Notat. Til: Kopi til: Fra: Underskud i dagplejen - tillæg til 3. Budgetopfølgning

Transkript

1 Notat Til: Kopi til: Fra: Underskud i dagplejen - tillæg til 3. Budgetopfølgning Sags id: 13/70 Kontaktperson: dchekla [email protected] Dagplejens stigende udfordringer Dagplejen er en buffer for dagtilbudsområdet for 0-3 årige. Dagplejen skal sikre fleksibilitet og at pasningsgarantien overholdes. Ventelisten er blevet en større udfordring at styre, da der er kommet flere valg af dagtilbudsmuligheder. F. eks. private børnepassere, oprettelse af vuggestuepladser, længere orlov, m.m. Den usikkerhed i forventet antal børn til dagplejen betyder opsigelser. De fleste af dagplejerne har mellem 4 og 6 mdr. opsigelse. I tiden fra dagplejerne er opsagte til de stopper, er det svært at placere børn ved de opsagte dagplejere. Forældre efterlyser en fast plads og ikke et skift indenfor det næste halve år. Selv de børn, der er indskrevet ved en opsagt dagplejer, ønsker ofte et hurtigt skift til en fast dagplejer. Dagplejen tilbyder pladser 2-3 måneder før behovsdatoen. I perioden inden opstart, kan der ske ændringer, som f.eks. flytning eller valg af anden pasning. Forældre ændrer i højere grad på dato af pasningsbehov end tidligere. Udskyder ofte behovsdatoen med et par måneder på grund af manglende arbejde, og glemmer, at ændre behovsdatoen på ventelisten, således at dagplejen først får beskeden, når der tilbydes en plads. Der kan være tomme pladser i et område, men mangel på pladser i et andet. Forældre synes det er rigtig dårlig service at få tilbudt plads i f.eks. Haarby, hvis de bor Glamsbjerg og i Aarup vist de bor i Vissenbjerg. Juni, juli og august kan give en del huller, da det er svært at tilbyde en plads ved en dagplejer, der har 3 ugers ferie. Ingen forældre ønsker, at deres barn skal starte ved en gæstedagplejer. Dagplejere over 58 år, kan takke nej til gæstebørn ifølge overenskomsten. Og her er der eksempler på dagplejere, som kan komme til at gå med 1 til 2 børn i en meget lang periode. Et eks.: en dagplejer (som blev opsagt pga. faldende børnetal) - hun havde følgende antal børn i opsigelsesperioden: 3 børn i 2 mdr., 2 børn i 1 mdr., 1 barn i 1 mdr. og den sidste måned ingen børn. Ingen af disse ledige pladser kunne benyttes pga. reglen Nej tak til gæstebørn.

2 I løbet af 2013 og foråret 2014 skal dagplejen tage afsked med omkring 30 dagplejere. I gennemsnit koster det kr. i ekstraudgift, at opsige en dagplejer som følge af udbetaling af feriepenge og fratrædelsesgodtgørelse, første, anden og tredje ledighedsdag. Beløb der ikke er afsat penge til i budgettet. Der blev fra jan 2013 sparet en lederstilling, men lønudgifter fortsatte, en udgift på knap ½ mio. kr. i Dagplejen tildeles budget ud fra det prognoserede børnetal, og reguleres når året er omme efter det faktiske antal indskrevne børn der har været i gennemsnit. I 2012 blev dagplejen således reguleret med -5,3 mio. kr., og reguleringen i 2013 forventes at blive -6,6 mio. kr. Dette i sig selv viser hvilken udfordring dagplejen står overfor i forhold til det kraftigt svingende børnetal. Forventet underskud 3. Budgetopfølgning i 3. kvartal viste et forventet underskud på 5 mio. kr. i dagplejen. Dette er efterfølgende analyseret nærmere for at give et mere præcist billede af underskuddets størrelse, samt hvad årsagerne er. Der er som følge af dette lavet denne nye særskilte budgetopfølgning på dagplejen for at give det fornødne overblik. Det forventede underskud i dagplejen for 2013 er som følger: Restbudget for november + december Forventet lønudbetaling Nov. + Dec Forventet yderligere børnetalsregulering Forventet øvrige driftsudgifter Forventet refusion fra sygdomspuljen Samlet forventet underskud Forklaringer på underskuddet Underskuddet er opstået som følge af flere forskellige forhold. Herunder kan nævnes følgende årsager på udgifter, som ikke er en del af den aktuelle budgettildeling: Underskud overført fra 2012 til Fratrædelsesgodtgørelser + feriepenge Side 2 af 6

3 Aflønning af tidligere opsagt leder Direkte forklaringer på underskuddet Der er tilligemed blevet analyseret på pasningsgraden, gennemsnitslønnen og Pris pr. barn for at kunne afdække hvor den resterende forklaring af underskuddet skal findes. I 2013 har der indtil videre været en pasningsgrad på 3,67 børn pr. dagplejer. Budgetmodellen forudsætter en pasningsgrad på 3,80. børn pr. dagplejer. Denne reducerede pasningsgrad, kan alene forklare ca. 2 mio. kr. af dagplejens underskud. Disse 2 mio. kr. lagt sammen med de 2,72 mio. kr. nævnt ovenfor ville således oprindeligt have stillet dagplejen med et endnu større underskud på 4,62 mio. kr. Årsagen til at underskuddet ikke forventes at være så stort, skal findes i at der ud af Beløb pr. barn ikke er anvendt de afsatte midler til bl.a. uddannelse og legetøj/barnevogne m.m. Der er i bilag 1 vedlagt en beregning, der sammenligner dagplejens faktiske udgifter pr. barn med det budgettildelte beløb pr. barn, ud fra en pasningsgrad på 3,67 som det har været i Beregningen forudsætter at dagplejen bruger det budget der tidligere blev afsat til bl.a. uddannelse, legetøj og renovation. På bilag 2 er lavet en tilsvarende beregning med den nuværende forventede pasningsgrad på 3,80. Det ses ud fra denne at der såfremt dagplejen havde en pasningsgrad på 3,80, genererer tildelingsmodellen i sig selv et underskud på 1 mio. kr. som følge af at beløb pr. barn ikke kan række til de faktiske lønninger. Foruden kommer udgifter til afskedigelser. Side 3 af 6

4 Fremadrettet handlingsplan Som nævnt i første afsnit, så er der stadig mange opsigelser til dagplejere der først vil få effekt i 2014 specielt set i lyset af de mange nye vuggestuegrupper der oprettes, som jo vil kunne mærkes direkte på dagplejes budget i form af fratrædelsesgodtgørelser og udbetaling af feriepenge m.m. I 2014 forventes der at falde en slut-udgift til 17 opsagte dagplejere på stykket, i alt kr. For at imødegå denne situation på bedste vis, er der fra 2014 af planlagt en månedsvis opfølgning på belægningsandelen (antal gns. Børn pr. dagplejer), som netop er det nøgletal der er udslagsgivende hvis der er ved at opstå et budgetunderskud. Denne graf, er også lavet over de sidste 5 år, og ser ud på følgende vis: Det ses tydeligt ud fra grafen, hvordan det gennemsnitlige antal børn passet pr. dagplejer er faldet, med forklaring i en stigning i gruppestørrelser af 3 og et fald i gruppestørrelser af 4. Der er altså tale om et fald i den meste optimale gruppestørrelse 4, på ca. 10%. Det er denne reducerede pasningsgrad der i 2013 koster dagplejen 2 mio. kr. som det ses på bilag 1. Foruden ovennævnte udfordringer er der i 2014 vedtaget en besparelse på kr. som skal findes i form af en klippekortsordning. Side 4 af 6

5 Opnåelse af et budget i balance En stabil dagpleje kræver at der er overensstemmelse mellem tildelt budget og faktiske udgifter. Allerede på nuværende tidspunkt kendes er der 17 opsagte dagplejere, som der vil være afskedigelsesudgifter til i 2014, og såfremt de nyoprettede vuggestuer i 2014 bliver fyldt vil der skulle opsiges yderligere 20 dagplejere. I 2013 har det med udgangspunkt i afskedigelser kun været muligt at opretholde en belægningsgrad på 3,67 børn pr. dagplejer i modsætning til de 3,80 som er forudsætningen i budgettet. For hvert barn i dagplejen tildeles kr. i 2013, og det gennemsnitlige børnetal forventes at være 578 børn. Budgetteringsforudsætningerne er dermed følgende udgift pr. dagplejer: Dvs. den samlede udgift ved 578 børn med en belægning på 3,80 er: Den samlede udgift ved 578 børn med den faktiske belægning på 3,67 er: Dvs. den lavere pasningsgrad har i alt i 2013 generet et underskud på: Udover dette, har de ekstraordinære udgifter til fratrædelsesgodtgørelser og feriepenge i 2013 beløbet sig til kr. I alt har det samlede fald i børnetallet (-58 børn) fra et gennemsnit i 2012 på 636 til et gennemsnit i 2013 på 578 genereret ekstraudgifter for i alt: Side 5 af 6

6 Denne udgift vil være nødvendig at inkorporere som en vippe regulering i tildelingsmodellen, for at opnå et budget der stemmer overens med de faktiske udgifter. Denne vippe regulering skal foretages i forhold til sidste års faktiske gennemsnitlige børnetal, og ikke i forhold til budgettet, eftersom det er differencen mellem de faktiske børnetal der afspejler de reelle mer- eller mindre udgifter i dagplejen. Et fald i børnetallet betyder ekstraudgifter til opsigelser og lavere belægningsgrad, da det er sværere at fylde opsagte dagplejere op. På tilsvarende vis vil en stigning i børnetallet betyde at der kan ansættes dagplejere der bl.a. ikke skal have feriepenge, samt at det er lettere at fylde dagplejerne op og derigennem opnå en højere belægningsgrad. Vippe reguleringsbeløbet vil skulle fremskrives med lønfremskrivningen. Nedenfor er angivet 3 eksempler på virkningen af en vippe regulering: Eksempel 1 Gennemsnitligt børnetal 2013: 578 Gennemsnitligt børnetal 2014: 550 Difference -28 Dagplejen vil få tilført: Eksempel 2 Gennemsnitligt børnetal 2013: 578 Gennemsnitligt børnetal 2014: 578 Difference 0 Dagplejen vil blive reguleret: Eksempel 3 Gennemsnitligt børnetal 2013: 578 Gennemsnitligt børnetal 2014: 600 Difference +22 Dagplejen vil blive trukket: Side 6 af 6