Frederikssund Kommune. Analyse af dagplejen

Frederikssund Kommune Analyse af dagplejen København den 19. november 2014

Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Sammenfatning af rapporten... 4 3 Dagpleje i Frederikssund Kommune... 5 3.1 Dagplejens ledelsesmæssige organisering... 5 3.2 Dagplejens organisering/struktur... 5 4 Præsentation af data... 5 4.1 Ledelse, tilsyn og administration... 6 4.2 Kapacitet... 6 4.3 Gæsteplejen... 7 4.4 Indskrevne børn... 8 5 Kapacitetsvurdering... 9 5.1 Ledelse, tilsyn og administration... 9 5.2 Belægning... 9 5.3 Gæstedagpleje... 11 6 Omkostning pr. barn i dagplejen... 11 6.1 Omkostning... 11 6.2 Dagpleje kontra dagtilbud... 12 7 Antal børn pr. dagplejer... 13 8 Omprioriteringsmuligheder... 14 8.1 Barrierer for omprioritering... 14 8.1.1 Pladsanvisning/visitationsregler... 14 8.1.2 Gæstepleje... 15 8.1.3 Samarbejde mellem daginstitutioner om gæstepleje... 15 8.1.4 Geografisk udstrækning af forældrepligt til at aflevere i gæstepleje. 15 8.1.5 Barrierer i forhold til overenskomsten for dagplejere... 16 8.2 Konsulenternes anbefalinger... 16 2

1 Indledning Frederikssund Kommune har sammen med Gribskov og Slagelse kommuner etableret et partnerskab, der har til formål at analysere, hvordan de deltagende kommuners drift af dagplejen er sammensat, og hvor mange ressourcer der blev anvendt i 2013 til at få passet de børn i dagplejen. Halsnæs og Roskilde kommuner har indvilliget i at stille data til rådighed for partnerskabet, hvorfor de tværgående elementer i analysen omfatter 5 kommuner. Formålet med analysen er at bidrage til partnerskabskommunernes arbejde med at optimere dri f- ten af dagplejen og identificere de forhold lokalt og centralt, der hæmmer en bedre udnyttelse af dagplejen. Partnerskabet afdækker for hver kommune, der deltager: Hvor mange ressourcer der, omregnet til pladser, er afsat til pasning af børn, opgjort måned for måned, på grundlag af de faktisk anvendt ressourcer i regnskabsåret 2013. Afdække hvordan forholdet er mellem antal pladser og det faktiske antal indskrevne børn pr. måned belægningsgrad. Belyse hvordan kommunen har sammensat dagplejetilbuddet i forhold til antal pladser, opgjort på kontrakter på faste pladser, gæstedagpleje og gæstehuse og evt. andre konstru k- tioner. Opgør udgiften pr. indskrevet dagplejebarn til a) faste pladser, b) gæste-pladser, gæstehuse mv. og c) ledelse, tilsyn og administration. Sammenligne de samlede udgifter pr. indskrevet dagplejebarn med udgifterne pr. barn mellem 0-2 år i kommunens øvrige dagtilbud. Sammenholde resultaterne med resultaterne fra de øvrige partnerskabskommuner. Vurdere mulighederne for at optimere dagplejen i den enkelte kommune, herunder identificere lokalt fastsatte regler og bestemmelser, som øver indflydelse på driften af dagplejen. Det er hensigten, at kommunerne i partnerskabet kan bruge analysens resultater som udgang s- punkt for den fremtidige prioritering af ressourcerne på dagplejeområdet. Partnerskabet skal herudover synliggøre de resultater, som opnås i arbejdet, og udbrede erfari n- gerne med en mere effektiv brug af ressourcerne på 0-2 års området til andre kommuner. Den fælleskommunale interesse tilgodeses således ved, at KL undervejs i og efter partnerskabet u d- breder erfaringerne fra projektet og synliggør kommunernes forskelle, så det bliver muligt for alle kommuner at sammenligne sig med den variation og spredning, der gør sig gældende i partnerskabet. Uden for partnerskabet vil resultaterne alene blive formidlet videre på kommuneniveau, og hvor den enkelte kommunes resultater er anonymiseret. Det kan dog fremgå hvilke kommuner, som har deltaget i partnerskabet. Internt i partnerskabet har dialogen på møder være baseret på oplysninger, hvor kommunens navn fremgår sammen med dens resultater, men i den skriftlige af- 3

rapportering er de 4. sammenligningskommuner benævnt som referencekommune: A, B, C eller D. 2 Sammenfatning af rapporten Analysen af dagplejen i Frederikssund Kommune kan sammenfattes til følgende: Frederikssund Kommune havde i 2913 en gennemsnitlig belægningsgrad på 86,5 %. Udsvinget i belægningsgrad over året går fra 90,9 % til 86,9 % med sommermånederne, hvor belægningsgraden faldt helt ned til 83,7 % i august måned. Hen over året 2013 falder belægningsgraden fra januar til december måned. I denne periode falder antallet indskrevne børn fra 261 til 232 børn. Tendensen er med andre ord færre indskrevne børn og en lavere udnyttelse af kapaciteten. Den samlede driftsudgift pr. indskrevet barn i dagplejen udgjorde i 2013 130.891 kr. pr. barn, som fordeler sig med: o o o o o 107.767 kr. pr. barn til løn til de faste dagplejere 5.146 kr. pr. barn til løn til gæstepleje. 10.780 kr. til løn til ledelse, tilsyn og administration 2.305 kr. til grunde og bygninger 4.893 k. pr. barn til øvrige driftsudgifter Frederikssund Kommune havde i forhold til de 4 referencekommuner den næstlaveste udgift pr. barn til drift af dagplejen i regnskabsåret 2013, og på et område, nemlig gæstepleje, er udgifterne i Frederikssund Kommune markant lavere. Det skyldes den måde gæsteplejen er organiseret på, hvor Frederikssund Kommune udelukkende anvender dispositionspleje. Når dette ikke får en større effekt på den samlede driftsudgift pr. barn end tilfældet er, så er grunden, at lønudgiften til dagplejere i Frederikssund Kommune er højere end i sammenligningskommunerne. Sammenholder man den samlede bruttoudgift ekskl. fællesudgifter pr. indskrevet barn i dagplejen med den tilsvarende udgift til et vuggestuebarn i kommunens integrerede dagi n- stitutioner, så er udgiften for en dagplejeplads ca. 13.600 kr. i regnskabsåret 2013. Hvis man inkluderer kommunens fællesudgifter på dagtilbudsområdet i prissammenligningen falder merprisen for en dagplejeplads imidlertid fra 13.600 kr. til 4.200 kr. Det er konsulenternes samlede vurdering, at Frederikssund Kommune har begrænsede muligheder for en optimering af dagplejen inden for de rammer der følger af den indgåede overenskomst for dagplejere. 4

Der er dog to områder, som man evt. kunne fokusere på, nemlig: 1) en højere belægning af de pladser der via kontrakt med dagplejerne er etableret, og. 2) lønniveauet i dagplejen, som er højere end i sammenligningskommunerne. En stigning i belægningsprocenten fra 86,5 % til 90,0 % vil skabe grundlag for en reduktion af ressourceforbruget i form af dagplejere med ca. 2,7 årsværk, hvilket modsvarer en årlig driftsudgift på 1,0 mio. kr. Det er konsulenternes vurdering, at dette burde være realistisk også inden for rammerne af de generelle rammebetingelser, som følger af dagplej e- overenskomsten, jf. rapportens afsnit 8.2. 3 Dagpleje i Frederikssund Kommune 3.1 Dagplejens ledelsesmæssige organisering Ledelsen af dagplejen er organiseret under Kultur-, idræts- og dagtilbudschef Paw Holze Nielsen. Mette Andkjær Andersen er daglig leder af dagplejen på halv tid, og varetager ved siden af en funktion som pædagogisk konsulent. Visitation af gæstedagpleje om morgenen ved sygdom varetages af de 6 dagplejepædagoger, som alle er ansat på deltid. 3.2 Dagplejens organisering/struktur Dagplejere ansættes alle på fire børns kontrakt, og alle er på fuld tid, som er på 48 ugentlige timer. En dagplejer er på tre børns kontrakt, og vedkommende er også tillidsrepræsentant. 5. børns kontrakter anvendes som hovedregel ikke, men lejlighedsvis i overgangssituationer, hvor en dagplejer fx kan have et 5. barn indskrevet i en kort periode, max 3 måneder. Konkret er det sket 5 gange i 2013. Der er ikke indgået aftaler om flerbørnsdagpleje/stordagpleje. Specialbørn er der ikke i budgettet afsat specifikke midler til i dagplejen. Det håndteres inden for det samlede budget på 0-6 års området. Man har to institutioner til specialbørn. En 32 institution til børn med fysiske handicap, hvor der er plads til 16 børn, og en 19 enhed der primært håndterer autister. 4 Præsentation af data Analysen er baseret på de data, som Frederikssund Kommune har leveret, og disse data er gennemgået med relevante personer fra kommunens administration. 5

4.1 Ledelse, tilsyn og administration Den daglige leder af dagplejen er beskæftiget halv tid med ledelse af dagplejen og halv tid på varetagelse af funktioner som pædagogisk konsulent. Der er ansat 6 dagplejepædagoger med 197 ugentlige timer, som varetager tilsyn og administrative opgaver. Det samlede ressourceforbrug er på 215,5 ugentlige medarbejdertimer og en udgift i 2013 på 2,591 mio. kr. 4.2 Kapacitet Frederikssund Kommune har et dagplejetilbud, hvor man for at varetage pasning har beskæftiget dagplejere, svarende til 70,0 årsværk i 2013. Den samlede lønudgift til dagplejere udgjorde 25,900 mio. kr. ekskl. lønudgifterne til dispositionsvederlag. Antallet af kontraktpladser er som et gennemsnit for hele året opgjort til 278 i 2013, hvilket svarer til ca. 4 børn pr. dagplejer. Tabel 4.2.1. Pladser iht. indgåede kontrakter i 2013 Måneder: Børn Januar 287 Februar 287 Marts 279 April 282 Maj 282 Juni 282 Juli 282 August 279 September 272 Oktober 270 November 267 December 267 Gennemsnit 278 Som det fremgår af tabellen, har pladsantallet været vigende i løbet af 2013. I alt er der afviklet 20 pladser, hvilket har sammenhæng med, at antallet af dagplejere i året løb er reduceret fra 72 til 67 dagplejere (gennemsnit 70 årsværk). Det er konsulenternes vurdering, at kommunen rent administrativt kunne følger udviklingen i behovet tættere, og at det vil være muligt at øge kapacitetsudnyttelsen, idet reduktionen af kontraktpladser ikke har været helt parallel med faldet i indskrevne børn, jf. tabel 4.3.1. 6

4.3 Gæsteplejen Når en dagplejer er fraværende i en kortere eller længere periode, skal de børn, den pågældende har fået indskrevet, have et andet pasningstilbud. Her anvender kommunerne forskellige løsningsmuligheder: 1. Gæstedagplejere, hvor en eller flere dagplejere ansættes specielt til varetagelse af opgaven med gæstepleje, og derfor ikke har fast indskrevne børn. Frederikssund Kommune har ikke i 2013 anvendt denne mulighed. 2. Dispositionsdagpleje, hvor man udnytter pladser, hvor et eller flere af de indskrevne dagplejebørn er fraværende pga. sygdom, ferie eller andet fravær eller hvor man indskriver et 5. barn hos en dagplejer i en overgangsperiode. I disse situationer har dagplejeren krav på et vederlag pr. dag efter bestemmelser i dagplejeoverenskomsten. I 2013 blev der i Frederikssund Kommune udbetalt 3.748 vederlag, og udgiften udgjorde 1,237 mio. kr. 3. Gæstehus, hvor der er ansat dagplejere til at modtage børn i gæstepleje. Denne mulighed anvendes ikke i Frederikssund Kommune. 4. 5. Børns kontrakter. Denne mulighed har været anvendt i meget begrænset omfang (1 barn i 5 måneder). I Frederikssund Kommune er der således ingen gæstehuse, gæstedagplejere eller samarbejde med institutioner om, at de tager gæstebørn, og i den kontekst opnormeres. Man har haft gæsteda g- plejere tidligere, men det blev for dyrt. Man anvender således alene en model, hvor evt. dispositionsvederlag bliver merudgiften. Ved kendt fravær hos dagplejeren i sommerferien, ydes der refusion til de forældre, der undlader at anvende dagpleje i denne periode. Gæstedagpleje i daglig praksis defineres med afsæt i, at ledelsen har defineret en rækkefølge i, hvordan der visiteres med henblik på at få minimeret omkostninger. Der sondres mellem planlagt fravær og fravær ved sygdom og akut fri. Først dækker man af i legestuegruppen, uden dispositionsvederlag, og dernæst i distriktet uden dispositionsvederlag, og først derefter vender anviser man en tom plads, der koster dispositionsvederlag. I princippet er der en forudsætning om, at dagplejerne finder en økonomisk ansvarlig løsning ved planlagt fravær. 7

Der er som sådan politisk vedtaget en model, hvor hele kommunen er et dagplejeområde. Men der forudsættes et nærhedsprincip. Både i forhold til pladsanvisning og gæstedagpleje. Vuggestuer/aldersintegrerede daginstitutioner anvendes ikke aktuelt som led i gæstedagpleje. Men man har taget flere tilløb til at lave legestue på samme matrikel /i samme bygninger. Det har mødt et vist omfang af modstand fra både dagplejere, forældre og politikere. Men p.t. har man i Slangerup og Jægerspris placeret legestue sammen med daginstitutionen. Det fungerer på legestuedage sådan, at forældre bringer/henter dagplejebørn i institutionen. Man er i færd med at etablere samme konstruktion i Skibby. Det er p.t. fravalgt i Frederikssund. Man har tidligere forsøgt at etablere egentlig gæstepleje efter overenskomstens protokollat 3 i en institution, men undlod at gøre det, fordi lønkravet fra FOA var for stort. Dagplejeoverenskomsten giver adgang til, at dagplejere på 58 år og derover kan afvise at modt a- ge gæstebørn. I Frederikssund er 11 dagplejere er omfattet af reglen. De 8 acceptere r gæstepasning af alle børn. 2 dagplejere modtager kun børn fra egen gruppe, og en dagplejer modtager kun børn fra egen gruppe i forbindelse med planlagt fravær. Der er således ingen dagplejere, der ubetinget forholder sig retten til at afvise gæstebørn. 4.4 Indskrevne børn Antallet af børn der er indskrevet er opgjort af kommunen. Tabel 4.4.1. Indskrevne dagplejebørn i 2013 Måneder: Børn Januar 261 Februar 249 Marts 246 April 250 Maj 245 Juni 234 Juli 238 August 233 September 234 Oktober 232 November 230 December 232 Gennemsnit 240 Antallet indskrevne faldt fra januar til december med 29 børn. Det kan sammenholdes med, at antallet af dagplejere blev reduceret med 5, svarende til 20 pladser. 8

5 Kapacitetsvurdering 5.1 Ledelse, tilsyn og administration Som det fremgår af afsnit 4.1. bruges der 215,5 medarbejdertimer på ledelse, tilsyn og admin i- stration af dagplejen i Frederikssund Kommune. I alle 5 kommuner varetages administration og tilsyn med private børnepassere af dagplejen. Derfor er antallet af private børnepassere medtaget i tabellen neden for. Tabel 5.1.1. Ressourceforbruget til ledelse, tilsyn og administration Kommune: Ref. A Ref. B Ref. C Ref. D Frederikssund Dagplejere 69,7 92,2 221,0 74,0 70,0 Antal private børnepassere 6,0 12,0 22,0 5,0 10,0 Ledelses- og administrationstimer 37,0 37,0 173,0 48,1 18,5 Timer til tilsyn 220,0 252,1 504,0 138,8 197,0 I alt pr. dagplejer/børnepasser 3,4 2,8 2,8 2,4 2,7 Tilsyn pr. dagplejer/børnepasser 2,9 2,4 2,1 1,8 2,5 I forhold til antallet af fultidsbeskæftigede dagplejere i regnskabsåret 2013 svarer det til et ressourceforbrug på 2,7 medarbejdertime pr. dagplejer/privat børnepasser. Kun referencekommune D har et lavere ressourceforbrug end Frederikssund Kommune, hvor ressourceforbruget ligger tæt på niveauet i referencekommune B og C. Frederikssund Kommunes ressourceforbrug til ledelse, tilsyn og administration af dagplejen vurderes derfor til være en smule under sammenligningskommunerne. 5.2 Belægning Belægningsprocenten, dvs. antallet af børn i forhold til antallet af kontraktpladser, fremgår af tabel 5.1.1. Belægningsgraden opgjort i procent svinger fra 90,9 % til 86,9 % fra januar til december 2013 med et dyk i sommermånederne. Det er helt sædvanligt, at belægningsgraden i dagplejen er lav e- re i månederne fra juni-august. Det bemærkes, at belægningsprocenten aldrig vil kunne nå et niveau på 100 %. I en normal driftssituation vil man ikke kunne undgå, at en del af dagplejepladserne ikke vil være til disposition grundet langvarig efteruddannelse, sygdom og barsel. Hertil kommer, at kommuner ofte af hensyn til forældre eller dagplejere undlader at indskrive nye børn hos en dagplejer, der er i opsagt stilling. Det kan fx betyde, at op til 4 kontraktpladser ikke udnyttes i dagplejerens opsigelsesvarsel (op til 6 måneder). 9

Tabel 5.2.1. Belægningsgraden i dagplejen Måneder: Pladser Indskrevne børn Belægningsgrad Januar 287 261 90,9% Februar 287 249 86,8% Marts 279 246 88,2% April 282 250 88,7% Maj 282 245 86,9% Juni 282 234 83,0% Juli 282 238 84,4% August 279 233 83,7% September 272 234 86,0% Oktober 270 232 85,9% November 267 230 86,1% December 267 232 86,9% Gennemsnit 278 240 86,5% Dette vil konkret slå igennem i form af en belægningsgrad i dagplejen som ligger under de 100 %. Tilsvarende gælder situationer i forbindelse med længerevarende efteruddannelse, sygdom og barsel. Ifølge Frederikssund Kommunes styrelsesvedtægt udgør dagplejen ét samlet område og dækker geografisk hele Frederikssund Kommune. Styrelsesvedtægten har været forelagt politisk. Formelt indebærer det, at dagplejen er ét samlet distrikt, hvormed der kan visiteres i hele kommunen. Det er dog ikke den forståelse, man arbejder ud fra. I Pladsanvisningen tages der fortsat afsæt i de fire store bysamfund i kommunen: Frederikssund, Slangerup, Skibby og Jægerspris. Der er ikke politisk vedtaget et afstandskriterie ift. pladsanvisning, men der forudsættes et næ r- hedsprincip og et hensyn til borgernes ønsker. Borgeren er først forpligtet af sit valg om plads, når valget er truffet, og det skal man gøre senest 10 dage efter modtagelse af tilbuddet om plads. I Frederikssund har man en koncernjobbank, som dermed også omfatter dagplejere. Generelt tilstræber man at undgå opsigelse af dagplejere, og i stedet genplacere dem i stillinger som pædagogmedhjælper i institutioner. Det gøres også i dagplejerens potentielle opsigelsesperiode, og de fleste dagplejere siger ja tak. Der etableres dialog med forældrene om omplacering af deres barn/børn i den sammenhæng. 10

5.3 Gæstedagpleje Som det fremgår af rapportens afsnit 3.2. blev der herudover udbetalt 3.748 dispositionsvederlag i 2013. Det svarer til, at dagplejerne i gennemsnit har modtaget 54 børn i dispositionspleje i en dag. Her adskiller Frederikssund Kommune sig fra de øvrige 4 kommuner, og det forklarer, at kommunen har en markant lavere udgift til gæstepleje end de øvrige kommuner. Udgiften til gæstedagpleje udgjorde 1,237 mio. kr. 1 i 2013, svarende til 5.146 kr. pr. indskrevet barn i dagplejen. Det svarede til 4,0 % af de samlede udgifter til drift af dagplejen, og vurderes at være et niveau, som nogenlunde svarer til udgifterne til vikarer og afløsningspersonale på det øvrige dagtilbudsområde. 6 Omkostning pr. barn i dagplejen 6.1 Omkostning Politisk har der en klar tilkendegivelse af, at man ønsker at opretholde dagpleje som et blandt flere pasningstilbud på 0-2 års området. Budgettet baseres på børnetalsprognoser, hvorefter antal børn omregnes til stillinger, som here f- ter udgør budgettet. Der tilføres en overdækning på 10 %, der skal dække gæstepleje. Man regulerer løbende budgettet ift. en lokalt vedtaget demografipulje, der regulerer for faldende børnetal m.v. (Budgetmodellen beskrives ikke mere indgående her). Politisk følger man ikke budgetmodellen eller belægningsgraden tæt. Det er primært demografipuljen, man følger. Man foretager tilpasning af dagplejens budget i forbindelse med den budge t- opfølgning, der sker fire gange om året. KL s konsulenter har i samarbejde med Frederikssund Kommunes administration lavet en anal y- se af driftsudgifterne pr. indskrevet barn i dagplejen. Analysen er foretaget på grundlag af reg n- skabsoplysninger for budgetåret 2013. Regnskabsoplysningerne er sammenholdt med det gennemsnitlige antal af indskrevne børn i dagplejen i 2013. Herudfra er beregnet udgiften pr. barn til: Dagplejere, ekskl. medarbejdere i gæstehusene Gæstepleje i de 2 gæstehuse, gæstepleje hos en dagplejer og dispositionspleje ved de faste dagplejere 1 Skøn data mangler 11

Ledelse, tilsyn og administration Grunde og bygninger Øvrige driftsudgifter De samlede afholdte driftsudgifter Et barn i dagplejen i Frederikssund Kommune kostede i 2013 130.89 kr., og denne udgift fordeler sig, som det fremgår af oversigten i tabel 6.1.1. Tabel 6.1.1. Tværgående analyse af driftsudgifter til dagplejen i 5 kommuner Data Ref. A Ref. B Ref. C Ref. D Frederikssund Dagplejere 130.317 120.116 86.512 100.181 107.767 Gæstepleje 14.257 13.133 9.371 16.866 5.146 Ledelse og tilsyn 15.233 15.166 9.160 12.926 10.780 Grunde og bygninger 3.971 2.180 1.275 4.820 2.305 Øvrige driftsudgifter 4.602 5.258 5.823 6.096 4.893 Samlede bruttoudgifter pr. barn 168.381 155.852 112.141 140.888 130.891 Som det fremgår af tabellen var udgiften pr. dagplejebarn lavere i Frederikssund Kommune lavere end i 3 uf af 4 sammenligningskommuner. Som det fremgår af tabellen har Frederikssund Kommune en højere lønudgift pr. barn til dagplejere end referencekommune C og D. I forhold til udgifter til gæstepleje har Frederikssund Kommune den laveste udgift pr. barn af alle 5 kommuner. I forhold til ledelse, tilsyn og administration har Frederikssund Kommune den næstlaveste udgift pr. indskrevet barn i forhold til de øvrige sammenligningskommuner. Udgiften til grunde og bygninger varierer en del fra kommune til kommune, og en af grundene er bl.a., at praksis med hensyn til afregning af ejendomsudgifter for lån af lokaler i daginstituti o- ner til legestueaktiviteter, er meget svingende. Endeligt er der øvrige driftsudgifter. Der er her ikke foretaget en nærmere analyse af udgiftsstrukturen, men udgiften pr. barn i Frederikssund Kommune er også her lavere end i 3 ud af 4 sammenligningskommuner.. 6.2 Dagpleje kontra dagtilbud I samarbejde med Frederikssund Kommune, Økonomi, er der foretaget beregninger af brutt o- driftsudgifterne pr. indskrevet barn i dagplejen og i kommunens integrerede daginstitutioner. I Frederikssund Kommune er udgifterne til ledelse af dagplejen bogført under fællesudgifter. I de 4 sammenligningskommuner er denne udgift bogført under dagplejen, hvorfor konsulenterne af hensyn til sammenligneligheden af data har medregnet lønudgifterne til ledelse af dagplejen i opgørelsen af udgiften pr. indskrevet barn i dagplejen. 12

Som det fremgår af tabellen neden for er driftsudgiften pr. dagplejebarn højere end et vugg e- stuebarn og lavere end et børnehavebarn i kommunens integrerede daginstitutioner. Dagtilbud: Udgifter inkl. fællesudgifter Udgifter ekskl. fællesudgifter Dagpleje 131.407 130.891 Vuggestue 127.215 117.332 Børnehaver 71.841 61.958 Som det fremgår oven for er merprisen for en dagplejeplads, ekskl. fællesudgifter, på 13.559 kr. og 4.192 kr. inkl. fællesudgifter. Hvis der skulle tilvejebringes parallelitet i driftsudgifterne, ekskl. fællesudgifter, mellem dagpl e- jen og 0-2 årige børn på det øvrige dagtilbudsområde, ville det forudsætte en effektivisering af dagplejen på 3,259 mio. kr., svarende til 46.600 kr. pr. dagplejer. Det er konsulenternes vurdering, at dette ikke er realistisk på baggrund af de rammebetingelser, som kommunen med dagplejeoverenskomsten er underlagt, jf. rapportens afsnit 8.1.1. Derimod vurderes det at være muligt at opnå en effektivisering af dagplejen, så bruttodriftsu d- giften, inkl. fællesudgifter, reduceres til et niveau, som svarer til udgiften pr. barn mellem 0-2 år i kommunens integrerede daginstitutioner. Det vil kunne opnås med en reduktion af driftsudgifterne på ca. 1,0 mio. kr., svarende til ca. 14.400 kr. pr. dagplejer. 7 Antal børn pr. dagplejer Vurderingen af ressourceforbruget i dagplejen kan foretages med udgangspunkt i flere parame t- re. I kapitel 6 er omkostningerne pr. indskrevet barn præsenteret. Ved vurderingen heraf kan man både tage udgangspunkt i belægningsprocenten, jf. afsnit 5, og den belastning, som dagpl e- jerne har i forhold til antal børn pr. dagplejer. Tabel 7.1.2. Tværgående analyse af belastningsgraden pr. dagplejer Data Ref. A Ref. B Ref. C Ref. D Frederikssund Antal årsværk, dagplejere 69,7 92,2 221,0 74,0 70,0 Antal kontraktpladser 252,3 301,1 821,3 254,7 278,0 Antal indskrevne børn 180,5 244,7 772,8 231,3 240,3 Belægningsprocent 71,5% 81,3% 94,1% 90,8% 86,5% Indskrevne børn pr. dagplejer 2,59 2,65 3,50 3,13 3,43 Med udgangspunkt i antallet af medarbejdere ansat efter dagplejeoverenskomsten og det ge n- nemsnitlige antal af indskrevne børn beregnes antallet af børn pr. dagplejer. 13

Frederikssund Kommune ligger med 3,43 børn pr. dagplejer næsthøjest blandt de 5 sammenligningskommuner. 8 Omprioriteringsmuligheder 8.1 Barrierer for omprioritering Lokalt fastsatte regler og lokal praksis om drift af dagplejen øver indflydelse på pris pr. barn og belægningsgraden. Det gælder for eksempel visitationsregler, og prioriteringer der er udløst af politiske eller administrative beslutninger. 8.1.1 Pladsanvisning/visitationsregler Visitationsregler anvendes i forhold til kommunens pasningstilbud. Jo mere fleksible kommunens visitationsregler er i forhold til borgernes ønsker, jo mere fleksibel kapacitet skal man have for at kunne imødekomme borgernes ønsker. De driftsøkonomiske hensyn skal afbalanceres i forhold til fleksibiliteten i den service, man ønsker at give borgerne, og under det gennemførte kvalitative interview gav kommunen også u d- tryk for, at hensynet til forældrene vægtes højt. I visitationen er der også et driftsøkonomisk element forbundet med, om man pladsanviser, hvor man har ledig kapacitet. Eller om man etablerer kapacitet, der modsvarer forældrenes ønske. Fx at man pladsanviser til en daginstitution, selvom der er dagplejere med tomme pladser. Eller omvendt, at man pladsanviser til dagpleje som udløser krav om ansættelse af flere dagplejere, selvom der er daginstitution hvor der er plads til at modtage flere børn. Politisk kan man således vælge at opstille en målsætning om, at borgernes ønsker skal ses i sammenhæng med økonomisk ansvarlig drift, og forældre derfor må acceptere, at de ikke får det tilbud som de ønsker. Dette suppleret med en venteliste i forhold til det ønskede tilbud. Geografisk afgrænsning af pladsanvisning har også en driftsøkonomisk værdi. Jo mindre et ge o- grafisk område man pladsanviser inden for, jo sværere er det at sikre en høj belægningsgrad indenfor både dagpleje- og institutionsområdet. Principielt har man politisk vedtaget, at dagplejen er ét samlet distrikt i kommunen, hvorfor der kan pladsanvises i hele kommunen. Men i praksis arbejder man med afsæt i byområderne Frederikssund, Slangerup, Skibby og Jægerspris. Hensynet til, at pladsen er tæt på forældrenes bopæl vægtes som nævnt højt. Men der kan opstilles mere præcise rammer for hvad forældre skal tåle. Fx at pasning også kan anvises uden for det skoledistrikt eller byområde barnet bor. Det kan konkret ske ved at etablere en kilometergrænse for, hvor langt forældre kan forpligtes til at modtage et pasningstilbud, målt med afsæt i barnets bopæl. Dette i stedet for at holde sig til at anvise inden for det byområde hvor barnet har bopæl. 14

8.1.2 Gæstepleje I lighed med hvad der gælder for pladsanvisning, er der en række forhold, hvor kommunen kan tilrettelægge gæstepleje mere driftsøkonomisk. Igen med afsæt i, at mulighederne skal afvejes mod fleksibiliteten i det servicetilbud, man ønsker at give borgerne. Under interview med dagplejen i Frederikssund blev der således givet udtryk for, at man generelt strækker sig langt for i dialog med borgerne at imødekomme ønsker og behov, men at det også spejles i driftsøkonomiske betragtninger. I administrationen er man således meget bevidste om den påpegede balance. Det er således ikke et nyt element, der påpeges, men der er forhold i Frederikssund Kommune som kan gennemføres, hvis man ønsker en mere effektiv drift. 8.1.3 Samarbejde mellem daginstitutioner om gæstepleje Konkret er der mulighed for at etablere gæstepleje i samarbejde med kommunens daginstitutioner. Der er således ikke barrierer i lovgivningen, der forhindrer, at børn, der er indskrevet i dagplejen, ved dagplejers forfald kan passes i en daginstitution. Konsulenterne er bekendt med, at denne løsningsmodel er ved at blive indfaset i andre kommuner. Ud fra en økonomisk betragtning er fordelen, at man - ud over først at anvende gratis tomme pladser i dagplejen til gæstepleje, kan reducere omkostningerne til gæstedagpleje hos dagplejerne. Børnene kan så i forhold til gæstepleje tilknyttes den institution, hvor barnet forventes at skulle starte, når det fylder 3 år. Der skal i så fald arbejdes konkret med tilpasning af budgettet til daginstitutionerne. Dels af normeringsmæssige grunde. Men også hvis man har en madordning i daginstitutionerne. Dette fordi madordning i en daginstitution indgår i beregningen af forældrebetalingen, og dagplej e- børn, der gæstepasses i institutionen, må ikke belaste forældrebetalingen for de børn, der indskrevet i daginstitutionen. 8.1.4 Geografisk udstrækning af forældrepligt til at aflevere i gæstepleje I lighed med hvad der gælder for afstandskriterier omkring visitation, har det økonomisk bety d- ning for driften, hvor langt forældre kan forpligtes til at transportere sig for at aflevere deres børn i gæstepleje. Jo mindre et geografisk område forældrene kan forpligtes at aflevere inden for, jo større er san d- synligheden for, at kommunen er tvunget til at finansiere en merudgift til dispositionsvederlag. Frederikssund Kommune har i lighed med andre kommuner, der indgår i partnerskabet, ikke en klar politisk vedtagelse eller tilkendegivelse af, hvad forældre skal tåle i forhold til gæstepleje. En sådan politisk vedtagelse/tilkendegivelse vil kunne medvirke til, at administrationen kommun i- 15

kativt overfor borgerne kan gøre det mere tydeligt, hvad de skal tåle i forhold til gæstepleje. Det kan i lighed med, hvad der står under afsnittet om Pladsanvisning fx være en kilometergrænse i forhold til barnets bopæl. Konsulenterne er opmærksomme på, at anvendelsen af en sådan regel vil indgå flere forhold. Fx hvis forældrene har flere børn i forskellige pasningstilbud m.m. hvor forældrene kan få svært ved at aflevere og hente, hvis afstandene bliver for store. Tilsvarende at man i dialog med forældrene også kan finde fleksible løsninger, som gør det relevant at suspendere en hovedregel. Endelig er konsulenterne bekendt med, at andre kommuner i dialog med forældre tilbyder g æ- stepleje inden for større geografiske områder, hvor det fx kan tilpasses forældrenes t ransportmønster i forhold til forældrenes arbejdsplads. I relation til samspil med daginstitutioner kan det fx overvejes at etablere mulighed for gæstepleje i daginstitutioner, der ligger tæt på trafikknudepunkter, fx banegårde. 8.1.5 Barrierer i forhold til overenskomsten for dagplejere Kommunen har gjort opmærksom på en række problemer forbundet med overenskomsten for dagplejere: 1. Overenskomstens 4 svarer ikke til den nuværende formulering af dagtilbudsloven. I praksis er der dog accept fra dagplejerne af, at man arbejder inden for dagtilbudslovens rammer. 2. Dispositionsvederlag 7, stk. 2. Konstruktionen er på alle måder uhensigtsmæssig. 3. 58 års reglen. 3, stk. 7. Reglen er ikke rimelig, og man overlever den i kraft af, at dagplejerne ikke i fuldt omfang benytter deres mulighed for at sige nej. 4. Svær planlægning ift. organisationsrepræsentanter eller andre med et tillidshverv pga. barnets tilknytning til den enkelte dagplejer. Konkret har TR en 3-børnskontrakt, og hvervet udløser en del dispositionsvederlag. 5. Aftenmøder afregnes altid med en halv dag, svarende til 4,8 arbejdstimer, men kan højest var 3 timer. Der afregnes således med mindst 160 %. 6. Omfanget af mulige aftenmøder er for lavt, jf. overenskomstens 4, stk. 8, og det gør, at man skal presse efteruddannelse og kompetenceudvikling ind i løbet af arbejdsdagen. Ingen af disse forhold kan imidlertid ændres lokal, og det konsulenternes vurdering, at Frederikssund Kommune har begrænsede muligheder for optimering af dagplejen inden for de rammer, der aktuelt følger af den mellem KL og FOA indgåede overenskomst for dagplejere. 8.2 Konsulenternes anbefalinger Der er dog to områder, som man evt. kunne fokusere på, nemlig: 1) en højere belægning af de pladser der via kontrakt med dagplejerne er etableret, og. 16

2) lønudgiften til dagplejere, som er højere end i sammenligningskommunerne. 8.2.1. Højere belægning På baggrund af den tværgående analyse kan det konstateres, at både Referencekommune C og referencekommune D har en belægningsprocent, der ligger lige over 90 %. Konsulenterne har ikke fundet forhold, som skulle gøre det umuligt, at Frederikssund Komm u- ne kan øge belægningsgraden, fx som følge af, at der politisk er fastsat mål for effektiviteten og/eller ændrede visitationsregler, jf. afsnit 8.1. Fastsætter man fx et måltal for den gennemsnitlige belægningsgrad på 90,0 % - lig referencekommune C - vil det - i forhold til de indsamlede data fra 2013 - medføre en reduktion i behovet for ansættelse af dagplejere med 2,7 årsværk. Frederikssund Kommune dermed kunne opnå en årlig besparelse på 1.011 mio. kr., svarende til ca. 15.000 kr. pr. dagplejer. Effekten af dette vil i øvrigt være, at antallet af børn steg fra 3,43 til 3,57 barn pr. dagplejer. 8.2.2. Lønudgiften til dagplejere På et område, nemlig lønudgiften til dagplejere ligger niveauet noget over de øvrige 4 sammenligningskommuner. Det vil derfor være naturligt, at man administrativt er opmærksom på dette forhold. Årsager kan være flere, fx lokalt indgåede forhåndsaftaler om løn, udbetaling af fratrædelsesgodtgørelser i forbindelse med afskedigelser mv. 17