Teknisk grundlag. Skandia Livsforsikring A A/S

Transkript

1

2

3 Teknisk grunlg Skni Livsforsikring A A/S

4 Inhol Inhol Anvente grunformer Prmeterefinitioner Oversigt over grunformer Nettopssiver uen kollektive elementer og uen invliitetsyelser Nettopssiver uen kollektive elementer, men me invliitetsyelser Nettopssiver for totllivsforsikringer Nettopssiver me kollektive elementer, men uen invliitetsyelser Nettopssiver me kollektive elementer og me invliitetsyelser Iniviuelle grunformer Nettopssiver uen kollektive elementer og uen invliitetsyelser Nettopssiver uen kollektive elementer, men me invliitetsyelser Tolivs grunformer Nettopssiver for totllivsforsikringer Kollektive grunformer estemmelser verørene kollektive forsikringer Nettopssiver me kollektive elementer, men uen invliitetsyelser Nettopssiver me kollektive elementer og me invliitetsyelser Tillte forsikringsformer Forsikringsyelser Mksimum for risiko Minimum for risiko Omregning f yelser til højt forrentet grunlg eregningsgrunlg eregning f forsikringspræmier, yelser og reserver Risikoelementer Rente Nettogrunlg Generelle begrænsninger Sie 2 f 83

5 2.1.5 ruttogrunlg Tilbgekøb Tilbgekøbsværi for forsikringer Generelle regler ve tilbgekøb Overførsel Fripolice Fripolice for forsikringer tegnet før Fripolice for forsikringer tegnet efter Soliriske ækninger Ientifiktion f grunformer, er kn ingå i solirisk ækning Præmieberegning før omforeling Omforeling f præmie Forsikringer me forhøjet øsrisiko og/eller invliitetsrisiko Forhøjet øsrisiko Forhøjet invliitetsrisiko Kontribution Regler for beregning og foreling f et reliseree resultt Det beregningsmæssige kontributionsprincip Det forelingsmæssige kontributionsprincip Reuktion f bonuspotentile på fripoliceyelser Principper for forrentning f gruppernes skyggekonti Princip for neskrivning f skyggekonto Foreling f rente-, risiko- og omkostningsresultt Uligning mellem beregningselementer inen for policen onusregultiv Inlening Forrentning eregning og nvenelse f bonus Tekniske regler m.v Ikrfttræen Stser Nottion Sie 3 f 83

6 3.3.2 Princip for årlig regulering f stser Rente Omkostninger Risiko Anre forhol Principper for genforsikring Principper for ktstrofeækning eløbsgrænser for ktstrofeækning Principper for personækning eløbsgrænser for personækning Principper for Intern AAD eløbsgrænser for Intern AAD Stser Helbresregler Generelle regler Risikobeløb Risikosum Obligtorisk forsikringsorning Ineling Afgivelse f ttest for unersøgelse for HIV-ntistof Untgelser Privttegnee forsikringer, firmforsikringer uen obligtorisk optgelse smt obligtoriske forsikringsorninger me uner 5 forsikree Nytegninger Reguleringer Ænringer Usættelser Tilbgekøb Obligtoriske forsikringsorninger Nytegning Reguleringer Ænringer Sie 4 f 83

7 6. Mrkesværigrunlg Definitioner eregninger Den retrospektive hensættelse for hver forsikring, D Værien f en retrospektive hensættelse for hver forsikring, VD Værien f e retrospektive hensættelser, VD Livsforsikringshensættelser for hver forsikring før eventuelt tillæg for tilbgekøbsværi, LH Grnteree yelser for hver forsikring, G Værien f grnteree yelser, VG Grnteret fripoliceyelse for hver forsikring, F Værien f grnteree fripoliceyelser, VF Risikotillæg Grnteree yelser, GY onuspotentile på fremtiige præmier, FP onuspotentile på fripoliceyelser, FY Aministrtionsomkostninger Aministrtionsintægter uen fgng, oi Aministrtionsugifter uen fgng, ou Aministrtionsugifter for fripolice, ouf Aministrtionsresultt uen fgng, AR Aministrtionsresultt me fgng, AR INR Stser for opgørelse f livsforsikringshensættelser til mrkesværi Risiko Stser for omkostninger Diskonteringsrentests Overførselsftler Appeniks rhvervsfktor Formelbeskrivelse Integrtionsformler Sie 5 f 83

8 8.1.2 tlivsstørrelser Tolivsstørrelser Annuiteter Sie 6 f 83

9 1. Anvente grunformer 1.1 Prmeterefinitioner Alle grunformer er opbygget u fr e generelle nettopssiver efineret i fsnit 2.eregningsgrunlg. 1.2 Oversigt over grunformer Nettopssiver uen kollektive elementer og uen invliitetsyelser Sumforsikringer: 1 Livsvrig livsforsikring 115 Ophørene livsforsikring 125 Livsbetinget livsforsikring 135 Simpel kpitlforsikring Rteforsikringer: 165 Ophørene livsforsikring i rter 175 Livsbetinget livsforsikring i rter 185 Simpel kpitlforsikring i rter Renteforsikringer: 2 Livsvrig livrente 211 Opst livrente 215 Ophørene livrente 216 Opst ophørene livrente 225 Supplerene yelse 235 Arverente 240 Iniviuel børnerente 250 Iniviuel wisenrente 265 Opst rverente me strks begynene risiko 275 Kunstig rverente Nettopssiver uen kollektive elementer, men me invliitetsyelser Sumforsikringer: 315 Invliesum Rteforsikringer: 365 Invlieyelser i rter Renteforsikringer: Sie 7 f 83

10 414 Livsvrig invlierente me ophørene risiko 415 Ophørene invlierente 419 Ophørene invlierente me ophørene risiko 429 Supplerene ophørene invlierente me ophørene risiko Nettopssiver for totllivsforsikringer Sumforsikringer: 5 Livsvrig livsforsikring på kortest liv 515 Ophørene livsforsikring på kortest liv 525 Livsbetinget livsforsikring på to liv 530 Livsvrig overlevelsesforsikring 535 Ophørene overlevelsesforsikring Renteforsikringer: 6 Livsvrig overlevelsesrente 612 Livsvrig overlevelsesrente me ophørene risiko 615 Ophørene overlevelsesrente 617 Ophørene overlevelsesrente me ophørene risiko 620 Kunstig overlevelsesrente 630 Opst, livsvrig overlevelsesrente me strks begynene risiko 635 Opst, ophørene overlevelsesrente me strks begynene risiko 645 Arverente på kortest liv 655 Arverente på længst liv 660 Livsvrig livrente på kortest liv 661 Opst, livsvrig livrente på kortest liv 665 Ophørene livrente på kortest liv 666 Opst, ophørene livrente på kortest liv Nettopssiver me kollektive elementer, men uen invliitetsyelser Sumforsikringer: 845 Kollektiv børnesum Renteforsikringer: 840 Kollektiv børnerente 841 Kollektiv vlgfri børnerente 850 Kollektiv wisenrente Nettopssiver me kollektive elementer og me invliitetsyelser Renteforsikringer: Sie 8 f 83

11 945 Kollektiv børnerente me ubetling fr forsørgers ø, invliitets eller lerspensionering 1.3 Iniviuelle grunformer Nettopssiver uen kollektive elementer og uen invliitetsyelser Sumforsikringer: 1 Livsvrig livsforsikring n, S +θ = 1 K 1 () = M D 115 Ophørene livsforsikring S +θ = 1, S +n = 0 K 115 () = M M +n D + n efterlønsler Livsbetinget livsforsikring S +θ = 0, S +n = 1 K 125 (, n) = D +n D 135 Simpel kpitlforsikring S +θ = v n θ, S +n = 1 K 135 (n) = v n Rteforsikringer: 165 Ophørene livsforsikring i rter S +θ = g, S +n = 0 Sie 9 f 83

12 K 165 (, n, g) = M M +n D + n efterlønsler + 25 g 175 Livsbetinget livsforsikring i rter S +θ = 0, S +n = g K 175 (, n, g) = D +n D g 185 Simpel kpitlforsikring i rter S +θ = v n θ g, S +n = g K 185 (n, g) = v n g Renteforsikringer 2 Livsvrig livrente n = 0, S +0 = K 2 () = 211 Opst livrente S +θ = 0, S +n = +n K 211 (, n) = N +n D 215 Ophørene livrente n = 0, S +0 = :m K 215 (, m) = N N +m D 216 Opst, ophørene livrente Livrenten ubetles i højst m år fr ler + n til ler + n + m Sie f 83

13 S +θ = 0, S +n = +n:m K 216 (, n, m) = N +n N +n+m D 225 Supplerene yelse Yelsen ubetles i g år fr s ø ubetlingen ophører og senest r + g år efter tegning. I fsnit 2 sættes n = r + g. S +θ = { g for θ < r (g θ+r) for θ r, S +r+g =0 K 225 (, r, g) = g M M +r + D +r D + r + g efterlønsler + 25 N +r N +r+g D 235 Arverente S +θ = (n θ), S +n = 0 K 235 (, n) = n :n + n efterlønsler Iniviuel børnerente r betegner ophørsleren for børnerenten, r 24. ørnerenten ophører og senest ve et enkelte brns ø. ørneøeligheen forusættes t være 0, jf. bestemmelserne for en tilsvrene kollektive yelse 840. β = ntl børn, n γ = r et γ te brns ler, γ = 1,, β. n = m (n 1, n 2,, n β ) S +θ β = (nγ θ), S +n = 0 γ=1 (n γ θ) Sie 11 f 83

14 K 240 (, n 1, n 2,, n β, r) = ( nγ :n γ ) β γ=1 250 Iniviuel wisenrente r betegner ophørsleren for wisenrenten, r 24. ørnerenten ophører og senest ve et enkelte brns ø. ørneøeligheen forusættes t være 0, jf. bestemmelserne for en tilsvrene kollektive yelse 850. β = ntl børn, n γ = r et γ te brns ler, γ = 1,, β. n = m (n 1, n 2,, n β ) S +θ β = w (nγ θ) γ=1 (n γ θ), S +n = 0 β K 250 (, n 1, n 2,, n β, r) = w ( nγ :n γ ) = w K 240 (, n 1, n 2,, n β, r) γ=1 w = 0,05 for mæn og 0,30 for kviner. Ve tegning f forsikring me iniviuel wisenrente skl minst en f følgene betingelser være opfylt: o Forsikringen er tegnet i henhol til en overenskomst, hvor er ikke kn vælges mellem tegning me og uen wisenrente o Forsikringen omftter ve etblering overlevelsesrente. Såfremt overlevelsesrenten ve senere omskrivning bortfler, skl en iniviuelle wisenrente også bortfle, meminre ænringen skyles ø eller skilsmisse. 265 Opst rverente me strks begynene risiko Arverenteubetlingen begyner ve s ø, og tiligst r år efter tegningen. Ubetlingen ophører r + g år efter tegningen. I fsnit 2 sættes n = r + g. S +θ = { vr θ g for θ < r (r+g θ) for r θ < r + g, S +r+g = 0 K 265 (, r, g) = (r+g) :(r+g) r + :r = v r g N +r N +r+g D Sie 12 f 83

15 + r + g efterlønsler kunstig rverente Arverenteubetlingen begyner g år efter s ø, ersom enne intræffer inen r år efter tegningen. Ubetlingen ophører r + g år efter tegningen. I fsnit 2 sættes n = r + g. S +θ = { vg (r θ) for θ < r 0 for r θ < r + g, S +r+g = 0 K 275 (, r, g) = v g ( r :r + r + g efterlønsler Nettopssiver uen kollektive elementer, men me invliitetsyelser Sumforsikringer 315 Invliesum S i +θ = 0, S +θ = 1, S +n = 0 K 315 (, n) = M i i M+n D Rteforsikringer + n efterlønsler 365 Invlieyelser i rter S i +θ = 0, S +θ = g, S +n = 0 K 315 (, n, g) = M i i M+n D g + n efterlønsler Renteforsikringer 414 Livsvrig invlierente me ophørene risiko Sie 13 f 83

16 S i i +θ = 0, S +θ = +θ, S +n = 0 K 414 (, n) = N i i N+n D + n efterlønsler 415 Ophørene invlierente S i i +θ = 0, S +θ = +θ:(n θ), S +n = 0 K 415 (, n) = :n :n + n Ophørene invlierente me ophørene risiko Dersom forsikree bliver invli inen ler + n, ubetles er en invlierente fr invliitetens intræen og intil ler + m. S i i +θ = 0, S +θ = +θ:(m θ), S +n = 0 K 419 (, n, m) = :m D +n D +n:(m n) :n, + n efterlønsler, + m Supplerene ophørene invlierente me ophørene risiko Dersom forsikree bliver mellem 1/2 og 2/3 invli inen ler + n, ubetles en hlve invlierente så længe enne tilstn vrer, og længst til ler + m. S i i +θ = 0, S +θ = k +θ:(m θ), S +n = 0 n 0 K 429 (, n, m) = D +θ D i μ +θ i S +θ θ = k K 419 (, n, m), + m 67 Konstnten k fstsættes for hvert enkelt selskb for et år gngen me Finnstilsynets gokenelse. Sie 14 f 83

17 1.4 Tolivs grunformer Nettopssiver for totllivsforsikringer Sumforsikringer: 5 Livsvrig livsforsikring på kortest liv n, T 1 +θ, 2 +θ = 1, T 2 +θ, 1 +θ = 1 K 5 ( 1, 2 ) = M 1, 2 D 1, Ophørene livsvrig livsforsikring på kortest liv T 1 +θ, 2 +θ = 1, T 2 +θ, 1 +θ = 1, T 1 +n, 2 +n = 0 K 515 ( 1, 2 ) = M 1, 2 M 1 +n, 2 +n D 1, n efterlønsler + 25, 2 + n efterlønsler Livsbetinget livsforsikring på to liv T 1 +θ, 2 +θ = 0, T 2 +θ, 1 +θ = 0, T 1 +n, 2 +n = 1 K 525 ( 1, 2 ) = D 1 +n, 2 +n D 1, Livsvrig overlevelsesforsikring n, T 1 +θ, 2 +θ = 1, T 2 +θ, 1 +θ = 0 K 530 ( 1, 2 ) = M 1, 2 1 D 1, Ophørene overlevelsesforsikring T 1 +θ, 2 +θ = 1, T 2 +θ, 1 +θ = 0, T 2 +n, 1 +n = 0 Sie 15 f 83

18 K 535 ( 1, 2, n) = M 1, M 1+n, 2+n D 1, Renteforsikringer: 6 Livsvrig overlevelsesrente n, T 1 +θ, 2 +θ = 2 +θ, T 2 +θ, 1 +θ = 0 K 6 ( 1, 2 ) = 2 1, Livsvrig overlevelsesrente me ophørene risiko T 1 +θ, 2 +θ = 2 +θ, T 2 +θ, 1 +θ = 0, T 2 +n, 1 +n = 0 K 612 ( 1, 2, n) = 2 1, 2 D 1+n,2+n D 1,2 ( 2 +n 1 +n, 2 +n) 1 + n efterlønsler Ophørene overlevelsesrente T 1 +θ, 2 +θ = 2 +θ:(n θ), T 2 +θ, 1 +θ = 0, T 2 +n, 1 +n = 0 K 615 ( 1, 2, n) = 2 :n 1, 2 :n 1 + n Ophørene overlevelsesrente me ophørene risiko T 1 +θ, 2 +θ = 2 +θ:(m θ), T 2 +θ, 1 +θ = 0, T 2 +n, 1 +n = 0 K 617 ( 1, 2, m, n) = 2 :m 1, 2 :m D 1+n,2+n D 1,2 ( 2 +n:(m n) 1 +n, 2 +n:(m n) ) 1 + n efterlønsler + 25, Kunstig overlevelsesrente Ubetlingen begyner: o g år efter 1 s ø, ersom enne intræffer r år efter tegningen, Sie 16 f 83

19 o o r + g år efter tegningen, ersom 1 s ø intræffer mellem r år og r + g år efter tegningen strks ve 1 s ø, ersom enne intræffer senere en r + g år efter tegningen. I lle tre tilfæle ubetles overlevelsesrenten livsvrigt til 2. n T 1 +θ, 2 +θ = N 2 +θ+g D 2 +θ N 2 +r+g D 2 +θ for θ < r for r θ < r + g, T 2 +θ, 1 +θ = 0 { N 2 +θ D 2 +θ for θ r + g K 620 ( 1, 2, r, g) = D 2 +g D 2 ( 2 +g 1, 2 +g:r ) N 1 +r+g, 2 +r+g D 1, r + g efterlønsler + 25, Opst, livsvrig overlevelsesrente me strks begynene risiko Overlevelsesrenten ubetles livsvrigt til 2 fr 1 s ø ubetlingen strter og tiligst r år efter tegningen. n T 1 +θ, 2 +θ N 2 +r for θ < r = { D 2 +θ 2 +θ for θ r, T 2 +θ, 1 +θ = 0 K 630 ( 1, 2, r) = N 2 +r D 2 N 1 +r, 2 +r D 1, Opst, ophørene overlevelsesrente me strks begynene risiko Ubetlingen f overlevelsesrenten strter ve 1 s ø, og tiligst r år efter tegningen ubetlingen ophører ve 2 s ø, og tiligst n år efter tegningen. Sie 17 f 83

20 T 1 +θ, 2 +θ N 2 +r N 2 +n for θ < r = { D 2 +θ for θ r, 2 +θ:(n θ) T 2 +θ, 1 +θ = 0, T 1 +n, 2 +n = 0 K 635 ( 1, 2, n, r) = N 2 +r N 2 +n D N 1 +r, 2 +r N 1 +n, 2 +n D 1, Arverente på kortest liv Arverenteubetlingen begyner ve første øsfl blnt e forsikree ubetlingen ophører n år efter tegningen. T 1 +θ, 2 +θ = (n θ), T 2 +θ, 1 +θ = (n θ), T 2 +n, 1 +n = 0 K 645 ( 1, 2, n) = 1, 2 :n 1 + n efterlønsler + 25, 2 + n efterlønsler Arverente på længst liv Arverenteubetlingen begyner når båe 1 og 2 er øe - ubetlingen ophører n år efter tegningen. T 1 +θ, 2 +θ = (n θ) 2 +θ:(n θ), T 2 +θ, 1 +θ = (n θ) 1 +θ:(n θ), T 2 +n, 1 +n = 0 K 645 ( 1, 2, n) = n 1 :n 2 :n + 1, 2 :n 1 + n efterlønsler + 25, 2 + n efterlønsler Livsvrig livrente på kortest liv Livrenten ubetles så længe båe 1 og 2 er i live. n = 0, T 1 +0, 2 +0 = 1, 2 K 660 ( 1, 2 ) = 1, 2 Sie 18 f 83

21 661 Opst, livsvrig livrente på kortest liv Livrenteubetlingen begyner om n år og vrer så længe båe 1 og 2 er i live. T 1 +θ, 2 +θ = 0, T 2 +θ, 1 +θ = 0, T 1 +n, 2 +n= 1 +n, 2 +n K 661 ( 1, 2, n) = N 1 +n, 2 +n D 1, Ophørene livrente på kortest liv Livrenten ubetles så længe båe 1 og 2 er i live ubetlingen ophører og senest om m år. n = 0, T 1 +0, 2 +0 = 1, 2 :m K 665 ( 1, 2, n) = 1, 2 :m 666 Opst, ophørene livrente på kortest liv Livrenteubetlingen begyner om n år og vrer så længe båe 1 og 2 er i live, og højst i m år. T 1 +θ, 2 +θ = 0, T 2 +θ, 1 +θ = 0, T 1 +n, 2 +n= 1 +n, 2 +n:m K 666 ( 1, 2, n, m) = N 1 +n, 2 +n N 1 +n+m, 2 +n+m D 1, Kollektive grunformer estemmelser verørene kollektive forsikringer Kollektiv orning etingelserne for t etblere forsikringer me kollektive yelser er, t e tegnes i henhol til en overenskomst, er ve overenskomstens oprettelse opfyler minst et f følgene krv: Overenskomsten omftter forsikringer for minst personer. I forsikringerne skl e kollektive yelser være bestemt efter fste principper. Overenskomsten giver grnti for inmelelse til forsikring f e i fremtien nstte personer i minst 5 år. Orningen skl minst omftte eller komme til t omftte 3 personer. I forsikringerne skl e kollektive yelser være bestemt efter fste principper. Det er enviere en betingelse, t et ikke rejer sig om en bestn, hvori e enkelte personer er intråt, eller hvorf er uskyes enkelte forsikree eller grupper efter regler, er snsynliggør en uvælgelse til væsentlig ugunst for selskbets øvrige forsikree. Det smme gæler regler for vlgmulighe me hensyn til børnepension. Sie 19 f 83

22 Kollektive børne- og wisenrenter (børnepension) De kollektive børnerenter og wisenrenter skl ophøre senest ve brnets fylte 24 år Nettopssiver me kollektive elementer, men uen invliitetsyelser Sumforsikringer: 845 Kollektiv børnesum r betegner ophørsleren for børnesummen, r 24. Dækningen ophører ve ler + n. betegner forælerintensiteten. S +θ r = τ r++θ τ 0 K 845 (, r, n) = D +θ 0 n D μ +θ S +θ θ Renteforsikringer: 840 Kollektiv børnerente r betegner ophørsleren for børnerenten, r 24. ørnerenten ophører og senest ve et enkelte brns ø. ørneøeligheen forusættes t være 0. betegner forælreintensiteten. n S +θ r = τ r++θ τ τ = r s +θ 0 K 840 (, r) = 0 D +θ D μ +θ r θ c τ r++θ 0 τ τ 841 Kollektiv vlgfri børnerente r betegner ophørsleren for børnerenten, r 24. ørnerenten ophører og senest ve et enkelte brns ø. ørneøeligheen forusættes t være 0. Dækningen ophører ve ler + n. S +θ = r τ r++θ τ τ 0 r 1 ep ( τ r++θ τ) 0 n K 841 (, r, n) = D +θ μ +θ S +θ θ 0 D Sie 20 f 83

23 850 Kollektiv wisenrente r betegner ophørsleren for wisenrenten, r 24. Wisenrenten ophører og senest ve et enkelte brns ø. n S +θ r = w τ r++θ τ τ = w r s +θ 0 w = 0,05 for mæn og 0,30 for kviner. K 850 (, r) = 0 D +θ D μ +θ r θ w c τ r++θ 0 τ τ = w K 840 (, r) Nettopssiver me kollektive elementer og me invliitetsyelser Renteforsikringer: 945 Kollektiv børnerente me ubetling fr forsørgerens ø, invliitet eller lerspensionering r betegner ophørsleren for børnerenten, r 24. ørnerenten ophører og senest ve et enkelte brns ø. ørneøeligheen forusættes t være 0. + n er forsørgerens ler ve pensionering, + n 67. = c τ r++θ τ τ = r s +θ S +θ 0 r i S +θ r = c τ r++θ τ τ = r s +θ 0 = c τ r++n τ τ = r s +n S +n 0 r K 945 (, n, r) = D +θ 0 r n D (μ +θ i + μ +θ )θ c τ r++θ τ τ + D +n 0 D r c τ r++n τ τ Tillte forsikringsformer Forsikringsyelserne i en forsikring skl opfyle betingelserne i neenståene fsnit Forsikringsyelserne i bonustillægsforsikringer skl tillige opfyle betingelserne i fsnit Sie 21 f 83

24 Alle beregninger såvel ve tegningen som ve senere regulering/ænring sker me nvenelse f e nførte beregningselementer Forsikringsyelser De i en forsikring ingåene forsikringsyelser skl være enten en f e tillte grunformer eller en kombintion f to eller flere f e tillte grunformer me vilkårlige positive yelser. Forsikringsyelserne skl i lle tilfæle opfyle såvel e uner e enkelte grunformer nførte særbetingelser som e generelle begrænsninger i fsnit Mksimum for risiko Ingen forsikring må fremgå me en risikoækning, er inkl. eventuel bonustileling er større en en risikoækning, er gennem en pågælene forsikringsrisikoyelse kn erhverves for en gælene præmie og nettoreserve på G82 i % Minimum for risiko nhver forsikring skl inehole en vis forsikringsrisiko Omregning f yelser til højt forrentet grunlg Ve overgng til ktuel pension kn selskbet give mulighe for omregning til et højt forrentet omregningsgrunlg, jf. fsnit 2. Omregning sker lene på en ktuelle yelse (livsvrig eller ophørene), og skl en tilknyttet grnti også omregnes. For kollektive forsikringer sker omregning i tilfæle f ø kollektivt. n ophørene livrente og en tilhørene opst livrente f smme størrelse kn ve omregningen betrgtes som en yelse. Forholet mellem en ktuelle yelse før og efter omregningen må ikke overstige 20 (%) (%), 20 hvor nnuiteterne er beregnet me opgørelsesrenter svrene til en tekniske rente i % og en tilhørene omregningsrente j %, jævnfør fsnit 2. Sie 22 f 83

25 2. eregningsgrunlg 2.1 eregning f forsikringspræmier, yelser og reserver Risikoelementer betegner fylt ler for en mn y betegner fylt ler for en kvine betegner fylt ler for en mn eller kvine Alersberegning Aleren beregnes som fylt ler ve uløb, præmieophørsto eller pensioneringstispunkt me frrg f forsikringens vrighe. Såfremt leren ikke kn bestemmes herve, nvenes fylt ler på tegningstoen Norml øelighe Der benyttes følgene øelighestvler Gælene fr tiligere Mæn GM G00M G82M G82M Kviner GK G00K G82K G82K Unise GU G00U G82U nvenes ikke Unise nvenes ve ingåelse f forsikringsftle omfttet f Lov om ligebehnling f mæn og kviner inen for e erhvervstilknyttee sikringsorninger. betegner øsintensiteten G82M 0, G82K y 0, G82U 0, G00M 0, G00K y 0,0005 5,880,038 5,728 0,038y 6,30,027 5,40,042 5,1 0,043y Sie 23 f 83

26 G00U 0,0005 5,30, GM ((1 ft ) ( M b M c M ) ft g M h M ) For vribelværier, se GK ((1 ft y y ) ( K b K c y K ) ft y g K h y K ) For vribelværier, se GU M ((1 ft ) ( M b M c M ) ft g M h M ) K ((1 ft ) ( K b K c K ) ft g K h K ) Hvor ft rctn( ( 65)) Norml invliitet Der benyttes følgene invliitetstvler Vribelnvn og -væri M b M M 0,59 c M g M h M K b K c K g K h K K 0,41 0,0004 5,5 0,042 5,181 0,043 0,0002 5,7 0,037 5,15 0,042 Gælene fr tiligere Mæn GA82U GA82U G82M Sie 24 f 83

27 Kviner GA82U GA82U G82K Unise GA82U GA82U nvenes ikke i betegner intensiteten for overgng fr ktiv til invli. i betegner intensiteten for overgng fr invli til ø. Ve trifering nvenes erhvervsfktor ef, jf. ppeniks, fsnit 8.1, som fspejler stillingseller erhvervskombintioner me forøget invliitetsrisiko, sålees t pssivet gnges me ef. Ve beregning f nturlige priser gnges enne me ef. Den beskrevne invliitet omftter ækning ve invliitetsgr på 2/3 og over GA82M i 0,0004 4,540,060 μ i = μ GA82K i y = i y 0,0006 i y 4, ,060y GA82U i 0,0006 4, ,060 = i i Kollektive børnerenter Risikoelementer for kollektive børnerenter me unise forsørger Forælreintensitet c c 0,15 ( 28) 11( 15) 0 for 15 2 for 15; U74-livrenter Risikoelementer for livrenter uen ret til bonus Risikoelementerne er ientiske me e ve tegningen gælene, i henhol til Sie 25 f 83

28 fællesgrunlget herfor Rente Teknisk rente Den tekniske rente betegnes i et følgene i % p Kombineret omkostnings- og sikkerhestillæg Kombineret omkostnings- og sikkerhestillæg fstsættes som en reuktion f rentestyrken i 5 1,050 1,050 på log, og minst log, hvor i % er en vlgte tekniske rente. 1,045 1, Opgørelsesrente Opgørelsesrenten, en tekniske rente reuceret me et kombineree omkostnings- og sikkerhestillæg, nvenes ve beregning f nettopssiver jf. fsnit og præmiebetlingsrenter jf. fsnit Tegningsgrunlg Tegningsgrunlget nvenes til trifering f police, vs. fstsættelse f yelser og præmier, smt til fstsættelse f genkøbsværier. Renten i e nvente tegningsgrunlg fremgår f fsnit Omregningsgrunlg Intil kunne forsikree, ve påbegynelse f ktuel ubetling, vælge en forhøjet strtyelse ve nvenelse f en omregningsrente. Ve enne omregning blev strtyelsen grnteret, mens efterfølgene forøgelser, jf. fsnit 3.2, ikke er grnteree. Den højeste omregningsrente, utrykt som teknisk rente, blev 16 % p Grunlg for bonusyelser onusopspringskonti er lene retrospektivt efineret, og hr en grnteret rente på 0 % p.. Livsforsikringshensættelsen er lti sloen på bonusopspringskontoen Nettogrunlg Nettopssiv Ve nettopssivet for en forsikring eller forsikringsel forstås kpitlværien f lle selskbets øjeblikkelige og fremtiige forpligtelser. Nettopssivet for månelige yelser beregnes, som om yelserne forflt kontinuert Præmiebetlingsrente Ve præmiebetlingsrenten for en forsikring eller forsikringsel forstås kpitlværien pr. 1 vlutenhe præmiebetling Kontinuert nettopræmie Den kontinuerte nettopræmie bestemmes som forholet mellem nettopssivet og præmiebetlingsrenten, begge ele beregnet ve Instll tegningen. qution itor n oubleclick here to view eqution. Sie 26 f 83

29 Nettoinsku Nettoinskuet N I bestemmes som nettopssivet ve tegningen Nettoreserve Nettoreserven beregnes som nettopssivet me frrg f nettoktivet, iet er ve nettoktivet forstås en kontinuerte nettopræmie multipliceret me præmiebetlingsrenten. I tilfæle f invliitet foretges en iniviuel beømmelse f snsynligheerne for t forsikree 5 år fr beømmelsen vil befine sig i en eller flere f følgene tilstne ) Vrigt invli me invliitetsgr på 2/3 eller erover b) Rsk c) Dø For hver f e 3 tilstne ngives snsynlighe 0 %, 25 %, 50 %, 75 % eller 0 %, sålees t summen er 0 %. Nettoreserven beregnes herefter som summen f e pågælene snsynligheer multipliceret me henholsvis ) Nettopssivet b) Nettoreserven i eventuel tilstn me tillæg f 2 multipliceret me summen f invliitetsbetingee årlige yelser c) Nettoreserven i eventuel tilstn me tillæg f 2 multipliceret me summen f invliitetsbetingee årlige yelser Generelle begrænsninger n forsikring må ikke opbygges sålees, t ens nettoreserve på noget tispunkt kn blive negtiv. n forsikring, er ineholer invliitetsyelse, må ikke være sålees opbygget, t nettoreserven kn fle ve invliitetens intræen, eller sålees opbygget, t nettoreserven kn stige ve rektivering ruttogrunlg Præmie og insku Ve præmie forstås enhver fremtiig i policen forust inbetling smt en el f første inbetling, er svrer til e fremtiige i policen forustte inbetlinger. Anre inbetlinger er insku. Når uløbsleren for præmie er lvere en 60 år, er en korteste præmiebetlingsvrighe ve nytegning 5 år. Sie 27 f 83

30 ruttopræmie (m) p Rtepræmien m, er forfler 1 - årligt foru, beregnes ve formlen: m ( m) ( m) p m (12) 1 0,89 m ( m) 1 STK( m) STYKRAT hvor 1 er beregnet me en til i % svrene opgørelsesrente, og me opgørelsesrente 9 % p.. ve teknisk rente 5 % p.. STK(m) og STYKRAT fr er nført i fsnit 3.3. For forsikringer tegnet før er e tiligere nmelte tillæg gælene. For forsikringer, hvor er kn uløses yelser ve mere en en persons ø eller invliitet, multipliceres STK(m) me 2. For forsikringer tegnet i henhol til overenskomst mellem på en ene sie forsikringsselskbet og på en nen sie rbejsgiveren og evt. rbejstgeren bortfler STK(m) og STYKRAT, meminre et rejer sig om orninger me stærkt risikoprægee forsikringer og en enkelte forsikrings årspræmie er minre en kr ruttoinsku ruttoinskuet I 1 I (1 OMKIND) I beregnes ve N STKIND. OMKIND og STKIND fremgår f fsnit 3.3. Styktillægget STKIND nvenes ve nytegning f forsikring uen præmiebetling, hvor bruttoinskuet (eksklusiv eventuelt styktillæg) er minre en.000 kr. Styktillægget STKIND er 0 (nul) i nre tilfæle. 2.2 Tilbgekøb etingelser for tilsgn om tilbgekøb uen fgivelse f helbresoplysninger: For etlivsforsikringer kn er gives tilsgn om tilbgekøb, ersom nettopssivet ve forsikrees ø på tilbgekøbstispunktet er større en nettoreserven. For tolivsforsikringer kn er gives tilsgn om tilbgekøb, ersom et for begge forsikree gæler, t nettopssivet ve forsikrees ø er større en nettoreserven på tilbgekøbstispunktet. Hvis nettopssivet ve forsikrees ø er minre en nettoreserven, kn er gives tilsgn om tilbgekøb f så stor en el f forsikringen, som mosvres f nettopssiv ve forsikrees ø. Såfremt er sker tilbgekøb efter enne bestemmelse, skl øsflsrisikoen reuceres tilsvrene., Sie 28 f 83

31 Der kn og lti gives tilsgn om tilbgekøb, såfremt forsikringen efter omskrivning til fripolice på tilbgekøbstispunktet ikke omftter nogen løbene yelse over et grunbeløb, på kr. årligt, reguleret efter personskttelovens 20, eller sum over gnge førstnævnte beløb. For forsikringer, er er bseret på ftle mellem rbejsgiver, forsikringsselskb og rbejstger kn et ftles, t er gives tilsgn om tilbgekøb i forbinelse me frtræelse fr en pågælene rbejsgiver efter følgene regler: A. Tilbgekøb strks ve frtræelse kn ske hvis: 1. Tilbgekøbsværien tilfler Arbejsgiveren i henhol til lov nr. 3 f me senere ænringer. 2. Forsikree emigrerer. 3. Forsikree får nsættelse som tjenestemn. Tilbgekøb kn ske i et omfng, tilbgekøbsværien overføres til stten eller kommunen som betling for tillæg f pensionsler.. Tilbgekøb mellem 1 og 2 år efter frtræelse kn ske, hvis forsikree på tilbgekøbstispunktet: 1. Ikke er pensioneret eller fylt 67 år 2. Ikke er tjenestemn eller tjenestemnsspirnt 3. Ikke er og ikke skl optges i en pensionsforsikringsorning eller i en pensionsksse, - smt - 4. Ikke hr nsættelse i en stilling, hvor rbejsgiveren vil eltge i præmiebetlingen på en mebrgte police.. Overførsel efter reglerne nført uner fsnit Tilsgn om tilbgekøb i nre tilfæle uen fgivelse f helbresoplysninger kn ikke gives Tilbgekøbsværi for forsikringer Tilbgekøbsværien beregnes som nettoreserven reuceret me en procentel herf. Den frrgne procentel ugør følgene: 20 % i første, net og treje forsikringsår; 15 % i fjere forsikringsår; 12 % i femte forsikringsår; % i sjette forsikringsår; 8 % i syvene forsikringsår; 6 % i ottene forsikringsår; 4 % i niene forsikringsår og 2 % i tiene og følgene forsikringsår intil ler 59 år. Fr og me ler 59 år bortses fr ntl forsikringsår, forsikringen hr været i krft, og en frrgne procentel ugør: Sie 29 f 83

32 1 % ve ler 59 år, 0 % ve ler 60 år og erover. Dog gæler følgene untgelser: ) Tilbgekøbsværien f en fripolice, omregnet til fripolice efter fsnit 2.3.2, ugør 0 % f ennes nettoreserve på tilbge købstispunktet. b) Tilbgekøbsværien f en ren inskusforsikring ugør 0 % f nettoreserven på tilbgekøbstispunktet jf. beregning f bruttoinsku uner fsnit c) Tilbgekøbsværien f en forsikring etbleret ve kombintion f præmiebetling og betling f insku beregnes ve pro rt opeling f nettoreserven i elreserver svrene til henholsvis summen f inbetlte præmier og summen f inbetlte insku. i. Tilbgekøbsværien for elreserven svrene til summen f inbetlte præmier beregnes efter hovereglen nført ovenfor. ii. Tilbgekøbsværien for elreserven svrene til summen f inskusbeløb beregnes efter untgelsen uner pkt. b) Generelle regler ve tilbgekøb For etlivsforsikringer er ler forsikrees fylte ler på tilbgekøbstispunktet. For tolivsforsikringer, hvor er kn uløses yelser ve mere en en persons ø eller invliitet, er ler en ælste forsikrees fylte ler på tilbgekøbstispunktet. For nre tolivsforsikringer er ler forsørgerens fylte ler på tilbgekøbstispunktet. Ve tilbgekøb f en forsikring, hvor forsikringsbegivenheen er intråt ve øsfl eller ve forsikringstiens uløb, og hvor forsikringen kun ineholer yelser, hvis ubetling ikke er betinget f, t nogen personer er i live, er tilbgekøbsværien lig forsikringens nettoreserve. Særregel ve tilbgekøb f forsikring inenfor e siste 12 måneer før uløb: Såfremt er på tilbgekøbstispunktet højst er 12 måneer til uløb, ugør tilbgekøbsværien nettoreserven Overførsel Ve overførsel i henhol til overførselsftlerne beregnes overførselsværien som nettoreserven på overførselstispunktet. Ve overførsel til Skni Link Livsforsikring A/S beregnes overførselsværien som nettoreserven på overførselstispunktet. 2.3 Fripolice Fripolice for forsikringer tegnet før Fripolice beregnes sålees, t nettopssivet f enne bliver lig me forsikringens nettoreserve. Sie 30 f 83

33 Fripolice sættes og til 0 (nul), ersom tilbgekøbsværien ikke er positiv på omregningstispunktet, jf. fsnit Såfremt fripolicen ikke opnår en sumyelse uner min_epot, eller en løbene yelse minre en min_epot/, hvor størrelsen er ngivet i fsnit Fejl! Henvisningskile ikke funet., kn selskbet vælge t genkøbe forsikringen og ubetle tilbgekøbsværien efter selskbets gælene regler for tilbgekøb Fripolice for forsikringer tegnet efter Fripolice beregnes sålees, t nettopssivet f enne bliver lig me forsikringens tilbgekøbsværi. Ve omregning til elvis fripolice nvenes normlt reglen, t nettoreserve før omregning er lig me nettoreserve efter omregningen. Men i e tilfæle, hvor en løbene årspræmie nesættes me 80 % eller mere, kn selskbet forlnge, t policen eles i en ren fripolice / evt. tilbgekøb og en fortsættene police me præmiebetling etbleret som nytegning. Såfremt fripolicen ikke opnår en sumyelse uner min_epot, eller en løbene yelse minre en min_epot/, hvor størrelsen er ngivet i fsnit Fejl! Henvisningskile ikke funet., kn selskbet vælge t genkøbe forsikringen og ubetle tilbgekøbsværien efter selskbets gælene regler for tilbgekøb. 2.4 Soliriske ækninger Ientifiktion f grunformer, er kn ingå i solirisk ækning De pågælene grunformer er risikoækning for etlivsforsikringer eller kollektive forsikringer uen ubetling ve opnået ler Præmieberegning før omforeling For hvert klenerår, eller for en perioe f intil 3 på hinnen følgene klenerår, beregnes præmien før omforeling pr. grunform pr. forsikret på et givet beregningstispunkt i 4. kvrtl foru for første klenerår som ( ) S S, hvor er hel fylt ler ultimo første klenerår. Risikopssiverne er bestemt ve grunlget gælene for nytegning primo kleneråret me e på beregningstispunktet gælene ækningsbeløb. Risikointensiteterne er bestemt som e primo kleneråret gælene intensiteter for nytegning efter frrg f risikobonus i henhol til bonusregultivet. I risikointensiteterne kn er ingå helbres- eller erhvervsskærpelser. Risikopræmien beregnes for lle e på beregningstispunktet omfttee melemmer f gruppen Omforeling f præmie. For en givne gruppe me N forsikree bestemmes præmiesummen for en givne i( ) i1,..., N grunform som, hvor i ngiver forsikret nr. i. Denne præmiesum omforeles efter i i Sie 31 f 83

34 F,..., en forelings nøgle i i 1 N bliver, sålees t risikopræmien for forsikret nr. i efter omforeling p i Fi F i i1,..., N i i1,..., N ( ) Forelingsnøglen kn være forskellig for e forskellige ækninger, og skl utrykke en hensigtsmæssig omforeling. Følgene 2 hoveformer er typiske: F i 1 for lle i, sålees t præmien bliver ens for lle. F ækningssummen for police nr. i, sålees t præmien pr. krone ækning bliver i ens for lle. 2.5 Forsikringer me forhøjet øsrisiko og/eller invliitetsrisiko For forsikree me forhøjet øsrisiko kn i steet for en i fsnit j nførte øsintensitet nvenes en f e i fsnit j nførte, hvor j = 1, 9. For forsikree me forhøjet invliitetsrisiko kn i steet for en i fsnit nførte intensitet for overgng fr ktiv til invli nvenes en f e i fsnit nførte, k=1,, 3. nhver f e i fsnit j og j nførte øsintensiteter kn sålees kombineres me enhver f e i fsnit k og k nførte intensiteter for overgng fr ktiv til invli, iet e i fsnit og foreskrevne nvenelser respekteres. Den smlee præmie henholsvis et smlee insku for en forsikring tegnet på en forsikret me forhøjet øsrisiko og/eller forhøjet invliitetsrisiko, må og lrig blive minre en et beløb, er fås ve for enne forsikree t nvene e i fsnit j og fsnit j nførte intensiteter Forhøjet øsrisiko Forsikringer tegnet på tvle D7 eller tvle D8 må ikke hve positiv risikosum efter et fylte 70. år Forhøjet øsrisiko for forsikree me normløelighe jf. fsnit D2: D3: D4: D5: D6: D7: 0, , , , ,0000 0, ,956 0,038 6,032 0,038 6,8 0,038 6,184 0,038 6,260 0,038 6,336 0,038 Sie 32 f 83

35 Sie 33 f 83 D8: 0,038 6,412 0, Forhøjet øsrisiko for forsikree me normløelighe jf. fsnit D2: 0,038 5,804 0, y y D3: 0,038 5,880 0, y y D4: 0,038 5,956 0, y y D5: 0,038 6,032 0, y y D6: 0,038 6,8 0,0000 y y D7: 0,038 6,184 0, y y D8: 0,038 6,260 0, y y Forhøjet øsrisiko for forsikree me normløelighe jf. fsnit D2: 0,027 6,354 0,00125 D3: 0,027 6,408 0,00150 D4: 0,027 6,462 0,00200 D5: 0,027 6,516 0,00300 D6: 0,027 6,570 0,00500 D7: 0,027 6,624 0,00900 D8: 0,027 6,678 0, Forhøjet øsrisiko for forsikree me normløelighe jf. fsnit D2: 0,042 5,454 0,00125 D3: 0,042 5,508 0,0015 D4: 0,042 5,562 0,002 D5: 0,042 5,616 0,003 D6: 0,042 5,670 0,005 D7: 0,042 5,724 0,009 D8: 0,042 5,778 0,017

36 Forhøjet øsrisiko for forsikree me normløelighe jf. fsnit D2: D3: D4: D5: D6: D7: D8: y y y y y y y 0, ,0015 0,002 0,003 0,005 0,009 0,017 5,154 0,043y 5,208 0,043y 5,262 0,043y 5,316 0,043y 5,370 0,043y 5,424 0,043y 5,478 0,043y Forhøjet øsrisiko for forsikree me normløelighe jf. fsnit D2: D3: D4: D5: D6: D7: D8: 0, ,0015 0,002 0,003 0,005 0,009 0,017 5,354 0,0424 5,408 0,0424 5,462 0,0424 5,516 0,0424 5,570 0,0424 5,624 0,0424 5,678 0, Forhøjet øsrisiko for forsikree me normløelighe jf. fsnit Tvlerne er efineret me ugngspunkt i GM, men me neenståene vrible ænret. De nre vrible ænres ikke. Tvle b M M 5,584 D2 0, ,668 D3 0,0014 5,752 D4 0,0019 5,836 D5 0,0029 5,92 D6 0,0049 6,004 D7 0,0089 6,088 D8 0,0169 g M 5,267 5,353 5,439 5,525 5,611 5,697 5,783 Sie 34 f 83

37 Forhøjet øsrisiko for forsikree me normløelighe jf. fsnit Tvlerne er efineret me ugngspunkt i GK, men me neenståene vrible ænret. De nre vrible ænres ikke. Tvle K b K 5,774 D2 0, ,848 D3 0,0012 5,922 D4 0,0017 5,996 D5 0,0027 6,07 D6 0,0047 6,144 D7 0,0087 6,218 D8 0,0167 g K 5,234 5,318 5,402 5,486 5,57 5,654 5, Forhøjet øsrisiko for forsikree me normløelighe jf. fsnit Tvlerne er efineret me ugngspunkt i GU, men me neenståene vrible ænret. De nre vrible ænres ikke. Tvle b M M 5,584 D2 0, ,668 D3 0,0014 5,752 D4 0,0019 5,836 D5 0,0029 5,92 D6 0,0049 6,004 D7 0,0089 6,088 D8 0,0169 g M K 5,267 5,353 5,439 5,525 5,611 5,697 5,783 b K 5,774 0, ,848 0,0012 5,922 0,0017 5,996 0,0027 6,07 0,0047 6,144 0,0087 6,218 0,0167 g K 5,234 5,318 5,402 5,486 5,57 5,654 5, Forhøjet invliitetsrisiko Forhøjet invliitetsrisiko for forsikree me normlinvliitet jf. fsnit I2: I3: I4: I5: μ μ μ μ i, i, i, i, 4, 843 0, 060 4, , 060 5, , 060 5, , 060 Sie 35 f 83

38 I6: I7: I8: μ μ μ i, i, i, 5, , 060 5, , 060 5, , Forhøjet invliitetsrisiko for forsikree me normlinvliitet jf. fsnit I2: I3: I4: I5: I6: I7: I8: μ μ μ μ μ μ μ i y, i y, i y, i y, i y, i y, i y, 4, , 060y 5, , 060y 5,136 0, 060y 5, , 060y 5, , 060y 5, , 060y 5, , 060y Forhøjet invliitetsrisiko for forsikree me normlinvliitet jf. fsnit I2: I3: I4: I5: I6: I7: I8: 0,00148 i 0,00212 i 0,00316 i 0,00500 i 0,00844 i 0,01508 i 0,02812 i 4, ,06 5, ,06 5,136 0,06 5, ,06 5, ,06 5, ,06 5, ,06 Sie 36 f 83

39 3. Kontribution Principperne følger gælene lovgivning, beskrevet i ekentgørelse om kontributionsprincippet, i et efterfølgene betegnet som Kontributionsbekentgørelsen. 3.1 Regler for beregning og foreling f et reliseree resultt Det beregningsmæssige kontributionsprincip Det beregningsmæssige kontributionsprincip verører forelingen f perioens resultt mellem grupper og egenkpitl, jf. Kontributionsbekentgørelsen. Neenfor beskrives, hvilken el f perioens resultt er foreles til egenkpitlen hvor perioen som ugngspunkt er et klenerår. genkpitlen tileles fkstet f e ktiver, er hører til egenkpitlen. Der er investeringsfællesskb mellem forsikringstgernes og ejernes nel f ktiverne, forrentningen sker erfor me nøgletl N1 (fkst før pensionsfkstskt). genkpitlen tileles heruover risikoforrentning beregnet som summen f: 0,25 % f e gennemsnitlige livsforsikringshensættelser og kollektivt bonuspotentile for forsikringer omfttet f kontribution 20 % f et eventuelt positivt reliseret omkostnings- eller risikoresultt for regnskbsperioen for forsikringer omfttet f kontribution. r selskbets omkostnings- hhv. risikoresultt negtivt, er stsen 0 % Hvis et ikke er muligt t tilele egenkpitlen en beskrevne risikoforretning fult u i en regnskbsperioe, vil en mnglene risikoforretning blive overført til selskbets skyggekonto, jf. regnskbsbekentgørelsen. Summen f fkstet på egenkpitlens ktiver og risikoforrentningen foreles på grupper i henhol til e livsforsikringsmæssige hensættelser, er kn henføres til e enkelte grupper og gruppens nel f kollektivt bonuspotentile. Det forelte beløb pr. gruppe kles herefter egenkpitlens rimelige nel f gruppens reliseree resultt for perioen. Perioens reliseree resultt frtrukket summen f egenkpitlens rimelige nel f gruppernes reliseree resultt for perioen uneropeles igen på e enkelte grupper efter principperne beskrevet i fsnittene foreling f omkostningsresultt, foreling f risikoresultt og foreling f renteresultt neenfor. eløbene på grupper kles herefter gruppens rimelige nel f et reliseree resultt for perioen. Anvenelsen f e enkelte gruppers rimelige nel f et reliseree resultt for perioen fhænger f størrelsen f gruppens reliseree resultt for perioen, størrelsen f gruppens skyggekonto smt størrelsen f gruppens kollektive bonuspotentile. De forskellige kombintioner herf er beskrevet neenfor. Sie 37 f 83

40 Reliseret resultt større en nel til egenkpitl Hvis gruppens reliseree resultt for perioen er større en egenkpitlens rimelige nel f gruppens reliseree resultt for perioen, tilskrives egenkpitlens rimelige nel f gruppens reliseree resultt for perioen til egenkpitlen. Herefter foreles gruppens rimelige nel f et reliseree resultt for perioen efter følgene kombintioner f størrelsen f gruppens kollektive bonuspotentile henholsvis skyggekonto. Hvis gruppens skyggekonto er nul, overføres gruppens rimelige nel f et reliseree resultt for perioen til gruppens kollektive bonuspotentile, mens egenkpitlens rimelige nel f gruppens reliseree resultt for perioen tilskrives egenkpitlen. Hvis gruppens skyggekonto er større en nul, men minre en gruppens rimelige nel f et reliseree resultt for perioen, tilskrives egenkpitlen et beløb svrene til gruppens skyggekonto, er herefter sættes til nul. Det resterene beløb, vs. forskellen mellem gruppens rimelige nel f et reliseree resultt for perioen og gruppens skyggekonto, tilskrives gruppens kollektive bonuspotentile. Hvis gruppens skyggekonto er større en gruppens rimelige nel f et reliseree resultt for perioen, tilskrives egenkpitlen et beløb svrene til gruppens rimelige nel f et reliseree resultt for perioen. Gruppens skyggekonto reuceres herefter tilsvrene Reliseret resultt minre en nel til egenkpitl Hvis gruppens reliseree resultt for perioen er minre en egenkpitlens rimelige nel f gruppens reliseree resultt for perioen, giver et følgene kombintioner lt efter størrelsen f gruppens kollektive bonuspotentile henholsvis skyggekonto. Hvis gruppens reliseree resultt for perioen er negtivt og gruppens kollektive bonuspotentile kn inehole gruppens reliseree resultt for perioen, neskrives gruppens kollektive bonuspotentile me gruppens negtive reliseree resultt for perioen, er herefter sættes til nul. genkpitlens rimelige nel f gruppens reliseree resultt overføres herefter til gruppens skyggekonto. Hvis gruppens reliseree resultt for perioen er negtivt og gruppens kollektive bonuspotentile ikke kn inehole et reliseree resultt for perioen, neskrives gruppens kollektive bonuspotentile til nul, og forskellen mellem gruppens kollektive bonuspotentile og gruppens negtive reliseree resultt for perioen overføres herefter til gruppens skyggekonto smmen me egenkpitlens rimelige nel f gruppens reliseree resultt for perioen. Hvis gruppens reliseree resultt for perioen er positivt, sættes gruppens reliseree resultt for perioen til nul, og forskellen mellem gruppens reliseree resultt for perioen og egenkpitlens rimelige nel f gruppens reliseree resultt for perioen overføres herefter til gruppens skyggekonto. Sie 38 f 83

41 3.1.2 Det forelingsmæssige kontributionsprincip onus tilskrives som beskrevet i et f selskbet nmelte bonusregultiv, er skl ujævne usving i rente, risiko og omkostninger. onus kn tilskrives i et hvilket som helst f ovenståene scenrier, såfremt er, uner hensyn til Kontributionsbekentgørelsens regler, vureres t være mulighe for ette Reuktion f bonuspotentile på fripoliceyelser Hvis fkstet f e ktiver, er hører til en rentegruppe, ikke er tilstrækkelige til t ække en forrentning, er tilskrives rentegruppen vs. rentegruppens fkstresultt for perioen er negtivt kn selskbet vælge t reucere rentegruppens bonuspotentile på fripoliceyelser. Gruppens smlee reuktion kn ikke overstige forskellen mellem gruppens smlee hensættelse og gruppens smlee genkøbsværi. Reuktionen sker sålees på rentegruppeniveu, rentegrupperne ingår i et fællesskb verørene fkst. Hvis gruppens kkumuleree fkstresultt overstiger gruppens smlee bonuspotentile på fripoliceyelser, bliver en resterene el tilskrevet perioens resultt, er herefter foreles efter principperne beskrevet ovenfor. Hvis bonuspotentile på fripoliceyelser er blevet reuceret for rentegruppen, må rentegruppens reliseree resultt for perioen ikke blive positivt, jf. Kontributionsbekentgørelsen. Det kn erfor være nøvenigt me en korrektion f rentegruppens reuktion f bonuspotentile på fripoliceyelser smt rentegruppens reliseree resultt for perioen. Korrektionen fungerer sålees, t et eventuelt positivt resultt nvenes til t nebringe rentegruppens reuktion f bonuspotentile på fripoliceyelser hvis muligt til nul. Hvis rentegruppens positive reliseree resultt for perioen overstiger rentegruppens reuktion f bonuspotentile på fripoliceyelser, nulstilles bonuspotentile på fripoliceyelser først, og en resterene el foreles herefter efter principperne beskrevet ovenfor. Hvis et positive reliseree resultt for perioen for rentegruppen ikke overstiger reuktionen f bonuspotentile på fripoliceyelser, reuceres gruppens bonuspotentile på fripoliceyelser me et positive reliseree resultt for perioen, er herefter sættes til nul Principper for forrentning f gruppernes skyggekonti Selskbets sts for forrentning f skyggekonti i e 18 kontributionsgrupper (16 rente-, 1 omkostnings- og 1 risikogruppe) ugør fkstet før skt på e ktiver, er er tilknyttet egenkpitlen (N1) Princip for neskrivning f skyggekonto Selskbets skyggekonto neskrives årligt me nelen f livsforsikringshensættelser, er er genkøbt eller overført til nre selskber i løbet f året Foreling f rente-, risiko- og omkostningsresultt Resultterne foreles pr. police, og en forsikringstger kn hve en eller flere policer. Sie 39 f 83

42 Neenfor følger beskrivelsen f foreling f renteresultt, risikoresultt og omkostningsresultt Foreling f renteresultt Selskbet hr investeringsfællesskb, hvilket inebærer smme investeringspolitik for lle grupper. Derme bliver et llokeree fkst til hver rentegruppe fstst forholsmæssigt i forhol til gruppens smlee epot. Dette llokeree fkst til rentegruppen benævnes rentegruppens investeringsresultt. Hver rentegruppe hr fået en epotrente frtrukket betling for yelsesgrnti, er mosvrer eres respektive risiko. Dette benævnes rentegruppens renteugift. Rentegruppens renteresultt beregnes herefter som rentegruppens investeringsresultt frtrukket rentegruppens renteugift. Rentegruppens renteresultt foreles herefter forholsmæssigt på en enkelte police i forhol til policens epot korrigeret for en kkumuleree væriregulering tilhørene gruppen Foreling f risikoresultt Selskbet hr én risikogruppe, hvilket inebærer, t er er smme forventet skeugift for lle policer. Derme bliver et llokeree risikoresultt til en enkelte police perioens smlee risikoresultt i forhol til en smlee risikopræmie gnget me e risikopræmier, er er opkrævet på en enkelte police i perioen. Her nvenes et risikoresultt og risikopræmie for invlierisiko, et risikoresultt og risikopræmie for øsflsrisiko og et risikoresultt og risikopræmie for oplevelsesrisiko. Herefter opgøres et smlet risikoresultt pr. police Foreling f omkostningsresultt Selskbet hr én omkostningsgruppe, hvilket inebærer, t lle policer er unerlgt e smme omkostningsforelingsregler. Den llokeree omkostningsugift til en enkelte police er givet ve følgene forelingsregler: hvor i ngiver, t er er tle om en i te police. Omk. ugift i = Anel f præmie i + Styktillæg i D selskbet er i fgng er er ingen omkostninger forbunet me nytegning. Anel f præmie i er bestemt ve ANDLPRM f præmien for en enkelte police. Styktillægget er givet som Styktillæg i = emærk t styktillægget er et smme for hver police. Omk. ugift ANDLPRM Totlpræmie #Policer Omkostningsintægten er summen f e opkrævee omkostninger på 2. orensgrunlget på policen. Omkostningsresulttet pr. police er herefter forskellen mellem omkostningsugift og omkostningsintægt. Sie 40 f 83

43 3.1.7 Uligning mellem beregningselementer inen for policen Hvis er er oversku på et beregningselement, er ikke kn ække unersku på e resterene to beregningselementer inen for en police, vil er blive nvent forholsmæssig foreling f overskuet på e to unerskusgivene beregningselementer. Hvis er er unersku på et beregningselement, er er minre en et smlee oversku på e resterene to beregningselementer inen for en police, vil er blive nvent forholsmæssig foreling f unerskuet på e to overskusgivene beregningselementer. 3.2 onusregultiv Inlening Grunlæggene forhol Dette bonusregultiv beskriver els regler for beregning f bonus, els regler for nvenelse f bonus. For så vit ngår reglerne for beregning f bonus, ugør isse en el f et i henhol til Lov om Finnsiel Virksomhe til Finnstilsynet nmelte tekniske grunlg. De nførte stser nmeles løbene til Finnstilsynet. For så vit ngår reglerne for nvenelse f bonus, ingår isse i ftlegrunlget mellem forsikringstgeren og Skni Livsforsikring A A/S. Nærværene onusregultiv kn efter nmelelse til Finnstilsynet ænres, sålees t ænringer også vil være gælene for lleree tegnee forsikringer. Alleree forelt bonus berøres og ikke herf erettigelse til bonus Nærværene bonusregultiv omftter lle bonusberettigee forsikringer i Skni Livsforsikring A A/S. Sålees er livrenter uen ret til bonus og gruppelivsforsikring ikke omfttet f nærværene bonusregultiv. onusretten er gælene i en perioe, forsikringen er i krft Forrentning Depotrente Forrentning finer ste me epotrente, som ingår i bonusberegningen, jf. fsnit Depotrenten er gælene for 1 måne gngen, og fstholes intil ny nmeles Depotrenten kn være minre en grunlgsrenten eller enog negtiv. Der fstsættes tillige en særlig epotrente, som nvenes for en el f en forsikrings reserve, er måtte være fritget for pensionsfkstbesktning. Sie 41 f 83

44 etling for grnteree yelser. Selskbet nmeler tilsvrene stsen for en betling, som skl opkræves for yelsesgrnti. etlingen vil fhænge f såvel et generelle renteniveu som en beregningstekniske grunlgsrente eregning og nvenelse f bonus Regler for bonustileling og bonustilskrivning onus beregnes måneligt, og en over kleneråret kkumuleree bonus, positiv eller negtiv, tilskrives ve uløbet f kleneråret i overensstemmelse me forsikringens inhol onustilskrivningen - nvenelsen f et årlige bonusbeløb 1) For forsikringer, er lene omftter livrenteyelser, nvenes bonusbeløb til køb f bonustillægsyelser f smme rt, jf. fsnit ) For øvrige forsikringer kn e fremtiige årlige bonusbeløb for hver grunform nvenes på en f følgene måer: onusopspring bonus nvenes som tilskrivning på en til en enkelte grunform knyttet bonusopspringskonto. onustillægsyelse bonus nvenes som insku til en bonustillægsyelse f smme rt, jf. fsnit Ubetlingsregler for tilskreven bonus Ubetlingsreglerne fhænger f, hvorlees et tilelte bonusbeløb er ftlt nvent. Den neenfor i reglerne nførte procentsts X % svrer til en for selve forsikringen gælene reuktion f nettoreserven ve beregning f genkøbsværien (ekskl. gebyr), jf. fsnit Akkumuleret negtiv bonus vil ikke hve inflyelse på genkøbsværien, iet en lti beregnes me ugngspunkt i nettoreserven Regler for bonus nvent til opspring I et omfng årlige bonusbeløb nvenes til opspring ve sien f en forsikringsyelse, ubetles en tilskrevne bonus på forflne og smtiigt bortflene forsikringsyelser smmen me forflne forsikringsyelser i tilfæle f øsfl, invliitet og uløb efter smme regler som nført i policen for forflne forsikringsyelser. Ve ubetling f genkøbsværi eller ophævelse på nen måe f forsikringsforholet ubetles genkøbsbonus som (0X) % f såvel en tilskrevne bonus som tilelt bonus fr seneste to for tilskrivning f bonus og frem til opgørelsestispunktet Regler for bonus nvent til køb f bonustillægsyelse I et omfng årlige bonusbeløb nvenes til køb f bonustillægsyelser, ubetles e etbleree tillægsyelser i tilfæle f øsfl, invliitet og uløb efter smme regler som nført i policen for selve forsikringen. Sie 42 f 83

45 Ve ubetling f genkøbsværi eller ophævelse på nen måe f forsikringsforholet ubetles genkøbsbonus for en tillægsforsikringsyelse som (0 X) % f såvel tilhørene bonusnettoreserve opgjort på opgørelsestispunktet som tilelt bonus fr seneste to for tilskrivning f bonus og frem til opgørelsestispunktet Regler for bonus nvent til opsmling som kontntbonus Såfremt forsikringsforholet lene omftter ubetling f forsikringssummer ve øsfl og uløb, og præmiebetlingstien overstiger år, og såfremt forsikringen er privt tegnet og bonusbeløb lene nvenes til opsmling, kn et være ftlt, t er ve uløbet f et. forsikringsår og erefter hvert 5. år foretges ubetling f Kontntbonus, iet er ubetles (0 X) % f en tilskrevne bonus. I øvrige tilfæle ubetles en tilbgeholte og senere tilelte hhv. tilskrevne bonus efter reglerne i fsnit Tekniske regler m.v Den årlige bonustilskrivning eregningen f en månelige bonus - jfr. fsnit sker efter følgene formler: Det månelige bonusbeløb b t til ti t beregnes efter følgene formel (symbolforklring er gengivet neenfor): b t = V t N t OVF t V t beregnes rekursivt, iet værien på tegningstispunktet V 0 lene ugøres f nettoreserven for forsikringsyelsen: V = 2 V t 1 i 12 1 t OMKIND I STKIND AM 1 i OMKPRM p STK STYKRAT AM 1 i S V 1 i - 12 ef t 2 i i 2 ( ) S Vt 1 i - 12 i R t 1 i - 12 Symbolforklring til formlerne ovenfor: V t er nettoreserven for forsikringsyelsen me tillæg f såvel beregnet som lleree tilskreven bonus på tispunktet t, smt frrg for eventuelt fremført unersku. Sie 43 f 83

46 N t R t OVFt 2 i OMKIND 2 er nettoreserven for forsikringsyelsen me tillæg f lleree tilskreven bonus på tispunktet t, smt frrg for eventuelt fremført unersku. er nettoreserven for forsikringsyelsen og bonustillægsyelsen opelt på e respektive grunlgsrenter. er en overførte nel f forubetlt præmie reuceret for omkostninger og eventuelt AM på tispunktet t. er en ktuelle epotrente jf. fsnit r en el f en smlee reserve for forsikringen friholt for pensionsfkstbesktning, tillægges V t en ekstr forrentning hvor V f t f i 1 i 1 12, f V t er en friholte el f reserven og ele, er er friholt for relrentefgift. f 2 i er epotrenten for er omkostningsbelstning på 2. oren f insku, er er ientisk me OMKIND. I er bruttoinsku primo måneen til ti t. Hvis inbetlingen er sket me vlør senere en en 1. i måneen reuceres forrentningen lineært pro rt. STKIND er eventuelt styktillæg på inskuet, jf. fsnit AM er rbejsmrkesbirg i et omfng selskbet i henhol til loven om smme skl inehole ette i en pågælene inbetling. OMKPRM 2 er omkostningsbelstning på 2. oren f præmie., jf. fsnit p STK 2 er bruttopræmie inbetlingen primo måneen til ti t. Hvis inbetlingen er sket me vlør senere en en 1. i måneen reuceres forrentningen lineært pro rt. er ientisk me styktillægget i fsnit , på rtepræmien, STK(m). STYKRAT er eventuelt stykrtetillæg på rtepræmien, jf. fsnit f er 2. orens øsintensitet for måneen til ti t. f fremgår f fsnit fremgår f fsnit For forsikringer tegnet på to liv regnes tillige en tilsvrene risikopræmie på en meforsikrees liv. Sie 44 f 83

47 2 ef i S t i i i f er 2. orens invliitetsintensitet for måneen til ti t. i f fremgår f fsnit i fremgår f fsnit ef er en erhvervsfktor, som fspejler stillings/erhvervskombintioner me forøget invliitetsrisiko, fremgår f fsnit er grntiintensiteten for rentegrnti me grunlgsrente i. Denne beregnes u fr et generelle renteniveu smt selskbets ktivsmmensætning. er en smlee hensættelse i tilfæle f forsikrees ø til ti t. I enne hensættelse ingår en eventuelt ftlt ugrnteret tillægsyelse, reservesikring, i form f hel eller elvis ubetling f opspret væri. For forsikringer tegnet på to liv regnes tillige en tilsvrene hensættelse i tilfæle f meforsikrees ø. i S t er en smlee hensættelse i tilfæle f forsikrees invliitet til ti t onustilskrivningen - nvenelsen f et årlige bonusbeløb Det årlige bonusbeløb beregnet efter fsnit nvenes som nført i fsnit Opspring f bonus Når t er et bonustilskrivningstispunkt opskrives en smlee tilskrevne bonus t me en smlee tilelte bonus sien seneste tilskrivningstispunkt T: t = T + b t t vil og lrig kunne blive minre en T. Hvis b t bliver negtiv, fremføres unersku til ækning i fremtiige bonustilskrivninger Opskrivning f forsikringsyelse ve køb f bonustillægsforsikring Det årlige bonusbeløb efter frrg f eventuelt fremført unersku fr tiligere år nvenes, såfremt et er positivt, som nettoinsku til køb f en bonustillægsyelse f smme rt som hoveforsikringen. onustillægsyelsen købes på en grunlgsrente, er er gælene på tispunktet for tilskrivningen. Hvis bonusbeløbet efter frrg f eventuelt fremført unersku fr tiligere år fortst er negtivt, fremføres et smlee unersku til ækning i fremtiige bonustilskrivninger Ikrfttræen Dette bonusregultiv træer i krft 1. jnur 20. Sie 45 f 83

48 3.3 Stser Nottion Når er i ette bilg er nført en sts uner en to, vil stsen være gælene fr og me en nævnte to. Alle stser, er ikke er % er, er beløb utrykt i DKK Princip for årlig regulering f stser Selskbet hr et fst princip for regulering f krone-stser og grænser i selskbet. Dette princip skl sikre, t selskbets intægter fr kunerne følger uviklingen i smfunet og smtiig minsker ministrtionen og processen i forbinelse me en årlige regulering f stserne. De berørte krone-stser og grænser ses i listen neenfor. Der kn blive introuceret nye stser fremover, som i givet fl vil fle uner smme princip. Stserne, et rejer sig om, er: Størrelsen for minimumsepot før forsikringen tvngsgenkøbes, min_epot (jf. fsnit 2.2) Styktillæggene STK(m), STYKRAT, STKIND (jf. fsnit og ) sisbeløb (jf. fsnit ) Den fste årlige regulering f ovennævnte stser sker me uviklingen i forbrugerprisinekset fr juli til juni. Reguleringerne foretges u fr gruntl i 2013 frem for, t stserne reguleres me en årlige uvikling i forbrugerprisinekset. Det vil sige, t reguleringen foretges sålees: forbrugerprisineks(åååå 1) Sts i (åååå) = Afrun (Sts i (2012) forbrugerprisineks(2012) ) Deruover reguleres stserne efter neenståene fste fruningsregler: Sts størrelse Afruningsregel 0 kr. 999 kr. Nærmeste multiplum f kr kr. Nærmeste multiplum f kr kr. Nærmeste multiplum f 120 Osv. Osv. Osv. Sie 46 f 83

49 3.3.3 Rente Tegningsgrunlgets rente, ref. fsnit rente i % p tiligere teknisk rente 1,0 % 2,0 % 0,5 % 3,0 % 5,0 % opgørelsesrente 0,5190 % 1,5143 % 0,0214 % 2,5095 % 4,5000 % Depotrente, ref. fsnit rente i % p.. epotrente før fgift 1,78 % epotrente efter fgift 1,51 % etling for yelsesgrnti, ref etling for yelsesgrnti er st til 0 % fr 1. jnur Omkostninger OMKPRM 2, ref For forsikringer tegnet i henhol til overenskomst mellem på en ene sie forsikringsselskbet og på en nen sie rbejsgiveren og evt. rbejstgeren henvises til tiligere nmelelser for ngivelse f omkostningsbelstningen. For nre forsikringer er belstningen fhængig f forust årlig præmie efter rbejsmrkesbirg som følger: Sie 47 f 83

50 Fr og me Intil Omkostnings- % % % % % % % % % STK(m), ref. fsnit De nvente stser reguleres årligt efter selskbets nmelte reguleringsprincipper, jf. fsnit m STYKRAT, ref. fsnit De nvente stser reguleres årligt efter selskbets nmelte reguleringsprincipper, jf. fsnit OMKIND, ref. fsnit OMKIND Sie 48 f 83

51 7 % STKIND, ref. fsnit De nvente stser reguleres årligt efter selskbets nmelte reguleringsprincipper, jf. fsnit Risiko rhvervsfktor, ref. fsnit rhvervsfktor ef er ngivet i ppeniks, fsnit orens øelighesfktor, ref. fsnit orens øelighesfktor f 0 % orens invliitetsfktor, ref. fsnit orens invliitetsfktor i f for erhvervstriferee, jf % i f ellers 135 % Sålees er 2. orens invlieintensiteten 67 i μ = i f i Risikosumgrænser for fgivelse f lægettest, jf. fsnit 5 De nvente stser reguleres årligt efter selskbets nmelte reguleringsprincipper, jf. fsnit bsisbeløb Sie 49 f 83

52 3.3.6 Anre forhol getbehol Smlet egetbehol ve ktstrofe for ø, invliitet og kritisk sygom fremgår f fsnit 4. getbehol ve cess of loss fremgår f fsnit gtelgrænse på fripolice, jf. fsnit 2.3 Minimumsværien for hvornår selskbet kn vælge t ubetle t tilbgekøbsværien på fripolice ugør Min_epot De nvente stser reguleres årligt efter selskbets nmelte reguleringsprincipper, jf. fsnit Sie 50 f 83

53 4. Principper for genforsikring Principperne for genforsikring beskriver ækningerne i selskbets genforsikringsprogrm. Dækningerne er tegnet for Skni Link Livsforsikring A/S, Skni Livsforsikring A/S og Skni Livsforsikring A A/S set uner et. 4.1 Principper for ktstrofeækning Der tegnes ktstrofeækning for e ele f risikosummerne ve ø, invliitet (heruner certifiktstb) og kritisk sygom, er er minre en selskbets egetbehol på personækningen, jf. principperne for personækningen. Ktstrofeækningen ækker hvis er intræffer minst NUM AT ntl personsker, og isse hr en smlet skeugift er overstiger LIMIT AT kr. Den smlee ækning hr en øvre grænse på MAX AT kr. Dækningen er f typen cess of Loss og benævnes MAX AT s LIMIT AT eløbsgrænser for ktstrofeækning eløbsgrænserne fremgår f fsnittet Stser. Dækningsrt Minste ntl personsker getbehol ve ktstrofebegivenhe Øvre grænse for ækning ve ktstrofebegivenhe etegnelse NUM AT LIMIT AT MAX AT 4.2 Principper for personækning Der tegnes personækning for e ele f risikosummerne ve ø og invliitet, er overstiger henholsvis LIMIT D LOW og LIMIT AI LOW. Personækningen ækker hvis er intræffer en ske, som overstiger en f e nævnte grænser. Den smlee ækning for en given ske hr en øvre grænse på henholsvis LIMIT D HIGH og LIMIT AI HIGH. Der ubetles og kun ersttning, hvis et smlee ersttningsbeløb overstiger LIMIT AGG DD. Sie 51 f 83

54 Dækningerne er f typen cess of Loss og benævnes henholsvis LIMIT D HIGH s LIMIT D LOW og LIMIT AI HIGH s LIMIT AI LOW eløbsgrænser for personækning eløbsgrænserne fremgår f fsnittet Stser. Dækningsrt getbehol ve øsflsske getbehol ve invlieske Øvre grænse for ækning ve øsflsske Øvre grænse for ækning ve invlieske etegnelse LIMIT D LOW LIMIT AI LOW LIMIT D HIGH LIMIT AI HIGH 4.3 Principper for Intern AAD Dækningerne er tegnet for Skni Link Livsforsikring A/S, Skni Livsforsikring A/S og Skni Livsforsikring A A/S set uner et. Der er ingået en intern ujævningsftle mellem e 3 nævnte selskber me henblik på forholsmæssig ujævning f en el f e genforsikree sker, er smlet set ikke overstiger LIMIT- AGG-DD, jf. principperne for personækningen eløbsgrænser for Intern AAD eløbsgrænserne fremgår f fsnittet Stser. Dækningsrt getbehol for kkumuleret ersttningsbeløb (Aggregte Deuctible) etegnelse LIMIT AGG DD Sie 52 f 83

55 4.4 Stser Stserne fremgår f neenståene skem. Dækningsrt etegnelse Sts Minste ntl personsker NUM AT 5 getbehol ve ktstrofebegivenhe LIMIT AT DKK Øvre grænse for ækning ve ktstrofebegivenhe MAX AT DKK getbehol ve øsflsske LIMIT D LOW DKK getbehol ve invlieske LIMIT AI LOW DKK Øvre grænse for ækning ve øsflsske LIMIT D HIGH DKK Øvre grænse for ækning ve invlieske LIMIT AI HIGH DKK getbehol for kkumuleret ersttningsbeløb (Aggregte Deuctible) Genforsikringsgrænse LIMIT AGG DD DKK DKK Sie 53 f 83

56 5. Helbresregler 5.1 Generelle regler Risikobeløb Ve risikobeløbet ve ø hhv. invliitet forstås en risiko, som selskbet hr for en enkelte forsikree for en pågælene risiko. Såfremt forsikringsbegivenheen uløser ubetling f en løbene yelse, heruner præmiefritgelse ve invliitet, er risikobeløbet en årlige yelse multipliceret me. Såfremt forsikringsbegivenheen uløser ubetling f en rteyelse, er risikobeløbet og nettopssivet f rteyelsen i henhol til beregningsgrunlget Risikosum Risikosummen er risikobeløbet me frrg f en eventuel præmiereserve. De i et følgene nævnte grænser for risikosum er lle multipl f bsisbeløbet, jf. fsnit sisbeløbet reguleres årligt pr. 1/1 i overensstemmelse me uviklingen i nettoprisinekset Obligtorisk forsikringsorning Ve en obligtorisk forsikringsorning forstås en orning, hvor en rbejsgiver efter fststte kriterier tegner forsikringer for sine merbejere i henhol til kontrkt me et forsikringsselskb. Det skl være ftlt, hvilke grupper f merbejere, er skl me i orningen. For hver gruppe skl er være truffet ftle om ensrtet regulering f inbetlingen eller forsikringsækningen. Orningen kn også være bseret på en ftle som ingås mellem et forsikringsselskb, en rbejsgiverorgnistion og/eller en rbejstgerorgnistion Ineling Forsikringerne er inelt i 2 grupper. Privttegnee forsikringer, firmforsikringer uen obligtorisk optgelse smt obligtorisk tegnee forsikringsorninger me uner 5 forsikree (Se fsnit 5.2). Obligtorisk tegnee forsikringsorninger (Se fsnit 5.3) Afgivelse f ttest for unersøgelse for HIV-ntistof Første gng er skl fgives helbresttest, skl en lesges f en HIV-ttest. For forsikree i obligtorisk tegnet forsikringsorning me over 5 forsikree skl er kun fleveres HIV-ttest, hvis en fktiske risikosum overstiger genforsikringsgrænsen, jf. fsnit 4.4. Sie 54 f 83

57 5.1.6 Untgelser Der kn ske untgelser som følge f overførselsregler, nmelt til Finnstilsynet. 5.2 Privttegnee forsikringer, firmforsikringer uen obligtorisk optgelse smt obligtoriske forsikringsorninger me uner 5 forsikree Nytegninger Såfremt en risikosum ve tegningen ikke overstiger neennævnte grænser, kn forsikringen tegnes på grunlg f personlig helbreserklæring. Hvis grænserne overstiges, skl er fgives en helbresttest. Såfremt rbejets rt er Aministrtion/Slg, eller er foreligger en obligtorisk forsikringsorning, er grænsen 8*bsisbeløb. I øvrige tilfæle er grænsen 4*bsisbeløb Arbejets rt er iht. erhvervsfktor, jf. ppeniks, fsnit 8.1. Ve beregning f risikosum meregnes risikosum for forsikringer, er er tegnet, sien er sist hr været fgivet helbresttest Reguleringer Ve tegning f forsikringen eller ve overenskomst me rbejsgiveren kn regulering f inbetling eller forsikringsyelser u fr objektive kriterier som f.eks. pristl og lønninger, foretges uen fgivelse f helbresoplysninger. Hvis en risikosum ve regulering kommer over en gælene grænse for helbresttest ve nytegning, er selskbet berettiget til t forlnge helbresttest, hvis en sån ikke lleree foreligger. Såfremt stigningen i en årlige inbetling eller stigningen i et risikobeløb inen for 1 år overstiger 5 %, skl er fgives helbresoplysninger. Såfremt er hr været fgivet helbresttest inenfor e siste to år, kn ette og frviges Ænringer Ænringer, er mefører en stigning i en risikosum, kn kun foretges mo fgivelse f helbresoplysninger. Såfremt stigningen i en risikosum ve ænringen overstiger grænserne for fgivelse f helbresttest ve tegning f forsikring, skl er fgives helbresttest Usættelser Der forlnges ikke helbresoplysninger ve usættelse i et år f ubetling f en pensionsforsikring eller en livsforsikring. Sie 55 f 83

58 5.2.5 Tilbgekøb Der henvises til fsnit 2.2 for regler for tilbgekøb uen fgivelse f helbresoplysninger. 5.3 Obligtoriske forsikringsorninger Nytegning Såfremt en risikosum for obligtorisk ækning ve tegningen ikke overstiger neennævnte grænser, kn forsikringen tegnes på grunlg f en FØP-erklæring, og Pssiv FØP-erklæring for firmer me mere en 0 merbejere. Antl forsikree Grænse* bsisbeløb bsisbeløb bsisbeløb bsisbeløb bsisbeløb *Forust t en fktiske risikosum ikke overstiger genforsikringsgrænsen, jf. fsnit 4.4. nviere kn præmiefritgelse for ikke-obligtorisk præmie svrene til obligtorisk præmie tegnes på grunlg f en FØP, og lti for et årsbeløb svrene til to gnge opfylningsfrrget, jævnfør Pensionsbesktningsloven. Såfremt pensionsorningen etbleres som fløsning for en pensionsorning hos nen pensionslevernør, og er oprinelig er fgivet helbresoplysninger smmenlignelige me nærværene krv, kn et ftles, t smlet, uænret forsikringsækning etbleres på uænree vilkår uen fgivelse f helbresoplysninger Reguleringer I overenskomsten kn er træffes ftle om, t årlige reguleringer f inbetling eller forsikringsyelse u fr objektive kriterier som f.eks. pristl eller lønninger, kn foretges uen fgivelse f helbresoplysninger. Hvis en risikosum ve regulering kommer over en gælene grænse for helbresttest, er selskbets berettiget til t forlnge helbresttest, hvis en sån ikke lleree foreligger. Såfremt stigningen i en årlige inbetling eller stigningen i risikobeløbet inenfor et år overstiger 5 %, skl er fgives helbresoplysninger. Såfremt er hr været fgivet helbresttest inenfor e siste to år, kn ette og frviges. Det kn ftles, t er ikke skl fgives helbresoplysninger, hvis er foreligger en helbresttest Ænringer De uner punkt 5.2.3, og nævnte bestemmelser er gælene for isse forsikringer. Der kn enviere ses bort fr helbresoplysninger ve etblering f iniviuel børnepension, senest et år efter et pågælene brns føsel eller option. Sie 56 f 83

59 6. Mrkesværigrunlg I et følgene beskrives reglerne for regnskbsflæggelse efter mrkesværiprincipper. Principperne følger gælene lovgivning, beskrevet i ekentgørelse om finnsielle rpporter for forsikringsselskber og tværgåene pensionsksser, i et efterfølgene betegnet som Regnskbsbekentgørelsen. Det skl bemærkes t principperne gæler en forsikringsbestn. 6.1 Definitioner t kontinuert ti me år som enhe. ~ over symbol ngiver størrelse til mrkesværi, vs. beregnet i overensstemmelse me Regnskbsbekentgørelsen. ~ i ( t ) mrkesværirenten. ineksværi for forsikring. P (t) nettopssiv for givne grnteree yelser på tegningsgrunlget. (t) kontinuert nettopræmie. r (t) ti til præmieophør ~ p (t) bruttopræmie, omregnet til kontinuert betling me i ( t ). ( ) livrente, ophørene efter r (t) år.! t ( ) livrente, opst r (t) år, me ophør ve forsikringens ophør.! t (t) livrente, strks begynene, me ophør ve forsikringens ophør. A (t) = ( t)!( t), forsikringens nettoktiv på tegningsgrunlget. (t) yelser. TD (t) forsikringens tilelte positive bonus, som ikke er nvent til grnteree forsikringens grnteree tilbgekøbsværi. 6.2 eregninger Den retrospektive hensættelse for hver forsikring, D D ( t) P ( t) A ( t) ( t) Sie 57 f 83

60 6.2.2 Værien f en retrospektive hensættelse for hver forsikring, VD VD ( t) m D ( t) (1 k( t)), F ( t), hvor k ( t) 0 t0 er et seneste sttustispunkt, hvor positivt Reliseret Resultt er forelt til forsikringstgerne og et kollektive bonuspotentile. F (t), grnteret fripoliceyelse for hver forsikring, efineres i PRR( t 0, t) er perioen t0 til t s Reliseree Resultt f. s. v. ngår forsikringstgerne, i henhol til nmelelse herom. Mksimeringen sker uner hensyn til Regnskbsbekentgørelsens formulering Værien f e retrospektive hensættelser, VD VD( t) hvor VD ( t) AR min 0; * ( t) bh( t) R( t) VD ( t) AR * ( t) bh( t) R( t) VF ( t) AR * ( t) er ministrtionsresulttet me fgng jf bh (t) er en nel f ministrtionsresulttet er ligger i bruttoersttningshensættelsen som beregningsmæssigt er st til 0. VF (t) er værien f grnteree fripoliceyelser jf R (t) er risikotillæg jf Minimeringen sker uner hensyn til Regnskbsbekentgørelsens formulering Livsforsikringshensættelser for hver forsikring før eventuelt tillæg for tilbgekøbsværi, LH. LH ( t) m( VD ( t), G ( t), F ( t)) AR ( t) R ( t), hvor Sie 58 f 83

61 R (t) er forsikringens nel f R (t), her 0. G (t) er grnteree yelser for hver forsikring jf F (t) efineres i Grnteree yelser for hver forsikring, G G (t) = P (t) p (t)! (t) + ou (t) Værien f grnteree yelser, VG VG( t) G( t) RG ( t) hvor R G (t) er risikotillæg jf , R G (t) Grnteret fripoliceyelse for hver forsikring, F A ( t) ~ F ( t) m 1 P ( t ) ouf ( t ), G ( t ) P ( t) hvor ouf (t) er e fremtiige ministrtionsugifter, hvis forsikringen omtegnes til fripolice, jf Mksimeringen sker uner hensyn til Regnskbsbekentgørelsens formulering Værien f grnteree fripoliceyelser, VF VF ( t) F ( t) RF ( t) min(0, F ( t) RF ( t) GY( t)), hvor R F (t) er et risikotillæg jf , R F (t) 0. GY (t) er grnteree yelser jf Minimering sker uner hensyn til Regnskbsbekentgørelsens formulering. Sie 59 f 83

62 6.2.9 Risikotillæg Risikotillæggene R (t), R G (t) og R F (t) fremgår f fsnit Grnteree yelser, GY r GY t VG t ( t) ( ) ( ) min(0,(1 0,94 )( LH ( t) TD ( t)) INR Hvor stsen 0,94 ngiver en skemtisk tilbgekøbshyppighe på 6 % p.., summeringen gæler lene præmiebetlte forsikringer me grnteret tilbgekøbsværi og INR ineholer beløb svrene til fsnit onuspotentile på fremtiige præmier, FP FP( t) VF( t) VG( t), og er FP(t) 0 for forsikringer uen ret til bonus onuspotentile på fripoliceyelser, FY FY ( t) VD( t) VF( t), og er FY (t) 0 for forsikringer uen ret til bonus. 6.3 Aministrtionsomkostninger Aministrtionsintægter uen fgng, oi ~ oi ( t) ( p ( t) ( t))!( t). ~ oi ( t) ( p ( t) ( t))!( t) Aministrtionsugifter uen fgng, ou s 1 s p ( t) ~ ( ) ou ( t) s ~ ( t) 2 p ( t) 0 4! hvor 1 t s 1 er bsis omkostning s 2 gebyr for omkostninger ve en præmiebetlte policer s 4 gebyr som en nel f bruttopræmie Sie 60 f 83

63 Stserne fremgår f fsnit Aministrtionsugifter for fripolice, ouf ouf (t) = s 3 i (t) (t) Aministrtionsresultt uen fgng, AR AR ( t) oi ( t) ou ( t) Aministrtionsresultt me fgng, AR * AR ( t) INR Som skøn over forsikringsyelser for ennu ikke nmelte forsikringsbegivenheer, er ville være forflne i regnskbsåret, hvis sgen hve været nmelt og færigbehnlet, nvenes 3 måneers 2. orens risikopræmie ve invliitet. 6.5 Stser for opgørelse f livsforsikringshensættelser til mrkesværi Risiko Døelighe Moeløeligheen er fstst ve brug f t for en smlee bestn. Moeløeligheen hr følgene form: μ,t k = μ,t0 k e β 1k r 1 ()+β 2k r 2 ()+β 3k r 3 () (1-LF k,t0 ) t-t0 (1-R ) k hvor k er kønnet, μ,t er moeløeligheen, μ,t0 k k er benchmrkøeligheen, LF,t0 benchmrk for levetisforberingerne og R er risikotillægget. I uførelsen f et sttistiske test i 2014 er t 0 = stimterne, {β 1k, β 2k, β 3k }, er givet ve: β 1k β 2k β 3k Mæn -0,0215 0, ,03901 Kviner Risikotillæg Sie 61 f 83

64 R 2,8% Neenfor fremgår øelighe og levetisforberingerne: Døelighe (2015) Levetisforbering Aler Mn Kvine Mn Kvine 0 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0000 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0007 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0004 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , Sie 62 f 83

65 37 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0007 0, , , , , , , , , , , ,0019 0, , , , , , , , , , , , ,0033 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0278 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0699 0, , , , ,0220 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , Sie 63 f 83

66 79 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0674 0, ,0617 0, , , , , , , , , , , , , , , ,8250 0, , , ,1246 0,9598 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , Invliitet Som invlieintensitet benyttes følgene intensiteter justeret me fktor for ikke erhvervstriferet/erhvervstriferet invliitet og risikotillæg. Formen for invlieintensiteten er: Hvor {A,,,D} fremgår f følgene tbel μ i = D (A + + ) (1 + R i ) Sie 64 f 83

67 Mæn A D , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,83 Kviner A D , , ,7853 0, , , , , , , , , , , , , , ,69 Første kolonne inikerer lersintervllet for hvilket, e i kolonne 2-5 nførte konstnter er gælene. Herefter justeres ovenståene intensiteter ve t multiplicere me Fktor for erhvervstriferet invliitet 0,9 * erhvervsfktor, jf. ppeniks fsnit 8.1. Sie 65 f 83

68 Fktor for ikke erhvervstriferet invliitet 1,2 Risikotillæg R i 5,0% Stser for omkostninger s 1 = 900 kr. årligt (bsis omkostning) s 2 = 0 kr. årligt (supplement for præmiebetlte policer) s 3 = 900 kr. årligt (fripolice sts til nvenelse i grnteree fripolice yelser) s 4 = 0 % (nel f bruttopræmie) Diskonteringsrentests Mrkesværirenten fstsættes som en fule nel f en f Finnstilsynet til enhver ti publiceree rentests. Sie 66 f 83

69 7. Overførselsftler Skni Livsforsikring A A/S hr tilsluttet sig Aftle om overførsel f pensionsorninger mellem selskber i forbinelse me en forsikrees overgng til nen nsættelse (obligtoriske og frivillige orninger) Jobskifteftlen. I tilfæle f jobskifte, hvor ovenståene regler ikke kn fine nvenelse, gæler e overførselsregler, er er gengivet i Finnstilsynets beretning for 1988, ilg 2, sie Skni Livsforsikring A A/S hr tilsluttet sig Aftle om pensionsoverførsel ve virksomhesomnnelser m.v. Det skl og bemærkes, t nvenelse f isse regler forusætter, t er ikke sker en tilsiesættelse f e generelle principper i Lov om Finnsiel Virksomhe. Sålees skl et ve en kturmæssig vurering kunne gotgøres, t er ve overførsel ikke sker en uvælgelse til væsentlig ugunst for selskbets øvrige forsikree. Det smlee kompleks f regler betegnes her overførselsftlerne. Den væri, er vil kunne overføres, ugør et største beløb f følgene: 1. Den retrospektive hensættelse for hver forsikring, D (t), jf. fsnit Nettoreserven på tegningsgrunlget, jf. fsnit Sie 67 f 83

70 8. Appeniks 8.1 rhvervsfktor Angivelse f freklsse uelukkene uner Anet rbeje betyer, t, unset beskæftigelse inen for områet, er et smme freklsse. Freklsse: A = 1.00 = 1.50 = 2.25 = 3.25 F integnes ikke rhvervs-/stillingsbetegnelse Am./slg Tilsyn/instruktion Anet rbeje (kontorrbeje) Avokt- og voktvirksomhe A Aluminiumsfbrik/-rbejer A Ambssør A Anlægsgrtner A Antennemontør A Antikvitetshnler A Apoteker/-ssistent A Arkitekt- og rkitektvirksomhe A A Arkæolog A Asbestrbejer Asfltrbejer Assurnør Auktionrius A Autoelektriker Autoforhnler (me slg lene) Autoforhnler me reprtion Automler/-lkerer Automekniker Autoophugger A Autoopretter A Avisubringer emester ger/-ekspeient nkbetjent nkbu rtener eemn eklæningsinustri A eninforhnler A erier eskæftigelsesterpeut A eslgsme ivler Sie 68 f 83

71 ibliotekr A ilinspektør A iofysiker iogrfkontollør/-opertør A iolog likkenslger A lomsterhnler/-biner oeg o. lign. ogbiner oghnler ogtrykker orepltformsrbejer owlingcenter A rnmn rolægger ryggerirbejer røfbrik rønborer/-grver untmger untmger lene i butik uschuffør utiksssistent (slgsmerbejer) utiksbestyrer A utiksetektiv utiksslgter ygge- og nlægsvirksomhe yggetekniker A ygningsinspektør ygningskonstruktør ørnehveklsselærer ørnehvemehjælper ørnehvepægog A ørnehjemsrbeje åebygger A åforhnler A feejer feterirbeje mpingplsrbeje A sino, croupier, eler A ementhnel ementstøberi A ementvrefbrik A huffør A ivilforsvrsrbeje A ykelbue ykelhnler ykelmekniker Dmbrugsrbeje Dnselærer Sie 69 f 83

72 Dnser Dtlog A Dekortør Demonstrtrice Designer Dirigent Dommer A Dommer - fobol o.. sport Drger Dybfrostfbrik A Dykker Dykkerinstruktør Dyrehnler (minre yr) Dyrepsser/-ssistent Dyrlæge Dæksmn Dørmn jenomsinspektør jenomsmægler kspeient i butik lektricitetsværkrbejer A lektriker lektromekniker lektronikmekniker lektroniktekniker ntreprenør A ntreprenørmerbejer rgoterpeut Fbriksrbejer Frmceut Frvehnler Frverirbejer A Filetfbrik A Filminstruktør Filmklipper Filmopertør Filmoptgelse, rbejer Filmoptgelse, mskinfolk Filmproucer Finnsieringsvirksomhe A Finmekniker Fiskeuktion Fiskeeksportør A Fiskehnler A Fisker Fiskeskipper Fitnessinstruktør Fjerkræslgteri A Fjernsynsforhnler A Sie 70 f 83

73 Fjernsynsmekniker Flyservicemerbejer A Flytekniker Flyttemn Fopleje Foterpeut Forbræningsnstlt A Forgyler Fornikler Forretningsfører A Forsikringsvirksomhe A A Forstner A Forstknit Forsttekniker A Forsvrsrbeje A Forsvrsrbeje - DI-kontrkt A Forsvrsrbeje - flybesætning Forsvrsrbeje - jetpiloter Forsvrsrbeje - jægerkorpset F Forsvrsrbeje - minører, sprængning F Fotogrf - film/presse/telier Fotohnler Frgtmn Frisør Fritispægog Frugtplntgerbeje Frømnskorps F Fyrværkerirbeje F Fyrvæsensrbeje (sø- og lnfyr) Fysiker A Fysioterpeut Fængselsssistent A Fængselsbetjent Fængselsinspektør Glvnisør Grinforhnler Grtner Grveri A Gs- og vnmester A Gsværker A Geofysiker Geolog Glrmester Gls- og glsvreinustri A Glspuster Grfiker Grfisk inustri A Grnitrbejer A Grver Sie 71 f 83

74 Grvør Grillbr Groun hostess Grovsme Grusgrv - rbeje i Grønthnler Gulsme Gulvpålægger Gulvsliber Gummiinustri A Gymnstiklærer Gårejer Hlinspektør A Hnelsrejsene/sælger (kørene slg) Hnicphjælper Hvriekspert Hvnerbejer Hvnebetjent Hvnefoge Hestehnler Hestestutterirbejer Hjemmehjælper Hortonom Hospitlslbornt Hotel - foreflene rbeje Hotel-/ motelejer Hotelportier A Hotelstuepige Hovmester Hunefrisør Hunekennel Huneptrulje, politi Huneptrulje, privt Husssistent Husholningslærer Inretningsrkitekt Ingeniør Inksstor A Inseminør Inspektør Instrumentmger Isenkræmmer Isfbrik A Isoltør IT-merbejer A Jern- og metlstøberi A Jernbne - kørselsrbejer A Jernbne - linierbejer Jernbne - rngerrbeje Sie 72 f 83

75 Jernbne - værkstesrbejer Jor- og betonrbejer Joremoer Journlist (ikke freelnce) i DK Journlist i ulnet/uenrigskorresponent Journlist (freelnce) Juveler Jægerkorps F Khytsjomfru Klk- og kritbru Klkunfrmer Kntinerbeje Kpelmester Kptjn, søfrt Krtogrf Krtonfbrik Ksseme Keelpsser Kemigrf Kemisk rbeje u/eksplosivt stof Kemisk rbeje m/eksplosivt stof Kemitekniker Kemotekniker Kermiker /-rbejer Kiosk Kirkegårspersonle Kirketjener A A Kiroprktor Klverstemmer Klejnsme Klinikssistent Klinisk iætist Klokrbeje Kogekone Kok Konitor Konfektionsrbeje/systue Konservtor Konservesfbrik Konsulent A A Kontorrbeje A Kontrollør A Koregn Korresponent A Kosmetolog Krnfører Kreturhnler Kropspsykoterpeut Krostue Sie 73 f 83

76 Kunsthnler Kvæghnel A Købmn Køkkenssistent/-leer A Køkkenchef Køkkenmontering Kølemontør Kørelærer Lbornt Lgerrbeje Lgerrbeje me truckkørsel Lkering og fernisering Lnbrug som bijob Lnbrugsrbeje Lnbrugskonsulent Lninspektør Lnmåler Lnskbsrkitekt Lntrnsport A Lstning og losning Lektor A Lervrefbrik Levnesmieltekniker A Linoleumsfbrik Litogrf A Livreer Los Lokomotivfører Luftfrt, flymekniker Luftfrt, flyservicemerbejer Luftfrt, flytekniker Luftfrt, kptjn og pilot Luftfrt, stewr/stewresse Lufthvnsrbejer Lufthvnsbetjent Lymn Lysestøberi Læge Lægesekretær A Lærer (unerviser bogligt) A Lærer (unerviser net) Låsesme Mler Mrketing A A Mrmorsliberi Mrskniser Mskinrbejer Mskinforhnler Mskinmester Sie 74 f 83

77 Mskinsneker Mskinsttionsrbejer Mskintekniker Mssør Mterilist Mtros M-forhnler m/u reprtion Mejerirbejer A Mejerist Mekniker (svgstrøm) Mergelgrvning Metlsliber Metlstøberi Meteorolog Miljøtekniker A A Minkfrmer Minør Montrice Montør Motionscenterrbeje Murer A Museum, kustoe Museum, vienskbeligt personle A Museumsinspektør A Musikinstrumenter, fremstilling Musikpægog Møbelhnler - lene butik Møbelpolstrer Møbelsneker Møntrenseri-vskeri Målerflæser Nttevægter Nvigtør, sø- og luftfrt Nebryningsrbeje Nermningsrbeje Off-shore (borepltform) Olieboringsrbejer Olierffinerirbejer Opsyn ve slotte, hver, prker Optiker Orgnist Orgelbygger Pkhusrbeje Pntefoge Prkeringsvgt Peel Pelsrbeje Pelsyrfrmer Pengeinstitut A A Sie 75 f 83

78 Piccoline/piccolo Pilot - civil luftfrt Pierirbeje Plnteskole Plstvreinustri Pleje-, leroms- og sygehjem A Plejefmilie Plejehjemsssistent Plejehjemsbestyrer A Plejer Politi (leelse) A A Politissistent/-betjent Porcelænsmler Portier Portner Portør Postrbejer Postbu Proucer rio/ tv Prouktionsleer A A Præst Psykolog A Pølsefbrik Riogrf Riomekniker Riotelegrfist (på ln) A Riotelegrfist (til søs) Rebslger Receptionist A Rektionssekretær A Rektør A Reningskorps A Regissør Rejseleer Reklmebureurbeje A Reklmeskilteopsætning A Reklmetegner A Rengøringsrbeje A Renovtionskørsel Renserirbejer Resturtør Revisor A Rielærer Rieskolerbeje Røgykker Røgerirbejer / -ejer A Røntgenfotogrf Rørlægger Rørsme/-mester Sie 76 f 83

79 Råhusbetjent Selmger Slgschuffør Slgskonsulent A Slgsmerbejer A Snblæsning Snitør Svværk A Svværksrbejer A Scenogrf Sejlmger Servitrice/serveringspersonle Shippingmn A Skibsbygger Skibsmæglere A A Skibsofficer Skibsreer A A Skibsværftsrbejer A Skiltemler Skolebetjent/peel Skoleinspektør A A Skomger A Skorstensfejer Skotøjshnler Skovrbeje Skræer Slgter - i butik Slgter - på slgteri Slikfbrik A Slotsbetjent Sløjlærer Sme Sminkør Smørrebrøsjomfru Sneker Socil- og sunhesssistent Socil- og sunheshjælper Socilpægog Socilrågiver Sociolog Speitør/shippingmn A Spineri A Sprængningsrbeje F Stlpersonle Stenbru Stenhugger Stewresse /stewr Stillsrbejer Stuerene A Sie 77 f 83

80 Stuievejleer A Stuievært / progrmmerbejer A Stuepige Stukktør Stuntmn F Stutterirbejer Støberirbejer Sunhesplejerske Supervisor A A Svejser Svømmelærer Syerske Sygehjælper Sygeplejeelev Sygeplejerske Sælger A Søfrt - færgemn/æksmn Søfrt - hovmester/ kok Søfrt - khytsjomfru Søfrt - kptjn Søfrt - mtros Søfrt - nvigtør Søfrt - stewresse/stewr Søfrt - styrmn Søfrt - telegrfist Sølvsme Tgækker Tkstor Tnlæge Tnplejer Tntekniker Tnkpsser Tpetserer Trmrenser Teter - belysningsmester Teter - irektør A Teter - instruktør Teter - ly-/lysmester Teter - mler Teter - mskinrbejer/-mester Teter - regissør Teter- scenerbejer/-mester Teter - sufflør Teglværk Teknisk ssistent A Teknisk tegner A A Telefonmontør Telegrfist Teletekniker Sie 78 f 83

81 Tjener Togbetjent, -stewresse/ stewr Toler Trnsltør A Truckfører Trykkerirbejer Træfælning Træinustri A Træskærer/-sliberi A TV-proucer TV-tekniker Typogrfrbejer Tæppefbrik A Tæppehnler Tæppepålægning Tøjbutik Tømrer Unervisning - net Unervisning - kun boglige fg A Ungomsklub Vgtcentrl A Vnværksrbejer A Vrmecentrl A Vrmemester Vskerirbejer Vejrbejer Veterinærsygeplejerske Vicevært Vinmøllefbrik - montør Vinmøllefbrik - sliber/mler Vinuespolerer Vognmn Vulknisør/vulkniseringsnstlt Vureringsmn A VVS-rbejer A Vægter Værkfører Værktøjsmger Væveri Zoneterpi Økonom Ølepot og lign. 8.1 Formelbeskrivelse Integrtionsformler Den efterfølgene formelbeskrivelse ineholer beregning f et ntl integrlutryk. Sie 79 f 83

82 eregninger sker ve numerisk integrtion uner nvenelse f én f følgene formler, som er i et enkelte tilfæle vil være henvist til Lplce's formel me nestigene ifferenser Der er metget 5. ifferens, hvorefter formlen hr følgene useene: For < b,, b heltllige, gæler, t For = b gæler, t b f(t)t = f() + f() + f(+1)+...+f(b- 2) + f(b-1) - f(b). hvor f b f(t)t = 0, er givet ve 1 f(t) = [-41393f(t) f(t+1) f(t+ 2)+14762f(t+3) f(t+ 4) + 863f(t+5)] Lplce's formel uen ifferenser Når er ikke metges ifferenser, bliver formlen: For < b 1 gæler, t b f(t)t = 1 2 For = b 1 fås specielt, t For = b gæler, t b b-1 1 f() + f(b) + f( ). 1 f(t) t = 1 2 f() + 2 f(b). 2 =+1 b f(t)t = Simpson's kvrturformel Iet er regnes me intervllænge 1 2 fås: For < b 1: Sie 80 f 83

83 b f(t)t = For = b 1 fås specielt For = b: b 1 6 f() + 4 b-1 = f( ) f(t) t = 1 6 f() + 4f(+ 2) + f(b). b-1 =+1 f( ) + f(b). b f(t)t = tlivsstørrelser betegner ler Formler For en given rentefo i og et givet sæt f Mkehm-konstnter A, + log og log er l (henholsvis l i ) og D beregnet ve l e * t p t 0, beregnet ve nlytisk integrtion, D v l, hvor = ln(1 + i) og 0 = 1 (riksler). De øvrige ekrement- og kommuttionsstørrelser er beregnet ve: l l l i D D l i N 120 D tt, beregnet ve formlen i fsnit N ( m) 1 m ( 120 ) m 0 D m N 120 t D t, beregnet ve formlen i fsnit Sie 81 f 83

84 N i = N i N M D t, beregnet ve formlen i fsnit M i D t 120 t t Tolivsstørrelser betegner ler for forsikree 1. y betegner ler for forsikree 2. t i t, beregnet ve formlen i fsnit Formler Iet er er tget ugngspunkt i etlivsstørrelserne, er følgene formler nvent: l, y lly l, y l ly D D, y, y D l y D l y 120 N D t, y t, yt 120, y t, yt N D t 120 M l D t, y t, yt 120, y t, yt yt M l D t,y 1,y M = M + M 1,y t, beregnet ve formlen i fsnit , beregnet ve formlen i fsnit , beregnet ve formlen i fsnit , beregnet ve formlen i fsnit Sie 82 f 83

85 8.1.4 Annuiteter Formler Disse formler er kun fhængige f renten i og er følgene: v = 1 1+ i n = 1- v n hvor = ln(1+ i) ( m) n n 1 v ( m) (m = 12,, 4, 12), hvor ( m) 1 m m( 1 v ). Sie 83 f 83