CVR-nr Palleshave Bo- og aktivitetscenter

Transkript

1 CVR-nr Palleshave Bo- og aktivitetscenter Anmeldt tilsyn Den 3. Marts 2009

2 Dette anmeldte tilsyn på Palleshave Bo- og aktivitetscenter, Hedebovej 48, 5750 Ringe blev udført af de eksterne konsulenter Ruth Bunk og Vivian Elkjær den 3. marts Deltagere Ledelses- og medarbejderrepræsentanter Forstander Annette Kjærgaard Sørensen. Stedfortræder og afdelingsleder Ulla Rasmussen (botilbud). Sikkerhedsrepræsentant og pædagog Linda Hougaard Jensen (botilbud). Afdelingsleder Niels Møller (aktivitetscenter). Tillidsrepræsentant og pædagog Sven Johannessen (aktivitetstilbud). Afdelingsleder Mette Clement Longsted (Solstrålen). Alle medarbejdere var informeret om tilsynet. Deltagerne var valgt ud fra ledelsesfunktioner og tillidshverv. Beboer- og pårørenderepræsentanter Medlem af pårørenderådet og forælder (bo- og aktivitetstilbud). Alle pårørende var informeret om tilsynet. Indledning Palleshave Bo- og aktivitetscenter drives i henhold til Lov om Social Service 108 og 104. Botilbudet rummer 16 lejligheder, og aktivitetstilbudet har 16 pladser, hvor af tre benyttes af eksterne brugere, som har behov for et adskilt og skærmet tilbud. Målgruppen er yngre personer, der har en betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Beboerne er mellem 25 og 40 år, og der er flest mænd. Ud over det egentlige botilbud er der en særforanstaltning, som kaldes Solstrålen. I dette tilbud, som fysisk er beliggende for sig selv, bor en ung kvinde visiteret efter Servicelovens 107 og et barn visiteret efter Servicelovens 52. Begge pladser blev oprettet midlertidigt for at afhjælpe en akut problematik for de to personer, som ikke tilhører målgruppen. Begge personer trives imidlertid så godt, at de bliver boende foreløbig. Palleshave har således tre afdelinger botilbud, aktivitetstilbud og Solstrålen der har hver sin afdelingsleder og medarbejdere. Fagsekretariatet for Sundhed og Handicap i Faaborg-Midtfyn Kommune har i samarbejde med Bunk & Elkjær udarbejdet dette tilsynskoncept, som har fokus på forhold relateret til brugerne af bo-, beskæftigelses- og aktivitetstilbud inden for handicap og psykiatri. Tilsynet forberedte sig til tilsynsbesøget via kommunens hjemmeside og Tilbudsportalen. Tilbudet havde fremsendt servicedeklaration, opgørelse og procedure vedrørende magtanvendelse, medicininstrukser og tilsynsrapport fra den 5. juli 2004 til konsulenterne. Endvidere blev både det gamle og det nye 2

3 handleplanskoncept udleveret under tilsynsbesøget. Program Velkomst og rundvisning ved forstanderen Interview med ledelsen og repræsentanter for medarbejderne Interview med repræsentant for pårørende Samvær med beboere i aktivitetstilbudet Afrunding af dagen med forstanderen. Under rundvisningen på botilbudet så tilsynet tre lejligheder, der havde forskellig størrelse og indretning. I en enkelt lejlighed kunne beboeren ikke have overflødige ting, men der var lavet et hul i væggen, så det var muligt at se fjernsynet, der stod i et rum ved siden af. Der blev ikke afholdt interview med beboerne grundet deres funktionsniveau, men tilsynet hilste på flere beboere i bo- og aktivitetstilbudet. Tilbudets kvalitetsområder At den pædagogiske tilgang bygger på individualitet. At der arbejdes målrettet med kommunikation og udvikles videosupervision. At der fokuseres på struktur tryghed og forudsigelighed på mange niveauer i de næste to år. At der er systematik, tydelighed og refleksion omkring magtanvendelser og medicinhåndtering. At en positiv stemning og glæde fylder huset. Tilbudets udviklingsområder At materialet på Tilbudsportalen opdateres. At myndigheden bliver tydeligere i arbejdet med handleplaner. At der udarbejdes en huskeliste ved indflytning af nye brugere. At fejlmedicinering og andre utilsigtede hændelser ved håndtering af medicin også registeres centralt og samlet. Indhold Kerneydelse Kendetegnende for Palleshave er det individuelle fokus i medarbejdernes tilgang til beboerne. Medarbejderne fokuserer i detaljen på, hvad der vil være godt for den enkelte beboer. Personer, der har forskellige udviklingsaldre og problematikker, blandt andet udviklingshæmning, forskellige syndromer, hjerneskader og psykiatriske lidelser, kan rummes i huset. Idet flere beboere kan have en grænseoverskridende adfærd, er hverdagen ikke stationær, men konstant foranderlig, og det kan være nødvendigt at skærme beboerne for hinanden. Der arbejdes med funktionsskemaer med henblik på udredning af 3

4 årsagssammenhænge og tilrettelæggelse af den pædagogiske indsats. Tryghed og forudsigelighed skabes gennem tilpassede krav, en tydelig struktur og forståelig kommunikation. Rundt omkring i huset hænger der tavler med billeder, der symboliserer og forklarer hverdagen. Der er valgt to fokusområder, som der skal arbejdes særligt med i de næste to år. I dette forår skal medarbejderne på to temadage ledet af en ekstern psykolog. Der skal arbejdes med vidensdeling hvordan man udnytter den store viden, der er på tværs af afdelingerne. Sideløbende arbejdes med struktur og kommunikation, som har været årstemaer tidligere. I forhold til struktur er et omfattende skriftlig materiale under løbende revidering, og på temadagene skal der arbejdes med mødestrukturer. I forhold til kommunikation arbejdes der i forvejen med videosupervision omkring en enkelt beboer, men det ønskes udbredt til hele huset, og på temadagene skal dette forberedes og planlægges. Der er et tæt samarbejde mellem bo- og aktivitetstilbud, blandt andet ved hjælp af Bosted System, som anvendes til daglig kommunikation mellem medarbejderne. Beboerne har to kontaktpersoner en primær og en sekundær i botilbudet og én kontaktperson i aktivitetstilbudet. De andre medarbejdere bidrager med deres særlige viden og erfaring, for eksempel de to uddannede seksualvejledere, men kontaktpersonerne har særlig opmærksomhed på beboeren. Kontaktpersonerne tager i fællesskab initiativ til inddragelse af eksterne fagpersoner, for eksempel synskonsulent, diætist og psykiater fra oligofreniteamet. Der samarbejdes løbende med fysioterapeut, tandplejer og fodplejer ud fra den enkelte beboers behov, lige som der kommer en musikpædagog i huset. Aktiviteterne i bo- og aktivitetstilbudet er døgnet igennem tilpasset den enkelte beboer. Nogle er i aktivitetstilbudet hele dagen fem dage om ugen, mens andre er der om formiddagen. I både aktivitets- og botilbudet er der indrettet flere spisestuer, så måltiderne kan foregå i mindre grupper i en tryg og forudsigelig atmosfære. Beboerne spiser morgenmad i aktivitetstilbudet hver dag. Tre beboere har eksternt dagtilbud, for uden den unge kvinde og barnet i Solstrålen, som også har henholdsvis et eksternt dagtilbud og et skoletilbud i en folkeskole med støtte fra en medarbejder. Der er mulighed for forskellige aktiviteter. Der er indrettet wellness rum i kælderen med blandt andet spabad. De gode og rummelige udenomsarealer rummer blandt andet en togvogn til kreative sysler, en tippi, og en grillhytte, og der er mulighed for at køre i mooncar og gocart, lige som der arrangeres fisketure, idet tilbudet har sin egen båd. Der samarbejdes med eksterne udbydere omkring undervisning, for eksempel i brug af computere. Der arrangeres en del ture ud af huset, både småture til badeland og lignende og større ferier alt efter behov. Beboerne driver to busser. Flere beboere har faste fritidsaktiviteter om aftenen, blandt andet gymnastik og klub. I situationer ud 4

5 af huset har beboerne ofte behov for en ledsager, og mange beboere har en fast tilknyttet ledsager, som de selv betaler. Ledelsen og medarbejderne er enige om, at de overordnet har én værdi glæde. Kulturen på Palleshave er præget af glade beboere og medarbejdere, og det har en gensidig afsmittende effekt. Den pårørende fortæller, at Palleshave arbejder med individuel kvalitet, hvor der tages hensyn til hver enkelt beboers behov og deres samspil. Pårørende er trygge, idet de bliver informeret af og lyttet til af medarbejderne. I de sidste år har Palleshave undergået en stor forandring, hvor stemningen i huset er blevet mere positiv. Handleplan Alle beboere har en handleplan i henhold til Servicelovens 141. Der er opmærksomhed på, at handleplanen bør udarbejdes af myndigheden, men i praksis er den blandt andet lavet af forstanderen. Handleplanen revideres på handleplansmøde, der afholdes hvert andet år. Beboerne har samme sagsbehandler, og hun kender beboerne, men deltager ikke i alle handleplansmøder. Alle er enige om, at det er en fordel, når hun deltager, fordi hun er engageret og god til at stille spørgsmål, og det opleves som et kvalitetstjek. Af og til forholder hun sig på skrift til handleplanen, for eksempel ved at stille spørgsmål til det skrevne. I forhold til barnet afholdes handleplansmøder hvert år, hvor forældre og sagsbehandler deltager, men der har været mange skift af sagsbehandler. Det er botilbudet, der er tovholder omkring handleplansmøderne, men kontaktpersonerne i bo- og aktivitetstilbudet er fælles om at udarbejde personbeskrivelse og mål. Ud over den overordnede handleplan har alle beboere en pædagogisk handleplan. Den pædagogiske handleplan revideres ligeledes hvert andet år, men diverse retningslinjer omkring beboerne, for eksempel i forhold til vækning, spisning og badning revideres løbende af kontaktpersonen og tages op i fællesskab hvert år. De to sidste visitationer har været i Solstrålen, og det har været specielle situationer. Frem over forventer forstanderen, at myndigheden udarbejder en overordnet handleplan sammen med borgeren før visitationen. Der er udarbejdet fælles materiale for både den overordnede og den pædagogiske handleplan i kommunen, og det skal anvendes frem over. I øvrigt betragtes enhver indflytning som en individuel proces, som forberedes og planlægges i hver enkelt situation. Tilsynet anbefaler en huskeliste til at skabe overskuelighed i de generelle opgaver i forbindelse med indflytning. Det er individuelt, hvordan beboerne inddrages i arbejdet med handleplaner. Der tages udgangspunkt i, hvad beboerne ønsker sig, men det foregår på forskellige niveauer i forhold til beboerens funktionsniveau. Inddragelse kan være ud fra tolkninger, der bunder i kropssprog og mimik samt medarbejdernes langvarige kendskab til den enkelte. Pårørende kan deltage i 5

6 handleplansmøde efter ønske. Den pårørende, som tilsynet talte med, oplever, at forslag og idéer bliver positivt modtaget. Der gives ligeledes information om besøg af fagpersoner udefra, og det er muligt at deltage. Magtanvendelse Palleshave har ingen ansøgte magtanvendelser. Forstanderen og medarbejderne fortæller, at botilbudet har haft fire magtanvendelser i 2008 og tre i 2009 i henhold til Servicelovens 126. Langt de fleste har været fastholdelse i forbindelse med blodprøvetagning. Tilsynet har af Fagsekretariatet for Sundhed og Handicap fået oplyst, at der i 2008 er indberettet fem magtanvendelser om fastholdelse, som var nødvendige og uundgåelige i den aktuelle situation. I Solstrålen forekommer flere magtanvendelser, og der er udarbejdet handleplaner med henblik på forebyggelse af lignende episoder. Forstanderen diskuterer lovgivningen med medarbejderne ved hver enkelt episode. Efter voldsomme og usædvanlige episoder har medarbejderne efterfølgende en dialog med henblik på at afklare, om der har været tale om en magtanvendelse. Når der har været en magtanvendelse drøftes episoden på personalemøde. I Solstrålen er magtanvendelse et fast punkt på alle personalemøder. Medarbejderne kender proceduren ved magtanvendelser. Retningslinjerne drøftes jævnligt for at vedligeholde medarbejdernes viden. Nye medarbejdere får materialet som en del af introduktionen. Pårørende bliver orienteret løbende, hvis de ønsker det. Den pårørende, som tilsynet talte med, pointerede, at medarbejdernes holdning til arbejdet med beboerne har ændret sig positivt i de senere år, og konflikter fylder ikke i hverdagen. Medicinhåndtering Palleshave har en fyldestgørende og detaljeret instruks for medicinhåndtering. Den fokuserer især på administration af medicinen, og den er derfor ikke skrevet kronologisk fra ordination til bortskaffelse, hvilket ville give større overskuelighed. Medicinen opbevares i et aflåst skab på et kontor. Langt de fleste beboere får dosispakket medicin fra apoteket, men medarbejderne doserer medicinen til enkelte beboere. Der er overskuelige medicinlister, og al administration registreres. Nogle medarbejdere er medicinansvarlige, og således har brugerne i Solstrålen hver deres medicinansvarlige. Botilbudet sørger for medicin til hjemmebesøg og i aktivitetstilbudet, hvor det låses inde. Reglen er, at ordinationer modtages på skrift, men medarbejderne oplever, at praktiserende læger har modstand på det. Der kommer en psykiater i huset hver anden måned. Cirka en tredjedel af beboerne får psykofarmaka, og flere 6

7 får flere præparater. Ved fejlmedicinering kontaktes altid læge, med mindre det handler om en beboer, som har fået sin medicin for eksempel en time for sent. Hændelsen og de efterfølgende observationer af beboeren registreres i Bosted System under den pågældende beboer. Tilsynet opfordrer til, at fejl og andre utilsigtede hændelser også registreres centralt, så hændelserne forekommer samlet til refleksion og læring med henblik på fremtidig forebyggelse. Brugerindflydelse Beboerne har indflydelse på deres eget liv og inddrages i det omfang, det er muligt. Den pædagogiske tilgang er individuel og helhedsorienteret. Udgangspunktet er altid, hvad der vurderes bedst for beboeren i hverdagen og i særlige situationer, for eksempel sommerferie. Medarbejderne har forskellig kontakt med pårørende, men der opleves generelt et positivt samarbejde. Medarbejderne fortæller, at det er afgørende at arbejde målrettet med tillid, idet nogle forældres irritabilitet og vrede på systemet er et udtryk for, at de vil det bedste for deres voksne barn. Tilbudet har modtaget én skriftlig og én mundtlig klage i de sidste cirka fem år. Der gøres en indsats for at være tilgængelig for de pårørende, og såvel forstander som medarbejdere vil gerne kontaktes, inden problemer opstår. Beboernes og de pårørendes ønsker omkring kontakt, information og samarbejde respekteres. De fleste pårørende har telefonisk kontakt med kontaktpersonen jævnligt. Pårørende kommer jævnligt i huset både ventet og spontant. Flere beboere tager på besøg hos pårørende i nogle timer eller på weekend. Der er stor opbakning til de faste sommer- og julearrangementer, som foregår i tippien. Forstanderen skriver et nyhedsbrev fire gange om året. Der er ikke et beboerråd, men et pårørenderåd, som kaldes en forældreforening. Foreningen består af fem forældre og forstanderen. Der holdes møde fire til fem gange om året, og der bliver taget hånd om de ting, der bliver bragt til torvs. Fælles retningslinjer omkring pårørenderåd er under udarbejdelse i kommunen. Den pårørende, som tilsynet talte med, oplever tryghed og respekt mellem alle i huset og en høj grad af trivsel. 7