C Billund Lufthavn A/S MILJØRAPPORT 2011 Billund September 2012
Indledning Billund Lufthavn ønsker at være kendt som en miljøbevidst virksomhed. Det kræver for det første, at vi efterlever myndigheders krav og vilkår. Vilkårene er et resultat af miljøreguleringen af lufthavnen og har til formål at sikre, at lufthavnen kan drives på lokaliteten uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. For det andet kræver det, at lufthavnen går et skridt videre og til stadighed forsøger at opnå forbedringer på miljøområdet. Lufthavnen arbejder derfor for en stadig mere miljøvenlig og ansvarlig udvikling. Formålet med denne rapport er at gøre status. Går det den rigtige vej? Desuden er rapporten tænkt som en information til interessenter, internt såvel som eksternt. Rapporten, der omfatter data for perioden 2006-2011, redegør for: Lufthavnens miljøpolitik Trafikken til/fra lufthavnen Aktiviteter på miljøområdet Status på Mål og Handlingsplan 2010-2012 Udvalgte miljødata og nøgletal Endelig nævnes kort aktiviteter og fokusområder på miljøområdet efter 2011. Store udsving i forbruget af brændstof Det rykker i brændstofforbruget og tegnepungen, når Kong Frost bider sig fast. Vintrene 2009/10 og 2010/11 var kolde. I perioder var der travlt med at holde lufthavnen fri for sne og is, så trafikken kunne afvikles sikkert og med så få forsinkelser som muligt. Det merarbejde, vinteren medførte, afspejles tydeligt i brændstofforbruget. Forbruget af brændstof til materiel og køretøjer (excl. shuttlebus) i 2006-2011. I 2011 lå brændstofforbruget til materiel og køretøjer på samme niveau som i 2008 og 2009, trafikken taget i betragtning. Brændstofforbruget til GPUerne er de senere par år steget. Det hænger sammen med, at andelen af fly, der ikke parkerer ved bro, er steget. I 2011 blev den første eldrevne GPU med kabeloprul taget i brug, hvilket øger mulighederne for at anvende el- (solid state) frem for dieseldrevne (mobile) GPU er. Yderligere to solid state GPU er med kabeloprul er på vej. 2
Miljøpolitik Billund Lufthavn ønsker at være kendt som en miljøbevidst virksomhed og stræber efter at være blandt de førende lufthavne, når det gælder miljømæssige løsninger. Lufthavnens miljøpolitik har følgende ordlyd: Vi vil - sammen med myndighederne - forudse forandringer og være parate til at tackle nye miljømæssige udfordringer Vi vil - sammen med flyselskaber og øvrige aktører i lufthavnen - skabe løbende forbedringer Vi vil aktivt arbejde for indførelse af ny teknologi og viden, således at påvirkninger af natur og omgivelser nedbringes/minimeres Vi vil åbent - både internt og eksternt - orientere om udviklingen i Billund Lufthavns påvirkning af miljøet Vi vil gennem oplysning og træning øge medarbejdernes miljøbevidsthed, således at miljømæssige hensyn vægtes højt i det daglige arbejde, både når det gælder indkøb, vand- og energiforbrug samt emissioner af støj, røg, partikler og lugt Plantning af energipil I april 2011 blev et areal på ca. 12 hektar tilplantet med energipil. Pilen plantedes med det formål at levere flis til varmeproduktion. På den måde kan vi være med til at sikre en mere bæredygtig varmeproduktion. Det er i øvrigt ikke den eneste gevinst, der er ved at plante pil. Det viser sig, at energipilen tiltrækker en type vildt, som harmonerer ganske godt med det at drive lufthavn. Større fugle (som udgør en risiko for kollision med fly) er ikke begejstrede for pilen, mens vildt generelt trives i den. Trafikudviklingen i Billund Lufthavn I 2011 satte lufthavnen ny passagerrekord. 2,7 millioner valgte at flyve til/fra lufthavnen, hvilket er en stigning på 5 % i forhold til året før. Antallet af operationer satte ikke ny rekord, da der er en tendens i retning af stadig større fly. Summen af starter og landinger steg dog med 1 % fra 2010 til 2011. Fragten havde endnu et godt år med aktiviteter på linje med året før. 3
Aktiviteter på miljøområdet i 2011 I april 2011 fik lufthavnen ny miljøgodkendelse, idet den gældende godkendelse fra 1999 var blevet revurderet og planlagte udvidelser godkendt (excl. støjdelen, som blev revurderet i 2007). I forlængelse heraf har lufthavnen arbejdet med at implementere nye vilkår. Som et led i lufthavnens medlemskab af Miljønetværk Syd laves mål og handlingsplan for miljøarbejdet for en 3-årig periode. Status ultimo 2011 fremgår af efterfølgende skema. Mål nr. Indsatsområde Mål Handling Status 1 Miljøgodkendelse Overholdelse af vilkår 2 Affald Mindske mængden af affald, der går til destruktion 3 Miljøuheld Minimere risiko for uheld 4 Beredskabsplan Sikre et beredskab, der kan begrænse utilsigtede hændelsers virkning Implementering af nye, reviderede vilkår. Analyse af affaldsflow samt optimering af affaldshåndteringen i terminalen. Sikre viden og erfaringsudveksling på området. Gennemgang af uheld (hvor, hvornår og hvorfor). Risikovurdering af miljøuheld på platformen. Vurdering af, om planen bør medtage andre emner. Godkendelse meddelt april 2011. Nye vilkår er ved at blive implementeret. Gennemført i 2011. Deltager bl.a. i Miljønetværk Syds erfagruppe for affald Ikke påbegyndt i 2011 (planlagt til 2012). Ikke påbegyndt i 2011 (planlagt til 2012). 5 Energi Reducere forbruget af energi ved anvendelse af Ground Power Units 6 Brændstof Reducere heateres energiforbrug 7 Energi Bidrage til produktionen af biobrændsel 8 Spildevand Begrænse transport i forbindelse med bortskaffelse af opsamlet de-icervæske 9 Vand til fly Sikre levering af vand til fly af en kvalitet, der lever op til IATAs anbefalinger Beredskabsplan opdateres. Fortsat fokus på at anvende el frem for dieseldrevne GPU, når det er muligt. Udvikle og anvende eldrevet GPU med kabeloprul. Udskiftning af dieseldrevne heatere til løsning med heating og cooling af fly med grundvand som medie. Pilotprojekt indgår i EUprojektet GSA. Dyrke energipil med afsætning til varmeværk. Undersøge mulighederne for at anvende energipil som rensefilter for opsamlet de-icervæske. Udskiftning af vandvogne. Gennemgang af arbejdsprocesser og indarbejdelse af rutiner for drift af ny vandvogn. Følges. Materielafdelingen har arbejdet med opgaven i 2010. Første model sat i drift primo 2011. Projekt startet op i 2. halvår 2011. Der er lavet beregninger af forventet energibesparelse. 12 hektar tilplantet med energipil i april 2011. Skitseprojekt for anvendelse af pil som rensefilter udført på konsulentbasis i 2010. Denne løsning er dog sat på stand by. Der arbejdes i stedet på anden løsning. Ny vandvogn fremstillet i 2011. Rutiner for drift lavet (klortilsætning + desinfektion af vogn). 4
Mål nr. Indsatsområde Mål Handling Status 10 Indkøb Sikre miljøhensyn ved indkøb 11 Miljøhensyn generelt Forankring af miljøarbejdet Udformning og implementering af grøn indkøbspolitik i samarbejde med relevante afdelinger. Øget opmærksomhed og bevidsthed omkring miljøforhold. Handling involverer ledelsen. Der er lavet en handlingsplan for bæredygtige indkøb for udvalgte produktgrupper. Emnet har været drøftet i ledergruppen (2010). Billund Lufthavns mål og handlingsplan på miljøområdet 2010-2012. Status ved udgangen af 2011 er angivet. Der er endvidere sket følgende i 2011: Der er søgt om ny spildevandstilladelse. Del af gammel terminal er blevet nedrevet. Der er søgt og meddelt tillæg til godkendelse og VVM-screening for opførelse af ny hangar samt GAterminal i syd. Hydrantanlæg i syd er nedlagt. Der er gennemført skybrudssikring af bane og vitale anlæg på lufthavnen. Gennemgang af lufthavnens naturbeskyttede områder samt andre områder af naturmæssig værdi med henblik på at få lavet en samlet naturplejeplan for lufthavnen (samarbejde med kommunen). Der er kørt forsøg med at anvende sand som glatførebekæmpelse i stedet for, eller som et supplement til, kemisk glatførebekæmpelse. Deltagelse i et EU-projekt under The North Sea Region Programme 2007-2013. Projektet forløber over tre år, er møntet på små og mellemstore lufthavne, og har til formål at udvikle strategier og løsninger til en mere øko-effektiv, bæredygtig og grøn regional luftfart. Der er i 2011 bl.a. set på emnerne flystøj og offentlig transport til/fra lufthavne. 5
Miljødata og nøgletal Den følgende tabel viser udvalgte miljødata samt nøgletal for perioden 2006-2011. De udvalgte data udgør lufthavnens væsentligste resursetræk (energi og vand) samt miljøbelastning (affald, støj og luftemission). Desuden fremgår forbruget af midler til afisning af bane og fly, hvor et omfattende kontrolprogram skal sikre, at håndteringen af midlerne sker under hensyntagen til overflade- og grundvand. Overordnet set er aktivitetsniveauet i lufthavnen steget fra 2010 til 2011, uden at forbruget af resurser er steget tilsvarende. Nedgang i energiforbruget skyldes altovervejende forskelle i behov for vinterbekæmpelse de to år imellem og at en del af den gamle terminal blev revet ned i 2011. Parameter Enhed 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Ændring 2010 til 2011 Trafik Passagerer 1000 stk. 1.882 2.262 2.547 2.300 2.574 2.711 5 % Starter og landinger 50.404 52.725 53.189 48.783 51.520 51.858 1 % Luftfragt 1000 tons 56 59 56 46 62 63 3 % Energi Brændstof (diesel og benzin) liter 271.374 252.379 246.238 223.703 289.938 238112-18 % El mwh 7.774 7.968 7.944 7.760 7.979 7.785-2 % Varme * 1 ) mwh 6.101 5.912 5.800 5.796 5.570 5.252-6 % Energiforbrug i alt * 2 ) GJ 60.039 58.923 59.487 56.721 59.146 54.259-8 % Energiforbrug pr. operation MJ 1.191 1.118 1.118 1.163 1.148 1.046-9 % Energiforbrug pr. passager MJ 32 26 23 25 23 20-13 % Luft CO2-udledning * 3 ) tons 5.311 5.308 5.454 4.738 4.897 * 5 ) Vand m 3 19.915 24.484 23.328 21.261 27.447 25.519-7 % Vandforbrug pr. passager liter 10,6 10,8 9,2 9,2 10,7 9,4-12 % Affald Affaldsmængde produceret tons 561 627 656 617 760 724 * 6 ) -5 % Andel til genbrug % 31 31 27 36 40 40 Affaldsmængde bortskaffet pr. passager kilo 0,30 0,28 0,26 0,27 0,30 0,27-10 % Støj TDENL-Billund db 131,3 132,1 131,5 130,6 131,5 131,4 TDENL-Total db 136,5 136,2 135,1 134,4 135,3 135,0 Kontrolværdi, TDENL-Billund (max. tilladte) db 139,4 135,7 135,7 135,7 135,7 135,7 Kontrolværdi, TDENL-Total (max. tilladte) db 144,1 138,9 138,9 138,9 138,9 138,9 6
Afisningsmidler/glatførebekæmpelse * 4 ) 2005/ 06 2006/ 07 2007/ 08 2008/ 09 2009/ 10 2010/ 11 Afisning af bane, rulleveje, apron m.v. (solid) tons 91 24 11 26 92 166 Afisning af bane, rulleveje, apron m.v. (liquid) 1000 l 230 111 138 210 289 243 Flyafisning (anti-icing) 1000 l 55 11 38 46 53 47 Flyafisning (de-icing) 1000 l 209 96 90 99 303 272 * 1 ) Energi til varmeproduktion (fjernvarme, naturgas, olie) * 2 ) Brændstof, el og energi til varme omregnet til samme energienhed * 3 ) Som følge af lufthavnens energiforbrug * 4 ) Til afisning af bane m.v. anvendes formiatholdige produkter. Til afisning af fly anvendes glycol. * 5 ) Emissionsfaktorer til beregningen ikke tilgængelige i marts * 6 ) Excl. nedrivning af gammel terminal i 2011 Oversigt over trafikken i lufthavnen samt udvalgte miljødata og nøgletal for perioden 2006-2011. Brændstofforbruget var ekstremt højt i 2011, hvilket hænger sammen med, at vintrene 2009/10 og 2010/11 var hårde og derfor krævede, at der blev brugt resurser på snerydning og glatførebekæmpelse. For 2011 som helhed var forbruget igen normaliseret. Lufthavnens strømforbrug i 2011 lå en anelse under forbruget året før. Lufthavnens grundforbrug af el udgør en relativ stor andel af det samlede forbrug (2/3), og forbruget er derfor ret upåvirket af trafikintensiteten. Generelt er forbruget uændret i nord, mens det i syd er faldet fra 2010 til 2011. Langt hovedparten af strømforbruget finder sted i nord. Banelyset udgør cirka 4 % af det samlede forbrug. Strømforbruget i kwh i 2010 og 2011 fordelt på områder (incl. lejere). Forbruget af varme (fjernvarme, naturgas, olie) er faldet de senere år. Senest har nedrivningen af del af den gamle terminal været årsag til, at denne tendens fortsætter. Det er interessant at se på lufthavnens samlede energiforbrug (omregnet til megajoule), idet der arbejdes på at omlægge til mere energieffektive processer. Siden 2003 er det samlede energiforbrug faldet med 1/3. 7
Udledningen af kuldioxid til luften (som et resultat af lufthavnens forbrug af energi) er beregnet. Lufthavnens CO 2 -bidrag i 2009-10 ligger markant under de foregående år, hvilket primært skyldes ibrugtagning af fliskedel på det lokale fjernvarmeværk. CO 2 -bidraget fra fjernvarmeproduktionen er omtrent halveret efter, at værket er begyndt at fyre med flis. Vandforbruget var uforklarligt stort i 2010. I 2011 faldt forbruget til et mere normalt niveau. Der håndteres store mængder affald på lufthavnen, primært fra lufthavnens egne aktiviteter, men også fra eksterne virksomheder hjemmehørende på lufthavnen. Den mængde affald, der bortskaffes årligt, varierer meget, hvilket har forskellige forklaringer. I 2010 og 2011 blev der indsamlet markant mere affald end i de foregående år. Medvirkende forklaringer er en gennemgribende oprydning i og begyndende nedrivning af den gamle terminal i syd, mere affaldshåndtering for eksterne virksomheder samt flere passagerer. Støjbelastningen fra landende og lettende fly har generelt været for nedadgående, da flyene bliver stadig mere støjsvage. I 2010 og 2011 har trafikken imidlertid været spredt mere over døgnet end de foregående år, og da fly, der opererer i aften- og især i nattetimerne vægter mere i støjregnskabet, slår dette igennem ved den beregnede støjbelastning. Derfor ligger støjbelastningen i 2010 og 2011 på et højere niveau end 2008, trods færre operationer. Støjbelastningen har i alle årene ligget under det af myndigheden fastsatte maksimalt tilladte niveau. Bedre glatførebekæmpelse med færre resurser? Mulighederne for at optimere glatførebekæmpelsen ved at sikre høj friktion på bane, rulleveje m.v. med et minimum af maskinelt arbejde og forbrug af tømidler vurderes løbende. Der har i 2011 bl.a. været arbejdet med følgende: Anvendelse af sand (i stedet for tømidler) på dele af apron samt interne kørselsveje. Muligheden for at lave snevolde langs banen som hindring mod snefygning på tværs af banen (nedsætter behovet for snerydning). Vurdering af resurser og afledte effekter ved de forskellige tiltag (eksempelvis, hvornår er det optimalt at feje baner frem for at bruge tømidler?). Undersøgelse af teknologi til spredning af tømidler (bedre teknologi til optimering af glatførebekæmpelse). 8
Kommende opgaver og fokusområder Der ligger en række konkrete opgaver på miljøområdet (jf. handlingsplanen), herunder: Revurdering af lufthavnens miljøgodkendelse samt implementering af nye vilkår (bl.a. skal nyt overvågningsprogram for overflade- og grundvand sættes i drift samt program til opgørelse af luftemissioner fra flytrafikken implementeres) Flyventilation (heating/cooling af fly) Målinger af støj fra flytrafikken Affald (optimering af affaldshåndteringen i terminalen samt bortskaffelse) Miljøuheld og beredskabsplan (plan opdateres) Anvendelse af GPU (el frem for diesel) Udarbejdelse af samlet naturplejeplan for lufthavnen. Hensynet til flyvesikkerhed (birdstrikes) indarbejdes. Udbygning af grundvandskøleanlæg til også at omfatte opvarmning (forundersøgelse af muligheder) Opfølgning på handlingsplan for bæredygtige indkøb (udvalgte produktgrupper) Forankring af miljøarbejdet Der er desuden en del projekter (igangværende og kommende), som i et eller andet omfang vil involvere miljøafdelingen: Nye byggeprojekter Ombygning af terminalen i nord Nedbrydning af gamle terminal I 2011 blev dele af den gamle terminal i syd nedrevet med det formål at gøre plads til ny hangar samt havnekontor. Hele 8.900 tons affald blev det til. Heraf kunne 94 % genanvendes, 5 % gik til forbrænding, mens knap 1 % måtte deponeres på kontrolleret losseplads. 5% 1% Genanvendelse Forbrænding Kontrolleret losseplads 94% 8.900 tons affald blev bortskaffet i forbindelse med nedbrydning af del af den gamle terminal. En del af bygningen (1500 tons beton) er blevet knust og indlejret i interne veje i forbindelse med udvidelse af parkeringsområdet. 9
Der er penge i skidtet Det kan betale sig at sortere affald rigtigt. Og at gøre det rigtigt første gang, dvs. sortere ved kilden. En del genanvendeligt affald er en indtægt, mens andet stadig er en udgift. Bortskaffelse af genanvendeligt affald 2011. Figuren viser de enkelte affaldsfraktioners andel både mht. mængde og økonomi (indtægt eller udgift). F.eks. udgjorde papir den største fraktion mængdemæssigt, mens vi fik den største indtægt for salg af jern, og afhændelse af madaffald medførte den største udgift. Dyrest er det at afhænde affald til deponi eller til specialbehandling (farligt affald). Selv om de to fraktioner kun udgjorde 1 % af den samlede affaldsmængde i 2011, lå udgiften på hele 13 % af de samlede udgifter til affaldshåndtering. 10
Miljøhensyn i rengøringen er meget mere end miljømærkede produkter I lufthavnens rengøringsafdeling har der gennem flere år været arbejdet med at indarbejde miljøhensyn i dagligdagen. På mange områder matcher afdelingen de kriterier, der gælder for at opnå en miljøcertificering på området, den såkaldte Svanemærkning af rengøringstjenester. Der sker altid en grundig vurdering, evt. test, før indkøb af nye produkter i rengøringsafdelingen. Ved vurdering af nye produkter vurderes både mængde og miljøbelastning i forhold til anvendelsen af produktet. Der fokuseres også på sikring af korrekt doseringsmængde. Det tilstræbes, at så mange produkter som muligt kan leve op til kravene i Svanemærkning af rengøringstjenester. Andelen af svanemærkede produkter vil udgøre ca. 60 % i 2012. Det samlede forbrug af kemikalier til rengøring og tøjvask har de sidste to år ligget væsentlig under forbruget i 2009 (reduceret med ca. 25 %). Specielt har ændringen i brugen af wc-rens været årsag til faldet. I starten af 2010 ændredes anvendelsen, i samarbejde med vores leverandør, fra daglig til ugentlig anvendelse. En ændring, som har gavnet både miljøet (spildevandsbelastningen) og økonomien (40 % besparelse). Fordeling af forbruget af kemikalier til rengøring af bygninger og fly samt tøjvask i 2009-2011 (i liter). Et andet forhold, som viser vigtigheden af at holde øje med forbruget, er forbruget af håndsæbe et godt eksempel på. Forbruget heraf fordobledes omtrent fra 2009 til 2010. Producenten valgte i foråret 2010 at udskifte refill en til anden type (den nye type var lavet således, at den pumpede mere pr. tryk og der forekom stort spild, idet refillen ikke kunne tømmes helt inden udskiftning). Medio 2011 valgte vi derfor at udskifte sæbedispenseren (refill en) og gik samtidig over til en skumsæbe. Referencer: Miljønetværk Syd - http://www.milsyd.dk/ EcoMotion - http://www.ecomotion.dk/standard/ecomotion/ecomotion.aspx Green Sustainable Airports - http://provincie.drenthe.nl/gsa/ 11