Sværdfisken

Kilde Oplysninger findes nederst på siden Bådture med Dykkertaxa Dykkertur Pris. 350 kr Antal Dyk: 1 Afgang fra: Kastrup T - +45 49203388 E - info@masterdive.dk W - www.masterdive.dk - Bådture Sværdfisken 1764-1801 Design Caspar J SVÆRHED DYBDE MIN. DYBDE MAX. DYBDE DÆK CERT. 18M Dybde speciale LET 10M 12M 10M OWD Nej VRAG TYPE TILSTAND ADVARSEL SIKKER Pos. BREDE LÆNGDE SKYTPRAM 215 år/ god INGEN X X X Baggrund: Danmarkshistoriens mest berømte søslag er Slaget på Reden ved København 2. april 1801 Danmark 790 døde og 910 sårede Storbritannien 253 døde og 688 sårede NAVN: Sværdfisken FARTØJSTYPE: Skytpram BESKYKNING: 18 kanoner 24pd BEMANDING :178 personer OMKOMNE:12 SÅREDE: 21 STRØG FLAGET kl. 14.30 Længde 40,23m - Brede 9,14m (usikkerhed vedr mål) BEFALINGSHAVENDE Sekondløjtnant S.S. Sommerfeldt! 1

Skytprammen Sværdfisken s Plads i forsvaret af københavn: FLLinieskibet Indfødsretten ligger lidt Nord for KBH Blokskibet CHARLOTTE AMALIA ombygget Fregat ligger ud for Saltholm FLLinieskibet SJÆLLAND ligger ved Humlebæk Stykpram SVÆRDFISKEN ligger nær Charlotte Amalie Position kendes ikke af mig! 2

Forsvars linien foran København: Bestod af : 7 Blokskibe - 2 linieskibe - 2 fregatter - 3 kalveripramme - 1 flydebatteri - 3 stykpramme Total 630 Kanoner fordelt på 18 skibe og pramme Englænderne havde næsten 50% flere Kanoner til deres rådighed Facts: Den danske flåde blev, ledet af øverstbefalende kommandør Olfert Fischer Defensionsliniens 18 fartøjer som han rådede over var for hovedpartens vedkommende af ældre, brøstfældige eller endog udrangerede skibe, 50% af besætningen var frivillige der aldrig havde betjent en kanon før. Så det var ikke den regulære flåde der tog imod Lord Horatio Nilson, men tværtimod en række bolværksskibe, halvt fyldt med Amatører til beskyttelse af de flådestyrker som lå i inderhavnen i Flådens Leje. Olfert Fischer var helt på det rene med at sejerschancerne og mulighederene for en sejer var stort set ikke -eksisterende. Dette ændrede ikke på indstillingen, kampen var uundgåligt, så målet var at gøre en så hårdnakket og kompetent modstand som overhoved muligt. Det var hårde odds, Danskerne var oppe imod. Men motivationsfaktoren måtte være i dansk favør da vi kæmpede for rigets foresatte bestående. Det engelske mandskab kæmpede blot for endnu en sejer. Slaget kort: Amatøren & de professionelle! 3

Slaget på Reden varede mere end 4 ½ time, blev udkæmpet fra godt 40 fartøjer og et fort og involverede i alt 10.000 mand fordelt på begge sider. Af de 10.000 omkom eller forsvandt næsten 1000, hovedparten danskere og Nordmænd. Fælles for dem alle var døden og vanviddets nærvær. Overalt på de forskellife fartøjer har det krævet næsten umenneskelig styrke at bakse en 2 ton tung forlade kanon ombord på et blodigt skibs dæk alt imens lyden af skrig fra de sårede den krudtrøgsfulgte luft. Det hele i bevistheden om hvis man ikke betjente sin kanon kompetent, roligt og metodisk ville den springe i luften. og livet slut på et øjeblik eller tanken om at en af modstanders kugle hvert øjeblik det skulle være kunne sende en regn af lemlæstende træsplinter mod en, med en smertefuld død til følge enten af sårenes alvor, eller på grund den allestedsnærværende infektionsfare. Danmark omfattede også Norge på den tid og derfor kom en stor del af de deltagende matroser fra søfartsnationen Norge. De dansk/norske matroser var en del af det professionelle mandskab, som i øvrigt udgjordes af officerer, underofficerer og soldater fra Marinekorpset. Alt i alt var der ca. 50 % professionelle deltagere på dansk side i Slaget på Reden, men langt hovedparten af dem stod reelt også uden regulær krigserfaring, for der været fred i Danmark i 80 år. Den danske flåde skrabede bunden pga. Akut mangel på søofficerer førte til, at søløjtnant Peter Willemoes på blot 17 år fik kommandoen over Flådebatteriet No1. Han blev hyldet for dit mod, men talentet rakte ikke længere end at han stadig var løjtnant da han faldt i kamp 1808 De frivillige var fortrinsvis håndværkere og arbejdsmænd, de fleste fra København. Borgerskabets sønner glimrede ved deres fravær, ikke fordi de var mindre villige til at deltage, men fordi man i disse kredse i stedet formerede frivillige korps og borgervæbninger. Man kan nok stille spørgsmålstegn vedr denne frivillighed, men deltagelsen var ikke desto mindre markant. Blandt arbejdsmændene var der især mange bryggerkarle på listerne. Frivillige fra Sjælland, Fyn og Jylland mødte også op, men rejsetiden var så lang, at mange først nåede frem, da slaget var historie. Det gjaldt dog ikke syv mænd fra middelfart som nåede ti hovedstaden den 1 april. De blev uden tøven sat ombord på artilleriprammen Nyborg; kun fire forlod skibet i live. Godt 200 pressede deltog i Slaget på Reden og deres oplevelser må have været noget af det! 4

mest forfærdelige, et menneske kunne blive udsat for. Peter Willemoes bemærkning om et af de pressede besætningsmedlemmer, Hendrik Lemberg fra Helsingør, dækker formentlig ikke kun hans ubarmhjertige skæbne. Lemberg: gik fra forstanden under bataljen og døde straks derpå. der findes ikke umiddelbart nogen historie beretning fra SVÆRDFISKEN men man må formode at, historien gentager sig på de forskellige Skytpramme. Selvom vi var dårlig udrustet dårligt foreberet, skibe fyldt med Amatører kæmpede vi som helte og viste Englænderne hvad stof vi var lavet af, vi gav den hele armen. Lord Nilson havde før slaget sagt at det ville være over i løbet af en time, men det skete ikke tre timere senere skulle han ha sagt et en engelsk søofficer. De folk er gjort af et sejere stof end jeg havde regnet med, men vi skyder fortræffeligt. så hvis vi ikke kan nedkæmpe dem på tre timer, så står jeg inde for at vi kan gøre det på fire i hvert fald skal jeg give dem til, de ikke kan tage mere. det tog ham 4 ½ time med list. Det var tæt på hans første nederlag da de engelske skibe var meget medtaget af danskernes kanon ild, og udholdenhed. Oversigt over Døde som gjorde tjeneste på skytteprammen Sværdfisken:! 5

!!!!!!!! 5K J B I F ) 5K KI NGROO HN B DENOK ENG NGE N I E.-. 24 -.6 62.6-. B N 6T 4KJ OEH - JI G J N K 0KO N 1 O OEH 9H N E 1KHNO J 9OK I J -EOI NG J 5 JN K K H J K V EOO HE KHG OEJ O D O O K E K K O N IORGG NO BUNO O BVH J HK S 0 JNO J D J BEJ N LT D J J E JNG B J K NKI IT JO N O U T O O O BK OEH JD OE I J T NE J OEHDV NO O J I IEJ JK J K O V NEJ O NKI F S E N JOEG J O UBB NO II HN KI NT JJ BK JNO HO JEJ NKI D J BEJ JV J E OEH NEG EJ HH KLO JEJ B NO O J E D JDKH OEH S OEHDV J JNO J -ENN IT EGG J E N JOEG JN OEHH HN KLO N HH NG E N F D HH UJ EJ B J BK DKH J LT HH KIG EJ NO O D K JNO J J BEJ N S :EHBUH E KLO J JNO J E D JDKH OEH S OEHDV NO O J NG H B E N OEH E N JOEG J - J D BK O O KLO JEJ J D EGG G LT FU HVJ I J E N JOEG J G J O H D I J K O V HN S JN O NO II HN J E S BEJ BVH J B NO J HK E JEJ JN H KI KLO JEJ B HH J JNO J B D J J J J HN NO II HN J KI D I OOE O OEH O BK O KLO JEJ J D J NO II HN J KI BK T J EJ D JOJEJ B OEHH HN NO II HN J KI JI H HN V J KLO J JNO J NO II HN J KI EJ G H HN B F J OEH KLO J J NO J S O U HN B NO II HN J E S L JGO I N IO OEHNE NUOO HN B J E S KID J H LHE O OEH O J E E JJ NO II HN JU JO JNO J OEH E N JOEG J NO BB N I V S) - JJ HK UH EGG BK U V J 0E O LT I HE J K J I F ) J K 4KJ HE 1TJ K 9 H EG 3 H,KIDKHO! 6

Vraget nævnes førstegang i 1921 for derefter, først at dukke op igen efter Øresunds broens færdiggørelse. ligeledes er vraget af Charlotte Amalie dukket på tæt på. Dykket Hvad kommer jeg til at se?. Skytprammen (Artilleri) ligger næsten fladt på havbunden hvor den sank for mere end 200 år siden, alle 18 kanoner er stadig på prammen, der er en del kanon kugler i den ene ende af prammen de har samlet sig der da den sank, i den ende der først har ramt havbunden. Vraget i dag i billeder.! 7

Kilde oplysning: Museum Vest fyn marinehist.dk wikipedia.org battle off copenhagen!!!!!!!! 8