www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbuddet Skelhøj Anmeldt tilsyn Den 15. november 2010
Indholdsfortegnelse Formalia... 3 Ledelsesrepræsentanter...3 Medarbejderrepræsentanter...3 Brugerrepræsentanter...3 Pårørenderepræsentanter...3 Indledning... 4 Program...4 Konklusion... 5 Tilbuddets kvalitetsområder...5 Tilbuddets udviklingsområder...5 Opfølgning fra tidligere tilsyn...5 Forhold vedrørende brugerne af det sociale tilbud... 6 Visitation...6 Handleplaner...6 Pædagogiske handleplaner for indsatsen...7 Magtanvendelser...7 Kerneydelse...8 Medicin & anden behandling...8 Hygiejne...9 Brugerindflydelse...9 Internt samarbejde... 10 Andre relevante forhold... 10 2 af 10
Formalia Dette anmeldte tilsyn på Botilbuddet Skelhøj, Jægerbakken 38-40, 3670 Veksø blev gennemført af eksterne konsulenter Rikke Matthiesen og Vivian Elkjær den 15. november 2010. Ledelsesrepræsentanter Forstander Connie Hjelm Stedfortræder Tina Seldorf Stedfortræder Irma Robusch Medarbejderrepræsentanter Pædagog Jette Madsen, Hus 1 Pædagog Pia Sondrud, Hus 2 Pædagog Anette Bane Hansen, Hus 3 Pædagog Britt Christensen, arbejdsmiljørepræsentant, Hus 3 Pædagog Charlotte Hansen, Hus 3 Pædagogstuderende, tilknyttet Hus 3 Alle medarbejdere var orienteret om tilsynsbesøget. Medarbejderne deltog som repræsentanter for hvert hus, for at sikre en så bred deltagelse som mulig. Brugerrepræsentanter Kvinde, Hus 2 Kvinde, Hus 3 Mand, Hus 3 Medarbejderne havde på forhånd forsøgt at motivere beboerne fra hvert hus til at deltage, men på dagen valgte flere ikke at deltage. Under tilsynsbesøget mødte konsulenterne flere beboere, som dels forestod fremvisning af egen bolig og dels indgik i en uformel dialog med konsulenterne. Pårørenderepræsentanter Mor til beboer i Hus 1 Mor til beboer i Hus 3 Pårørenderådet var inviteret til at deltage, og repræsentanterne havde meldt sig til at repræsentere de pårørende. 3 af 10
Indledning Botilbuddet Skelhøj er et længerevarende botilbud til voksne med varigt og betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsniveau i henhold til Lov om Social Service 108. Målgruppen er kendetegnet af udviklingshæmning, fysiske handicaps, og hjerneskader samt psykiatriske lidelser. Botilbuddet er etableret i 2004 efter Lov om Almene Boliger og består af fire huse, som danner rammen om et botilbud til 30 voksne beboere, hvortil der ydes hjælp, støtte og omsorg i henhold til Lov om Social Service 83-86. Botilbuddet fordeler sig i fire huse og en administrationsbygning, som er forbundet af gangarealer med store glaspartier. Hvert hus er indrettet med fællesfaciliteter i form af et fælles køkken-alrum og opholdsstue. Dertil kommer fælles vaske- og tørrerum samt et kontor til medarbejderne. Der er brede gange, som er tilgængelige for kørestolsbrugere, og der er automatiske døråbner overalt. Til hvert hus hører en udendørs terrasse. Lejlighederne er indrettet som torums boliger med eget køkken, stue og soveværelse samt et stort badeværelse. Derudover modtager en ekstern beboer socialpædagogisk støtte i egen bolig jf. Lov om Social Service 85 som en takstfinansieret særforanstaltning jf. Lov om Social Service 108, ligesom tilbuddet har et udgående team (19 medarbejdere), der yder hjemmevejledning til borgere med senhjerneskader. Tilbuddet ledes af en forstander og to stedfortrædere. Hus 1, Hus 3 og særforanstaltningen i Lillestræde har desuden en koordinator. Der er ansat 126 medarbejdere, primært pædagogisk og social- og sundhedsuddannet medarbejdere. Dette driftsorienterede tilsyn er efter aftale med Egedal Kommune tematiseret med udgangspunkt i beboernes indflydelse individuelt og i fællesskabet. Tilsynet skal ses som et øjebliksbillede i forlængelse af tidligere gennemførte tilsyn, og i sammenhæng med de øvrige tilsyn, der gennemføres af Egedal Kommune, herunder tilsyn med bygninger og økonomi. Tilsynet havde forberedt sig på baggrund af materiale fra tidligere tilsyn samt Tilbudsportalen og tilbuddets hjemmeside. Sidstnævnte skal opdateres i henhold til gældende lovgivning. Derudover havde tilbuddet fremsendt materiale i overensstemmelse med det godkendte tilsynskoncept for 2010. Program Kl. 10.00 11.30 Kl. 11.30 12.00 Kl. 12.00 12.30 Kl. 12.30 14.00 Kl. 14.00 14.30 Kl. 14.30 15.15 Kl. 15.00 16.00 Dialog med medarbejdere Rundvisning Frokost Dialog med ledelsen Dialog med pårørende Dialog med beboere Opsamling og afrunding med ledelsen 4 af 10
Konklusion Tilbuddets kvalitetsområder Medarbejderne fremstår engagerede og indlevende i beboerne. Den pædagogiske tilgang er kendetegnet af faglighed, og den enkelte beboers ønsker er i centrum. Hvert hus har sin rytme og sin kultur, med baggrund i den enkeltes handicap og udvikling. Beboernes muligheder fremmes af en individuel tilgang, som udvikles med udgangspunkt i beboernes ressourcer. Således støttes individuelle projekter både i og udenfor tilbuddet. De fysiske rammer er overordnet set gode og faciliteterne for målgruppen, omend indretningen i køkkenet i Hus 1 kunne være bedre i forhold til kørestolsbrugere. Tilbuddets udviklingsområder Det anbefales at sikre en forventningsafstemning i indflytningssituationer, således at både formelle og uformelle forhold gøres realistiske. Tilsynet vurderer, at beboernes retssikkerhed i forhold til magtanvendelser kan højnes gennem inddragelse og ved formidling af myndighedens afgørelse. Skelhøj skal fremgå af Tilbudsportalen, ligesom tilbuddets hjemmeside skal opdateres svarende til gældende lovgivning. Opfølgning fra tidligere tilsyn Ved det uanmeldte tilsyn i maj 2010, gjorde tilsynet opmærksom på følgende udviklingsområder: Tilsynet anbefaler, at der skabes konsensus i forståelsen af, hvilken del af visitationsmaterialet, der udgør den overordnede handleplan i forbindelse med visitationer. Skelhøj skal fremgå af Tilbudsportalen. Ledelsen oplyser, at der ikke er sket yderligere afklaring af, hvilken del af visitationsmaterialet, der udgør den overordnede handleplan i forbindelse med visitationer. Tilbuddet er dog blevet skærpet opmærksom på, at efterspørge myndighedens handleplan, når der er truffet beslutning om visitation. Tilsynet har fået dokumenteret, at tilbuddet har indberettet til Tilbudsportalen, men må konstatere, at indberetningerne ikke er slået igennem. Skelhøj er fortsat ikke tilgængelig på Tilbudsportalen, hvilket tilsynet gør opmærksom på, at det skal de være. Der bør samarbejdes med forvaltningen og Servicestyrelsen om en løsning af problemet. 5 af 10
Forhold vedrørende brugerne af det sociale tilbud Visitation I 2010 har tilbuddet taget imod to nye beboere. Egedal Kommunes visitationsudvalg, som består af en fagkonsulent, forstanderen fra Bo- og Servicecenter Søvænge, forstanderen fra Botilbuddet Skelhøj og lederen af Handicapafdelingen, forestår visitationer. Nuværende beboere kommer fra flere visiterende kommuner, og da tilbuddet har tre forskellige takster, som er forbundet med beboerens behov for støtte og eventuelle særlige indsatsområder, samarbejdes der individuelt med betalingskommunen. Den nye beboer tilknyttes en kontaktperson ved indflytning, som sammen med de pårørende sikrer alle praktiske forhold omkring indflytning. Det tilstræbes at sikre en procedure, hvor kontaktpersonen besøger den nye beboer i sit nuværende miljø og hvor indflytning sker i et tempo, som er bestemt af beboeren. De pårørende oplever indflytningen individuelt, men lægger vægt på, at det er vanskeligt at forudsige, hvor mange forhold, der skal tages højde for forud for indflytning. Der er enighed om, at processen tager længere tid end forventet, særligt i forhold til uformelle og normbestemte forhold, som det kan være svært at sætte ord på. En af de pårørende, som tilsynet talte med, havde på forhånd fået at vide, at en indkøring ville tage cirka et halvt år. I den periode er der plads til mange småjusteringer og videregivelse af erfaringer, men også til at beboeren falder til og udvikler sig i en mere selvstændig retning. For at sikre en så realistisk og smidig indflytning, anbefaler tilsynet, at det overvejes at udarbejde en tjekliste til brug for kontaktpersonen, således at forholdene omkring indflytning sikres en vis ensartethed og afstemning af forventninger mellem beboer, pårørende og tilbuddet. Endvidere kan det overvejes, hvorvidt pårørenderådet kan bidrage med egne erfaringer og eventuelt være en del af velkomsten i forhold til de pårørende. Handleplaner Egedal Kommune har udarbejdet et fælles handleplanskoncept, hvor myndigheden har ansvaret for at udarbejde den overordnede handleplan jf. Lov om Social Service 141, mens botilbuddene udarbejder en pædagogisk handleplan for indsatsen jf. Lov om Social Service 85. I udgangspunktet er det hensigten, at 141-handleplanen indgår som en del af visitationsmaterialet. Nuværende beboere har fået deres 141- handleplan udarbejdet i forbindelse med opfølgningen på botilbuddet, som en opsummering af opfølgningsmødet og den pædagogiske handleplan. Beboerne deltager individuelt i mødet med myndigheden afhængig af, om de ønsker at deltage og om de kan på grund af deres funktionsnedsættelse. Beboerne inddrages i planlægningen af mødet, og medarbejderne sikrer, at også beboeren får mulighed for at sige noget på mødet. På mødet skrives 141-handleplanen direkte ind i Bosted System. Fremadrettet vil det være muligt at tilbuddet skal samarbejde med flere forskellige handlekommuner, og det er derfor usikkert om denne procedure kan opretholdes. 6 af 10
Pædagogiske handleplaner for indsatsen Der udarbejdes individuelle pædagogiske handleplaner for beboerne i et samarbejde mellem beboer og kontaktperson. For nye beboere går der cirka tre til seks måneder inden den pædagogiske handleplan langsomt begynder at blive bygget op, mens den for de øvrige beboere hele tiden er dynamisk under udvikling. Den pædagogiske handleplan tager udgangspunkt i faktuelle forhold, såsom funktionsevne psykisk/emotionelt, kommunikation/samspil, fysisk, sociale relationer, arbejde og fritidsinteresser. Mål og delmål formuleres ud fra beboernes behov og ønsker fremadrettet. De beboere, som tilsynet talte med, bekræftede at de havde en handleplan og at denne var deres personlige handleplan. De var bekendte med indholdet og havde hver især en kopi af de mål og delmål, som de havde lavet sammen med deres kontaktperson. Mål og delmål drøftes løbene på personalemøde, og medarbejderen sparrer med hinanden, og sikrer derigennem at fokus bevares relevant på udviklingsperspektivet i den pædagogiske handleplan. Medarbejderne oplyser, at alle handleplaner er skrevet ind i den elektroniske journal Bosted System, og at materialet samlet set er anvendelig som dokumentation af den pædagogiske indsats overfor den individuelle beboer. Magtanvendelser Ledelsen oplyser, at der i indeværende år er indberettet to magtanvendelser i henhold til Lov om Social Service 126, stk. 1. Begge er vurderet som værende lovlige af kommunens specialkonsulent. Derudover er der godkendt en alarm i henhold til Lov om Social Service 125, stk. 1. Godkendelsen skal genbehandles inden marts 2012. Beboerne inddrages ikke direkte i indberetningerne, og ved ikke, at der bliver lavet indberetninger efter hver episode. I begge ovennævnte tilfælde har medarbejderne vurderet, at beboeren ikke kunne inddrages, fordi de ikke ville kunne sætte ord på egen oplevelse af hændelserne. Tilsynet vurderer, at beboerne skal høres og at beboerens bemærkninger skal tilføjes indberetningen, alternativt hvorfor det ikke er muligt at påføre beboerens bemærkninger. Desuden skal myndighedens afgørelse af indberetningen formidles til beboeren og/eller dennes pårørende, således at beboerens retssikkerhed sikres. Medarbejderne har fokus på konflikthåndtering i den pædagogiske praksis, og trækker sig hellere frem for at gå ind i konfliktfyldte situationer. Episoder drøftes efterfølgende på personalemøde, og der udarbejdes fremadrettede strategier for, hvordan fremtidige episoder kan imødekommes gennem en tilrettelæggelse af den pædagogiske praksis. Konflikthåndtering indgår desuden som tema i supervision, som medarbejderne modtager en gang om måneden, afhængig af temaets aktualitet. Medarbejderne har deltaget i interne kursusforløb omhandlende magtanvendelse i 2009, og disse er senest fulgt op i sensommeren 2010. Klager Medarbejderne oplyser at de jævnligt modtager klager fra pårørende, særligt i forlængelse af indflytning. Det beror på en vurdering, hvorvidt klagerne kan behandles af medarbejderne eller om disse videregives til forstanderen. Der foreligger ingen officielle klagesager. 7 af 10
Beboerne fortæller, at forstanderens dør altid står åben for dem, hvis de ønsker at klage over noget, og at de føler sig imødekommet på utilfredsheder. Kerneydelse Hver beboer har i gennemsnit tre en halv times individuel tid med deres kontaktperson om ugen. Tiden bruges individuelt af beboeren og planlægges med udgangspunkt i beboerens ønsker og behov. Tiden prioriteres højt af medarbejderne, og opfattes som en skal-opgave. Den individuelle tid virker understøttende for relationen mellem beboer og medarbejder, men anvendes sideløbende til også at støtte beboeren i aktiviteter udenfor tilbuddet, eller til at danne relationer på tværs af husene. Der gives eksempler på, at beboere på tværs holder ferie sammen, ligesom det er muligt at gennemføre aktiviteter, der udspringer af et interessefællesskab. Et eksempel er en ungegruppe, som består af fire kvinder, i alderen 18-36 år, som laver faste aktiviteter sammen tre gange om ugen, men som også tager på ture ud af huset og laver eksterne aktiviteter sammen. Medarbejderne er bevidste om at skabe rammerne for beboerne, så de kan leve en så selvstændig tilværelse som muligt. Medarbejderne udtrykker værdier som respekt for beboerens integritet, og at sætte beboeren i centrum i hverdagen. Beboerne, som tilsynet talte med, synes i høj grad, at de har selvbestemmelse i hverdagen, og at det er dem, der bestemmer både i eget liv og i forhold til fællesskabet. De er tilfredse med samspillet med medarbejderne, og de oplever, at den individuelle tid i høj grad er deres egen. Kerneydelsen udspringer af den pædagogiske handleplan, og tilrettelægges individuelt i forhold til beboeren. Der anvendes ikke en bestemt teoretisk eller metodisk indfaldsvinkel, da det prioriteres at tilrettelægge indsatsen, så den modsvarer beboerens behov og individualitet. Flere medarbejdere har dog en neuropædagogisk uddannelse, og to medarbejdere er i gang med et neuropædagogisk kursusforløb en dag om ugen i et år. Der er udarbejdet neuropædagogisk screening på nogle af beboerne, og viden fra neourpædagogikken er fremherskende i husene. De pårørende, som tilsynet talte med, fremhævede, at det kan være svært som pårørende, når egne normer ikke opretholdes, som dengang beboeren var hjemmeboende i forælderhjemmet eller hvis der opstår en oplevelse af, at beboerens behov varetages ud fra det muliges princip, når flere beboers behov skal varetages samtidigt. Medarbejderne er lydhøre overfor dette, og tilstræber, at imødekomme de pårørendes normer uden at skride ind over beboerens ret til selvbestemmelse og selvstændighed, og således at alle beboere vægtes ligeværdigt i fællesskabet. Medicin & anden behandling Det er ved tidligere tilsynsbesøg fastslået, at Skelhøj har en fyldestgørende instruks for medicinhåndtering der er ikke foretaget ændringer i forhold hertil. Medicinskemaet er velskrevet og alle relevante oplysninger er noteret. Medicin opbevares aflåst i beboernes lejligheder. Skabene er monteret med en særlig lås, der registrerer, hvem der låser sig ind og ud af skabet, og hvornår nøglen er benyttet. Der henvises til tidligere tilsynsrapport for yderligere. 8 af 10
Beboerne inddrages individuelt omkring medicingivning ud fra de aftaler, der er indgået omkring den enkelte. Der samarbejdes relevant med praktiserende læger og med speciallæger, og medarbejderne har løbene fokus på medicinhåndtering. Hygiejne Beboernes personlige hygiejne indgår som et punkt i den pædagogiske handleplan. Medarbejderne støtter beboerne forskelligt i varetagelsen heraf, afhængig af beboernes behov og funktionsniveau. De pårørende vægter den personlige hygiejne højt, da det er deres oplevelse, at netop den personlige hygiejne er væsentlig i forhold til beboernes sociale omgang og forholdet til omgivelserne, men også i forhold til ting, der kommes i munden, eller i forhold til beboere, der nemt kommer til at kradse sig selv som følge af ufrivillige bevægelser. Beboerne inddrages i oprydning og mindre rengøringsopgaver afhængig af deres funktionsniveau. Skelhøj har ansat to rengøringsassistenter, som varetager den grundigere rengøring af beboernes lejligheder samt fællesrum. Medarbejderne tilstræber, at skabe den nødvendige struktur for, at beboerne i videst mulige omfang opnår indflydelse på, hvordan standarden i eget hjem skal være, men også så fællesskabet kan fungere med skyldig hensyntagen til øvrige beboere. Husene har individuelt fokus på sundhedsfremme, og forsøger at imødekomme beboernes forskellige behov for enten vægttab eller vægtøgning. Det vægtes at give flere valgmuligheder, sikre sunde alternativer eller portionsanrette. Kosten planlægges i det centrale køkken i hverdagene, men færdiggøres i husene. I weekenderne laver hvert hus mad for sig selv. Beboerne inddrages i at lave madplan, og medarbejderne vægter, at planlægningen tager hensyn til den enkeltes ønsker og livretter på skift. Derudover tilbydes forskellige motionsmuligheder, såsom stavgang, gå- og cykelture, ligesom beboerne støttes individuelt i aktiviteter som for eksempel ridning, løb og bordtennis. Brugerindflydelse Der afholdes beboermøde i hvert hus hver anden uge. I fællesrummene hænger der synlige dagsordner, hvor beboeren kan skrive punkter på. På beboermøderne er der mulighed for at drøfte anliggender, der har fælles interesse. Det kan for eksempel være ønsker til kostplanen, aktiviteter internt og eksternt, fødselsdage og ferier. Derudover er det også muligt at drøfte forhold af relevans for fællesskabet. Husene fungerer forskelligt og har lavet forskellige aftaler for fælles forhold. Beboerne fortalte tilsynet, at selvom der var truffet fælles beslutning, så var det for eksempel muligt, at få noget andet mad, hvis beboeren ikke bryder sig om det, der er aftalt den pågældende dag. På sigt er det ledelsens ønske, at det nyetablerede pårørenderåd kan suppleres af et brugerråd. De pårørende er tilfredse med opstarten af pårørenderådet og er åben overfor at udvikle rådets opgaver og muligheder. Et centralt emne for nogle af de pårørende er tryghed både den fysiske tryghed for beboerne i tilbuddet og trygheden ved at vide, at medarbejderne har fokus på beboerne individuelt, selvom der er travlhed i hverdagen. Eksempler herpå er uvedkommendes adgang til tilbuddet, og overblikket over alle de forskellige aktiviteter og tidspunkter i hverdagen, som involverer den enkelte beboer. 9 af 10
Det er tilsynets oplevelse, at beboerne i høj grad sikres en så selvstændig tilværelse som mulig, der understøttes af en individuel praksis og tilgang. Beboerne inddrages i at tage ansvar og tilrettelægge støtten relevant ud fa egne behov. Internt samarbejde Beboerne har indflydelse på, hvem de ønsker som kontaktperson, og kan efter cirka tre måneder efter en indflytning selv ønske, hvem de ønsker som kontaktperson. Beboerne fortalte tilsynet, at det også senere var muligt at skifte kontaktperson, hvis dette skulle være et ønske, og at det foregår problemfrit. For medarbejderne betyder det, at det er relationen, der bliver bærende for indsatsen, og at beboernes trivsel således også har indflydelse på medarbejdernes trivsel. Hvis en beboer er uden verbalt sprog, vælger medarbejderne en kontaktperson for beboeren ud fra en tolkning af beboerens udtryk og en matchning af beboerens behov og interesser. Nogle beboere har to eller tre kontaktpersoner, hvis der er behov for dette ud fra en individuel vurdering af behov. Skelhøj vægter at beboerens primære kontaktperson skal være uddannet pædagog. Beboerne har ikke adgang til Bosted System, men hvis de giver tilladelse til det, kan pårørende tillades skrive- og læseadgang til dele af Bosted System. En af de pårørende, som tilsynet talte med, oplevede dette som et positivt tiltag, da det giver mulighed for at følge med i beboerens liv uden at skulle involvere en medarbejder hver gang. Andre relevante forhold Medarbejderne fremstår engageret og fagligt bevidst. Der afspejles en anerkendende tilgang overfor både beboere og pårørende, og tilsynet observerede flere gange positivitet og varme mellem beboere og medarbejdere. Medarbejderne beskriver deres arbejdsplads som udviklende og motiverende, og som noget nyt er der åbnet op overfor muligheden for jobrotation. Dette opleves af medarbejderne som en mulighed for luftforandring og nye udfordringer. Det er ledelsens håb, at jobrotation kan medvirke til at fastholde medarbejderne, men også at det mindsker sygefraværet. Muligheden for jobrotation indgår som et projekt støttet med midler fra Forebyggelsesfonden. 10 af 10