2013 Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse
Indholdsfortegnelse Billede: udsigt over Kolding Renseanlæg, sommer 2013, foto: Marie Tuxen Hedegaard Side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning side 5 Ledelsens beretning side 5 Årets drifts- og anlægsaktiviteter side 5 Generelle oplysninger side 7 Kolding spildevand as miljø- og arbejdsmiljøpolitik side 9 Generelt om driften af Kolding Spildevands renseanlæg side 10 Miljøforhold side 12 Recipientbeskrivelse side 14 Krav til leverandører side 14 Påvirkninger af miljøet side 15 Aflastninger side 16 Udløb side 17 Tungmetaller side 19 Slam side 19 Affald side 19 Emissioner side 20 Ressourceforbrug side 21 El side 21 Vand side 22 [2]
Kemikalier side 22 Transport side 22 Spildevandsafgift side 23 Klager side 23 Støj og lugt side 23 Forureninger side 23 Jord og grundvandsforurening side 23 Risiko for driftsforstyrrelse side 24 Driftsforstyrrelser 2013 side 24 Arbejdsmiljøredegørelse side 25 Arbejdsmiljøpolitik side 25 Kortlægning af arbejdsmiljøproblemer side 26 Arbejdsmiljøarbejde side 26 Forholdsregler side 27 Ledelsens evaluering side 27 Ulykker og nærvedulykker side 28 Sygestatistik side 28 Temaer vedr arbejdsmiljø side 28 Sundhedsfremme side 29 Medarbejderinddragelse side 29 Aktiviteter 2013 side 30 Opfølgning på mål og planer 2012 side 33 [3]
Vurdering/prioritering side 34 Mål og planer for de kommende år side 36 Bilagsoversigt Bilag 1 tungmetaller side 38 Bilag 2 overløb, bygværker med krav side 38 Bilag 3 Tilløb, PE belastning side 39 Bilag 4 næringssaltbalance side 42 Bilag 5 kravværdier side 45 Bilag 6 el side 47 Bilag 7 vand side 49 Bilag 8 kemikalier side 50 Bilag 9 udløbsmængder side 52 Bilag 10 transport side 52 Bilag 11 affald side 53 Bilag 12 Liste over leverandører side 54 Bilag 13 Recipientbedømmelse side 54 Bilag 14 slam side 55 [4]
Indledning Denne redegørelse er både en miljø- og en arbejdsmiljøredegørelse. Nøgletallene omfatter 7 renseanlæg og 3 forrenseanlæg i Kolding Spildevand as. Derudover spildevandstransport, det vil sige pumpestationer, sparebassiner, regnvandsbassiner mv. Arbejdsmiljøredegørelsen omfatter drift og administration. Redegørelsen anvendes til følgende - Frivilligt grønt regnskab - Arbejdsdokument internt i organisationen - Arbejdsdokument for tilsynsmyndigheden - Orientering til offentligheden Redegørelsen kan læses på www.koldingspildevand.dk Hvis du har kommentarer eller spørgsmål til redegørelsen er du velkommen til at kontakte Kolding Spildevand A/S, på telefon 76 36 36 36. Ledelsens beretning 2013 er virksomhedens fjerde hele år som aktieselskab med Kolding Kommune som 100% aktieholder. Kolding kommune er en af de vigtigste samarbejdspartnere i dagligdagen, og i 2013 er der i samarbejde med relevante forvaltningsområder i kommunen udarbejdet samarbejdsaftaler og snitfladebeskrivelser for eksempelvis beredskab, planlægning og fælles udfordringer vedrørende klimaændringer i kommunens geografiske område. Kolding Spildevands strategi har betydet, at der i 2013 har været særlig fokus på fem forhold. 1. energi, hvor der er foretaget en vurdering af energipotentialet både i forhold til reduktion af forbruget og mulighederne for at forøge produktionen gennem biogasanlægget. 2. vores medarbejdere, hvor der er gennemført en medarbejdertilfredshedsundersøgelse med henblik på at forbedre forholdene på vores arbejdsplads. 3. udvikling, hvor vi sammen med forskellige private danske og udenlandske virksomheder har opnået støttemidler til to konkrete projekter fra EUDP og Miljøministeriets grønne pulje. Projekterne handler om SMART-GRID på energidområdet og et nyt it-software til strategisk kloaksanering. 4. økonomistyring, hvor der er udarbejdet teambaserede budgetter og uddelegering af budgetansvar 5. strukturering af vores indkøb ved at pulje en række af disse med efterfølgende udbud. Alle fem emner ligger indenfor de overordnede strategiske temaer, der er besluttet for virksomheden. Årets drifts- og anlægsaktiviteter Alle driftsaktiviteter er i 2013 forløbet som planlagt. Der har ikke været forstyrrelser eller utilsigtede hændelser, som har givet anledning til problemer. Udlederkravene er overholdt med ganske få undtagelser. Der henvises i øvrigt til bilagene i denne miljøredegørelse. [5]
Anlægsaktiviteterne følger som udgangspunkt kommunens spildevandsplan. Blandt anlægs- og drifts aktiviteterne kan kort nævnes nedenstående. Derudover henvises til side 30 i denne redegørelse. Sanering og renovering samt klimasikring af kloaknettet Intelligent styresystem til kloaknettet: Et særligt styrings- og overvågningssystem, der sikrer udnyttelse af ledningers og bassiners ledige kapacitet under regn er udbygget. Systemet sikrer større forsyningssikkerhed og bedre udnyttelse af lednings- og bassinvolumen, således belastningen af recipienterne bliver mindre, og klimagenerne hos borgeren er mindre. Strømpeforing af Lillebæltsledning: Som et led i en systematisk renovering af kloakledninger, er ca 400 m af Lillebæltsledningen blevet strømpe foret, det er en del af treykledningen der er blevet renoveret. Kloakering i det åbne land: Arbejdet med at effektuere spildevandsplanen i forhold til kloakering i det åbne land fortsatte i 2013. Der er således kloakeret ca. 200 ejendomme i 2013. Centralisering af slambehandling: Fortsat arbejdet med planen vedrørende centralisering af slambehandlingen af slam fra de mindre anlæg på Kolding Centralrenseanlæg, således gaspotentialet udnyttes og udgifterne til slambortskaffelse bliver mindre. Avanceret styring: der er blevet lavet en avanceret styring på to af renseanlæggene. Christiansfeld og Lunderskov Øst er begge koblet til STAR styringen, således at anlæggene drives mere energioptimalt. Derudover er der koblet endnu en styring på Centralrenseanlægget i Agtrup. Per Holm Direktør. [6]
Generelle oplysninger Virksomhedens navn: Kolding Spildevand as Adresse: Kolding Åpark 1, st tv 6000 Kolding Stenderupvej 95, 6091 Sdr. Bjert Telefon: 76 36 36 36 Internet www.koldingspildevand.dk CVR nummer 32767982 Ledelse: Kontaktperson: Direktør: Per Holm Driftsleder: Karin Refsgaard Driftsleder: Karin Refsgaard Branche: Hovedaktivitet: Biaktivitet: Kommunal driftsvirksomhed Transport af spildevand Rensning af spildevand Administration af spildevand Planlægning og projektering af spildevand Udledning af det rensede spildevand til Lillebælt, Kongeåen og Hejlsminde Nor. Produktion af elektricitet ved udrådning af slam i rådnetank (biogasanlæg). Produktion af varme ved udrådning af slam i rådnetank (biogasanlæg). Antal ansatte: 23 medarbejdere i driften 19 medarbejdere i administrationen Tilsynsmyndighed: Naturstyrelsen Udledningstilladelse: Kolding Renseanlæg renseanlæg har en udledningstilladelse fra den 18. april 1989 med senere revision af 1. januar 1993 og 1. januar 2001 udstedt af Vejle Amt Det til Kolding Rensanlæg knyttede slammineraliseringsanlæg har en godkendelse af Vejle Amt af den 28. oktober 1997. Renseanlæggene i Christiansfeld og Trappendal har en udledningtilladelse af 1. januar 1993 med seneste revision henholdsvis 11-10-2004 og 1-1-2002. [7]
Renseanlægget i Vamdrup har en udledningstilladelse af 16. februar 1998 og Ødis den seneste revision af udledningstillladelse den 29. november 2002. Lunderskov og Jordrup renseanlæg har udledningstilladelser med seneste revision den 20. november 2000. Regnskabsperiode 1. januar 2013 31. december 2013 Tidspunkt for aflevering Af næste redegørelse 15. marts 2015 [8]
Kolding Spildevand as miljø- og arbejdsmiljøpolitik Transport af spildevand Kolding Spildevand as vil sikre, at spildevandsanlæg udføres, drives og renoveres, så der opnås optimal økonomi på lang sigt og færrest mulige gener på omgivelserne Rensning af spildevand Kolding Spildevand as vil sikre, at spildevandet altid renses til det bedst mulige niveau, og således at spildevandsrensningen i øvrigt ikke generer eller skader omgivelserne. Administration Kolding Spildevand as vil yde en service, så brugerne oplever let adgang til relevant og kvalificeret information om planlægnings-, drifts- og betalingsforhold. Tømningsordning Kolding Spildevand as vil ved en veltilrettelagt tømningsordning for ejendomme i det åbne land sikre, at utilsigtede miljøbelastninger fra bundfældningstanke undgås. Ud fra ovenstående har vi udarbejdet følgende hensigtserklæringer: at efterleve gældende love og regler at behandle spildevand inden for rammerne af bæredygtig udvikling at transportere spildevand til renseanlæggene uden at belaste miljøet unødigt at rense spildevandet uden at belaste miljøet unødigt at stræbe efter at minimere emission og affald fra spildevandsbehandlingen at stille krav til de virksomheder, der udleder industrispildevand at undersøge miljøforholdene ved nye projekter at forpligtige os til at informere ved større svigt og uheld at holde os opdateret inden for spildevandsområdet, så personalet hele tiden er på forkant med udviklingen. at stræbe efter at borgere og ansatte for mindst mulig kontakt med spildevand Med hensyn til arbejdsmiljøpolitikken henvises til side 28 i denne redegørelse. [9]
Generelt om driften af Kolding Spildevands renseanlæg Driftspersonalet på renseanlæggene i Kolding kommune varetager flere forskellige arbejdsområder. Driften er delt op i to områder; renseanlæg og spildevandstransport. Spildevandstransport: Når spildevandet bortledes fra ejendomme, virksomheder mv. ledes det i det offentlige kloaksystem. Ikke alle steder kommer vandet frem af egen drift, og det bliver derfor pumpet videre i systemet. Kolding Spildevand as har derfor driften af 230 pumpestationer i byområder og ca 700 pumpestationer i det åbne land. Visse steder er der bygget sparebassiner, således at spildevandet opsamles ved større belastninger af kloaksystemet. Afløbssystemet i Kolding kommune Hoved- og detailkloakledninger ca. 1.300 km Stikledninger(skøn) Pumpestationer ca. 28.000 stk. 230 stk. Sparebassiner 37 stk. Kilde: Spildevandsplan 2007-2013 Forrenseanlægget, Regnvandsbassiner Kolding 73 stk. Forrenseanlægget i Østerbrogade samler det meste af spildevandet i Kolding. Derudover er der en Overløbsbygværker slammodtagestation, hvor virksomheder kan aflevere slam mod 108 betaling. stk. På forrenseanlægget bliver spildevandet renset for større partikler (ristestof), sand og fedt. Derefter pumpes vandet til Centralrenseanlægget i Agtrup. Dette anlæg blev bygget i starten af 1990 erne for at imødegå de krav, der var i vandmiljøplan I fra 1987. Forrenseanlægget i Sdr Bjert Anlægget blev fornyet i år 2000. Anlægget samler spildevand fra Sdr Bjert, Stenderuphalvøen og Agtrup. Spildevandet bliver renset for større partikler (ristestof), sand og fedt, inden det pumpes til centralrenseanlægget. Centralrenseanlægget i Agtrup Kolding Centralrenseanlæg er et mekanisk, kemisk, biologisk renseanlæg med kvælstof- og fosforfjernelse. Fosfor fjernes delvis biologisk og delvis kemisk. Anlægget er fra 1991 og er i 2007 udbygget med en avanceret onlinestyring. Lillebæltsledningen Blev bygget i 1979. Den transporterer spildevand fra Kolding Forrenseanlæg til renseanlægget i Agtrup. Og det rensede spildevand fra renseanlægget i Agtrup til Lillebælt. Cristiansfeld Renseanlæg Christiansfeld rensealæg er et mekanisk, biologisk, og kemisk renseanlæg med kvælstof og fosforfjernelse. I 2005 er anlægget blevet udbygget og renoveret, så det fremstår som et tidssvarende anlæg med gode arbejdsmiljøforhold. Anlægget har en kapacitet på 30.000 PE. [10]
Der anvendes jernsulfat som fældningskemikalie. Trappendal Renseanlæg Trappendal Renseanlægs kapacitet er 3.000 PE. Anlægget er et mekanisk, biologisk kemisk renseanlæg med kvælstof og fosforfjernelse. I 2006 er anlægget blevet renoveret, således at spildevandet kan overholde kravene i udledningstilladelsen. Der er sket en yderligere ombygning i 2009 for at optimere på driften af anlægget. Vamdrup Renseanlæg Vamdrup Renseanlæg er opført i 1971, og er siden udbygget løbende, så anlægget i dag fremstår som et moderne og velfungerende mekanisk, biologisk og kemisk renseanlæg. Anlægget blev sidst moderniseret i 2005 med renovering af al beton på anlægget samt en avanceret onlinestyring af processerne. Denne styring er blevet opgraderet i 2012 til en nyere version. Ødis Renseanlæg Ødis Renseanlæg er et mekanisk, biologisk kemisk anlæg med ammoniak- og fosforfjernelse. Anlægget har i 2002 gennemgået en gennemgribende renovering, som bl.a. omfattede etablering af et udligningsbassin og slammineraliseringsanlæg. Lunderskov Øst Forrenseanlæg Lunderskov Kommune overtog pr. 1. januar 2006 et privat renseanlæg fra en virksomhed i Lunderskov. Anlægget er opført i 1993 og er opbygget som Lunderskov renseanlæg med biologisk og kemisk rensning. Renseanlægget fungerer i princippet som forrensning af procesvandet fra virksomheden, inden det ledes videre til Lunderskov renseanlæg. Der er ikke tilsluttet sanitært spildevand eller overfladevand til anlægget. Lunderskov Renseanlæg Lunderskov Renseanlæg er et mekanisk, kemisk, og biologisk renseanlæg med ammoniak- og fosforfjernelse. Det er bygget i 1975, udbygget i 1992 med en efterklaringstank og i 1997 med et mikrofilter. Det har en kapacitet på 8200. I 2009 er anlæggets forbehandlingsdel blevet udskiftet. Og der er indført en avanceret styring via onlinemålere. Jordrup Renseanlæg Renseanlægget modtager spildevand fra Jordrup og Fynslund. Anlægget renser spildevandet mekanisk, kemisk og biologisk med ammoniak- og fosforfjernelse. Kloakering i det åbne land De ejendomme, der tilslutter sig den kommunale kloakforsyning, får enten etableret et minirenseanlæg eller en minipumpestation. Slam Der slutdisponeres slam fra 7 af kommunens renseanlæg: Kolding Centralrenseanlæg, Vamdrup renseanlæg, Ødis renseanlæg, Christiansfeld renseanlæg, Trappendal renseanlæg, Lunderskov renseanlæg og Lunderskov Øst forrenseanlæg. [11]
Miljøforhold Renseanlæggenes produktion og væsentligste miljøparameter er rensning af det indkomne spildevand inden det udledes til recipienten. En beskrivelse af recipienterne ses side 10 i denne redegørelse. Mængden af det indkomne spildevand er stærkt vejrafhængig idet en del af Koldings Kommunes kloakopland er fælleskloakeret, det vil sige, at regnvand og spildevand er i samme ledningssystem. De kloakerede oplande er anlagt efter 3 forskellige kloakeringsprincipper: Fælles kloaksystem, separat kloaksystem og spildevandskloak med bortskaffelse af overflade vand på privat foranstaltning Nedenstående tabel viser status for kloakeret opland og fordeling af oplandstyper fra den seneste spildevandsplan (arealer i ha) Kloakopland I alt Fælles Separat Areal i alt (ha) 5200 1800 3400 kilde: Spildevandsplan 2013-2019 Spildevandets hovedbestanddele er organisk stof, kvælstof (i form af nitrat og ammoniak), fosfor, samt i mindre grad tungmetaller (eksempelvis Hg, Pb) og miljøfremmede stoffer (eksempelvis PAH og LAS). Der stilles ikke krav i udledningstilladelserne til måling af miljøfremmede stoffer. Et akkrediteret laboratorium tager analyser på tilløb og afløb fra renseanlæggene. Resultaterne fra disse analyser anvendes af Naturstyrelsen for at se belastningen af anlæggene samt, om udledningstilladelserne overholdes. Derudover foretager vi løbende analyser på spildevandet på forskellige trin i renseprocessen, for at optimere på driften af anlæggene. Det rensede spildevand fra Kolding Centralrenseanlæg og Vamdrup renseanlæg bliver endvidere analyseret for tungmetaller i henhold til udledningstilladelserne. På slammineraliseringsanlægget i Kolding måles tungmetaller i tilgangen til anlægget ifølge slambekendtgørelsen. Indholdet af metaller bestemmer, hvor mange gange årligt, der skal måles. Et gennemsnitligt indhold for 2013 ses i bilag 1. De vigtigste ressourceforbrug for alle renseanlæg er el- og kemikalieforbrug til rensning af spildevandet samt vand og varme, der er knyttet til driften af anlæggene. Kemikalierne anvendes som supplement til den biologiske fjernelse af fosfor på Kolding Renseanlæg. På de øvrige anlæg er der kemisk fosforfældning. Reststoffer fra spildevandsrensningen består af ristestof, sand, fedt og udskilt slam. Derudover er der affaldsstoffer fra hjælpemidler, hovedsaligt kemikalieaffald. Størstedelen af det biologiske slam på Kolding Centralrenseanlæg bliver ved hjælp af det automatiske styresystem bragt ud på et slammineraliseringsanlæg, der ligger i forbindelse med [12]
Centralrenseanlægget. Det resterende biologiske slam og slam, der har været igennem råndetank, afvandes mekanisk. Slam fra Jordrup køres til Kolding Forrenseanlæg. Derfor indgår mængderne under KJolding Renseanlæg. Slam fra Vamdrup afvandes mekanisk og opbevares kalkstabiliseret indtil udbringning på landbrugsjord. Slammet på Lunderskov Renseanlæg afvandes mekanisk, hvorefter det bringes på landsbrugsjord. Slam fra Lunderskov Øst forrenseanlæg afvandes mekanisk, hvorefter det udbringes på landbrugsjord. Slam fra Christiansfeld, Trappendal og Ødis Renseanlæg bringes på et mineraliseringsanlæg. Efter mineralisering anvendes slammet som gødning på landbrugsjord. Ristestof fra Sdr. Bjert og Kolding Forrenseanlæg, Christiansfeld, Trappendal, Vamdrup, Lunderskov, Ødis og Jordrup renseanlæg brændes på affaldsforbrændingen i Kolding, derved anvendes ristestoffet til fremstilling af varme. Sand fra Sdr. Bjert og Kolding Forrenseanæg og Lunderskov Renseanlæg kan vi ikke selv rense til en tilfredsstillende kvalitet. Derfor er sandet blevet henvist til et firma, der renser sandet inden videre anvendelse. Sand fra Vamdrup Renseanlæg blandes i slammet, mængden indgår derfor i slammængden fra Vamdrup renseanlæg. Sand fra Christiansfeld og Trappendal renseanlæg bliver afhentet af slamsuger og bortskaffes via afhenter. Kemikalieaffald transporteres til kommunekemi i Nyborg via Motas. Tomme polymertanke bortskaffes via leverandøren eller via Motas. Udskilt fedt fra forrenseanlæggene anvendes i Centralrenseanlæggets egen varme og el produktion i et biogasanlæg. (Rådnetank). Udskilt fedt fra Christiansfeld Renseanlæg indgår i gasproduktion i biogasanlægget i Kolding. Det samme gælder for udskilt fedt fra Vamdrup og Lunderskov Renseanlæg. På forrenseanlæggene i Kolding og Sdr. Bjert er det væsentlige ressourceforbrug el og vand. Forrenseanlægget i Kolding er delt op i en udløbspumpestation og drift af forrenseanlægget. Udløbspumpestationen er at betragte som spildevandstransport. Forrenseanlægget i Sdr. Bjert er at medregne under spildevandstransport. [13]
Indenfor den øvrige drift af spildevandstransport er det også el og vandforbrug, der er det væsentlige ressourceforbrug. Der anvendes vand på pumpestationer, sparebassiner mv. til rengøring af disse. Recipientbeskrivelse Kolding Centralrenseanlæg leder renset spildevand til Lillebælt. Det bliver ledt ud på ca. 30 m dybde og 150 m ude i Lillebælt. Der sker en hurtig opblanding af havvand og spildevand på grund af strømforholdene. Christiansfeld renseanlæg udleder til Hejls Nor via Taps Å/Aller Å. Målsætning for recipienten er B2. Trappendal Renseanlæg udleder til Lillebælt. Der udledes på 10 m vanddybde. Der sker en hurtig opblanding af havvand og spildevand på grund af strømforholdene. Vamdrup Renseanlæg udleder til Kongeåen. Der er krav op- og nedstrøms til faunaklasse 5. Lunderskov Renseanlæg udleder til Drasbæk Mølleå og derfra til Kolding Å systemet. Opstrøms har recipienten faunaklasse 5 som krav og nedstrøms faunaklasse 4. Jordrup Renseanlæg udleder til Jordrup Bæk og derfra til Kolding Å systemet. Recipienten har både opstrøms og nedstrøms faunaklasse 4 til krav. Ødis Renseanlæg udleder til Søbæk og derfra videre til Fovs Å. Nedstrøms er der krav om faunaklasse 4. Bedømmelse i 2009 af recipienterne ses i bilag 13. Krav til leverandører Industrien er en stor leverandør, idet de udleder spildevand til det offentlige kloaksystem. Før de opnår en tilladelse til dette, skal industrien søge om tilladelse ved Miljømyndigheden, Kolding Kommune. Før tilladelsen bliver givet fra Miljømyndigheden, vil vi kunne komme med vores kommentarer til spildevandstilladelsen og dermed påvirke de krav, der bliver stillet. [14]
Påvirkninger af miljøet I det følgende beskrives hvorledes, renseanlæggene og anlæggene inden for spildevandstransport påvirker det ydre miljø. For at drive renseanlæggene økonomisk og miljømæssigt forsvarligt, et det vigtigt at vi kender mængden, sammensætningen og forureningsbelastningen til renseanlægget. Belastningen mht til vandmængde og PE ses i bilag 3 og næringssalte i bilag 4. Herunder ses en tabel over Renseanlæg med recipient og belastningsgrad. Renseanlæg Bygget/renoveret Kapacitet PE Belastninggrad i Recipient 2013 (PE) Kolding 1992 125.000 65,5% Lillebælt Centralrenseanlæg Sdr. bjert Forrenseanlæg 2002 - - - Kolding forrenseanlæg Christiansfeld renseanlæg Trappendal renseanlæg Vamdrup Renseanlæg 1999 - - - 2005 30.000 42,7% Taps Å 2005 3.000 26,9% Lillebælt 2005 27.500 25,5% Kongeåen Ødis Renseanlæg 2002 1.000 81,8% Søbæk/Fovså Lunderskov Renseanlæg Jordrup Renseanlæg Lunderskov, Øst forrenseanlæg 1975 8.200 124,3% Drabæks Mølleå 1984 850 63,3% Jordrup Bæk 1993 - - - [15]
Aflastninger Når spildevandsmængden bliver større end kloaksystemets og bassinernes kapacitet vil der blive aflastet til recipienterne. Det er i forbindelse med store regnskyl at dette sker. Sammenhængen mellem tilløbsmængder, regnmængder og aflastning til recipient ses i følgende figur. Tilløbsmængderne er summen af mængderne fra Sdr Bjert og Agtrup. 12000 Aflastning til recipient 10000 8000 6000 4000 2000 0 2009 2010 2011 2012 2013 Tilløb Aflastning til recipient mm regn I 2010 er ombygningen af overdækket bassin på forrenseanlægget i Kolding færdiggjort. Styringen af bassinet er blevet implementeret i løbet af foråret 2010. I 2011 er styringen af bassinet endvidere koblet til et avanceret styresystem STAR 2 afløb, hvor bassinet på forrens og udvalgte bassiner i Kolding midtby bliver styret efter de aktuelle vandmængder i bassinerne. Denne styring skal være med til at undgå belastning af recipienten. Ca 0,8% af tilløbsvandmængden er aflastet til recipienten. I Kolding er der i 2013 faldet 726 mm regn. Der er krav fra det gamle Vejle Amt til 5 af overløbsbygværkerne om, hvor mange gange der maximalt må være overløb til recipient. 4 bygværker på spildevandssystemet og bassinet på forrenseanlægget Kolding ÅPark er der stillet krav til. I bilag 2 ses krav fra Vejle Amt samt det antal overløb, der har været i 2013. På et par af bygværkerne har tallene været meget høje i efteråret 2013. Vi er usikre på validiteten og vil derfor undersøge muligheden for en anden måde at registrere overløbene på. En stor del af oplandet til Kolding Renseanlæg er fælleskloakeret. Det vil sige, at regnvandet/overfladevand bliver behandlet på samme måde som spildevandet gennemgår den samme rensning som spildevandet. Nedenstående figur viser procentvis andel af de typer vand, der bliver behandlet på Kolding Renseanlæg. [16]
Kilde: spildevandsplan 2005-2013 Udløb fra renseanlæggene Rensegraderne for alle anlæg ses i bilag 4. I den forrige redegørelse har vi haft et mål, der sagde, at alle kontrolværdier i udløbet skulle ligge 30% under kravværdien. I 2013 er målet ikke blevet overholdt for alle anlæg. Kravværdierne ses i bilag 3. Generelt er vandmængderne, der er blevet behandlet på renseanlæggene lavere i 2013 end i 2012. Det skyldes at der er faldet ca 200 mm mindre regn i 2013. [17]
Kolding Centralrenseanlæg Udledningen i mg/l ligger meget stabilt fra anlægget. Christiansfeld Renseanlæg Alle kravværdier på næringssalte er overholdt. Vi har en overskridelse på temperaturen den 1. august. Der er målt 20,6 C. Kravet er 20 C. Vi har dialog med Kolding Kommune, om der kan ændres på temperaturkravet som den er på de øvrige anlæg. Trappendal Rensenalæg Alle kravværdier er overholdt - dog er der en ph, som Højvang har målt til 5,70, hvor vores onlinemåler viser, at ph er 7,0 over døgnet i tilløbet. Der har ikke været alarmudkald pga ovenstående. Vamdrup Renseanlæg Alle krav er overholdt med en god margin. Lunderskov Vest Renseanlæg. Der er en overskridelse på total P. kravet er 1,00 mg/l. Kontrolstørrelsen siger 1,07 mg/l. Det skyldes, at der i forbindelse med højt flow til anlægget har været høj SS i afløbet med deraf følgende højere P. Anlægget endvidere belastet over dimensioneringen. Anlægget planlægges nedlagt. Pt arbejdes der på at lægge ny spildevandsledning, der skal transportere vandet til Vamdrup Renseanlæg. Arbejdet med nedlukning af anlægget forventes afsluttet ultimo 2014/primo 2015. Ødis Renseanlæg Der har været en overskridelse på ammonium den 20 oktober 2013. Der er alarm på værdien. Blæserne blev sat i manuel så problemet blev afhjulpet. Derudover er der et vejledende krav på vandføring på 400 m3/døgn. Dette krav er overskredet. Jordrup Renseanlæg Jordrup Renseanlæg er et utidssvarende anlæg. Og vi arbejder med at få det nedlagt. I forbindelse med nedlæggelsen af anlægget skal der separat kloakeres i området i samarbejde med borgerne. Dette arbejde er i gang. Vi forventer at anlægget er nedlagt medio 2016. I forbindelse med stormen den 28. oktober 2013 havde vi en slamflugt på anlægget. Nogle grene stoppe et rør på anlægget. Efterfølgende er træerne beskåret kraftigt. Derfor er kravet vedr suspenderede stoffer ikke overholdt. Ligesom at der har været en overskridelse på ammonium i april 2013. Lunderskov Øst Renseanlæg Belastningen på anlægget er varierende i forhold til produktionen på den virksomhed, der leder til Lunderskov Øst. [18]
Tungmetaller Udviklingen af metaller i udledt spildevand og i det slam der bringes på landbrugsjord eller til mineraliseringsanlæg følges nøje. Hvis et metal viser stigende tendenser vil vi i samarbejde med miljøafdelingen, Kolding Kommune tage aktion på det. Værdierne for tungmetaller ses i bilag 1. Alle værdier ligger langt under grænseværdien. Vi har krav til at måle for tungmetaller i det udledte spildevand på Vamdrup og Kolding renseanlæg. Slam Når spildevandet er renset og ledt ud i recipienten, skal det slam, der er i overskud bortskaffes. Slammet på de forskellige anlæg behandles på forskellig vis. Se side 7 og 8 i denne redegørelse. Slammet fra de anlæg, hvor slammet bliver kørt direkte på landbrugsjord, overholder kravene i slambekendtgørelsen. Der er slammineralieringsanlæg på 4 af renseanlæggene i Kolding Spildevand as, Christiansfeld, Trappendal, Ødis og Kolding. Slammineraliseringsanlægget i Kolding har ikke kapacitet til at aftage hele slammængden fra Kolding Renseanlæg. Derfor er der ultimo 2007 investeret i en slamafvander. Den er sat i drift primo 2008. I 2010 er der investeret i en ny type slamafvander på Lunderskov Øst renseanlæg. Den type afvander, vi har investeret i, har givet et bedre arbejdsmiljø på stedet. Det er et lukket system og den larmer mindre. Samtidig med har afkastet et højere tørstof. Det vil sige det afvandede slam fylder mindre og det bliver dermed billigere, når vi skal af med det. Kemikalieforbruget er samtidig med faldet fra 18 kg aktiv polymer/tons ts til ca 8 kg aktiv polymer/tons ts. Det er et fald på 55,6 %. Slammet, der bliver mekanisk afvandet på Kolding Renseanlæg, bliver bortskaffet af entrepenøren. Det er entrepenørens afgørelse, hvortil slammet skal bringes. Slammængderne, der er bortskaffet i 2013 er opgjort i bilag 15. Affald Når spildevandet renses opstår der affaldsstoffer i form af ristestof, sand og fedt. Ristestof består af større urenheder, som smides i kloakken. Det kan være klude, hygiejnebind med videre. Sand kommer hovedsalig fra utætte kloakledninger, men der kommer også sand fra vejbrønde med videre. Fedt og olie stammer fra almindelig husholdning, erhverv og eventuel oliespild på veje. Den mængde, der er opgivet i tabellen i bilag 11 er en blanding af fedt og vand. Derfor varierer tallet mellem de forskellige år. Ristestof for de forskellige renseanlæg køres til forbrænding. Derved indgår ristestoffet i en form af genanvendelse (varme). Mængden af affald ses i bilag 11. [19]
Derudover er der olie og kemikalieaffald, der bliver sendt til kommunekemi gennem Motas. Nedenstående tabel viser mængderne. I 2005 har vi anskaffet et oliefilter, så en del af olien kan genanvendes. Endvidere er der dagrenovation, papir og pap, som bliver hentet af renovationsbiler. Der er ikke mængder opgivet for denne type affald. Det bliver afhentet en gang om ugen. På laboratorierne anvendes der hovedsaligt analysekuvetter med kemikalier fra Hach Lange. I den aftale, der er indgået, er det aftalt, at brugte kuvetter sendes retur til Hach Lange, hvor 70% af kemikalierne bliver genbrugt. Der er ingen opgørelse over, hvor meget af disse, der er brugt. Men da alt sendes tilbage er der ingen direkte påvirkning af miljøet på nogle af renseanlæggene. Hach Lange er godkendt affaldsbehandler. Polymertanke bliver bortskaffet via Motas eller leverandøren af polymer. Tomme olietønder: afleveres på Bronzevej, som er Kolding Kommunes genbrugscentral. Emissioner Ved forbrug af brændstof udledes der CO 2, SO 2 og No x til atmosfæren. Udledningen ses i nedenstående tabel. Ved denitrifikationen udledes der kvælstof til atmosfæren. Denne opgørelse har vi valgt at tage med fra 2005. Udledningen af kvælstof vil variere, den afhænger af belastningen på renseanlæggene samt rensegrader for kvælstof. Udledning af CO 2 Udledning af SO 2 Udledning af Nox Udledning af kvælstof til atmosfæren Kg/år 29.382 33.167 36.137 65.493 38.147 Kg/år 0,99 1,12 1,22 2.12 1,29 Kg/år 59,56 67,23 73,25 132.8 77,3 Kg/år 285.293 322.469 291.187 321.680 385.125 Til sammenligning udleder hver person i DK ca 10 ton CO 2 /år det tal dækker samtlige udledninger i DK på nær transport. kilde: www.videnomenergi.dk Nøgletallene, der er brugt til udregning af emissionerne: CO 2 - SO 2 - NO x - Energiforbrug emission emission emission kwh/km g/km g/km g/km Dieselbil 0,56 148 0,005 0,3 [20]
Ressourceforbrug El Vi har løbende fokus på energi forbruget. Og forsøger løbende at optimere på driften således at energiforbruget mindskes. I 2013 har vi fået udarbejdet en rapport, der beskriver energipotentialet i Kolding Spildevand as. Derudover har vi på to af renseanlæggene fået implementeret et avanceret styresystem - STAR 2 satellit, som ved hjælp af online målinger, sørger for at kun det nødvendige energibehov benyttes. På transportsystemet varierer elforbruget mellem de enkelte år. Det er afhængigt af, hvor meget spildevand, der skal transporteres. I 2011 er der ændret på områder i registreringen, derfor er der en stor forskel på de målte tal. Derudover aflæser vi på alle pumpestationer i Christiansfeld området, og vi tror, der har været fejl i det EDB program, der tidligere har hentet data fra pumpestationerne. På diagrammet på følgende side ses det, hvordan elforbruget er fordelt på de enkelte områder. Elforbrug fordelt på anlæg Christiansfeld 7% Trappendal 2% Spildevandstra nsport 33% Kolding centralrensean læg 30% Kolding forrenseanlæg 8% Sdr Bjert 3% Lunderskov Øst 4% Jordrup 1% Lunderskov 4% Vamdrup 7% Ødis 1% Elforbruget i Kolding er både, det strøm vi selv producerer samt det vi køber. I 2013 har vi produceret 20 % af den strøm, der bliver forbrugt på Kolding Renseanlæg. Driften af rådnetank og gasmotor har indflydelse på, hvor meget strøm, vi producerer. I 2013 har vi optimeret på gasmotoren, så den er i drift mere stabilt. Næste step er at arbejde videre med en strategi for slam - skal slam fra de mindre anlæg transporteres til Kolding, så der kan produceres mere gas og udfra det strøm - eller varme. [21]
Vand Det samlede vandforbrug på renseanlæggene og inden for spildevandstransport kan ses i bilag 7. I Vamdrup har der i januar måned 2011 været et sprængt vandrør halvdelen af forbruget er fra januar. De øvrige måneder har vandbruget været normalt. På Ødis Renseanlæg har vandbruget været højt i 2010. Det skyldtes problemer med en magnetventil. Efter den er blevet skiftet er forbruget faldet væsentligt (med 90%). Forbruget af renset spildevand på Kolding Renseanlæg vil variere fra år til år. Den er afhængig af forbruget af Jernsulfat jo mere jernsulfat, vi anvender, jo mere renset spildevand anvendes der til opblanding med jernsulfat. Forbrug af teknisk vand på forrenseanlægget i Kolding svinger. Det skyldes forsøg med at vaske sand rent for kulbrinter, ændring af styring i forhold til vask af ristestof. Kemikalier I bilag 8 ses kemikalieforbruget på alle renseanlæg og spildevandstransport. På Christiansfeld Renseanlæg har vi i 2011 lavet forsøg med et andet fældningskemikalie, Det har dog ikke været nogen succes. Vi opnåede ikke bedre P resultater på trods af skiftet, derfor er vi vendt tilbage til jern dosering igen. Der er et meget varierende indhold af phosphor i tilløbet. I 2013 har vi fået indført en avanceret styring på anlægget, så vi doserer efter det aktuelle phosphorindhold. Under spildevandstransport anvendes kemikaliet CAN til at fælde svovl, så der ikke dannes H 2 S (svovlbrinte lugter som rådne æg). Vi anvender dette kemikalie for at undgå lugtgener for borgerne i kommunen samt for at undgå korrosion i kloaksystemet. Forbruget af CAN er varierende, det skyldes, at der bliver flere steder, der tilsættes CAN i det åbne land. Der nedlægges renseanlæg og kloakeres i flere områder. Samtidig med har vi øget fokus på lugtproblemerne. Vi har indkøbt onlinemålere, så vi via internettet kan følge svovlbrinteudviklingen og dermed bedre styre doseringen af kemikalier på udvalgte steder. Vi vil fortsat måle for H 2 S (Svovlbrinte) forskellige steder i kloaksystemet for at forebygge lugtproblemer for borgerne. Hvis vi måler svovlbrinte, arbejder vi på at fjerne det enten ved kemikalietilsætning (Calciumnitrat) eller ilt tilsætning. Transport Til at varetage driften af centralrenseanlægget og spildevandstransport er der 15 biler til rådighed. Det samlede antal kørte km ses i bilag 10. [22]
Spildevandsafgift Renseanlæggene betaler afgift til den danske stat afhængig hvor mange kg næringsstoffer, der ledes til recipient. Afgiften er som følger; 1 kg N = 20 kr. 1 kg P = 110 kr. og 1 Kg organisk stof målt som Bi 5 = 11 kr. Endnu er afgiften ikke steget, men det forventes at den stiger inden for de næste år med 50%, så fremadrettet vil spildevandsafgiften blive noget større. Afgiften er afhængig af koncentrationen af den udledte mængde spildevand samt hvor stor en mængde spildevand, der udledes. Klager I 2013 er der modtaget klager fra naboer, der har været plaget af sommerfuglemyg fra mineraliserings anlægget. De to øverste bassiner er blevet tømt. De er ikke blevet genplantet - og vil derfor ikke blive belastet i 2014. Forhåbentligt vil det afhjælpe problemet. Igen i 2013 insekthegnet mellem anlægget og de tilstødende jorder blevet behandlet med et skadedyrsbekæmpelsesmiddel, ligesom at anlægget er blevet behandlet med et biologisk bekæmpelsesmiddel, der rammer myggene (vectobac). Støj og lugt Kloakafdelingen modtager løbende opringninger fra borgere, der har problemer med spildevandsssystemet. Det drejer sig oftest om forstoppelser i kloaksystemet eller dæksler der ikke ligger som de skal. Disse bliver afhjulpet inden for acceptabelt tidsrum. I 2013 er der registreret ca 500 sager. Der har ikke været støj problemer, der har haft tilknytning til renseanlæg eller bygværker. Forureninger Der har i 2013 ikke været større forureninger, der har haft betydning for recipienten. Dog har der været uheld på en virksomhed, som har betydet et højere elforbrug på renseanlægget i Christiansfeld, men som ikke har påvirket recipienten. Jord og grundvandsforurening Der er ikke registreret nogle forureninger af jord og grundvand på spildevandsområdets anlæg. Der er ikke registreret forurening af jord og grundvand, som er foranlediget af spildevandområdets personale i løbet af 2013. Det gælder for alle renseanlæg og spildevandstransport. [23]
Risiko for driftsforstyrrelser Der er risiko for driftsforstyrrelser af renseanlæggene og driften af pumpestationer mv. Dette forsøger vi at forebygge ved forskellige tiltag: døgnvagt for kritiske alarmer ph måler i indløb til KCRA ph måler indløb, Christiansfeld ph måler indløb, Lunderskov ph måler indløb, Vamdrup Ved forureninger; tilkald af vagten for spildevandstransport Nødgenerator på forrenseanlægget i Kolding Åpark Beredskabsplan gældende for spildevandstransport og renseanlæg Driftsforstyrrelser 2013 I 2013 har der flere gange været driftsuheld på en virksomhed i Christiansfeld, det bevirker, at renseanlægget bliver højt belastet. Virksomheden informerer vagthavende. Dette har ikke påvirket recipienten. [24]
Arbejdsmiljøredegørelse Arbejdsmiljøpolitik Målsætning: Et godt arbejdsmiljø en forudsætning for, at Kolding Spildevand as kan rekruttere og fastholde en dygtig og fleksibel medarbejderstab. Kolding Spildevand as arbejder derfor systematisk på at skabe et sikkert og godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne. Kolding Spildevand as vil derfor - som en integreret del af virksomhedens sociale ansvar - målrettet forbedre arbejdsmiljøindsatsen. Det betyder, at Kolding Spildevand as vil: overholde alle relevante love og bestemmelser aktivt søge at forebygge alle arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser prioritere arbejdsmiljø højt i forhold til produktivitetsmæssige hensyn tilstræbe et udviklende og stimulerende arbejdsmiljø for alle ansatte motivere medarbejdere til at søge medindflydelse og tage medansvar for egen og for kollegers arbejdsmiljø Dette forudsætter en systematisk indsats på følgende områder: det fysiske og psykiske arbejdsmiljø kulturen på arbejdspladsen, herunder omgangsform det udviklende arbejde med større ansvar og medindflydelse, selvstændighed og variation i arbejdet for den enkelte medarbejder Kolding Spildevand as har følgende målsætning: At nedbringe kontakt med spildevand for borgere og medarbejdere At transportere og rense spildevandet på en forsvarlig måde i forhold til arbejdsmiljøet At tænke arbejdsmiljø ind i anlægsarbejder fra projekternes start Ansvar Direktionen har det overordnede ansvar for arbejdsmiljøet i Kolding Spildevand as og for at følge op på målsætninger og mål. Indsatsen koordineres gennem MED udvalget. Alle ansatte har ansvar for at tage initiativ til og medvirke til at skabe et godt arbejdsmiljø. Det skal ske dels ved samarbejde mellem kolleger og dels ved samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Indsatsområder Hvert år udarbejder Kolding Spildevand as en miljø og arbejdsmiljøredegørelse. I denne fastlægges mål og handleplaner inden for de næste år både inden for miljø og arbejdsmiljøområdet. Arbejdsmiljøgruppens rolle Som udgangspunkt skal arbejdsmiljøforhold håndteres så tæt på den konkrete arbejdsplads som muligt. Hermed bliver Arbejdsmiljøgrupperne til det centrale omdrejningspunkt for arbejdet. MED udvalget inddrages i det omfang, det skønnes naturligt i arbejdet med handleplanen for arbejdsmiljø. [25]
Arbejdspladsvurderinger, APV, er det vigtigste værktøj i arbejdet med at styrke det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. APV indgår i Kolding Spildevand as styringsværktøjer på linie med virksomhedsplaner, årsplaner og medarbejdersamtaler. Kortlægning af arbejdsmiljøproblemer I forbindelse med, at vi er blevet selskabsgjort, er der blevet ændret på arbejdsmiljøorganisationen. Tidligere har den administrative del af Kolding spildevand as været en del af sikkerhedsorganisationen hos By og udviklingsforvaltningen. Derfor har vi nu to arbejdsmiljøgrupper. Dette er beskrevet nærmere i arbejdsmiljømanualen for Kolding spildevand as. Arbejdsmiljøgrupperne går sikkerhedsrunderinger, ligesom vi også foretager interne audits på arbejdsmiljøledelsessystemet. Den administrative arbejdsmiljøgruppe laver en sikkerhedsrundering årligt og i driften bliver der lavet to sikkerhedsrunderinger årligt. Resultater fra disse fremlægges på personalemøder, ligesom de lagres elektronisk, og hvis der er fundet punkter, der skal arbejdes videre med, føres de over på handleplaner. Arbejdsmiljøarbejde Da Kolding Spildevand as var en del af Kolding kommune, var vi en del af Kolding Kommunes arbejdsmiljøcertificering. I forbindelse med selskabsgørelsen har vi valgt selv at blive certificeret i henhold til bekendtgørelse 923. I forbindelse med klargøring til certificering har alle medarbejdere været involveret. Ifølge loven skal APV gennemgås og eventuelt fornyes hvert 3. år. I arbejdsmiljømanualen har vi udarbejdet et skema, som medarbejderne kan udfylde og sende til arbejdsmiljøgruppen. Disse vil blive taget med på personalemøder og blive overført til handlingsplaner. Ved nyanlæg er arbejdsmiljøgruppen med i planlægning af udførelsen, således at anlæggene bliver udført hensigtsmæssigt. Smittefare fra mikroorganismer udgør en del af dagligdagen, så diverse værnemidler er tilgængelige for alle hele tiden. Udover den biologiske risici er der mulighed for påvirkning af kulbrinter og svovlbrinte. Derfor måles der altid for disse inden nedstigning i brønde eller bygværker. I udløbspumpestationen på forrenseanlægget i Kolding er der krav om, at der skal anvendes høreværn, for at undgå eventuelle høreskader. Fremmede håndværkere, der skal arbejde på anlægget instrueres i forholdsregler og risici af den leder, der bestiller håndværkerne. Vi har udover arbejdsmiljøgruppen nedsat en hygiejnegruppe, hvor arbejdsopgaven er, at se, hvor der kan gøres tiltag, der forbedrer hygiejnen indenfor driften. I 2010 har vi installeret håndfri vandhaner forskellige steder. Derudover har arbejdsgruppen været på besøg hos Århus Vand for at se på muligheder for at zoneinddele renseanlægggene i forhold til bakteriepåvirkning. I 2011 har der været nedsat arbejdsgrupper, der sammen med [26]
hygiejnegruppen har opdelt anlæggene i zoner. Opmærkning samt implementering blev arsluttet i 2012. Forholdsregler Når der arbejdes med spildevand er der flere risici, der skal tages højde for. - Spildevand indeholder bakterier disse kan være sygdomsfremkaldende - Der arbejdes med kemikalier - Der kan være tunge løft - Der kan være gasser til stede Alle medarbejdere er vaccineret i mod stivkrampe, polio og Hepatitis A, hvilket er et lovkrav. På spildevandsområdet stilles alt det nødvendige sikkerhedsudstyr til rådighed, som det skal ifølge lovgivningen, men derfor vil der stadig være områder, hvor man eventuelt kunne minimere risikoen for at blive udsat for direkte kontakt med spildevand. Alle medarbejdere har en sikkerhedskasse indeholdende personligt sikkerhedsudstyr. Denne ordning omfatter alle medarbejdere inden for driftsafdelingen på spildevandsområdet. Kassen medbringes i bilerne, idet personligt sikkerhedsudstyr altid vil være ved hånden. Ledelsens evaluering Ledelsen evaluerer arbejdsmiljøsystemet en gang årligt. Dette gøres efter årsafslutning hvor de fastsatte målsætninger, nærvedulykker, ulykker, sygdom mv gennemgåes. Ledelsen kommer med et oplæg til MED udvalget vedrørende hvilke målsætninger, der er for de næste år. Områder, der skal arbejdes videre med i de kommende år er: 1. psykisk arbejdsmiljø (trivsel/stress) 2. Sygefraværsprocedure 3. Arbejdspladsvurderinger [27]
fraværsprocent Miljø- og arbejdsmiljøredegørelse 2013 Ulykker og nærvedulykker I Kolding Spildevand bliver alle ulykker og nærved ulykker registreret. 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 2009 2010 2011 2012 2013 Fælles for både ulykker og nærved ulykker er, at det er i driften, de har fundet sted. Der er ikke registreret nogle i administrationen. Fald/snuble ulykken skete på baggrund af underminering af skadedyr. Derfor er der iværksat skadedyrsbekæmpelse. Sygestatistik På nedenstående figur ses sygdomsstatistikken for 2012 og 2013. Vi deler statistikken op inden for hvert team. Den gennemsnitlige fraværs procent i 2012 er 5,01 og i 2013 er den 6,76% 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% 1 kv 2012 Sygefravær 2012-2013 1 kv 2013 2 kv 2012 2 kv 2013 3 kv 2012 3 kv 2013 4 kv 2012 4 kv 2013 Transport 2,86% 10,41% 5,96% 6,36% 7,89% 2,73% 16,96% 30,21% Service 13,94% 2,53% 11,15% 3,89% 6,45% 3,03% 6,14% 3,38% Projekt 2,38% 7,08% 1,33% 3,26% 0,97% 2,09% 1,16% 1,12% Rens 0,00% 1,01% 0,20% 2,22% 0,00% 1,70% 1,50% 2,74% Økonomi 2,15% 3,89% 3,74% 0,17% 1,16% 1,92% 4,01% 2,47% Ledelsen 0,00% 0,42% 0,08% 3,49% 0,00% 0,73% 0,27% 0,66% Kolding Spildevand 3,55% 4,22% 3,74% 3,23% 2,75% 2,03% 5,01% 6,76% [28]
Transportgruppen har i efter 2013 haft en del langtidssygemeldinger. En del af sygemeldingerne har været arbejdsbetinget sygdom. Der er lavet handlingsplan for disse medarbejdere. For at have fokus på sygdom og fastholde det gode arbejdsmiljø belsuttede vi i 2012 at se på en sygefraværsprocedure. Den har arbejdsmiljøgrupperne arbejdet med i 2013 og forventer at proceduren for sygefravær godkendes på et MED-udvalgsmøde i 2014. Denne procedure skal være med til at forbygge arbejdsrelateret sygdom. Selv om sygefraværet i Kolding Spildevand ikke er specielt højt, er det et område, vi vil være fokuserede på. Vi skal ikke blive syge af at gå på arbejde. Temaer vedr arbejdsmiljø i 2013 I efteråret 2013 afholdte vi en temadag vedr arbejdsmiljø. Denne gang havde vi et foredrag vedr sund kost og derudover træning i arbejdsmiljøledelsessystemet samt afprøvning af treben og friskluftsudstyr. Endvidere har der været afholdt en temadag vedrørende arbejde i ATEX områder. Derudover har en del af driftsmedarbjederne været på et kursus "Vejen som arbejdsplads" Sundhedsfremme I efteråret 2013 er der indgået aftale med et firma, således at der ydes støtte til behandlinger - eksempelvis fysioterapi, kiropraktor, diætist mm. Igennem aftalen kan der ydes støtte ikke kun til skader der er opstået i arbejdstiden, men også i fritiden. Medarbejderindragelse Med det formål at fremstå som en attraktiv arbejdsplads, der også i fremtiden vil være i stand til at tiltrække og fastholde kvalificerede og engagerede medarbejdere, og i erkendelse af, at de gode idéer findes overalt i organisationen, inddrages alle medarbejdere i arbejdsmiljø- og miljøarbejdet. Dette vil blandt andet foregå på personalemøder hvor arbejdsmiljø altid er et fast punkt på dagsordenen. [29]
Aktiviteter 2013 Harmonisering pumpestationer I 2013 er der lavet en plan for at få en hvis standard på pupmpestationerne. Det betyder, at der gennem de næste år, sker en forbedring af de mest slidte pumpestationer. I 2013 er 3 stk blevet renoveret. SRO Harmonisering Renseanlæg I 2013 er lavet STAR satellit på to renseanlæg - på Christiansfeld og på Lunderskov Øst Renseanlæg. Derudover er der skiftet plc på indløbs- og returslampumpestation i Agtrup. STAR Der er koblet to bassiner yderligere på STAR afløb. Derudover er der lavet STAR satellit på Christiansfeld og på Lunderskov Øst Renseanlæg. Og der er koblet endnu et modul på renseanlægget i Agtrup, som skal være med til at kun det nødvendige organiske materiale ledes til processen, så vi derved får mere organisk materiale via rådnetanken og derved får et højere udbytte af gas. Benchmarking I 2013 har Kolding Spildevand as deltaget i benchmarkingsprojekt under DANVA. Derudover indberetter vi, som alle andre forsyninger, til forsyningssekretariatet. Dosering af kemikalier i kloaknettet Der optimeres løbende på tilsætning af kemikalier til kloaksystemet. Enkelte steder vælges det at forebygge, at der opstår lugtgener for borgerne. Det kan enten være med kemikalie eller hvis det er teknisk muligt med ilt via en kompressor. Tryksat system I Kolding kommune er udpeget områder i det åbne land, hvor der skal ske en forbedret spildevandsrensning. Derfor skal der på en del ejendomme etableres små pumpestationer, minirenseanlæg eller lignende. I spildevandsplan 2012 2019 kortbilag, som findes på www.kolding.dk kan indsatsplanerne for de kommende år findes. Præstationsprøvning Igen i 2013 har vi deltaget i Eurofins præstationsprøvning, hvor der er opnået et tilfredsstillende resultat. Rørbassin For at undgå overløb i Syd Vest kvarteret og for at nedlægge nogle af de mindre overløbsbygværker er der bygget et nyt rørbassin - det er blevet færdiggjort i 2013 samt blevet koblet på STAR afløb. Regnvandsbassiner Flere regnvandsbassiner i Kolding Spildevand as er blevet renoveret i 2013. Samtidig med er [30]
samtlige bassiner blevet registreret med henblik på at få lavet en handlingsplan for vedligehold af bassinerne. Arbejdsmiljø/sikkerhed Vi har afholdt diverse temadage se tidligere i denne redegørelse. Rådnetank/gassystem Der har været åbnet får rådnetanken i august 2013 for at sikre, at der ikke var flydeslam i tanken. Derudover har vi installeret en gasflowmåler, der kan måle flow samt methanindhold i biogassen. Samtidig med har vi optimeret på gasmotoren, så vi i de sidste måneder af 2013 har haft en noget større produktion af gas. Værksted Værksted og reservedelslager er blevet samlet i Agtrup. Samtidig med er værkstedet blevet udvidet, så håndværkergruppens arbejdsbetingelser er blevet bedre. Udvidelse af vognpark Der er indkøbt flere i biler i 2013 for at optimere på arbejdsgangene i Kolding Spildevand. Diverse lovpligtige eftersyn Stinkskabe, punktudsug, løftegrej, gasdetektorer mv er blevet efterset. Strategiplan Alle medarbejdere har været involveret i at arbejde med Kolding Spildevands strategi i løbet af 2013. Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Alle medarbejdere har haft mulighed for at deltage i Kolding Spildevands as medarbejdertilfredshedsundersøgelse. besvarelsesprocenten på undersøgelsen endte på 90%. Der arbejdes videre med punkter fra trivselsundersøgelsen i de enkelte teams. Laboratorierobot Der er indkøbt en laboratorierobot, der skal afhjælpe ensidigt gentaget arbejde samt giv tid til andre projekter. Lillebæltsledning I efteråret 2013 er en del af Lillebæltledningen blevet renoveret. Ca 400 m af trykledningen er blevet renoveret. Slammodtagestation Den eksisterende slam modtagestation er blevet brudt ned for at gøre plads til den nye bygning, som skal rumme både drift og administration. Slam Bortskaffelse af slam har været i udbud i 2013. Ny samarbejdspartner er fundet på baggrund af [31]
udbuddet. I 2013 er anden omgang tømning af slambassinerne på Kolding Centralrenseanlæg sat i gang. I 2013 er der tømt to bassiner. Tømning af de næste to bassiner sker i 2014. Personale I foråret 2013 var der en omorganisering i Kolding Spildevand as, det betød blandt andet at al driftspersonalet har fælles mødested i Agtrup. Endvidere er afdelingen projekt og plan opnormeret med to medarbejdere i 2013, blandt andet for at "holde" projekter i eget hus. [32]