Holddannelse og studieretningsvalg. gymnasiereformen

Transkript

1 Holddannelse og studieretningsvalg efter gymnasiereformen En evaluering af de gymnasiale uddannelsers håndtering af studieretningsoprettelse og elevernes valg af studieretning April 2006

2 Holddannelse og studieretningsvalg efter gymnasiereformen En evaluering af de gymnasiale uddannelsers håndtering af studieretningsoprettelse og elevernes valg af studieretning April 2006 Rambøll Management Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Århus N Denmark Tlf:

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Læsevejledning De første erfaringer med gymnasiereformen Udbud af studieretninger Optagelse på de gymnasiale uddannelser Anbefalinger og ændringer af bekendtgørelser for 2006/ Evalueringens konklusioner Hovedkonklusioner fra evalueringen Delkonklusioner fra evalueringen 6 3. Vurderinger af vejledning og grundforløbet Skolernes information til elever om studieretninger varierer Elevernes brug af informationskilder Store kønsforskelle i brug af informationskilder Elevernes vurdering af vejledning og info om studieretninger Godt indblik i studieretninger men ikke i konsekvensen af valget Elevers vurdering af vejledning og info om valgfag Samlet elevvurdering af skolens information og vejledning Elevernes vurdering af grundforløbet Introduktion til forløbet Det faglige indhold i grundforløbet Sammenhæng mellem fag i grundforløbet Studiemetoder i grundforløbet Opsummering Elevers valg af studieretninger, skoler og uddannelser Valg af studieretninger Valg af studieretninger på stx Valg af naturvidenskabelige fag Valg af studieretninger på hhx Valg af studieretninger på htx Hovedparten får opfyldt deres ønske om studieretning Skoleskift og skift i uddannelser Eleverne skifter ikke mellem skoler Frihed i forbindelse med skift mellem gymnasiale uddannelser Opsummering Årsager til skifte i studieretninger Hvem vælger en anden studieretning Elevernes angivelse af årsager til valg af anden studieretning Årsager på skolerne til ændring af studieretninger Elevernes vurdering af frihed til at vælge studieretninger Grundforløbenes betydning for elevernes valg af studieretning Elevernes uddybninger af grundforløbenes betydning Opsummering 41

4 6. Håndtering af skift mellem studieretninger, uddannelser og skoler Skolernes udbud af studieretninger Grundforløb og oprettelse af hold Skolernes håndtering af skift Opsummering 48 Bilag 1 Oversigtstabel over uddannelsesinstitutionernes praksis 50 Bilag 2 Evalueringens fokus og metode 52 Evalueringens fokus 52 Metode og datagrundlag 53

5 1. Indledning Rambøll Management gennemførte i foråret 2005 en evaluering af vejledning, tilmelding og optagelse til de gymnasiale uddannelser efter gymnasiereformen. Formålet med evalueringen var at analysere og evaluere, hvordan uddannelsesinstitutionerne håndterer den større valgfrihed i forhold til uddannelser og studieretninger efter den ny gymnasiereform. I forlængelse af evalueringen fra foråret 2005 har Rambøll Management gennemført en opfølgende evaluering af, hvordan elevernes endelige valg af studieretninger/uddannelser fordeler sig i vinteren 2005/2006, samt hvordan uddannelsesinstitutionerne håndterer elevernes endelige valg af studieretninger og eventuelle omvalg af uddannelser eller skoleskift. Nærværende rapport er en præsentation af resultaterne fra sidstnævnte evaluering. Evalueringen er gennemført for Undervisningsministeriet i perioden fra november 2005 til februar Nærværende evaluering har tre overordnede formål: At kortlægge, hvordan eleverne vejledes om studieretninger, og hvordan valg af studieretninger og uddannelser fordeler sig i vinteren 2005/2006, efter at eleverne har gennemført det ½-årlige grundforløb i de gymnasiale uddannelser. At analysere og evaluere, hvordan uddannelsesinstitutionerne håndterer de større valgmuligheder og fleksibilitet i de gymnasiale uddannelser. At analysere og evaluere konsekvenser af de større valgmuligheder og fleksibilitet i de gymnasiale uddannelser efter det første halve år i uddannelsen. 1.1 Læsevejledning I kapitel 1 præsenteres rammerne for evalueringen, og der introduceres til de første erfaringer med gymnasiereformen fra foråret I kapitel 2 præsenteres evalueringens hovedkonklusioner. I kapitel 3 analyseres og evalueres, hvordan uddannelsesinstitutionerne informerer og vejleder om det endelige valg af studieretninger, og grundforløbet vurderes. I kapitel 4 analyseres elevernes valg af studieretninger, skole og uddannelse. I kapitel 5 analyseres årsager til skift mellem studieretninger. I kapitel 6 analyseres og evalueres uddannelsesinstitutionernes håndtering af den større fleksibilitet og valgfrihed. I bilag 1 er der oversigtstabel over skolernes erfaring med håndtering af skift mellem studieretninger, uddannelser og skoler. I bilag 2 er der en nærmere præsentation af datagrundlaget, i bilag 3 og bilag 4 er hhv. anvendte spørgeskemaer og spørgeguides. 1

6 1.2 De første erfaringer med gymnasiereformen Gymnasiereformen trådte i kraft med virkning fra og med skoleåret 2005/06. Der har med gymnasiereformen været et ønske om at fastholde de gymnasiale uddannelsers centrale placering og samtidig styrke og forny de gymnasiale uddannelser i forhold til samfundets og erhvervslivets krav. Der er med reformen blandt andet lagt vægt på, at eleverne i højere grad skal kunne arbejde selvstændigt, arbejde internationalt og arbejde på tværs af forskellige fagområder. Reformen af de fire gymnasiale uddannelser 1 havde overordnet tre formål: For det første skal uddannelsernes studieforberedende funktion styrkes, hvilket blandt andet betyder, at uddannelsernes faglighed og elevernes reelle studiekompetencer skal styrkes. Målet er at forbedre elevernes muligheder for at gennemføre en videregående uddannelse. For det andet skal uddannelsernes almendannende funktion udbygges og styrkes. Dette betyder blandt andet, at der skal ske en indholdsmæssig fornyelse af fagene, herunder særligt en styrkelse af den naturvidenskabelige dimension, specielt for stx og hf. Dertil kommer, at der med gymnasiereformen er et ønske om at øge samspillet mellem fagene for derigennem at styrke fagligheden. For det tredje skal fleksibiliteten mellem de forskellige uddannelser øges, blandt andet ved i højere grad at opbygge en fælles struktur af de 3-årige uddannelser og sikre større grad af valgmuligheder på tværs af de fire uddannelser. Derudover skal uddannelserne i højere grad tage udgangspunkt i de unges forudsætninger og interesser, blandt andet for i højere grad at engagere og styrke elevernes faglige udbytte af uddannelserne. Forskellige dele af gymnasiereformen bliver løbende evalueret, og implementeringen af reformen bliver ligeledes fulgt af en følgegruppe, der er nedsat af undervisningsministeren i april Udbud af studieretninger Evalueringen af vejledning, tilmelding og optagelse på de gymnasiale uddannelser efter gymnasiereformen gennemført i foråret 2005 pegede på, at udbud af studieretninger og elevsøgningen ikke har voldt de store problemer for de gymnasiale uddannelser. Samtidig pegede evalueringen dog på, at ansøgerne (eleverne) i en del tilfælde har haft svært ved at få overblik over skolernes udbud af studieretninger. Dette skyldes til dels, at nogle skoler (især almene gymnasier) har udbudt mange forskellige studieretninger, og at en del skoler har anvendt forskellige og ikke dækkende navne for studieretningerne, hvilket har bidraget til uklarhed om studieretningernes indhold. Dette har på den ene side skabt forvirring omkring studieretningernes indhold, og på den anden side har denne forvirring muligvis resulteret i, at elevernes forventninger om indholdet i en studieretning ikke modsvarer ønskerne. 1 Dette drejer sig om det almene gymnasium (stx), højere handelseksamen (hhx), højere teknisk eksamen (htx) og højere forberedelseseksamen (hf). Hertil kommer enkeltfags-hf for voksne. 2 Følgegruppen består af Katherine Richardson (formand), prorektor ved Aarhus Universitet og professor i biologisk oceanografi; Ove Poulsen, rektor for Ingeniørhøjskolen i Århus og formand for Rådet for de Gymnasiale Uddannelser nedsat af Undervisningsministeriet; og Uffe Gravers Pedersen, vicerektor ved Europaskolen i Culham, England. 2

7 De første erfaringer med gymnasiereformen peger på, at ansøgerne tilsyneladende ikke er blevet informeret tilstrækkeligt om, at valgfag kan benyttes til at få et ønsket fag og/eller fagniveau, som ikke fremgår af studieretningsudbuddet. Hovedparten af skolerne har valgt at udbyde studieretninger med præcis angivelse af alle tre fag og deres niveau (A, B eller C), mens færre skoler har valgt lovens og bekendtgørelsens mere fleksible model med angivelse af, hvilke to fag der indgår på højeste niveau (AA eller AB), og hvilken vifte af fag der vil kunne indgå som 3. fag 3. Evalueringen fra foråret 2005 pegede på, at en stor del af skolerne har tilstræbt at danne studieretningsklasser allerede ved starten af grundforløbet (tonede grundforløb) ud fra ansøgernes forhåndstilkendegivelser, mens andre skoler har udbudt ensartede grundforløb på tværs af klasser 4. Begge løsninger er mulige inden for bestemmelserne i bekendtgørelserne for de gymnasiale uddannelser 5. Nogle skoler vurderede allerede i foråret 2005, at nogle af de udbudte studieretninger ikke overlevede, og derfor blev de ikke eksponeret og udbudt til det endelige valg i december 2005, ligesom nogle skoler etablerede klasser ud fra forhåndstilkendegivelserne og betragtede disse som endelige valg. Dette indebar, at nogle elever ikke fik opfyldt deres 1. prioritet for studieretning. Elever, hvis forhåndstilkendegivelse af studieretning ikke kunne imødekommes, blev vejledt eller dirigeret over i studieretninger, som skolen forventede at kunne etablere. En sådan praksis er i strid med uddannelsesbekendtgørelserne, hvori der står, at alle forhåndsdeklarerede studieretninger skal udbydes. Endvidere står der i bekendtgørelserne, at antallet af studieretninger skal stå i et rimeligt forhold til antal studieretninger, der oprettes, hvilket ikke altid har været tilfældet Optagelse på de gymnasiale uddannelser Resultaterne fra den første evaluering pegede på, at der generelt er en overensstemmelse mellem elevernes søgemønster til gymnasiale uddannelser og kapaciteten på de enkelte gymnasier 7. I de fleste amter fik over 95 % af eleverne deres 1. prioritet opfyldt. Københavns Amt og Frederiksberg Kommune skilte sig ud fra gennemsnittet ved, at relativt mange elever ikke fik opfyldt deres 1. prioritet af skole (kun hhv. 75 % og 56 %). Hovedparten af amterne har dog oplevet, at de skulle omfordele et mindre antal elever på grund af kapacitetsproblemer. Kapacitets- 3 Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser, 1. rapport til undervisningsministeren, Om udbud af studieretninger, optagelse og fordeling af ansøgere, september Det skal nævnes, at skolernes muligheder for i denne foreløbige holddannelsesproces at imødekomme ansøgernes forhåndstilkendegivelser om studieretningsønsker varierer. De skoler, der har høj søgning og derved overskud af ansøgere, har let ved at få holddannelsen til at passe med ansøgernes ønsker, fordi de ansøgere, der er i overskud via fordelingsudvalgene, gives videre til skoler med ledig kapacitet. De skoler, der modtager ansøgere i overskud, har til gengæld sværere ved at sammensætte grundforløbsklasser i overensstemmelse med forhåndstilkendegivelserne. Se også Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser og deres 1. rapport til undervisningsministeren, Om udbud af studieretninger, optagelse og fordeling af ansøgere, september Stx-bekendtgørelsen, hhx-bekendtgørelsen, htx-bekendtgørelsen. 6 Se stx-bekendtgørelsen, hhx-bekendtgørelsen, htx-bekendtgørelsen. 7 Evaluering af vejledning, tilmelding og optagelse til de gymnasiale uddannelser efter gymnasiereformen, Rambøll Management,

8 problemer og omfordelingen af elever knytter sig særligt til de almene gymnasier. Erhvervsgymnasierne har fri kapacitetsfastsættelse og har bedre muligheder for at efterkomme 1. prioritet, hvis det skønnes forsvarligt ud fra en pædagogisk og økonomisk betragtning. Eleverne valgte typisk uddannelse ud fra følgende prioriterede kriterier: (1) Én bestemt gymnasial uddannelse, (2) derefter én bestemt skole og (3) endelig studieretning som det mindst væsentlige for eleverne. Det betød, at meget få elever blev flyttet fra en uddannelse til anden, idet uddannelsesønskerne i stort set alle tilfælde kunne opfyldes, mens flere oplevede, at deres ønske om specifik skole ikke kunne opfyldes. Elevernes søgemønster, hvor skolevalg i praksis er det afgørende for eleverne, betød, at nogle skoler oplevede meget stor søgning og derved forringede muligheder for at imødekomme elevernes ønske om 1. prioritet på skolevalg. Det betød endvidere, at ønsket om studieretning var vanskeligt at anvende som fordelingskriterium Anbefalinger og ændringer af bekendtgørelser for 2006/2007 På baggrund af evalueringens resultater og de første erfaringer med gymnasiereformen pegede Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser på en række ændringer, der senere har ført til, at forligspartierne bag gymnasiereformen har justeret i bekendtgørelserne. Ændringerne i bekendtgørelserne betyder blandt andet, at: Hver skole skal gruppere sit studieretningsudbud inden for hovedområder, hvilket kan medvirke til at indsnævre de mange forskelligartede studieretninger Hver skole med stx skal udbyde en matematisk-naturvidenskabelig studieretning med matematik A i kombination med fysik og kemi på mindst B-niveau, og hver htx-skole skal udbyde en studieretning med matematik A Skolerne kan kun udbyde de to fag på højeste niveau i studieretningerne og skal oplyse, hvilke fag der i den enkelte studieretning kan komme på tale som 3. studieretningsfag, hvilket også kan medvirke til at mindske forvirringen omkring studieretningerne Studieretningerne må kun navngives med navnene på de to fag på højeste niveau. Disse ændringer indgår nu i bekendtgørelserne om stx, hhx og htx og er gældende for 2006/2007, hvilket også betyder, at skolerne endnu ikke har erfaringer med de nye bestemmelser. Derfor vil nærværende rapport naturligt heller ikke forholde sig eksplicit til disse bestemmelser. Derudover er der blevet gennemført justeringer i optagelsesbekendtgørelsen, sådan at: Ansøgerne tilkendegiver deres ønske om studieretning ved at markere de to fag på højeste niveau i den pågældende studieretning Ansøgerne fremover kun kan ønske én studieretning mv. pr. skole. Dette kan være med til at skærpe ansøgerens fokus på studieretning og ikke skole At overskydende ansøgere så vidt muligt skal have en studieretning, der falder inden for de hovedområder, ansøgerne har tilkendegivet interesse for i deres studieretningstilkendegivelser. Disse ændringer træder ligeledes i kraft fra august

9 2. Evalueringens konklusioner I dette kapitel opsummeres hoved- og delkonklusioner fra evalueringen af elevernes endelige valg af studieretninger/uddannelser, uddannelsesinstitutionerne håndtering af elevernes endelige valg af studieretninger og eventuelle omvalg af uddannelser eller skoleskift. Evalueringen er gennemført i vinteren 2005/ Hovedkonklusioner fra evalueringen Overordnet set har uddannelsesinstitutionerne gennem de første erfaringer med grundforløb, studieretninger, holddannelse etc. fået bedre styr på de nye elementer i gymnasiereformen, hvilket er en forbedring fra foråret 2005, hvor der herskede en vis forvirring om, hvordan disse forhold skulle håndteres i praksis. På baggrund af resultaterne i nærværende evaluering kan der trækkes tre hovedkonklusioner i forhold til holddannelse og studieretningsvalg efter gymnasiereformen: 1. Usikkerhed om konsekvenserne af valg af studieretninger og valgfag. Der synes stadig at herske en vis uklarhed blandt elever om konsekvenser af deres valg af studieretning og valgfag. Eleverne har generelt svært ved at gennemskue konsekvenserne af deres valg, og hvordan deres senere valgfag passer sammen med deres uddannelsesønsker på sigt. Det er muligt, at 1.g.-elever generelt mangler dette overblik, men der synes at være en uklarhed både hos elever og lærere, der knytter sig til gymnasiereformen. Der synes at være et behov for at styrke informationen og vejledningen over for eleverne. Dette er særligt vigtigt, fordi elevernes valg af studieretning er afgørende for det videre uddannelsesforløb. 2. Indretning af grundforløbet har betydning for andelen af studieretningsskift. Der er forskellige tolkninger af, hvordan grundforløbet skal indrettes. Nogle skoler toner deres grundforløb, og andre skoler har fælles grundforløb. Dette har tilsyneladende stor indflydelse på andelen af elever, der vælger en anden studieretning set i forhold til deres forhåndstilkendegivelse. Skolerne med tonede grundforløb har markant færre elever, der skifter studieretning, sammenlignet med skoler, som har fælles grundforløb. Her er andelen af elever, der skifter, markant højere. Derudover peger evalueringen på, at skolernes holdning til skifte i studieretning har betydning for, om eleverne vælger en anden studieretning, end den de på ansøgningen om optagelse havde prioriteret højst. De skoler, der klart signaler, at grundforløbet er et afklaringsforløb, der skal lede hen i mod et endeligt valg af studieretning, oplever, at flere elever skifter studieretning. 3. Der anvendes forskellige strategier i holddannelsen og skolens kapacitet har betydning for holddannelsen. Hvis skolerne ikke kan imødekomme elevernes ønsker, anvender skolerne forskellige strategier for at sikre elevens ønsker af anden vej, som eksempelvis: blandede studieretninger (udbredt løsning), tilbud om valgfag (udbredt løsning), forhandling om en anden studieretning (mindre udbredt) og oprettelse af små klasser (økonomisk dyrt og derfor ikke udbredt). Økonomien spiller en vigtig rolle ved oprettelsen af studieretninger. Dette har intet med gymnasiereformen at gøre, da det er i stx amtsrådet det fastsættes, hvor mange elever der mindst skal 5

10 være pr. klasse, men denne fastsættelse har altså betydning antallet af hold (studieretningshold), der oprettes. 2.2 Delkonklusioner fra evalueringen Vejledning og grundforløb På baggrund af analyserne af vejledning og grundforløbet kan der konkluderes følgende: Der er stor forskel på mængden og graden af vejledning om studieretninger, valgfag og fagenes betydning for videreuddannelse. Nogle skoler har foretaget en omfattende vejledning det første ½ år med gymnasiereformen, mens andre skoler har været mere afventende. Eleverne har svært ved at gennemskue konsekvenserne af deres valg. Dette fremhæves af eleverne selv, men også flere skoleledere, uddannelseschefer og uddannelsesvejledere peger på, at det kan være svært for eleverne at overskue valget af deres studieretning og konsekvenserne af dette. Eksempelvis pointeres det af en af de interviewede, at eleverne ikke er bevidste om, at valg af eksempelvis et sprogfag på begynderniveau indebærer, at det pågældende sprogfag skal afsluttes på A-niveau. Trods en vis spredning i elevernes vurderinger er der forholdsvis mange elever, der oplever, at de ikke har fået tilstrækkelig vejledning og information om studieretninger og valgfag. Opstartsperioden har været uklar for eleverne i forhold til at få sikker information om studieretningsudbud og -indhold. Eleverne oplever, at lærere/vejledere har været lige så usikre som dem selv og usikre på indhold af og formål med de forskellige studieretninger. Generelt er markant større andele af eleverne tilfredse med studieområdet i htx og hhx end med grundforløbet i stx. Det er primært forløbene i almen studieforberedelse og almen sprogforståelse, som mange stx-elever er kritiske overfor. Dette kan skyldes, at ændringer er mere radikale for stx end for htx og hhx. En forskel kan dog også skyldes, at eleverne på hhx og htx præsenteres for helt nye fag i forhold til folkeskolen, nemlig de teknisk/teknologiske fag i htx og de økonomiske fag i hhx. Dette kan betyde, at eleverne er mere positivt indstillede overfor for disse nye fag set i forhold til de elever, som starter på stx, hvor eleverne har kendskab til fagene i forvejen. Eleverne er generelt tilfredse med introduktionen til grundforløbene, sammenhængen mellem fagene i forløbet eller studiemetoderne i forløbet. Eleverne er dog mest tilfredse med det faglige indhold i grundforløbet. Evalueringen peger på, at uddannelsesinstitutionerne fortsat har en udfordring i at synliggøre sammenhængen i grundforløbet i højere grad end nu. Rambøll Management vurderer, at forandringsprocessen vil ske løbende over de kommende år, da det kan tage tid for lærerne at indarbejde de nye samarbejdsformer, der følger af gymnasiereformen. 6

11 Valg af studieretninger og skift af uddannelser eller skole På baggrund af analyserne af elevernes valg af og skift mellem studieretninger, uddannelser og skoler kan der konkluderes følgende: Der er sket mindre bevægelser i søgningen på studieretningerne på stx fra elevernes tilkendegivelser i foråret 2005 og det endelige valg i december De samfundsvidenskabelige studieretninger er blevet mere populære, mens humanistisk-sproglige studieretninger er blevet mindre populære for stx. Der er grund til fortsat at være opmærksom på elevernes valg af naturvidenskabelige studieretninger og fag for stx. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt endeligt at opgøre, hvor mange elever der vil forlade de gymnasiale uddannelser med et eller flere af de naturvidenskabelige fag på A-niveau. Det vides først, når eleverne har valgt valgfag. Der synes dog at være færre elever som starter på en naturvidenskabelig studieretning og lidt færre elever som får de naturvidenskabelige fag på A-niveau (eks. fysik A eller kemi A) set i forhold til elevernes tilkendegivelser fra foråret De elever, der går på hhx, har hyppigst valg en økonomisk studieretning, og andelen af elever, der i januar 2006 har valgt en økonomisk studieretning, er steget i forhold til søgningen på den økonomiske studieretning i foråret % af alle eleverne på hhx er således startet på en økonomisk studieretning, og i foråret 2005 var det 47 % af eleverne, der søgte. Den mest populære studieretning på htx er den naturvidenskabelige studieretning. Der er 49 % af eleverne, som har valgt en naturvidenskabelig studieretning i januar 2006, hvilket er en lille stigning i forhold til søgningen i foråret Den næstmest populære studieretning er den kommunikationstekniske studieretning. Også her er der sket en lille stigning, sådan at 24 % af eleverne i januar 2006 har valgt denne studieretning, mens der var 21 % af eleverne, som i foråret søgte denne studieretning Hovedparten af eleverne får ønsker om deres studieretning opfyldt. Lidt under 10 % af eleverne får ikke deres studieretningsønske opfyldt. Det er relativt få elever, som skifter uddannelse eller skole efter grundforløbet. Derved har gymnasiereformen ikke medført store vandringer mellem uddannelser og skoler. Særligt vandringer mellem skoler kunne frygtes, fordi evalueringen fra foråret 2005 pegede på, at elever valgte efter skole, og der var elever, som ikke havde fået deres 1. prioritet opfyldt. Ca. 2/3 af eleverne mener, at de er blevet informeret om, at de kan skifte uddannelse, og ca. 1/3 af eleverne mener ikke, at de er blevet informeret om, at de kan skifte uddannelse. Langt de fleste elever har dog ikke oplevet, at skolen ligefrem har problematiseret, at de ville vælge en anden gymnasial uddannelse, end den de gik på i efteråret. 7

12 Ændringer i valg af studieretning På baggrund af analyserne af elevernes ændringer i valg af studieretninger kan der konkluderes følgende: Det kan konstateres, at ca. 20 % af eleverne har fået en anden studieretning, end den de angav at ville vælge i foråret Det er Rambøll Managements vurdering, at andelen af elever, der skifter, er relativt lav. Der er dog store forskelle mellem skolerne. Det kan konstateres, at årsager til ændringer i valg af studieretning ikke afhænger af, om det er en dreng eller pige, ikke afhænger af den vejledning eleven har fået i grundskolen, og ikke afhænger af om eleven kommer fra 9. eller 10. klasse eller om eleven fik opfyldt 1. prioritet i foråret De elever, der skifter, peger selv på, at fagene og fagkombinationen i studieretningen spiller en stor rolle for valg eller omvalg af studieretning. Dette er givetvis rigtigt, men det kan samtidig konstateres, at nogle skoler har en større andel af elever, der skifter, end andre skoler. Der er Rambøll Managements vurdering, at der er to forhold, der har indflydelse på andelen af elever, der skifter: o o Om skolen har studieretningstonede eller fælles grundforløb Om skolen har studieretningstonede klasser, eller de er vilkårligt sammensat. Der synes at være en højere andel af elever, der skifter studieretning, på de skoler, som har et fælles grundforløb, i forhold til de skoler, der har tonet deres grundforløb. Dette peger på, at eleverne gennem de tonede grundforløb bliver fortrolige med fagene (studieretningen) og derfor ikke ønsker at skifte. Dette kan dog også betyde, at eleven oplever, at tilkendegivelse om studieretning reelt set er et endeligt valg. De skoler, som har etableret fælles grundforløb, har en klar filosofi om, at dette fremmer et frit valg af studieretning, hvilket også tydeliggøres i praksis ved, at der på disse skoler er en større andel af elever, der skifter studieretning. Enkelte skoler har den holdning, at valg af studieretning ikke betyder så meget for den enkelte elev: Studieretningen udgør kun en lille del af uddannelsen, og det er ofte muligt at få næsten samme uddannelsessammensætning via valgfag. Denne tilgang kan betyde, at vejledningen til omvalg nedprioriteres i omfang og at mange elever derfor ikke genovervejer forhåndstilmeldingen. Nogle skoler siger, at elever, som vælger en ny studieretning i december, kun får opfyldt deres ønske, såfremt der er plads på den ønskede studieretning. Dvs. at de elever, som ikke vælger om, har førsteret. Den praksis er ikke i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelserne for stx, hhx og htx. Denne form for administration kan medføre, at færre elever foretager et omvalg, fordi de alligevel ikke forventer, at et skift er muligt. Skolens holdning til studieretningsskift kan således være en medvirkende forklaring på, at nogle skoler oplever en lav andel, der skifter studieretning. Der er stor forskel på elevernes oplevelse af studieretningsvalget. Ca. 40 % mener, at det har været meget forvirrende at skulle vælge studieretning mens en tilsvarende andel er helt uenige heri. Der er ikke markante forskelle mellem elever fra stx, hhx og htx i disse vurderinger. 8

13 Grundforløbet har indflydelse på elevernes valg af studieretning, og derved kan grundforløbet siges at opfylde sin hensigt som et introducerende og afklarende forløb. Eleverne oplever at blive afklaret, oplyst og bekræftet i deres valg af studieretning. Grundforløbet har dog ikke markant betydning for, om eleverne vælger en anden studieretning, end den de tilkendegav i foråret Der kan dog konstateres en markant forskel mellem stx, htx og hhx i forhold til grundforløbets betydning for elevernes valg af studieretning. Grundforløbet har større betydning for elevernes endelige valg af studieretning på htx og hhx end på stx. Det skyldes givetvis, at eleverne ikke kender de centrale fag i hhx og htx fra deres tid i folkeskolen, mens de har mødt stort set alle fag i stx tidligere. Mange elever giver udtryk for, at det naturvidenskabelige grundforløb på stx har bidraget til i højere grad at åbne deres øjne for mulighederne i de naturvidenskabelige fag, ligesom mange giver udtryk for, at forløbet har bidraget til deres afklaring. Det naturvidenskabelige grundforløb påvirker dog ikke eleverne i en sådan grad, at flere elever vælger en naturvidenskabelig studieretning. Og i det omfang eleverne påvirkes, er nettoeffekten meget lille, idet nogle afskrækkes af naturvidenskabelige fag, mens andre tiltrækkes. Håndtering af skift mellem studieretning, uddannelse og skole På baggrund af analyserne af skolernes håndtering af skift mellem studieretninger, uddannelser og skoler samt etablering af hold/klasser kan der konkluderes følgende: Det har i princippet været muligt for eleverne at søge på alle studieretninger igen, men som også evalueringen fra foråret 2005 pegede på, er realiteten, at studieretninger i praksis ikke er blevet udbudt. Dette gøres ved, at studieretninger ikke bliver eksponeret, eller at skolen sender et signal til eleverne om, at en given studieretning ikke bliver oprettet. Kapaciteten spiller en rolle ved oprettelsen af studieretninger. Dette betyder, at der sigtes efter et bestemt antal elever pr. hold eller klasse, som igen har betydning for mange studieretninger og fag, det er muligt at udbyde. Hvis der er for stor eller lille søgning til studieretninger, benytter skolerne sig af forskellige løsninger: o Der oprettes blandede studieretninger, hvilket er langt den mest udbredte løsning. o Der udbydes valgfag, som modsvarer de studieretninger, der ikke blev oprettet. Derved får eleverne i praksis næsten samme uddannelsessammensætning som på de studieretninger, der ikke blev oprettet. Denne løsning er også udbredt. o Der foregår en forhandling mellem elever og skolen, når eleven vælger en studieretning, hvor der er lav søgning. Eleven bliver vejledt til at tage en anden studieretning. Denne synes dog ikke at være udbredt. o Der oprettes små klasser eller hold. Denne praksis er dog ikke identificeret, men løsningen har været inde i nogle skolers overvejelser. Skolerne kan i det store og hele tilgodese elevernes ønske om studieretning ved eksempelvis at blande hold eller tilbyde valgfag, der modsvarer elevernes ønsker til studieretning. Dog sker der tilsynela- 9

14 dende også en tilpasning af elevernes valg, sådan at eleverne søger det, som de forventer, bliver oprettet. Der er typisk ikke procedurer for, hvordan skolerne håndterer elevernes ønske om at skifte studieretning, uddannelse eller skole, men hvis der er plads og kapacitet på skolen, vurderes ansøgninger fra andre skoler. De fleste institutioner forsøger at sammensætte hold efter de ønsker til studieretninger, som eleverne tilkendegiver før skolestart. Om det er muligt at sammensætte rene hold, afhænger dog ofte af søgningen til de forskellige retninger, da institutionerne lægger stor vægt på at opnå økonomisk optimale holdstørrelser. Uddannelsesinstitutionerne er forskellige i forhold til, om de vælger at tone grundforløbet. Evalueringen indikerer, at holddannelse efter studieretning og toning af indhold bidrager til, at eleverne fastholder deres forhåndstilkendegivelser af såvel faglige som sociale årsager. En af caseskolerne, der udbyder htx, er den eneste skole, som bevidst blander holdene og bevidst undlader at tone indholdet efter de efterfølgende studieretninger. Samtidig har institutionen den største andel af omvalg i caseundersøgelsen. Dette kan hænge sammen med, at institutionens organisering af grundforløbet hverken lægger faglige eller sociale bånd på elevernes valg af studieretning. 10

15 3. Vurderinger af vejledning og grundforløbet Dette kapitel omhandler, hvordan skolerne har vejledt og informeret elever om studieretninger og valgfag (afsnit 3.1), og hvordan elever anvender og vurderer de forskellige informationsmuligheder (afsnit 3.2). Derudover ser vi nærmere på elevernes vurderinger af grundforløbet (afsnit 3.3). 3.1 Skolernes information til elever om studieretninger varierer Casestudierne peger på, at nogle skoler har satset meget og andre meget lidt på at strukturere og gennemføre en målrettet vejledning til eleverne om valg af studieretninger. Skoler, der har arbejdet meget med vejledning Der er nogle caseskoler, som har gjort meget ud af at informere og rådgive eleverne om deres mulighed for omvalg i december. Skolerne har fx: Afholdt informationsmøde for forældre og elever Oprettet virtuelt skema eller spil på skolens hjemmeside, hvor konsekvenserne af studieretningsvalgene illustreres i forhold til adgangsmuligheder på videregående uddannelser mv. Afholdt en individuel vejledersamtale med alle elever i efteråret Rådgivet eleverne via lærer-elev-samtaler i efteråret Skemalagt studievejledertimer i alle klasser i efteråret Involveret uddannelseschefen i informationsarbejdet i klasserne Over for eleverne understreget, at forhåndstilkendegivelsen i marts og valget i december er to forskellige ting og på den måde lagt vægt på, at eleverne skulle reflektere over det endelige valg af studieretning. På en skole har ledelsen endvidere formuleret instruktioner til lærerne om, hvordan de kan rådgive og informere om valg. Dog er det også en erkendelse blandt nogle af de skoler, der har gjort meget ud af at informere eleverne, at der er et behov for at forenkle rådgivningen og vejledningen mere, således at eleverne ikke bombarderes med for meget unødig information igennem hele det første halve skoleår. Skoler med mindre fokus på vejledning Andre skoler har ikke haft en udbygget vejledning og information og har i højere grad ladet det være op til eleverne selv at henvende sig til en lærer eller vejleder, hvis de havde spørgsmål i forbindelse med studieretningsvalget. På disse skoler er der typisk ikke gjort noget særligt ud af det endelige valg, idet valget i december forventedes kun at få konsekvenser for meget lille elev-skare. Enkelte skoler har haft en pragmatisk holdning til vejledningen ud fra en forventning om, at de fleste elever sandsynligvis ikke ville vælge en anden studieretning, og derfor har holdningen været, at der ikke har været behov for omfattende vejledning. Samtidig har enkelte skoler også oplevet, at interessen for skift i studieretning har været lille. En skole har eksempelvis oplevet, at et informationsmøde om valg af studieretning var ringe besøgt af elever og forældre. Nogle skoler fremhæver også, at grundforløbenes formål netop er at virke afklarende for eleverne hvorfor der ikke er igangsat særlige vejledningsaktiviteter i forbindelse med studieretningsvalget. Nogle skoler har således ikke foretaget særlige vejlednings- eller informationsaktiviteter, hverken i forhold 11

16 til at klæde lærere/vejledere på eller med hensyn til eleverne. Nogle af disse skoler har dog afholdt forældremøder men har fx understreget, at udgangspunktet var, at eleverne blev på den studieretning, de havde forhåndstilmeldt sig (men at omvalg dog var muligt). På skoler med kun lidt fokus på vejledning har forældremøder etc. i mange tilfælde ligget forholdsvis sent på skoleåret, dvs. fx i november. Der er ikke forskel på graden af vejledning på stx, hhx eller htx Elevernes brug af informationskilder Spørgeskemaundersøgelsen blandt elever viser, at den informationskilde, flest elever (ca. 60 %) har brugt for at bestemme sig for valget af studieretning, er vejledning og råd fra mor eller fra far. Evalueringen fra foråret 2005 pegede på, at forældrene spiller en central rolle for elevernes valg af gymnasial uddannelse, og forældrene spiller tilsyneladende fortsat en stor rolle for eleverne i deres endelige valg af studieretning. Denne tendens om uddannelses- og karrierevalg bekræftes også i en lang række andre undersøgelser på såvel folkeskole- som ungdomsuddannelsesområdet 8. De to andre mest benyttede informationskilder (som illustreret i tabel 1), som ca. halvdelen af eleverne har benyttet sig af i forbindelse med valg af studieretning, er: Individuel samtale med studievejleder på skolen Informationsmøde på skolen. Tabel 1 Informationskilder anvendt til valg af studieretning Har du benyttet dig af følgende informationskilder, da du endeligt skulle bestemme dig for, hvilken studieretning du skulle vælge? Ja Nej Ved ikke Individuel samtale med studievejleder på skolen 53% 46% 1% Individuel samtale med lærer på skolen 31% 68% 2% Vejledning i klassen eller i mindre grupper 48% 50% 3% Information fra skolens intranet 28% 68% 5% Information fra hjemmesiden 40% 57% 3% Informationsmøde på skolen 54% 43% 3% Samtale med en vejleder fra et UU-center 7% 87% 6% Samtale med en vejleder fra et studievalgscenter 9% 84% 7% Modtaget skriftligt informationsmateriale 47% 50% 4% Vejledning og råd fra min mor 60% 38% 2% Vejledning og råd fra min far 57% 40% 3% Vejledning og råd fra andre i min familie (fx onkel, tante, søskende) 35% 62% 3% Vejledning og råd fra ældre elever på skolen 27% 70% 2% Vejledning og råd fra mine venner 47% 48% 4% Kilde: Survey blandt gymnasieelever, Rambøll Management, N = Se Evaluering af vejledning, tilmelding og optagelse til de gymnasiale uddannelser efter gymnasiereformen, juni 2006 & Undersøgelse af forældre og vejledning, Begge Rambøll Management. 12

17 Tabel 2 Informationskildernes betydning I hvilken grad har informationskilderne haft betydning for dit endelige valg af studieretning? I høj grad I nogen grad I ringe grad Ved ikke N Individuel samtale med studievejleder på skolen 26% 46% 25% 2% 307 Individuel samtale med lærer på skolen 29% 52% 17% 2% 178 Vejledning i klassen eller i mindre grupper 12% 54% 29% 5% 278 Information fra skolens intranet 21% 46% 28% 6% 160 Information fra hjemmesiden 28% 45% 26% 2% 233 Informationsmøde på skolen 29% 44% 22% 5% 314 Samtale med en vejleder fra et UU-center 18% 39% 26% 18% 39 Samtale med en vejleder fra et studievalgscenter 11% 49% 30% 9% 53 Modtaget skriftligt informationsmateriale 28% 45% 22% 5% 271 Vejledning og råd fra min mor 33% 52% 12% 3% 349 Vejledning og råd fra min far 33% 53% 12% 3% 331 Vejledning og råd fra andre i min familie (fx onkel, tante, søskende) 31% 52% 14% 3% 206 Vejledning og råd fra ældre elever på skolen 33% 46% 19% 3% 160 Vejledning og råd fra mine venner 30% 53% 15% 2% 275 Andet 78% 6% 9% 7% 55 Kilde: Survey blandt gymnasieelever, Rambøll Management, Spørgeskemaundersøgelsen viser desuden, at mange elever (knap halvdelen) har benyttet sig af vejledning i klassen eller i mindre grupper, skriftligt informationsmateriale og/eller via vejledning og råd fra venner, da de skulle bestemme sig. Herudover viser spørgeskemaundersøgelsen, at der er forskel på, hvilke informationskilde elever mener, der har betydning for deres endelige valg af studieretning. Der er en tendens til, at flest elever vurderer, at familie, venner og ældre elever har størst betydning for det endelige valg af studieretning. Det er interessant, at de mere officielle, formelle vejledningstiltag tilsyneladende ikke har stor betydning for eleverne. De kilder, der i høj grad har haft betydning for flest elever, er vejledning fra mor, fra far eller fra ældre elever på skolen. Mange elever vurderer endvidere, at vejledning og råd fra andre i familien og/eller fra vennerne har haft en høj grad af betydning. Samlet set kan det konkluderes, at særdeles mange elever bruger og i deres valg påvirkes mest af mere uformelle informationskilder, der ligger uden for skolens vejledningsindsats, dvs. personer i elevernes omgangskreds på skolen, i fritiden og derhjemme Store kønsforskelle i brug af informationskilder Der er store forskelle på, hvorvidt hhv. drenge og piger bruger forskellige informationskilder for endeligt at kunne bestemme sig for, hvilken studieretning de vil vælge. Således angiver markant flere piger end drenge, at de har anvendt følgende informationskilder til endeligt at vælge studieretning: Individuel samtale med studievejleder eller lærer på skolen Vejledning i klassen eller i mindre grupper 13

18 Information fra skolens intranet eller fra hjemmesiden Informationsmøde på skolen Samtale med en vejleder fra et studievalgscenter Modtaget skriftligt informationsmateriale Vejledning og råd fra mor eller far, ældre elever på skolen, venner eller anden familie. Omvendt har flere drenge end piger brugt en samtale med en vejleder fra et UU-center til endeligt at vælge studieretning men da det samlede antal elever, der overhovedet har brugt UU-vejledersamtalen til at bestemme sig, er forholdsvis lille (39 personer), skal denne forskel dog tages med forbehold. Hvorvidt ovenstående forskelle afspejler reelle kønsforskelle i måden at beslutte sig for studieretningsvalget på eller kønsforskelle, hvad angår tilbøjeligheden til at angive, at en ekstern informationskilde har påvirket ens valg, er det dog på baggrund af datamaterialet ikke muligt at konkludere. 3.2 Elevernes vurdering af vejledning og info om studieretninger Spørgeskemaundersøgelsen viser, at eleverne er forholdsvis spredt i deres vurdering af omfanget og kvaliteten af den information og vejledning, de har modtaget om studieretningerne. Eksempelvis mener en tredjedel af eleverne, at der er brugt for lidt tid på at informere om de studieretninger, som skolen tilbyder mens en anden tredjedel er uenige i dette. Der er i denne vurdering forholdsvis stor forskel på drenges og pigers vurdering; således udgør andelen af piger, der mener, at der er brugt for lidt tid, 66 %, mens andelen af drenge kun udgør 34 %. Fordelt på uddannelserne viser data desuden en tendens til, at flest elever fra stx vurderer, at der er brugt for lidt tid og færrest fra htx og hhx. Dette kan hænge sammen med, at udbuddet af studieretninger i foråret 2005 har været størst på stx, og der har været større usikkerhed omkring studieretninger på stx (jf. afsnit 1.2). Samtidig er der i gruppen af elever, der synes, at der er brugt for lidt tid på information om studieretninger, markant flest elever, der ikke mener, at skolen har gjort dem afklaret i deres valg af studieretning Godt indblik i studieretninger men ikke i konsekvensen af valget Cirka halvdelen (som illustreret i tabel 3) af eleverne enige i, at skolens vejledning og information har givet dem godt overblik over, hvilke studieretninger de kan vælge imellem heraf er lidt flere drenge end piger (21 % er uenige). Omvendt mener cirka halvdelen af eleverne ikke, at skolens vejledning og information har givet dem et godt indblik i, hvilke konsekvenser valget af studieretning har for deres muligheder for videre uddannelse (25 % er uenige). Der er ingen markante forskelle mellem elever fra stx, hhx og stx. I flere af interviewene med skoleledere, uddannelseschefer og uddannelsesvejledere fremhæves det, at det kan være svært for eleverne at overskue valget af deres studieretning. Eksempelvis pointeres det af en af de interviewede, at eleverne ikke er bevidste om, at valg af eksempelvis et sprogfag på begynderniveau indebærer, at det pågældende sprogfag skal afsluttes på A-niveau. 14

19 Tabel 3 Elevers vurdering af vejledning og info om studieretninger Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn om den vejledning og information om studieretninger, du har fået på skolen, siden du startede? Enig Hverken enig eller uenig Uenig Ved ikke Der er brugt for lidt tid på at informere om de studieretninger, skolen tilbyder 34% 29% 35% 2% 577 Der er brugt for lidt tid på at informere om de studieretninger, som interesserer mig 28% 34% 35% 2% 577 Skolens vejledning og information har givet mig stor viden om de studieretninger, som har min interesse 32% 36% 28% 4% 577 Skolens vejledning og information har givet mig godt overblik over, hvilke studieretninger jeg kan vælge imellem 54% 24% 21% 2% 577 Skolens vejledning og information har givet mig godt indblik i, hvilke konsekvenser mit valg af studieretning har for mine muligheder for videre uddannelse 25% 24% 48% 3% 577 Skolens vejledning og information har givet mig godt indblik i, hvilke konsekvenser mit valg af studieretning har for mine fremtidige beskæftigelsesmuligheder 22% 26% 47% 5% 577 Skolens vejledning og information har gjort mig afklaret om mit valg af studieretning 35% 34% 28% 4% 577 Hjemmesiden var god at anvende, da jeg skulle vælge studieretning 45% 36% 13% 6% 248 Skolen gav mig det indtryk, at man ikke kan vælge en studieretning, hvis den allerede er fyldt op af elever, der tog grundforløbet i efteråret 25% 19% 44% 13% 577 Kilde: Survey blandt gymnasieelever, Rambøll Management, Note: Der 248 elever ud af de 577 elever, der har svaret på ovenstående spørgsmål, som har anvendt og derfor er kun 248 elever, som bliver bedt om at vurdere Således peger nærværende evaluering på, at mange elever altså har oplevet, at de via skolen har fået indblik i skolens udbud af studieretninger men at de ikke har fået indblik i konsekvenserne af deres valg. I den forbindelse viser casestudierne, at langt de fleste caseskoler ikke har givet eleverne omfattende information om studieretningsvalgets betydning i forhold til de videregående uddannelser. Dette har enkelte skoler i nogle tilfælde bevidst ladet være op til studievalgscentrene og i andre tilfælde blot ikke tænkt så meget over. En skoleleder påpeger i den forbindelse, at førsteårselever alligevel ikke ved, hvad de vil efter ungdomsuddannelsen. En caseskole har dog både gennemført individuelle elevsamtaler og fællesmøder med fokus på emnet. Adspurgt, om eleverne selv har kunnet finde ud af, hvordan de skulle vælge studieretning, siger en leder fra en caseskole: Man har nok været for dårligt klædt på, fordi det er første gang. Vi har holdt et generelt møde, åbent hus og møder med enkelte elever. Man har forsøgt at gøre sit bedste Knap halvdelen af de elever, der har anvendt er enige i, at hjemmesiden var god at anvende, da de skulle vælge studieretning. N 15

20 3.2.2 Elevers vurdering af vejledning og info om valgfag Spørgeskemaundersøgelsen blandt eleverne viser en spredning i elevernes vurdering af den vejledning og information om valgfag, de har fået på skolen, siden de startede i august 2005 (se tabel 4). Således synes halvdelen af eleverne (heraf flest piger) eksempelvis, at der er brugt for lidt tid på at informere om skolens tilbud af valgfag mens en tredjedel omvendt er uenige i dette (heraf flest drenge). Tabel 4 Elevvurdering af vejledning og info om valgfag Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn om den vejledning og information om valgfag, du har fået på skolen, siden du startede i sommer? Enig Hverken enig eller uenig Uenig Ved ikke Der er brugt for lidt tid på at informere om skolens tilbud af valgfag 49% 19% 29% 2% 572 Skolens vejledning og information har givet mig en stor viden om de enkelte valgfag, jeg ønsker 25% 27% 44% 3% 572 Skolens vejledning og information har givet mig godt indblik i, hvilke konsekvenser mit valg af valgfag har for mine muligheder for videre uddannelse efter gymnasiet 19% 22% 53% 6% 572 Skolens vejledning og information gjorde mig afklaret om mine valgfag 29% 27% 39% 5% 572 Kilde: Survey blandt gymnasieelever, Rambøll Management, Trods en vis spredning i elevernes vurderinger er der dog forholdsvis mange elever, der oplever, at de ikke har fået tilstrækkelig vejledning og information om valgfag. Godt halvdelen af eleverne mener ikke, at skolens vejledning og information har givet dem godt indblik i, hvilke konsekvenser deres valg af valgfag har for deres muligheder for videre uddannelse efter gymnasiet. Særligt elever fra stx vurderer, at de har manglet indblik i konsekvenserne. Ca. 40 % mener heller ikke, at skolens vejledning og information gjorde dem afklarede om deres valgfag. En tilsvarende andel mener endvidere ikke, at skolens vejledning og information har givet dem mere viden om de konkrete valgfag, de ønsker. Data viser, at flere piger end drenge vurderer, at de ikke har fået godt indblik i konsekvenser, ikke er blevet afklarede via skolen og ikke har opnået stor viden om de ønskede valgfag. En rektor fra en caseskole forklarer i den forbindelse, at det generelt har været besværligt at gennemskue reformens forskellige aspekter, og at det derfor har været svært at forklare eleverne, hvad studieretningsvalget, eksamen mv. gik ud på. Derfor har denne skole nedprioriteret informationen om valgfagene og i stedet koncentreret sig om at rådgive om studieretningsvalget Samlet elevvurdering af skolens information og vejledning N Spørgeskemaundersøgelsen blandt elever viser, at godt halvdelen af eleverne samlet set er tilfredse/meget tilfredse med den information og vejledning om deres uddannelse, de har fået på skolen, siden de startede heraf er færrest stx-elever og flest htx-elever tilfredse. Nogle elever uddyber dette med, at de har været afklarede om, hvilken skole og/eller studieretning de ville vælge, inden de startede, og at de derfor ikke har haft behov for mere viden. Enkelte elever påpeger også, at skolens vejledning og information har været god og fuldt ud tilfredsstillende i forhold til behovet. 16

21 Tabel 5 Samlet vurdering af skolens information og vejledning Hvor tilfreds er du samlet set med den information og vejledning om din uddannelse, du har fået på skolen, siden du startede? Procent Meget tilfreds 8% Tilfreds 50% Hverken tilfreds eller utilfreds 24% Utilfreds 15% Meget utilfreds 5% N 571 Kilde: Survey blandt gymnasieelever, Rambøll Management, Omvendt er 20 % af eleverne samlet set utilfredse eller meget utilfredse med den vejledning og information, de indtil videre har fået på skolen. De tre hyppigst nævnte årsager, som eleverne i spørgeskemaet forklarer deres utilfredshed med, er: 1. Hele opstartsperioden har været uklar i forhold til at få sikker information om studieretningsudbud og -indhold: Mange elever oplever, at lærere/vejledere har været lige så usikre som dem selv og usikre på indhold af og formål med de forskellige studieretninger. 2. Mange elever synes, at grundforløbene har forvirret mere, end de har afklaret bl.a. fordi lærerne selv har været usikre på indhold og formål med forløbene, fordi der har været for få timer til at komme i dybden (mange elever føler derfor ikke, at de rigtigt har kunnet afprøve, om den forhåndsvalgte studieretning nu også var dem), og fordi forløbene har spillet mindre godt sammen (herom senere i kapitlet). 3. Mange elever påpeger, at de har manglet viden om, hvilke konsekvenser et studieretningsvalg har for deres videre uddannelses- og karriereforløb (efter gymnasiet). Desuden nævner flere elever følgende andre årsager til deres utilfredshed: De har fået modstridende informationer, alt efter hvilken lærer/ vejleder de har spurgt. De har savnet en individuel samtale med en vejleder nogle påpeger, at de har bedt om det flere gange, men har fået at vide, at dette ikke var muligt. De føler sig som forsøgskaniner i en omstillingsperiode. Informationen er kommet for sent i forhold til, hvornår der var behov for den fx i forhold til hvornår der var eksamen i hvad, hvad indholdet af studieretninger og valgfag var, og hvilke der blev oprettet. 3.3 Elevernes vurdering af grundforløbet I dette afsnit analyseres vurderingerne af grundforløbene på baggrund af såvel spørgeskemaundersøgelsen blandt eleverne som caseinterviewene på skolerne. 17

22 For hvert af grundforløbene er eleverne blevet bedt om at vurdere deres tilfredshed med følgende fire forhold: Introduktionen til forløbet Det faglige indhold i forløbet Sammenhængen mellem fagene i forløbet Studiemetoder i forløbet Introduktion til forløbet Eleverne er blevet bedt om at vurdere deres tilfredshed med introduktionerne til grundforløbene, jf. tabellen herunder. Tabel 6 Hvor tilfreds er du med i forhold til den introduktion, du fik til forløbet, da du startede? Almen studieforberedelse stx Almen sprogforståelse stx Naturvidenskabeligt grundforløb stx Studieområdet htx Studieområdet hhx Meget tilfreds 3% 6% 10% 18% 12% Tilfreds 25% 34% 36% 60% 50% Hverken tilfreds eller utilfreds 33% 33% 35% 15% 19% Utilfreds 28% 19% 14% 8% 15% Meget utilfreds 11% 9% 5% 0% 4% I alt 100% (N = 393) 100% (N = 390) Kilde: Survey blandt gymnasieelever, Rambøll Management, % (N = 389) 100% (N = 67) Tabellen viser, at der er markant flere elever på htx og hhx end på stx, der har været tilfredse med realiseringen af forløbene i forhold til introduktionen. 78% af eleverne på htx og 62% af eleverne på hhx er således tilfredse eller meget tilfredse med introduktionen. På hhx er der dog samtidig 19% af eleverne, der er utilfredse eller meget utilfredse med introduktionen. På stx er der generelt en mindre andel af eleverne, der er tilfredse med introduktionen til grundforløbene. På alle stx-forløbene er mindre end halvdelen af eleverne tilfredse eller meget tilfredse med introduktionen. Især er der forholdsvis mange kritiske elever i forhold til introduktionen til grundforløbet almen studieforberedelse. Her er kun 28 % af eleverne tilfredse eller meget tilfredse, mens næsten fire ud af ti er utilfredse eller meget utilfredse. Uddannelsesinstitutionerne giver generelt udtryk for, at de har brugt betydeligt flere ressourcer på at informere eleverne end normalt pga. alle de nye tiltag. Flere institutioner erkendte under besøgene, at informationen og vejledningen kunne forbedres i fremtiden, og at de mange ændringer også har skabt uklarhed for mange lærere. Rambøll Management vurderer, at usikkerheden blandt lærerne på nogle institutioner kan have bidraget til at også at skabe usikkerhed for elevernes i introduktionen til forløbet Det faglige indhold i grundforløbet Eleverne er også blevet bedt om at vurdere deres tilfredshed med det faglige indhold i grundforløbet, jf. tabellen herunder. 100% (N = 125) 18

23 Tabel 7 Hvor tilfreds er du med i forhold til det faglige indhold? Almen studieforberedelse stx Almen sprogforståelse stx Naturvidenskabeligt grundforløb stx Studieområdet htx Studieområdet hhx Meget tilfreds 7% 13% 14% 36% 19% Tilfreds 44% 44% 53% 51% 49% Hverken tilfreds eller utilfreds 32% 23% 20% 10% 23% Utilfreds 15% 15% 10% 3% 6% Meget utilfreds 3% 6% 3% 0% 2% I alt 100% (N = 393) 100% (N = 390) Kilde: Survey blandt gymnasieelever, Rambøll Management, % (N = 389) 100% (N = 67) Tabellen viser, at htx har det grundforløb, hvor flest elever er tilfredse med det faglige indhold. 87% af eleverne her er således tilfredse eller meget tilfredse med det faglige indhold i grundforløbet. Hhx har også forholdsvis mange elever, der er tilfredse med det faglige indhold. Der er færrest elever der er tilfredse med det faglige indhold på stx-grundforløbene om almen studieforberedelse og almen sprogforståelse, selv om omkring halvdelen af eleverne her har svaret, at de er tilfredse eller meget tilfredse Sammenhæng mellem fag i grundforløbet Som led i evalueringen er eleverne blevet spurgt om deres tilfredshed med sammenhængen mellem de forskellige fag i grundforløbene, jf. tabellen herunder. 100% (N = 125) Tabel 8 Hvor tilfreds er du med i forhold til sammenhængen mellem de forskellige fag i forløbet? Almen studieforberedelse stx Almen sprogforståelse stx Naturvidenskabeligt grundforløb stx Studieområdet htx Studieområdet hhx Meget tilfreds 6% 5% 12% 28% 20% Tilfreds 30% 27% 37% 43% 45% Hverken tilfreds eller utilfreds 26% 33% 27% 22% 21% Utilfreds 28% 25% 18% 4% 14% Meget utilfreds 10% 9% 6% 1% 1% I alt 100% (N = 393) 100% (N = 390) Kilde: Survey blandt gymnasieelever, Rambøll Management, % (N = 389) 100% (N = 67) Det er på htx og hhx, at flest af eleverne er meget tilfredse eller tilfredse med sammenhængen mellem de forskellige fag i studieområdet. Henholdsvis 71 % og 65 % af eleverne er tilfredse eller meget tilfredse hermed. Relativt flere elever på stx er kritiske over for sammenhængen mellem fagene i de tværgående forløb, som indgår i stx og som i struktur adskiller sig væsentligt fra studieområdet i hhx og htx. Især er der kritik af den faglige sammenhæng i almen sprogforståelse og almen studieforberedelse. Her er kun omkring en tredjedel af eleverne tilfredse eller meget tilfredse. Det naturvidenskabelige grundforløb er derimod det grundforløb på stx, flest elever 100% (N = 125) 19

24 er tilfredse med, da omkring halvdelen her giver udtryk for, at de er tilfredse eller meget tilfredse 9. I flere af casestudierne ser institutionerne det som en styrke ved gymnasiereformen, at mulighederne for at skabe sammenhænge mellem forskellige fag er styrket, fordi eleverne inden for samme studieretning har flere fælles fag end tidligere. Flere institutioner udtrykte således forventninger til, at dette på sigt kan blive en væsentlig styrke ved gymnasiereformen. Eleverne har endvidere haft mulighed for afslutningsvis i spørgeskemaet at komme med bemærkninger generelt. Her er der forholdsvis mange kritiske bemærkninger til grundforløbet. Især er der mange, der finder, at forløbet har været forvirrende. Det begrunder eleverne fx med, at forløbet har været ret fragmentarisk, eller at lærerne også har været forvirrede over reformen, mens andre peger på, at de ikke er blevet informeret godt nok før og under forløbet af folkeskolen, vejledere og gymnasiet. Casebesøgene på gymnasierne bekræfter, at også ledelsen finder grundforløbet på gymnasiet meget sammenpresset og fragmentarisk. Uddannelsesinstitutionerne har fortsat en udfordring i at synliggøre sammenhængen mellem de forskellige fag i højere grad end nu. Rambøll Management vurderer, at forandringsprocessen vil ske løbende over de kommende år, da det kan tage tid for lærerne at indarbejde de nye samarbejdsformer, der følger af gymnasiereformen Studiemetoder i grundforløbet Eleverne er blevet bedt om at vurdere deres tilfredshed med studiemetoderne i grundforløbene, jf. tabellen nedenfor. Tabel 9 Hvor tilfreds er du med i forhold til studiemetoderne i grundforløbet? Almen studieforberedelse stx Almen sprogforståelse stx Naturvidenskabeligt grundforløb stx Studieområdet htx Studieområdet hhx Meget tilfreds 6% 6% 9% 19% 13% Tilfreds 35% 36% 45% 45% 42% Hverken tilfreds eller utilfreds 35% 35% 32% 31% 25% Utilfreds 17% 15% 10% 5% 14% Meget utilfreds 7% 8% 4% 0% 6% I alt 100% (N = 393) 100% (N = 390) 100% (N = 389) 100% (N = 67) 100% (N = 125) Hvad angår studiemetoderne, er eleverne på htx de mest positivt indstillede. På htx er knap to tredjedele af eleverne meget tilfredse eller tilfredse med metoderne i grundforløbet. Samtidig er over halvdelen af eleverne tilfredse eller meget tilfredse i forhold til studiemetoderne på det naturvidenskabelige grundforløb i stx og hhx s studieområde. 9 Elevernes positive vurdering af det naturvidenskabelige grundforløb står i kontrast til lærernes vurdering af forløbet. Rambøll Managements evaluering af teamorganisering og ledelse (2006) peger på, at lærerne oplever, at det naturvidenskabelige grundforløb har været sværest at arbejde med, og er det forløb, som har fungeret mindst godt i sammenligning med de andre grundforløb. 20

25 Der er færrest tilfredse med studiemetoderne på stx-forløbene almen sprogforståelse og almen studieforberedelse. Her er henholdsvis 42% og 41% af eleverne tilfredse eller meget tilfredse med studiemetoderne. 3.4 Opsummering På baggrund af analyserne af vejledning og grundforløbet kan der konkluderes følgende: Der er stor forskel på mængden og graden af vejledning om studieretninger, valgfag og fagenes betydning for videreuddannelse. Nogle skoler har foretaget en omfattende vejledning det første ½ år med gymnasiereformen, mens andre skoler har været mere afventende. Eleverne har svært ved at gennemskue konsekvenserne af deres valg. Dette fremhæves af eleverne selv, men også flere skoleledere, uddannelseschefer og uddannelsesvejledere peger på, at det kan være svært for eleverne at overskue valget af deres studieretning og konsekvenserne af dette. Eksempelvis pointeres det af en af de interviewede, at eleverne ikke er bevidste om, at valg af eksempelvis et sprogfag på begynderniveau indebærer, at det pågældende sprogfag skal afsluttes på A-niveau. Trods en vis spredning i elevernes vurderinger er der forholdsvis mange elever, der oplever, at de ikke har fået tilstrækkelig vejledning og information om studieretninger og valgfag. Opstartsperioden har været uklar for eleverne i forhold til at få sikker information om studieretningsudbud og -indhold. Eleverne oplever, at lærere/vejledere har været lige så usikre som dem selv og usikre på indhold af og formål med de forskellige studieretninger. Generelt er markant større andele af eleverne tilfredse med studieområdet i htx og hhx end med grundforløbet i stx. Det er primært forløbene i almen studieforberedelse og almen sprogforståelse, som mange stx-elever er kritiske overfor. Dette kan skyldes, at ændringer er mere radikale for stx end for htx og hhx. En forskel kan dog også skyldes, at eleverne på hhx og htx præsenteres for helt nye fag i forhold til folkeskolen, nemlig de teknisk/teknologiske fag i htx og de økonomiske fag i hhx. Dette kan betyde, at eleverne er mere positivt indstillede overfor for disse nye fag set i forhold til de elever, som starter på stx, hvor eleverne har kendskab til fagene i forvejen. Eleverne er generelt tilfredse med introduktionen til grundforløbene, sammenhængen mellem fagene i forløbet eller studiemetoderne i forløbet. Eleverne er dog mest tilfredse med det faglige indhold i grundforløbet. Evalueringen peger på, at uddannelsesinstitutionerne fortsat har en udfordring i at synliggøre sammenhængen i grundforløbet i højere grad end nu. Rambøll Management vurderer, at forandringsprocessen vil ske løbende over de kommende år, da det kan tage tid for lærerne at indarbejde de nye samarbejdsformer, der følger af gymnasiereformen. 21

26 4. Elevers valg af studieretninger, skoler og uddannelser I dette kapitel afdækkes og analyseres elevernes endelige valg af studieretninger, herunder hvordan eleverne fordeler sig på de forskellige studieretninger (afsnit 4.1) samt ændringer i valg af studieretninger, uddannelser og skoler (afsnit 4.2). 4.1 Valg af studieretninger I nærværende afsnit vil se på, hvordan eleverne endeligt fordeler sig på studieretninger. Det skal indledningsvis nævnes, at tallene skal tages med forbehold. Tallene bygger på Undervisningsministeriets prognose fra februar 2006, hvor ikke alle gymnasierne har indberettet oplysninger. 60 % af gymnasierne har indberettet oplysninger om elevernes valg af studieretninger Valg af studieretninger på stx De almene gymnasier skulle for skoleåret 2005/2006 udbyde mindst fire studieretninger, og studieretningerne skulle omfatte mindst: Én naturvidenskabeligt orienteret (med fx biologi, fysik, kemi) studieretning. Konkret indeholder en naturvidenskabelig studieretning mindst ét af fagene biologi, fysik og kemi på A-niveau (og dermed matematik på mindst B-niveau) eller matematik A i kombination med biologi, fysik eller kemi på mindst B-niveau. Én samfundsvidenskabeligt orienteret (med samfundsfag, og fx engelsk eller matematik) studieretning. En samfundsvidenskabelig studieretning skal indeholde samfundsfag A og dermed også matematik på mindst B-niveau. Én humanistisk-sprogligt orienteret (med fx engelsk, spansk, tysk) studieretning. Den humanistisk-sproglige studieretning indeholder mindst to humanistisk-sproglige fag på AA- eller AB-niveau. Derudover kunne der oprettes andre studieretninger som eksempelvis en kreativt/kunstnerisk orienteret (med fx musik, mediefag, billedkunst) studieretning. Dette kunne være med musik på A-niveau samt matematik A eller engelsk A og samfundsfag B. Som nævnt i afsnit 1.2.3, er der sket ændringer i bekendtgørelserne, der blandt andet sætter andre krav til antal af fag på A-niveau og de studieretninger, der udbydes. En prognose af elevernes endelige valg af studieretning fremgår af tabel

27 Tabel 10 Fordeling på studieretninger for STX prognose Studieretningstype Andel af ansøgerne Naturvidenskabelige studieretninger 35 % (37 %) Humanistisk-sproglige studieretninger 17 % (21 %) Samfundsvidenskabelige studieretninger 21 % (18 %) Øvrige studieretninger 24 % (24 %) Kilde: Prognose beregnet ud fra Undervisningsministeriet opgørelse, februar Opgørelsen bygger på 60 % af alle almene gymnasier. Note: Tallene i parentes er andelen ansøgere, der tilkendegav at ville vælge den angivne studieretning i foråret De foreløbige prognoser peger på, at flest elever har fået en naturvidenskabelig studieretning (35 %). Der er tilsyneladende sket et mindre fald i andellen af elever, der er blevet optaget på de naturvidenskabelige studieretninger, sådan at 37 % af eleverne i foråret 2005 angav at ville vælge en naturvidenskabelig studieretning, og 35 % har nu fået en naturvidenskabelig studieretning. Prognosen peger ligeledes på, at godt 17 % af eleverne har fået en humanistisk-sproglig studieretning, mens 21 % af eleverne har fået en samfundsvidenskabelig studieretning. I forhold til elevernes tilkendegivelser er der sket en stigning i søgningen til samfundsvidenskabelige studieretninger, men et fald i tilgangen til de humanistisk-sproglige studieretninger Valg af naturvidenskabelige fag 10 Det har i gymnasiereformen været eksplicit formuleret som mål, at de naturvidenskabelige fag skal fremmes. Elevernes første tilkendegivelser i foråret 2005 pegede på, at naturvidenskabelige studieretninger stod godt i elevernes bevidsthed og var tilsyneladende attraktive for eleverne, idet flest på nuværende tidspunkt havde en sådan studieretning som deres foretrukne valg. Dette blev understøttet af Undervisningsministeriets opgørelser, hvor ansøgere havde forhåndstilkendegivet, at de ville vælge fysik på A-niveau. Sammenlignet hermed var der af studenterne i 2004, der havde valgt fysik på A-niveau. Det er imidlertid ikke muligt på nuværende tidspunkt at opgøre, hvilke fag og niveauer der i sommeren 2008 vil optræde på studentereksamensbeviserne for de nuværende 1.g-elever. Dette skyldes, at eleverne ud over valget af studieretning også skal foretage valg af et eller flere valgfag. Typisk skal der gennemføres ét valgfag i 2.g og ét valgfag i 3.g, der både antalsmæssigt og tidsmæssig vil variere fra elev til elev. På baggrund af Undervisningsministeriets prognose kan der foreløbig tegnes følgende billede af elevernes valg af naturvidenskabeligt orienterede fag. 10 Afsnit bygger på Undervisningsministeriets prognoser og notat om studieretninger på de almengymnasiale uddannelser fra februar

28 Tabel 11 Oversigt over matematisk-naturvidenskabelige fag i studieretningerne Studieretningsfag og niveau Antal elever Prognose Andel af elever Prognose Antal studenter 2005 Matematik A ,9 % 7468 Biologi A ,1 % 2327 Fysik A 980 4,3 % 1752 Kemi A 665 3,0 % 1390 Matematik A + Fysik A 910 4,0 % 1410 Matematik A + Fysik B ,7 % 7251 Matematik A + Kemi A 410 1,8 % 1160 Matematik A + Kemi B , 4 % 1154 Matematik A + Fysik A + Kemi B 750 3,3 % 512 Matematik A + Fysik B + Kemi A 300 1,3 % 1160 Matematik A + Fysik B + Kemi B ,8 % 1083 Kilde: Undervisningsministeriet opgørelse fra marts Undervisningsministeriets prognose peger på, at der er 980 elever, der har fysik A som studieretningsfag, og at der er elever, der har fysik B som studieretningsfag i en ABB- eller ABC-studieretning. Alle elever, hvis studieretning kun indeholder ét A-niveau, skal vælge et A- niveau som valgfag, og det vil typisk kunne ske ved, at elever løfter et af deres B-niveauer til A-niveau. De elever, der således har fysik B som studieretningsfag, skal derfor løfte enten engelsk B, fortsættersprog B (tysk eller fransk) eller et af deres studieretningsfag (hvoraf det ene altså er fysik B) til A-niveau. Det kan muligvis resultere i, at en del af eleverne vil løfte fysik B til A-niveau. Antaget at løftet fordeler sig jævnt over de mulige fag, vil ca. 850 elever vælge at løfte fysik B, således at der i alt vil være 980 elever med fysik A og ca. 850 elever, der løfter deres fysik B til fysik A. Det vil betyde, at ca elever vil afslutte deres studentereksamen med fysik på A-niveau. Det kan imidlertid også antages, at løftet ikke vil fordele sig jævnt over de mulige fag. Dette behæfter prognosen på ca elever med stor usikkerhed. I forhold til tabel 11 er der yderligere værd at bemærke: At antallet af elever, der har biologi A som studieretningsfag i 2006, er ca. 20 % større, end antallet af elever der har tilkendegivet valg af biologi A i 2005 For matematiks og de to øvrige naturvidenskabelige fags vedkommende er tallene lavere for 2006 end Der har med gymnasiereformen været særlig interesse i at fremme gymnasieelevers mulighed for at kvalificere sig til optagelse på en naturvidenskabelig, sundhedsvidenskabelig eller teknisk videregående uddannelse. Alle disse videregående uddannelser har typisk specifikke adgangskrav om matematik A i kombination med fysik og kemi på mindst B-niveau. Undervisningsministeriets prognoser peger på, at ca elever på nuværende tidspunkt vil kunne honorere dette krav. Igen skal det fremhæves, at elevernes valg af valgfag sandsynligvis vil betyde, at det samlede antal, der vil kunne få direkte adgang til de naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og tekniske videregående uddannelser, vil stige. 24

29 4.1.3 Valg af studieretninger på hhx Der er på hhx ikke et krav om, at der skal udbydes nogle bestemte kategorier af studieretninger. Der kan dog skelnes mellem fem hovedretninger: Økonomisk orienterede studieretninger, der indeholder mindst to af fagene virksomhedsøkonomi A, afsætning A og international økonomi A. It-økonomisk orienterede studieretninger, der indeholder virksomhedsøkonomi A eller afsætning A i kombination med it A eller it B. Matematisk-økonomisk orienterede studieretninger, der indeholder virksomhedsøkonomi A eller international økonomi A i kombination med matematik A eller B. Sprogligt-økonomisk orienterede studieretninger, der indeholder afsætning A eller international økonomi A i kombination med et af sprogene fransk, spansk eller tysk. Sproglige studieretninger, der indeholder to sprogfag. Skoler med hhx-uddannelsen er blevet anmodet om at indberette til Undervisningsministeriet, hvordan dannelsen af studieretningerne er faldet ud, dvs. hvilke fag de enkelte studieretninger består af, og hvor mange elever der er på den enkelte studieretning. Alle skoler har indberettet. Fordelingen af elever på studieretninger fremgår af nedenstående tabel. Tabel 12 - Fordeling på studieretninger for hhx Studieretningstype Andel af ansøgerne Økonomiske studieretninger 59 % (47 %) Matematisk-økonomiske studieretninger 15 % (22 %) It-økonomiske studieretninger 12 % (14 %) Sprogligt-økonomiske studieretninger 12 % (13 %) Sproglige studieretninger 2 % (4 %) Note: Tallene i parentes er andel ansøgere, der tilkendegav at ville vælge den angivne studieretning i foråret Kilde: Undervisningsministeriet opgørelse fra marts Som det fremgår af tabel 12, er der flere elever, som er startet på en økonomisk studieretning set i forhold til andelen af elever, der søgte en økonomisk studieretning i foråret % af alle eleverne på hhx er således startet på en økonomisk studieretning, og i foråret 2005 var det 47 % af eleverne, der søgte. Derudover er der sket et fald i andelen af elever, der er blevet optaget på en matematisk-økonomisk studieretning set i forhold til søgningen i foråret Ser vi nærmere på, hvilke studieretningsfag der har været størst søgning (og optagne) på, tegner der sig følgende billede. 25

30 Tabel 13 Oversigt over optagene på studieretningsfag Fag Tilkendegivelse marts 2005 Valg i januar 2006 Virksomhedsøkonomi A 58 % 62 % Afsætning A 60 % 67 % International økonomi A 24 % 29 % Matematik B eller A 20 % 33 % It B eller A 15 % 17 % Tysk, beg./fortsætter A 13 % 7 % Fransk, beg./fortsætter A 4 % 2 % Spansk A 5 % 8 % Italiensk eller russisk A 0 % 0 % Som det fremgår af tabellen, er der klart flest elever, der har valgt virksomhedsøkonomi og afsætning A. Derudover er det værd at bemærke, at der er relativt mange elever, som har valgt international økonomi A og matematik B eller A, og der er flere elever, som har valgt fagene set i forhold til søgningen i foråret Der er stadig relativt få elever, som har valgt sprogfag på hhx, og det kan også konstateres, at der er færre elever, som har valgt eksempelvis tysk på begynder- eller A-niveau eller fransk på begynder- eller A-niveau set i forhold til søgningen i foråret Valg af studieretninger på htx Der er som for hhx ikke krav til htx om et bestemt udbud af studieretninger. Der kan imidlertid skelnes mellem tre forskellige overordnede studieretninger: Naturvidenskabeligt orienterede studieretninger, der indeholder enten kombinationer af naturvidenskabelige fag eller matematik A i kombination med biologi, fysik eller kemi på A- eller B-niveau. Teknologisk orienterede studieretninger, der eksempelvis indeholder teknologi A og samfundsfag B. Kommunikationsteknisk orienterede studieretninger, der indeholder kommunikation/it A, engelsk A eller samfundsfag B. Andelen af elever, der har valgt de forskellige studieretninger, fremgår af nedenstående tabel. Tabel 14 - Fordeling på studieretninger for htx Elever (andel) Andel af ansøgerne Naturvidenskabelige studieretninger 49 % (47 %) Teknologiske studieretninger 16 % (15 %) Kommunikationstekniske studieretninger 24 % (21 %) Som det fremgår af tabellen, er der klart flest elever, som har valgt en naturvidenskabelig studieretning. Der er således 49 % af eleverne, som har valgt en naturvidenskabelig studieretning, hvilket er en lille stigning i forhold til søgningen i foråret Den næstmest populære studieretning er den 26

31 kommunikationstekniske studieretning. Også her er der sket en lille stigning, sådan at 24 % af eleverne i januar 2006 har valgt denne studieretning, mens der var 21 % af eleverne, som i foråret søgte denne studieretning. Der er ikke markante forskelle i, hvilke studieretnings-/fagkombinationer der er mest populære. Dog er der en højere grad af søgning til fagkombinationen matematik A og fysik A Hovedparten får opfyldt deres ønske om studieretning Der er ikke foretaget landsdækkende opgørelser af, hvor mange elever der har fået opfyldt deres ønske om studieretning. Derfor baserer oplysningerne sig på den spørgeskemaundersøgelse blandt elever, der er blevet gennemført som en del af nærværende evaluering. Spørgeskemaundersøgelsen kan give en indikation af, hvor mange der vil få deres ønske opfyldt. Spørgeskemaundersøgelsen blandt eleverne viser, at langt hovedparten af eleverne har fået deres ønske om studieretning opfyldt. Tabel 15 Er du kommet ind på den studieretning, du ønskede dig? Respondenter Procent Ja % Nej 52 9 % Ved ikke 6 1 % I alt % Kilde: Survey blandt gymnasieelever, Rambøll Management, Det er således 90 % af eleverne, som har fået deres studieretningsønske opfyldt. Dette mønster stemmer også overens med indtrykkene fra casestudierne, hvor skolerne peger på, at de er i stand til at opfylde de fleste elevers ønsker. Der kan være problemer i forhold til de studieretninger, der er en lavere grad af søgning til. Dette kan i forhold til stx være de kreative/musiske eller de hårde naturvidenskabelige studieretninger, for htx kan det være de mere teknologisk orienterede studieretninger (it-linjer), og for hhx kan det være internationalt orienterede linjer med mere specielle sprogfag som kinesisk. Der kan også være eksempler på, at elever ikke kan få de fagkombinationer, som de i udgangspunktet ønsker sig (eksempelvis fysik A, kemi A eller biologi A, naturgeografi) på grund af for lav søgning. I praksis håndteres dette dog typisk ved, at eleverne vejledes til at sammensætte fagene på en anden måde og ved at tage fagene som valgfag. Spørgeskemaundersøgelsen blandt eleverne viser ligeledes en tendens til, at det er relativt få elever, der skifter studieretning efter grundforløbet. 27

32 Tabel 16 Valgte du i december 2005 en anden studieretning, end den du ønskede i foråret Respondenter Procent Ja % Nej % Ved ikke 11 2 % I alt % Kilde: Survey blandt gymnasieelever, Rambøll Management, Der er således en tendens til, at 20 % af eleverne har valgt en anden studieretning, end den de ønskede sig i foråret. Der er en relativt lille forskel fordelt på uddannelsestype. Der er 23 % af eleverne fra stx, der har valgt en anden studieretning, 15 % af eleverne fra hhx har valgt en anden studieretning, og 20 % af eleverne fra htx har valgt en anden studieretning. Som det også fremgår af bilag 1, kan der konstateres samme tendens hos de skoler, der har deltaget i caseundersøgelsen. Der er dog store udsving mellem skolerne. Nogle skoler oplever, at 50 % af eleverne har valgt en anden studieretning, end den de tilkendegav, at de ville vælge, og andre skoler oplever, at under 5 % vælger en anden studieretning. Det er ikke muligt på baggrund af casestudierne at tegne et generelt mønster i bevægelserne mellem studieretninger. Dette skyldes, at det er meget lokalt bestemt, og at der kan være forskellige årsager til at skifte. Nogle elever gør det pga. niveauet (for højt eller lavt), andre pga. indholdet i studieretningen og andre igen pga. overvejelser om videre uddannelse. 4.2 Skoleskift og skift i uddannelser Evalueringen af vejledning, tilmelding og optagelse på de gymnasiale uddannelser gennemført i foråret 2005 pegede på, at det var en meget lille andel af eleverne, som havde en anden gymnasial uddannelse som 2. prioritet 11. Eleverne valgte primært ud fra skole, og her indenfor mellem forskellige studieretninger på skolen eller samme studieretning på en anden skole, men på samme gymnasiale uddannelse. Derfor kan det også forventes, at skift mellem gymnasiale uddannelser ikke vil være udbredt i december Derudover pegede evalueringen fra foråret 2005 på, at valget af en bestemt skole var det afgørende for eleverne og ikke så meget, om skolen havde en bestemt studieretning (jf. afsnit 1.2). Derfor kan det forventes, at skoleskift vil være hyppigere for de elever, der ikke har fået deres ønske om skole opfyldt. Spørgeskemaundersøgelsen blandt eleverne peger på, at langt hovedparten stadig går på den uddannelse, som de startede på i august Tabel 17 Går du stadig på den uddannelse, du startede på i sommer? Respondenter Procent Ja % Nej 49 8 % I alt % Kilde: Survey blandt gymnasieelever, Rambøll Management, Se Evalueringen af vejledning, tilmelding og optagelse til de gymnasiale uddannelser efter gymnasiereformen, Rambøll Management, juni 2005, kapitel 5. 28

33 Det er 8 %, som ikke går på den uddannelse, de startede på, og ca. 6 % har skiftet til anden uddannelse. 7 ud af 10 af dem, der skifter til en anden uddannelse, påbegynder en anden gymnasial uddannelse 12. Det kan spores en tendens til, at det hyppigere er drenge, der falder fra en uddannelse eller skifter uddannelse 13. Ser vi nærmere på årsagerne til, at eleverne dropper ud af uddannelser, tegner der sig et billede af, at de tre mest hyppige årsager hos eleverne er: Uddannelsens studiemiljø (stemningen, atmosfæren etc.) Studiemetoder på uddannelsen (eks. arbejdsformen) Uddannelsesindhold (fagene). Den lave grad af uddannelsesskift bekræfter derved en tendens fra evalueringen i foråret, hvor der var meget få elever, som havde valgt en anden gymnasial uddannelse som 2. prioritet, og som ønskede at skifte til en anden uddannelse, hvis der ikke var plads på en given skole. Derved synes elevernes mulighed for at skifte til en anden uddannelse efter grundforløbet ikke at medføre en vandring mellem uddannelser Eleverne skifter ikke mellem skoler Der er en tendens til, at langt hovedparten af eleverne er blevet optaget på den skole, som de havde som første prioritet. Tabel 18 Blev du optaget på den skole, som du ønskede som 1. prioritet? Respondenter Procent Ja % Nej 35 6 % I alt % Kilde: Survey blandt gymnasieelever, Rambøll Management, Dette billede stemmer overens med resultaterne fra den landsdækkende opgørelse fra foråret 2005, der viste, at 95 % fik deres 1. prioritet på uddannelse (skole) opfyldt 14. Der er en tendens til i spørgeskemaundersøgelsen blandt elever, at elever fra hhx (97 %), htx (98 %), hf (98 %) i højere grad har fået deres 1. prioritet opfyldt end elever fra stx (93 %). Ser vi på antallet af elever, der skifter skole, tegner der sig følgende billede. 12 Frafaldsprocenten på 8 % følger nogenlunde det normale gennemsnit, der ligger på ca. 10 %. Der er ikke noget fra caseundersøgelsen der indikerer, at frafaldet skulle være mindsket. Nogle skoler angiver, at de oplever et lavere frafald i år sammenlignet med sidste år, mens andre skoler oplever et højere frafald. 13 Vi har ligeledes krydset spørgsmål for, om der skulle være en sammenhæng mellem karaktergennemsnittet, om eleverne har anvendt eller tilfredsheden med den vejledning, som eleverne har modtaget i grundskolen, og frafaldet, men der kan ikke her konstateres en sammenhæng. 14 Evaluering vejledning, tilmelding og optagelse til de gymnasiale uddannelser efter gymnasiereformen, Rambøll Management, juni 2005, s

34 Tabel 19 Har du valgt at skifte skole i januar 2006? Respondenter Procent Ja 9 2 % Nej % I alt % Kilde: Survey blandt gymnasieelever, Rambøll Management, Det af således 2 % af de elever, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, der har skiftet skole i januar Der er flere drenge, der skifter skole 15. Det er dog meget få elever, der skifter skole, også selv om de ikke er blevet optaget på den skole, som de ønskede som 1. prioritet. Den lave andel af skoleskift bekræftes ligeledes i caseundersøgelsen (se i øvrigt bilag 1), hvor alle skolerne oplever, at det er meget få elever, som har valgt at skifte skole i forbindelse med de endelige valg af studieretning, uddannelse og skole i december De skoler, der har deltaget i caseundersøgelsen, oplever typisk, at mellem 1 og 5 elever ønsker at skifte skole eller uddannelse. En enkelt skole har dog oplevet, at der er sket en bevægelse på 20 elever. Skoleskift er ikke udbredt, for som en af de interviewede siger: Når de først er startet på skolen og har fundet kammerater, så bliver de også. Det forhold, at nogle elever i foråret 2005 ikke fik deres 1. prioritet på skole, medfører altså ikke, at disse elever i december forsøger at skifte skole. Der en tendens til, at når først eleverne er blevet optaget på en skole, så bliver de også på skolen. De tre mest udbredte årsager til et skoleskift er: Miljøet/studiemiljøet på skolen De fag der udbydes på skolen Venner på en anden skole. Derved er der et sammenfald i de årsager, der medfører, at en elev falder fra en uddannelse, og de årsager som fører til, at en elev skifter skole Frihed i forbindelse med skift mellem gymnasiale uddannelser I forhold til elevernes mulighed for at vælge en helt anden gymnasial uddannelse ved årsskiftet viser spørgeskemaundersøgelsen blandt eleverne, at en tredjedel af eleverne er blevet informeret om denne mulighed af skolen, men omvendt også; at en tilsvarende andel ikke er blevet informeret om dette. 15 Vi har ligeledes krydset spørgsmål for, om der skulle være en sammenhæng mellem karaktergennemsnittet, om eleverne har anvendt eller tilfredsheden med den vejledning, som eleverne har modtaget i grundskolen, og skoleskiftet, men der kan ikke her konstateres en sammenhæng. 30

35 Tabel 20: Vurdering af valg af gymnasieuddannelse Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om den frihed, du har oplevet på skolen i forbindelse med dit endelige valg af studieretning og uddannelse? Enig Hverken enig eller uenig Uenig Ved ikke Skolen har informeret mig om, at jeg kunne vælge en helt anden gymnasial uddannelse, end den jeg gik på i efteråret 33% 20% 35% 12% 572 Skolen har problematiseret, at jeg ville vælge en helt anden gymnasial uddannelse, end den jeg gik på i efteråret 8% 28% 39% 26% 572 Det har været meget forvirrende at skulle forholde sig til, om jeg skulle starte på en helt anden gymnasial uddannelse efter nytår 14% 18% 49% 19% 572 Kilde: Survey blandt gymnasieelever, Rambøll Management, Langt de fleste elever har dog ikke oplevet, at skolen ligefrem har problematiseret, at de ville vælge en anden gymnasial uddannelse, end den de gik på i efteråret. Cirka halvdelen af eleverne synes ikke, at det har været meget forvirrende at skulle forholde sig til, om de skulle starte på en helt anden gymnasial uddannelse efter nytår en lille del har følt sig forvirrede over det (14 %), mens mange forholder sig neutrale til spørgsmålet. N 4.3 Opsummering På baggrund af analyserne af elevernes valg af og skift mellem studieretninger, uddannelser og skoler kan der konkluderes følgende: Der er sket mindre bevægelser i søgningen på studieretningerne på stx fra elevernes tilkendegivelser i foråret 2005 og det endelige valg i december De samfundsvidenskabelige studieretninger er blevet mere populære, mens humanistisk-sproglige studieretninger er blevet mindre populære for stx. Der er grund til fortsat at være opmærksom på elevernes valg af naturvidenskabelige studieretninger og fag for stx. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt endeligt at opgøre, hvor mange elever der vil forlade de gymnasiale uddannelser med et eller flere af de naturvidenskabelige fag på A-niveau. Det vides først, når eleverne har valgt valgfag. Der synes dog at være færre elever som starter på en naturvidenskabelig studieretning og lidt færre elever som får de naturvidenskabelige fag på A-niveau (eks. fysik A eller kemi A) set i forhold til elevernes tilkendegivelser fra foråret De elever, der går på hhx, har hyppigst valg en økonomisk studieretning, og andelen af elever, der i januar 2006 har valgt en økonomisk studieretning, er steget i forhold til søgningen på den økonomiske studieretning i foråret % af alle eleverne på hhx er således startet på en økonomisk studieretning, og i foråret 2005 var det 47 % af eleverne, der søgte. Den mest populære studieretning på htx er den naturvidenskabelige studieretning. Der er 49 % af eleverne, som har valgt en naturvidenskabelig studieretning i januar 2006, hvilket er en lille stigning i forhold til søgningen i foråret Den næstmest populære studieret- 31

36 ning er den kommunikationstekniske studieretning. Også her er der sket en lille stigning, sådan at 24 % af eleverne i januar 2006 har valgt denne studieretning, mens der var 21 % af eleverne, som i foråret søgte denne studieretning Hovedparten af eleverne får ønsker om deres studieretning opfyldt. Lidt under 10 % af eleverne får ikke deres studieretningsønske opfyldt. Det er relativt få elever, som skifter uddannelse eller skole efter grundforløbet. Derved har gymnasiereformen ikke medført store vandringer mellem uddannelser og skoler. Særligt vandringer mellem skoler kunne frygtes, fordi evalueringen fra foråret 2005 pegede på, at elever valgte efter skole, og der var elever, som ikke havde fået deres 1. prioritet opfyldt. Ca. 2/3 af eleverne mener, at de er blevet informeret om, at de kan skifte uddannelse, og ca. 1/3 af eleverne mener ikke, at de er blevet informeret om, at de kan skifte uddannelse. Langt de fleste elever har dog ikke oplevet, at skolen ligefrem har problematiseret, at de ville vælge en anden gymnasial uddannelse, end den de gik på i efteråret. 32

37 5. Årsager til skifte i studieretninger I dette kapitel ser vi nærmere på mulige årsager til, at eleverne vælger en anden studieretning. Vi vil fokusere på, hvem der vælger en anden studieretning (afsnit 5.1), elevernes angivelse af årsager til studieretningsskift (afsnit 5.2), årsager på skolen til studieretningsskift (afsnit 5.3) og endelige grundforløbets betydning for studieretningsskift (afsnit 5.4). 5.1 Hvem vælger en anden studieretning Spørgeskemaundersøgelsen blandt eleverne peger på, at der ikke umiddelbart er en forskel i, om det i højere grad er drenge end piger, der vælger en ny studieretning. Tabel 21 Fordelingen på køn på spørgsmålet: Valgte du i december 2005 en anden studieretning, end den du ønskede i foråret? Dreng Pige I alt Ja 18 % 21 % 20 % Nej 80 % 77 % 78 % Ved ikke 2 % 2 % 2 % I alt Kilde: Survey blandt gymnasieelever, Rambøll Management, Det er 18 % af drengene og 21 % af pigerne, som har valgt en anden studieretning. Derudover har vi i vores analyse af spørgeskemaundersøgelsen blandt eleverne undersøgt, om der er nogle studieretninger, hvor der sker bevægelser imellem. Det kunne eksempelvis være, at elever fra naturvidenskabelig studieretning i højere grad vælger en anden studieretning, eller elever fra en teknologisk orienteret studieretning på htx vælger en anden studieretning. Der er ikke nogen generel tendens til, at der er nogle studieretninger, som i højere grad end andre er karakteriseret ved større bevægelser. Dog har hele 92 % af de elever, der i foråret tilkendegav, at de ville vælge en naturvidenskabelig studieretning på stx, fastholdt deres valg i deres endelige valg i december Der er ligeledes en tendens til, at lidt flere af de elever, som har valgt enten humanistisk-sproglig studieretning eller en kreativ-kunstnerisk studieretning i foråret 2005, har valgt en anden studieretning i december % af de elever, der i foråret 2005 tilkendegav, at de ville vælge en humanistisk-sproglig studieretning, har i deres endelige valg valgt en samfundsvidenskabeligt orienteret studieretning. 21 % af de elever, der i foråret 2005 tilkendegav, at de ville vælge en kreativkunstnerisk studieretning, har i deres endelige valg valgt en humanistisksproglig orienteret studieretning. Der er ingen markante bevægelser på htx og hhx. I analysen af data fra spørgeskemaundersøgelsen har vi ligeledes undersøgt, om der er en sammenhæng mellem elever, der skifter studieretning og afsluttet klassetrin i grundskolen (9. kl. eller 10. kl.). Der er ingen sammenhæng, og det er lige så hyppigt elever, der kommer fra 9. kl., der skifter, som elever der kommer fra 10. kl. 33

38 Vi har ligeledes undersøgt, om ændringer i studieretningsvalg har en sammenhæng med, om eleverne fik deres 1. prioritet på skole opfyldt i foråret. Det kan også her konstateres, at der ikke er en sammenhæng, hvilket betyder, at elever som ikke fik deres 1. prioritet i foråret, ikke hyppigere vælger en anden studieretning i december Dette taler for, at når eleverne først vælger en studieretning, så fastholder de deres valg. Endelig har vi undersøgt, om den vejledning, eleverne (herunder brug af og har fået i grundskolen, kunne have indflydelse på ændringer i valg af studieretning. Heller ikke her kan der konstateres en sammenhæng. Graden af vejledning i grundskolen og brugen af de forskellige redskaber til valg af uddannelse og studieretning har ikke betydning for, om eleverne vælger en anden studieretning på deres gymnasiale uddannelse. Det kan konstateres, at årsager til ændringer i valg af studieretning ikke afhænger af, om det er en dreng eller pige, ikke afhænger af den vejledning eleven har fået i grundskolen, ikke afhænger af grundskoleniveauet eller om eleven fik opfyldt 1. prioritet i foråret Derved synes forklaringen på, at elever vælger en anden studieretning at ligge et andet sted end hos eleven selv eller forholdene inden uddannelsen. 5.2 Elevernes angivelse af årsager til valg af anden studieretning I spørgeskemaundersøgelsen blandt eleverne angiver eleverne forskellige årsager til at skifte studieretning. Tabel 22 Hvorfor valgte du i december en anden studieretning, end den du ønskede i foråret? (Der kan sættes flere kryds) Jeg synes bedre om fagene i den studieretning, jeg nu har valgt Jeg synes, jeg fik bedre muligheder for videreuddannelse med den studieretning, jeg nu har valgt Jeg synes, jeg fik bedre jobmuligheder med den studieretning, jeg nu har valgt Den studieretning jeg havde forhåndstilmeldt mig, blev ikke oprettet Jeg vil gerne gå på den samme studieretning som mine venner Jeg synes bedre om arbejdsmetoderne i den studieretning, jeg nu har valgt Respondenter Procent % % % % % % Jeg synes bedre om lærerne på den studieretning, jeg % nu har valgt Den nye studieretning stiller højere faglige krav 10 8 % Den nye studieretning stiller lavere faglige krav 3 3 % Jeg tror, der er færre lektier i den studieretning, jeg nu har valgt 1 1 % Andet, hvad? % I alt % Kilde: Survey blandt gymnasieelever, Rambøll Management Hovedparten af de elever (63 %), der vælger en anden studieretning, gør det således, fordi de synes bedre om fagene i en anden studieretning, mens der er henholdsvis 28 % og 23 % af eleverne, som vælger en anden studie- 34

39 retning, fordi der er bedre mulighed for videre uddannelse eller bedre jobmuligheder. Det er en relativt lille andel af elever, som skifter studieretning enten fordi studieretningen ikke blev oprettet (14 %), eller fordi man ville gå på samme studieretning som ens kammerater (13 %). Udbuddet af fagene og fagkombinationen i studieretning spiller tilsyneladende en stor rolle for elevernes valg eller omvalg af studieretning, hvilket også fremgår af elevernes åbne svar. En elev skriver eksempelvis: Matematik A blev ikke oprettet som valgfag på den anden studieretning, derfor blev jeg nødt til at skifte til en studieretning, hvor matematik A er obligatorisk. Og en anden elev skriver: Det er ikke muligt at komme ind på videregående uddannelse med min oprindelige studieretning kemi A, matematik B, fysik B. Der er ikke forskel på elevernes angivelse af årsager og uddannelsestypen. Endelig peger spørgeskemaundersøgelsen blandt eleverne på, at pigerne i højere grad end drengene angiver fagene i studieretningen og bedre jobmuligheder i en anden studieretning (fagkombination og niveau) som årsag til at skifte studieretning. 5.3 Årsager på skolerne til ændring af studieretninger Der kan ikke identificeres specifikke årsager hos eleverne eller den vejledning, som eleverne har fået i grundskolen, til, at eleverne vælger at ændre valg af studieretning i forhold til det, de tilkendegav i foråret Der er heller ikke bestemte gymnasiale uddannelser eller studieretninger, hvor der er et bemærkelsesværdigt stort antal bevægelser mellem studieretninger. Andelen af elever (ca. 20 %), der vælger en anden studieretning, modsvarer også tendensen fra caseundersøgelsen, hvor skolerne i gennemsnit oplever samme andel af elever, der vælger en anden studieretning (se bilag 1). Der er dog markante forskelle på skolerne. Nogle skoler har, som nævnt, oplevet et meget lille omvalg svarende til 5 % af eleverne, mens andre har oplevet et omvalg af studieretning svarende til ca. 50 % af eleverne. Derfor virker det plausibelt at antage, at årsagen til, at elever skifter studieretning, skal findes på den enkelte skole og ikke primært hos eleven selv. Der kan identificeres to forklaringer, der synes at bestemme andelen af studieretningsskift (se også bilag 1): 1. Om skolen har studieretningstonede eller fælles grundforløb 2. Om skolen har studieretningstonede klasser, eller de er vilkårligt sammensat. Der synes at være en højere andel af elever, der skifter på de skoler, som har et fælles grundforløb, i forhold til de skoler, der har tonet deres grundforløb. Dette kan indikere, at eleverne gennem de tonede grundforløb bliver fortrolige med fagene (studieretningen) og derfor ikke ønsker at skifte. Dog kan oprettelsen af tonede grundforløb reelt betyde, at eleven oplever, at forhåndstilkendegivelsen om studieretning reelt set er blevet til et endeligt valg. Der er også en tendens til, at de skoler som etablerer fælles grundforløb og har en klar filosofi om, at det giver eleverne mulighed for bedre at kunne vælge endeligt. Derved skabes en forventning på skolen om, at nogle af eleverne vil vælge en anden studieretning, og der skabes en accept af, at det er i orden at skifte studieretning. Den skole med det største andel af skift i stu- 35

40 dieretninger har etableret fælles grundforløb og har tilfældigt sammensatte klasser, der går på tværs af tilkendegivelse af studieretning. Dette peger på, at den sociale dimension (klassen) i praksis har betydning for elevernes valg af studieretning 16. Der er imidlertid kun tale om indikationer på baggrund af 9 casestudier, hvor det ikke er muligt at give et generelt billede for hele landet. Casestudierne viser modsat også, at skolens vejledning og holdning til skift kan påvirke antallet af elever, der skifter studieretning. Få skift på en skole kan fx forklares med følgende: Enkelte skoler har den holdning, at valg af studieretning ikke betyder så meget for den enkelte elev: Studieretningen udgør kun en lille del af uddannelsen, og det er ofte muligt at få næsten samme uddannelsessammensætning via valgfag. Denne tilgang kan medføre, at vejledningen til omvalg nedprioriteres i omfang og at mange elever derfor ikke genovervejer forhåndstilmeldingen. Flere skoler siger, at elever, som vælger en ny studieretning i december, kun får opfyldt deres ønske, såfremt der er plads på den ønskede studieretning. Dvs. at de elever, som ikke vælger om, har førsteret. Denne form for administration kan medføre, at færre elever foretager et omvalg, fordi de alligevel ikke forventer, at et skift er muligt. Derved kan skolens holdning til studieretningsskift også være en medvirkende forklaring på, at nogle skoler oplever en lav andel, der skifter studieretning Elevernes vurdering af frihed til at vælge studieretninger Størstedelen af eleverne (75 %) oplever, at deres skole har informeret dem om muligheden for at vælge en anden studieretning, end den de ønskede i foråret. En mindre del (ca. 40 %) vurderer i den sammenhæng, at deres skole har været fleksibel og gjort det let at vælge en anden studieretning, end den de ønskede i foråret. Samtidig mener ca. 40 %, at skolen ikke har problematiseret, at de ville vælge en anden studieretning, end den de ønskede i foråret. Tabel 23 Vurdering af studieretningsvalget Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om den frihed, du har oplevet på skolen i forbindelse med dit endelige valg af studieretning og uddannelse? Enig Hverken enig eller uenig Uenig Ved ikke Skolen har informeret mig om muligheden for at vælge en anden studieretning, end den jeg ønskede i foråret 75% 12% 10% 3% 572 Skolen har været fleksibel og gjort det let at vælge en anden studieretning, end den jeg ønskede i foråret 43% 26% 14% 17% 572 Skolen har problematiseret, at jeg ville vælge en anden studieretning, end den jeg ønskede i foråret 13% 24% 43% 20% 572 Det har været meget forvirrende at skulle vælge studieretning 38% 23% 36% 4% 572 Kilde: Survey blandt gymnasieelever, Rambøll Management, 2006 N 16 Det skal dog nævnes, at eleverne selv angiver fagenes betydning for valg af endelig studieretning højere end kammeraternes valg af studieretning. 36

41 Eleverne oplever således typisk, at de er blevet informeret om, at de kunne vælge en anden studieretning, end den de har forhåndstilmeldt sig. Mens eleverne er mere spredte i forhold til, om de synes, at skolen på den ene side har været fleksibel eller på den anden side problematiseret dét at vælge en anden studieretning, end den de havde forhåndstilmeldt sig. Der er stor forskel på elevernes oplevelse af studieretningsvalget: Således mener knap 40 %, at det har været meget forvirrende at skulle vælge studieretning mens en tilsvarende andel er helt uenige heri. Der er ikke markante forskelle mellem elever fra stx, hhx og htx i disse vurderinger. Tabel 24 Elevernes vurdering af skolens holdning om studieretningsskift Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn om den vejledning og information om studieretninger, du har fået på skolen, siden du startede? Enig Hverken enig eller uenig Uenig Ved ikke Skolen gav mig det indtryk, at man ikke kan vælge en studieretning, hvis den allerede er fyldt op af elever, der tog grundforløbet i efteråret 25% 19% 44% 13% 577 Kilde: Survey blandt gymnasieelever, Rambøll Management, % af elever erklærer sig enige i, at skolen gav dem indtryk af, at man ikke kan vælge en studieretning, hvis den allerede er fyldt op af elever, der tog grundforløbet i foråret. N 5.4 Grundforløbenes betydning for elevernes valg af studieretning I dette afsnit ser vi på grundforløbets betydning for valg af studieretning. Tabel 25 Har grundforløbet betydet noget for dit endelige valg af studieretning? Almen studieforberedelse stx Almen sprogforståelse stx Naturvidenskabeligt grundforløb stx Studieområdet htx Studieområdet hhx Ja 7% 5% 24% 45% 39% Nej 93% 95% 76% 55% 61% I alt 100% (N = 393) 100% (N = 390) Kilde: Survey blandt gymnasieelever, Rambøll Management, % (N = 389) 100% (N = 67) Tabellen viser, at der er en markant forskel på grundforløbets betydning for elevernes valg af studieretning mellem uddannelserne. På htx og hhx mener henholdsvis 45 % og 39 % af eleverne, at studieområdet i grundforløbet har haft betydning for deres valg. Dette kan muligvis hænge sammen med, at der synes at være en tendens til, at hhx og htx hyppigere har fælles grundforløb modsat stx, der hyppigere har tonede grundforløb (se bilag 1). På stx-forløbene almen studieforberedelse og almen sprogforståelse er det en forholdsvis lille del af eleverne, der mener, at disse forløb har haft betydning for valget af studieretning. Hvad angår almen studieforberedelse, svarer 7 % af eleverne ja til, at forløbet har haft betydning, og mht. forløbet almen sprogforståelse er det 5 % af eleverne. 100% (N = 125) 37

42 Det naturvidenskabelige grundforløb er det af de tværgående forløb i stx med flest, der svarer, at forløbet har betydet noget for det endelige valg. På det naturvidenskabelige grundforløb på stx svarer 24% af eleverne, at forløbet har haft betydning for deres valg af studieretning Elevernes uddybninger af grundforløbenes betydning Generelt er der tre typer af svar, der går igen: 1) Eleven havde nogle forventninger til studieområdet før forløbet, og eleven har fået disse bekræftet gennem forløbet 2) Eleven havde nogle forventninger til studieområdet før forløbet, men eleven har ændret syn på området som følge af forløbet 3) Eleven havde begrænset viden om studieområdet før forløbet, men finder, at forløbet har været oplysende og afklarende. Stx: Almen sprogforståelse Af de 5 % af stx-eleverne, der svarer, at almen sprogforståelse har haft betydning for deres valg af studieretning, svarer cirka halvdelen, at forløbet har været afklarende (3). En elev skriver, at vedkommende gennem forløbet [ ] fik kendskab til meget mere. En anden elev blev mere afklaret i forhold til sit valg og skriver: At jeg for alt i verden skulle undgå alt inden for lignende fag. Den anden halvdel af eleverne, der svarer, at almen sprogforståelse har haft betydning for deres valg, giver udtryk for, at forløbet har bekræftet eleven i sine forventninger til området (1). Som en elev, der har valgt studieretning inden for det sproglige område, skriver om forløbet: Det har bekræftet, at jeg er sprogligt anlagt, og derfor har det betydet noget for mit endelige valg. En anden elev skriver omvendt om almen sprogforståelse, at: Eftersom almen sprogforståelse har været et meget ringe forløb, bekræftede det mig i, at jeg skulle vælge en naturvidenskabelig retning som jeg på forhånd havde valgt og IKKE skifte til en sproglig retning. Af denne gruppe af elever, hvor almen sprogforståelse har haft betydning for deres valg af studieretning, svarer kun én, at forløbet har ført til, at eleven har ændret holdning til området (2). Eleven udtrykker det således: Det har ændret mit syn på de forskellige fag. Stx: Almen studieforberedelse Rettes blikket mod gruppen af elever, hvor almen studieforberedelse har haft betydning for 7 % af elevernes valg af studieretning, er det et andet billede, der gør sig gældende. Inden for denne gruppe er det godt en tredjedel af eleverne, der giver udtryk for, at forløbet har ændret deres syn på studieområdet (2). Som en elev udtrykker betydningen af forløbet: Det har betydet, at jeg har prøvet nogle fag, som jeg var skeptisk over for til at starte med, da jeg ikke vidste, hvad det gik ud på, men efter at have prøvet dem, ændrede jeg mening. En anden elev skriver: Jeg startede med at vælge en meget sproglig retning, og efter kort tid fandt jeg ud af, at det ikke var det, jeg ville overhovedet. Takket være de naturvidenskabelige fag i almen studieforberedelse. Halvdelen af de elever, der har udtrykt, at almen studieforberedelse har haft betydning for deres valg, har skrevet, at forløbet har været oplysende (3). Vendinger som Jeg er blevet mere klar over, hvilket fag jeg vil have og 38

43 Det har givet indsigt i de forskellige fag og gjort valget nemmere er generelle blandt denne gruppe. Få af eleverne, der mener, at almen studieforberedelse har betydet noget for deres valg, er blevet bekræftet i deres forventninger til den ønskede studieretning (1). Som en elev udtrykker det: Det gav mig den bekræftelse, jeg behøvede, omkring, at de fag, jeg virkelig brænder for, var de fag, jeg skulle vælge at studere i de næste 3 år. Stx: Naturvidenskabeligt grundforløb Ses der på de elever på stx, der mener, at det naturvidenskabelige grundforløb har haft betydning for deres valg af studieretning, lader det til, at dette forløb har en stærkere faglig profil end forløbet i almen sprogforståelse. En elev udtrykker det godt med: Det naturvidenskabelige grundforløb viste mig bedre end nogen af de andre fag, hvad det var, jeg havde med at gøre! For 24% af denne gruppe elever har det naturvidenskabelige grundforløb haft betydning for deres valg, og tre fjerdedele af disse elever har oplevet forløbet som afklarende (3). Forløbet har hjulpet eleverne med at afklare, hvilke fag inden for det naturvidenskabelige område de skal vælge, og på hvilke niveauer. Som en elev udtrykker det: Forløbet [red.] har haft den indflydelse, at jeg skulle vælge et naturvidenskabeligt fag, og dette forløb hjalp mig med at vælge, hvilket fag jeg skulle vælge. En anden elev underbygger dette afklarede indtryk: Jeg fik øjnene op for, hvad jeg godt kan lide, så jeg valgte kemi i stedet for biologi. Grupperne af elever, der på baggrund af det naturvidenskabelige grundforløb enten har ændret holdning til området eller er blevet bekræftet i deres forventninger til et fag, er næsten lige store. En sjettedel af eleverne har ændret syn på området (2) og udtrykker som denne elev typisk: Efter at have prøvet de fag, som et naturvidenskabeligt studie indebærer, har jeg ændret mit valg af studieretning. Den anden sjettedel af eleverne er blevet bekræftet i deres forventninger til et studieområde (1), og mange af eleverne mener, som denne elev, at: Det har bekræftet mig i, at det var den rigtige studieretning, jeg valgte, da jeg søgte ind. Som led i undersøgelsen er stx-eleverne yderligere blevet stillet en række uddybende spørgsmål om det naturvidenskabelige grundforløb. 39

44 Tabel 26 Elevernes vurdering af det naturvidenskabelige grundforløb på stx Gennem det naturvidenskabelige grundforløb fandt jeg ud af, at min studieretning alligevel ikke skulle handle om naturvidenskab, og jeg har derfor lavet et omvalg til en studieretning, der ikke omhandler naturvidenskab Gennem det naturvidenskabelige grundforløb opdagede jeg, at naturvidenskab er interessant, og jeg har derfor lavet et omvalg til en studieretning, der omhandler naturvidenskab. Gennem det naturvidenskabelige grundforløb blev jeg bekræftet i at vælge en studieretning, der handler om naturvidenskab. Det naturvidenskabelige grundforløb åbnede mine øjne for, at naturvidenskab kan være et spændende fag. Det naturvidenskabelige grundforløb åbnede mine øjne for, at naturvidenskab ikke er noget for mig. Kilde: Survey blandt gymnasieelever, Rambøll Management, Enig Hverken enig eller uenig Uenig Ved ikke / ikke relevant I alt n 7% 11% 50% 33% 100% 386 6% 13% 59% 22% 100% % 17% 40% 19% 100% % 27% 27% 8% 100% % 21% 53% 7% 100% 386 Tabellen ovenfor viser, at relativt få i absolutte tal er blevet afskrækket af det naturvidenskabelige grundforløb. Der er således kun 7 % af stxeleverne, der fandt ud af gennem det naturvidenskabelige grundforløb, at studieretningen alligevel ikke skulle handle om naturvidenskab, hvorfor vedkommende har foretaget omvalg. Halvdelen er uenige i dette, og en tredjedel har svaret ved ikke. Den høje andel, der svarer ved ikke, afspejler, at spørgsmålet ikke er relevant for dem, der ikke i første omgang havde valgt naturvidenskab. Hvor det naturvidenskabelige grundforløb således har afskrækket 7 % af eleverne fra området, har forløbet modsat haft en decideret tiltrækkende effekt på en næsten tilsvarende andel på 6%. Disse har således erklæret sig enige i, at de opdagede gennem forløbet, at naturvidenskab er interessant, og at de derfor har foretaget et omvalg. Andelene, der har ændret holdning til naturvidenskab gennem forløbet i enten positiv eller negativ retning, er altså dels forholdsvis lave, dels omtrent lige store. De forholdsvis lave andele indikerer, at mange elever har haft en afklaret holdning til naturvidenskab, før de startede forløbet. På trods af dette har 39% dog svaret, at forløbet har åbnet deres øjne for, at naturvidenskab kan være et spændende fag, mens 19% har fået åbnet deres øjne for, at naturvidenskab ikke er noget for dem. Endelig er cirka hver fjerde blevet bekræftet i at vælge en studieretning, der handler om naturvidenskab. Generelt kan man således konkludere om det naturvidenskabelige grundforløb, at det tilsyneladende ikke har leveret et nettobidrag af elever til naturvidenskabelige studieretninger, idet effekten samlet set er relativt neutral i forhold til, hvem der har ændret deres valg som resultat af oplevelserne med forløbet. Det naturvidenskabelige grundforløb har dog bidraget til at kvalificere, hvem der har valgt studieretningen, hvilket kan forventes at bidrage til at mindske det senere frafald fra naturvidenskabelige studieretninger. Mange har således ændret deres syn på naturvidenskab gennem forløbet, selv om dette ikke har bidraget til, at de ændrede deres valg af studieretning. Htx: 40

45 Som den uddannelse der ligger i top, hvad angår grundforløbets betydning for elevernes valg af studieretning, lader det til, at studieområdet i grundforløbet på htx har en meget stærk faglig profil. 45 % af eleverne har svaret, at grundforløbet har haft betydning for deres valg af studieretning. Tre fjerdedele af eleverne er blevet mere afklarede i forhold til, hvad de forskellige retninger indeholder (3). En elev udtrykker det med: At de informationer, jeg havde brug for, fik jeg. Og derefter kunne jeg vælge min studieretning. Grundforløbet på htx har for enkelte elevers vedkommende haft en holdningsændrende betydning (2), som: Jeg har skiftet retning. Og lige så få elever er blevet bekræftet i, at deres forventninger til studieområdet var rigtige (1): Har fået [red.] bekræftet, at det var en rigtig studieretning. Hhx: Vendes opmærksomheden mod hhx, er det nogenlunde det samme billede, der gør sig gældende. Her svarede 39 % af eleverne, at studieområdet i grundforløbet havde betydning for deres valg af studieretning. Også her afspejles uddannelsens faglige profil i elevernes svar, da grundforløbet for de flestes vedkommende har hjulpet dem med at afklare fagenes indhold (3). Hovedparten af eleverne svarer noget i stil med denne elev: Jeg er blevet meget mere afklaret med de enkelte fag. Enkelte af eleverne på hhx svarer, at de er blevet bekræftet i deres forventninger til studieområdet (1). En elev skriver: Det har betydet, at jeg har følt mig mere sikker på, at det er det rigtige, jeg har valgt. En anden elev udtrykker det således: Har fået større indblik i, hvad jeg vil. Det lidt specielle ved hhx ernes svar er, at mange er blevet afklaret omkring fremtidsudsigterne for de forskellige fag. Grundforløbet giver et godt indblik i de forskellige fags indhold grundforløbet giver også eleverne indblik i, hvad fremtidsmulighederne er for et givent fag i forhold til valg af videre uddannelse og beskæftigelse. En elev skriver: Jeg har fået en udvidet indsigt i, hvad fremtidig beskæftigelse skal være. Og en anden skriver: Er blevet klar over, hvilke fag jeg skal have for at få en bestemt uddannelse. Kun én enkelt af de adspurgte hhx ere har direkte ændret holdning til valg af studieretning (2). Sammenfattende har flest elever på alle grundforløbene svaret, at grundforløbet har givet dem større viden om studieretningen og virket afklarende for eleven. Dette har mest udpræget været tilfældet i forhold til hhx, htx og det naturvidenskabelige grundforløb på stx. Der er også mange, der i forhold til almen studieforberedelse og almen sprogforståelse svarer, at de har fået større viden om fagene inden for studieretningerne, men her er svarene mere varierede. Således giver mange her udtryk for, at de på forhånd havde nogle forventninger. I forhold til almen sprogforståelse er forventningerne blevet bekræftet for mange elever, mens flere har revideret deres opfattelse på baggrund af almen studieforberedelse. 5.5 Opsummering På baggrund af analyserne af elevernes ændringer i valg af studieretninger kan der konkluderes følgende: Det kan konstateres, at ca. 20 % af eleverne har fået en anden studieretning, end den de angav at ville vælge i foråret Det er Rambøll Managements vurdering, at andelen af elever, der skifter, er relativt lav. Der er dog store forskelle mellem skolerne. 41

46 Det kan konstateres, at årsager til ændringer i valg af studieretning ikke afhænger af, om det er en dreng eller pige, ikke afhænger af den vejledning eleven har fået i grundskolen, og ikke afhænger af om eleven kommer fra 9. eller 10. klasse eller om eleven fik opfyldt 1. prioritet i foråret De elever, der skifter, peger selv på, at fagene og fagkombinationen i studieretningen spiller en stor rolle for valg eller omvalg af studieretning. Dette er givetvis rigtigt, men det kan samtidig konstateres, at nogle skoler har en større andel af elever, der skifter, end andre skoler. Der er Rambøll Managements vurdering, at der er to forhold, der har indflydelse på andelen af elever, der skifter: o o Om skolen har studieretningstonede eller fælles grundforløb Om skolen har studieretningstonede klasser, eller de er vilkårligt sammensat. Der synes at være en højere andel af elever, der skifter studieretning, på de skoler, som har et fælles grundforløb, i forhold til de skoler, der har tonet deres grundforløb. Dette peger på, at eleverne gennem de tonede grundforløb bliver fortrolige med fagene (studieretningen) og derfor ikke ønsker at skifte. Dette kan dog også betyde, at eleven oplever, at tilkendegivelse om studieretning reelt set er et endeligt valg. De skoler, som har etableret fælles grundforløb, har en klar filosofi om, at dette fremmer et frit valg af studieretning, hvilket også tydeliggøres i praksis ved, at der på disse skoler er en større andel af elever, der skifter studieretning. Enkelte skoler har den holdning, at valg af studieretning ikke betyder så meget for den enkelte elev: Studieretningen udgør kun en lille del af uddannelsen, og det er ofte muligt at få næsten samme uddannelsessammensætning via valgfag. Denne tilgang kan betyde, at vejledningen til omvalg nedprioriteres i omfang og at mange elever derfor ikke genovervejer forhåndstilmeldingen. Nogle skoler siger, at elever, som vælger en ny studieretning i december, kun får opfyldt deres ønske, såfremt der er plads på den ønskede studieretning. Dvs. at de elever, som ikke vælger om, har førsteret. Den praksis er ikke i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelserne for stx, hhx og htx. Denne form for administration kan medføre, at færre elever foretager et omvalg, fordi de alligevel ikke forventer, at et skift er muligt. Skolens holdning til studieretningsskift kan således være en medvirkende forklaring på, at nogle skoler oplever en lav andel, der skifter studieretning. Der er stor forskel på elevernes oplevelse af studieretningsvalget. Ca. 40 % mener, at det har været meget forvirrende at skulle vælge studieretning mens en tilsvarende andel er helt uenige heri. Der er ikke markante forskelle mellem elever fra stx, hhx og htx i disse vurderinger. Grundforløbet har indflydelse på elevernes valg af studieretning, og derved kan grundforløbet siges at opfylde sin hensigt som et introducerende og afklarende forløb. Eleverne oplever at blive afklaret, oplyst og bekræftet i deres valg af studieretning. Grundforløbet har dog ikke markant betydning for, om eleverne vælger en anden studieretning, end den de tilkendegav i foråret

47 Der kan dog konstateres en markant forskel mellem stx, htx og hhx i forhold til grundforløbets betydning for elevernes valg af studieretning. Grundforløbet har større betydning for elevernes endelige valg af studieretning på htx og hhx end på stx. Det skyldes givetvis, at eleverne ikke kender de centrale fag i hhx og htx fra deres tid i folkeskolen, mens de har mødt stort set alle fag i stx tidligere. Mange elever giver udtryk for, at det naturvidenskabelige grundforløb på stx har bidraget til i højere grad at åbne deres øjne for mulighederne i de naturvidenskabelige fag, ligesom mange giver udtryk for, at forløbet har bidraget til deres afklaring. Det naturvidenskabelige grundforløb påvirker dog ikke eleverne i en sådan grad, at flere elever vælger en naturvidenskabelig studieretning. Og i det omfang eleverne påvirkes, er nettoeffekten meget lille, idet nogle afskrækkes af naturvidenskabelige fag, mens andre tiltrækkes. 43

48 6. Håndtering af skift mellem studieretninger, uddannelser og skoler I dette kapitel ser vi nærmere på, hvordan skolerne i praksis håndterer udbuddet af studieretninger (afsnit 6.1), holddannelsen (afsnit 6.2) og studieretnings-, skole-, uddannelsesskift (afsnit 6.3). 6.1 Skolernes udbud af studieretninger Som det fremgik af evalueringen af vejledning, tilmelding og optagelse til de gymnasiale uddannelser efter gymnasiereformen, udbød nogle skoler (især almene gymnasier) mange forskellige studieretninger, og en del skoler anvendte ligeledes forskellige og ikke dækkende navne for studieretningerne, hvilket bidrog til, at der i nogle tilfælde var uklarhed om studieretningernes indhold (se også afsnit 1.2). Der var i foråret 2005 usikkerhed på skolerne om, hvorvidt elevernes tilkendegivelser af studieretninger også var et udtryk for de endelige studieretninger. Nogle skoler valgte at inddele klasser og grundforløb efter elevernes tilkendegivelser med en forventning om, at disse også ville være de endelige, mens andre skoler valgte en mere åben tilgang med fælles grundforløb og klassedannelse på tværs af studieretninger. I bilag 1 har vi opstillet forskelle mellem de forskellige caseskoler i forhold til, hvordan de har valgt at foretage holddannelsen i grundforløbet, oprettelsen af studieretninger, håndtering af studieretningsskift etc. Der er forskel mellem skolerne på, hvor mange studieretninger skolerne er endt med at oprette, i forhold til det, som skolerne forventede. Antallet af udbudte studieretninger svinger mellem 3 og 17. Nogle skoler har oprettet det antal studieretninger, som de forventede at oprette, baseret på elevernes tilkendegivelser i foråret, mens andre har måttet lukke studieretninger, oprettet nye eller oprettet flere klasser end først antaget inden for samme studieretning. Generelt oplever skolerne, at der er et sammenfald i deres udbud af studieretninger, elevernes tilkendegivelser og deres endelige oprettelse af studieretninger. Som en rektor udtrykker det: Vi var bange for, at der ville være enorm søgning på nogle få linjer. Det ville have været dyrt at oprette. Fx en studieretning med 40 ansøgere, der resulterer i 2 stamklasser. De kan måske senere sammenlægges til en klasse, men en klasse på 20 er dyr, fordi den ikke er fyldt op. Vi havde derfor forberedt eleverne på, at de ikke kunne få deres 1. prioritet opfyldt, men da det kom til stykket, gik det fint op. Vi havde disponeret med flere lærertimer, men det blev der ikke brug for, fordi alt gik op i højere enhed. Det er ikke i alle tilfælde muligt at oprette klasser, der modsvarer studieretningerne, men i de fleste tilfælde er det muligt. Nogle skoler har oplevet, at enkelte studieretninger ikke er blevet oprettet som forventet. Dette betyder dog ikke, at skolerne oplever, at elever også i sidste ende vælger den studieretning, som de tilkendegav i foråret Som det også fremgår af bilag 1, har alle caseskolerne oplevet, at elever skifter studieretninger efter grundforløbet, men typisk sker bevægelserne på en sådan måde, at der så at sige kan rykkes rundt. Dette betyder eksempelvis, som oplevet på en htx, at der er 8 elever, der søger fra en studieretning med matematik og fysik over på 44

49 en studieretning med kemi og biologi, men til gengæld er der næsten et tilsvarende antal, der søger den anden vej. Der er 4 ud af 9 skoler, som har oplevet, at det antal studieretninger der blev udbudt, modsvarede ca. det antal studieretninger, de forventede at oprette, og som blev oprettet. 5 ud af 9 skoler har oplevet en større indsnævring af studieretninger i forhold til elevernes tilkendegivelser. Der er dog også her et sammenfald mellem antallet af studieretninger, skolerne forventede at oprette, og som også er blevet oprettet. Der er ikke studieretninger, som formelt er blevet lukket for søgning, hvilket vil sige, at eleverne i princippet har kunnet søge på alle studieretninger igen, men som også evalueringen fra foråret 2005 pegede på, er realiteten, at studieretninger i praksis ikke er blevet udbudt 17. Dette er sket ved, at studieretninger ikke er blevet eksponeret, eller at skolen sender et signal til eleverne om, at en given studieretning ikke bliver oprettet. Økonomien spiller en rolle i udbuddet af studieretninger. Det vil sige, at der sigtes efter et bestemt antal elever, således der kan dannes hele klasser eller hold. En klasse eller et hold udgøres af mellem 25 og 30 elever, hvilket vil sige, at søgningen til studieretning, set fra skolens vinkel, gerne skulle passe med det antal. 17, 39 eller 67 ansøgere til en studieretning kan give problemer i forhold til klassedannelsen. Der kan være forskellige løsninger for skolerne: 1. Der oprettes blandede studieretninger, hvilket er langt den mest udbredte løsning. 2. Der udbydes valgfag, som modsvarer de studieretninger, der ikke bliver oprettet. Derved får eleverne i praksis næsten samme uddannelsessammensætning, som på de studieretninger der ikke blev oprettet. Denne løsning er også udbredt. 3. Der foregår en forhandling mellem elever og skolen, hvis eleven vælger en studieretning, hvor der er lav søgning. Eleven bliver vejledt til at tage en anden studieretning. Denne problemstilling blev også identificeret i evalueringen fra foråret Denne praksis synes dog ikke at være udbredt og synes også at være mindre udbredt end i foråret 2005, fordi elevernes tilkendegivelser i de fleste tilfælde stemmer overens med elevernes endelige valg, og fordi de fleste elever søger mod studieretninger, som er mulige at oprette. 4. Der oprettes små klasser eller hold. Denne praksis er dog ikke identificeret, men løsningen har været inde i nogle skolers overvejelser. Der synes således at være en tendens til, at skolerne i det store og hele kan tilgodese elevernes ønske om studieretning ved eksempelvis at blande hold eller tilbyde valgfag, der modsvarer elevernes ønsker til studieretning. Dog sker der tilsyneladende også en tilpasning af elevernes valg, sådan at eleverne søger det, som de forventer, bliver oprettet (se også afsnit 5.4). 17 Se Evaluering af vejledning, tilmelding og optagelse til de gymnasiale uddannelser efter gymnasiereformen, Rambøll Management, juni 2005, kapitel Se Evaluering af vejledning, tilmelding og optagelse til de gymnasiale uddannelser efter gymnasiereformen, Rambøll Management, juni 2005, kapitel 5. 45

50 6.2 Grundforløb og oprettelse af hold Casebesøgene peger på, at en helt central forskel på institutionernes grundforløb hænger sammen med, hvordan holdene sammensættes, og om holdene undervises i det samme indhold, eller om indholdet i større eller mindre grad tilpasses elevernes forhåndstilkendegivelser om ønsket studieretning. Som det blev påpeget i evalueringen fra foråret 2005, toner nogle skoler grundforløbet i forhold til elevernes tilkendegivelser af studieretning, der ligeledes påvirker oprettelsen af holdene/klasserne. Andre skoler har valgt at etablere fælles grundforløb for alle elever og enten sammensætte klasserne tilfældigt eller i forhold til studieretningstilkendegivelse. Bilag 1 viser, at 4 af de 9 caseskoler har valgt at etablere fælles grundforløb, mens 5 skolerne har valgt at tone grundforløbet. Det er interessant, at de skoler, der har etableret fælles grundforløb, også er de skoler, der har oplevet de flest skift mellem studieretninger. Argumenterne for at tone undervisningens indhold i grundforløbene er typisk, at det i højere grad giver eleverne mulighed for at afprøve deres interesse og evner i relation til det felt, de har valgt. Omvendt argumenterer nogle institutioner for, at ensartet undervisning i højere grad giver eleverne et reelt valg mellem studieretninger efter grundforløbet. Det skyldes for det første, at elevernes faglige forudsætninger så er mere ensartede, mens det kan være fagligt svært at skifte til et hold, der har modtaget tonet undervisning i grundforløbet. For det andet giver en ensartet undervisning et bredere fokus i undervisningen, hvilket ifølge nogle skoler giver eleven et bedre videngrundlag for at vælge fag. Disse skoler lægger her vægt på, at nogle fag kan skifte karakter fra grundskolen til de gymnasiale uddannelser, og at studieretningsvalget kan forekomme meget abstrakt for grundskoleelever. Det kan fx være tilfældet i forhold til at vælge mellem forskellige retninger i relation til økonomi og markedsføring på hhx. Filosofien bag de fælles grundforløb er således at fremme et reelt valg i december måned, hvilket således også er sket, idet en del elever på disse skoler, som sagt, har ændret deres valg fra forhåndstilkendegivelsen til det endelige valg i december (se boksen herunder). Bilag 1 viser ligeledes, at 7 ud af de 9 caseskoler har forsøgt at tage mest muligt hensyn til elevernes tilkendegivelser om studievalg i forbindelse med sammensætningen af klasser. På 2 af disse 7 skoler er klasserne dog alligevel blandet i nogen grad, da antallet af tilkendegivelser til de forskellige studieretninger ikke passede til de økonomisk optimale klassestørrelser for institutionen. Der er kun 2 af de 9 caseskoler, hvor der slet ikke er en sammenhæng mellem elevernes tilkendegivelser om studievalg og klassesammensætningen. En skole har både fælles grundforløb og har sammensat klasserne vilkårligt for at fremme et reelt valg i december måned, og samme institution har oplevet, at forholdsvis mange elever har ændret deres valg fra forhåndstilkendegivelsen til det endelige valg i december (se boksen herunder). Hvis årsagen til de mange omvalg er de fælles grundforløb og blandede klasser, tyder det på, at klassesammensætning kan have en stor betydning for elevernes valg. Som en af de interviewede udtrykker det: Det sociale betyder meget for valg af studieretning, men det er vel også rimeligt. Der er dog en vis tryghedsnarkomani man bliver ved dem, man kender. 46

51 Et eksempel på bevidst fælles grundforløb og blandede klasser på hhx En af skolerne har fra starten gjort opmærksom på, at klasserne skulle brydes op efter grundforløbet. Ifølge skolen har nogle elever givet udtryk for, at det socialt var trist, men skolen har prioriteret, at det skulle være et reelt fagligt valg til december, der ikke bærer præg af sociale bindinger. Skolen har gjort en aktiv indsats for at sikre, at grundforløbene i alle klasserne var ens indholdsmæssigt, så klasserne har skullet nå de samme mål. Cirka halvdelen af eleverne i grundforløbet har valgt en anden studieretning, end den som de havde givet forhåndstilsagn om. Dette finder skolen ikke er et unaturligt højt niveau, da eleverne i folkeskolen har meget begrænsede forudsætninger for at vælge mellem forskellige fag relateret til økonomi og markedsføring. Ifølge skolen kan mange elever i december måned ikke huske deres forhåndstilkendegivelse. Der er ikke identificeret noget entydigt mønster i, hvilke elever der skifter retning. Frafaldsprocenten har sammenlignet med året forinden været stigende (fra normalt 8 % til 11 %), men institutionen kender ikke årsagen hertil. Caseundersøgelsen viser endvidere, at det er en helt central prioritet for uddannelsesinstitutionerne at opnå tilstrækkeligt store hold til, at de er økonomisk rentable. Skolerne henviser meget ofte til dette hensyn under casebesøgene. Dette praktiske økonomiske hensyn om holdstørrelser er således på mange skoler helt afgørende for, om holdene på grundforløbene bliver blandede eller homogene efter elevernes forhåndstilkendegivelser om studieretninger. Det økonomiske hensyn knyttet til holdstørrelser nævnes også som en væsentlig forudsætning for, om det er muligt at efterkomme elevers ønske om at skifte hold eller studieretning under grundforløbet eller i januar. En enkelt institution har opereret med et lille hold i grundforløbet (en internationalt orienteret studieretning), fordi skolen fandt denne retning strategisk vigtig, og håbet var, at der ville komme flere ansøgere til retningen. Søgningen har dog ikke været stor nok til, at studieretningen kunne oprettes, og at der kunne dannes hold. Generelt er det ikke muligt at identificere mønstre i resultaterne efter geografi og uddannelsestype på baggrund af de 9 casestudier. Det skal dog bemærkes, at alle tre stx-institutioner har valgt at lade klassedannelserne følge elevernes tilkendegivelser om studieretning og ladet undervisningens indhold tone heraf. De 9 casestudier er dog kvantitativt for spinkelt et talmateriale til at konkludere, om der er tale om et generelt mønster. 6.3 Skolernes håndtering af skift Skolerne oplever generelt, at meget få elever ønsker at skifte skole eller uddannelse. Der er typisk 1-5 elever pr. skole, som ønsker at skifte (se bilag 1). En af skolerne har dog oplevet, at ca. 20 elever ønskede at skifte uddannelse eller skole. Generelt kan det dog konstateres, at det er meget få elever, som ønsker at skifte uddannelse eller skole (se også afsnit 4.2). Som det fremgår af bilag 1, er det 2 af de 9 caseskoler, som har formuleret faste procedurer for, hvordan de skal håndtere skift af uddannelse eller skole. Der er ligeledes 4 af skolerne, som har kriterier for håndteringen af skift. Det kan være, at skolen ser på elevens karakterer, argumentationen, kapacitet og lignende. En uddannelsesvejleder fra htx beskriver skolens håndtering af skift på følgende måde: 47

52 Eleverne har været til samtale, og vi har modtaget ansøgninger, og så beslutter vi, hvem der kan optages. Det besluttes ud fra pladsmuligheder og elevernes kvalifikationer. Ved skift fra andre ungdomsuddannelser ser vi på, om eleven har evne til at indhente manglerne fra grundforløbet. Og ved ansøgning fra en anden htx ser vi dels på karakterer, helt tilbage fra grundskolen, og dels på motivation for at skifte. En dårlig begrundelse er, at eleven er blevet træt af det oprindeligt valgte eller er flyttet. Det er generelt et kriterium, som alle caseskolerne anvender, når elever vælger at skifte skole eller uddannelse: Egne elever kommer i første række. Det vil sige: 1. Skift mellem studieretninger på egen skole og den efterfølgende klassedannelse klares først 2. Herefter vurderes, hvor der er plads og hvad kapaciteten er 3. Endelig tages der stilling til ansøgninger fra andre skoler og uddannelser. Dette vil også sige, at elever ikke i altid kan regne med at kunne skifte skole, skifte uddannelse eller skifte til en anden studieretning på en anden skole. Dette afhænger af kapaciteten på den skole, hvor eleven søger om optagelse. Da der kun sjældent er formuleret kriterier for skift, kan det være vanskeligt at gennemskue, hvad den enkelte skole helt præcist lægger til grund for en vurdering af, om de kan tage en elev ind på skolen. Som det også fremgår af det tidligere citat, kan der være mange forskellige forhold, og det er i alle tilfælde en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. I enkelte tilfælde kan skolerne indbyrdes aftale at aftage elever fra hinandens skoler. Dette kræver imidlertid, at eleverne har søgt. 6.4 Opsummering På baggrund af analyserne af skolernes håndtering af skift mellem studieretninger, uddannelser og skoler samt etablering af hold/klasser kan der konkluderes følgende: Det har i princippet været muligt for eleverne at søge på alle studieretninger igen, men som også evalueringen fra foråret 2005 pegede på, er realiteten, at studieretninger i praksis ikke er blevet udbudt. Dette gøres ved, at studieretninger ikke bliver eksponeret, eller at skolen sender et signal til eleverne om, at en given studieretning ikke bliver oprettet. Kapaciteten spiller en rolle ved oprettelsen af studieretninger. Dette betyder, at der sigtes efter et bestemt antal elever pr. hold eller klasse, som igen har betydning for mange studieretninger og fag, det er muligt at udbyde. Hvis der er for stor eller lille søgning til studieretninger, benytter skolerne sig af forskellige løsninger: o Der oprettes blandede studieretninger, hvilket er langt den mest udbredte løsning. o Der udbydes valgfag, som modsvarer de studieretninger, der ikke blev oprettet. Derved får eleverne i praksis næsten samme uddannelsessammensætning som på de studieretninger, der ikke blev oprettet. Denne løsning er også udbredt. o Der foregår en forhandling mellem elever og skolen, når eleven vælger en studieretning, hvor der er lav søgning. Ele- 48

53 o ven bliver vejledt til at tage en anden studieretning. Denne synes dog ikke at være udbredt. Der oprettes små klasser eller hold. Denne praksis er dog ikke identificeret, men løsningen har været inde i nogle skolers overvejelser. Skolerne kan i det store og hele tilgodese elevernes ønske om studieretning ved eksempelvis at blande hold eller tilbyde valgfag, der modsvarer elevernes ønsker til studieretning. Dog sker der tilsyneladende også en tilpasning af elevernes valg, sådan at eleverne søger det, som de forventer, bliver oprettet. Der er typisk ikke procedurer for, hvordan skolerne håndterer elevernes ønske om at skifte studieretning, uddannelse eller skole, men hvis der er plads og kapacitet på skolen, vurderes ansøgninger fra andre skoler. De fleste institutioner forsøger at sammensætte hold efter de ønsker til studieretninger, som eleverne tilkendegiver før skolestart. Om det er muligt at sammensætte rene hold, afhænger dog ofte af søgningen til de forskellige retninger, da institutionerne lægger stor vægt på at opnå økonomisk optimale holdstørrelser. Uddannelsesinstitutionerne er forskellige i forhold til, om de vælger at tone grundforløbet. Evalueringen indikerer, at holddannelse efter studieretning og toning af indhold bidrager til, at eleverne fastholder deres forhåndstilkendegivelser af såvel faglige som sociale årsager. En af caseskolerne, der udbyder htx, er den eneste skole, som bevidst blander holdene og bevidst undlader at tone indholdet efter de efterfølgende studieretninger. Samtidig har institutionen den største andel af omvalg i caseundersøgelsen. Dette kan hænge sammen med, at institutionens organisering af grundforløbet hverken lægger faglige eller sociale bånd på elevernes valg af studieretning. 49

54 Bilag 1 Oversigtstabel over uddannelsesinstitutionernes praksis Caseskoler i Københavns optagelsesområde Caseskoler i Fyns Amt Caseskoler i Vestsjællands Amt STX/HF HHX HTX STX/HF HHX HTX STX HHX HTX Indhold i grundforløb Grundforløbet tones i forhold til elevernes kommende studieretning Institutionen har valgt ikke at tone grundforløbet. De enkelte lærere kan dog godt have tonet fagene lidt Har valgt ikke at tone grundforløb for at forbedre mulighederne for at skifte Grundforløbet tones i forhold til elevernes kommende studieretning Institutionen har valgt ikke at tone grundforløbet Grundforløbet tones i forhold til elevernes kommende studieretning Grundforløbet tones i forhold til elevernes kommende studieretning Grundforløbet tones i forhold til elevernes kommende studieretning Ønskede at tone grundforløbet, men klasserne har været for blandede til, at det har været muligt Holddannelse 2005 Følger primært studieretningsvalg Følger primært studieretningsvalg I det store hele er eleverne blevet placeret sammen efter studieretning, men nogle klasser er blandede af økonomiske hensyn Følger primært studieretningsvalg Holddannelse har været tilfældig med undtagelse af den internationale linje Følger primært studieretningsvalg Følger primært studieretningsvalg nogen grad af blandede studieretninger Følger primært studieretningsvalg Klasserne er sammensat vilkårligt. 35 elever ønskede én studieretning, og det gjorde det umuligt at sammensætte klasserne efter studieretninger Holddannelse 2006 Holdene følger studieretninger. 2 blandede klasser. Ca. 28 elever pr. klasse. Økonomi er afgørende. Klasserne skal fyldes op Holdene følger studieretninger. 1 blandet klasse. Ca. 30 elever pr. klasse Holdene følger studieretninger. 40 elever er blevet delt i 2 stamklasser. Ca. 28 elever pr. klasse Holdene følger studieretninger. En blandet klasse (Italiensk/spansk). Ca. 28 elever pr. klasse Holdene følger studieretninger. En eller to blandede på sprogfag. Ca. 30 elever pr. klasse Holdene følger studieretningerne. Ca. 25 elever pr. klasse. Holdene følger studieretningerne. Ca. 28 elever pr. klasse Holdene følger studieretningerne. Ca. 30 elever pr. klasse Holdene følger studieretninger. Ca. 24 elever pr. klasse. Oprettelse af studieretninger Indsnævring af studieretninger i forhold til tilkendegivelser. Dog mulighed for at vælge samme igen Indsnævring af studieretninger i forhold til tilkendegivelser. Dog mulighed for at vælge samme igen Samme antal studieretninger er udbudt Indsnævring af studieretninger i forhold til tilkendegivelser. Dog mulighed for at vælge samme igen Indsnævring af studieretninger i forhold til tilkendegivelser. Dog mulighed for at vælge samme igen Samme antal studieretninger. En af studieretningerne/ holdene er meget lille Samme antal studieretninger. Der har dog været forhandlinger med nogle af eleverne for at få holddannelsen til at gå op. En retning havde 43 ansøgere og andre med lille søgning Samme antal studieretninger udbudt 1 linje er ikke blevet oprettet Samme antal studieretninger udbudt - 1 linje er ikke blevet oprettet på grund af for få elever

55 Caseskoler i Københavns optagelsesområde Caseskoler i Fyns Amt Caseskoler i Vestsjællands Amt STX/HF HHX HTX STX/HF HHX HTX STX HHX HTX Information Konfrontation af valg af elevernes valg Information og vejledning undervejs Studieretningsskift Uddannelses-/skoleskift Procedurer Håndtering af skift Konfrontation af elevernes valg Ingen konfrontation af elevernes valg Information og vejledning Ingen konfrontation af elevernes valg Information og vejledning undervejs Ingen konfrontation af elevernes valg Information og vejledning undervejs Ingen konfrontation af elevernes valg Information og vejledning undervejs Ingen konfrontation af elevernes valg Information og vejledning undervejs Ingen konfrontation af elevernes valg Ingen konfrontation af elevernes valg Information og vejledning undervejs Fokus på valgfag i foråret 06 Ca. 5 % Ca. 40 % Ca. 40 % Ca. 15 % Ca. 8 % Ca. 10 % Ca. 5 % Ca. 5 % Ca. 50 % 1-5 elever Ca. 20 elever 1-5 elever 1-5 elever 1-5 elever 5-10 elever 1-5 elever 1-5 elever 1-5 elever Procedurer. Prioriteret rækkefølge Formel ansøgning Egne elever har første valg Ingen procedurer Ingen procedurer Procedurer og kriterier Uformel overflytning Egne elever har første valg Uformel overflytning Egne elever har første valg Uformel overflytning Egne elever har første valg Ingen procedurer, men kriterier (plads, karakterer, begrundelser) Ser på tidligere karakterer og motivation Egne elever har første valg Ingen procedurer Uformel overflytning Egne elever har første valg Ingen procedurer, men kriterier Samtale med rektor. Argumentationen skal være i orden. Kontakter anden skole for at høre om de kan løse problemet Egne elever har første valg Ingen procedurer Formel ansøgning Egne elever har første valg Ingen procedurer Uformel overflytning, der håndteres af studievejleder eller skoleleder Egne elever har første valg.

56 Bilag 2 Evalueringens fokus og metode I nærværende bilag evalueringens fokus, metode og datagrundlag. Evalueringens fokus Den opfølgende evaluering af elevernes endelige valg af studieretninger/ uddannelser, uddannelsesinstitutionernes håndtering af elevernes endelige valg af studieretninger og eventuelle omvalg af uddannelser eller skoleskift har tre overordnede formål: For det første har evalueringen til formål at kortlægge, hvordan eleverne vejledes om studieretninger, og hvordan valg af studieretninger og uddannelser fordeler sig i vinteren 2005/2006, efter at eleverne har gennemført det ½-årlige grundforløb i de gymnasiale uddannelser. Dette perspektiveres i forhold til elevernes tilkendegivelser af studieretningsvalg, der blev angivet i foråret For det andet har evalueringen til formål at analysere og evaluere, hvordan uddannelsesinstitutionerne håndterer de større valgmuligheder og fleksibilitet i de gymnasiale uddannelser. Dette skal ligeledes ses i forhold til resultaterne fra evalueringen af vejledning, tilmelding og optagelse til de gymnasiale uddannelser efter gymnasiereformen, gennemført i foråret Det er eksempelvis relevant at analysere, hvordan uddannelsesinstitutionerne gennemfører den endelige hold-/klasseinddeling på baggrund af elevernes endelige valg af studieretning. For det tredje har evalueringen til formål at analysere og evaluere konsekvenserne af de større valgmuligheder og fleksibilitet i de gymnasiale uddannelser efter det første ½ år i uddannelsen. For at tydeliggøre og præcisere fokus i evalueringen har vi udarbejdet en række spørgsmål set i forhold til undersøgelsens overordnede formål. Spørgsmålene er opstillet i nedenstående tabel. 52

57 Tabel 27 Oversigt over evalueringsspørgsmål i forhold til undersøgelsens formål Formål Spørgsmål Endelig fordeling af studieretninger og uddannelsesvalg Vurderinger af valgfrihed og fleksibilitet Håndtering af valgfrihed og fleksibilitet Hvordan fordeler eleverne sig endeligt på de forskellige studieretninger (stx: humanistisk-sprog, naturvidenskab, samfundsvidenskab, kunstneriske-kreative fag samt på hhx og htx)? Hvilket udbud af studieretninger er der i foråret 2005, og hvilke oprettes i vinteren 2005? I hvilket omfang omvælger eleverne studieretninger og uddannelser? I hvilket omfang skifter eleverne skole i vinteren 2005? Hvilken betydning har grundforløbet for det endelige studievalg herunder særligt det naturvidenskabelige grundforløb? Hvordan vejledes og informeres eleverne om studieretninger? Hvad er elevernes vurderinger af den større valgfrihed og fleksibilitet? Hvilken betydning har grundforløbet for elevernes endelige studievalg? Hvad er uddannelsesinstitutionernes vurderinger af den større valgfrihed og fleksibilitet? Hvordan informeres eleverne om mulighederne for omvalg af studieretninger og uddannelser? Hvilke procedurer eksisterer for uddannelsernes behandling af omvalg i studieretning og uddannelsesvalg? Hvordan håndterer/forvalter uddannelsesinstitutionerne i praksis omvalg af studieretning og uddannelser (hvilke principper anvendes i praksis)? Hvordan arbejder skolerne i praksis med fordeling af elever i forhold til kapacitet? Hvordan håndterer uddannelsesinstitutionerne i praksis endeligt valg af studieretninger set i forhold til klassedannelsen? Hvordan håndteres ændret skolevalg i praksis? Hvad er forskellene i principper og praksis for hhv. stx, hhx og htx for fordeling af elever på studieretninger, hold, klasser og skoler? Oversigten viser, hvilke temaer og spørgsmål der har fungeret som evalueringens analytiske ramme, og hvad der er blevet spurgt om i surveys og casebesøg. Metode og datagrundlag Evalueringen bygger på både kvantitative og kvalitative data. Følgende datagrundlag indgår: Desk-research af diverse dokumenter, lovmateriale mv., herunder de rapporter, der er udgivet af Undervisningsministerens følgegruppe, der følger implementeringen af gymnasiereformen Udtræk fra Undervisningsministeriets statistikdatabase og oplysninger fra Undervisningsministeriet om elevers valg af studieretning 53

58 Spørgeskemaundersøgelse med et repræsentativt udsnit af de elever, der i foråret 2005 gik i enten 9. kl. eller 10. kl., og som blev optaget på en gymnasial uddannelse fra skoleåret 2005/ elever deltog i spørgeskemaundersøgelsen i foråret indvilligede i at deltage i den opfølgende spørgeskemaundersøgelse i januar I alt 669 elever har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 60. Der er forskellige årsager til frafaldet, hvilket kan være: - Forkerte kontaktoplysninger, fx forkert mail eller telefonnr. og manglende adresser - Manglende tid eller lyst til at deltage. Samtlige elever er blevet kontaktet i første ombæring pr. mail og i anden ombæring pr. telefon, hvis dette var oplyst. I de tilfælde, hvor der hverken var en fungerende mail-adresse eller et telefonnummer, er der søgt oplysninger på den angivne privatadresse, og eleverne er herefter blevet kontaktet. Interview med rektorer, uddannelseschefer eller uddannelsesvejledere på ét stx- (inkl. hf), ét hhx- og ét htx-gymnasium i Københavns, Fyns og Vestsjællands amter. Interviewene er gennemført december