hvordan de skriftlige procedurer og praksis er for håndteringen af fordeling og omfordeling af eleverne i tilfælde af kapacitetsproblemer. I nedenstående tabel 5.2 fremgår indholdet i de amtslige fordelingsprocedurer: 46

Tabel 5.2: Oversigt over amternes skriftlige fordelingsprocedurer Skriftlige procedurer Tidsplan og handlingsplan Udarbejdet Principper/ overordnede retningslinjer Fordelingskriterier Bornholms Regionskommune Der er ikke udarbejdet skriftlige procedurer Der er ikke udarbejdet en tidsplan - Der er kun et gymnasium i regionskommunen, der optager alle ansøgere. Alle optages. Frederiksborg Amt Der er ikke udarbejdet skriftlige procedurer Der er udarbejdet en detaljeret tids- og handlingsplan 2005 - - Fyns Amt Forretningsorden for fordelingsudvalgets arbejde Der er udarbejdet en detaljeret tids- og handlingsplan 2005 Eleverne bliver fordelt på baggrund af deres foreløbige tilkendegivelse om studieretningsønsker. Primært fokus på ansøgernes ønskede studieretning. Københavns fordelingsområde: Københavns Amt, Københavns og Frederiksberg Kommuner) Der er udgivet en brochure om fordelingen i amtet Der er udarbejdet en tids- og handlingsplan 2005 Fordelingsudvalget tager bl.a. hensyn til transporttiden ved fordelingen af ansøgere. Primært fokus på ansøgernes ønskede skolevalg. Nordjyllands Amt Der er ikke udarbejdet skriftlige procedurer Der er udarbejdet en tids- og handlingsplan 2005 Amtet har en fast tradition for, hvordan fordelingen sker. De fleste ansøgere udfylder kun 1. prioritet. Bopæl har 1. prioritet ved fordelingen. Primært fokus på ansøgernes bopæl. Ribe Amt Retningslinjer er udarbejdet Der er udarbejdet en tids- og handlingsplan 2005 En ansøger skal i videst mulig omfang henvises til en institution, hvor ansøgernes forhåndstilkendegivelser om uddannelse og studieretning kan imødekommes. Endvidere tages hensyn til ønske om 2. fremmedsprog og ønske om kunstnerisk fag. Primært fokus på ansøgernes ønskede studieretning. Desuden vægtes hensyn til transporttid. Ringkøbing Amt Notatet omhandlende forvaltningsretlige principper Der er udarbejdet en tids- og handlingsplan 1998 og 2005 Det påhviler forvaltningsmyndigheden her fordelingsudvalget at sagen er tilstrækkeligt og korrekt oplyst. De elever, der har mindst ulempe af at blive flyttet, bør flyttes. I denne vurdering må kun vægtes saglige hensyn. Primært fokus på ansøgernes transporttid og afstand. Hensynet til transporttid og afstand vægtes højt. Særlige helbredsforhold og om der går søskende på skolen, vægtes ligeledes. 47

Roskilde Amt Skriftlige procedurer Sagsfremstilling med statistiske beregninger Tidsplan og handlingsplan Der er ikke udarbejdet en tidsplan Storstrøms Amt Ingen Der er ikke udarbejdet en tidsplan Udarbejdet Principper/ overordnede retningslinjer 2005 Administrativt princip om, at der ikke flyttes elever mellem Fjord- og Bugtområdet. Ønske om at opnå en klassekvotient på 28. Forvaltningen udarbejder en sagsbehandling med statistisk udregning af ansøgertal til hver skole, forslag til klassedannelse på hver skole, klasser i alt og klassekvotienter. Alle data er fordelt på gymnasiet og HF og sammenligner med tal for 2005/06 med tal fra skoleåret 2004/05. - Bruger kun bekendtgørelsen. Amtet fordeler ikke særlig mange elever. I år fordelte de ingen elever. Fordelingskriterier Kriterium at der ikke flyttes elever mellem Fjorden og Bugten. Primært fokus på ansøgernes ønskede skolevalg. - Sønderjyllands Amt Notat vedr. nedsættelse af forretningsudvalg Der er udarbejdet en tidsplan 2001 Fordelingsudvalget kan nedsætte et forretningsudvalg, som analyserer forskellige muligheder for klassedannelse. Forretningsudvalgets analyser skal omhandle kvalitet, geografi, økonomi samt andre forhold af betydning. Forvaltningen bistår med dette. Primært fokus på ansøgernes transporttid. Fordelingsudvalget træffer på grundlag af forretningsudvalgets analyser afgørelser om fordeling. Vejle Amt Brev til vejlederne i UU samt internt arbejdsnotat Der er udarbejdet en tidsplan 2005 Hensyn til kortest mulige transporttid vægtes højt. Hvis eleven ikke kan få den ønskede studieretning opfyldt på den skole, hvor hun har fået grundforløbet, har hun ret til overflytning. Primært fokus på ansøgernes ønskede skolevalg. Ansøgere, der står til optagelse, hvor sandsynligheden for deres ønskede studieretning oprettes er lille, tilbydes en samtale. Fordelingsudvalget har udarbejdet et notat med overvejelser ang. fordelingen. Amtets fordelingsudvalg vurderer, at det er elevernes skolevalg, der bør vægtes højest. Vestsjællands Amt Procedurer for klassedannelse Der er ikke udarbejdet en tidsplan 1996 Det geografiske kriterium vægtes højt, idet studieretningerne er relativt ens på tværs af gymnasierne. Som hovedprincip sender Slagelse elever til Kalundborg, og Sorø sender elever til Haslev. Primært fokus på et geografisk kriterium. 48

Viborg Amt Århus Amt Skriftlige procedurer Der er udarbejdet overordnet retningslinjer Amtsrådet har fastlagt rammerne for fordelingen Tidsplan og handlingsplan Der er udarbejdet en tids- og handlingsplan Der er udarbejdet en tids- og handlingsplan Udarbejdet 1998 og 2005 Principper/ overordnede retningslinjer Pga. amtets geografi er der store afstande mellem gymnasierne. Afstanden mellem bopæl og skolen prioriteres derfor højt. Amtsrådet fastlægger rammerne, efter skolernes kapacitet, det maksimale antal klasser og det mindste antal elever i klasserne Der tages i videst mulig udstrækning hensyn til ansøgere, der kommer for sent. Kilde: Rambøll Management har kontaktet alle amter pr. telefon og har bedt dem sende deres skriftlige fordelingsprocedurer. Fordelingskriterier Primært fokus på ansøgers bopæl og afstand til skolen. 49

De fleste amter har udarbejdet skriftlige fordelingsprocedurer, men enkelte har ikke sådanne. Analysen viser, at der er stor variation i amternes skriftlige fordelingsprocedurer. Nogle har skrevet omfattende procedurer, mens andre har procedurer i form af et mindre notat eller brev med præciseringer. Nogle beskrivelser er sporadiske, mens andre er meget detaljerede. Der er eksempelvis fordelingsprocedurer, hvor der både er udarbejdet skriftlige retningslinjer og udarbejdet forskellige modeller for prioritering og vægtning med opstilling af konsekvenser, fordele og ulemper ved modellerne. Der er også et amt, hvor man har udarbejdet et notat, der klargør elevernes rettigheder og tydeliggør de juridiske aspekter ved det forvaltningsmæssige skøn, som fordelingsudvalget har ansvaret for. Hovedparten af amterne har udarbejdet en tids- og handlingsplan for fordelingen af ansøgere. De skriftlige fordelingsprocedurer følger generelt bekendtgørelsens ordlyd, men med præciseringer. I de skriftlige procedurer fremhæves elevernes studieretningsvalg som det vigtigste kriterium, men det er samtidig Rambøll Managements vurdering, at der sker en lokal vægtning af kriterierne i retning af, at geografi og transporttid og i enkelte tilfælde omfordeling mellem bestemte skoler er mere væsentlige fordelingskriterier. Det er Rambøll Managements vurdering, at en række amter ikke har tilstrækkeligt klare retningslinjer til at skabe et entydigt beslutningsgrundlag for omfordeling af elever. Således vægtes i flere retningslinjer primært skolevalg. Men da realiteten er, at elevernes prioritet oftest er et konkret uddannelses- og skolevalg, mens studieretning er mindre betydningsfuld, er et kriterium om skolevalg ikke anvendeligt, da det ikke skaber fornyet grundlag for prioritering mellem eleverne. Der er ikke i bekendtgørelsen om optagelse af elever i de gymnasiale uddannelser krav om, at der skal udarbejdes amtslige skriftlige procedurer, og hvordan disse skal se ud. Rambøll Management vurderer dog, at det er problematisk, at ikke alle amter har skriftlige fordelingsprocedurer, da dette kan svække fordelingsudvalgenes arbejde, særligt fordi flere rektorer i interviewene i denne undersøgelse peger på, at bekendtgørelsen ikke i sig selv kan fungere som en tilstrækkelig konkret fordelingsprocedure. Bekendtgørelsen er retningsgivende og kræver i praksis en fortolkning og præcisering. 5.2.2 Kriterier for fordelingen i praksis Casestudierne viser, at rektorerne lægger forskellige kriterier til grund for fordeling af eleverne, hvor der generelt synes at være enighed om, at geografi og transporttid i sidste ende er det endegyldige fordelingskriterium. Fordelingen efter elevernes valg af studieretning er vanskelig at håndtere og anvende som kriterium i praksis. Evalueringen viser, at eleverne i første ombæring søger på en bestemt skole og her indenfor finder den relevante studieretning. De interviewede i undersøgelsen peger på, at det ikke er studieretningen, der i første ombæring er det afgørende for eleverne. Eleverne (og deres forældre) fristes ikke af et tilbud om samme studieretning på en anden skole, som det fremhæves i casestudierne. Casestudierne viser, at det i stedet for elevernes præferencer er skolernes reelle kapacitet og behov, der afgør, at der finder en fordeling af elever sted. Dette illustreres af nedenstående case: 50

Case for omfordeling mellem skoler Et amt oplevede en høj grad af søgning på to gymnasier. Det blev klart, at der skulle flyttes en del elever, svarende til ca. to klasser. Samtidig var der to andre gymnasier, som havde fået en tilsvarende lavere søgning. Derfor var det oplagt at fordele de overskydende elever på disse to skoler. Fordelingen af eleverne er primært sket på følgende måde: 1. Amtet har fastlagt, at klassekvotienten er afgørende for fordelingen. 2. Optagelsesprøver er blevet fremrykket for at få alle de optagede elever på plads inden den endelige fordeling. 3. Princippet har været, at der bliver fordelt elever direkte fra de to gymnasier, der havde høj søgning, til de to gymnasier, der havde lav søgning. Dette skete i praksis således, at det ene gymnasium med for få elever tog elever fra det ene gymnasium med for mange elever, og det andet gymnasium med for få elever tog elever fra det andet gymnasium med for mange elever. 4. Kriteriet for fordelingen af elever har primært været geografi og herefter andre kriterier som søskendeforhold. Gymnasierne kunne i udgangspunktet tilbyde samme studieretning. 5. I august måned forholder de sig til klager og eventuelle afbud og omfordeler igen, hvis der bliver ledige pladser. Det gode argument bliver afgørende for en eventuel omfordeling. Søskendeforhold, geografi, transport etc. er afgørende argumenter. De laver et system, så de sikrer, at klagerne gerne skulle få en fair behandling. Denne case viser, at skriftlige fordelingskriterier ikke anvendes, idet praksis for fordelingen i højere grad tager udgangspunkt i skolebehov (økonomi, kapacitet) end konkrete elevønsker. Først som andre forhold inddrages søskendeforhold mv. Rambøll Management vurderer, at dette ikke er i overensstemmelse med intentionerne i gymnasiereformen om elevernes interesser, men dog i overensstemmelse med elevernes ønsker om studieretning, om end det skal anføres, at elevernes søgemønster med præference for skole frem for studieretning besværliggør en opfyldelse af målene i reformen. Fordelingen af elever efter skolevalg er udbredt, idet elevernes præference som nævnt ofte er uddannelsen og skolen. Det betyder, at elever ofte optages, også selv om det ikke er muligt at efterkomme konkret ønske om studieretning. Casestudierne viser, at skolen vejleder eleverne til at påbegynde grundforløbet på skolen og her finde alternativ studieretning til den, der er 1. prioritet, men som formentlig ikke kan oprettes. Skolerne regner med, at de i løbet af grundforløbet uproblematisk kan dirigere og vejlede eleverne til studieretninger, der er attraktive for eleverne, ved at kunne imødekomme størsteparten af deres ønsker, suppleret med kompenserende valgfag. Udfordringen for den enkelte skole bliver her at kanalisere eleverne over i studieretninger, der rimeligt bredt imødekommer elevernes ønsker bedst muligt. Det er Rambøll Managements vurdering, at denne vejledning og dirigering af eleverne over i færre studieretninger er problematisk, idet den synes at stå i modsætning til gymnasiereformens ønske om udgangspunkt i elevens interesser og det forhold, at elevernes endelige studieretningsvalg først skal træffes i december. Omvendt betyder elevernes præference for én bestemt uddannelse og én bestemt skole, at ønsket om udgangspunkt i elevens interesser ikke kan opretholdes i så høj grad som intenderet i lovgivningen, idet den enkelte skoles kapacitet ikke muliggør et antal studieretninger, der muliggør opfyldelse af alle elevers 1. prioritet. Rambøll Management vurderer, at da elevernes søgning altså er mere baseret i uddannelses- og skolevalg end studieretning, og da mange skoler udbyder ensartede studieretninger, er det vanskeligt at skabe valg baseret på 51

studieretning. På baggrund af evalueringens data vurderer vi endvidere, at dilemmaet kan imødegås på tre måder: (1) Der kan skabes større fleksibilitet ved studieretninger ved, at elevernes hovedpræference søges ændret fra skole til studieretning eksempelvis gennem oplysningskampagner, hvor eleverne får større indblik i studieretningers indhold og muligheder, samt opfordring til større forskelle i udbuddet af studieretninger, eventuelt understøttet af en mulighed for at samkøre hold på tværs af skoler. Det sidste kan dog være vanskeligt, specielt i områder med større geografiske afstande. (2) Det kan anerkendes at elevernes præference primært er skolebaseret og at geografi, transporttid etc. dermed bliver de primære fordelingskriterier. (3) Eller den frie kapacitetsfastsættelse for HTX- og HHX-institutionerne kan udvides til også at inkludere STX-institutioner. Fordelingen efter bopæl, transporttid og andre ikke-studierelaterede forhold bliver centrale i mange amter, når skolevalg og studievalg ikke giver mulighed for at fordele eleverne. Et fordelingsudvalg argumenterer for, at denne strategis succesfuldhed kan styrkes ved homogene grundforløb, således at der sker en samlet overgang for alle elever til de efterfølgende studieretninger. Det er Rambøll Managements samlede vurdering, at der er et modsætningsforhold mellem bekendtgørelsens retningsgivende bestemmelser og amternes og skolernes mulighed for at følge disse. Overordnet set tages der primært udgangspunkt i elevernes ønsker om skole og studieretning, men i praksis er der tale om en gråzone, hvor det reelt set bliver andre fordelingskriterier, der er afgørende. Enkelte fordelingsudvalg og skoler erkender, at de ikke kan bruge elevernes studieretningsvalg som fordelingskriterium, men at det i praksis bliver transporttiden eller andre lignende kriterier, der er det afgørende. 5.3 De unges valg af studieretning Et helt centralt element i gymnasiereformen har været oprettelsen af studieretninger i stedet for det sproglige og matematiske gymnasium, som det tidligere var tilfældet for de almene gymnasier. Eleverne har i forbindelse med deres ansøgning om optagelse på gymnasial uddannelse skullet tilkendegive deres forhåndsinteresse for studieretning. Der er, som nævnt, kun tale om en tilkendegivelse, idet det endelige studieretningsvalg først foretages i december efter det afsluttede grundforløb 18. Dette betyder også, at eleverne kan vælge en anden studieretning eller uddannelse, efter at de gennem grundforløbet har afprøvet og gennemgået forskellige fag og temaer. Et klart formål med grundforløbet er da også, at eleverne får en bred indføring til uddannelsen og studielivet. Derudover skal eleverne senere i den gymnasiale uddannelse vælge et eller flere valgfag. Dette betyder også, at det ikke er muligt på nuværende tidspunkt at sige, hvor mange elever der vil have bestemte valgfag på bestemte niveauer. 18 Det skal nævnes, at HF-uddannelsen ikke har studieretninger, men derimod to obligatoriske faggrupper (kultur- og samfundsfaggruppen og den naturvidenskabelige faggruppe). 52

I de følgende gennemgås de enkelte gymnasiale uddannelser (undtagen HF), og hvordan elevernes interessetilkendegivelser for studieretninger ser ud 19. Der er under de forskellige gymnasiale uddannelser angivet en konkret case for, hvordan udbuddet af studieretninger kunne se ud. 5.3.1 STX indhold og søgning De almene gymnasier skal udbyde mindst fire studieretninger og studieretningerne skal omfatte mindst: Én naturvidenskabeligt orienteret (med fx biologi, fysik, kemi) studieretning. Konkret indeholder en naturvidenskabelig studieretning mindst ét af fagene biologi, fysik og kemi på A-niveau (og dermed matematik på mindst B-niveau) eller matematik A i kombination med biologi, fysik eller kemi på mindst B-niveau. Én samfundsvidenskabeligt orienteret (med samfundsfag, og fx engelsk eller matematik) studieretning. En samfundsvidenskabelig studieretning skal indeholde samfundsfag A og dermed også matematik på mindst B-niveau. Én humanistisk/sprogligt orienteret (med fx engelsk, spansk, tysk) studieretning. Den humanistisk/sproglige studieretning indeholder mindst to humanistisk-sproglige fag på AA- eller AB-niveau. Derudover kan der oprettes en andre studieretninger som eksempelvis en kreativt/kunstnerisk orienteret (med fx musik, mediefag, billedkunst) studieretning. Dette kunne være med musik på A-niveau samt matematik A eller engelsk A og samfundsfag B. STX - eksempler på studieretninger Naturvidenskabelig studieretning I: Matematik A, Fysik B, samt Kemi B eller Filosofi C Naturvidenskabelig studieretning II: Biologi A, Matematik B samt Kemi B eller Idræt B Samfundsvidenskabelig studieretning I: Samfundsfag A, Matematik B samt Fysik B eller Erhvervsøkonomi C Samfundsvidenskabelig studieretning II: Engelsk A, Samfundsfag B samt Psykologi C Sproglig studieretning I: Engelsk A, Fransk begynder A, Samfundsfag B Sproglig studieretning II: Engelsk A, Tysk fortsætter A, Samfundsfag B Sproglig studieretning III: Engelsk A, Spansk A, Samfundsfag B Kreativ studieretning: Engelsk A, Musik A, Drama C 19 I spørgeskemaundersøgelsen med eleverne spurgte vi, hvilken studieretning de havde valgt på deres respektive uddannelser. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i marts 2005, og derfor er disse tal ikke endelige, da det på daværende tidspunkt ikke var afgjort, om eleverne også blev optaget på den uddannelse, de havde søgt om. Undervisningsministeriet har siden hen opgjort en mere tidssvarende fordeling på studieretninger. Opgørelsen af elevernes fordeling på studieretninger bygger dog kun til dels på Undervisningsministeriets seneste opgørelse fra ultimo april 2005, idet opgørelsen for HHX ikke er komplet. For HHX har vi i stedet anvendt data fra spørgeskemaundersøgelsen med eleverne kombineret med opgørelserne fra Undervisningsministeriet. 53

Elevernes forhåndstilkendegivelse af studieretninger fremgår af nedenstående tabel 5.3: Tabel 5.3: Fordeling på studieretninger for STX Elever (andel) Andel af ansøgerne Naturvidenskabelige studieretninger 37 % Humanistisk-sproglige studieretninger 21 % Samfundsvidenskabelige studieretninger 18 % Øvrige studieretninger 24 % Kilde: Undervisningsministeriet opgørelse, april 2005. Opgørelsen bygger på alle almene gymnasier. Som det fremgår af tabellen, har flest elever tilkendegivet at ville vælge en naturvidenskabelig studieretning (37 %). Godt 20 % af eleverne har valgt enten en humanistisk-sproglig studieretning eller samfundsvidenskabelig studieretning. Det har i gymnasiereformen været eksplicit formuleret som mål, at de naturvidenskabelige fag skal fremmes. På baggrund af elevernes første tilkendegivelser kan det konstateres, at naturvidenskabelige studieretninger står godt i elevernes bevidsthed og tilsyneladende er attraktive for eleverne, idet flest på nuværende tidspunkt har en sådan studieretning som deres foretrukne valg. Dertil kommer, at der blandt elever, der foreløbigt har valgt en samfundsvidenskabelig studieretning, er elever med en kombination af samfundsfag A og matematik B. Dette understøttes af Undervisningsministeriets opgørelser, der peger på, at 1.635 ansøgere har forhåndstilkendegivet, at de vil vælge fysik på A-niveau. Sammenlignet hermed var der 1.601 af studenterne i 2004, der havde valgt fysik på højt niveau (A-niveau). På baggrund af disse oplysninger ser det ud til, at der vil komme en svag absolut stigning i antallet af elever, der har fysik på højt niveau. Rambøll Management kan endvidere konstatere, at interviewene i denne undersøgelse ikke peger i retning af en svækkelse af de naturvidenskabelige fag. Alle interviewede skoler har en høj søgning (forhåndstilmelding) til de naturvidenskabelige studieretninger, og ingen har oplevet en svækkelse af højniveaufag i fysik A eller matematik A. Det er imidlertid væsentlig at være opmærksom på, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at konkludere endeligt for elevsøgningen til studieretninger. Der er for det første kun tale om forhåndstilkendegivelser til det valg, eleverne skal foretage i december 2005, og for det andet afhænger prioriteringen af de naturvidenskabelige fag af, hvilke fag eleverne vælger som valgfag. 5.3.2 HHX indhold og søgning Der er på HHX ikke krav om, at der skal udbydes bestemte kategorier af studieretninger, men overordnet set kan der skelnes mellem fem hovedretninger: Økonomisk orienterede studieretninger, der indeholder mindst to af fagene virksomhedsøkonomi A, afsætning A og international økonomi A. 54

It-økonomisk orienterede studieretninger, der indeholder virksomhedsøkonomi A eller afsætning A i kombination med IT A eller IT B. Matematisk-økonomisk orienterede studieretninger, der indeholder virksomhedsøkonomi A eller international økonomi A i kombination med matematik A eller B. Sprogligt-økonomisk orienterede studieretninger, der indeholder afsætning A eller international økonomi A i kombination med et af sprogene fransk, spansk eller tysk. Sproglige studieretninger, der indeholder to sprogfag. HHX - eksempler på studieretninger Økonomilinje Studieretning: Økonomi og matematik Virksomhedsøkonomi A, Matematik A samt International økonomi A eller Finansiering C Studieretning: Økonomi og IT Virksomhedsøkonomi A, IT B samt International økonomi A eller Organisation C. Marketinglinje Studieretning: Afsætning og økonomi Afsætning A, Virksomhedsøkonomi A samt Innovation C eller International økonomi A eller Markedskommunikation C Studieretning: Afsætning og IT Afsætning A, IT A, Markedskommunikation C eller Mediefag C. International linje Studieretning: Internationale forhold og tysk International økonomi A, Tysk A, Kulturforståelse C eller Afsætning A Studieretning: International handel (spansktalende områder) Afsætning A, Spansk A Studieretning: International handel (Rusland) Afsætning A, Russisk A Studieretning: International handel (Kina) International økonomi A, Afsætning A, Kulturforståelse C og Kinesisk som valgfag. Elevernes forhåndstilkendegivelse af studieretninger i HHX fremgår af nedenstående tabel 5.4: Tabel 5.4: Fordeling på studieretninger for HHX Elever (andel) Andel af ansøgerne Økonomiske studieretninger 47 % It-økonomiske studieretninger 14 % Matematisk-økonomiske studieretninger 22 % Sprogligt-økonomiske studieretninger 13 % Sproglige studieretninger 4 % Langt størstedelen af eleverne har tilkendegivet et valg af studieretning, hvori der indgår økonomifag, mens kun 4 % har valgt en sproglig studieretning. Undervisningsministeriets opgørelse peger på, at de 22 %, der ønsker en matematisk-økonomisk studieretning, primært har valgt virksomhedsøkonomi A i kombination med matematik A eller B. Rambøll Management kan ligeledes fra interviewene i denne undersøgelse konstatere en god søgning på matematiske fag. 5.3.3 HTX indhold og søgning Der er som for HHX ikke krav til HTX om et bestemt udbud af studieretninger. Dog kan der skelnes mellem tre forskellige overordnede studieretninger: 55

Naturvidenskabeligt orienterede studieretninger, der indeholder enten kombinationer af naturvidenskabelige fag eller matematik A i kombination med biologi, fysik eller kemi på A- eller B-niveau. Teknologisk orienterede studieretninger, der eksempelvis indeholder teknologi A og samfundsfag B. Kommunikationsteknisk orienterede studieretninger, der indeholder kommunikation/it A, engelsk A eller samfundsfag B. I tabellen er et eksempel fra et gymnasium på, hvilke studieretninger de har udbudt. HTX - eksempler på studieretninger It og Kommunikation: Kommunikation/it A, Samfundsfag B, Datalogi C International: Engelsk B, Teknik A, Kommunikation/it A samt International teknologi C eller Kultur C Design: Matematik A, Informationsteknologi B, Design B Innovation: Teknologi A, Informationsteknologi B, Innovation C Sport og sundhed: Kemi A, Biologi B, Idræt B Science: Fysik A, Matematik A samt Filosofi C eller Teknologi C Elevernes forhåndstilkendegivelse af studieretninger for HTX fremgår af nedenstående tabel 5.5: Tabel 5.5: Fordeling af elever på studieretninger for HTX Elever (andel) Andel af ansøgerne Naturvidenskabelige studieretninger 47 % Teknologiske studieretninger 15 % Kommunikationstekniske studieretninger 21 % Øvrige studieretninger 17 % Som det fremgår af tabellen, er de mest populære studieretninger naturvidenskabelige. Ifølge Undervisningsministeriets opgørelse er den mest populære studieretnings/fagkombination matematik A og fysik A, der er ønsket af 30 % af elever. 5.4 Erfaringerne med udbuddet af studieretninger i casestudierne Casestudierne viser, at det ikke på alle gymnasier har været enkelt at arbejde med studieretninger som koncept. Nogle skoler har været igennem en forholdsvis gnidningsløs proces, hvor der er blevet udbudt en række studieretninger med en jævn søgning (i form af forhåndstilkendegivelser). De forventer derfor generelt, at alle studieretninger bliver oprettet. Andre skoler har i deres udbud af studieretninger ikke været præcise nok i, hvilke fag studieretningerne består af, og derfor har de oplevet en søgning i forhåndstilkendegivelserne til studieretninger, som har været meget forskel- 56

ligartede 20. En skole havde eksempelvis udbudt hovedlinjer beskrevet i et ungdommeligt sprog, hvor der ikke var en entydig indikation af, hvilke fag der blev udbudt og på hvilke niveauer. Dette resulterede, ifølge rektoren, i at eleverne havde søgt meget spredt og i en del tilfælde ikke havde angivet valg af studieretning. Som en konsekvens heraf er skolen nødsaget til at oprette fælles grundforløb, fordi skolen ikke har et billede af, hvilke studieretninger eleverne har interesse i. Læren har været, at denne udbudsmodel ikke bliver anvendt næste år, men at skolen præciserer fagkombinationer og fagniveauer. Skoler ramt af dette fænomen peger i evalueringen yderligere på, at de allerede nu overvejer, hvilke studieretninger der bliver mulighed for at oprette, idet de ønsker at vejlede elever til disse studieretninger allerede nu. Nogle fremhæver, at nogle studieretninger har så få forhåndstilkendegivelser, at de ikke vil blive oprettet, og skolen vil ikke i efteråret promovere dem. Andre fremhæver, at de allerede nu tænker i, hvordan elevernes ønsker kan opfyldes via design af studieretninger, der tager hensyn til flest mulige, og som samtidig vil være salgbare for flest mulige. De forskellige praksiser er imidlertid alle i modstrid med uddannelsesbekendtgørelserne, idet det her hedder, at skolerne skal udbyde de forhåndsdeklarerede studieretninger. Hvis de ønsker at ændre de udbudte studieretninger, må de kun hæve niveauet i et fag, ej sænke det eller helt undlade at udbyde studieretningen. Andre skoler, herunder almene gymnasier i Københavnsområdet, har oplevet stor søgning på nogle studieretninger og lav søgning på andre, hvor søgningen primært er kommet til udtryk som en høj søgning til en bestemt skole og en bestemt studieretning herpå altså at skolevalget har forrang, som også nævnt tidligere i rapporten. Som en af respondenterne udtrykker det: Hvis vi tog dialogen med eleven og fortalte, at der ikke var plads på første prioriteten i forhold til studieretningen, så ville de som regel foretrække at få plads på det samme gymnasium på en anden studieretning. På baggrund af casestudierne kan Rambøll Management pege på fire overordnede konklusioner: For det første har der været nogle indfasningsvanskeligheder med udbuddet af studieretninger. Dette er på den ene side betinget af, at eleverne har fulgt de traditionelle søgemønstre og søgt på en bestemt gymnasial uddannelse på en bestemt skole, og på den anden side, at der er udbudt mange studieretninger, oftest flere end der vil kunne oprettes efter grundforløbet. En respondent fra HHX konkluderer, at det på sigt betyder, at studieretningsønsket for alle ikke vil blive efterkommet og holdningen er også relativt dækkende for de almene gymnasier, viser casestudierne: Eleverne har på forhånd tilkendegivet studieretningsinteresse, men det er ikke bindende. Det vil sige, vi er heller ikke forpligtet til at oprette alle de studieretninger, vi udbyder. I år tager vi alle ind, som vi finder egnede, selv om vi ikke er sikre på, at vi kan oprette alle de retninger, som de ønsker. Hvis vi ikke kan oprette den pågældende retning, kan de søger på et andet teknisk gymnasium eller på det almene gymnasium eller lignende. Så 20 Det skal bemærkes, at bekendtgørelsen om uddannelse til STX kom på plads efter, at de gymnasiale uddannelser havde udbudt deres studieretninger, hvilket kan have haft indflydelse på karakteren af studieretningsudbuddet. Udbuddet af studieretninger skulle være på plads 1. december 2004, mens bekendtgørelsen kom 15. december 2004. I bekendtgørelserne hedder det, at studieretninger skal benævnes forståeligt og ikke må have misvisende navne. Men da skolerne altså havde udbudt studieretninger, fastholdt nogle de oprindelige navne, trods uoverensstemmelse med bekendtgørelsen. 57

vi føler os ikke forpligtede til at hjælpe eleverne før december. Det er måske uetisk, men valget er jo ikke bindende. For det andet er der en vis lighed i studieretninger på tværs af skolerne (om end der også er forskelle). Skolerne har generelt et bredt udbud og kan tilgodese elevernes ønsker relativt godt ved hjælp af valgfag. For det tredje har langt hovedparten af skolerne udbudt flere studieretninger, end der har været søgning til og flere end der sandsynligvis vil kunne oprettes efter grundforløbet. Det er generelt for de gymnasiale uddannelser, men det har dog særligt været kendetegnende for STX. Forskellen på udbud og reel søgning er eksempelvis på en skole fra 21 til 17 og på en anden fra 11 til seks. Men der er også eksempler på et langt højere antal udbudte studieretninger og efterfølgende indsnævring. En del af forskellen i antal udbudte studieretninger skyldes dog også, at nogle skoler har valgt at udbyde alle studieretninger som forskellige, hvor den eneste forskel er det tredje B-fag, mens andre skoler har udbudt færre med understregning af variabelt B-fag. En praksis med for mange udbudte studieretninger er ikke i overensstemmelse med bekendtgørelsen, da det heri hedder, at antallet af studieretninger skal stå i et rimeligt forhold til antal studieretninger, der oprettes. Man kan tale om, at skolerne har sonderet markedet for at spore sig ind på de unges interesser og ønsker, som en af respondenterne udtrykker det. Dette fænomen synes særligt at være tilfældet for de almene gymnasier. Det medfører, at der vil ske en reduktion i antallet af studieretninger, der reelt udbydes i forhold til antal udbudte til forhåndstilmelding i marts 2005. En stor del af denne reduktion vil dog skyldes, at mange gymnasier har udbudt studieretninger, der ligner hinanden meget. For det fjerde anses elevernes forhåndstilkendegivelser i realiteten på mange skoler som endelige studieretningsvalg. Der er eksempler på, at studieretninger allerede nu lægges sammen til én studieretning, fordi der har været lav forhåndssøgning på to ensartede studieretninger. Dette kan gøres, fordi fagkombinationen på de to studieretninger er nærmest enslydende. Dette betyder, at en af studieretningerne ikke vil blive udbudt og markedsført gennem grundforløbet i efteråret 2005. En sådan praksis er i strid med uddannelsesbekendtgørelserne, hvori det hedder, at forhåndsdeklarerede studieretninger skal udbydes. Rambøll Management vurderer, at skolerne gerne vil deklarere studieretningerne for at kunne eksponere disse bedst muligt, men herved fanges de af reglerne om antal og krav om udbud. Vi vurderer, at det bør overvejes, hvordan der kan skabes bedre overensstemmelse mellem regler og praksis. Ligeledes vejledes elever over i andre studieretninger end de søgte på grund af lav forhåndssøgning til en given studieretning. Det er eksempelvis tilfældet på en studieretning med fem ansøgere, hvor disse er blevet kontaktet for at høre om deres interesse for en anden, lignende studieretning. Det endelige valg af studieretninger sker først i december 2005, men det er Rambøll Managements vurdering, at der er tilfælde, hvor studieretninger reelt set ikke længere er til rådighed for de studerende, idet de ikke udbydes og markedsføres i efteråret 2005. 58

5.5 Oprettelse af klasser i grundforløb og grundforløb 5.5.1 Hold- og klassedannelse Som en del af evalueringen har vi set på de første erfaringer med at oprette hold og grundforløb. Bekendtgørelserne til de gymnasiale uddannelser og de dertil hørende vejledninger præciserer blandt andet: At eleverne skal gennemgå et ½ årligt grundforløb, der skal være alment studieforberedende og forberede elevernes endelige valg af studieretning At klassedannelsen i grundforløbet i videst mulige omfang skal tage udgangspunkt i elevernes studieretningsønsker eller beslægtede ønsker At indholdet i grundforløbene skal være præget af elevernes studieretningsønsker 21 På baggrund af interviewene i denne undersøgelse tegner der sig også her et klart mønster for holdoprettelsen og grundforløbene. I tabel 5.6 fremgår en oversigt over hvordan grundforløbene og holddannelserne heri ser ud på de skoler, der indgår i casestudierne: 21 STX-bekendtgørelsen, HHX-bekendtgørelsen, HTX-bekendtgørelsen. 59

Tabel 5.6: Oversigt over grundforløb og holddannelse Københavns optagelsesområde Fyns Amt Vestsjællands Amt STX/HF HHX HTX STX/HF HHX HTX STX/HF HHX HTX Grundforløb Typisk toning af grundforløb i forhold til studieretning Toning i grundforløb i forhold til studieretning Samme grundforløb for alle Toning i grundforløb i forhold til studieretning Toning i grundforløb i forhold til studieretning Toning i grundforløb i forhold til studieretning Grundforløb i studieretningsklumper Toning i grundforløb i forhold til studieretning. Bygget op omkring temaer Toning i grundforløb i forhold til studieretning Holddannelse Følger primært studieretningsvalg, men der opereres med kapacitetsklasser Studieretningen er afgørende for klassedannelsen Følger primært studieretningsvalg, men de vil skulle dele, sandsynligvis på 3. studieretningsfag Følger primært studieretningsvalg Følger primært studieretningsvalg Følger primært studieretningsvalg Følger primært studieretning, men der bliver oprettet blandede studieretninger med opdeling på eksempelvis sprogfag Følger primært studieretningsvalg, men de vil skulle dele, sandsynligvis på 3. studieretningsfag og eksempelvis sprogfag Følger primært studieretningsvalg 60

Det er Rambøll Managements vurdering, at grundforløbene primært sammensættes med udgangspunkt i elevernes studieretningsønsker 22. Casestudierne viser, at klassedannelse i grundforløbene sker på baggrund af elevernes tilkendegivelser af studieretningsvalg. En stor del af skolerne har oplevet en jævn søgning på studieretninger, der nogenlunde svarer til en klasse på 25-30 elever. Der kan være nogle studieretninger, hvor der enten er for mange eller få ansøgere i forhold til en oprettelse af en normalklasse. I de tilfælde kobles eleverne på lignende studieretninger. De fleste skoler er langt i deres overvejelser om holddannelse og har allerede en forventning om, at de klasser/hold, der oprettes i august 2005, også vil være dem, der fortsætter efter december 2005. Mange skoler peger på, at hvis eksempelvis 32 elever har søgt en bestemt studieretning, udgør disse nu i grundforløbet en klasse, hvoraf mange formentlig vil have lyst til at fortsætte sammen i hele uddannelsesforløbet. Rektorerne forventer altså en socialt betinget adfærd, hvor elevernes ønske om fortsat klassetilhørsforhold vil styre det endelige studieretningsvalg. I andre tilfælde vil der være for få elever til at inddele eleverne i flere studieretninger. Igen er forventningen fra rektorerne, at eleverne så vil fastholde den studieretning, det er muligt at oprette på den pågældende skole, frem for at flytte skole for at få en studieretning med en lidt anderledes profil. Casestudierne viser, at en del skoler allerede er begyndt at overveje studieretnings- og uddannelsesforløb efter december 2005, det vil sige konkrete overvejelser om, hvordan fag kan kombineres senere i uddannelsesforløbet, eksempelvis en kombination af to studieretninger med forskelle i 3. studieretningsfag eller sprogfagene, som i de tilfælde kan læses på tværs af studieretninger. Dette fænomen bliver også benævnt som blandede studieretninger. Rambøll Management vurderer, at skoler med sådanne klare overvejelser om, hvilke studieretninger der kan opnå tilslutning og som konsekvens heraf manglende eksponering og udbud af udbudte studieretninger allerede fra begyndelsen af skoleåret 05/06 ikke lever op til intentionerne i reformen. Skolerne lader faktisk tilslutning til studieretninger i forhåndstilmeldingen styre volumen og udbud i grundforløbet, og søger at indrette valg af studieretninger allerede nu, hvilket indskrænker elevernes faktiske valgmuligheder. Det sker af pragmatiske hensyn, idet skolerne ønsker at fokusere eleverne på studieretninger, der med sandsynlighed kan udbydes. Der ved søger skolerne at etablere tilslutning for et antal studieretninger, der bedst muligt imødekommer flest muliges ønsker. 5.5.2 Indholdet i grundforløbet Som nævnt viser casestudierne, at oprettelsen af grundforløb ofte oprettes på baggrund af studieretningsønsker. Der kan være lokale variationer, eksempelvis har et gymnasium (som nævnt i afsnit 5.4.) oprettet ens grundforløb, fordi det på grund af elevernes meget forskellige studieretningsvalg ikke er muligt at sige, hvilke studieretninger der er mulighed for at oprette i december 2005. 22 Jf. afsnit 5.4 peger evalueringen på, at mange elever dog formentlig ikke vil kunne få deres studieretningsønske opfyldt, såfremt ønskerne bevares som ved forhåndstilmeldingen. 61

Grundforløbet søges generelt tonet i retning mod den eller de studieretninger, som eleverne på det givne hold/klasse har forhåndstilmeldt sig. Nogle skoler angiver dog, at netop fordi de, som påpeget ovenfor, er begyndt at overveje, hvilke studieretninger der kan oprettes efter december 2005, bevidst toner klasserne/holdene på grundforløbet i bestemte retninger. Toningen sker eksempelvis med anvendelse af bestemt litteratur og bestemte cases, der har relevans for den studieretning, som eleverne har forhåndstilmeldt sig. Rambøll Management vurderer, at oprettelsen af grundforløbene herved følger intentionerne i bekendtgørelserne til de gymnasiale uddannelser om, at skolerne skal tage hensyn til elevernes studieretningsønsker i grundforløbet og lade grundforløbet præge af elevernes studieretningsønsker. Dog sker der også en toning af grundforløbet med udgangspunkt i de studieretninger, som skolen forventer, kan opnå tilmelding og dermed oprettes efter december 2005. 5.6 Opsummering af evalueringens resultater om fordeling og optagelse på de gymnasiale uddannelser Evalueringen viser følgende hovedresultater om fordelingen til og optagelse på de gymnasiale uddannelser: Der synes generelt at være overensstemmelse mellem søgemønstret og kapaciteten på de enkelte gymnasier. I de fleste amter får over 95 % af eleverne opfyldt deres 1. prioritet. Dog skiller Københavns Amt og Frederiksberg Kommune sig ud fra gennemsnittet, idet væsentligt færre elever her får opfyldt deres 1. prioritet (hhv. 75 % og 56 %). Det skyldes blandt andet, at der i Københavnsområdet er en stor koncentration af skoler inden for relativ kort afstand. Desuden søger mange elever fra forstadskommunerne ind til København. Hovedparten af amterne har skullet omfordele et mindre antal elever på grund af kapacitetsproblemer. Storstrøms Amt og Bornholms Regionskommune har som de eneste ikke fordelt elever på grund af manglende kapacitet på nogen skoler (Bornholm har kun et gymnasium og oplever dermed ikke problemet i praksis). Kapacitetsproblemer og omfordelingen af elever knytter sig særligt til de almene gymnasier. Erhvervsgymnasierne har fri kapacitetsfastsættelse og har bedre mulighed for at efterkomme 1. prioritet ved at forøge indtaget. Langt hovedparten af elever med 1. prioritet på en erhvervsgymnasial uddannelse har da også fået opfyldt deres ønske. Det har i gymnasiereformen været eksplicit formuleret som mål, at de naturvidenskabelige fag skulle fremmes. Elevernes forhåndstilkendegivelser af studieretningsvalg peger på, at naturvidenskabelige studieretninger står godt i elevernes bevidsthed og tilsyneladende er attraktive for eleverne, idet naturvidenskabelige studieretninger har størst søgning blandt elever i både STX og HTX (hhv. 37 % og 47 %). Hertil kommer at elever på andre studieretninger også kan have eksempelvis matematik på A-niveau. Evalueringen peger på, at eleverne vælger ud fra prioriterede kriterier: (1) Én bestemt gymnasial uddannelse, (2) derefter én bestemt skole, og (3) endeligt studieretning, som det mindst væsentlige for eleverne. Det betyder, at meget få 62

elever flyttes fra en uddannelse til anden, idet uddannelsesønsker kan opfyldes, mens flere oplever at deres ønske om specifik skole ikke kan opfyldes. Elevernes søgemønster, hvor skolevalg i praksis er det afgørende for eleverne, betyder, at nogle skoler oplever meget stor søgning og derved forringede muligheder for at imødekomme elevernes ønske om 1. prioritet på skolevalg. Det betyder endvidere, at studieretning er vanskelig at anvende som fordelingskriterium, fordi eleverne primært har ønske om at starte på en bestemt skole. Rambøll Management vurderer, at da elevernes søgning altså er mere baseret i uddannelses- og skolevalg end studieretning, og da mange skoler udbyder ensartede studieretninger, er det vanskeligt at skabe valg baseret på studieretning. På baggrund af evalueringens data vurderer vi endvidere, at dilemmaet kan imødegås på to måder: (1) Der kan skabes større fleksibilitet ved studieretninger ved, at elevernes hovedpræference søges ændret fra skole til studieretning eksempelvis gennem oplysningskampagner, hvor eleverne får større indblik i studieretningers indhold og muligheder, samt opfordring til større forskelle i udbuddet af studieretninger, eventuelt understøttet af en mulighed for at samkøre hold på tværs af skoler. Det sidste kan dog være vanskeligt, specielt i områder med større geografiske afstande. (2) Det kan anerkendes at elevernes præference primært er skolebaseret og at geografi, transporttid etc. dermed bliver de primære fordelingskriterier. (3) Eller den frie kapacitetsfastsættelse for HTX- og HHX-institutionerne kan udvides til også at inkludere STX-institutioner. Hovedparten af amterne har udarbejdet lokale skriftlige fordelingsprocedurer for håndtering af omfordeling af elever i situationer, hvor der er for stor søgning til nogle skoler. Der er store forskelle på indholdet i disse fordelingsprocedurer, og nogle er meget specifikke, andre meget generelle. De skriftlige fordelingsprocedurer følger generelt bekendtgørelsens ordlyd, men det er dog Rambøll Managements vurdering, at der sker en lokal vægtning af kriterierne i retning af, at geografi og transporttid og i nogle tilfælde omfordeling mellem bestemte skoler er mere centrale fordelingskriterier end eksempelvis elevernes valg af studieretning. Rambøll Management vurderer det som problematisk, at ikke alle amter har skriftlige fordelingsprocedurer, idet bekendtgørelsen bør konkretiseres. Dette skal særligt ses i lyset af, at elevernes valg af studieretning ikke i praksis kan fungere som et retningsgivende fordelingskriterium, idet eleverne som ovenfor nævnt primært vælger med præference i uddannelse og skole, ikke studieretning, da de fleste som nævnt vælger uddannelse og skole, og først herefter studieretning. Arbejdet med at udbyde studieretninger og elevsøgning hertil har tilsyneladende ikke generelt voldt store problemer, men der har dog været nogle indfasningsvanskeligheder. Der er eksempelvis på nogle skoler udbudt et meget stort antal studieretninger, hvoraf mange vil skulle elimineres i den endelige dimensionering af studieretninger. Man kan tale om en sondering af markedet. Dette fænomen synes særligt at være tilfældet for de almene gymnasier, og der er blandt flere skoler en klar forventning om, at udbuddet af studieretninger bliver markant lavere til næste år. En praksis med for mange udbudte studieretninger er ikke i overensstemmelse med bekendtgørelsen, da det heri hedder, at antallet af studieretninger skal stå i et rimeligt forhold til antal studieretninger, der oprettes. 63

Skolernes håndtering af elevernes forhåndstilkendegivelser af, hvilke studieretninger de ønsker, er forskellig. Nogle skoler har allerede nu vurderet, at nogle udbudte studieretninger ikke overlever, og de eksponeres og udbydes ikke til det endelige valg i december 2005, ligesom nogle har etableret klasser ud fra forhåndstilkendegivelserne og betragter disse som nærved endelige valg, som skolen arbejder mod at etablere som endelige klasser. Det kan indebære, at nogle elever ikke får opfyldt deres 1. prioritet for studieretninger, men skolerne arbejder på at etablere studieretninger, der tilgodeser flest mulige elevers ønsker bedst muligt. Elever, hvis forhåndstilkendegivelse af studieretning ikke kan imødekommes i en sådan model, søges allerede nu vejledt og dirigeret over i studieretninger, som skolen forventer at kunne etablere. En sådan praksis sker af pragmatiske årsager for at spore eleverne ind på den studieretning, de skal læse. Det er Rambøll Managements vurdering, at en sådan praksis ikke er i overensstemmelse med intentionerne i gymnasiereformen. En sådan praksis er i strid med uddannelsesbekendtgørelserne, hvori det hedder, at forhåndsdeklarerede studieretninger skal udbydes. Rambøll Management vurderer, at skolerne gerne vil deklarere studieretningerne for at kunne eksponere disse bedst muligt, men herved fanges de af reglerne om antal og krav om udbud. Vi vurderer, at det bør overvejes, hvordan der kan skabes bedre overensstemmelse mellem regler og praksis. Oprettelsen af klasser på grundforløbet er blevet søgt etableret i overensstemmelse med elevernes studieretningsvalg. Grundforløbet søges mange steder tonet på baggrund af elevernes studieretningsønsker (litteratur, cases). Nogle skoler har dog valgt at etablere ens grundforløb for herved at gøre overgangen fra grundforløbet til de valgte studieretninger så bred som mulig. 64

Bilag Bilag 1: Metode og datagrundlag Bilag 2: Spørgeskemaer til elever og UU-ledere Bilag 3: Spørgeguide til kvalitative interview 65

Bilag 1: Metode og datagrundlag Evalueringen bygger på både kvantitative og kvalitative data. Følgende datagrundlag indgår således i evalueringen: Desk research af diverse dokumenter, lovmateriale mv. Udtræk på Undervisningsministeriets statistikdatabase Spørgeskemaundersøgelse med UU-ledere på landet 46 UU-centre Spørgeskemaundersøgelse med et repræsentativt udsnit af de elever, der i foråret 2005 gik i enten 9. eller 10. kl. Interview med fordelingsudvalg i Københavns, Fyns og Vestsjællands Amter. Interviewene er gennemført i april 2005 Interview med rektorer, uddannelseschefer eller uddannelsesvejledere på ét STX- (inkl. HF), ét HHX- og ét HTX-gymnasium i Københavns, Fyns og Vestsjællands Amter. Interviewene er gennemført i medio april og primo juni 2005 I det følgende præsenteres de enkelte datakilder nærmere. Desk research Rambøll Management har analyseret diverse materiale, herunder aftalegrundlag for reformen, notater, love, bekendtgørelser udarbejdet i forbindelse med gymnasiereformen mv. Endvidere har Rambøll Management indsamlet de amtslige retningslinjer for fordelingsudvalgene. Statistik Rambøll Management har analyseret diverse statistisk materiale fra Undervisningsministeriets databaser, både tilgængelige på www.uvm.dk samt indhentet via Uni-C og Undervisningsministeriet. Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere af UU-centre Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse med alle ledere på landets 46 UU-centre. Der er svar fra alle UU er, det vil sige en svarprocent på 100. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i uge 11 i forbindelse med elevernes søgning til ungdomsuddannelser. Den endelige ansøgningsfrist var den 15. marts 2005. Spørgeskemaet er udsendt og besvaret elektronisk. Fokus i spørgeskemaundersøgelsen har blandt andet fokuseret på UU-centrenes prioriteringer i vejledningen, viden om de gymnasiale uddannelser, erfaringer med vejledningen til de gymnasiale uddannelser samt erfaringer med www.ug.dk og www.optagelse.dk Spørgeskemaundersøgelse blandt elever fra 9. og 10. klasse Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt elever fra 9. og 10. kl. i folkeskoler, 10. kl. centre, og frie grund- og efterskoler. I alt 3.933 elever har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, og af disse havde 1.684 elever valgt en gymnasial uddannelse. Da denne evaluering kun omhandler elever, der har valgt gymnasiale ungdomsuddannelser (STX, HHX, HTX, og HF), udgør denne gruppe på 1.684 elever populationen for undersøgelsen, der anvendes i denne rapport. 66

Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i uge 11, det vil sige fra tirsdag d. 15. marts til fredag d. 18. marts 2005, idet den skulle gennemføres, når eleverne havde truffet valg om ungdomsuddannelse og afleveret ansøgningen for herved at få valid og nylig data. Fokus i spørgeskemaundersøgelsen er elevernes valg af gymnasiale ungdomsuddannelser hvilken uddannelse søger de, hvilken studieretning har de forhåndspræferencer for, begrundelser herfor mv. I december 2005 gennemføres en opfølgende spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne med henblik på at afdække deres faktiske valg af studieretning og uddannelse efter grundforløbet i efteråret 2005. Undersøgelsens metode har været følgende: Rambøll Management har udvalgt et repræsentativt antal skoler, der udbyder 9. og 10. kl. Repræsentativiteten er sikret på kommune- og skolestørrelse, geografisk (storby, mindre byer og land/by), samt således at skolerne samlet repræsenterer en repræsentativ søgning til ungdomsuddannelser i 2004 ud fra en antagelse om, at vi så samlet ville opnå en repræsentativ stikprøve for elevers søgning til ungdomsuddannelser i 2005. Opgjort på søgemønstret har vi formået at opnå en sådan repræsentativ stikprøve, hvilket illustreres i nedenstående to tabeller over den faktiske søgning til ungdomsuddannelser i 2005 (opgjort ved Undervisningsministeriets statistikdatabase) og spørgeskemaundersøgelsens resultat for stikprøven: Procentvis fordeling af 9.-klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelser 2005 9. klasselever (andel) Population (UVM) Stikprøve (RM) 10. klasse 54,2 % 52,4 % Erhvervsuddannelser 10,8 % 8,5 % Social- og sundhedsuddannelser 0,6 % 0,4 % Gymnasiale uddannelser 30,0 % 33,5 % Øvrige uddannelser 1,6 % 0,7 % Andet 2,9 % 4,4 % Alle uddannelser 100 % 100 % Procentvis fordeling af 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelser 2005 10. klasseelever (andel) Population (UVM) Stikprøve (RM) Erhvervsuddannelser 30,2 % 25,7 % Social- og sundhedsuddannelser 3,4 % 2,9 % Gymnasiale uddannelser 56,9 % 62,8 % Øvrige uddannelser 3,6 % 1,9 % Andet 5,8 % 7,2 % Alle uddannelser 100 % 100 % Der er efter aftale med skolerne udsendt breve til kontaktperson, der har uddelt til alle eller udvalgte klasser afhængig af skolens størrelse og elevsammensætning. Brevene introducerede undersøgelsen, samt gav hver enkelt elev et unikt 67

bruger-id, der hindrer misbrug, dobbeltbesvarelse mv. Besvarelse er sket elektronisk via internettet. Interview Der er gennemført casestudier i tre amter: Københavns Amt (Københavns fordelingsområde), Fyns Amt og Vestsjællands Amt. I casestudierne er der analyseret skriftligt materiale samt gennemført med fordelingsudvalgene (april 2005), samt med rektorer, uddannelseschefer, og/eller uddannelsesvejledere på ét STX- (herunder HF), ét HHX- og ét HTX gymnasium i amtet (april juni 2005). 68

Bilag 2: Spørgeskemaer til UU-centre samt elever 69

Spørgeskema til UU-centre UU ets tilgang til vejledning 1. I hvilken grad har UU et en etableret praksis i vejledningen til følgende elevgrupper? (Sæt ét kryds for hvert område) I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke A. Elevers fremførte ønske om gymnasial ungdomsuddannelse skal konfronteres (f.eks. med henblik på afprøvning af afklaring) B. Elevers fremførte ønske om almen gymnasial uddannelse (STX) skal konfronteres (f.eks. med henblik på afprøvning af afklaring) C. Drenges fremførte ønske om en typisk drengeuddannelse skal konfronteres (f.eks. med henblik på afprøvning af afklaring) D. Pigers fremførte ønske om en typisk pigeuddannelse skal konfronteres (f.eks. med henblik på afprøvning af afklaring) E. Elever med dominerende forældre skal konfronteres med deres ønsker (f.eks. med henblik på afprøvning af afklaring) (1) (2) (3) (4) (5) (1) (2) (3) (4) (5) (1) (2) (3) (4) (5) (1) (2) (3) (4) (5) (1) (2) (3) (4) (5) 2. Har UU et en vejledningspolitik eller retningslinjer for følgende elevgrupper? (Sæt ét kryds for hvert område) Ja Nej Ved ikke A. Elevers fremførte ønske om gymnasial ungdomsuddannelse skal konfronteres (f.eks. med henblik på afprøvning af afklaring) B. Elevers fremførte ønske om almen gymnasial uddannelse (STX) skal konfronteres (f.eks. med henblik på afprøvning af afklaring) C. Drenges fremførte ønske om en typisk drengeuddannelse skal konfronteres (f.eks. med henblik på afprøvning af afklaring) D. Pigers fremførte ønske om en typisk pigeuddannelse skal konfronteres (f.eks. med henblik på afprøvning af afklaring) E. Elever med dominerende forældre skal konfronteres med deres ønsker (f.eks. med henblik på afprøvning af afklaring) (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3) 70

3. Hvad er det generelle vidensniveau om gymnasiale uddannelser blandt UU ets vejledere? Sæt ét kryds for hver uddannelse i hver linje STX HHX HTX HF Stor viden Nogen viden Ringe viden Stor viden Nogen viden Ringe viden Stor viden Nogen viden Ringe viden Stor viden Nogen viden Ringe viden Uddannelsens indhold og krav Studieretninger og valgfag Muligheder for videre uddannelse og erhverv Muligheder for valg og skift af uddannelser og studieretninger (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3) Hvis ringe viden i spørgsmål 3 for STX, HHX, HTX & HF: Hvad er årsagen til, at vejlederne har ringe viden? 4. Angiv, hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn om vejledningen til de gymnasiale ungdomsuddannelser: Sæt ét kryds i hver linje Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Ved ikke A. Vejlederne bruger generelt mere tid på at vejlede til nogle gymnasiale uddannelser end andre B. Vejlederne har generelt mere viden om nogle gymnasiale uddannelser end andre C. Efter gymnasiereformen bruger vejlederne mindre tid på de elever, der er afklarede D. Efter gymnasiereformen bruger vejlederne mere tid på de elever, der er mest uafklarede (1) (2) (3) (4) (5) (6) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (1) (2) (3) (4) (5) (6) 71

Hvis helt enig el. enig i 4A: Du har angivet, at du er helt enig i at vejlederne generelt brugere mere tid på at vejlede til nogle gymnasieale uddannelser end andre. Hvilke uddannelser er der tale om? (1) STX (2) HHX (3) HTX (4) HF Hvis helt enig el. enig i 4B: Du har angivet, at du er helt enig i at vejlederne generelt har mere viden om nogle gymnasieale uddannelser end andre. Hvilke uddannelser er der tale om? (1) STX (2) HHX (3) HTX (4) HF 72

Vejledning til 9. og 10. kl. elever 5. Hvem igangsætter typisk vejledningen om ungdomsuddannelser af elever i 9. og 10. klasse? Sæt kun ét kryds (1) Skolen ved henvendelse til UU et (2) UU et (3) Andet: 6. Har UU et prioriteret vejledningsressourcer for følgende målgrupper: Sæt ét kryds i hver linje Særlig prioritet gruppe Prioriteret på linje med andre grupper Prioriteret lavere end andre grupper Elever der ikke føler sig fagligt dygtige nok til at påbegynde en ungdomsuddannelse Elever der ikke føler sig personligt modne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Elever der ikke er afklarede om valg af ungdomsuddannelse (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3) 73

7. Hvilke redskaber i vejledningen har generelt størst effekt i afklaringen af elevernes valg af uddannelse og erhverv? Du bedes svare i forhold til nedenstående målgrupper. Elever der har vanskeligt ved at blive afklarede Elever der er relativt afklarede Elever der ikke er så fagligt dygtige Elever der er fagligt dygtige Elever der ikke er så personligt modne Elever der er relativt personligt modne (vælg fire) (vælg fire) (vælg fire) (vælg fire) (vælg fire) (vælg fire) Individuel samtale med vejleder (1) (1) (1) (1) (1) (1) Vejledning i klassen eller mindre grupper (1) (1) (1) (1) (1) (1) Information fra www.ug.dk (1) (1) (1) (1) (1) (1) Skriftligt informationsmateriale (1) (1) (1) (1) (1) (1) Arbejde med uddannelsesbog (1) (1) (1) (1) (1) (1) Arbejde med uddannelsesplan (1) (1) (1) (1) (1) (1) Informationsmøder på skolen, hvor ungdomsuddannelser er på besøg Informationsmøder på skolen, hvor arbejdspladser er på besøg Besøg eller orienteringsmøde på ungdomsuddannelse(r) Ophold på ungdomsuddannelsesinstitutioner 1 dag eller mere (eller evt. brobygning) (1) (1) (1) (1) (1) (1) (1) (1) (1) (1) (1) (1) (1) (1) (1) (1) (1) (1) (1) (1) (1) (1) (1) (1) Virksomhedsbesøg (1) (1) (1) (1) (1) (1) Praktik (1) (1) (1) (1) (1) (1) Besøg på videregående uddannelse(r) (1) (1) (1) (1) (1) (1) 74

8. Informerer UU ets vejledere elever i 9. og 10. klasse, der er orienteret mod valg af en gymnasial ungdomsuddannelse, om følgende? Sæt kryds for hver aktivitet, hvis UU et orienterer om den pågældende uddannelse STX HHX HTX HF Oftest Til tider Oftest Til tider Oftest Til tider Oftest Til tider Sjældent Sjældent Sjældent Sjældent Information om grundforløb, studieretninger og valgfag Information om mulighederne for at skifte ungdomsuddannelse efter grundforløb Information om procedurer for tilmelding Information om optagelsesbetingelser Specifik information om lokale institutioners valgfag og særlige forhold (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3) 9. Modtager UU et information om udbud af studieretninger fra de lokale gymnasiale uddannelsesinstitutioner? Sæt kryds for hver uddannelsestype, hvis UU et er blevet orienteret om studieretninger Altid STX HHX HTX Næsten altid Sjældent Altid Næsten altid Sjældent Altid Næsten altid Sjældent (1) (2) (3) (1) (2) (3) (1) (2) (3) 75

10. Angiv, hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn om vejledningen til de gymnasiale ungdomsuddannelser: Sæt ét kryds i hver linje Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Ved ikke A. Uddannelsesbogen er en god ramme for en proces for vejledningen med den enkelte elev B. Uddannelsesbogen er en god støtte for samtaler med den enkelte elev C. Uddannelsesplanen er en god støtte for samtaler med den enkelte elev D. Uddannelsesbøger og -planer er et godt redskab for kollektiv vejledning E. UU ets vejledere oplever generelt at eleverne vælger den uddannelse, der er angivet i uddannelsesplanen (1) (2) (3) (4) (5) (6) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (1) (2) (3) (4) (5) (6) 11. I hvilken grad bruger UU ets vejledere portalen www.ug.dk for elever i 9. og 10. klasse, der ønsker optagelse på de gymnasiale uddannelser? Sæt ét kryds i hver linje I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Portalen www.ug.dk bruges af UU ets vejledere som kilde til information om ungdomsuddannelserne, fx optagelseskrav, institutioner og andet Portalen www.ug.dk anvendes aktivt i vejledningen (dvs. at den er åben i vejledningen og anvendes direkte til informationssøgning og drøftelse) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (1) (2) (3) (4) (5) (6) Andet: 76

12. I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn om www.ug.dk? Sæt ét kryds i hver linje I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Det er let at finde rundt på www.ug.dk (1) (2) (3) (4) (5) (6) Eleverne har stort udbytte af at bruge www.ug.dk Den funktion, hvor man kan afprøve forskellige sammensætninger af fag på de gymnasiale uddannelser, er en god måde at afklare ønsker om studieretning eller fagkombination Det er let at finde de informationer eleverne ønsker på www.ug.dk Beskrivelserne af uddannelserne på www.ug.dk er gode (1) (2) (3) (4) (5) (6) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (1) (2) (3) (4) (5) (6) Andet: 13. I hvilken grad oplever UU ets vejledere, at elever i 9. og 10. klasse, der ønsker optagelse på de gymnasiale uddannelser, har udbytte af portalen www.ug.dk? Sæt ét kryds i hver linje I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Elever der har vanskeligt ved at blive afklarede (1) (2) (3) (4) (5) (6) Elever der er afklarede (1) (2) (3) (4) (5) (6) Elever der ikke er så fagligt dygtige (1) (2) (3) (4) (5) (6) Elever der er fagligt dygtige (1) (2) (3) (4) (5) (6) Elever der ikke er personligt modne (1) (2) (3) (4) (5) (6) Elever der er personligt modne (1) (2) (3) (4) (5) (6) 77

Tilmelding til gymnasiale uddannelser 14. I hvilken grad bruger UU ets vejledere portalen www.optagelse.dk for elever i 9. og 10. klasse, der ønsker optagelse på de gymnasiale uddannelser? Sæt ét kryds i hver linje I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Portalen nævnes i den information, som gives under vejledningssamtaler og ved orienteringsmøder Portalen nævnes i skriftligt materiale, som UU et udgiver om de gymnasiale uddannelser (1) (2) (3) (4) (5) (6) (1) (2) (3) (4) (5) (6) Andet: 15. Hvad er din vurdering af portalen www.optagelse.dk på følgende områder? Sæt ét kryds i hver linje I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Portalen er overskuelig (1) (2) (3) (4) (5) (6) Portalen er let at bruge (1) (2) (3) (4) (5) (6) Portalen giver den nødvendige information (1) (2) (3) (4) (5) (6) Andet: 16. Hvad er fordele og ulemper ved www.optagelse.dk? 78

Samlet vurdering 17. I hvilken grad vurderer du, at UU et har den nødvendige information om de lokale gymnasiale uddannelsesinstitutioner til at kunne give elever i 9. og 10. klasse tilfredsstillende vejledning om de gymnasiale uddannelser? Sæt kun ét kryds (1) I meget høj grad (2) I høj grad (3) I nogen grad (4) I ringe grad (5) I meget ringe grad (6) Ved ikke 18. Ved UU ets vejledere tilstrækkeligt om gymnasiereformen til at kunne tilbyde den nødvendige vejledning af elever i 9. og 10. klasse, der ønsker optagelse på en gymnasial uddannelse? Sæt kun ét kryds (1) I meget høj grad (2) I høj grad (3) I nogen grad (4) I ringe grad (5) I meget ringe grad (6) Ved ikke 19. Har du yderligere bemærkninger, er du velkommen til at anføre dem her: Mange tak for hjælpen! 79

Spørgeskema til elever Baggrundsoplysninger 1. Er du? (1) Dreng (2) Pige 2. Hvilket klassetrin går du på? (1) 9. klasse (2) 10. klasse 3. Til efteråret laver vi en ny undersøgelse, hvor vi gerne vil have lov til at kontakte dig igen. Hvis du deltager i denne undersøgelse, er du med i en lodtrækning om en mp3-afspiller. Vil du være interesseret i at deltage i den opfølgende undersøgelse? (1) Ja ( gå til spørgsmål 4) (2) Nej ( gå til spørgsmål 5) 4. Du bedes skrive dine kontaktoplysninger, så vi kan komme i kontakt med dig igen? (kun for dem, der har svaret 1 i spørgsmål 3) E-mail: Mobil: Stationær telefon: Adresse: Postnummer: By: 80

Dit valg af uddannelse til sommer 5. Hvilken uddannelse har du valgt som 1. prioritet? Sæt kun ét kryds (1) Alment gymnasium STX (2) Teknisk gymnasium HTX (3) Handelsgymnasium HHX (4) HF (5) Erhvervsuddannelse teknisk skole (6) Erhvervsuddannelse handelsskole (7) Starte direkte i læreplads uden 1. skoleperiode (8) Landbrugsskole (9) Social- og sundhedsskole (SOSU) (10) Pædagogisk grunduddannelse (PGU) (11) 10. klasse (12) Efterskole (13) Højskole (14) Udvekslingsophold/uddannelse i udlandet (15) Jeg skal arbejde (16) Jeg skal ud at rejse (17) Andet, hvad? 6. Kun for dem, der har valgt 1-11 i spg 5: Hvilken uddannelse har du valgt som 2. prioritet? Sæt kun ét kryds (1) Jeg har ikke valgt nogen 2. prioritet (2) Alment gymnasium STX (3) Teknisk gymnasium HTX (4) Handelsgymnasium HHX (5) HF (6) Erhvervsuddannelse teknisk skole (7) Erhvervsuddannelse handelsskole (8) Starte direkte i læreplads uden 1. skoleperiode (9) Landbrugsskole (10) Social- og sundhedsskole (SOSU) (11) Pædagogisk grunduddannelse (PGU) (12) 10. klasse 81

7. Har du benyttet dig af følgende vejledning og information da du skulle vælge uddannelse? Sæt ét kryds i hver række Aktivitet Ja Nej Ved ikke Individuel samtale med vejleder (1) (2) (3) Vejledning i klassen eller mindre grupper (1) (2) (3) Information fra www.ug.dk (1) (2) (3) Modtaget skriftligt informationsmateriale (1) (2) (3) Arbejde med uddannelsesbog (1) (2) (3) Arbejde med uddannelsesplan (1) (2) (3) Informationsmøder på skolen, hvor ungdomsuddannelser har været på besøg Informationsmøder på skolen, hvor arbejdspladser har været på besøg (1) (2) (3) (1) (2) (3) Virksomhedsbesøg (1) (2) (3) Praktik (1) (2) (3) Vejledning og råd fra din mor (1) (2) (3) Vejledning og råd fra din far (1) (2) (3) Vejledning og råd fra andre i din familie (fx onkel, tante, søskende) (1) (2) (3) Vejledning og råd fra dine venner (1) (2) (3) Andet: 82

8. I hvilken grad har følgende vejledning, information og personer haft betydning for dit valg? Sæt ét kryds i hver række. Hver linje aktiveres hvis der er svaret ja i den tilsvarende linje i spm. 7. Aktivitet I høj grad I nogen grad I ringe grad Ved ikke Individuel samtale med vejleder (1) (2) (3) (4) Vejledning i klassen eller mindre grupper (1) (2) (3) (4) Information fra www.ug.dk (1) (2) (3) (4) Skriftligt informationsmateriale fra uddannelsesinstitutioner (1) (2) (3) (4) Arbejdet med uddannelsesbog (1) (2) (3) (4) Arbejdet med uddannelsesplan (1) (2) (3) (4) Informationsmøder på skolen, hvor ungdomsuddannelser har været på besøg Informationsmøder på skolen, hvor arbejdspladser har været på besøg (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4) Virksomhedsbesøg (1) (2) (3) (4) Praktik (1) (2) (3) (4) Vejledning og råd fra din mor (1) (2) (3) (4) Vejledning og råd fra din far (1) (2) (3) (4) Vejledning og råd fra andre i din familie (fx onkel, tante, søskende) (1) (2) (3) (4) Vejledning og råd fra dine venner (1) (2) (3) (4) Andet: 83

Aktivitet 9. I hvilken grad har besøg, orienteringsmøder eller brobygning på uddannelsesinstitutioner hjulpet dig til at finde ud af, hvad du skulle vælge? Sæt ét kryds i hver række Alment gymnasium STX I høj grad I nogen grad I ringe grad Ej deltaget i / ikke relevant - besøg eller orienteringsmøde (1) (2) (3) (4) - ophold 1 dag eller mere (eller evt. brobygning) (1) (2) (3) (4) Teknisk gymnasium HTX - besøg eller orienteringsmøde (1) (2) (3) (4) - ophold 1 dag eller mere (eller evt. brobygning) (1) (2) (3) (4) Handelsgymnasium HHX - besøg eller orienteringsmøde (1) (2) (3) (4) - ophold 1 dag eller mere (eller evt. brobygning) (1) (2) (3) (4) HF - besøg eller orienteringsmøde (1) (2) (3) (4) - ophold 1 dag eller mere (eller evt. brobygning) (1) (2) (3) (4) Erhvervsuddannelse handelsskole - besøg eller orienteringsmøde (1) (2) (3) (4) - ophold 1 dag eller mere (eller evt. brobygning) (1) (2) (3) (4) Erhvervsuddannelse teknisk skole - besøg eller orienteringsmøde (1) (2) (3) (4) - ophold 1 dag eller mere (eller evt. brobygning) (1) (2) (3) (4) SOSU - besøg eller orienteringsmøde (1) (2) (3) (4) - ophold 1 dag eller mere (eller evt. brobygning) (1) (2) (3) (4) Besøg på videregående uddannelser (1) (2) (3) (4) Virksomhedsbesøg (1) (2) (3) (4) Praktik (1) (2) (3) (4) 84

10. Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn om den uddannelsesog erhvervsvejledning, du har fået i 9. / 10. klasse? Sæt ét kryds i hver række Enig Hverken enig eller uenig Uenig Ved ikke Der har været for lidt tid til vejledning (1) (2) (3) (4) Der er brugt for lidt tid på uddannelser, som interesserer mig Vejlederen har en stor viden om de uddannelser, som har min interesse Vejledningen har gjort mig afklaret om, hvad jeg skal efter 9. / 10. klasse Det har overvejende været vejledere, der har vejledt og informeret om ungdomsuddannelser Jeg har kun snakket om én uddannelse med vejlederen Vejlederen har fremhævet én uddannelse frem for andre gå til spørgsmål 11, hvis enig, resten til spørgsmål 12 (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4) 11. (Hvis svar i den sidste kategori under enig i spørgsmål 10): Du har angivet at vejlederen har fremhævet én uddannelse frem for andre. Hvilken uddannelse drejer det sig om? Sæt kun ét kryds (1) Alment gymnasium STX (2) Teknisk gymnasium HTX (3) Handelsgymnasium HHX (4) HF (5) Erhvervsuddannelse teknisk skole (6) Erhvervsuddannelse handelsskole (7) SOSU (8) Anden, hvilken? 85

12. Hvor tilfreds var du samlet set med den uddannelses- og erhvervsvejledning, du har fået i skolen? Sæt kun ét kryds (1) Tilfreds (2) Hverken tilfreds eller utilfreds (3) Utilfreds (4) Ved ikke 13. Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn om din uddannelsesplan? Sæt ét kryds i hver række Enig Hverken enig eller uenig Uenig Ved ikke Arbejdet med uddannelsesplanen har hjulpet mig til at finde ud af, hvad jeg skal efter skolen Arbejdet med uddannelsesplanen har hjulpet mig til at tænke over mine stærke og svage sider Uddannelsesplanen har været god som baggrund for at snakke med vejlederen (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4) Arbejdet med uddannelsesplanen er spild af tid (1) (2) (3) (4) 86

14. Har du været inde på www.ug.dk? (1) Ja gå til spørgsmål 14b (2) Nej gå til spørgsmål 15 eller 23 (afhængigt af studievalg) 14b. Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn? Sæt ét kryds i hver række Enig Hverken enig eller uenig Uenig Ved ikke Det var let at finde rundt på www.ug.dk (1) (2) (3) (4) Jeg har haft stort udbytte af at bruge www.ug.dk (1) (2) (3) (4) Den funktion, hvor man kan afprøve forskellige sammensætninger af fag på de gymnasiale uddannelser, er en god måde at afklare ønsker om studieretning eller fagkombination Det var let at finde de informationer jeg søgte på www.ug.dk Beskrivelserne af uddannelserne på www.ug.dk var gode (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4) Andet: 87

Tilmelding til ungdomsuddannelse (kun for dem, der har svaret 1-10 i spørgsmål 5) 15. Hvordan har du tilmeldt dig til den ungdomsuddannelse, du starter på til sommer? Sæt kun ét kryds (1) Jeg har brugt et papirskema (2) Jeg har brugt et skema på en computer (3) Andet: (4) Ved ikke 16. Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn om din oplevelse af tilmeldingsproceduren? Sæt ét kryds i hver række Enig Hverken enig eller uenig Uenig Ved ikke Det var let at få fat i ansøgningsskemaet (1) (2) (3) (4) Det var let at udfylde ansøgningsskemaet (1) (2) (3) (4) Ansøgningsskemaet var uoverskueligt (1) (2) (3) (4) Den skriftlige vejledning var en god hjælp til udfyldelsen af skemaet Det var vanskeligt at udfylde den del af skemaet, der omhandler valg af studieretning og valgfag (kun for dem, der har svaret 1-3 i spg 5) Det var let at finde ud af, hvordan prioriteringen af uddannelser og skoler skulle foregå på tilmeldingsskemaet (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4) 88

17. Har du været inde på www.optagelse.dk? (1) Ja gå til spørgsmål 17b (2) Nej gå til spørgsmål 18 eller 23 (afhængigt af studievalg) 17b. Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn? Sæt ét kryds i hver række Enig Hverken enig eller uenig Uenig Ved ikke Det var let at finde rundt på www.optagelse.dk (1) (2) (3) (4) Jeg har haft stort udbytte af at bruge søgefunktionen i uddannelsesoversigten (1) (2) (3) (4) Der var tekniske problemer med at udfylde ansøgningen (1) (2) (3) (4) Søgefunktionen i uddannelsesoversigten var god til at give et overblik over, på hvilke uddannelsesinstitutioner jeg kunne får den uddannelse og eventuelt den studieretning jeg ønsker (1) (2) (3) (4) 18. Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn om de informationer, du har fået om optagelsen på ungdomsuddannelser (kun for dem, der har svaret 1-4 i spørgsmål 5)? Sæt ét kryds i hver række Enig Hverken enig eller uenig Uenig Ved ikke/ ikke relevant Jeg er generelt velinformeret om optagelsesproceduren (1) (2) (3) (4) Jeg er godt informeret om mine chancer for at komme ind på den skole, jeg har som 1. prioritet Jeg er godt informeret om de forskellige studieretninger, jeg kan vælge (kun for dem, der har svaret 1-3 i spg. 5) Jeg er godt informeret om mine chancer for at komme på den studieretning, jeg ønsker (kun for dem, der har svaret 1-3 i spg. 5) Jeg er godt informeret om, at jeg foreløbigt skal vælge studieretninger og først endeligt vælge studieretning efter grundforløbet (kun for dem, der har svaret 1-3 i spg. 5) Jeg er godt informeret om, at jeg kan skifte uddannelse undervejs i mit studieforløb uden at studietiden forlænges (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4) 89

19. Har du modtaget information om følgende (kun for dem, der har svaret 1-4 i spørgsmål 5)? Sæt ét kryds ud fra den information du har fået Ja Nej Ved ikke Information om at min prioritering af forskellige uddannelser skal respekteres (1) (2) (3) Information om at jeg har muligheden for at skifte uddannelse efter grundforløbet (1) (2) (3) Information om hvordan jeg kan vælge studieretning (kun for dem, der har svaret 1-3 i spg. 5) Information om at jeg skal vælge studieretning foreløbig i foråret 2005 og vælge endeligt til vinter 2005 (kun for dem, der har svaret 1-3 i spg. 5) (1) (2) (3) (1) (2) (3) Information om optagelsesprocedurer på forskellige uddannelser (1) (2) (3) Information om prioritering af uddannelsessteder på tilmeldingsskema (1) (2) (3) Udbud af studieretninger på forskellige uddannelsesinstitutioner (1) (2) (3) 20. Hvilken studieretning har du ønsket som 1. prioritet (kun for dem, der har svaret 1 i spørgsmål 5)? (1) Naturvidenskabeligt orienteret (med fx biologi, fysik, kemi) (2) Samfundsvidenskabeligt orienteret (med samfundsfag, og fx engelsk eller matematik) (3) Humanistisk/sprogligt orienteret (med fx engelsk, spansk, tysk) (4) Kreativt/kunstnerisk orienteret (med fx musik, mediefag, billedkunst) (5) Ved ikke 21. Hvilken studieretning har du ønsket som 1. prioritet (kun for dem, der har svaret 2 i spørgsmål 5)? (1) Naturvidenskabeligt orienteret (med fx matematik, fysik, innovation) (2) Teknologisk orienteret (med fx teknologi, design, økonomi) (3) Kommunikationsteknisk orienteret (med fx kommunikation/it, samfundsfag, sprog) (4) Ved ikke 22. Hvilken studieretning har du ønsket som 1. prioritet (kun for dem, der har svaret 3 i spørgsmål 5)? (1) Virksomhedsøkonomisk orienteret (med fx virksomhedsøkonomi, matematik, markedskommunikation) (2) Afsætningsorienteret (med fx afsætning, fremmedsprog) (3) Internationalt orienteret (med fx international økonomi, fremmedsprog, kulturforståelse) (4) Ved ikke 90

23. Hvad er dit karaktergennemsnit? (1) Under 5 (2) 5,0-5,9 (3) 6,0-6,9 (4) 7,0-7,9 (5) 8,0-8,9 (6) 9,0-9,9 (7) 10,0 eller derover (8) Får ikke karakterer (9) Ved ikke (10) Ønsker ikke at oplyse 24. Hvis du har bemærkninger, må du gerne skrive dem her Mange tak fordi du ville svare på vores spørgsmål! 91

Bilag 3: Spørgeguider til fordelingsudvalg samt skoler Fordelingsudvalg (og erhvervsskolerne) Introduktion Konsulenten præsenterer sig selv. Derudover præsenteres evalueringen og formålet med evalueringen. Fordelingsprocedurer Hvem sidder i fordelingsudvalget? Hvorfor er fordelingsudvalget sammensat som det er? Har I nedskrevet procedurerne fordelingen af eleverne? Hvad er indholdet af procedurerne? Hvilke konsekvenser har gymnasiereformen haft for jeres fordelingsprocedure? Hvordan foretages fordelingen af procedurerne i praksis? Beskriv forløbet fra start til slut. Fordeling i praksis Hvilke diskussioner har en central placering i fordelingsudvalget? Hvordan foretages fordelingen af elever, der ikke optages på 1. prioritet? (eksempelvis i forhold til en elev, der har valgt hhx som 2. prioritet og stx som 3. prioritet) Hvordan inddrages andre skoletyper, hvis eleven ikke kan optages på 1. prioritet? Hvilke procedurer anvendes, når uddannelserne behandler optagelsesansøgningerne, herunder ift. overskydende ansøgere og håndtering af den større valgfrihed og den enkeltes interesser? Hvordan arbejdes der i praksis med fordelingen af eleverne til uddannelserne set i forhold til uddannelsernes kapacitet? Hvad betyder økonomien i fordelingen af eleverne? (eksempelvis konkurrence mellem skolerne, manglende ressourcer i forhold til efterkomme behov, for lav søgning til en bestemt studieretning) Oplever I, at skolerne ikke fordeler efter lovgivningen? (eksempelvis at eleverne prioriteringsrækkefølge ikke efterkommes) 92

Til erhvervsskolerne: Tænker I selv i økonomi ved at optage alle? Fremadrettet fokus Hvilke styrker ser I ved gymnasiereformen og den højere grad af hensyntagen til elevens ønsker? Hvilke svagheder ser I ved gymnasiereformen og den højere grad af hensyntagen til elevens ønsker? Er der områder i forhold til fordelingen, som I gerne så ændret eller styrket? 93

Skolerne Introduktion Konsulenten præsenterer sig selv. Derudover præsenteres evalueringen og formålet med evalueringen. Valg af studieretninger og grundforløb Hvor mange er blevet optaget på de forskellige studieretninger? Stemmer elevernes valg af studieretning overens med jeres forventninger? Hvor har studievalget overrasket? Hvad har overrasket jer ved studievalget Kan skolen imødekomme elevernes studieretningsvalg? Hvis ikke: Hvorfor ikke? Hvordan bruger modtagende skoler uddannelsesplanen i optag? Hvad gør I, hvis der er for få der har valgt en bestemt studieretning? Hvordan tilgodeses elevernes interessetilkendegivelse/ønsker i praksis? Hvilke principper lægger skolerne til grund for fordeling af eleverne i grundforløb? Hvilke konsekvenser har gymnasiereformen haft for jeres måde at håndtere studieretningsvalg på? Fordelingen af eleverne i klasser, hold etc. Hvordan arbejdes der i praksis med fordeling af elever ift. kapacitet? Oplever I, at skolerne ikke fordeler efter lovgivningen? (eksempelvis at eleverne prioriteringsrækkefølge ikke efterkommes) Hvordan forudser I jeres kapacitet? Til erhvervsskolerne: Tænker I selv i økonomi ved at optage alle? Hvordan arbejder skolerne i praksis med klassedannelse? Hvilken klassedannelse finder sted? Hvordan tilgodeses elevernes interessetilkendegivelse/ønsker i praksis? Hvordan optages eleverne i praksis? 94

Fremadrettet fokus Hvilke styrker ser I ved gymnasiereformen og den højere grad af hensyntagen til elevens ønsker? Hvilke svagheder ser I ved gymnasiereformen og den højere grad af hensyntagen til elevens ønsker? Er der områder i forhold til fordelingen, som I gerne så ændret eller styrket? 95