Teknisk grundlag. Skandia Link Livsforsikring A/S

Teknisk grunlag Skania Link Livsforsikring A/S 01-01-2015

Inhol 1 Anvente grunformer... 7 1.1 Parameterefinitioner... 7 1.2 Oversigt over grunformer gælene for markesrentepolicer... 7 1.2.1 Nettopassiver uen kollektive elementer og uen invaliitetsyelser... 7 1.2.2 Nettopassiver uen kollektive elementer, men me invaliitetsyelser... 7 1.2.3 Nettopassiver for totallivsforsikringer... 7 1.2.4 Nettopassiver me kollektive elementer, men uen invaliitetsyelser... 8 1.3 Oversigt over grunformer gælene for bonusberettigee policer... 8 1.3.1 Nettopassiver uen kollektive elementer og uen invaliitetsyelser... 8 1.3.2 Nettopassiver uen kollektive elementer, men me invaliitetsyelser... 9 1.3.3 Nettopassiver for totallivsforsikringer... 9 1.3.4 Nettopassiver me kollektive elementer, men uen invaliitetsyelser... 9 1.3.5 Nettopassiver me kollektive elementer og me invaliitetsyelser... 10 1.4 Iniviuelle grunformer... 10 1.4.1 Nettopassiver uen kollektive elementer og uen invaliitetsyelser... 10 1.4.2 Nettopassiver uen kollektive elementer, men me invaliitetsyelser... 13 1.5 Tolivs grunformer... 15 1.5.1 Nettopassiver for totallivsforsikringer... 15 1.6 Kollektive grunformer... 19 1.6.1 Bestemmelser verørene kollektive forsikringer... 19 1.6.2 Nettopassiver me kollektive elementer, men uen invaliitetsyelser... 20 1.6.3 Nettopassiver me kollektive elementer og me invaliitetsyelser... 21 1.7 Tab af flycertifikat... 21 1.8 Kritisk Sygom... 22 1.9 Tillate forsikringsformer gælene for markesrentepolicer... 22 1.9.1 Minimum for risiko... 22 1.9.2 Minimum for inbetaling... 22 1.9.3 Maksimum for risiko... 22 1.10 Tillate forsikringsformer gælene for bonusberettigeepolicer... 22 1.10.1 Forsikringsyelser... 23 Sie 2 af 105

1.10.2 Maksimum for risiko... 23 1.10.3 Minimum for risiko... 23 1.10.4 Omregning af yelser til højt forrentet grunlag... 23 2 Beregningsgrunlag for markesrentepolicer... 24 2.1 Risikoelementer... 24 2.1.1 Alersberegning... 24 2.1.2 Døelighe... 24 2.1.3 Invaliitet... 25 2.2 Rente... 25 2.2.1 Opgørelsesrente... 25 2.2.2 Amortisationsrente... 26 2.3 Grunlag... 26 2.3.1 Passiv... 26 2.4 Omkostninger... 27 2.4.1 Inbetaling... 27 2.5 Beregning af forsikringspræmier, yelser og reserver... 28 2.5.1 Passiver for etlivsforsikringer... 28 2.5.2 Passiver for tolivsforsikringer... 30 2.5.3 Risikopræmie for eventuelle forsikringsele... 30 2.5.4 Tilbagekøbsværier... 33 2.5.5 Regler for omskrivning til fripolice... 34 2.5.6 Aministrationsreserve... 34 2.5.7 Afgiftsberigtigelse af kapitalpension i henhol til kapitalpensionsreformen fra Lov om ænring af pensionsbeskatningsloven og forskellige anre love... 34 2.5.8 Forhøjet øs- og invalierisiko... 34 3 Beregningsgrunlag for bonusberettigee policer... 36 3.1 Beregning af forsikringspræmier, yelser og reserver... 36 3.1.1 Risikoelementer... 36 3.1.2 Rente... 38 3.1.3 Nettogrunlag... 38 3.1.4 Bruttogrunlag... 40 3.2 Fripolice... 41 3.3 Tilbagekøb... 41 Sie 3 af 105

3.3.1 Tilbagekøbsværi... 42 3.3.2 Generelle regler ve tilbagekøb... 43 3.3.3 Overførsel... 43 3.4 Forsikringer me forhøjet øsrisiko og/eller invaliitetsrisiko... 44 3.4.1 Forhøjet øsrisiko... 44 3.4.2 Forhøjet invaliitetsrisiko... 45 4 Satser og regler for overskuseling i markesrente... 46 4.1 Notation... 46 4.2 Princip for årlig regulering af satser... 46 4.3 Satser... 47 4.4 Regler for overskuseling... 54 4.4.1 Introuktion... 54 4.4.2 Definition af gruppe... 54 4.4.3 Normal system... 54 4.4.4 Gulkune System... 55 4.4.5 Risikoklynger... 56 5 Kontribution... 58 5.1 Regler for beregning og foreling af et realiseree resultat... 58 5.1.1 Det beregningsmæssige kontributionsprincip... 58 5.1.2 Det forelingsmæssige kontributionsprincip... 60 5.1.3 Reuktion af bonuspotentiale på fripoliceyelser... 60 5.1.4 Principper for forrentning af gruppernes skyggekonti... 60 5.1.5 Foreling af rente-, risiko- og omkostningsresultat... 60 5.1.6 Uligning mellem beregningselementer inen for policen... 62 5.2 Bonusregulativ... 62 5.2.1 Inlening... 62 5.2.2 Forrentning... 63 5.2.3 Beregning og anvenelse af bonus... 63 5.2.4 Tekniske regler m.v.... 65 5.2.5 Ikrafttræen... 68 5.3 Satser... 68 5.3.1 Notation... 68 5.3.2 Princip for årlig regulering af satser... 68 Sie 4 af 105

5.3.3 Rente... 69 5.3.4 Omkostninger... 70 5.3.5 Risiko... 72 5.3.6 Omkostningsbelastning af præmie og insku... 74 5.3.7 Erhvervsfaktor... 78 5.3.8 Anre forhol... 78 5.4 Regler for overskuseling... 78 5.4.1 Introuktion... 78 5.4.2 Definition af gruppe... 78 5.4.3 Normalt system... 78 5.4.4 Gulkune System... 79 5.4.5 Risikoklynger... 80 6 Principper for genforsikring... 82 6.1 Principper for katastrofeækning... 82 6.1.1 Beløbsgrænser for katastrofeækning... 82 6.2 Principper for personækning... 82 6.2.1 Beløbsgrænser for personækning... 83 6.3 Principper for Intern AAD... 83 6.3.1 Beløbsgrænser for Intern AAD... 83 6.4 Satser... 84 7 Helbresregler... 85 7.1 Generelle regler... 85 7.1.1 Risikobeløb... 85 7.1.2 Risikosum... 85 7.1.3 Obligatorisk forsikringsorning... 85 7.1.4 Ineling... 85 7.1.5 Afgivelse af attest for unersøgelse for HIV-antistof... 85 7.1.6 Untagelser... 86 7.2 Privattegnee forsikringer, firmaforsikringer uen obligatorisk optagelse samt obligatoriske forsikringsorninger me uner 5 forsikree... 86 7.2.1 Nytegninger... 86 7.2.2 Reguleringer... 86 7.2.3 Ænringer... 86 Sie 5 af 105

7.2.4 Usættelser... 86 7.2.5 Tilbagekøb... 87 7.3 Obligatoriske forsikringsorninger... 87 7.3.1 Nytegning... 87 Pensions- og Sunhespakken... 87 7.3.2 Reguleringer... 87 7.3.3 Ænringer... 88 8 Markesværigrunlag... 89 8.1 Opgørelse af livsforsikringshensættelser for bonusberettigee forsikringer... 89 8.1.1 Definitioner... 89 8.1.2 Beregninger... 89 8.1.3 Aministrationsomkostninger... 92 8.1.4 IBNR... 92 8.2 Opgørelse af livsforsikringshensættelser verørene markesrentepolicer me garanti... 92 8.2.1 Beregning af livsforsikringshensættelse for invalie... 92 8.2.2 Beregning af livsforsikringshensættelse for Safe... 93 8.2.3 IBNR... 94 8.3 Markesværiparametre... 94 8.3.1 Rente... 94 8.3.2 Risiko... 94 8.3.3 Omkostninger... 98 9 Overførselsaftaler... 100 10 Appeniks... 101 10.1 Erhvervsfaktor... 101 10.2 Formelbeskrivelse... 102 10.2.1 Integrationsformler... 102 10.2.2 Etlivsstørrelser... 103 10.2.3 Tolivsstørrelser... 104 10.2.4 Annuiteter... 105 Sie 6 af 105

1 Anvente grunformer 1.1 Parameterefinitioner Alle grunformer er opbygget u fra e generelle nettopassiver efineret i afsnit 2 Beregningsgrunlag for markesrente policer og afsnit 3 Beregningsgrunlag for bonusberettigee policer. For grunformerne 225, 235, 265 og 275 er siste tillate ubetalingstispunkt efterlønsaler + 25. 1.2 Oversigt over grunformer gælene for markesrentepolicer 1.2.1 Nettopassiver uen kollektive elementer og uen invaliitetsyelser Sumforsikringer: 115 Ophørene livsforsikring 125 Livsbetinget livsforsikring Rateforsikringer: 165 Ophørene livsforsikring i rater 175 Livsbetinget livsforsikring i rater Renteforsikringer: 210 Livsvarig livrente 211 Opsat livrente 215 Ophørene livrente 216 Opsat ophørene livrente 235 Arverente 240 Iniviuel børnerente 1.2.2 Nettopassiver uen kollektive elementer, men me invaliitetsyelser Sumforsikringer: 315 Invaliesum Renteforsikringer: 415 Ophørene invalierente 419 Ophørene invalierente me ophørene risiko 429 Supplerene ophørene invalierente me ophørene risiko 1.2.3 Nettopassiver for totallivsforsikringer Renteforsikringer: 610 Livsvarig overlevelsesrente 615 Ophørene overlevelsesrente Sie 7 af 105

630 Opsat, livsvarig overlevelsesrente me straks begynene risiko 635 Opsat, ophørene overlevelsesrente me straks begynene risiko 655 Arverente på længst liv 660 Livsvarig livrente på kortest liv 661 Opsat, livsvarig livrente på kortest liv 665 Ophørene livrente på kortest liv 666 Opsat, ophørene livrente på kortest liv 1.2.4 Nettopassiver me kollektive elementer, men uen invaliitetsyelser Sumforsikringer: 845 Kollektiv børnesum Renteforsikringer: 840 Kollektiv børnerente 1.3 Oversigt over grunformer gælene for bonusberettigee policer 1.3.1 Nettopassiver uen kollektive elementer og uen invaliitetsyelser Sumforsikringer: 110 Livsvarig livsforsikring 115 Ophørene livsforsikring 125 Livsbetinget livsforsikring 135 Simpel kapitalforsikring Rateforsikringer: 165 Ophørene livsforsikring i rater 175 Livsbetinget livsforsikring i rater 185 Simpel kapitalforsikring i rater Renteforsikringer: 210 Livsvarig livrente 211 Opsat livrente 215 Ophørene livrente 216 Opsat ophørene livrente 225 Supplerene yelse 235 Arverente 240 Iniviuel børnerente 250 Iniviuel waisenrente 265 Opsat arverente me straks begynene risiko 275 Kunstig arverente Sie 8 af 105

1.3.2 Nettopassiver uen kollektive elementer, men me invaliitetsyelser Sumforsikringer: 315 Invaliesum Rateforsikringer: 365 Invalieyelser i rater Renteforsikringer: 414 Livsvarig invalierente me ophørene risiko 415 Ophørene invalierente 419 Ophørene invalierente me ophørene risiko 429 Supplerene ophørene invalierente me ophørene risiko 1.3.3 Nettopassiver for totallivsforsikringer Sumforsikringer: 510 Livsvarig livsforsikring på kortest liv 515 Ophørene livsforsikring på kortest liv 525 Livsbetinget livsforsikring på to liv 530 Livsvarig overlevelsesforsikring 535 Ophørene overlevelsesforsikring Renteforsikringer: 610 Livsvarig overlevelsesrente 612 Livsvarig overlevelsesrente me ophørene risiko 615 Ophørene overlevelsesrente 617 Ophørene overlevelsesrente me ophørene risiko 620 Kunstig overlevelsesrente 630 Opsat, livsvarig overlevelsesrente me straks begynene risiko 635 Opsat, ophørene overlevelsesrente me straks begynene risiko 645 Arverente på kortest liv 655 Arverente på længst liv 660 Livsvarig livrente på kortest liv 661 Opsat, livsvarig livrente på kortest liv 665 Ophørene livrente på kortest liv 666 Opsat, ophørene livrente på kortest liv 1.3.4 Nettopassiver me kollektive elementer, men uen invaliitetsyelser Sumforsikringer: 845 Kollektiv børnesum Sie 9 af 105

Renteforsikringer: 840 Kollektiv børnerente 841 Kollektiv valgfri børnerente 850 Kollektiv waisenrente 1.3.5 Nettopassiver me kollektive elementer og me invaliitetsyelser Renteforsikringer: 945 Kollektiv børnerente me ubetaling fra forsørgers ø, invaliitets eller alerspensionering 1.4 Iniviuelle grunformer 1.4.1 Nettopassiver uen kollektive elementer og uen invaliitetsyelser Sumforsikringer: 110 Livsvarig livsforsikring n, S +θ = 1 K 110 () = M D 115 Ophørene livsforsikring S +θ = 1, S +n = 0 K 115 () = M M +n D + n efterlønsaler + 25 125 Livsbetinget livsforsikring S +θ = 0, S +n = 1 K 125 (, n) = D +n D 135 Simpel kapitalforsikring S +θ = v n θ, S +n = 1 K 135 (n) = v n Rateforsikringer: 165 Ophørene livsforsikring i rater S +θ = a g, S +n = 0 Sie 10 af 105

K 165 (, n, g) = M M +n a g D + n efterlønsaler + 25 175 Livsbetinget livsforsikring i rater S +θ = 0, S +n = a g K 175 (, n, g) = D +n D a g 185 Simpel kapitalforsikring i rater S +θ = v n θ a g, S +n = a g K 185 (n, g) = v n a g Renteforsikringer 210 Livsvarig livrente n = 0, S +0 = a K 210 () = a 211 Opsat livrente S +θ = 0, S +n = a +n K 211 (, n) = N +n D 215 Ophørene livrente n = 0, S +0 = a :m K 215 (, m) = N N +m D 216 Opsat, ophørene livrente Livrenten ubetales i højst m år fra aler + n til aler + n + m S +θ = 0, S +n = a +n:m K 216 (, n, m) = N +n N +n+m D 225 Supplerene yelse Yelsen ubetales i g år fra s ø ubetalingen ophører og senest r + g år efter tegning. I kapitel 3 sættes n = r + g. Sie 11 af 105

S +θ = { a g for θ < r a (g θ+r) for θ r, S +r+g = 0 K 225 (, r, g) = a g M M +r + D +r D + r + g efterlønsaler + 25 N +r N +r+g D 235 Arverente S +θ = a (n θ), S +n = 0 K 235 (, n) = a n a :n + n efterlønsaler + 25 240 Iniviuel børnerente r betegner ophørsaleren for børnerenten, r 24. Børnerenten ophører og senest ve et enkelte barn ø. Børneøeligheen forusættes at være 0, jf. bestemmelserne for en tilsvarene kollektive yelse 840. β=antal børn, n γ = r et γ te barns aler, γ = 1,, β. n = ma (n 1, n 2,, n β ) S +θ β = a (nγ θ) γ=1 (n γ θ), S +n = 0 K 240 (, n 1, n 2,, n β, r) = (a nγ a :n γ ) β γ=1 250 Iniviuel waisenrente r betegner ophørsaleren for waisenrenten, r 24. Børnerenten ophører og senest ve et enkelte barns ø. Børneøeligheen forusættes at være 0, jf. bestemmelserne for en tilsvarene kollektive yelse 850. β = antal børn, n γ = r et γ te barns aler, γ = 1,, β. n = ma (n 1, n 2,, n β ) S +θ β = w a (nγ θ) γ=1 (n γ θ), S +n = 0 β K 250 (, n 1, n 2,, n β, r) = w (a nγ a :n γ ) = w K 240 (, n 1, n 2,, n β, r) γ=1 Sie 12 af 105

w = 0,05 for mæn og 0,30 for kviner. Ve tegning af forsikring me iniviuel waisenrente skal minst en af følgene betingelser være opfylt: o Forsikringen er tegnet i henhol til en overenskomst, hvor er ikke kan vælges mellem tegning me og uen waisenrente o Forsikringen omfatter ve etablering overlevelsesrente. Såfremt overlevelsesrenten ve senere omskrivning bortfaler, skal en iniviuelle waisenrente også bortfale, meminre ænringen skyles ø eller skilsmisse. 265 Opsat arverente me straks begynene risiko Arverenteubetalingen begyner ve s ø, og tiligst r år efter tegningen. Ubetalingen ophører r + g år efter tegningen. I kapitel 3 sættes n = r + g. S +θ = { vr θ a g for θ < r a (r+g θ) for r θ < r + g, S +r+g = 0 K 265 (, r, g) = a (r+g) a :(r+g) a r + a :r = v r a g N +r N +r+g D + r + g efterlønsaler + 25 275 kunstig arverente Arverenteubetalingen begyner g år efter s ø, ersom enne intræffer inen r år efter tegningen. Ubetalingen ophører r + g år efter tegningen. I kapitel 3 sættes n = r + g. S +θ = { vg a (r θ) for θ < r 0 for r θ < r + g, S +r+g = 0 K 275 (, r, g) = v g (a r a :r + r + g efterlønsaler + 25 1.4.2 Nettopassiver uen kollektive elementer, men me invaliitetsyelser Sumforsikringer Sie 13 af 105

315 Invaliesum S a +θ ai = 0, S +θ a = 1, S +n = 0 K 315 ( a, n) = M ai ai M+n a D + n 60 Rateforsikringer 365 Invalieyelser i rater S a ai a +θ = 0, S +θ = a g, S +n = 0 K 315 ( a, n, g) = M ai ai M+n a a D g + n efterlønsaler Renteforsikringer 414 Livsvarig invalierente me ophørene risiko S a ai +θ = 0, S +θ K 414 ( a, n) = N ai ai N+n a D + n efterlønsaler i a = a +θ, S +n = 0 415 Ophørene invalierente S a +θ ai = 0, S +θ i = a +θ:(n θ) K 415 ( a, n) = a a :n a :n + n 67 a, S +n = 0 419 Ophørene invalierente me ophørene risiko Dersom forsikree bliver invalie inen aler + n, ubetales er en invalierente fra invaliitetens intræen og intil aler + m. S a +θ ai = 0, S +θ i = a +θ:(m θ) K 419 ( a, n, m) = a :m D +n a D a + n 60, + m 67 a, S +n = 0 a a +n:(m n) a :n Sie 14 af 105

429 Supplerene ophørene invalierente me ophørene risiko Dersom forsikree bliver mellem 1/2 og 2/3 invali inen aler + n, ubetales en halve invalierente så længe enne tilstan varer, og længst til aler + m. S a +θ ai = 0, S +θ i = k a +θ:(m θ) K 429 ( a, n, m) = D +θ 0 n a D a ai μ +θ a, S +n = 0 ai S +θ θ = k K 419 ( a, n, m) + m 67 Konstanten k fastsættes for hvert enkelt selskab for et år a gangen me Finanstilsynets gokenelse. 1.5 Tolivs grunformer 1.5.1 Nettopassiver for totallivsforsikringer Sumforsikringer: 510 Livsvarig livsforsikring på kortest liv n, T 1 +θ, 2 +θ = 1, T 2 +θ, 1 +θ = 1 K 510 ( 1, 2 ) = M 1, 2 D 1, 2 515 Ophørene livsvarig livsforsikring på kortest liv T 1 +θ, 2 +θ = 1, T 2 +θ, 1 +θ = 1, T 1 +n, 2 +n = 0 K 515 ( 1, 2 ) = M 1, 2 M 1 +n, 2 +n D 1, 2 1 + n efterlønsaler + 25, 2 + n efterlønsaler + 25 525 Livsbetinget livsforsikring på to liv T 1 +θ, 2 +θ = 0, T 2 +θ, 1 +θ = 0, T 1 +n, 2 +n = 1 K 525 ( 1, 2 ) = D 1 +n, 2 +n D 1, 2 530 Livsvarig overlevelsesforsikring n, T 1 +θ, 2 +θ = 1, T 2 +θ, 1 +θ = 0 Sie 15 af 105

K 530 ( 1, 2 ) = M 1, 2 1 D 1, 2 535 Ophørene overlevelsesforsikring T 1 +θ, 2 +θ = 1, T 2 +θ, 1 +θ = 0, T 2 +n, 1 +n = 0 K 535 ( 1, 2, n) = M 1, 2 1 1 M 1+n, 2+n D 1, 2 1 67 Renteforsikringer: 610 Livsvarig overlevelsesrente n, T 1 +θ, 2 +θ = a 2 +θ, T 2 +θ, 1 +θ = 0 K 610 ( 1, 2 ) = a 2 a 1, 2 612 Livsvarig overlevelsesrente me ophørene risiko T 1 +θ, 2 +θ = a 2 +θ, T 2 +θ, 1 +θ = 0, T 2 +n, 1 +n = 0 K 612 ( 1, 2, n) = a 2 a 1, 2 D 1+n,2+n D 1,2 (a 2 +n a 1 +n, 2 +n) 1 + n efterlønsaler + 25 615 Ophørene overlevelsesrente T 1 +θ, 2 +θ = a 2 +θ:(n θ), T 2 +θ, 1 +θ = 0, T 1 +n, 2 +n = 0 K 615 ( 1, 2, n) = a 2 :n a 1, 2 :n 1 + n 67 Alersbetingelsen kan fraviges, såfremt 615 er i kombination me 210 eller 215 af minst samme størrelse og varighe. 617 Ophørene overlevelsesrente me ophørene risiko T 1 +θ, 2 +θ = a 2 +θ:(m θ), T 2 +θ, 1 +θ = 0, T 2 +n, 1 +n = 0 K 617 ( 1, 2, m, n) = a 2 :m a 1, 2 :m D 1+n,2+n D 1,2 (a 2 +n:(m n) a 1 +n, 2 +n:(m n) ) Sie 16 af 105

1 + n efterlønsaler + 25, 1 67 620 Kunstig overlevelsesrente Ubetalingen begyner: o g år efter 1 s ø, ersom enne intræffer r år efter tegningen, o r + g år efter tegningen, ersom 1 s ø intræffer mellem r år og r + g år efter tegningen o straks ve 1 s ø, ersom enne intræffer senere en r + g år efter tegningen. I alle tre tilfæle ubetales overlevelsesrenten livsvarigt til 2. n T 1 +θ, 2 +θ = N 2 +θ+g D 2 +θ N 2 +r+g D 2 +θ for θ < r for r θ < r + g, T 2 +θ, 1 +θ = 0 { N 2 +θ D 2 +θ for θ r + g K 620 ( 1, 2, r, g) = D 2 +g D 2 (a 2 +g a 1, 2 +g:r ) N 1 +r+g, 2 +r+g D 1, 2 1 + r + g efterlønsaler + 25, 1 67 630 Opsat, livsvarig overlevelsesrente me straks begynene risiko Overlevelsesrenten ubetales livsvarigt til 2 fra 1 s ø ubetalingen starter og tiligst r år efter tegningen. n T 1 +θ, 2 +θ T 2 +θ, 1 +θ N 2 +r for θ < r = { D 2 +θ a 2 +θ for θ r, = 0 K 630 ( 1, 2, r) = N 2 +r D 2 N 1 +r, 2 +r D 1, 2 635 Opsat, ophørene overlevelsesrente me straks begynene risiko Ubetalingen af overlevelsesrenten starter ve 1 s ø, og tiligst r år efter tegningen ubetalingen ophører ve 2 s ø, og tiligst n år efter tegningen. Sie 17 af 105

T 1 +θ, 2 +θ T 2 +θ, 1 +θ N 2 +r N 2 +n for θ < r = { D 2 +θ for θ r, a 2 +θ:(n θ) = 0, T 1 +n, 2 +n = 0 K 635 ( 1, 2, n, r) = N 2 +r N 2 +n D 2 1 67 N 1 +r, 2 +r N 1 +n, 2 +n D 1, 2 Alersbetingelsen kan fraviges, såfremt 635 er i kombination me 211 eller 216 af minst samme størrelse og varighe. 645 Arverente på kortest liv Arverenteubetalingen begyner ve første øsfal blant e forsikree ubetalingen ophører n år efter tegningen. T 1 +θ, 2 +θ = a (n θ), T 2 +θ, 1 +θ = a (n θ), T 2 +n, 1 +n = 0 K 645 ( 1, 2, n) = a a 1, 2 :n 1 + n efterlønsaler + 25, 2 + n efterlønsaler + 25 655 Arverente på længst liv Arverenteubetalingen begyner når båe 1 og 2 er øe - ubetalingen ophører n år efter tegningen. T 1 +θ, 2 +θ = a (n θ) a 2 +θ:(n θ), T 2 +θ, 1 +θ = 0, T 2 +n, 1 +n = 0 = a (n θ) a 1 +θ:(n θ), T 1 +n, 2 +n K 645 ( 1, 2, n) = a n a 1 :n a 2 :n + a 1, 2 :n 1 + n efterlønsaler + 25, 2 + n efterlønsaler + 25 660 Livsvarig livrente på kortest liv Livrenten ubetales så længe båe 1 og 2 er i live. n = 0, T 1 +0, 2 +0 = a 1, 2 K 660 ( 1, 2 ) = a 1, 2 661 Opsat, livsvarig livrente på kortest liv Livrenteubetalingen begyner om n år og varer så længe båe 1 og 2 er i live. Sie 18 af 105

T 1 +θ, 2 +θ = 0, T 2 +θ, 1 +θ = 0, T 1 +n, 2 +n= a 1 +n, 2 +n K 661 ( 1, 2, n) = N 1 +n, 2 +n D 1, 2 665 Ophørene livrente på kortest liv Livrenten ubetales så længe båe 1 og 2 er i live ubetalingen ophører og senest om m år. n = 0, T 1 +0, 2 +0 = a 1, 2 :m K 665 ( 1, 2, n) = a 1, 2 :m 666 Opsat, ophørene livrente på kortest liv Livrenteubetalingen begyner om n år og varer så længe båe 1 og 2 er i live, og højst i m år. T 1 +θ, 2 +θ = 0, T 2 +θ, 1 +θ = 0, T 1 +n, 2 +n= a 1 +n, 2 +n:m K 666 ( 1, 2, n, m) = N 1 +n, 2 +n N 1 +n+m, 2 +n+m D 1, 2 1.6 Kollektive grunformer 1.6.1 Bestemmelser verørene kollektive forsikringer 1.6.1.1 Kollektiv orning Betingelserne for at etablere forsikringer me kollektive yelser er, at e tegnes i henhol til en overenskomst, er ve overenskomstens oprettelse opfyler minst et af følgene krav: Overenskomsten omfatter forsikringer for minst 10 personer. I forsikringerne skal e kollektive yelser være bestemt efter faste principper. Overenskomsten giver garanti for inmelelse til forsikring af e i fremtien ansatte personer i minst 5 år. Orningen skal minst omfatte eller komme til at omfatte 3 personer. I forsikringerne skal e kollektive yelser være bestemt efter faste principper. Det er enviere en betingelse, at et ikke rejer sig om en bestan, hvori e enkelte personer er intråt, eller hvoraf er uskyes enkelte forsikree eller grupper efter regler, er sansynliggør en uvælgelse til væsentlig ugunst for selskabets øvrige forsikree. Det samme gæler regler for valgmulighe me hensyn til børnepension. 1.6.1.2 Kollektive børne- og waisenrenter (børnepension) De kollektive børnerenter og waisenrenter skal ophøre senest ve barnets fylte 24 år. Sie 19 af 105

1.6.2 Nettopassiver me kollektive elementer, men uen invaliitetsyelser Sumforsikringer: 845 Kollektiv børnesum r betegner ophørsaleren for børnesummen, r 24. Dækningen ophører ve aler + n. C betegner forælerskabsintensiteten. S +θ r = C τ r++θ τ 0 K 845 (, r, n) = D +θ 0 n D μ +θ S +θ θ Renteforsikringer: 840 Kollektiv børnerente r betegner ophørsaleren for børnerenten, r 24. Børnerenten ophører og senest ve et enkelte barns ø. Børneøeligheen forusættes at være 0. n S +θ r = C τ r++θ a τ τ = r s +θ 0 K 840 (, r) = 0 D +θ D μ +θ r θ c τ r++θ 0 a τ τ 841 Kollektiv valgfri børnerente r betegner ophørsaleren for børnerenten, r 24. Børnerenten ophører og senest ve et enkelte barns ø. Børneøeligheen forusættes at være 0. Dækningen ophører ve aler + n. S +θ = r C τ r++θ a τ τ 0 r 1 ep ( C τ r++θ τ) 0 n K 841 (, r, n) = D +θ μ +θ S +θ θ 0 D 850 Kollektiv waisenrente r betegner ophørsaleren for waisenrenten, r 24. Waisenrenten ophører og senest ve et enkelte barns ø. n S +θ r = w C τ r++θ a τ τ = w r s +θ 0 Sie 20 af 105

w = 0,05 for mæn og w = 0,30 for kviner. K 850 (, r) = 0 D +θ D μ +θ r θ w c τ r++θ 0 a τ τ = w K 840 (, r) 1.6.3 Nettopassiver me kollektive elementer og me invaliitetsyelser Renteforsikringer: 945 Kollektiv børnerente me ubetaling fra forsørgerens ø, invaliitet eller alerspensionering r betegner ophørsaleren for børnerenten, r 24. Børnerenten ophører og senest ve et enkelte barns ø. Børneøeligheen forusættes at være 0. + n er forsørgerens aler ve pensionering, + n 67. a = c τ r++θ a τ τ = r s +θ S +θ 0 r ai S +θ r = c τ r++θ a τ τ = r s +θ 0 a = c τ r++n a τ τ = r s +n S +n 0 r K 945 ( a, n, r) n a = D +θ 0 r D a (μ a +θ ai + μ +θ )θ c τ r++θ a τ τ + D +n 0 a D a r c τ r++n a τ τ 0 1.7 Tab af flycertifikat Der tilbyes summer og løbene yelser ve tab af flycertifikat. Sumforsikringer Sum ve tab af flycertifikat S a +θ ai = 0, S +θ K sum_lol ( a, n) = M + n 60 a = 1, S +n = 0 ai ai M+n D a Renteforsikringer Sie 21 af 105

Løbene rente ve tab af flycertifikat S a +θ ai = 0, S +θ i = a +θ:(n θ) K løbene_lol ( a, n) = a a :n a :n + n 67 a, S +n = 0 1.8 Kritisk Sygom Der tilbyes ubetaling ve kritisk sygom. S KS +θ = 1, S +n = 0 1.9 Tillate forsikringsformer gælene for markesrentepolicer 1.9.1 Minimum for risiko Enhver forsikring skal inehole en vis forsikringsrisiko Dette er opfylt, hvis er er ækning ve invaliitet. Hvis er ikke er ækning ve invaliitet, skal en numeriske risikosum ve ø minst ugøre 1% af reserven før ø. 1.9.2 Minimum for inbetaling Ve privatforsikring er en nere grænse for inbetaling MIN-LØBINDB kr./år. Den nere grænse for første insku, når er ikke er fritagelse for inbetaling, er MIN-INDSKUD kr./år. MIN-LØBINDB og MIN_INDSKUD er angivet i afsnit 4.3 1.9.3 Maksimum for risiko Invalierenten maksimeres ve tegning/begæret ænring til 80% af gagen inkl. Tjenestemanspension, invalierenter og ækning ve tab af arbejs-/erhvervsevne tegnet anetstes. 1.10 Tillate forsikringsformer gælene for bonusberettigeepolicer Forsikringsyelserne i en forsikring skal opfyle betingelserne i neenståene afsnit 1.10.1. Forsikringsyelserne i bonustillægsforsikringer skal tillige opfyle betingelserne i afsnit 1.10.2. Alle beregninger såvel ve tegningen som ve senere regulering/ænring sker me anvenelse af e i kapitel 1 og 3 anførte beregningselementer. Sie 22 af 105

1.10.1 Forsikringsyelser De i en forsikring ingåene forsikringsyelser skal være enten en af e tillate grunformer, jævnfør afsnit 1, eller en kombination af to eller flere af e tillate grunformer me vilkårlige positive yelser. Forsikringsyelserne skal i alle tilfæle opfyle såvel e uner e enkelte grunformer anførte særbetingelser som e generelle begrænsninger i kapitel 3. 1.10.2 Maksimum for risiko Ingen forsikring må fremgå me en risikoækning, er inklusive eventuel bonustileling er større en en risikoækning, er gennem en pågælene forsikringsrisikoyelse kan erhverves for en gælene præmie og nettoreserve på G82 i %. 1.10.3 Minimum for risiko Enhver forsikring skal inehole en vis forsikringsrisiko. 1.10.4 Omregning af yelser til højt forrentet grunlag Ve overgang til aktuel pension kan selskabet give mulighe for omregning til et højt forrentet omregningsgrunlag, jævnfør kapitel 3. Omregning sker alene på en aktuelle yelse (livsvarig eller ophørene), og skal en tilknyttet garanti også omregnes. For kollektive forsikringer sker omregning i tilfæle af ø kollektivt. En ophørene livrente og en tilhørene opsat livrente af samme størrelse kan ve omregningen betragtes som en yelse. Forholet mellem en aktuelle yelse før og efter omregningen må ikke overstige (i %) a 20 (j %) a 20 hvor annuiteterne er beregnet me opgørelsesrenter svarene til en tekniske rente i % og en tilhørene omregningsrente j %, jævnfør kapitel 3. Sie 23 af 105

2 Beregningsgrunlag for markesrentepolicer Dette kapital verører uelukkene policer i markesrente. Beregningsgrunlag for bonusberettigee policer fremgår af kapital 3. 2.1 Risikoelementer betegner fylt aler for en man eller kvine 2.1.1 Alersberegning Aleren beregnes som fylt aler ve uløb eller pensioneringstispunkt (subsiiært præmieophørsato), me frarag af forsikringens varighe (subsiiært restvarighe). Såfremt aleren ikke kan bestemmes herve, anvenes fylt aler på tegningsatoen. 2.1.2 Døelighe 2.1.2.1 Basisøelighe Der benyttes øelighestavlen G10U. μbetegner øsintensiteten. μ = M ((1 ft ) (a M + b M c M ) + ft g M h M ) + K (((1 ft ) (a K + b K c K ) + ft g K h K ) hvor ft = 1 + 1 arctan 2 π (1 ( 65)) 2 Variabelnavn og væri M = 0,59 K = 0,41 a M = 0,0004 b M = 10 5,5 10 c M = 10 0,042 g M = 10 5,181 10 h M = 10 0,043 a K = 0,0002 b K = 10 5,7 10 c K = 10 0,037 g K = 10 5,15 10 h K = 10 0,042 2.1.2.2 Anvent øelighe før alerspensionering μ t betegner en faktisk anvente øsintensitet. μ t = hf f t μ, hvor hf t og f er angivet i afsnit 4.3. hf er en helbresfaktor, er utrykker et tillæg, som manglene afgivelse af personlige Sie 24 af 105

helbresoplysninger afføer. 2.1.2.3 Anvent øelighe efter alerspensionering μ p betegner en faktisk anvente øsintensitet. μ p = f p μ, hvor f p er angivet i afsnit 4.3 2.1.3 Invaliitet 2.1.3.1 Basisinvaliitet Der benyttes invaliitetstavlen GA82U. μ ai betegner intensiteten for overgang fra aktiv til invali μ a betegner intensiteten for overgang fra aktiv til ø μ i betegner intensiteten for overgang fra invali til ø μ ai = 0.000600 + 10 4.71609+0.060 10 μ a = μ i = μ 2.1.3.2 Anvent invaliitet ve invaliitetsgra mellem 2/3 og 100% 67 μ ai = hf ai 67 f ai μ ai, hvor hf ai og 67 f ai er angivet i afsnit 4.3. hf ai er en helbresfaktor, er utrykker et tillæg som manglene afgivelse af personlige helbresoplysninger afføer. 2.1.3.3 Anvent invaliitet ve invaliitetsgra mellem 50% og 2/3 50 μ ai = hf ai 50 f ai μ ai, hvor hf ai og 50 f ai er angivet i afsnit 4.3. hf ai er en helbresfaktor, er utrykker et tillæg som manglene afgivelse af personlige helbresoplysninger afføer. 2.2 Rente 2.2.1 Opgørelsesrente Opgørelsesrenten betegnes i et følgene i% p.a. Opgørelsesrenten finer kun anvenelse for livsforsikringshensættelser for invaliitetsbetingee yelser, samt for risikopassivet generelt. For eventuelle ele svarene til alers- eller øsfalsbetingee yelser er e til enhver ti gælene årlige yelser bestemt u fra Den retrospektive reserve Den aftalte konverteringssum for risikoækninger ve anvenelse af formlen for passiv me en til enhver ti gælene opgørelsesrente. i% p.a. er angivet i afsnit 4.3. Sie 25 af 105

2.2.2 Amortisationsrente Ve aktualisering af invaliitetsbetingee yelser kan et aftales, at e ugaranteree yelser beregnes på grunlag af en amortisationsrente efter reglerne i PBL 11A stk. 2, nr. 1 eller nr. 2. Amortisationsrenten har ikke betyning for beregning af livsforsikringshensættelsen. 2.3 Grunlag 2.3.1 Passiv Ve passivet for en forsikring eller forsikringsel forstås kapitalværien af alle selskabets øjeblikkelige og fremtiige forpligtelser. Passivet for månelige yelser beregnes, som om yelserne forfalt kontinuert. 2.3.1.1 Anvenelse af passiv Passivet finer anvenelse for forsikringsele uner ubetaling, samt i risikopassiver ve beregning af risikopræmie. 2.3.1.2 Reserve for aktuelle invaliitetsbetingee yelser Reserven for forsikringsele uner ubetaling beregnes som passivet. 2.3.1.3 Reserve for øvrige forsikringsele Reserven for eventuelle forsikringsele beregnes ve månelig retrospektiv fremregning. Reserve ultimo måne = Reserve primo måne - Risikopræmie (valør ultimo måne) + Inbetaling (valør bankag efter inbetalingsag) - Ubetaling (valør bankag efter ubetalingsag) - Omkostningsbelastning (valør ultimo måne) + Tilskrivning af puljeafkast fra valør - Frarag for pensionsafkastbeskatning (følger tilskrivning af puljeafkast) Risikopræmien er beskrevet i afsnit 2.5.3. Omkostningsbelastningen er beskrevet i afsnit 2.4. Tilskrivningen af puljeafkast foregår i overensstemmelse me en aftalte foreling på investeringspuljer. Der er i ingen tilfæle nogen form for garanti for afkastets størrelse. 2.3.1.4 Regulering af aktuelle alersbetingee yelser Aktuelle alersbetingee yelser genberegnes årligt ve at iviere epotet ultimo året me et aktuelle passiv for grunformen beregnet på nyeste tegningsgrunlag, og me beregningsrenten i AP angivet i afsnit 4.3. 2.3.1.5 Regulering af aktuelle invalieyelser For regulering af aktuelle invalieyelser henvises til afsnit 8.2.1. Sie 26 af 105

2.3.1.6 Generelle begrænsninger En forsikring må ikke opbygges sålees, at ens reserve på noget tispunkt kan blive negativ. En forsikring, er ineholer invaliitetsyelse, må ikke være sålees opbygget, at reserven kan fale ve invaliitetens intræen, eller sålees opbygget, at reserven kan stige ve reaktivering. 2.3.1.7 Ænring af en aktuel yelse til anre betalingsmåer De aktuelle yelser forfaler efinitionsmæssigt måneligt foru når yelsen beregningsmæssigt forfaler kontinuert. Såfremt ubetalingen skal ske me anre forfalsmåer en måneligt, sker omregningen så er tros en efinitionsmæssige tilnærmelse er korrekte relationer mellem e forskellige betalingsmåer. Dette inebærer eksempelvis, at en livsvarig livrente me 1/12 årligt forfal, er skal ænres til m 1 - årligt forfal, multipliceres me a a (12) (m) (12) (m) = N N. 2.4 Omkostninger 2.4.1 Inbetaling Ve inbetaling forstås enhver faktisk foretaget inbetaling 2.4.1.1 Belastning af inbetaling Inbetalinger, efter evt. frarag af arbejsmarkesbirag, belastes me OMK11%, hvor OMK11% er angivet i afsnit 4.3. Denne belastning er for obligatoriske pensionsorninger afhængig af orningens præmievolumen og omfanget af tilknyttee serviceyelser. Insku, er ikke inbetales som alminelig præmie, belastes me OMK12%, OMK13 og OMK14%. Denne belastning er afhængig af omfanget af serviceyelserne i forbinelse me inbetalingen. For orninger tegnet via en af selskabet uafhængige istributionskanal samt selvstænige rågivere tilknyttet selskabet gæler følgene: Inbetalinger belastes, efter evt. frarag af arbejsmarkesbirag, me OMKP11%, hvor OMKP11% er angivet i afsnit 4.3. Insku, er ikke inbetales som alminelig præmie, belastes me OMKP12%, OMKP13 og OMKP14%. OMKP13 reguleres perioisk, gælene sats er angivet i afsnit 4.34.2. 2.4.1.2 Belastning af forsikring Forsikringen belastes me OMK2 kr. pr. måne, hvor OMK2 kr. er angivet i afsnit 4.3. Sie 27 af 105

Den ovenfor nævnte sats reguleres perioisk. For orninger tegnet via en af uafhængige istributionskanal samt selvstænige rågivere tilknyttet selskabet gæler følgene: Forsikringen belastes me OMKP21 kr. ve integning, hvor OMKP21 kr. er angivet i afsnit 4.3. Forsikringen belastes me OMKP22 kr. pr. måne, hvor OMKP22 kr. er angivet i afsnit 4.3. De ovenfor nævnte satser reguleres perioisk, gælene satser er angivet i afsnit 4.2.. 2.4.1.3 Belastning af reserve Reserven, bortset fra reserve for aktuelle invaliitetsbetingee yelser, belastes OMK3% p.a., hvor OMK3% p.a. er angivet i afsnit 4.3. For orninger tegnet via en af selskabet uafhængige istributionskanal samt selvstænige rågivere tilknyttet selskabet gæler følgene: De eventuelle forsikringseles reserve belastes OMKP3% p.a., hvor OMKP3% p.a. er angivet i afsnit 4.3. 2.4.1.4 Særligt aftalte omkostninger For selvstænige firmaaftaler kan ovenståene omkostningsstruktur fraviges, og er kan aftales iniviuelle omkostningssatser, så længe isse er rimelige og betryggene. Rimeligheen skal sikres via go og åben kommunikation til kunerne i henhol til go skik samt informationsbekentgørelse, sålees at aftalerne ingås på et oplyst grunlag. Betryggene skal sikres ve, at omkostningerne ækker e forventee ugifter eller at er er kapital til råighe til ækning af eventuelle forventee unersku på en samlee aftale. 2.5 Beregning af forsikringspræmier, yelser og reserver 2.5.1 Passiver for etlivsforsikringer 2.5.1.1 Risikopassiv og passiv for forsikringsele, som ikke er betinget af invaliitet Der anvenes øelighesintensitet mv. me normaløelighe. 2.5.1.1.1 Inførelse af betegnelser I et generelle utryk for passivet ingår følgene betegnelser: S +θ betegner passivet ve forsikrees ø i aler + θ Y betegner yelsen mellem aler + θ og + θ + θ 2.5.1.1.2 Risikopassiv og passiv for forsikringsele, som ikke er betinget af invaliitet K(, n) = * 0 p D * D + * p S + p + + 0 p * D+ D Y * p + Sie 28 af 105

2.5.1.2 Risikopassiv og passiv for forsikringsele, som er betinget af invaliitet Der anvenes øelighesintensitet mv. me normaløelighe. 2.5.1.2.1 Inførelse af betegnelser I et generelle utryk for passivet ingår følgene betegnelser: i Y +θ betegner yelsen mellem aler + og + For passiver og yelser gæler begrænsninger som nævnt i afsnit 2.5.1.3. 2.5.1.2.2 Risikopassiv for forsikringsele og passiv for aktuelle forsikringsele, som er betinget af invaliitet a n = D t +θ i Y 0 D t +θ K(, n) = a n, θ, hvor + n 67 a hvor : n er opgjort på basis af Finanstilsynets gælene rentekurve reuceret efter forskrifterne i afsnit 8.2.1, for erve at tage høje for fremtiig regulering, samt e til enhver ti gælene markesværiøeligheer. Se også efterfølgene afsnit. 2.5.1.2.3 Passiv for forsikringsele uner ubetaling, som er betinget af invaliitet opgjort på fast rente I tilfæle af invaliitet foretages en iniviuel beømmelse af sansynligheerne for, at forsikree 5 år fra beømmelsen vil befine sig i en eller flere af følgene tilstane a) Varigt invali me en invaliitetsgra på 2/3 eller erover b) Varigt invali me en invaliitetsgra på ½ eller erover, men ikke 2/3 c) Rask ) Dø For hver af e 4 tilstane angives sansynlighe 0%, 25%, 50%, 75% eller 100%, sålees at summen er 100%. Passivet beregnes herefter som summen af e pågælene sansynligheer multipliceret me henholsvis a) Passivet iht. 2.5.1.2. b) Passivet iht. 2.5.1.2. c) Summen af invaliitetsbetingee årlige yelser multipliceret me 2 ) Summen af invaliitetsbetingee årlige yelser multipliceret me 2 Sie 29 af 105

2.5.1.2.4 Passiv til brug for fritagelse for inbetaling Der kan til en eventuel forsikringsel tilknyttes ret til fritagelse for inbetaling ve invaliitet for et aftalt måneligt beløb til aftalt uløb. Fritagelsen virker teknisk som en invalierente. Uner invaliitet forøger yelsen løbene en eventuelle forsikringsels reserve, som ve orinær inbetaling. 2.5.1.3 Generelle begrænsninger De i afsnit 2.5.1.1.1 og afsnit 2.5.1.2.1 anførte passiver og yelser skal alle være ikke-negative. Af betingelsen + n 67 i afsnit 2.5.1.2.2 følger enelig, at i Y + = 0 for + > 67 2.5.2 Passiver for tolivsforsikringer 2.5.2.1 Passiv for forsikringsele uner ubetaling Der anvenes øelighesintensiteter mv. me normaløelighe. 1+, 2+ T 2+, 1+ T 2.5.2.1.1 Inførelse af betegnelser I et generelle utryk for passivet for tolivsforsikringer uen invaliitetsyelse ingår følgene betegnelser: T 1 2 T 2 1, er passivet ve 1 's ø i aler 1 + betinget af, at 2 lever på ette tispunkt., er passivet ve 2's ø i aler 2+, betinget af, at 1 lever på ette tispunkt. Y 1 2, er yelsen, betinget af at 1 og 2 er i live. 2.5.2.1.2 Passiv * p D 1, 2 * * 1, 2, * p 1 1, 2 2 2, 1 K n 0 D, 1 2 T T 0 * * D D p 1, 2 p Y, p 1 2, 1 2 2.5.2.1.3 Generelle begrænsninger De i afsnit 2.5.2.1.2 anførte passiver og yelser skal alle være ikke-negative. Enelig skal passiverne for en etlivsforsikring, er er tilbage i tilfæle af 1 eller 2's ø på et vilkårligt tispunkt, opfyle e generelle begrænsninger i afsnit 2.5.1.3 2.5.3 Risikopræmie for eventuelle forsikringsele * betegner en månelige risikopræmie V betegner reserve ultimo måne S betegner risikopassiv ve ø Sie 30 af 105

2.5.3.1 Generel form for risikopræmie ve ø *() = 1 (S V ) * t 12 2.5.3.1.1 Opsparing uen betingelse om oplevelse * S V 0 2.5.3.1.2 Opsparing betinget af at forsikree er i live S 0 * 1 * t ( V ) Det er en betingelse, at opsparingen ubetales i form af livrente. 2.5.3.1.3 Sum ve ø eller rateubetaling ve ø S * * t 1 1 2.5.3.1.4 Sum ve ø eller rateubetaling ve ø S * maks( V, nettoinbe talinger ) 1 * t ( S V ) hvor nettoinbetalinger er efineret som 12 12 12 Nettoinbetalinger = Samlee inbetalinger til Skania Safe - arbejsmarkesbirag - omkostninger til Skania - omkostninger til rågiver - betaling for sikkerhe - betaling for risikoækninger - betalinger til skattemynigheer 2.5.3.1.5 Børnepension S = a r γ π = 1 μ 12 t a r γ r betegner ophørsaleren for børnerenten, r r24. y betegner barnets aktuelle aler. Børnerenten ophører og senest ve et enkelte barns ø. Børneøeligheen forusættes at være 0. 2.5.3.2 Generel form for risikopræmie ve invaliitet *() = 1 * g ai ai 12ef S Sie 31 af 105

g 67 for invaliitetsgra mellem 2 / 3 og 100% 50 for invaliitetsgra mellem 50% og 2 / 3 S ai = risikopassiv ve invaliitet ef er en erhvervsfaktor, som afspejler stillings/erhvervskombinationer me forøget invaliitetsrisiko, jf. appenikset, afsnit 10.1. Ve forsikringsbegivenhe aktualiseres nævnte yelse, og begge eventuelle forsikringsformer bortfaler. 2.5.3.2.1 Sum ve invaliitet eller rateubetaling ve invaliitet * ef S ai * 1 g ai = 1 2.5.3.2.2 Invalierente eller fritagelse for inbetaling S ai 2.5.3.3 Soliarisk præmieberegning 12 * 1 * g ai K(, n) ef K(, n) K(, n) er jf. 2.5.1.2.2. 2.5.3.3.1 Fastsættelse af soliarisk præmie * For en gruppe af N policer bestemmes for hver soliarisk ækning præmiesummen ( ). Denne præmiesum omforeles efter en forelingsnøgle (F i ), i=1,,n, sålees at risikopræmien for police nr. i efter omforelingen bliver Fi * i ( ). F i Denne risikopræmie vil blive anvent på e faktiske yelsesbeløb gennem kaleneråret, uafhængigt af isses mulige regulering, til- eller afgang. 2.5.3.3.2 Særlige regler En beregnet soliarisk præmie kan være gælene for en perioe af intil 3 på hinanen følgene kalenerår. Der gæler enviere, at beregningstispunktet forover skal være i 2. halvår foru for første kalenerår. For 2005 gæler en særregel, at en soliariske præmie pr. krone ækning er uænret fra 2004. For 2008 gæler en særregel, at beregningstispunktet for opgørelse at soliariske priser for et kommene regnskabsår tiligst kan være 1. september 2008. 12 2.5.3.4 Garantibeløb for Skania Safe Skania Safe ineholer en penge-tilbage-garanti, er sikrer, at kunen minst har e samlee nettoinbetalinger til råighe ve uløbstispunktet. Garantien forusætter og, at er er Sie 32 af 105

inbetalinger og/eller epot i risikofylte aktiver nok til, at ugifter til arbejsmarkesbirag (AMB), omkostninger og forsikringsækninger kan ækkes. Garantibeløbet er kun gælene på uløbstispunktet for forsikringen. Deruover observeres afkastet af e risikofylte aktiver over en perioe. Hvis afkastet for en given perioe er positivt, anvenes en procentel, SafeGarProcent, til køb af sikre investeringer til afækning af en opskrevet garanti på uløbstispunktet. Denne opskrivning uføres på et forubestemt tispunkt, SafeGarOpskrivDato, efter en observeree perioe, SafeAfkPerioe. Der henvises til afsnit 4.3. for gælene størrelser. 2.5.4 Tilbagekøbsværier 2.5.4.1 Betingelser for tilsagn om tilbagekøb uen afgivelse af helbresoplysninger Forsikringsele uner ubetaling kan ikke tilbagekøbes. Der betragtes i et følgene sålees alene eventuelle forsikringsele. Der kan gives tilsagn om tilbagekøb, ersom passivet ve ø på tilbagekøbstispunktet er større en reserven. Hvis passivet ve ø er minre en reserven, kan er gives tilsagn om tilbagekøb af så stor en el af forsikringen, som mosvares af passivet ve ø. Såfremt er sker tilbagekøb efter enne bestemmelse, skal øsfalsrisikoen reuceres tilsvarene. Der kan og alti gives tilsagn om tilbagekøb, såfremt reserven ikke overstiger 53.000 kr. (grunbeløb). Grunbeløbet reguleres efter personbeskatningslovens 20. For forsikringer, er er baseret på aftale mellem arbejsgiver, forsikringsselskab og arbejstager kan et aftales, at er gives tilsagn om tilbagekøb i forbinelse me fratræen fra en pågælene arbejsgiver efter følgene regler: A. Tilbagekøb straks ve fratræelse kan ske hvis: 1. Tilbagekøbsværien tilfaler Arbejsgiveren i henhol til Pensionsbeskatningsloven. 2. Forsikree emigrerer. 3. Forsikree får ansættelse som tjenesteman. Tilbagekøb kan ske i et omfang, tilbagekøbsværien overføres til staten eller kommunen som betaling for tillæg af pensionsaler. B. Tilbagekøb mellem 1 og 2 år efter fratræelse kan ske, hvis forsikree på tilbagekøbstispunktet: 1. Ikke er pensioneret eller fylt 67 år 2. Ikke er tjenesteman eller tjenestemansaspirant 3. Ikke er og ikke skal optages i en pensionsforsikringsorning eller i en pensionskasse, samt 4. Ikke har ansættelse i en stilling, hvor arbejsgiveren vil eltage i præmiebetalingen på en mebragte police. C. Der kan gæle anre regler som følge af overførselsregler, anmelt til Finanstilsynet. Sie 33 af 105

Tilsagn om tilbagekøb i anre tilfæle uen afgivelse af helbresoplysninger kan ikke gives. 2.5.4.2 Tilbagekøbsværi For forsikringer tegnet før 1.1.2004 ugør tilbagekøbsværien reserven uen frarag. For forsikringer tegnet efter 1.1.2004 ugør tilbagekøbsværien reserven me frarag af gebyret GEBYR. GEBYR fremgår af afsnit 4.3. 2.5.5 Regler for omskrivning til fripolice Fripolicen beregnes ve at reserven GEBYR_fripolice anvenes som nettoinsku. Fripolicen sættes og til nul, hvis reserven GEBYR_fripolice ikke er positiv. Hvis reserven for eventuelle forsikringsele faler til minre en summen af 12 måneers omkostningsbelastning og risikofrarag, opkræves sistnævnte beløb, og ve manglene inbetaling bortfaler risikoækningerne for e eventuelle forsikringseles vekommene. Hvis opsparingen tre måneer eller senere, efter inbetaling er ophørt, er minre en MIN-DEPOT som angivet i afsnit 4.3, er selskabet berettiget til at ophæve forsikringen og ubetale opsparingen. Hvis reserven for eventuelle forsikringsele faler til 0 kr., bortfaler forsikringsaftalen. 2.5.6 Aministrationsreserve Der er ingen aministrationsreserve, som følge af progressionen ve omkostningsbelastningen af reserve og af fortsat omkostningsbelastning af forsikring i aktuel tilstan, også i tilstan invali. 2.5.7 Afgiftsberigtigelse af kapitalpension i henhol til kapitalpensionsreformen fra Lov om ænring af pensionsbeskatningsloven og forskellige anre love Ve afgiftsberigtigelse af kapitalpensioner i henhol til kapitalpensionsreformen fra Lov om ænring af pensionsbeskatningsloven og forskellig anre love trækkes et gebyr fra reserven inen afgiftsberigtigelsen svarene til GEBYR, hvor GEBYR er angivet i afsnit 4.3. 2.5.8 Forhøjet øs- og invalierisiko For e forsikree me forhøjet øsrisiko kan i steet for en i afsnit 2.1.2 anførte øsintensitet anvenes en af e i afsnit 2.5.8.1 anførte. For forsikree me forhøjet invaliitetsrisiko kan i steet for en i afsnit 2.1.3 anførte intensitet for overgang fra aktiv til invali anvenes en af e i afsnit 2.5.8.2 anførte. 2.5.8.1 Forhøjet øsrisiko Tavlerne er efineret me ugangspunkt i G10U, men me neenståene variable ænret. De anre variable ænres ikke. Tavle a b M M D2 0,00115 5,584 10 10 D3 0,0014 5,668 10 10 g M a K 10 5,267 10 10 5,353 10 b K 0,00095 5,774 10 10 0,0012 5,848 10 10 g K 10 5,23410 10 5,31810 Sie 34 af 105

D4 0,0019 5,752 10 10 D5 0,0029 5,836 10 10 D6 0,0049 5,92 10 10 D7 0,0089 6,004 10 10 D8 0,0169 6,088 10 10 10 5,439 10 10 5,525 10 10 5,611 10 10 5,697 10 10 5,783 10 0,0017 5,922 10 10 0,0027 5,996 10 10 0,0047 6,07 10 10 0,0087 6,144 10 10 0,0167 6,218 10 10 10 5,40210 10 5,48610 10 5,5710 10 5,65410 10 5,73810 Forsikringer tegnet på tavle D7 eller tavle D8 må ikke have positiv risikosum efter et fylte 70. år. 2.5.8.2 Forhøjet invaliitetsrisiko I2: μ ai = 0.00148 + 10 4.97136+0.06 10 I3: μ ai = 0.00212 + 10 5.05851+0.06 10 I4: μ ai = 0.00316 + 10 5.13106+0.06 10 I5: μ ai = 0.00500 + 10 5.19321+0.06 10 I6: μ ai = 0.00844 + 10 5.24757+0.06 10 I7: μ ai = 0.01508 + 10 5.29587+0.06 10 I8: μ ai = 0.02812 + 10 5.33934+0.06 10 2.5.8.3 Klausuler på invaliitetsækninger I forbinelse me selskabernes afgivelse af tilbu/tegning af forsikring verørene ækning af invaliitetsrisiko er er agang til at anvene klausuler. Anvenelsen af invaliitetsklausuler er ikke begrænset til e tilfæle, hvor er er givet afslag på tegning af forsikring. Invaliitetsklausulerne kan enviere anvenes ve præmiefritagelse. Anvenelsen af invaliitetsklausuler inebærer, at præmien for forsikringen beregnes efter e tavler, som forsikringssøgene beømmes til, hvis årsagen til klausulen ikke forelå. Der er uarbejet et sæt klausuler til brug ve selskabernes afgivelse af tilbu verørene ækning af invaliitetsrisiko, som er inarbejet i Retningslinier Risikovurering Personforsikring (Gul Bog). Sie 35 af 105

3 Beregningsgrunlag for bonusberettigee policer 3.1 Beregning af forsikringspræmier, yelser og reserver 3.1.1 Risikoelementer betegner fylt aler for en man y betegner fylt aler for en kvine z betegner fylt aler for en man eller kvine 3.1.1.1 Alersberegning Aleren beregnes som fylt aler ve uløb eller pensioneringstispunkt (subsiiært præmieophørsato), me frarag af forsikringens varighe (subsiiært restvarighe). Såfremt aleren ikke kan bestemmes herve, anvenes fylt aler på tegningsatoen. 3.1.1.2 Normal øelighe Der benyttes følgene øelighestavler Gælene fra 01-04-11 01-01-01 Mæn G10U G00U Kviner G10U G00U Unise G10U G00U Unise anvenes ve ingåelse af forsikringsaftale omfattet af Lov om ligebehanling af mæn og kviner inen for e erhvervstilknyttee sikringsorninger. a betegner øsintensiteten. 3.1.1.2.1 G00U a z 0,000510 5,30,0424z 10 3.1.1.2.2 G10U a z M ((1 ft z ) ( a M b M c z M ) ft z g M h z M ) K ((1 ft ) ( a z K b K c z K ) ft z g K h z K ) hvor ft z 1 1 1 arctan( ( z 65)) 2 2 Variabelnavn og -væri M 0,59 K 0,41 a M 0,0004 Sie 36 af 105

b M c M g M h M a K b K c K g K h K 10 5,5 10 0,042 10 10 5,181 10 0,043 10 0,0002 10 5,7 10 0,037 10 10 5,15 10 0,042 10 3.1.1.3 Normal invaliitet Der benyttes følgene invaliitetstavler Gælene fra 01-01-01 Mæn GA82U Kviner Unise GA82U GA82U ai i betegner intensiteten for overgang fra aktiv til invali. betegner intensiteten for overgang fra invali til ø. Ve tarifering anvenes erhvervsfaktor ef, jf. appeniks, afsnit 10.1, som afspejler stillings/erhvervskombinationer me forøget invaliitetsrisiko, sålees at risikopræmien ganges me ef. Den beskrevne invaliitet omfatter ækning ve invaliitetsgra 1/2 eller over. Ve ækning omfattene invaliitetsgra i intervallet 1/2 til 2/3 multipliceres e beskrevne intensiteter me faktoren 1/4 (en fjereel), og ve ækning omfattene invaliitetsgra på 2/3 eller over multipliceres e beskrevne intensiteter me faktoren 3/4 (tre fjereele). Dette gæler alle grunformer, heruner grunform 315 Invaliesum. Der opnås erve følgene intensiteter: 50 μ ai = 100 % μ ai betegner intensiteten for overgang fra aktiv til invali me invaliitetsgra minst 50 %. 50 67 μ ai = 25 % μ ai betegner intensiteten for overgang fra aktiv til invali me invaliitetsgra minst 50 %, men ikke over 2/3. 67 μ ai = 75 % μ ai betegner intensiteten for overgang fra aktiv til invali me invaliitetsgra minst 2/3. Sie 37 af 105

3.1.1.3.1 GA82U ai z 0,0006 10 μ z i = μ z a 4,71609 0,060z10 3.1.1.4 Kollektive børnerenter 3.1.1.4.1 Risikoelementer for kollektive børnerenter me unise forsørger Forælreintensitet c c z z 0,1510 ( z28) 11( z15) 0 for z 15 2 for z 15, 3.1.2 Rente 3.1.2.1 Teknisk rente Den tekniske rente betegnes i et følgene i % p.a. 3.1.2.2 Kombineret omkostnings- og sikkerhestillæg Kombineret omkostnings- og sikkerhestillæg fastsættes som en reuktion af renteintensiteten på i+5 1,050 1,050 log, og minst log, hvor i % er en valgte tekniske rente. 10 1,045 1,045 3.1.2.3 Opgørelsesrente Opgørelsesrenten, en tekniske rente reuceret me et kombineree omkostnings- og sikkerhestillæg, anvenes ve beregning af nettopassiver jf. afsnit 3.1.3.1 og præmiebetalingsrenter jf. afsnit 3.1.3.2. 3.1.2.4 Tegningsgrunlag Tegningsgrunlaget anvenes til tarifering af police, vs. fastsættelse af yelser og præmier. Renten i e anvente tegningsgrunlag fremgår af Satsbilaget. 3.1.2.5 Grunlag for bonusyelser Bonustillægsyelser etableres på tegningsgrunlaget. Bonustillægsyelser er ikke garanteree, og kan nesættes, jf. bonusregulativet. Bonustillægsyelser kan blive negative, jf. bonusregulativet, hvilket alene påvirker tilbagekøbsværien, jf. afsnit 3.3.1. Livsforsikringshensættelsen opgøres alti på tegningsgrunlaget, og er minst 0 (nul). 3.1.3 Nettogrunlag 3.1.3.1 Nettopassiv Ve nettopassivet for en forsikring eller forsikringsel forstås kapitalværien af alle selskabets øjeblikkelige og fremtiige forpligtelser. Nettopassivet for månelige yelser beregnes, som om yelserne forfalt kontinuert. 3.1.3.2 Præmiebetalingsrente Ve præmiebetalingsrenten for en forsikring eller forsikringsel forstås kapitalværien pr. 1 Sie 38 af 105

valutaenhe præmiebetaling. 3.1.3.3 Kontinuert nettopræmie Den kontinuerte nettopræmie bestemmes som forholet mellem nettopassivet og præmiebetalingsrenten, begge ele beregnet ve tegningen. In 3.1.3.4 Nettoinsku Nettoinskuet bestemmes som nettopassivet ve tegningen. 3.1.3.5 Nettoreserve Nettoreserven beregnes som nettopassivet me frarag af nettoaktivet, iet er ve nettoaktivet forstås en kontinuerte nettopræmie multipliceret me præmiebetalingsrenten. I tilfæle af invaliitet foretages en iniviuel beømmelse af sansynligheerne for at forsikree 5 år fra beømmelsen vil befine sig i en eller flere af følgene tilstane a) Varigt invali me invaliitetsgra på 2/3 eller erover b) Varigt invali me invaliitetsgra på 1/2 eller erover, men ikke 2/3 c) Rask ) Dø N I For hver af e 4 tilstane angives sansynlighe 0 %, 25 %, 50 %, 75 % eller 100 %, sålees at summen er 100 %. Nettoreserven beregnes herefter som summen af e pågælene sansynligheer multipliceret me henholsvis a) Nettopassivet b) Nettopassivet c) Nettoreserven i eventuel tilstan me tillæg af 2 multipliceret me summen af invaliitetsbetingee årlige yelser ) Nettoreserven i eventuel tilstan me tillæg af 2 multipliceret me summen af invaliitetsbetingee årlige yelser 3.1.3.6 Generelle begrænsninger En forsikring må ikke opbygges sålees, at ens nettoreserve på noget tispunkt kan blive negativ. En forsikring, er ineholer invaliitetsyelse, må ikke være sålees opbygget, at nettoreserven kan fale ve invaliitetens intræen, eller sålees opbygget, at nettoreserven kan stige ve reaktivering. Sie 39 af 105

3.1.4 Bruttogrunlag 3.1.4.1 Præmie og insku Ve præmie forstås enhver fremtiig i policen forusat inbetaling samt en el af første inbetaling, er svarer til e fremtiige i policen forusatte inbetalinger. Anre inbetalinger er insku. Når uløbsaleren for præmie er lavere en 60 år, er en korteste præmiebetalingsvarighe ve nytegning 5 år. 3.1.4.1.1 Bruttopræmie 1 Ratepræmien, er forfaler - årligt foru, beregnes ve formlen: m m hvor ( ) a m 1 (m) p STK( m) STYKRATE, er beregnet me en til i % svarene opgørelsesrente, og me opgørelsesrente 9 % p.a. ve teknisk rente 5 % p.a. STK(m) og STYKRATE er anført i Satsbilag. For forsikringer, hvor er kan uløses yelser ve mere en en persons ø eller invaliitet, multipliceres STK(m) me 2. For forsikringer tegnet i henhol til overenskomst mellem på en ene sie forsikringsselskabet og på en anen sie arbejsgiveren og evt. arbejstageren, samt for forsikringer me en årspræmie, er minst ugør MIN PRÆMIE bortfaler STK(m) og STYKRATE. MIN PRÆMIE er angivet iafsnit 5. 3.1.4.1.2 Bruttoinsku Bruttoinskuet B I ( m) p a ( m m 0,89 m a beregnes ve (12) 1 ) 1 I B 1 I (1 OMKIND) N STKIND. OMKIND og STKIND fremgår afafsnit 5. Styktillægget STKIND anvenes ve nytegning og forhøjelse af forsikring uen præmiebetaling, hvor summen af nettoreserve og bruttoinsku - eksklusive eventuelt styktillæg - er minre en MIN INDSKUD. MIN INDSKUD er angivet iafsnit 5. Styktillægget STKIND er 0 (nul) i anre tilfæle. Sie 40 af 105

3.1.4.2 Soliariske præmier 3.1.4.2.1 Præmieberegning før omforeling For hvert kalenerår, eller for en perioe af intil 3 på hinanen følgene kalenerår, beregnes præmien før omforeling pr. grunform pr. forsikret på et givet beregningstispunkt i 2. halvår foru for første kalenerår som hvor er hel fylt aler ultimo første kalenerår. Risikopassiverne er bestemt ve grunlaget gælene for nytegning primo kaleneråret me e på beregningstispunktet gælene ækningsbeløb. Risikointensiteterne er bestemt som e primo kaleneråret gælene intensiteter for nytegning efter frarag af risikobonus i henhol til bonusregulativet. I risikointensiteterne kan er ingå helbres- eller erhvervsskærpelser. Risikopræmien beregnes for alle e på beregningstispunktet omfattee melemmer af gruppen. For 2008 gæler en særregel, at beregningstispunktet tiligst kan være en 1. september 2008. 3.1.4.2.2 Omforeling af præmie. For en givne gruppe me N forsikree bestemmes præmiesummen for en givne grunform som ( ), hvor i angiver forsikret nr. i. Denne præmiesum omforeles efter en forelingsnøgle bliver i i1,..., N F i i1,..., N ( ),, sålees, at risikopræmien for forsikret nr. i efter omforeling p i Forelingsnøglen kan være forskellig for e forskellige ækninger, og skal utrykke en hensigtsmæssig omforeling. Følgene 2 hoveformer er typiske: a S Fi F i i1,..., N S ai i i1,..., N ai ( ) F i 1 for alle i, sålees at præmien bliver ens for alle. F i ækningssummen for police nr. i, sålees at præmien pr. krone ækning bliver ens for alle. 3.2 Fripolice Fripolice beregnes sålees, at nettopassivet af enne bliver lig me forsikringens nettoreserve fratrukket GEBYR-FRIPOLICE. Fripolicen sættes og til 0 (nul), ersom tilbagekøbsværien ikke er positiv på omregningstispunktet, jf. afsnit 3.3.1. 3.3 Tilbagekøb Betingelser for tilsagn om tilbagekøb uen afgivelse af helbresoplysninger: Sie 41 af 105

For etlivsforsikringer kan er gives tilsagn om tilbagekøb, ersom nettopassivet ve forsikrees ø på tilbagekøbstispunktet er større en nettoreserven. For tolivsforsikringer kan er gives tilsagn om tilbagekøb, ersom et for begge forsikree gæler, at nettopassivet ve forsikrees ø er større en nettoreserven på tilbagekøbstispunktet. Hvis nettopassivet ve forsikrees ø er minre en nettoreserven, kan er gives tilsagn om tilbagekøb af så stor en el af forsikringen, som mosvares af nettopassiv ve forsikrees ø. Såfremt er sker tilbagekøb efter enne bestemmelse, skal øsfalsrisikoen reuceres tilsvarene. Der kan og alti gives tilsagn om tilbagekøb, såfremt forsikringen efter omskrivning til fripolice på tilbagekøbstispunktet ikke omfatter nogen løbene yelse over et grunbeløb, på 5.300 kr. årligt, reguleret efter personskattelovens 20, eller sum over 10 gange førstnævnte beløb. For forsikringer, er er baseret på aftale mellem arbejsgiver, forsikringsselskab og arbejstager kan et aftales, at er gives tilsagn om tilbagekøb i forbinelse me fratræelse fra en pågælene arbejsgiver efter følgene regler: A. Tilbagekøb straks ve fratræelse kan ske hvis: 1. Tilbagekøbsværien tilfaler Arbejsgiveren i henhol til lov nr. 310 af 09.06.1971 me senere ænringer. 2. Forsikree emigrerer. 3. Forsikree får ansættelse som tjenesteman. Tilbagekøb kan ske i et omfang, tilbagekøbsværien overføres til staten eller kommunen som betaling for tillæg af pensionsaler. B. Tilbagekøb mellem 1. og 2. år efter fratræelse kan ske, hvis forsikree på tilbagekøbstispunktet: 1. Ikke er pensioneret eller fylt 67 år 2. Ikke er tjenesteman eller tjenestemansaspirant 3. Ikke er og ikke skal optages i en pensionsforsikringsorning eller i en pensionskasse, - samt - 4. Ikke har ansættelse i en stilling, hvor arbejsgiveren vil eltage i præmiebetalingen på en mebragte police. C. Overførsel efter reglerne anført uner afsnit 3.3.3. Tilsagn om tilbagekøb i anre tilfæle uen afgivelse af helbresoplysninger kan ikke gives. 3.3.1 Tilbagekøbsværi Tilbagekøbsværien ugør en samlee nettoreserve, inkl. nettoreserven for bonustillægsyelsen, Sie 42 af 105

me frarag af GEBYR B og kursværn_på_minre_orninger, jf. afsnit 5.3. Det skal bemærkes, at nettoreserven for bonustillægsyelsen kan være negativ. Ve minre orninger menes orninger, er ikke har en samlet årlig inbetaling over INDSKUDSGRÆNSE B kursværn_på_minre_orninger opgøres som en procentsats af nettoreserven, inkl. nettoreserven for bonustillægsyelsen og fastsættes u fra følgene: reuktion af BFY kursværn på minre orninger = MAKS {0%; afrun ( retrospektive reserver ; 3 cifre)} hvor reuktion af BFY er tabsækning af bonuspotentiale på fripoliceyelser. Satsen for kursværnet opgøres minst en gang måneligt og kunen belastes me et gælene kursværn på et tispunkt, hvor tilbagekøbs- eller overførelsesanmoning er selskabet i hæne. Tilbagekøb og overførsel, jf. afsnit 3.3.2, kan i henhol til forsikringsbetingelserne kun fine ste me 14 ages varsel til uløbet af en kalenermåne. Ve tilbagekøb af forsikringer oprettet me en samlet årlig inbetaling på over INDSKUDSGRÆNSE B beregnes kursværn på større orninger som forskellen mellem et faktiske afkast efter PAL og risikoforrentning sien forsikringens oprettelse og en på forsikringen tilskrevne epotrente, jf. et anmelte bonusregulativ. Hvis kursværn på større orninger overstiger GEBYR B, fratrækkes kursværn på større orninger før ubetaling. 3.3.2 Generelle regler ve tilbagekøb For etlivsforsikringer er aler forsikrees fylte aler på tilbagekøbstispunktet. For tolivsforsikringer, hvor er kan uløses yelser ve mere en en persons ø eller invaliitet, er aler en ælste forsikrees fylte aler på tilbagekøbstispunktet. For anre tolivsforsikringer er aler forsørgerens fylte aler på tilbagekøbstispunktet. Ve tilbagekøb af en forsikring, hvor forsikringsbegivenheen er intråt ve øsfal eller ve forsikringstiens uløb, og hvor forsikringen kun ineholer yelser, hvis ubetaling ikke er betinget af, at nogen personer er i live, er tilbagekøbsværien lig forsikringens nettoreserve. Særregel ve tilbagekøb af forsikring inenfor e siste 12 måneer før uløb: Såfremt er på tilbagekøbstispunktet højst er 12 måneer til uløb, ugør tilbagekøbsværien nettoreserven inkl. nettoreserven for bonustillægsyelsen, me frarag af GEBYR B og kursværn_på_minre_. 3.3.3 Overførsel Ve overførsel i henhol til overførselsaftalerne beregnes overførselsværien som nettoreserven inkl. nettoreserven for bonustillægsyelsen, me frarag af GEBYR B og kursværn_på_minre_orninger på overførselstispunktet. Sie 43 af 105

Ve overførsel til en markesrentepolice beregnes overførselsværien som nettoreserven inkl. nettoreserven for bonustillægsyelsen, me frarag af GEBYR B og kursværn_på_minre_orninger på overførselstispunktet. 3.4 Forsikringer me forhøjet øsrisiko og/eller invaliitetsrisiko For forsikree me forhøjet øsrisiko kan i steet for e anførte øsintensiteter i unerafsnittene til afsnit 3.1.1.2 anvenes en af e anførte øsintensiteter i unerafsnittene til afsnit 3.4.1. For forsikree me forhøjet invaliitetsrisiko kan i steet for e anførte invalieintensiteter i unerafsnittene til afsnit 3.1.1.3 anvenes en af e anførte invalieintensiteter i unerafsnittene til afsnit 3.4.2. Enhver af e anførte øsintensiteter i unerafsnittene til afsnit 3.1.1.2 og afsnit 3.4.1 kan sålees kombineres me enhver af e anførte invalieintensiteter i unerafsnittene til afsnit 3.1.1.3 og afsnit 3.4.2, iet e i afsnit 3.1.1.2 og afsnit 3.1.1.3 foreskrevne anvenelser respekteres. Den samlee præmie henholsvis et samlee insku for en forsikring tegnet på en forsikret me forhøjet øsrisiko og/eller forhøjet invaliitetsrisiko, må og alrig blive minre en et beløb, er fås ve for enne forsikree at anvene e anførte intensiteter i unerafsnittene til asnit 3.1.1.2 og afsnit 3.1.1.3. 3.4.1 Forhøjet øsrisiko Forsikringer tegnet på tavle D7 eller tavle D8 må ikke have positiv risikosum efter et fylte 70. år. 3.4.1.1 Forhøjet øsrisiko for forsikree me normaløelighe G00U, jf. 3.1.1.2.1. D2: D3: D4: D5: D6: D7: D8: a z a z a z a z a z a z a z 0,00125 10 0,0015 10 0,002 10 0,003 10 0,005 10 0,009 10 0,017 10 5,3540,0424z 10 5,408 0,0424z 10 5,4620,0424z 10 5,5160,0424z 10 5,5700,0424z 10 5,6240,0424z 10 5,678 0,0424z 10 3.4.1.2 Forhøjet øsrisiko for forsikree me normaløelighe G10U, jf. 3.1.1.2.2. Tavlerne er efineret me ugangspunkt i G10U, men me neenståene variable ænret. De anre variable ænres ikke. Sie 44 af 105

Tavle am b M gm D2 0,00115 5,584 10 5,267 10 10 10 0,00095 D3 0,0014 5,668 10 5,353 10 10 10 0,0012 D4 0,0019 5,752 10 5,439 10 10 10 0,0017 D5 0,0029 5,836 10 5,525 10 10 10 0,0027 D6 0,0049 5,9210 5,611 10 10 10 0,0047 D7 0,0089 10 5,69710 10 6,004 10 0,0087 D8 0,0169 6,088 10 5,783 10 10 10 0,0167 ak bk 10 g K 10 5,77410 5,23410 10 10 5,84810 5,31810 10 10 5,92210 5,40210 10 10 5,99610 5,48610 10 10 6,0710 5,5710 6,14410 5,65410 10 10 10 10 6,21810 5,73810 3.4.2 Forhøjet invaliitetsrisiko 3.4.2.1.1 Forhøjet invaliitetsrisiko for forsikree me normalinvaliitet GA82U, jf. 3.1.1.3.1. I2: I3: I4: I5: I6: I7: I8: ai μ y 0, 001480 10 ai μ y 0, 002120 10 ai μ y 0, 003160 10 ai μ y 0, 005000 10 ai μ y 0, 008440 10 ai μ y 0, 015080 10 ai μ y 0, 028120 10 4,97136 0, 060y10 5,05851 0, 060y10 5,13106 0, 060y10 5,19321 0, 060y10 5,24757 0, 060y10 5,29587 0, 060y10 5,33934 0, 060y10 i y ai y Sie 45 af 105

4 Satser og regler for overskuseling i markesrente Dette kapitel verører uelukkene markesrentepolicer. 4.1 Notation For alle satser, er ikke er % er, er beløb utrykt i DKK. 4.2 Princip for årlig regulering af satser Selskabet har et fast princip for regulering af krone-satser og grænser i selskabet. Dette princip skal sikre, at selskabets intægter fra kunerne følger uviklingen i samfunet og samtiig minsker aministrationen og processen i forbinelse me en årlige regulering af satserne. De berørte krone-satser og grænser ses i listen neenfor. Der kan blive introuceret nye satser fremover, som i givet fal vil fale uner samme princip. Satserne, et rejer sig om, er: Måneligt gebyr OMK2 og OMKP2, forskelligt for betalene og fripolice (jf. afsnit 2.4.1.2) Genkøbsgebyr GEBYR (jf. afsnit 2.5.4.2) Minste årlige inbetaling MIN-LØBINDB (jf. afsnit 1.9.2) Minste insku MIN-INDSKUD (jf. afsnit 1.9.2) Størrelsen for minimums epot før forsikringen tvangsgenkøbes, MIN-DEPOT (jf. afsnit 2.5.5) Maksimumsbelastning af epot Minimumsbelastning af epot Basisbeløb for helbresregler (jf. afsnit 7.1.2) Minimumsbeløb verørene OMK11% og OMKP11% Den faste årlige regulering af ovenståene satser sker me uviklingen i forbrugerprisinekset fra juli til juni. Reguleringerne foretages u fra gruntal i 2013 frem for, at satserne reguleres me en årlige uvikling i forbrugerprisinekset. Det vil sige, at reguleringen foretages sålees: forbrugerprisineks(åååå 1) Sats i (åååå) = Afrun (Sats i (2012) forbrugerprisineks(2012) ) Deruover reguleres satserne efter neenståene faste afruningsregler: Sats størrelse Afruningsregel 0 kr. 999 kr. Nærmeste multiplum af 2 1.000 kr. 9.999 kr. Nærmeste multiplum af 12 10.000 kr. 99.999 kr. Nærmeste multiplum af 120 Sie 46 af 105

Osv. Osv. Osv. 4.3 Satser Beskrivelse Ref. Betegnelse Ingang Væri Faktor ve 2/3 invaliitet 2.1.3.2 67 f ai aler 18-67 43,3333% Faktor ve 1/2 invaliitet 2.1.3.3 generelt 50 f ai aler 18-67 13,3333% Faktor ve ½ invaliitet 2.1.3.3 soliariske ækninger 50 f ai aler 18 67 30% - min ma PG ;200.000 ;400.000 1.500.000 Opgørelsesrente 2.2.1 i % 0,519% p.a. Beregningsrente for aktuelle alerspensioner 2.3.1.4 i AP % 2 % p.a. Helbresfaktor ve invaliitet 2.1.3.2 2.1.3.3 hf ai art af HO normale HO: 100% ringe HO: 120% Helbresfaktor ve ø 2.1.2.2 hf art af HO normale HO: 100% ringe HO: 120% Faktor ve ø før alerspens. 2.1.2.2 f t aler 8-70 Se neenståene tabel Faktor ve ø efter alerspens. 2.1.2.3 f P aler 8-70 5 100 Minste inbetaling 1.9.2 MIN- 12.000 kr./år (2013) LØBINDB Minste 1. insku 1.9.2 MIN- 18.000 kr. (2013) INDSKUD Sie 47 af 105

Sats for minste epot 2.5.5 MIN- DEPOT 8.000 kr. (2013) Basisbeløb for helbresregler 7.1.2 Basisbeløb 375.000 kr. (2013) Genkøbsgebyr 2.5.4.2 GEBYR 1.490 kr.(2013), og 1.490 kr. ve afgiftsberigtigelse af kapitalpension Fripolicegebyr 2.5.5 GEBYR_fripolice 500 kr. (2015) Anel af Safe bonusfon er anvenes til garanteret yelse 2.5.3.4 SafeGarProcent 66 2 3 % Den perioe afkastet i Safe bonusfonen opgøres over inen eventuel opskrivning af garanti. 2.5.3.4 SafeAfkPerioe Lukkekurs ultimo oktober til lukkekurs ultimo oktober året efter Den ag et eventuelt ubytte fra bonusfonen i Skania Safe uloes og garantien opskrives. 2.5.3.4 SafeGarOpskrivDato Første hanelsag i november Betaling for garanti i Skania Safe 2.5.3.4 SafeGarBetaling 0% Faktor ve ø før alerspensionering, er givet på formen 1,25 ( a b), hvor angiver aleren, og a og b afhænger af aleren på følgene måe. Alersintervallerne er til og me. Alersinterval a b 1-19 0,044267033 0,006283505 20-24 -0,241137244 0,02013011 25-29 0,099856763 0,006108219 30-34 -0,089189243 0,012997334 Sie 48 af 105

35-39 0,099944347 0,007929131 40-44 0,010684986 0,010605668 45-49 0,099976911 0,008909225 50-54 0,099985377 0,009236407 55-59 0,099992726 0,009592345 60-64 0,100008741 0,010558795 65-69 -4,058702322 0,076414252 70-74 -0,320684181 0,021993436 75-79 0,100081776 0,016296887 80-84 0,261648115 0,014244681 85-89 0,290331137 0,013918391 90-94 0,279713771 0,014047881 95-99 0,250264665 0,014370547 100-104 0,204649454 0,014838328 105-109 0,109463974 0,015748961 110-114 0,100022356 0,015842426 115-119 0,011705578 0,016621971 120-124 -0,053080131 0,017178017 PG, som ingår i faktor ve ½ invaliitet for soliariske ækninger, betegner pensionsgivene årsløn. Ve overførsler til anet selskab inenfor jobskifteaftalen, hvor er er tale om en tiligere obligatorisk firmaorning og er samtiig gæler at reserven er minre en 20.000 kr. og forsikringen er præmiefri er GEBYR = 0. Omkostningsbelastning af inbetaling, ref. afsnit 2.4.1.1, OMK11% For forsikringer tegnet via selskabets egne rågivere afhænger kunens omkostningsbelastning, OMK11%, af en honorering rågiver motager. Sie 49 af 105

OMK11% = 2%, og minimum 200 kr./årligt (2015). For forsikringer me en årlig inbetaling på minst 100.000 kr. sættes OMK11%=0%, hertil kommer et iniviuelt birag, er eksakt skal ække et salær som rågiver fra sag til sag aftaler me kunen (firmaet eller en, er tegner gruppen i forbinelse me en rammeaftale), og som skal ække e services kunen og rågiver aftaler sistnævnte skal ye i forbinelse me pensionsorningen. Dette salær fratrækkes en faktiske inbetaling sammen me OMK11%. Disse belastninger forminskes me 1/4%-point eller forøges me 1/4%- eller ½%-point, alt efter orningens proukt- og servicemæssige kompleksitet. Omkostningsbelastning af inbetaling, ref. afsnit 2.4.1.1, OMKP11% OMKP11% anvenes på forsikringer tegnet via en af Skania uafhængige istributionskanal samt selvstænige rågivere tilknyttet Skania. OMKP11% er givet u fra følgene tabeller: Præmievolumen (på hele orningen) Firmaorninger Fra Til Link Match* Basic Safe - 60 000 2,00% 0,50% 0,50% 2,00% 60 000 600 000 1,75% 0,50% 0,50% 1,75% 600 000 1 500 000 1,25% 0,50% 0,50% 1,25% 1 500 000 6 000 000 0,75% 0,50% 0,50% 0,75% 6 000 000 0,50% 0,50% 0,50% 0,50% * Bemærk at omkostningerne for Match også omfatter Livscyklus, a ette proukt er en ren overbygning på Match. Præmievolumen Private, incl. Pseuo orninger VIP - Private Fra Til Link Match* Basic Safe Link Match* Basic Safe - 60 000 3,50% 0,50% 0,50% 3,50% 3,50% 0,50% 0,50% 3,50% 60 000 180 000 1,50% 0,50% 0,50% 1,50% 1,50% 0,50% 0,50% 1,50% 180 000 360 000 1,25% 0,50% 0,50% 1,25% 1,25% 0,50% 0,50% 1,25% 360 000 600 000 1,00% 0,50% 0,50% 1,00% 1,00% 0,50% 0,50% 1,00% 600 000 1 000 000 0,50% 0,50% 0,50% 0,50% 0,50% 0,50% 0,50% 0,50% Sie 50 af 105

1 000 000 0,25% 0,50% 0,50% 0,25% 0,25% 0,50% 0,50% 0,25% * Bemærk at omkostningerne for Match også omfatter Livscyklus, a ette proukt er en ren overbygning på Match. Hvor OMKP11% minimum ugør 200 kr./årligt (2015). Disse belastninger forminskes me 1/4%-point eller forøges me 1/4%- eller ½%-point, alt efter orningens proukt- og servicemæssige kompleksitet. Omkostningsbelastning af insku, er ikke inbetales som alminelig præmie, ref. afsnit 2.4.1.1, OMK12%, OMK13 og OMK14% OMK12% og OMK13 anvenes på forsikringer tegnet via Skanias egne rågiver. Hvis inbetalingen er forbunet me en personlig servicering og/eller ænring af forsikringsaftalen er belastningen: OMK12% = 0 og OMK13 = GEBYR. Ve insku motaget fra anet selskab er OMK12% = 0 og OMK13 = 0. Ve insku og overførsler fra privat-/pseuokuner opkræves OMK14% = 1% til ækning af særlig rågivning og minimum GEBYR. Denne belastning kan reuceres uner hensynsstagen til Skanias faktiske omkostninger ve oprettelse og forvaltning af policen. Omkostningsbelastning af insku, er ikke inbetales som alminelig præmie, ref. afsnit 2.4.1.1, OMKP12%, OMKP13 og OMKP14% OMKP12% og OMKP13 anvenes på forsikringer tegnet via en af Skania uafhængige istributionskanal samt selvstænige rågivere tilknyttet Skania. OMKP12% = 0 og OMKP13= GEBYR. Ve insku motaget fra anet selskab er OMKP12% = 0 og OMKP13 = 0. Ve insku fra privat-/pseuokuner på over 1.000.000 kr. opkræves OMKP14% = 1% til ækning af særlig rågivning. Denne belastning kan reuceres uner hensynsstagen til Skanias faktiske omkostninger ve oprettelse og forvaltning af policen. Omkostningsbelastning af forsikring, ref. afsnit 2.4.1.2, OMK2 Sie 51 af 105

OMK2 anvenes på forsikringer tegnet via Skanias egne rågiver. OMK2 = 0 kr./måne så længe en pågælene police er registreret som præmiebetalene, og ellers er OMK2 = 70 kr./måne (2015). Omkostningsbelastning af forsikring, ref. afsnit 2.4.1.2, OMKP21 og OMKP22 OMKP21 og OMKP22 anvenes på forsikringer tegnet via en af Skania uafhængige istributionskanal samt selvstænige rågivere tilknyttet Skania. For firmapensionsorninger og rammeaftaler, hvor er ve integning benyttes mearbejer ansat i Skania, belastes kunen me et integningsgebyr OMKP21 = 900 kr. på orninger me uner 100 ansatte og OMKP21 = 600 kr. på orninger me 100 ansatte eller erover. For øvrige kuner ugør OMKP21 = 0 kr. OMKP22= 0 kr./måne så længe en pågælene police er registreret som præmiebetalene, og ellers er OMKP22= 70 kr./måne (2015). Omkostningsbelastning af reserve, ref. afsnit 2.4.1.3, OMK3% OMK3% anvenes på forsikringer tegnet via Skanias egne rågiver. Omkostningsbelastningen er afhængig af en gruppe, forsikringen tilhører: Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Privatforsikringer inkl. pseuoorninger Firmapensionsorninger me minre en 50 ansatte Firmapensionsorninger me mere en 50 ansatte OMK3%, som % p.a., ugør Reserveele i kr. Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 op til 327.500 0,60% 0,60% 0,30% mellem 327.500 og 655.000 0,50% 0,50% 0,30% over 655.000 0,50% 0,35% 0,30% Omkostningsbelastningen skal minimum være 372 kr. årligt (2013). For gruppe 3 kan omkostningsbelastningen og maksimalt ugøre 2*GEBYR årligt (afrunet så et bliver eleligt me 12). Sie 52 af 105

For kuner me Skania Match, Skania Livcyklus, Skania Basic eller Skania Safe anvenes OMK3% = 0%. Omkostningsbelastning af reserve, ref. afsnit 2.4.1.3, OMKP3% OMKP3% anvenes på forsikringer tegnet via en af Skania uafhængige istributionskanal samt selvstænige rågivere tilknyttet Skania. Omkostningsbelastningen er afhængig af en gruppe, forsikringen tilhører: Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Privatforsikringer inkl. pseuoorninger Privatforsikringer inkl. pseuoorninger VIP Firmapensionsorninger me minre en 50 ansatte Firmapensionsorninger me mere en 50 ansatte OMKP3%, som % p.a., ugør Reserveele i kr. Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 op til 327.500 0,45% 0,15% 0,45% 0,15% mellem 327.500 og 655.000 0,35% 0,15% 0,35% 0,15% over 655.000 0,35% 0,15% 0,20% 0,15% Omkostningsbelastningen skal minimum være 360 kr. årligt (2012). For gruppe 2 og 4 kan omkostningsbelastningen og maksimalt ugøre 2*GEBYR årligt (afrunet så et bliver eleligt me 12). Selskabet kan og ispensere for antalskravet i gruppe 4, hvis kunens proukt- og servicemæssige kompleksitet tilsiger et. For kuner me Skania Match, Skania Livscyklus, Skania Basic eller Skania Safe anvenes OMKP3% = 0%. Regulering af aktuel invaliepension Aktuel invaliepension pristalsreguleres fra og me 1. januar 2013 efter principper beskrevet i afsnit 8.2.1, hvorefter e aktuelle invaliepensioner vil blive reguleret når selskabets reguleringspotentiale giver belæg for ette. Sie 53 af 105

Det forusættes, at pensionen har været aktuel i hele perioen fra en 1. juli et forugåene kalenerår og 12 måneer tilbage. For pensioner, er kun har været aktuelle i en el af nævnte perioe, reguleres pro rata. Reguleringssatserne pr. 1. januar er herve 2015 0,5% 4.4 Regler for overskuseling 4.4.1 Introuktion Ve tegning af iniviuel privatforsikring uen forbinelse me en me trejepart ingået pensionsaftale kan er erfaringsmæssigt forekomme en selektion, sålees at er på tros af en omhyggelig risikovurering forekommer relativt flere skaer, en ve tegning af forsikring i forbinelse me pensionsaftale, her kalet firmaforsikring. Der er erfor baggrun for at formoe, at er vil være et risikooversku på firmaforsikring sammenlignet me privatforsikring. Dette oversku vil me nærværene regelsæt søges uloet, sålees at er opnås en soliaritet i unergrupper af forsikree. 4.4.2 Definition af gruppe Ve en gruppe forstås en kres af forsikree i tilstan aktiv, er er omfattet af en obligatorisk forsikringsorning. Enviere er objektivt efineree puljer af grupper omfattet af gruppeefinitionen. Pensionsaftaler me frivillig inmelelse, kan enviere ingå i gruppeefinitionen, såfremt er er et såant forhol mellem e inmelte forsikree og e potentielle forsikree, at en uner afsnit 4.4.1 beskrevne selektion ikke skønnes at være gælene. Selskabet kan enviere opstille generelle krav til inholet i pensionsaftalen, som eksempelvis en nere grænse for inbetalingens eller forsikringsækningens størrelse eller til antallet af forsikree i gruppen. 4.4.3 Normal system 4.4.3.1 Moel for overskuseling Betragt en given gruppe i et givet regnskabsår for overskuseling, sævanligvis kaleneråret, og la P S U betegne årets sum af risikopræmier. betegne årets sum af skaer. betegne unerskusrisikopræmien, jf. nf. Sie 54 af 105

Den overskusel, er uloes til gruppen, er herefter O = (P S U) + Overskuselen omkostningsbelastes me 2%, og forrentes me pengemarkesrente fra meio regnskabsår til forfalstispunktet. 4.4.3.2 Beregning af unerskusrisikopræmie Unerskusrisikopræmien bestemmes ve Monte-Carlo simulation sålees, at selskabets intægter, P, og forventee ugifter, ES+EO (E for Epecte value), balancerer. Til beregning af e forventee ugifter anvenes et skaegrunlag, som utrykker forventee skaeintensiteter. Skaegrunlaget er en moifikation af grunlaget for risikopræmier i e involveree selskaber. Ve ø 60% af * t * g ai Ve invaliitet 85% af Unerskusrisikopræmien, utrykt som anel af risikopræmien, bestemmes foru for regnskabsåret: For hver forsikret trækkes et tilfæligt tal mellem 0 og 1, og hvis ette tal er minre en en pågælene forsikrees, over e mulige forsikringsbegivenheer akkumuleree, intensitet iht. skaesgrunlaget, har er funet en forsikringsbegivenhe ste. I så tilfæle noteres skaen, iet invalieskaer beregnes som en varig invaliitet. Ve gentagne simulationer bestemmes ES. Me e samme simulationer bestemmes EO for given U/P, utrykt som en heltallig procentsats. Simulationen gentages så mange gange, at en heltallige procentsats U/P er bestemt me 99% sansynlighe. 4.4.4 Gulkune System For særligt kvalificeree grupper kan er tilbyes alternative vilkår til e uner 3.A. beskrevne. Kvalifikationskravene er opfylelse af størsteelen af en række kriterier af anti-selektiv karakter: Skania Pension er eksklusiv pensionsleveranør. Der er minst 100 omfattee mearbejere. Det samlee årlige obligatoriske pensionsbirag er minst 5 mio. kr. Det gennemsnitlige årlige obligatoriske pensionsbirag ugør minst beløbsgrænsen for inbetaling til kapitalpension. Såfremt pensionsorningen afløser en tiligere pensionsorning hos anen pensionsleveranør, skal er være rimelige vilkår for flytning af opsparee miler. Såfremt pensionsorningen afløser en tiligere pensionsorning hos anen pensionsleveranør, skal er være rimelige vilkår for flytning af opsparee miler. Der er obligatoriske ækninger ve ø, invaliitet og kritisk sygom af en rimelig størrelse, typisk 100% og 40% af lønnen, hhv. 100.000 kr. Der er frivillig eller, bere, obligatorisk helbressikring. Sie 55 af 105

Skanias socialrågiverkoncept skal være gælene for virksomheen. Pensionsbirag skal inbetales måneligt efter Skanias inbetalingsstanar (Multiløn). Alle omfattee mearbejere er beskæftiget me aministration, salg eller tilsyn. Ingen omfattee mearbejere har fysisk belastene eller monotont arbeje. Præstationsafhængig løn er begrænset. Virksomheen eltager ikke i et multinationalt pooling arrangement. Disse kriterier kan efterfølgene ænres uen anmelelse, og forusat at en samlee karakter af komplekset ikke ænres. For e nævnte grupper gæler følgene: 20% rabat på soliariske risikopræmier. Deltagelse i gulkunepool me mulighe for uloning af overskusanele efter 3 års melemskab af poolen. Grupper me mere en 500 forsikree anner sin egen pool. Grupper me uner 500 forsikree eltager i en fælles gulkunepool. Den fælles pool kan efter Skanias skøn opeles i sub-pools. For hver enkelt (sub-)pool uarbejes risikoregnskaber årligt. Risikoregnskabet belastes me en unerskusrisikopræmie på 1 1,05 0,051+0,035N, hvor N er antal forsikree i poolen, multipliceret me en ingåee risikopræmie. Af årets resultat, positivt eller negativt, beregnes en enkelte sub-pool eltagers kvoteanel. Regnskabet er me fremføring af såvel oversku og unersku til næste år. Efter 3 års eltagelse ubetales årligt halvelen af akkumuleret positiv overskusanel. Hvis en pooleltager utræer af poolen, bortfaler såvel positiv som negativ kvoteanel til forel/ulempe for Skania. 4.4.5 Risikoklynger Formålet me e uner afsnit 4.4.3 og afsnit 4.4.4. beskrevne systemer er, at risikooverskuet, på nær en margen til ækning af Skanias ugifter til reassurance og riftsherretillæg, skal tilbageføres til forsikringstagerne. For at nå ette mål, og me henblik på en stabilisering over ti af risikoresultater, vil er overornet blive etableret risikoklynger, hvori ingår objektivt uvalgte klynger af risikogrupper iht. afsnit 4.4.3 og afsnit 4.4.4. En såan klynge skal være af størrelsesorenen 4.000 forsikree eller årligt risikopræmievolumen 10 mio. kr. Der opstilles følgene regnskab for kaleneråret: Årets sum af risikopræmier - Årets sum af skaesugifter og -hensættelser - Årets sum af ugifter og hensættelser til overskusuloning iht. afsnit 4.4.3 og afsnit 4.4.4. Sie 56 af 105

- Overført unerskusel fra siste år - Risikobirag, 5% af risikopræmier - Aministrationsbirag, 3% af risikopræmier = Årets resultat Såfremt årets resultat er positivt, uloes et til forsikringstagerne. Såfremt årets resultat er negativt, overføres et til næste år. Der kan og ikke overføres mere en halvelen af risikopræmierne. Sie 57 af 105

5 Kontribution Principperne følger gælene lovgivning, beskrevet i Bekentgørelse om kontributionsprincippet, i et efterfølgene betegnet som Kontributionsbekentgørelsen. Kontribution omhanler policer me ret til bonus. I henhol til Kontributionsbekentgørelsen opeles bestanen af policer me ret til bonus i grupper på baggrun af beregningselementerne rente, risiko og omkostninger. Disse grupper kales kontributionsgrupper. Der er kontributionsgrupper inenfor rente (rentegrupper), risiko (risikogrupper) og omkostninger (omkostningsgrupper). 5.1 Regler for beregning og foreling af et realiseree resultat 5.1.1 Det beregningsmæssige kontributionsprincip Det beregningsmæssige kontributionsprincip verører forelingen af perioens realiseree resultat mellem grupper og egenkapital, jf. Kontributionsbekentgørelsen. Neenfor beskrives, hvilken el af perioens realiseree resultat er foreles til egenkapitalen hvor perioen som ugangspunkt er et kalenerår. Egenkapitalen tileles afkastet af e aktiver, er mosvarer egenkapitalen. Der er investeringsfællesskab mellem forsikringstagernes og ejernes anel af aktiverne, så forrentningen sker me nøgletal N1 (afkast før pensionsafkastskat). Egenkapitalen tileles heruover risikoforrentning beregnet som summen af: 0,25 % af e gennemsnitlige livsforsikringshensættelser og kollektivt bonuspotentiale for forsikringer omfattet af kontribution 20 % af et eventuelt positivt realiseret omkostnings- eller risikoresultat for regnskabsperioen for forsikringer omfattet af kontribution. Er selskabets omkostnings- hhv. risikoresultat negativt, er satsen 0 % Hvis et ikke er muligt at tilele egenkapitalen en beskrevne risikoforrentning fult u i en regnskabsperioe, vil en manglene risikoforretning blive overført til selskabets skyggekonto, jf. regnskabsbekentgørelsen. Summen af afkastet på egenkapitalens aktiver og risikoforretningen foreles på grupper i henhol til e livsforsikringsmæssige hensættelser, er kan henføres til e enkelte grupper og gruppens anel af kollektivt bonuspotentiale. Det forelte beløb pr. gruppe kales herefter egenkapitalens rimelige anel af gruppens realiseree resultat for perioen. Perioens realiseree resultat fratrukket summen af egenkapitalens rimelige anel af gruppernes realiseree resultat for perioen uneropeles igen på e enkelte grupper efter principperne beskrevet i afsnittene foreling af renteresultat, foreling af risikoresultat og foreling af omkostningsresultat neenfor. Beløbene på grupper kales herefter gruppens rimelige anel af perioens realiseree resultat. Sie 58 af 105

Anvenelsen af e enkelte gruppers rimelige anel af et realiseree resultat for perioen afhænger af størrelsen af gruppens realiseree resultat for perioen, størrelsen af gruppens skyggekonto samt størrelsen af gruppens kollektive bonuspotentiale. De forskellige kombinationer heraf er beskrevet neenfor. 5.1.1.1 Realiseret resultat større en anel til egenkapital Hvis gruppens realiseree resultat for perioen er større en egenkapitalens rimelige anel af gruppens realiseree resultat for perioen, tilskrives egenkapitalens rimelige anel af gruppens realiseree resultat for perioen til egenkapitalen. Herefter foreles gruppens rimelige anel af et realiseree resultat for perioen efter følgene kombinationer af størrelsen af gruppens kollektive bonuspotentiale henholsvis skyggekonto. Hvis gruppens skyggekonto er nul, overføres gruppens rimelige anel af et realiseree resultat for perioen til gruppens kollektive bonuspotentiale, mens egenkapitalens rimelige anel af gruppens realiseree resultat for perioen tilskrives egenkapitalen. Hvis gruppens skyggekonto er større en nul, men minre en gruppens rimelige anel af et realiseree resultat for perioen, tilskrives egenkapitalen et beløb svarene til gruppens skyggekonto, er herefter sættes til nul. Det resterene beløb, vs. forskellen mellem gruppens rimelige anel af et realiseree resultat for perioen og gruppens skyggekonto, tilskrives gruppens kollektive bonuspotentiale. Hvis gruppens skyggekonto er større en gruppens rimelige anel af et realiseree resultat for perioen, tilskrives egenkapitalen et beløb svarene til gruppens rimelige anel af et realiseree resultat for perioen. Gruppens skyggekonto reuceres herefter tilsvarene. 5.1.1.2 Realiseret resultat minre en anel til egenkapital Hvis gruppens realiseree resultat for perioen er minre en egenkapitalens rimelige anel af gruppens realiseree resultat for perioen, giver et følgene kombinationer alt efter størrelsen af gruppens kollektive bonuspotentiale henholsvis skyggekonto. Hvis gruppens realiseree resultat for perioen er negativt og gruppens kollektive bonuspotentiale kan inehole gruppens realiseree resultat for perioen, neskrives gruppens kollektive bonuspotentiale me gruppens negative realiseree resultat for perioen, er herefter sættes til nul. Egenkapitalens rimelige anel af gruppens realiseree resultat overføres herefter til gruppens skyggekonto. Hvis gruppens realiseree resultat for perioen er negativt og gruppens kollektive bonuspotentiale ikke kan inehole et realiseree resultat for perioen, neskrives gruppens kollektive bonuspotentiale til nul, og forskellen mellem gruppens kollektive bonuspotentiale og gruppens negative realiseree resultat for perioen overføres herefter til gruppens skyggekonto sammen me egenkapitalens rimelige anel af gruppens realiseree resultat for perioen. Hvis gruppens realiseree resultat for perioen er positivt, sættes gruppens realiseree resultat for perioen til nul, og forskellen mellem gruppens realiseree resultat for perioen og egenkapitalens Sie 59 af 105

rimelige anel af gruppens realiseree resultat for perioen overføres herefter til gruppens skyggekonto. 5.1.2 Det forelingsmæssige kontributionsprincip Bonus tilskrives som beskrevet i et af selskabet anmelte bonusregulativ, er skal ujævne usving i rente, risiko og omkostninger. Bonus kan tilskrives i et hvilket som helst af ovenståene scenarier, såfremt er, uner hensyn til Kontributionsbekentgørelsens regler, vureres at være mulighe for ette. 5.1.3 Reuktion af bonuspotentiale på fripoliceyelser Hvis afkastet af aktiverne for rentegruppen ikke er tilstrækkelige til at ække en forrentning, er tilskrives rentegruppen vs. rentegruppens realiseree renteresultat for perioen er negativt kan selskabet vælge at reucere rentegruppens bonuspotentiale på fripoliceyelser. Reuktionen sker på rentegruppeniveau, a rentegruppen ses som et fællesskab verørene afkast. Hvis gruppens akkumuleree afkastresultat overstiger gruppens samlee bonuspotentiale på fripoliceyelser, bliver en resterene el tilskrevet perioens resultat. Hvis bonuspotentiale på fripoliceyelser er blevet reuceret for rentegruppen, må rentegruppens realiseree resultat for perioen ikke blive positivt, jf. Kontributionsbekentgørelsen. Det kan erfor være nøvenigt me en korrektion af rentegruppens reuktion af bonuspotentiale på fripoliceyelser samt rentegruppens realiseree resultat for perioen. Korrektionen fungerer sålees, at et eventuelt positivt resultat anvenes til at nebringe rentegruppens reuktion af bonuspotentiale på fripoliceyelser hvis muligt til nul. Hvis et positive realiseree resultat for perioen på rentegruppen overstiger rentegruppens reuktion af bonuspotentiale på fripoliceyelser, nulstilles bonuspotentiale på fripoliceyelser først, og en resterene el foreles herefter efter principperne beskrevet ovenfor. 5.1.4 Principper for forrentning af gruppernes skyggekonti Gruppernes skyggekonti forrentes me en til enhver ti anmelte rentesats herfor i afsnittet 5.3.8.1. 5.1.5 Foreling af rente-, risiko- og omkostningsresultat Resultaterne foreles pr. police, og en forsikringstager kan have en eller flere policer. Neenfor følger beskrivelsen af foreling af renteresultat, risikoresultat og omkostningsresultat. 5.1.5.1 Foreling af renteresultat Selskabet har følgene tegningsgrunlag for policer me ret til bonus: rente i % p.a. Gæler nytegninger og forhøjelser fra 01-01-01 Gæler nytegninger og forhøjelser fra 01-04-11 teknisk rente 2,0 % 1,0 % Sie 60 af 105

opgørelsesrente 1,5143 % 0,5190 % En polices rentegruppe er efineret på baggrun af en vægtee grunlagsrente, som opgøres sålees: Først beregnes på policeniveau maksimum af en retrospektive hensættelse og en prospektive reserve. Maksimum kales reserven i en efterfølgene formel: Vægtet grunlagsrente = abs(reserven) grunlagsrente abs(reserven) Da rentespænet mellem højest og laveste vægtee grunlagsrente i bestanen ikke overstiger 1%- point, har selskabet kun én rentegruppe. Det allokeree afkast til rentegruppen fastsættes forholsmæssigt i forhol til gruppens samlee epot. Dette allokeree afkast til rentegruppen benævnes rentegruppens investeringsresultat. Rentegruppen har fået en epotrente fratrukket betaling for yelsesgaranti, er mosvarer ens risiko. Dette benævnes rentegruppens renteugift. Rentegruppens renteresultat beregnes herefter som rentegruppens investeringsresultat fratrukket rentegruppens renteugift. Rentegruppens renteresultat foreles herefter forholsmæssigt på en enkelte police i forhol til policens epot korrigeret for en akkumuleree væriregulering tilhørene gruppen. 5.1.5.2 Foreling af risikoresultat Selskabet har én risikogruppe, hvilket inebærer, at er er samme forventet skaeugift for alle policer. Derme bliver et allokeree risikoresultat til en enkelte police perioens samlee risikoresultat i forhol til en samlee risikopræmie ganget me e risikopræmier, er er opkrævet på en enkelte police i perioen. Her anvenes et risikoresultat og risikopræmie for invalierisiko, et risikoresultat og risikopræmie for øsfalsrisiko og et risikoresultat og risikopræmie for oplevelsesrisiko. Herefter opgøres et samlet risikoresultat pr. police. 5.1.5.3 Foreling af omkostningsresultat Selskabet har én omkostningsgruppe, hvilket inebærer, at alle policer er unerlagt e samme omkostningsforelingsregler. Den allokeree omkostningsugift til en enkelte police er givet ve følgene forelingsregler: Omk. ugift i = Nytegningsomk i + Anel af præmie i + Styktillæg i hvor i angiver, at er er tale om en i te police. Nytegningsomk i fastsættes til OMK NYTEGNING for policer, er er nytegnet i ineværene år og nul ellers. Anel af præmie i er bestemt ve ANDELPRM af præmien for en i te police. Styktillægget er givet som Sie 61 af 105

Styktillæg i = Omk. ugift Total nytegningsomk ANDELPRM Totalpræmie #policer Bemærk at styktillægget er et samme for hver police. Omkostningsintægten er summen af e opkrævee omkostninger på 2. orensgrunlaget på policen. Omkostningsresultatet pr. police er herefter forskellen mellem omkostningsugift og omkostningsintægt. 5.1.6 Uligning mellem beregningselementer inen for policen Hvis er er oversku på et beregningselement, er ikke kan ække unersku på e resterene to beregningselementer inen for en police, vil er blive anvent forholsmæssig foreling af overskuet på e to unerskusgivene beregningselementer. Hvis er er unersku på et beregningselement, er er minre en et samlee oversku på e resterene to beregningselementer inen for en police, vil er blive anvent forholsmæssig foreling af unerskuet på e to overskusgivene beregningselementer. 5.2 Bonusregulativ 5.2.1 Inlening 5.2.1.1 Grunlæggene forhol Dette bonusregulativ beskriver els regler for beregning af bonus, els regler for anvenelse af bonus. For så vit angår reglerne for beregning af bonus, ugør isse en el af et i henhol til Lov om Finansiel Virksomhe til Finanstilsynet anmelte tekniske grunlag. De anførte satser anmeles løbene til Finanstilsynet. For så vit angår reglerne for anvenelse af bonus, ingår isse i aftalegrunlaget mellem forsikringstageren og Skania Livsforsikring A/S. Nærværene Bonusregulativ kan efter anmelelse til Finanstilsynet ænres, sålees at ænringer også vil være gælene for alleree tegnee forsikringer. Alleree forelt bonus berøres og ikke heraf. 5.2.1.2 Berettigelse til bonus Nærværene bonusregulativ omfatter alle bonusberettigee forsikringer i selskabet. Sålees er livrenter uen ret til bonus, gruppelivsforsikring og syge-/ulykkesforsikring ikke omfattet af nærværene bonusregulativ. Bonusretten er gælene i en perioe, forsikringen er i kraft. Sie 62 af 105

5.2.2 Forrentning 5.2.2.1 Depotrente Forrentning finer ste me epotrente, som ingår i bonusberegningen, jf. afsnit 5.2.4. Depotrenten er gælene for 1 måne a gangen, og anmeles foru. Anmelelse finer kun ste foru for et nyt kalenerår, hvis epotrenten ænres i forbinelse me overgangen til et nyt kalenerår. Hvis er i løbet af kaleneråret ikke finer anmelelse ste, er foregåene månes epotrente fortsat gælene. Depotrenten kan være minre en grunlagsrenten eller enog negativ. Der kan ve måneens ugang anmeles en korrektion af en foru anmelte epotrente. En såan korrektion finer kun ste, såfremt uviklingen i selskabets formueafkast, solvens og/eller genkøbsbegæringer gør et nøvenigt. Der fastsættes tillige en særlig epotrente, som anvenes for en el af en forsikrings reserve, er måtte være fritaget for pensionsafkastbeskatning. 5.2.2.2 Betaling for garanteree yelser Selskabet anmeler tilsvarene satsen for en betaling, som skal opkræves for yelsesgarantien. Betalingen vil afhænge af såvel et generelle renteniveau som en beregningstekniske grunlagsrente. 5.2.2.3 Ekstrarente Selskabet kan vælge at give en ekstrarente. Denne forrentning gives kun på en el af nettoreserven, er er genereret i en perioe som ekstrarenten er gælene for. Forrentning af nettoreserven me ekstrarente ingår i bonusberegningen, jf. afsnit 5.2.4.1. Ekstrarenten er gælene for 1 måne a gangen, og anmeles foru. Anmelelse finer alti ste foru for et nyt kalenerår. Hvis er i løbet af kaleneråret ikke finer anmelelse ste, er foregåene månes ekstrarente fortsat gælene. Der kan ve måneens ugang anmeles en korrektion af en foru anmelte ekstrarente. En såan korrektion finer kun ste, såfremt uviklingen i selskabets formueafkast, solvens og/eller genkøbsbegæringer gør et nøvenigt. Der fastsættes tillige en særlig ekstrarente, som anvenes for en el af en forsikrings reserve, er måtte være fritaget for pensionsafkastbeskatning. 5.2.3 Beregning og anvenelse af bonus 5.2.3.1 Regler for bonustileling og bonustilskrivning Bonus beregnes måneligt, og en over kaleneråret akkumuleree bonus, positiv eller negativ, tilskrives ve uløbet af kaleneråret i overensstemmelse me forsikringens inhol. Bonusopsparing og bonustillægsyelser, jf. afsnit 5.2.3.1.1, etableres på særskilte, ugaranteree policeele. Sie 63 af 105

5.2.3.1.1 Bonustilskrivningen - anvenelsen af et årlige bonusbeløb 1) For forsikringer, er alene omfatter livrenteyelser, hvilket er grunformer anført i afsnit 1.3, anvenes bonusbeløb til køb af bonustillægsyelser af samme art, jf. afsnit 5.2.4.2.2. 2) For øvrige forsikringer kan e fremtiige årlige bonusbeløb for hver grunform anvenes på en af følgene måer: Bonusopsparing bonus anvenes som tilskrivning på en til en enkelte grunform knyttet bonusopsparingskonto. Denne form anvenes for eventuelle grunformer. Bonustillægsyelse bonus anvenes som insku til en bonustillægsyelse af samme art, jf. afsnit 5.2.4.2.2. Denne form anvenes for aktuelle grunformer. 5.2.3.2 Ubetalingsregler for tilskreven bonus Ubetalingsreglerne afhænger af, hvorlees et er aftalt, at et tilelte bonusbeløb bliver anvent. Den neenfor i reglerne anførte procentsats X svarer til en for selve forsikringen gælene reuktion af nettoreserven ve beregning af genkøbsværien (ekskl. gebyr), jf. afsnit 3.3.1 og 3.3.2. Der gæler generelt i selskabet at eventuelle grunformer har X = 0 % og aktuelle grunformer har X = 100 %, vs. som skrevet i forrige afsnit at eventuelle grunformer bruger bonus til opsparing, og aktuelle grunformer bruger bonus til yelsesopskrivning. Akkumuleret negativ bonus på forsikringen ingår i forsikringens nettoreserve og reucerer erme værien ve genkøb. Ve ubetaling af yelser i henhol til policen bortfaler en akkumuleret negativ bonus. 5.2.3.2.1 Regler for bonus anvent til opsparing I et omfang årlige bonusbeløb anvenes til opsparing ve sien af en forsikringsyelse, ubetales en tilskrevne bonus på forfalne og samtiigt bortfalene forsikringsyelser sammen me forfalne forsikringsyelser i tilfæle af øsfal, invaliitet og uløb efter samme regler som anført i policen for forfalne forsikringsyelser. Ve ubetaling af genkøbsværi eller ophævelse på anen måe af forsikringsforholet ubetales genkøbsbonus som (100 X) % af såvel en tilskrevne bonus som tilelt bonus fra seneste ato for tilskrivning af bonus og frem til opgørelsestispunktet. 5.2.3.2.2 Regler for bonus anvent til køb af bonustillægsyelse I et omfang årlige bonusbeløb anvenes til køb af bonustillægsyelser, ubetales e etableree tillægsyelser i tilfæle af øsfal, invaliitet og uløb efter samme regler, som anført i policen for selve forsikringen. Ve ubetaling af genkøbsværi eller ophævelse på anen måe af forsikringsforholet, ubetales genkøbsbonus for en tillægsforsikringsyelse som (100 X) % af såvel tilhørene bonusnettoreserve opgjort på opgørelsestispunktet som tilelt bonus fra seneste ato for tilskrivning af bonus og frem til opgørelsestispunktet. Sie 64 af 105

5.2.4 Tekniske regler m.v. 5.2.4.1 Den årlige bonustilskrivning Beregningen af en månelige bonus - jf. afsnit 5.2.3.1 - sker efter følgene formler: Det månelige bonusbeløb b t til ti t beregnes efter følgene formel (symbolforklaring er gengivet neenfor): Bemærk at neenståene formler er efter frarag af eventuelle omkostninger aftalt mellem forsikringsmægler og kune. b t = V t N t OVF t Vt beregnes rekursivt, iet værien på tegningstispunktet V0 forsikringsyelsen: alene ugøres af nettoreserven for 2 12 *2 12 V = V 1 i ( V V )(1 i ) t 1 12 + 1 t 1 t primo_ året_ for_ ekstrarente ) 2 B 2 1 OMKIND INDSKUDSGEBYR I STKIND AMB (1 i ) (1 i 0 12 I B 1 1 12 *2 ) 1 + - - - - 1 2 2 2 0 1 OMKPRM p STK STYKRATE AMB (1 i ) (1 i 12 p KR. BELOB(1 i 2 ef 2 ) 1 12 (1 i *2 ) 1 12 1 2 12 12 (1 ) 1 *2 S V i (1 i ) t 1 ai 2 12 12 (1 ) 1 *2 S V i (1 ) 2 ai ( ) t i i R t (1 i 2 ) 1 12 (1 i *2 ) 1 12 1 12 *2 ) 1 Symbolforklaring til formlerne ovenfor: V t N t R t er nettoreserven for forsikringsyelsen me tillæg af såvel beregnet som alleree tilskreven bonus på tispunktet t, samt frarag for eventuelt fremført unersku. er nettoreserven for forsikringsyelsen me tillæg af alleree tilskreven bonus på tispunktet t, samt frarag for eventuelt fremført unersku. er nettoreserven for forsikringsyelsen og bonustillægsyelsen opelt på e respektive grunlagsrenter. Sie 65 af 105

OVF t 2 i *2 i er en overførte anel af forubetalt præmie reuceret for omkostninger og eventuelt AMB på tispunktet t. er en aktuelle epotrente jf. afsnit 5.2.2.1. Er en el af en samlee reserve for forsikringen friholt for pensionsafkastbeskatning, tillægges V t en ekstra forrentning V f t f 2 12 1 2 1 i 1 i f f 2 hvor er en friholte el af reserven og i er epotrenten for V t ele, er er friholt for realrenteafgift. er en aktuelle ekstrarente jf. punkt 5.2.2.3. Er en el af en samlee reserve for forsikringen friholt for pensionsafkastbeskatning, tillægges V t V f t en ekstra forrentning f *2 12 1 *2 1 i 1 i 1 12, 1 12, OMKIND 2 er omkostningsbelastning på 2. oren af insku, jf. afsnit 5.3. B I er bruttoinsku primo måneen til ti t. Hvis inbetalingen er sket me valør senere en en 1. i måneen reuceres forrentningen lineært pro rata. STKIND er eventuelt styktillæg på inskuet, jf. afsnit 3.1.4.1.2 AMB er arbejsmarkesbirag i et omfang, selskabet i henhol til loven om samme skal inehole ette i en pågælene inbetaling. OMKPRM 2 er omkostningsbelastning på 2. oren af præmie, jf. afsnit 5.3. p er bruttopræmie inbetalingen primo måneen til ti t. Hvis inbetalingen er sket me valør senere en en 1. i måneen reuceres forrentningen lineært pro rata. STK 2 er et månelige styktillæg, jf. afsnit 5.3. STYKRATE er eventuelt stykratetillæg på ratepræmien, jf. afsnit 3.1.4.1.1. KR. BELOB er et månelige gebyr, jf. afsnit 5.3. INDSKUDSGEBYR er gebyr, er opkræves ve inbetaling af insku, jf. afsnit 5.3. 2 a a a a hf f er 2. orens øsintensitet for måneen til ti t. hf a er en helbresfaktor, jf. afsnit 5.3.5.1, er utrykker et tillæg som manglene afgivelse af personlige helbresoplysninger afføer. Sie 66 af 105

a f a fremgår af afsnit 5.3.5.3. fremgår af beregningsgrunlaget For forsikringer tegnet på to liv regnes tillige en tilsvarene risikopræmie på en meforsikrees liv. 2 ai ai ai ai hf f ef S t ai S t er 2. orens invaliitetsintensitet for måneen til ti t. hf er en helbresfaktor, jf. afsnit 5.3.5.1, er utrykker et tillæg som manglene afgivelse af personlige helbresoplysninger afføer. ai f ai * ai ef fremgår af afsnit 5.3.5.4. fremgår af beregningsgrunlaget. er en erhvervsfaktor, som afspejler stillings/erhvervskombinationer me forøget invaliitetsrisiko, jf. appeniks, afsnit 10.1. i er garantiintensiteten for rentegaranti me grunlagsrente i. Denne beregnes u fra et generelle renteniveau samt selskabets aktivsammensætning. er en samlee hensættelse i tilfæle af forsikrees ø til ti t. I enne hensættelse ingår en eventuelt aftalt ugaranteret tillægsyelse, reservesikring, i form af hel eller elvis ubetaling af opsparet væri. For forsikringer tegnet på to liv regnes tillige en tilsvarene hensættelse i tilfæle af meforsikrees ø. er en samlee hensættelse i tilfæle af forsikrees invaliitet til ti t. 5.2.4.2 Bonustilskrivningen - anvenelsen af et årlige bonusbeløb Det årlige bonusbeløb beregnet efter punkt 4.1 anvenes som anført i afsnit 5.2.3.1.1 5.2.4.2.1 Opsparing af bonus Når t er et bonustilskrivningstispunkt opskrives en samlee tilskrevne bonus B t me en samlee tilelte bonus sien seneste tilskrivningstispunkt T: B t = B T + b t 5.2.4.2.2 Opskrivning af aktuelle forsikringsyelser ve køb af bonustillægsforsikring Det årlige bonusbeløb efter frarag af eventuelt fremført unersku fra tiligere år anvenes for aktuelle yelser, såfremt bonusbeløbet er positivt, som nettoinsku til køb af en bonustillægsyelse af samme art som hoveforsikringen. Bonustillægsyelsen købes på en grunlagsrente, er er gælene på tispunktet for tilskrivningen. Hvis bonusbeløbet efter frarag af eventuelt fremført unersku fra tiligere år fortsat er negativt, fremføres et samlee unersku til ækning i fremtiige bonustilskrivninger. Sie 67 af 105

5.2.5 Ikrafttræen Dette bonusregulativ træer i kraft 1. januar 2014. 5.3 Satser 5.3.1 Notation Når er i ette bilag er anført en sats uner en ato, vil satsen være gælene fra og me en nævnte ato. Alle satser, er ikke er % er, er beløb utrykt i DKK. 5.3.2 Princip for årlig regulering af satser Selskabet har et fast princip for regulering af krone-satser og grænser i selskabet. Dette princip skal sikre, at selskabets intægter fra kunerne følger uviklingen i samfunet og samtiig minsker aministrationen og processen i forbinelse me en årlige regulering af satserne. De berørte krone-satser og grænser ses i listen neenfor. Der kan blive introuceret nye satser fremover, som i givet fal vil fale uner samme princip. Satserne, et rejer sig om, er: Måneligt gebyr for betalene KR. BELOB (jf. afsnit 5.2.4.1) Måneligt gebyr for fripolicer STK 2 (jf. afsnit 5.2.4.1) Genkøbsgebyr GEBYR B (jf. afsnit 3.3.1) Minste årlige inbetaling MIN PRÆMIE (jf. afsnit 3.1.4.1.1) Minste insku MIN INDSKUD (jf. afsnit 3.1.4.1.2) Størrelsen for minimums epot før forsikringen tvangsgenkøbes, min_epot (jf. afsnit 5.3.6.3) Basisbeløb (jf. afsnit 5.3.5.6) Gebyr-fripolice (jf. afsnit 5.3.4.11) Den faste årlige regulering af ovenståene satser sker me uviklingen i forbrugerprisinekset fra juli til juni. Reguleringerne foretages u fra gruntal i 2013 frem for, at satserne reguleres me en årlige uvikling i forbrugerprisinekset. Det vil sige, at reguleringen foretages sålees: forbrugerprisineks(åååå 1) Sats i (åååå) = Afrun (Sats i (2012) forbrugerprisineks(2012) ) Deruover reguleres satserne efter neenståene faste afruningsregler: Sats størrelse Afruningsregel 0 kr. 999 kr. Nærmeste multiplum af 2 1.000 kr. 9.999 kr. Nærmeste multiplum af 12 Sie 68 af 105

10.000 kr. 99.999 kr. Nærmeste multiplum af 120 Osv. Osv. Osv. 5.3.3 Rente 5.3.3.1 Tegningsgrunlagets rente, jf. 3.1.2.4 rente i % p.a. 01-01-01 01-04-11 teknisk rente 2,0 % 1,0 % opgørelsesrente 1,5143 % 0,5190 % 5.3.3.2 Depotrente, jf. afsnit 5.2.2.1 rente i % p.a. epotrente før afgift 1,78 % epotrente efter afgift 1,51 % 5.3.3.3 Betaling for yelsesgaranti, jf. afsnit 5.2.2.2 Betaling for yelsesgaranti er sat til 0 % fra 1. januar 2014. 5.3.3.4 Ekstrarente, jf. afsnit 5.2.2.3 ekstrarente i % p.a. epotrente før afgift 0,0 % epotrente efter afgift 0,0 % 01-01-10 Primo_året_for_ekstrarente 2010 Sie 69 af 105

5.3.4 Omkostninger 5.3.4.1 OMKPRM 2, jf. afsnit 5.2.4.1 Der henvises til afsnit 5.3.6. 5.3.4.2 STK(m), jf. afsnit 3.1.4.1.1 m 01-01-01 1 600 2 300 4 150 12 50 5.3.4.3 STK 2, jf. afsnit 5.2.4.1 01-01-13 månelig sats 62 For forsikringer me præmiebetaling i henhol til overenskomst mellem på en ene sie forsikringsselskabet og på en anen sie arbejsgiveren og evt. arbejstageren, samt for forsikringer me en årspræmie, er minst ugør MIN PRÆMIE bortfaler STK 2. MIN PRÆMIE er angivet i afsnit 5.3.4.5. 5.3.4.4 STYKRATE, jf. afsnit jf. afsnit 3.1.4.1.1. 01-01-01 0 5.3.4.5 MIN PRÆMIE, jf. afsnit 3.1.4.1.1. 01-01-13 12.000 5.3.4.6 OMKIND, jf. afsnit 3.1.4.1.2. OMKIND 11 % Sie 70 af 105

5.3.4.7 OMKIND 2, jf. afsnit 5.2.4.1 Ve insku motaget fra anet selskab iht. Overførselsreglerne er OMKIND 2 = 0 %. Ve insku motaget fra anet selskab inenfor jobskifteaftalen, hvor er er tale om en obligatorisk tiligere firmaorning og er samtiig gæler at insku er minre en 20.000 kr. og forsikringen er præmiefri er OMKIND 2 = 0 %. Ve insku og overførsler fra privat-/pseuokuner opkræves OMKIND 2 = 1 % til ækning af særlig rågivning og minimum GEBYR B. Denne belastning kan reuceres uner hensynsstagen til Skanias faktiske omkostninger ve oprettelse og forvaltning af policen. 5.3.4.8 STKIND, jf. afsnit 3.1.4.1.2. 01-01-13 1.270 5.3.4.9 MIN INDSKUD, jf. afsnit 3.1.4.1.2. 01-01-13 18.000 5.3.4.10 GEBYR B, jf. afsnit 3.3.1. 01-01-13 1.490, og 1.490 (reguleres ikke) ve afgiftsberigtigelse af kapitalpension Ve overførsel til Link platformen i forbinelse me fælles pensionsoverenskomster (og højst 1 gang pr. kalenerår) er GEBYR B = 0. Ve overførsler til anet selskab inenfor jobskifteaftalen, hvor er er tale om en tiligere obligatorisk firmaorning og er samtiig gæler at reserven er minre en 20.000 kr. og forsikringen er præmiefritaget er GEBYR = 0. Sie 71 af 105

5.3.4.11 GEBYR-FRIPOLICE, jf. afsnit 3.2. 01-01-15 500 5.3.4.12 INDSKUDSGRÆNSE B, jf. afsnit 3.3.1. 01-01-06 10.000.000 5.3.4.13 KR. BELOB, jf. afsnit 5.2.4.1 01-01-13 månelig sats 26 KR. BELOB ugør selskabets månelige aministrationsgebyr, er opkræves fra kunens forsikring, så længe enne er gælene og præmiebetalene. 5.3.5 Risiko 5.3.5.1 Helbresfaktor, jf. afsnit 5.2.4.1 01-01-02 helbresregler 2002 01-01-02 gamle helbresregler 01-01-01 hf a ai = hf = 1,00 1,20 1,20 5.3.5.2 Erhvervsfaktor, jf. afsnit 5.2.4.1 Erhvervsfaktor ef er angivet i appenikset, afsnit 10.1. 5.3.5.3 2. orens øelighesfaktor, jf. afsnit 5.2.4.1 2. orens øelighesfaktoren, f a, afhænger af fortegnet for en samlee forsikrings risikosum ve ø: S V t, og af forsikrees aler. Unise faktorer anvenes for alle forsikringer. 2. orens øelighesfaktoren på formen K (a + b), hvor og a og b afhænger af aleren på følgene måe. Alersintervallerne er til og me. Unise Sie 72 af 105

Alersinterval a b 1-19 0,044267033 0,006283505 20-24 -0,241137244 0,02013011 25-29 0,099856763 0,006108219 30-34 -0,089189243 0,012997334 35-39 0,099944347 0,007929131 40-44 0,010684986 0,010605668 45-49 0,099976911 0,008909225 50-54 0,099985377 0,009236407 55-59 0,099992726 0,009592345 60-64 0,100008741 0,010558795 65-69 -4,058702322 0,076414252 70-74 -0,320684181 0,021993436 75-79 0,100081776 0,016296887 80-84 0,261648115 0,014244681 85-89 0,290331137 0,013918391 90-94 0,279713771 0,014047881 95-99 0,250264665 0,014370547 100-104 0,204649454 0,014838328 105-109 0,109463974 0,015748961 110-114 0,100022356 0,015842426 115-119 0,011705578 0,016621971 120-124 -0,053080131 0,017178017 For positiv risikosum sættes K = 1,25. For negativ risikosum sættes K = 0,8. Sie 73 af 105

5.3.5.4 2. orens invaliitetsfaktor, jf. afsnit 5.2.4.1 Invalierente og præmiefritagelse min 1; Invaliesum og rater 1 20 80 ai f bestemmes ve faktoren i ovenståene tabel multipliceret me neenståene faktor, hvor ingangen er bestemt som ve afsnit 3.3. Unise Mæn Kviner 5067 ai μ 67 ai μ 13,3333 % 12 % 20 % 43,3333 % 42 % 56 % Sålees bliver 2. orens invalieintensiteten bestemt som 5.3.5.5 2. orens invaliitetsfaktor, jf. afsnit 5.2.4.1, til anvenelse ve soliarisk ækning Ve beregning af præmie for soliarisk ækning moificeres en uner afsnit 5.3.5.4, i anen tabel, angivne sats for ** ai ai μ = f 5067 ai μ ai, unise, til hvor PG er en pensionsgivene årsløn. 5.3.5.6 Risikosumgrænser for afgivelse af lægeattest 01-01-13 Basisbeløb 375.000 min ma PG ;200.000 ;400.000 0,3 1.500.000, 5.3.6 Omkostningsbelastning af præmie og insku 5.3.6.1 Forsikring tegnet i henhol til overenskomst mellem på en ene sie forsikringsselskabet og på en anen sie arbejsgiveren og evt. arbejstageren Omkostningsbelastningen for præmie og insku afhængig af orningens præmievolumen. Hvert år pr. 1. oktober måles summen af præmier og insku, ekskl. arbejsmarkesbirag, ekskl. insku, for e forløbne 12 måneer. Hvis orningen har været i kraft minre en 12 måneer forhøjes summen pro rata til et tilsvarene årsbeløb. For et følgene kalenerår fastsættes belastningen, for såvel OMKIND 2 som OMKPRM 2 til følgene: Sie 74 af 105

Årlig præmie-/inskusvolumen Fra og me Intil Omkostnings- % 0 60.000 5,5 % 60.000 600.000 5,0 % 600.000 1.500.000 4,5 % 1.500.000 6.000.000 4,0 % 6.000.000 3,5 % Disse belastninger forminskes me ½ %-point eller forøges me ½ %-, 1 %- eller 1½ %-point, alt efter orningens proukt- og servicemæssige kompleksitet. Hvis arbejsgiveren betaler et birag til trejepart for orningens servicering, aftalt i overenskomsten, reuceres belastningen svarene til værien af e pågælene birag, og højst en for selskabet sparee omkostningsugift. Herefter er belastningen for en enkelte forsikree og højst en sats, er fremgår af afsnit 5.3.6.2. For forsikringer tegnet via selskabets egne rågivere afhænger kunens omkostningsbelastning, OMKPRM 2, af en honorering rågiver motager. OMKPRM 2 = 2 %, hertil kommer et iniviuelt birag, er eksakt skal ække et salær som rågiver fra sag til sag aftaler me kunen (firmaet eller en, er tegner gruppen i forbinelse me en rammeaftale), og som skal ække e services kunen og rågiver aftaler sistnævnte skal ye i forbinelse me pensionsorningen. Dette salær fratrækkes en faktiske inbetaling sammen me OMKPRM 2. Disse belastninger forminskes me ¼ %-point eller forøges me ¼ %- eller ½ %-point, alt efter orningens proukt- og servicemæssige kompleksitet. For forsikringer tegnet via selskabets egne rågivere ugør omkostningsbelastningen på insku følgene: OMKIND 2 sættes til 0,0 %. Dog trækkes et inskusgebyr af størrelsesorenen GEBYR B ve inbetaling af insku. For orninger omfattet af reglerne i Bekentgørelse af lov om forsikringsformiling 14a gæler følgene: Omkostningsbelastningen for præmie afhænger af orningens præmievolumen. Hvert år pr. 1. oktober måles summen af præmier, ekskl. arbejsmarkesbirag, for e forløbne 12 måneer. Hvis orningen har været i kraft minre en 12 måneer, forhøjes summen pro rata til et tilsvarene årsbeløb. For et følgene kalenerår fastsættes belastningen, for OMKPRM 2 til følgene: Sie 75 af 105

Årlig præmie-/inskusvolumen Fra og me Intil Firmaorninger 0 60.000 2,25 % 60.000 600.000 2,00 % 600.000 1.500.000 1,50 % 1.500.000 6.000.000 1,00 % 6.000.000 0,75 % Disse belastninger forminskes me ¼ %-point eller forøges me ¼ %- eller ½ %-point, alt efter orningens proukt- og servicemæssige kompleksitet. OMKIND 2 sættes til 0,0 %. Dog trækkes et inskusgebyr af størrelsesorenen GEBYR B ve inbetaling af insku. Deruover trækkes et integningsgebyr ve oprettelse af forsikringen, som ugør 900 kr. pr. mearbejer i orninger me uner 100 ansatte og 600 kr. i orninger me 100 ansatte eller erover. Det er kun orninger, hvor en mearbejer ansat af Skania har vejlet ve integningen, er belastes me et integningsgebyr. 5.3.6.2 Anre forsikringer Omkostningsbelastningen for præmie og insku er afhængig af summen af måneens forusatte præmieinbetaling på årsbasis (ve anet præmieforfal en årligt omregnes pro rata) og omkostningsbelastee insku, ekskl. arbejsmarkesbirag. Ve forsikring, er er viereført fra en orning beskrevet i afsnit 5.3.6.1, reuceres belastningen som angivet. Belastningen, for såvel OMKIND 2 som OMKPRM 2 er følgene Måneens årspræmie + insku Tegningsato efter 2002 Tegningsato før 2003 Viereførelse Fra og me Intil Omkostnings- % Omkostnings- % Omkostnings- % 0 18.000 10,0 % 10,0 % 8,0 % 18.000 24.000 8,0 % 8,0 % 7,0 % 24.000 30.000 7,0 % 7,0 % 6,5 % 30.000 36.000 6,0 % 6,0 % 6,0 % 36.000 42.000 6,0 % 5,5 % 5,5 % 42.000 48.000 6,0 % 5,0 % 5,0 % 48.000 60.000 6,0 % 4,5 % 4,5 % 60.000 90.000 5,0 % 4,0 % 4,0 % 90.000 180.000 4,0 % 3,5 % 3,5 % 180.000 3,5 % 3,0 % 3,0 % Sie 76 af 105

Disse belastninger forminskes eller forøges me ½ %-, eller 1 %-point, alt efter orningens prouktog servicemæssige kompleksitet. For insku over 1 mio. kr. kan omkostningsbelastningen reuceres yerligere uner hensyntagen til selskabets faktiske omkostninger ve oprettelse og forvaltning af policen. For orninger omfattet af reglerne i Bekentgørelse af lov om forsikringsformiling 14a gæler følgene: Omkostningsbelastningen for præmie og insku er afhængig af summen af måneens forusatte præmieinbetaling på årsbasis (ve anet præmieforfal en årligt omregnes pro rata), ekskl. arbejsmarkesbirag. Belastningen, for såvel OMKIND 2 og OMKPRM 2 er følgene: Årlig præmie-/inskusvolumen Fra og me Intil Omkostnings- % for private forsikringer betjent af forsikringsmægler 0 60.000 4,50 % 60.000 180.000 2,50 % 180.000 360.000 2,00 % 360.000 600.000 1,50 % 600.000 1.000.000 1,25 % 1.000.000 0,75 % Disse belastninger forminskes eller forøges me ¼ %-, eller ½ %-point, alt efter orningens prouktog servicemæssige kompleksitet. Deruover trækkes et inskusgebyr af størrelsesorenen GEBYR B ve inbetaling af insku. 5.3.6.3 Bagategrænse for fripolice Bagatelgrænsen for hvornår selskabet kan vælge at ubetale at tilbagekøbsværien på fripolice ugør 01-01-13 Min_epot 8.000 5.3.6.4 Tilbagekøbsværi Kursværn_på_minre_orninger for policer me tegningsato før 1. oktober 2008 opgøres minst en gang måneligt. Den gælene sats for Kursværn_på_minre_orninger opgøres måneligt i henhol til Finanstilsynets afgørelse af 29. januar 2010, og beregnes af nettoreserven inkl. nettoreserven for bonustillægsyelser, jf. afsnit 3.3.1. Sie 77 af 105

Kursværn_på_minre_orninger for policer me tegningsato fra og me 1. oktober 2008 ugør 0 % af nettoreserven inklusive nettoreserven for bonustillægsyelser, jf. afsnit 3.3.1. 5.3.7 Erhvervsfaktor Der henvises til appenikset, afsnit 10.1. 5.3.8 Anre forhol 5.3.8.1 Rente af skyggekonto rente i % p.a. 01-01-14 afkastet før skat på e aktiver, er er tilknyttet egenkapitalen (N1) 5.4 Regler for overskuseling 5.4.1 Introuktion Ve tegning af iniviuel privatforsikring uen forbinelse me en me trejepart ingået pensionsaftale kan er erfaringsmæssigt forekomme en selektion, sålees at er på tros af en omhyggelig risikovurering forekommer relativt flere skaer, en ve tegning af forsikring i forbinelse me pensionsaftale, her kalet firmaforsikring. Der er erfor baggrun for at formoe, at er vil være et risikooversku på firmaforsikring sammenlignet me privatforsikring. Dette oversku vil me nærværene regelsæt søges uloet, sålees at er opnås en soliaritet i unergrupper af forsikree. 5.4.2 Definition af gruppe Ve en gruppe forstås en kres af forsikree i tilstan aktiv, er er omfattet af en obligatorisk forsikringsorning. Enviere er objektivt efineree puljer af grupper omfattet af gruppeefinitionen. Pensionsaftaler me frivillig inmelelse, kan enviere ingå i gruppeefinitionen, såfremt er er et såant forhol mellem e inmelte forsikree og e potentielle forsikree, at en uner afsnit 4.4.1 beskrevne selektion ikke skønnes at være gælene. Selskabet kan enviere opstille generelle krav til inholet i pensionsaftalen, som eksempelvis en nere grænse for inbetalingens eller forsikringsækningens størrelse eller til antallet af forsikree i gruppen. 5.4.3 Normalt system 5.4.3.1 Moel for overskuseling Betragt en given gruppe i et givet regnskabsår for overskuseling, sævanligvis kaleneråret, og la P betegne årets sum af risikopræmier, Sie 78 af 105

S U betegne årets sum af skaer, betegne unerskusrisikopræmien. Den overskusel, er uloes til gruppen, er herefter O = (P - S - U)+ Overskuselen omkostningsbelastes me 2 %, og forrentes me pengemarkesrente fra meio regnskabsår til forfalstispunktet. 5.4.3.2 Beregning af unerskusrisikopræmie Unerskusrisikopræmien bestemmes ve Monte-Carlo simulation sålees, at selskabets intægter, P, og forventee ugifter, ES+EO (E for Epecte value), balancerer. Til beregning af e forventee ugifter anvenes et skaegrunlag, som utrykker forventee skaeintensiteter. Skaegrunlaget er en moifikation af grunlaget for risikopræmier (2. orens grunlag for Skania Liv hhv. Teknisk Grunlag for Skania Link, i øvrigt ientiske), Ve ø Ve invaliitet 60 % af 85 % af * t * g ai Unerskusrisikopræmien, utrykt som anel af risikopræmien, bestemmes foru for regnskabsåret: For hver forsikret trækkes et tilfæligt tal mellem 0 og 1, og hvis ette tal er minre en en pågælene forsikrees, over e mulige forsikringsbegivenheer akkumuleree, intensitet iht. skaesgrunlaget, har er funet en forsikringsbegivenhe ste. I så tilfæle noteres skaen, iet invalieskaer beregnes som en varig invaliitet. Ve gentagne simulationer bestemmes ES. Me e samme simulationer bestemmes EO for given U/P, utrykt som en procentsats i heltal. Simulationen gentages så mange gange, at procentsatsen U/P i heltal er bestemt me 99 % sansynlighe. 5.4.4 Gulkune System For særligt kvalificeree grupper kan er tilbyes alternative vilkår. Kvalifikationskravene er at opfyle størsteelen af en række kriterier af anti-selektiv karakter: Skania Pension er eksklusiv pensionsleveranør. Der er minst 100 omfattee mearbejere. Det samlee årlige obligatoriske pensionsbirag er minst 5 mio. kr. Såfremt pensionsorningen afløser en tiligere pensionsorning hos anen pensionsleveranør, skal er være rimelige vilkår for flytning af opsparee miler. Sie 79 af 105

Der er obligatoriske ækninger ve ø, invaliitet og kritisk sygom af en rimelig størrelse, typisk 100 % og 40 % af lønnen, hhv. 100.000 kr. Der er frivillig eller, bere, obligatorisk helbressikring. Skanias socialrågiverkoncept skal være gælene for virksomheen. Pensionsbirag skal inbetales måneligt efter Skanias inbetalingsstanar (Multiløn). Alle omfattee mearbejere er beskæftiget me aministration, salg eller tilsyn. Ingen omfattee mearbejere har fysisk belastene eller monotont arbeje. Præstationsafhængig løn er begrænset. Virksomheen eltager ikke i et multinationalt pooling arrangement. Disse kriterier kan efterfølgene ænres uen anmelelse, og forusat at en samlee karakter af komplekset ikke ænres. For e nævnte grupper gæler følgene: 20 % rabat på soliariske risikopræmier. Deltagelse i gulkunepool me mulighe for uloning af overskusanele efter 3 års melemskab af poolen. Grupper me mere en 500 forsikree anner sin egen pool. Grupper me uner 500 forsikree eltager i en fælles gulkunepool. Den fælles pool kan efter Skanias skøn opeles i sub-pools. For hver enkelt (sub-)pool uarbejes risikoregnskaber årligt. Risikoregnskabet belastes me en unerskusrisikopræmie på hvor N er antal forsikree i poolen, multipliceret me en ingåee risikopræmie. Af årets resultat, positivt eller negativt, beregnes en enkelte sub-pool eltagers kvoteanel. Regnskabet er me fremføring af såvel oversku og unersku til næste år. Efter 3 års eltagelse ubetales årligt halvelen af akkumuleret positiv overskusanel. Hvis en pooleltager utræer af poolen, bortfaler såvel positiv som negativ kvoteanel til forel/ulempe for Skania. 5.4.5 Risikoklynger 1,05 0,05 Formålet me e uner afsnit 5.4.3 og afsnit 5.4.4. beskrevne systemer er, at risikooverskuet, på nær en margen til ækning af Skanias ugifter til reassurance og riftsherretillæg, skal tilbageføres til forsikringstagerne. For at nå ette mål, og me henblik på en stabilisering over ti af risikoresultater, vil er overornet blive etableret risikoklynger, hvori ingår objektivt uvalgte klynger af risikogrupper iht. afsnit 5.4.3 og afsnit 5.4.4. En såan klynge skal være af størrelsesorenen 4.000 forsikree eller årligt risikopræmievolumen 10 mio. kr. Der opstilles følgene regnskab for kaleneråret: 1 10,035N, Sie 80 af 105

Årets sum af risikopræmier - Årets sum af skaesugifter og -hensættelser - Årets sum af ugifter og -hensættelser til overskusuloning iht. afsnit 5.4.3 og afsnit 5.4.4. - Overført unerskusel fra siste år - Risikobirag, 5 % af risikopræmier - Aministrationsbirag, 3 % af risikopræmier = Årets resultat Såfremt årets resultat er positivt, uloes et til forsikringstagerne. Såfremt årets resultat er negativt, overføres et til næste år. Der kan og ikke overføres mere en halvelen af risikopræmierne. Sie 81 af 105

6 Principper for genforsikring Principperne for genforsikring beskriver ækningerne i selskabets genforsikringsprogram. Dækningerne er tegnet for Skania Link Livsforsikring A/S og Skania Livsforsikring A A/S set uner et. 6.1 Principper for katastrofeækning Der tegnes katastrofeækning for e ele af risikosummerne ve ø, invaliitet (heruner certifikatstab) og kritisk sygom, er er minre en selskabets egetbehol på personækningen, jf. principperne for personækningen. Katastrofeækningen ækker hvis er intræffer minst NUM-CAT antal personskaer, og isse har en samlet skaeugift er overstiger LIMIT-CAT kr. Den samlee ækning har en øvre grænse på MAX-CAT kr. Dækningen er af typen Ecess of Loss og benævnes MAX-CAT s LIMIT-CAT. 6.1.1 Beløbsgrænser for katastrofeækning Beløbsgrænserne fremgår af afsnittet Satser. Dækningsart Minste antal personskaer Egetbehol ve katastrofebegivenhe Øvre grænse for ækning ve katastrofebegivenhe Betegnelse NUM-CAT LIMIT-CAT MAX-CAT 6.2 Principper for personækning Der tegnes personækning for e ele af risikosummerne ve ø, invaliitet, tab af certifikat og kritisk sygom, er overstiger henholsvis LIMIT-D-LOW, LIMIT-AI-LOW og LIMIT-KS-LOW. Personækningen ækker hvis er intræffer en skae, som overstiger en af e nævnte grænser. Den samlee ækning for en given skae har en øvre grænse på henholsvis LIMIT-D-HIGH, LIMIT- AI-HIGH og LIMIT-KS-HIGH. Der ubetales og kun erstatning, hvis et samlee erstatningsbeløb overstiger LIMIT-AGG-DED. Dækningerne er af typen Ecess of Loss og benævnes henholsvis LIMIT-D-HIGH s LIMIT-D-LOW, LIMIT-AI-HIGH s LIMIT-AI-LOW og LIMIT-KS-HIGH s LIMIT-KS-LOW. Sie 82 af 105

6.2.1 Beløbsgrænser for personækning Beløbsgrænserne fremgår af afsnittet Satser. Dækningsart Egetbehol ve øsfalsskae Egetbehol ve invalieskae Egetbehol ve kritisk sygom skae Øvre grænse for ækning ve øsfalsskae Øvre grænse for ækning ve invalieskae Øvre grænse for ækning ve kritisk sygom skae Betegnelse LIMIT-D-LOW LIMIT-AI-LOW LIMIT-KS-LOW LIMIT-D-HIGH LIMIT-AI-HIGH LIMIT-KS-HIGH 6.3 Principper for Intern AAD Dækningerne er tegnet for Skania Link Livsforsikring A/S og Skania Livsforsikring A A/S set uner et. Der er ingået en intern ujævningsaftale mellem e 2 nævnte selskaber, hvor er yerligere opeles mellem bestanen af bonusberettigee forsikringer og ikke-bonusberettigee forsikringer i Skania Link Livsforsikring A/S, me henblik på forholsmæssig ujævning af en el af e genforsikree skaer, er samlet set ikke overstiger LIMIT-AGG-DED, jf. principperne for personækningen. 6.3.1 Beløbsgrænser for Intern AAD Beløbsgrænserne fremgår af afsnittet Satser. Dækningsart Egetbehol for akkumuleret erstatningsbeløb (Aggregate Deuctible) Betegnelse LIMIT-AGG-DED Sie 83 af 105

6.4 Satser Satserne fremgår af neenståene skema. Dækningsart Betegnelse Sats Minste antal personskaer NUM-CAT 5 Egetbehol ve katastrofebegivenhe LIMIT-CAT 6.500.000 DKK Øvre grænse for ækning ve katastrofebegivenhe MAX-CAT 200.000.000 DKK Egetbehol ve øsfalsskae LIMIT-D-LOW 3.000.000 DKK Egetbehol ve invalieskae LIMIT-AI-LOW 3.000.000 DKK Egetbehol ve kritisk sygom skae LIMIT-KS-LOW 3.000.000 DKK Øvre grænse for ækning ve øsfalsskae LIMIT-D-HIGH 37.000.000 DKK Øvre grænse for ækning ve invalieskae LIMIT-AI-HIGH 37.000.000 DKK Øvre grænse for ækning ve kritisk sygom skae Egetbehol for akkumuleret erstatningsbeløb (Aggregate Deuctible) Genforsikringsgrænse LIMIT-KS-HIGH LIMIT-AGG-DED 37.000.000 DKK 12.000.000 DKK 20.000.000 DKK Sie 84 af 105

7 Helbresregler 7.1 Generelle regler 7.1.1 Risikobeløb Ve risikobeløbet ve ø hhv. invaliitet forstås en risiko, som selskabet har for en enkelte forsikree for en pågælene risiko. Såfremt forsikringsbegivenheen uløser ubetaling af en løbene yelse, heruner præmiefritagelse ve invaliitet, er risikobeløbet en årlige yelse multipliceret me 10. Såfremt forsikringsbegivenheen uløser ubetaling af en rateyelse, er risikobeløbet og nettopassivet af rateyelsen i henhol til beregningsgrunlaget. 7.1.2 Risikosum Risikosummen er risikobeløbet me frarag af en eventuel præmiereserve. De i et følgene nævnte grænser for risikosum er alle multipla af basisbeløbet, jf. afsnit 4.3. Basisbeløbet reguleres årligt pr. 1/1 i overensstemmelse me uviklingen i nettoprisinekset. 7.1.3 Obligatorisk forsikringsorning Ve en obligatorisk forsikringsorning forstås en orning, hvor en arbejsgiver efter fastsatte kriterier tegner forsikringer for sine mearbejere i henhol til kontrakt me et forsikringsselskab. Det skal være aftalt, hvilke grupper af mearbejere, er skal me i orningen. For hver gruppe skal er være truffet aftale om ensartet regulering af inbetalingen eller forsikringsækningen. Orningen kan også være baseret på en aftale som ingås mellem et forsikringsselskab, en arbejsgiverorganisation og/eller en arbejstagerorganisation. 7.1.4 Ineling Forsikringerne er inelt i 2 grupper. Privattegnee forsikringer, firmaforsikringer uen obligatorisk optagelse samt obligatorisk tegnee forsikringsorninger me uner 5 forsikree (Se afsnit 7.2). Obligatorisk tegnee forsikringsorninger (Se afsnit 7.3). 7.1.5 Afgivelse af attest for unersøgelse for HIV-antistof Første gang er skal afgives helbresattest, skal en lesages af en HIV-attest. For forsikree i obligatorisk tegnet forsikringsorning me over 5 forsikree skal er kun afleveres HIV-attest, hvis en faktiske risikosum overstiger genforsikringsgrænsen, jf. afsnit 6.4. Sie 85 af 105

7.1.6 Untagelser Der kan ske untagelser som følge af overførselsregler, anmelt til Finanstilsynet. 7.2 Privattegnee forsikringer, firmaforsikringer uen obligatorisk optagelse samt obligatoriske forsikringsorninger me uner 5 forsikree 7.2.1 Nytegninger Såfremt en risikosum ve tegningen ikke overstiger neennævnte grænser, kan forsikringen tegnes på grunlag af en personlig helbreserklæring. Hvis grænserne overstiges, skal er afgives en helbresattest. Såfremt arbejets art er Aministration/Salg, eller er foreligger en obligatorisk forsikringsorning, er grænsen 8*basisbeløb. I øvrige tilfæle er grænsen 4*basisbeløb Arbejets art er iht. erhvervsfaktor, jf. appeniks, afsnit 10.1. Ve beregning af risikosum meregnes risikosum for forsikringer, er er tegnet, sien er sist har været afgivet helbresattest. 7.2.2 Reguleringer Ve tegning af forsikringen eller ve overenskomst me arbejsgiveren kan regulering af inbetaling eller forsikringsyelser u fra objektive kriterier som f.eks. pristal og lønninger, foretages uen afgivelse af helbresoplysninger. Hvis en risikosum ve regulering kommer over en gælene grænse for helbresattest ve nytegning, er selskabet berettiget til at forlange helbresattest, hvis en såan ikke alleree foreligger. Såfremt stigningen i en årlige inbetaling eller stigningen i et risikobeløb inen for 1 år overstiger 5 %, skal er afgives helbresoplysninger. Såfremt er har været afgivet helbresattest inenfor e siste to år, kan ette og fraviges. 7.2.3 Ænringer Ænringer, er mefører en stigning i en risikosum, kan kun foretages mo afgivelse af helbresoplysninger. Såfremt stigningen i en risikosum ve ænringen overstiger grænserne for afgivelse af helbresattest ve nytegning, skal er afgives helbresattest. 7.2.4 Usættelser Der forlanges ikke helbresoplysninger ve usættelse i et år af ubetaling af en pensionsforsikring eller en livsforsikring. Sie 86 af 105

7.2.5 Tilbagekøb Der henvises til afsnit 2.5.4.1 og afsnit 3.3.2 for regler for tilbagekøb uen afgivelse af helbresoplysninger. 7.3 Obligatoriske forsikringsorninger 7.3.1 Nytegning Såfremt en risikosum for obligatorisk ækning ve tegningen ikke overstiger neennævnte grænser, kan forsikringen tegnes på grunlag af en FØP-erklæring, og Passiv FØP-erklæring for firmaer me mere en 100 mearbejere eller firmaer integnet i selskabets Pensions- og Sunhespakke. Antal forsikree Grænse* 5-14 12 basisbeløb 15-24 16 basisbeløb 25-99 20 basisbeløb 100-250 24 basisbeløb 250-28 basisbeløb *Forusat at en faktiske risikosum ikke overstiger genforsikringsgrænsen, jf. afsnit 6.4. Pensions- og Sunhespakken Grænse*, Grænse*, Grænse*, Grænse*, Antal forsikree risikogruppe 1,0 risikogruppe 1,5 risikogruppe 2,0 risikogruppe 2,5 3-9 20 basisbeløb 16 basisbeløb 16 basisbeløb 16 basisbeløb 10-200 60 basisbeløb 32 basisbeløb 32 basisbeløb 32 basisbeløb Enviere kan præmiefritagelse for ikke-obligatorisk præmie svarene til obligatorisk præmie tegnes på grunlag af en FØP, og alti for et årsbeløb svarene til to gange opfylningsfraraget, jævnfør Pensionsbeskatningsloven. Såfremt pensionsorningen etableres som afløsning for en pensionsorning hos anen pensionsleveranør, og er oprinelig er afgivet helbresoplysninger sammenlignelige me nærværene krav, kan et aftales, at samlet, uænret forsikringsækning etableres på uænree vilkår uen afgivelse af helbresoplysninger. 7.3.2 Reguleringer I overenskomsten kan er træffes aftale om, at årlige reguleringer af inbetaling eller forsikringsyelse u fra objektive kriterier som f.eks. pristal eller lønninger, kan foretages uen afgivelse af helbresoplysninger. Hvis en risikosum ve regulering kommer over en gælene grænse for helbresattest, er selskabets berettiget til at forlange helbresattest, hvis en såan ikke alleree foreligger. Såfremt stigningen i en årlige inbetaling eller stigningen i risikobeløbet inenfor et år overstiger 5 %, skal er afgives helbresoplysninger. Såfremt er har været afgivet helbresattest inenfor e Sie 87 af 105

siste to år, kan ette og fraviges. Det kan aftales, at er ikke skal afgives helbresoplysninger, hvis er foreligger en helbresattest. 7.3.3 Ænringer De uner punkt 7.2.3, 7.2.4 og 7.2.5 nævnte bestemmelser er ligelees gælene for isse forsikringer. Der kan enviere ses bort fra helbresoplysninger ve etablering af iniviuel børnepension, senest et år efter et pågælene barns føsel eller aoption. Sie 88 af 105

8 Markesværigrunlag I et følgene beskrives reglerne for regnskabsaflæggelse efter markesværiprincipper. Principperne følger gælene lovgivning, beskrevet i Bekentgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgåene pensionskasser, i er efterfølgene betegnet som Regnskabsbekentgørelsen. Det skal bemærkes, at principperne gæler en forsikringsbestan. 8.1 Opgørelse af livsforsikringshensættelser for bonusberettigee forsikringer 8.1.1 Definitioner t Kontinuert ti me år som enhe. ~ over symbol angiver størrelse til markesværi, vs. beregnet i overensstemmelse me Regnskabsbekentgørelsen. ~ i ( t ) markesværirenten. ineksværi for forsikring. P (t) (t) r (t) nettopassiv for givne garanteree yelser på tegningsgrunlaget. kontinuert nettopræmie. ti til præmieophør ~ p (t) bruttopræmie, omregnet til kontinuert betaling me i ( t ). a! ( t) a! t ( ) a (t) livrente, ophørene efter r (t) år. livrente, opsat r (t) år, me ophør ve forsikringens ophør. livrente, straks begynene, me ophør ve forsikringens ophør. a A (t) = ( t) a!( t), forsikringens nettoaktiv på tegningsgrunlaget. B (t) yelser. TD (t) forsikringens tilelte bonus, positiv eller negativ, som ikke er anvent til garanteree forsikringens garanteree tilbagekøbsværi. 8.1.2 Beregninger 8.1.2.1 Den retrospektive hensættelse for hver forsikring, D D ( t) P ( t) A ( t) B ( t) Sie 89 af 105

8.1.2.2 Værien af en retrospektive hensættelse for hver forsikring, VD VD ( t) ma D ( t) (1 k( t)), F ( t), hvor PRR( t 0, t) er perioen t 0 til t s Realiseree Resultat f. s. v. angår forsikringstagerne, i henhol til anmelelse herom. t 0 er et seneste statustispunkt, hvor positivt Realiseret Resultat er forelt til forsikringstagerne og et kollektive bonuspotentiale. F (t), garanteret fripoliceyelse for hver forsikring, efineres i afsnit 8.1.2.7. Maksimeringen sker uner hensyn til Regnskabsbekentgørelsens formulering. 8.1.2.3 Værien af e retrospektive hensættelser VD hvor min PRR( t0, t),0 k( t) D ( t) VD( t) VD ( t) AR min 0; * ( t) bha( t) R( t) VD ( t) AR * ( t) bha( t) R( t) VF ( t) AR * ( t) er aministrationsresultatet efter afgang jf. 8.1.3.4. bha (t) er en anel af aministrationsresultatet er ligger i bruttoerstatningshensættelsen som beregningsmæssigt er sat til 0. VF (t) er værien af garanteree fripoliceyelser jf. afsnit 8.1.2.8. R (t) er risikotillæg jf. afsnit 8.1.2.9. Minimeringen sker uner hensyn til Regnskabsbekentgørelsens formulering. 8.1.2.4 Livsforsikringshensættelser for hver forsikring før eventuelt tillæg for tilbagekøbsværi, LH LH ( t) ma( VD ( t), G ( t), F ( t)) AR ( t) R ( t), hvor R (t) er forsikringens anel af R (t). Sie 90 af 105

G (t) er garanteree yelser for hver forsikring jf. afsnit 8.1.2.5. F (t) efineres i afsnit 8.1.2.7. 8.1.2.5 Garanteree yelser for hver forsikring, G 8.1.2.6 Værien af garanteree yelser, VG G (t) = P (t) p (t)a! (t) + ou (t) hvor R G (t) er risikotillæg jf. afsnit 8.1.2.9. VG(t) = G (t) + R G (t) 8.1.2.7 Garanteret fripoliceyelse for hver forsikring, F A ( t) ~ F ( t) ma 1 P ( t ) ouf ( t ), G ( t ) P ( t) hvor ouf (t) er e fremtiige aministrationsugifter, hvis forsikringen omtegnes til fripolice, jf. afsnit 8.1.3.2. Maksimeringen sker uner hensyn til Regnskabsbekentgørelsens formulering. 8.1.2.8 Værien af garanteree fripoliceyelser VF ( t) F ( t) R ( t) min(0, F ( t) R ( t) GY( t)) hvor F R F (t) er et risikotillæg jf. afsnit 8.1.2.9 GY (t) er garanteree yelser jf. afsnit 8.1.2.10 Minimeringen sker uner hensyn til Regnskabsbekentgørelsens formulering. 8.1.2.9 Risikotillæg Risikotillæggene er efineret i afsnit 8.3. Risikotillæggene er efineret som et ekstra stø på invalieintensiteten og øeligheen og er erfor ikke opgjort som en separat størrelse, som et ellers fremgår af formlerne. F Sie 91 af 105

8.1.2.10 Garanteree yelser, GY(t) r GY t VG t ( t) ( ) ( ) min(0,(1 0,94 )( LH ( t) TD ( t)) IBNR Hvor satsen 0,94 angiver en skematisk tilbagekøbshyppighe på 6 % p.a., summeringen alene gæler præmiebetalte forsikringer me garanteret tilbagekøbsværi og IBNR ineholer beløb svarene afsnit 8.1.4. 8.1.2.11 Bonuspotentiale på fremtiige præmier, BFP BFP( t) VF( t) VG( t), og er BFP(t) = 0 for forsikringer uen ret til bonus. 8.1.2.12 Bonuspotentiale på fripoliceyelser, BFY BFY ( t) VD( t) VF( t), og er BFY(t) = 0 for forsikringer uen ret til bonus. 8.1.3 Aministrationsomkostninger 8.1.3.1 Aministrationsugifter uen afgang, ou ou t) s a~ ( t) s 1 s p ( t) a~ ( ) ( 1 2 p ( t) 0 4! t Satserne fremgår af afsnit 8.3. 8.1.3.2 Aministrationsugifter for fripolice, ouf ouf ( t) s a~ ~ i ( t) 3 t ( ) 8.1.3.3 Aministrationsresultat uen afgang, AR AR (t) = 0 8.1.3.4 Aministrationsresultat me afgang, AR * AR ( t) 0 8.1.4 IBNR Som skøn over forsikringsyelser for ennu ikke anmelte forsikringsbegivenheer, er ville være forfalne i regnskabsåret, hvis sagen have været anmelt og færigbehanlet, anvenes 6 måneers 2. orens risikopræmie ve invaliitet. 8.2 Opgørelse af livsforsikringshensættelser verørene markesrentepolicer me garanti 8.2.1 Beregning af livsforsikringshensættelse for invalie Livsforsikringshensættelsen er givet ve LFH = GY + BF Sie 92 af 105

Den garanteree yelser (GY) beregnes ve brug af markesrenten (r M ), jf. afsnit 8.3.1. Livsforsikringshensættelsen (LFH) beregnes ve brug af følgene rente: r i LFH = r i M ma{0% ; r i M r grl } Der er markesrenten reuceret me grunlagsrenten, og skal renten minimum være 0%. Forskellen mellem LFH og GY ugør erfor bonuspotentiale på fripoliceyelser (BF) som er et mål for et reguleringspotentiale er er for e garanteree yelser for invaliepensionisterne. Det opstår når markesrenten overstiger grunlagsrenten for forsikringen. Dette reguleringspotentiale vil blive anvent til opskrivning af yelserne u fra en årlig opgørelse af en gælene bestans forventee cashflow. Reguleringspotentialet og selve reguleringen af pensionerne er ugaranteret. Ve beregning af LFH og GY anvenes en iniviuel beømmelse af sansynligheerne for at forsikree 5 år fra beømmelsen vil befine sig i en eller flere af følgene tilstane (p i ): a) Varigt invali me en invaliitetsgra på 2/3 eller erover b) Varigt invali me en invaliitetsgra fra ½ op til 2/3 c) Rask ) Dø For hver af e 4 tilstane angives sansynlighe 0 %, 25 %, 50 %, 75 % eller 100 %, sålees at summen er 100 %. Livsforsikringshensættelsen og e garanteree yelser beregnes herefter ve: Hvor K i er givet ve: i {a,b,c,) p i K i a) Summen af invaliitetsbetingee årlige yelser multipliceret me passivet jf. afsnit 2.5.1.2.3, b) Summen af invaliitetsbetingee årlige yelser multipliceret me passivet jf. afsnit 2.5.1.2.2, c) Summen af invaliitetsbetingee årlige yelser multipliceret me 2, ) Summen af invaliitetsbetingee årlige yelser multipliceret me 2, hvor passivet er opgjort på baggrun af e to rentekurver beskrevet tiligere i afsnittet. og markesværiøeligheen er fremgår af afsnit 8.3.2.1 8.2.2 Beregning af livsforsikringshensættelse for Safe Hensættelser til markesværi opgøres efter følgene formel: t GY (t) = (π (t i ) + α risk (t i ) 1 {αrisk (t i )>0} SafeGarProcent(t i )) P 125 (t) AR,Safe (t) t i =1 Sie 93 af 105

hvor α risk er et observeree afkast fra en el af aktiverne, er er investeret i risikofylte papirer i perioen [t i 1 ; t i ) og AR,Safe (t) er et forventee fremtiige aministrationsresultatet efter afgang i Safe. Per 6. september 2011 er AR,Safe (t) sat til 0, iet fremtiige omkostninger forventes at kunne ækkes via enten præmie eller epotomkostninger uen at påvirke garantien. Passivet P 125 (t) er opgjort ve brug af markesrenten og markesøeligheen jf. afsnit 8.3. 8.2.3 IBNR Som skøn over forsikringsyelser for ennu ikke anmelte forsikringsbegivenheer, er ville være forfalne i regnskabsåret, hvis sagen have været anmelt og færigbehanlet, anvenes 6 måneers 2. orens risikopræmie ve invaliitet. 8.3 Markesværiparametre Neenfor fremgår e parametre er er anvent i forbinelse me opgørelse af selskabets livsforsikringshensættelser. 8.3.1 Rente Markesværirenten (r M /i ) fastsættes som en af Finanstilsynet til enhver ti publiceree rentekurve reuceree me PAL satsen. 8.3.2 Risiko 8.3.2.1 Døelighe Moeløeligheen er fastsat ve brug af ata for en samlee bestan. Moeløeligheen har følgene form: μ,t k = μ,t0 k e β 1k r 1 ()+β 2k r 2 ()+β 3k r 3 () (1-LF k,t0 ) t-t0 (1-R ) k k k Hvor k er kønnet, μ,t er moeløeligheen, μ,t0 er benchmarkøeligheen, LF,t0 benchmark for levetisforberingerne og R er risikotillægget. I uførelsen af et statistiske test i 2014 er t 0 =2013.5. Estimaterne, {β 1k, β 2k, β 3k }, er givet ve: β 1k β 2k β 3k Sie 94 af 105

Mæn -0,0739-0,4835 0 Kviner 0,0001-0,4811 0 Risikotillæg R 2,8% Neenfor fremgår øelighe og levetisforberingerne: Døelighe (2015) Levetisforbering Aler Man Kvine Man Kvine 0 0,002083 0,002288 0,038467 0,0375329 1 0,000257 0,000040 0,039758 0,0417549 2 0,000215 0,000035 0,041470 0,0463128 3 0,000261 0,000041 0,045224 0,0513185 4 0,000214 0,000070 0,047981 0,0559026 5 0,000159 0,000076 0,050809 0,0575528 6 0,000121 0,000088 0,053652 0,055447 7 0,000087 0,000101 0,055818 0,0502823 8 0,000065 0,000114 0,055889 0,0431957 9 0,000062 0,000144 0,055758 0,0383968 10 0,000056 0,000161 0,054696 0,0385612 11 0,000060 0,000164 0,049989 0,0397828 12 0,000058 0,000164 0,045811 0,0420856 13 0,000055 0,000145 0,041384 0,0433436 14 0,000061 0,000115 0,036493 0,0394541 15 0,000069 0,000097 0,032184 0,0339062 16 0,000093 0,000088 0,030029 0,0291654 17 0,000139 0,000077 0,027039 0,0255774 18 0,000179 0,000095 0,024986 0,0234438 19 0,000220 0,000109 0,024000 0,0243146 20 0,000254 0,000123 0,023138 0,0249573 21 0,000264 0,000164 0,023144 0,0246489 22 0,000256 0,000186 0,023282 0,0250308 23 0,000250 0,000199 0,023134 0,0256936 24 0,000230 0,000209 0,023151 0,0274176 25 0,000215 0,000191 0,023584 0,0290821 26 0,000206 0,000152 0,024351 0,030517 27 0,000196 0,000131 0,025517 0,0309526 28 0,000193 0,000111 0,026562 0,0306541 29 0,000190 0,000093 0,027774 0,0296323 30 0,000187 0,000102 0,028426 0,0295817 Sie 95 af 105

31 0,000188 0,000105 0,029025 0,0297757 32 0,000189 0,000108 0,029195 0,0294747 33 0,000194 0,000105 0,028624 0,0297356 34 0,000220 0,000107 0,027751 0,0295541 35 0,000241 0,000117 0,026923 0,0289243 36 0,000267 0,000136 0,025505 0,0288021 37 0,000298 0,000166 0,024226 0,0286768 38 0,000320 0,000207 0,023204 0,0282388 39 0,000341 0,000246 0,021744 0,0273236 40 0,000371 0,000286 0,020625 0,026333 41 0,000411 0,000331 0,019743 0,025195 42 0,000460 0,000365 0,018738 0,0239584 43 0,000529 0,000395 0,017845 0,0231107 44 0,000599 0,000430 0,017380 0,0225193 45 0,000665 0,000457 0,016839 0,0218172 46 0,000746 0,000497 0,016448 0,020803 47 0,000839 0,000562 0,016259 0,0202682 48 0,000949 0,000638 0,016067 0,019715 49 0,001077 0,000741 0,015730 0,0195125 50 0,001222 0,000856 0,015382 0,0194604 51 0,001360 0,000978 0,015260 0,0194784 52 0,001511 0,001098 0,015309 0,0193234 53 0,001686 0,001234 0,015708 0,0190012 54 0,001897 0,001374 0,016550 0,0188113 55 0,002131 0,001526 0,017444 0,0185209 56 0,002400 0,001692 0,018268 0,0183888 57 0,002691 0,001875 0,019213 0,0184123 58 0,002979 0,002074 0,020013 0,0183844 59 0,003296 0,002276 0,020556 0,0183576 60 0,003636 0,002514 0,021078 0,0180945 61 0,004061 0,002822 0,021520 0,0176784 62 0,004506 0,003142 0,021756 0,0171558 63 0,005020 0,003476 0,022053 0,0164355 64 0,005575 0,003827 0,022269 0,0156366 65 0,006234 0,004226 0,022291 0,0148541 66 0,007038 0,004705 0,022214 0,0138961 67 0,007984 0,005337 0,022022 0,0130444 68 0,009102 0,006119 0,021626 0,0123659 69 0,010303 0,007001 0,021142 0,011554 70 0,011736 0,008035 0,020596 0,01083 71 0,013302 0,009146 0,019998 0,0101609 72 0,015037 0,010331 0,019336 0,0093466 73 0,017200 0,011764 0,018755 0,0085884 Sie 96 af 105

74 0,019802 0,013509 0,018180 0,008072 75 0,022888 0,015499 0,017589 0,0076134 76 0,026532 0,017931 0,016968 0,0073456 77 0,030932 0,020970 0,016304 0,0073587 78 0,036044 0,024685 0,015531 0,0074378 79 0,042049 0,029158 0,014692 0,0076201 80 0,049065 0,034684 0,013824 0,0079647 81 0,056058 0,039779 0,012829 0,0083317 82 0,064265 0,044858 0,011769 0,0086911 83 0,073557 0,050193 0,010674 0,0090547 84 0,084309 0,056262 0,009554 0,0092315 85 0,095470 0,063349 0,008555 0,0092816 86 0,107838 0,072188 0,007648 0,0091533 87 0,121538 0,083178 0,006761 0,0088706 88 0,136793 0,095676 0,005848 0,0085005 89 0,154426 0,109598 0,004963 0,0080844 90 0,174652 0,124852 0,004060 0,007646 91 0,196939 0,141427 0,003226 0,0071151 92 0,221057 0,159367 0,002698 0,0065586 93 0,247021 0,179205 0,002342 0,0059619 94 0,273934 0,200906 0,002158 0,0053631 95 0,302679 0,224371 0,002046 0,0047469 96 0,333049 0,249643 0,001905 0,0042908 97 0,364911 0,276734 0,001661 0,0038208 98 0,397961 0,305554 0,001471 0,0033415 99 0,431904 0,335920 0,001373 0,0029579 100 0,466406 0,367734 0,001401 0,0025011 101 0,501123 0,400760 0,001559 0,0020127 102 0,535819 0,434674 0,001703 0,0015958 103 0,570154 0,469202 0,001845 0,0012103 104 0,603938 0,504056 0,001844 0,0008155 105 0,636837 0,538821 0,001765 0,000525 106 0,668522 0,573216 0,001685 0,0002703 107 0,698772 0,606925 0,001603 5,036E-05 108 0,728582 0,640360 0,001537 0 109 0,756444 0,672585 0,001481 0 110 0,782156 0,703247 0,001434 0 8.3.2.2 Invaliitet Som invalieintensitet benyttes følgene intensiteter justeret me faktor for ikke erhvervstariferet/erhvervstariferet invaliitet og risikotillæg. Sie 97 af 105

Formen for invalieintensiteten er: μ ai = D (A + 10 B+C 10 ) (1 + R i ) Hvor {A,B,C,D} fremgår af følgene tabel Mæn A B C D 1-999 -0,001708 6,959092 0,017853 0,68 Kviner A B C D 1-60 -0,006096 7,783625 0,007162 0,56 60-61 0,009447 0 0 0,56 61-62 0,008647 0 0 0,56 62-63 0,007847 0 0 0,56 63-64 0,007047 0 0 0,56 64-999 0,006247 0 0 0,56 Første kolonne inikerer alersintervallet for hvilket, e i kolonne 2-5 anførte konstanter er gælene. Herefter justeres ovenståene intensiteter ve at multiplicere me Faktor for erhvervstariferet invaliitet Faktor for ikkeerhvervstariferet invaliitet Erhvervsfaktor, jf. appeniks, afsnit 10.1 Ikke relevant Risikotillæg R i 5,0% 8.3.3 Omkostninger For markesrente policer me garanti er er ingen aministrationsreserve. Dette i henhol til forsikringsbetingelserne, hvor et fremgår at hvis inbetalingerne er utilstrækkelige til at ække omkostningerne kan opsparingen neskrives. Derfor skal er ikke hensættes til et aministrationsunersku. For bonusberettige policer anvenes følgene parametre: Sie 98 af 105

s 1 = 900 kr. årligt (basis omkostning) s 2 = 0 kr. årligt (supplement for præmiebetalte policer) s 3 = 900 kr. årligt (fripolice sats til anvenelse i GFY) s 4 = 0 % (anel af bruttopræmie) Sie 99 af 105

9 Overførselsaftaler Skania Link har tilsluttet sig en gennem Forsikring og Pension mv. formilee Aftale om overførsel af pensionsorninger mellem selskaber i forbinelse me en arbejstagers overgang til anen ansættelse (obligatoriske og frivillige orninger). I tilfæle af jobskifte, hvor ovenståene regler ikke måtte fine anvenelse, gæler e overførselsregler, er er gengivet i Finanstilsynets beretning for 1988, bilag 2, sie 12-15. Skania Link Livsforsikring A/S har tilsluttet sig Aftale om pensionsoverførsel ve virksomhesomannelser m.v. Det skal og bemærkes, at anvenelse af isse regler, for en el af forretningen, hvor er er afgivet garantier, forusætter, at er ikke sker en tilsiesættelse af e generelle principper i Lov om Finansiel Virksomhe. Sålees skal et ve en aktuarmæssig vurering kunne gotgøres, at er ve overførsel ikke sker en uvælgelse til væsentlig ugunst for selskabets øvrige forsikree. Det samlee kompleks af regler betegnes her overførselsaftalerne. Den væri, er vil kunne overføres, ugør et største beløb af følgene: 1. Den retrospektive hensættelse for hver forsikring, D (t), jf. afsnit Fejl! Henvisningskile ikke funet. 2. Nettoreserven på tegningsgrunlaget, jf. 3.1.3.5. Sie 100 af 105

10 Appeniks 10.1 Erhvervsfaktor Nr Kategori Fareklasse 1 Kontorarbeje me <20% anet arbeje A 2 Salgsarbeje - Butik (Detail) me <10% egentligt lagerarbeje A 3 Unervisningsarbeje (boglige fag) A 4 Kontorarbeje me >20% anet arbeje B 5 Leelsesarbeje i hånværksvirksomhe me <10 ansatte i alt B 6 Salgsarbeje - Butik (Detail) me <10% egentligt lagerarbeje B 7 Salgsarbeje - Ukørene B 8 Lagerekspeitionsarbeje (engros) B 9 Unervisningsarbeje (ikke boglige fag) B 10 Arbeje me kunst, grafisk arbeje samt præcisionshånværk B 11 Lægeligt, fysioterapeutisk og kiropraktisk arbeje B 12 Direkte lagerarbeje - uen truckkørsel C 13 Hånværkspræget arbeje C 14 Transport - uen lastning/losnings-arbeje C 15 Væksthus- og anlægsgartner samt opræt af yr C 16 Arbeje me serviceyelser C 17 Social-, sunhe- og omsorgsarbeje (ej private hjem) C 18 Almineligt pæagoisk arbeje C 19 Piloter, skibsførere etc C 20 Overvågning- og reningsarbeje C 21 Fremstilling inen for måltier/mejeri/konservering/nyelsesmiler D 22 Specialpæagoisk arbeje D 23 Rengøringsarbeje (alminelig) D 24 Slagterarbeje, fiskehanel, bageri (etailhanel) D 25 Direkte lagerarbeje - me truckkørsel D 26 Transport - me lastning/losnings-arbeje D 27 Arbeje me prouktion, fremstilling, operatør E 28 Social-, sunhe- og omsorgsarbeje (private hjem) E 29 Rengøringsarbeje (inustriel) E 30 Arbeje inen for slagteri-, fiske- eller fjerkræinustrien E Sie 101 af 105

31 Anet arbeje er ikke kan kategoriseres ovenfor F Erhvervsfaktor: Fareklasse A = 1.00 Fareklasse B = 1.50 Fareklasse C = 2.25 Fareklasse D = 2.75 Fareklasse E = 3.25 Fareklasse F = 4.50 10.2 Formelbeskrivelse 10.2.1 Integrationsformler Den efterfølgene formelbeskrivelse ineholer beregning af et antal integralutryk. Beregninger sker ve numerisk integration uner anvenelse af én af følgene formler, som er i et enkelte tilfæle vil være henvist til. 10.2.1.1 Laplace's formel me nestigene ifferenser Der er metaget 5. ifferens, hvorefter formlen har følgene useene: For a < b, a, b heltallige, gæler, at For a = b gæler, at b f(t)t = f(a) + f(a) + f(a+1)+...+f(b- 2) + f(b-1) - f(b). a hvor f b f(t)t = 0, a er givet ve 1 f(t) = [-41393f(t) + 23719f(t+1) 60480-22742f(t+ 2)+14762f(t+3) - 5449f(t+ 4) + 863f(t+5)]. 10.2.1.2 Laplace's formel uen ifferenser Når er ikke metages ifferenser, bliver formlen: For a < b 1 gæler, at b a f(t)t = 1 2 b-1 1 f(a) + f(b) + f( ). 2 =a+1 Sie 102 af 105

For a = b 1 fås specielt, at For a = b gæler, at b 1 f(t) t = 1 2 f(a) + 2 f(b). a b f(t)t = 0. a 10.2.1.3 Simpson's kvaraturformel Iet er regnes me intervallænge 1 2 fås: For a < b 1: b a f(t)t = For a = b 1 fås specielt For a = b b 1 6 f(a) + 4 b-1 =a f( + 1 2 ) + 2 1 f(t) t = 1 6 f(a) + 4f(a+ 2) + f(b). a b-1 =a+1 f( ) + f(b). b f(t)t = 0. 10.2.2 Etlivsstørrelser betegner aler. a 10.2.2.1 Formler For en given rentefo i og et givet sæt af Makeham-konstanter A, 10 + log B og log c er l (henholsvis l ai ) og D beregnet ve l e * t p t 0, beregnet ve analytisk integration, D v l, hvor = ln(1 + i) og 0 = 1 (raiksaler). De øvrige ekrement- og kommutationsstørrelser er beregnet ve: l a l l ai Sie 103 af 105

D a D l ai N 120 D tt, beregnet ve formlen i afsnit 10.2.1.1 N ( m) 1 m ( 120 ) m 0 D m N N ai a 120 = N ai 120 a t D t - N a t t, beregnet ve formlen i afsnit 10.2.1.1 M D t, beregnet ve formlen i afsnit 10.2.1.1 M ai D t 120 a t 10.2.3 Tolivsstørrelser betegner aler for forsikree 1. y betegner aler for forsikree 2. ai t, beregnet ve formlen i afsnit 10.2.1.1 10.2.3.1 Formler Iet er er taget ugangspunkt i etlivsstørrelserne, er følgene formler anvent: l, y lly a a l, y l ly D D, y a, y D l y a D l y 120 N D t, y t, yt 120 a, y t, yt N a D t, beregnet ve formlen i afsnit 10.2.1.1, beregnet ve formlen i afsnit 10.2.1.1 Sie 104 af 105

120 M l D t, y t, yt 120, y t, yt yt M l D t,y 1,y M = M + M 1,y t, beregnet ve formlen i afsnit 10.2.1.1, beregnet ve formlen i afsnit 10.2.1.1 10.2.4 Annuiteter 10.2.4.1 Formler Disse formler er kun afhængige af renten i og er følgene: v = 1 1+ i a n = 1- v n hvor = ln(1+ i) a ( m) n n 1 v ( m) (m = 12,, 4, 12), hvor ( m) 1 m m( 1 v ). Sie 105 af 105