Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Transkript

1 Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008

2 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej. Formål, fremgangsmåde og høringsprocedure ved tilsynet er beskrevet bagest i rapporten. Under hvert fokusområde er der anført en konklusion ud fra følgende kategorisering: 1. Ingen bemærkninger 2. Få og mindre væsentlige bemærkninger 3. Enkelte væsentlige bemærkninger 4. Flere væsentlige bemærkninger Tilsynets gennemførelse Det uanmeldte tilsyn i bofællesskabet Holmelundsvej er gennemført tirsdag den 9. september 2008 fra kl Tilsynet er gennemført af konsulent Dorte Madsen, Connector management. Bofællesskabernes leder Susanne Hellstrøm deltager i tilsynsbesøgene, men er på forhånd kun orienteret om dato og klokkeslæt og får først umiddelbart før tilsynsbesøgets start besked om, hvor det aktuelle tilsyn skal foregå. Bofællesskabet Holmelundsvej har fem beboere med hver sin lejlighed samt en fælleslejlighed. Ved tilsynet deltog s konsulent Dorte Madsen, bofællesskabernes leder Susanne Hellstrøm, en medarbejder og bofællesskabets fem beboere. Tilsynet foregik i bofællesskabets fælleslejlighed samt ved rundvisning i tre beboerlejligheder. Nedenfor gennemgås de aftalte fokusområder for tilsynene. Den personlige pleje, social pædagogisk bistand, omsorg og træning Beboerne visiteres til bolig med tilhørende ydelsespakke af visitationsteamet på rådhuset. Ydelsespakken er beskrevet i Hvidovre Kommunes kvalitetsstandard for bofællesskaberne med udgangspunkt i 85 i Lov om Social Service. Herefter udmøntes ydelsespakken i en konkret handleplan med tilhørende pædagogisk plejeplan i bofællesskabet. Ved tilsynsbesøget er bofællesskabets pædagogiske principper gennemgået med medarbejder og leder. Der lægges stor vægt på at understøtte beboernes selvbe-

3 2 stemmelse i forhold til eget liv. I forhold til samværet i bofællesskabets fælleslejlighed lægges vægt på at understøtte og udvikle beboernes sociale kompetencer til at kunne begå sig i fællesskabet. Den mundtlige gennemgang af principperne ligger tæt op at den målsætning, som er formuleret for bofællesskabet. Handleplaner for bofællesskabets beboere formuleres med udgangspunkt i målsætningens enkelte punkter. Tilsynet vurderer, at dette er et godt udgangspunkt for at sikre sammenhæng mellem målsætning, handleplaner og det pædagogiske arbejde i hverdagen. Det fremgår tydeligt af såvel handleplaner og plejeplaner, at der tages udgangspunkt i at understøtte og udvikle beboernes egenressourcer og kompetencer. Ved tilsynsbesøget er der en meget varm og kammeratlig stemning beboerne indbyrdes og en god dialog mellem beboerne og medarbejderen. Den tilstedeværende medarbejder er ret nyansat, men har allerede fået opbygget et godt kendskab til den enkelte beboers væremåde og har helt klart opnået beboernes tillid. Alle beboere har et daglige arbejds-/aktivitetstilbud. Beboerne har på skift hjemmedag 1 gang om ugen. Denne dag bruges sammen med en medarbejder til dels at få ordnet praktiske opgaver som rengøring, tøjvask og indkøb til egen lejlighed men også til den tætte pædagogiske indsats og samvær, udflugter for beboeren, hvor medarbejderen kan koncentrere sig om den enkelte. En beboer er bevilget hjælp til praktisk bistand som følge af et fysisk handicap, og hjemmeplejen står derfor for rengøring i denne beboers lejlighed. Opgaverne omkring den enkelte beboer er meget præcist og detaljeret beskrevet i beboerens plejeplan, som udarbejdes med udgangspunkt i beboerens handleplan. I plejeplanen er også beskrevet, hvilke aftaler der er indgået med den enkelte beboer om f.eks. hvor mange penge vedkommende kan hæve af gangen, hvem der benytter hvilke fritidstilbud hvilke dage etc. Planerne er så velbeskrevne, at de uden videre kan anvendes som instruktion til vikarer. Såvel fælleslejligheden som beboernes individuelle lejligheder er velindrettede og rummelige. Beboerne har valgt at betale et hjemmeservicefirma for rengøring af fælleslejligheden. Beboerne varetager i fællesskab oprydning i fælleslejligheden, tømning af opvaskemaskine, tømme affald, afkalke kaffemaskine etc. Personalet oplever, at beboerne er gode til at huske deres opgaver og ellers minder hinanden om det. Hver beboer har mindst 1 maddag om ugen, hvor vedkommende står for valg af menu, indkøb til og tilberedning af den fælles aftensmad sammen med en medarbejder. Beboerne udtaler, med deres egen særlige måde at formulere sig på, deres tilfredshed med at bo i bofællesskabet og med deres relationer til medarbejderne. Personalet oplever, at beboerne generelt er gode til at sige deres mening, om hvordan de oplever indsatsen også direkte til den enkelte medarbejder.

4 3 Aktiviteter og samvær Alle beboere har et klubtilbud. En beboer har valgt ikke at benytte sig af sit klubtilbud. Beboerne har forskellige interesser og foretrækker derfor individuelle ture sammen med en medarbejder på deres hjemmedag frem for fælles aktiviteter for hele bofællesskabet. To af beboerne er desuden visiteret til ledsagerordning til individuelle aktiviteter. Der planlægges ca. 3-4 fælles ture om året. Desuden er der nogle fælles traditioner i bofællesskabet, som går igen fra år til år, -bofællesskabets fødselsdag og - julefest. Forældrene til beboerne i bofællesskabet deltager i de faste traditioner, men kommer derudover også ofte på besøg i bofællesskabet. Der er generelt et godt og tæt samarbejde med de pårørende til bofællesskabets beboere. De pårørende varetager mange støtteopgaver for beboerne. Det fremgår af personalets løbende plejenotater, at man også af og til laver spontane arrangementer, som besøg til kaffe og kage, af beboere og personale fra et af kommunens andre bofællesskaber. Beboerne har været på fælles beboerferie i sommerhus på Fyn i år sammen med 2-3 beboere fra andre bofællesskaber. To beboere står lige overfor at skulle på tur med Oslofærgen, også en tur arrangeret i fællesskab med de andre bofællesskaber. Brugerindflydelse Der afholdes beboermøder hver anden uge. Medarbejderen oplyser, at beboerne er aktive i forhold til at komme med emner til dagsorden. Der tages referat fra møderne, så pårørende også har mulighed for at følge med i de emner, som rører sig blandt beboerne. Den enkelte beboer inddrages i udarbejdelsen af den årlige handleplan. Der holdes formøde med hver beboer, hvor personalet gennemgår den eksisterende handleplan med beboeren og informerer om de socialpædagogiske indsatser, som personalet vil lægge op til i det kommende år. Beboeren vælger selv, om vedkommende vil invitere andre til selve handleplanmødet, f.eks. kontaktperson fra vedkommendes dagaktivitetstilbud, pårørende eller andre. På dette møde gennemgås personalets oplæg til handleplan for det kommende år og beboeren kan fremsætte sine ønsker til det kommende år og indsatsen i forhold til disse ønsker aftales.

5 4 Organiseringen og rammerne for den plejefaglige /socialpædagogiske indsats Bofællesskabet er normeret med 2,5 fuldtidsstilling, således at der er personale til stede i tidsrummet kl på hverdage og kl i weekender. På hverdage er der en halv times personaleoverlap mellem , hvor der udveksles information om beboerne, vagtplan og aktiviteter koordineres mv. Bofællesskabet har faste vikarer tilknyttet, som beboerne er meget glade for. 1 medarbejder er nyansat. I det forløbne år blev en medarbejder opsagt efter 4 mdr.s ansættelse, da vedkommende ikke formåede at varetage sine opgaver på fagligt betryggende vis. Bofællesskabernes leder vurderer, at denne hurtige personaleudskiftning ikke har haft nogen konsekvens i forhold til beboernes oplevelser, da de oplevede vedkommende som en vikar i huset. Tilsynet vurderer, ud fra notaterne i personalets fælles kommunikationsbog, at der er et godt indbyrdes samarbejde personalet imellem. Den tilstedeværende medarbejder oplyser, at man fordeler ansvaret for opgaver i forhold til de enkelte beboere i mellem sig, så det er klart, hvem der har ansvaret for hvad. Den plejefaglige dokumentation Tilsynet har set handleplaner og plejeplaner for alle fem beboere i bofællesskabet. Fælles for handleplaner og plejeplaner er, at de tager udgangspunkt i beboernes individuelle styrker og hjælpebehov. Som tidligere nævnt, vurderer tilsynet det som en styrke, at handleplanerne er disponeret ud fra samme opbygning som bofællesskabets målsætning. Såvel handleplan som pædagogisk plejeplan giver et godt udgangspunkt for medarbejdernes daglige arbejde samt for dialogen med beboeren og de pårørende om indsatsen. Bofællesskabets leder har beskrevet, at praksis er, at personalet udarbejder et oplæg til handleplan, som drøftes med beboeren. Efter handleplansmødet udarbejdes den endelige handleplan. Personalet evaluerer indsatsen i forhold til de enkelte handleplaner hvert halve år. Der evalueres primært på målopfyldelse i forhold til de mål, som er sat i handleplanen, mens der i mindre omfang evalueres på de anvendte metoder til opnåelse af målene. Der er dog konstateret en række mangler ved de foreviste handleplaner. 1 handleplan er ikke dateret, datoen på referat af handleplansmødet er 7. maj Yderligere en handleplan er mere end 1 år gammel. For 2 handleplaners vedkommende kan det konstateres, at der er forløbet ca. 6 måneder mellem udarbejdelsen af handleplanen

6 5 og efterfølgende afholdelse af handleplansmødet. Dette medfører blandt andet, at beboerens evt. ønsker til udvikling ikke fremgår af selve handleplanen, men kun af referatet fra handleplansmødet. Efter tilsynets vurdering bør handleplansmøde og udarbejdelse af endelig handleplan være tidsmæssigt tæt forbundet, da den endelige handleplan bør tage højde for og indarbejde beboerens kommentarer og evt. fremtidsønsker. Tilsynet anbefaler, at der i bofællesskabet gøres en indsats for at få bragt de ovenfor beskrevne mangler i orden. Som udviklingsområde vil tilsynet endvidere foreslå, at personalet arbejder med at konkretisere målene i de enkelte handleplaner, så det bliver muligt at følge målopfyldelsen på et fælles grundlag. Som eksempel kan nævnes en formulering fra en handleplan vi vil hjælpe xx til at blive bedre til at håndtere konflikter. Vurderingen af om dette mål er lykkedes vil være meget subjektiv. Det kunne her foreslås, at man uddyber målet i forhold til; typer af konflikter, antal af konflikter, hvad bedre betyder. Tilsynet har enkelte væsentlige bemærkninger til dette fokusområde, som følge af de ovenfor beskrevne formelle mangler omkring udarbejdelsen af handleplaner. Tilsynet har ingen bemærkninger til indholdet i de forelagte handleplaner i øvrigt. Effekten af kontraktmål Det er, som ved tidligere års tilsyn, fortsat konsulentens vurdering, at der ses en effekt af de foregående års kontraktmål i den nuværende daglige praksis i bofællesskabet i form af en bevidsthed blandt beboerne om betydningen af at leve sundt både i forhold til kost og motion, og en klar opmærksomhed fra personalets side på at støtte op om dette og motivere til yderligere indsats. Status på dette års kontraktmål drøftes ved tilsynet. Kontraktmålene er fælles for bofællesskaberne under ét. Et af årets kontraktmål ligger i forlængelse af de senere års tema om sund levevis, og handler om sund mad på ture ud af huset. Dette er iværksat på nogle af sommerens ture i Klub Hvid. Et andet kontraktmål handler om at understøtte kommunikation mellem bofællesskabernes beboere, både i det enkelte bofællesskab og på tværs, på beboernes egne præmisser. Aktiviteterne under dette kontraktmål er ligeledes iværksat.

7 6 Samlet vurdering Konsulenten vurderer, at bofællesskabet Holmelundsvej er velfungerende med beboere, som er glade og trygge både i forhold til hinanden indbyrdes og i forhold til personalet. Personalet opleves som engageret og fagligt velfunderet. Begrundelsen for tilsynets enkelte væsentlige bemærkning til udarbejdelse af handleplaner og forslag til udvikling af målfastsættelsen i disse, fremgår af afsnittet om plejefaglig dokumentation. Connector Dorte Madsen 9. september 2008