Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen
For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk
1888 DET KGL. BIBLIOTEK
DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA 1.-2.S 34 II 8 1 1 34 2 8 00700 6 -tktx
Belæstuiup og SelvkskalniDgen. A.f - 1 - Udgivet af Fædrelandets Forsvar". N r. 18. Kjøbenhavn. Ludvig Jørgyuseas Bogtrykkeri. Amagertorv lo. 1888.
D en frivillige Selvbeskatning til Forsvarets Fremme har fornylig udsendt sit andet Opraab til det danske Folk. Kommer dette nu rent tilfældigt, maaske som et stimulerende Middel i en sagtnet eller tilbagegaaende Bevægelse? Formentlig ikke. Snarere tør det vistnok antages, at dette andet Opraab, ligesom det første, skylder en bestemt Foranledning sin Tilblivelse. Det første Opraab udstedtes den 28. Marts 1885, da alle Bestræbelser for ad normal Vej at faa Kjøbenhavn befæstet vare strandede, uden at Regjeringen endnu, ved Folkethingets Nedlæggelse af Arbejdet, var bleven sat istand til paa eget Ansvar at raade Bod paa det Forsømte, om end enkelte Tegn alt da tydede paa, at den var sig sit Ansvar bevidst og var rede til ved given Lejlighed at handle derefter. Under denne tilsyneladende Haabløshed lige overfor Landets Velfærdsanliggende skabtes Selvbeskatningen, som en Protest fra Forsvars vennernes Side mod en slig utilgivelig Sorgløshed, og som en haandgribelig Støtte tor det af Regjeringen vedkjendte Frogram: Løsningen af Danmarks Forsvarssag, Og et stort Tal af Befolkningen lulgte hurtigt øg resolut Appellen. Selvbeskatningen er naaet forholdsvis vidt, og den er endnu fuldt liv s fro di g og vil, efter Forlydende, netop i denne Sommer mange
4 Steder i Landet give fornyede Tegn herpaa. Af den Grund var derfor et nyt Opraab ikke fornødent, men hvad er det da, der bar fremkaldt det? Ja, det er vel forst og fremmest den sorgelige Kjendsgjerning, at det danske Folks Repræsentanter paa Rigsdagen atter have kunnet forhandle i 4 å 5 Maaneder uden at blive enige om ad ordinær Vej at bevilge de nødvendige Midler til Fædre- Forsvar; om Reformer og Interesselove førtes der ivrige Forhandlinger og naaedes prisværdige Resultater, medens Befæstningsloven standsedes ved en Dagsorden! Og ydermere fremkaldtes vel Opraabet af det nye Stadium, hvori Forsvarssagen i den seneste Tid kan siges at være indtraadt. Regjeringen, der ikke noksom kan roses for den Iver og Energi, hvormed den paa eget Ansvar har fremmet Forsvarssagen, synes med stærke Skridt at ile frem imod det Maal, den foreløbig har sat sig. De paabegyndte Arbejder paa Nord- og Nordvestfronten skulle nu tilendebringes, og paa Vestfronten vil der blive anlagt en sammenhængende Enceinte i hele Længden fra Husum og ned til Kalvebodstrand, hvorved der, naar dette Arbejde er færdigt, vil være sat et foreløbigt Lukke for dette farlige Hul. Denne Enceinte bliver lagt ude i selve den permanente Befæstnings Grænselinie og vil blive gjort stormfri ved vaade Grave, ligesom den, saalænge den ikke er i Fjendevold, absolut vil forhindre Kjøbenhavns Bombardement fra den Kant. Enceinten vil selvfølgelig i sine Bastioner afgive Piacement for en Række aabne Batterier, der kunne forøges næsten saa meget det skal være.
5 Med denne Enceinte paa Vestfronten og med de tilendebragte Arbejder paa Nord- og Nordvestfronten vil Regjeringen da foreljøbig standse. Der vil da være anvendt godt og vel 13 Mi 11. Kr., og Hovedstaden vil derved i Forbindelse med Selvbeskatningens to permanente Forter ved Garderhøj og Gammelmosegaard ikke blot være sikret mod en Overrumpling, men der vil til at tage den kræves benved 70,000 Mand, en stor Mængde Artilleri, deriblandt en Del Belejringsskyts. Dermed vil Kjøbenhavns Landbefæstning være en fuldbragt Kjendsgjerning, og det vil kræve betydelige Forberedelser, Tid og Besvær at tage denne Fæstning. Dette er Regjeringens og da særlig Krigsminister Bahnsons uvisnelige Fortjeneste, men Regjeringen erkjender selv, at dermed er Maalet ikke naaet, og at denne Afslutning kun maa betegnes som foreløbig. Det endelige Maal maa for Landbefæstningens Vedkommende være den permanente Befæstning, overensstemmende med den Rigsdagen Gang efter Gang forelagte Plan, der er udarbejdet og godkjendt af de ansvarlige militære Sagkyndige. Regjeringen mener imidlertid at turde standse foreløbig ved de Arbejder, den nu afslutter, og som kan betragtes som et Hele for sig, og samtidig med den Erkjendtlighed, man maa yde den for, hvad den har gjort for Fædrelandets Forsvar, maa da gaa et oprigtigt Haab om, at det fuldendte Værn maa være rejst, forinden den store Krig i Europa udbryder. Kjøbenhavns Landbefæstning vil imidlertid, som
6 allerede sagt, være en uomtvistelig Kjendsgjerning, og Alt, hvad der bliver gjort, vil kunne komme til fortræffelig Nytte for den senere permanente Befæstning, idet man saagodtsom kun behøver at gjere Tilbygninger for at have denne. Se, dette er Situationen, og et gunstigere Grundlag for det nye Opraab fra Selvbeskatningen kan vel ikke godt tænkes; thi det Uheldigste, der i øjeblikket kunde ske, turde muligt være, om Befolkningen nu undlod at tilkjendegive sin vedvarende Enighed med Regjeringen deri, at dot endelige Maal maa være Kjøbenhavns permanente Befæstning. Udenfor den rent politiske Tilslutning til Ministeriet Estrups Forsvars-Program, kan Ønsket om det nævnte Maal ikke faa nogen mere talende Tilkjendegivelse end gjennem en fornyet kraftig Tilslutning til Selvbeskatningen denne Lavine, der breder sig mere og mere over hele Landet og baner sig Vej til alle Hjem; Selvbeskatningen, denne absolut upolitiske Virksomhed, der er et mærkeligt Udslag af Patrioters Offerberedvillighed, og som kun har et eneste Maal: Fædrelandets bedst mulige Betryggelse. Selvbeskatningen vil, ved roligt at arbejde videre ad sin lidet udfordrende Vej, naa to store Goder: at afhjælpe de Mangler, den kan overkomme, og at støtte Regjeringen i dens fortsatte Bestræbelser for at faa Kjøbenhavn permanent befæstet. Derfor var Selvbeskatningens andet Opraab netop nu betimeligt, og derfor kan man kun ønske, at det maa faa en Tilslutning i det danske Folk i Lighed med det første. Man vil, ved nu at lyde den fornyede Appel, kunne
7 føre Fæstningen hen imod d^t Maal, Kegjerlngen og de Sagkyndige have sat sig, og man vil fra Befolkningens Side paa den mest uomtvistelige Maade give tilkjende, at man ønsker Fædrelandet forsvarligt skærmet, og at man ikke kan hvile før det er sket, overensstemmende med Kegjeringens og de Sagkyndiges Planer. Støt derfor Selvbeskatningen i dens fortsatte Virksomhed og bring igjennem Folkets frivillige Ofre Fæstningen saa nær til sit Endemaal, at Folkets Repræsentanter ikke kunne vægre sig ved at bevilge Resten, saavist som selv Befæstningens Modstandere mere end en Gang have udtalt, at skal Kjøbenhavn befæstes, bør det ske forsvarligt, saa at den, menneskelig set, kan møde alle Eventualiteter og fuldt ud svare til den Opgave, der er tiltænkt den i Danmarks Forsvar. / Maj 1888. tk