PERSPEKTIV

Transkript

1 Indledning 1 Planlægningsgrundlag 2 1. STATUS Mål og miljøstyring Overordnet kloakstruktur Transportsystem Renseanlæg Forsyningssikkerhed Det åbne land Tømningsordninger PERSPEKTIV Målsætninger og miljøstyring Overordnet kloakstruktur Transportsystem Renseanlæg Forsyningssikkerhed Det åbne land Tømningsordninger HANDLINGSPLAN Investeringsplan Bemærkninger til investeringsplan Det åbne land 37 KORTBILAG BYKORT 40 KORTBILAG ÅBEN LAND 80

2 Indledning Indledning Spildevandsplanen indeholder Sammenlægningsudvalgets perspektiver og planer for bortledning samt behandling af spildevand i Kolding Kommune frem til Med vedtagelse af Kolding Kommunes Spildevandsplan ophæves således de hidtil gældende spildevandsplaner for sammenlægningskommunerne Chistiansfeld, Lunderskov, Vamdrup og Kolding kommuner samt Egtved Kommune for så vidt angår Vester Nebel Sogn. De eksisterende forhold beskrives i STATUS, mens perspektiver og planer fremgår af PERSPEKTIV. Afsnittet HANDLINGSPLAN forholder sig mere konkret til budgetperioden Spildevandsplanens tekst er understøttet af temakort samt en selvstændig bilagsdel. Der redegøres for alle typer spildevand. Herved forstås alt vand, der afledes fra beboelse, erhverv, øvrig bebyggelse samt befæstede arealer. Planen omfatter spildevand fra både offentlig og privat kloakerede oplande, samt det åbne land. De kommunale spildevandsanlæg administreres af Kolding Kommunes kloakforsyning. Kloakforsyningen varetager udførelse, drift, vedligeholdelse og udbygning af alle kommunale spildevandsanlæg, omfattet af spildevandsplanen, hvorimod de private spildevandsanlæg drives og vedligeholdes af anlæggenes ejere. Kloakforsyningen er underlagt Byrådet refererende til Teknisk Udvalg, og er en økonomisk uafhængig forsyningsvirksomhed. Kloakforsyningens udgifter finansieres af tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag, som betales af alle, der leder spildevand til de kommunale spildevandsanlæg. 1

3 Indledning Planlægningsgrundlag Kommunen skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand. Planen skal indeholde følgende hovedpunkter:! Eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger.! Kloakanlæggets tilstand samt planlagte fornyelser af dette.! Eksisterende og planlagte rensekrav til ejendomme i det åbne land.! En tids- og økonomioversigt for de planlagte projekter. Spildevandsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med overordnede politiker og mål for Kolding Kommune, Kommuneplaner samt Regionplanerne for de tidligere Vejle og Sønderjyllands amter, som fra 2007 ophøjes til landsplansdirektiv. Regionplaner Ved udarbejdelsen af spildevandsplanen er det tilstræbt, at de i gældende Regionplaner / Vandområdeplaner angivne målsætninger for vandløb, søer og kystvande kan opfyldes. Spildevandsplanen indeholder tiltag, som begrænser forureningen af recipienter, der ikke opfylder målsætningen. Kommuneplaner Spildevandsplanen forholder sig til gældende kommuneplaner for de respektive sammenlægningskommuner Christiansfeld, Lunderskov, Vamdrup og Kolding kommuner samt Egtved Kommune for så vidt angår Vester Nebel Sogn. I planerne er der udlagt nye arealer til boliger og erhverv. Spildevandsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med kommuneplanernes planlagte byudvikling i perioden frem til Planlagte kloakerede oplande svarer således til rammerne i Kommuneplanerne. Endvidere er spildevandsplanen udarbejdet under hensynstagen til kommunens forsyningspolitik, som angivet nedenfor: Kolding Kommunes forsyningspolitik : Kolding Kommune, virksomhederne og borgerne skal sikres en miljørigtig og problemfri forsyning med energi og vand samt tilsvarende bortskaffelse af vand og affald. 2

4 Status 1. Status 1.1 Mål og miljøstyring Med afsæt i forsyningspolitikken er der opstillet overordnede mål for spildevandsområdet. Med afsæt i de overordnede mål er der endvidere opstillet en række servicemål. Overordnede mål og de vigtigste servicemål er gengivet under hovedafsnit 2, Perspektiv. Der arbejdes i kloakforsyningen med miljøstyring på drift af spildevandsanlæg, og der udarbejdes hvert år en miljøredegørelse, som giver et billede af i hvor høj grad målsætninger på udledninger er opfyldt. 1.2 Overordnet kloakstruktur Kommunens samlede areal Kloakeret areal ca ha ca ha Af kommunens ca indbyggere er ca. de og langt hovedparten af kommunens virksomheder tilsluttet Kolding Kommunes kloakforsyning. Spildevandet fra Kolding by og fra en række af de mindre bysamfund renses på Centralrenseanlægget i Agtrup 9 km øst for Kolding. Spildevandet fra Vamdrup by behandles på Vamdrup renseanlæg. Spildevandet fra Lunderskov by behandles på Lunderskov renseanlæg og spildevandet fra Christiansfeld by på Christiansfeld renseanlæg. Resten af spildevandet behandles på i alt 6 mindre kommunale anlæg i henholdsvis Viuf, Sdr. Vilstrup, Trappendal, Ødis, Jordrup og Højrup. Derudover er der 2 forrenseanlæg til Kolding Centralrenseanlæg, og et forrenseanlæg ved Daka A/S i Lunderskov, som er overtaget af kloakforsyningen. Afløbsstrukturen kan ses på kortet side 5. Kolding Kommune har generelt et velfungerende afløbs- og rensesystem, hvor der sjældent optræder problemer med spildevandsafledningen fra borgere og virksomheder. Det offentlige kloakanlæg omfatter ca km ledningsanlæg med tilhørende brønde. Dertil kommer ca stikledninger til de enkelte ejendomme. De kloakerede oplande er anlagt efter 3 forskellige kloakeringsprincipper : Fælles kloaksystem, separat kloaksystem og spildevands-kloak med bortskaffelse af overfladevand på privat foranstaltning. Udstrækningen af kloaksystemet fremgår af kortet på side 5. Tabel 1.1: Status for kloakerede oplande og fordeling af oplandstyper 2006 (arealer i ha). Kloakopland I alt Fælles Separat Spv.kloak Grønt område Areal (ha.)

5 Status Overløbsbygværker I oplande med fællessystem er der indlagt et antal overløbsbygværker, hvorfra der ved kraftige regnskyl sker aflastning til recipienten, når vandmængderne overstiger kloakkernes kapacitet. Herved nedsættes risikoen for oversvømmelser, men samtidig udledes der fortyndet spildevand til recipienterne. For at reducere de udledte spildevandsmængder er der i fællessystemerne indbygget et antal sparebassiner, som tilbageholder spildevandet, indtil der igen er kapacitet i kloaksystemet. Bassiner I separate kloaksystemer er der ligeledes i regnvandsdelen indbygget et antal regnvandsbassiner for at skåne recipienterne. Bassinerne forsinker overfladevandets afstrømning til recipienterne, og der sker en tilbageholdelse af olierester og sand. I oplande med spildevandskloak og privat bortledning af overfladevand afledes udelukkende hus- og industrispildevand til kloaksystemet. Forudsætningen herfor er dog at den private bortledning af overfladevand fungerer efter hensigten. Struktur På de følgende kortsider ses de overordnede afløbsstruktur. Kolding Kommune er afløbsstrukturmæssigt inddelt i 3 distrikter: Distrikt 1 : hidtidige Kolding Kommune Distrikt 2 : hidtidige Vamdrup og Lunderskov kommuner samt Vester Nebel Sogn. Distrikt 3 : hidtidige Christiansfeld Kommune. Spildevandet i Vester Nebel Sogn pumpes over kommunegrænsen til Vejle Kommune, hvor det renses på Ågård renseanlæg. Tilsvarende modtager Kolding Kommune spildevand fra Haderslev Kommune i de områder som tidligere lå i Christiansfeld Kommune. Der forventes i 2006 indgået en aftale med Fredericia Kommune om at pumpe spildevandet fra Sdr. Vilstrup til Højrup i Fredericia Kommune. 4

6 Status Overordnet kloakstruktur Til Ågård Renseanlæg (Ny Vejle Kommune) Viuf Renseanlæg Vester Nebel Jordrup Renseanlæg Sdr Vilstrup Renseanlæg Højrup Renseanlæg Distrikt 1 Lunderskov Rensenalæg Distrikt 2 Forrenseanlæg Østerbrogade Kolding Central Renseanlæg Forrenseanlæg Sdr Bjert Vamdrup Renseanlæg Ødis Rensanlæg Distrikt 3 Trappendal Renseanlæg Christiansfeld Renseanlæg Fra Fjelstrup mv. (Ny Haderslev Kommune) Fra Skovbølling mv (Ny Haderslev Kommune) Hovedledninger Renseanlæg Kloakeret område 5

7 Status Kloakerede områder 1. jan 2007 Jordrup Vester Nebel Viuf Almind Bramdrupdam Lunderskov Kolding Vonsild Sdr Bjert Sdr Stenderup Hjarup Vamdrup Ødis Sjølund Hejlsminde Stepping Christansfeld Separat kloakeret Fælles kloakeret Grønt område 6

8 Status 1.3 Transportsystem Det offentlige afløbssystem i Kolding Kommune omfatter udover renseanlæg, følgende anlæg : Hoved- og detailkloakledninger Stikledninger(skøn) Pumpestationer Sparebassiner Regnvandsbassiner Overløbsbygværker ca km ca stk. 212 stk. 37 stk. 73 stk. 108 stk. Private kloakanlæg Nogle udstykninger/byggemodninger i kommunen er forsynet med private fælles kloakanlæg. Disse udgør dog kun en beskeden del af samlede kloakerede opland. Herudover har Kolding Havn privat fælles kloak. Private fælles kloakanlæg i kommunen drives af dertil oprettede spildevandslaug eller grundejerforeninger, som i privat regi afholder alle udgifter til anlæg og drift. Omfanget af private fælles kloakanlæg fremgår af spildevandsplanens kortbilag byområder. Ledningsregistrering Samtlige hovedledninger og detailkloakledninger med tilhørende bygværker er registreret digitalt og indlagt i en elektronisk kortdatabase. Ligeledes er ledningssystemet i hidtidige Kolding Kommune blevet opmålt/indmålt i marken, og databasen herefter ajourført med de korrekte indmålte data. Sidstnævnte er endnu ikke udført i hidtidige Christiansfeld, Vamdrup og Lunderskov kommuner eller Vester Nebel sogn. Kloakanlæggets tilstand Ledningsanlæg har en forventet levetid mellem 50 og 100 år. Koldings første kloakanlæg blev etableret omkring 1895, og ca. 3 % af afløbssystemet er ældre end 60 år. Disse kloakker er i vid udstrækning saneringsmodne eller er blevet saneret. Det samme er store dele af de kloakanlæg, som blev udført i 1960 erne, hvor den anlægstekniske kvalitet generelt var lav. Ca. 500 km af kommunens kloakledninger er TV-inspiceret forud for sanering. De fejl der typisk ses i ledningssystemet er bl.a. : Rørbrud Lunker Åbne og forskudte samlinger Indragende rørender fra stikledninger Døde stikledninger (mulighed for rottereder) Andre forhindringer Tæring / korrosion af rør. Ved brud og åbne samlinger ses i stor udstrækning indsivning af grundvand eller formodentlig tilsvarende udsivning af spildevand til grundvandet, afhængig af grundvandstrykket omkring den pågældende ledning. En anden følge af utæthederne, er at rotter har fri adgang til omgivelserne. Samtidig medfører hullerne, at store sandmængder skylles med ind i ledningerne. 7

9 Status Afløbssanering Sanering af afløb har følgende formål:! Forhindre sammenbrud af ledninger.! Opbygge en høj forsyningssikkerhed.! Sikre og optimere afløbskapaciteten nu og i fremtiden.! Nedbringe indsivning af grundvand og fjerne fejltilkoblet overfladevand.! Sikre at fejlkoblede stikledninger rettes, og døde stikledninger afproppes.! Reducere overløbsvandmængder til recipienterne.! Reducere udsivning af spildevand til grundvandet.! Reducere rotteproblemer.! Forbedre arbejdsmiljømæssige forhold i øvrigt. Den samlede genanskaffelsesværdi af det kommunale spildevandsanlæg inklusive renseanlæg er skønsmæssigt opgjort til ca. 3 milliarder kr. De samlede investeringer til afløbssanering har de seneste år udgjort millioner kroner årligt. Dette vil dog på længere sigt være i underkanten, hvis kapitalværdien i afløbssystemet skal bevares. Dette uddybes i spildevandsplanens perspektivdel. I hidtidige Kolding Kommune er der udført kloaksanering efter et egentligt saneringsprogram siden Saneringen sker efter en overordnet prioritering af oplandene efter kloaksystemets alder. Derudover vurderes de enkelte oplandes kloaktilstand ud fra driftserfaringer. Et givet opland, f.eks. fra 60érne, kan derfor prioriteres højere end et ældre kloaksystem, hvis der er konstateret stor indsivning, mange driftsforstyrrelser, stor aflastning til recipienten eller lignende. I hidtidige Vamdrup, Lunderskov og Christiansfeld kommuner er der ligeledes udført renoveringer af enkelte ledninger. Ud fra den overordnede saneringsplan prioriteres hvilke områder der skal saneres. Først når der tages fat på et egentligt afgrænset område foretages der en Tv-inspektion af det pågældende områdes kloaksystem. Dette ligger til grund for en tilstandsvurdering. Samtidig foretages hydrauliske beregninger for at vurdere kloaksystemets kapacitet. Dette fører til en samlet statusvurdering, og på baggrund heraf udarbejdes en saneringsplan for det pågældende område. Det tilstræbes at de enkelte områder gennemgås hvert 10. år. Vi er således i 2003 gået i gang med det første område, Seest, for anden gang. På kortet side 10 er angivet, hvilke kloakoplande, der til dato har gennemgået sanering og de oplande hvor sanering er igangværende. På kortet side 9 ses status for saneringsarbejderne i de 3 distrikter. 8

10 Status Saneringsplan Viuf Jordrup Vester Nebel Almind Bramdrupdam Lunderskov Kolding Hjarup Vonsild Sdr Bjert Sdr Stenderup Vamdrup Ødis Hejls Hejlsminde Stepping Christansfeld Er saneret Planlagt saneres Under sanering Ikke omfattet af saneringsplan 9

11 Status 1.4 Renseanlæg Den offentlige spildevandsrensning i Kolding Kommune sker på i alt 13 renseanlæg af varierende størrelse. Hvoraf de 10 har udløb til recipient. Heraf er det største Kolding Centralrenseanlæg i Agtrup som modtager spildevand via Kolding Forrenseanlæg ved Østerbrogade og et mindre forrenseanlæg i Sdr. Bjert. De offentlige renseanlæg er velfungerende og den tekniske og bygningsmæssige kvalitet er med få undtagelser af høj standard. Tabel 1.2 indeholder en opgørelse over den nuværende spildevandsbelastning på de kommunale renseanlæg. Anlæggenes opbygning fremgår af spildevandsplanens bilagsdel. Tabel 1.2: Offentlige renseanlæg, belastningsopgørelse Renseanlæg Bygget Kapacitet Belastning Recipient Renov. PE (PE) Kolding Central % Lillebælt Kolding Forrens Sdr. Bjert Forrens Viuf % Almind Å Sdr. Vilstrup % Bredstrup Å Vamdrup 2005* % Kongeåen Ødis 2002* % Søbæk/Fovså Lunderskov %** Drabæks Mølleå Daka Forrens Jordrup % Jordrup bæk Højrup % Vester Nebel Å Christiansfeld 2005* % Taps Å Trappendal 2005* % Lillebælt *anlæggene er af ældre dato, men har gennemgået totalrenovering og udbygning **En udvidelse af en virksomhed i oplandet til anlægget i 2006 har medført at restkapaciteten er væsentlig mindre. Tallet er dog endnu ukendt. Kolding Centralrenseanlæg Adresse: Stenderupvej 95, Agtrup. Kolding Centralrenseanlæg ved Agtrup er et mekanisk-biologisk-kemisk anlæg, med kvælstoffjernelse og såvel biologisk som kemisk fosforfjernelse. Anlægget modtager 99 % af spildevandsmængden fra distrikt 1, via Kolding Forrenseanlæg fra henholdsvis Kolding by, Eltang, Ejstrup, Almind, Dons og via Sdr. Bjert Forrenseanlæg fra Sdr. Bjert, Skartved, Binderup, Sdr. Stenderup og Agtrup. Oplandene er såvel fælles- som separatkloakerede. Centralrenseanlægget udleder sit rensede vand til Lillebælt. Det sker 150 m fra kysten på 30 m dybt vand. Der er i tilledningen til Centralrenseanlægget konstateret en indsivning og tilførsel af grundvand på ca. 100 % af tørvejrsmængden. Kolding Forrenseanlæg Adresse: Østerbrogade 11, Kolding. Anlægget er et mekanisk renseanlæg, der sikrer en effektiv udskillelse af sand, fedt og større partikler inden spildevandet pumpes videre til Kolding Centralrenseanlæg. Samtidig er der mulighed for aflastning af fortyndet spildevand til Kolding Å under kraftig regn. Anlægget behandler stort set den samme mængde spildevand som Centralrenseanlægget i Ag- 10

12 Status trup. Til forrenseanlægget afleveres desuden spildevand fra slamsugere (dog ikke slam fra tømningsordningen). Forrenseanlægget er i 1999 blevet totalt fornyet og indeholder nu den mest moderne teknologi. Forsyningssikkerhed, miljø og arbejdsmiljøforhold er derved blevet markant forbedret. I 2006 er der foretaget en overdækning af anlæggets sand- og fedtfang med henblik på at reducere lugtafgivelsen. Årsagen hertil er, at naboarealerne til anlægget i de kommende år vil blive udbygget med boliger,- uddannelsesinstitutioner og kontorbyggeri. Sdr. Bjert Forrenseanlæg Adresse: Østerløkke 40, Sdr. Bjert. På Forrenseanlægget i Sdr. Bjert samles spildevandet fra Sdr. Bjert, Agtrup, Skartved, Sdr. Stenderup, Binderup og Binderup Strand, samt spildevand fra Grønninghoved Strand. Her sker der ligesom i Østerbrogade en udskillelse af fedt, sand og større partikler, inden vandet pumpes til Kolding Centralrenseanlæg. Anlægget er totalt fornyet i 2002 sammen med etablering af et 2000 kubikmeter underjordisk sparebassin. Fornyelsen er sket efter samme princip som Forrenseanlægget i Østerbrogade. Viuf Renseanlæg Adresse: Hauerballevej 43, Viuf. Viuf Renseanlæg er et mekanisk, biologisk, kemisk anlæg med ammoniakfjernelse og fosforfjernelse. Oplandet består af Viuf by med det omkringliggende åbne land, og er såvel separat- som fælleskloakeret. Anlægget har dårlige arbejdsmiljøforhold, og er hårdt hydraulisk belastet. Udledning sker til Babrekær Grøft, som har udløb i Almind Å. Sdr. Vilstrup Renseanlæg Adresse: Skovsgårdevej 14, Sdr. Vilstrup. Sdr. Vilstrup er et mekanisk, biologisk, kemisk anlæg, med amoniakfjernelse og fosforfjernelse. Anlægget modtager vand fra Sdr. Vilstrup by og omkringliggende åbne land. En lagune inden udløbet polerer spildevandet for suspenderet stof inden udledning til Bredstrup Å. Oplandet er separatkloakeret. Anlægget er velfungerende og har rigelig kapacitet. Der er dog lejlighedsvis konstateret forholdsmæssigt store mængder uvedkommende vand i tilledningen til anlægget, hvilket skaber ustabile driftsforhold i perioder. Vamdrup renseanlæg Adresse: Danmarksgade 21a Vamdrup Centralrenseanlæg er et mekanisk, biologisk og kemisk anlæg med kvælstof- og fosforfjernelse. Anlægget modtager spildevand fra Vamdrup og Hjarup med omkringliggende åben land. Oplandet er både fælles- og separat kloakeret. Anlægget er i 2005 blevet renoveret, så det i dag fremstår som et fuldt tidsvarende anlæg, med gode arbejdsmiljøforhold. Der er rigelig kapacitet på anlægget. Spildevandet udledes til Kongeåen. Ødis renseanlæg Adresse: Tapsvej 3a, Ødis Ødis Renseanlæg er et mekanisk, biologisk kemisk anlæg med ammoniak- og fosforfjernelse. Der modtages spildevand fra Ødis, Anholt, Ødis-Bramdrup, Farris, Ødis Kroge og Fovslet. Oplandet er både fælles- og separat kloakeret. Anlægget har i 2002 gennemgået en gennemgribende renovering, som bl.a. omfattede etablering af et udligningsbassin og slammineraliseringsanlæg. 11

13 Status Som følge af renoveringen/udbygningen fremstår anlægget som et tidssvarende anlæg med gode arbejdsmiljøforhold. Spildevandet udledes til Fovså via Søbæk. Lunderskov renseanlæg Adresse: Rolles Møllevej 32, Lunderskov. Renseanlægget modtager spildevand fra Lunderskov, Kirkebyen, Skanderup, Møllevang, Nagbøl og tilstødende åben land. Oplandene består både af fælles- og separatkloakerede områder. Anlægget renser spildevandet mekanisk, kemisk og biologisk med ammoniak- og fosforfjernelse, inden det udledes til Drabæks Mølleå. Anlægget er etableret i 1975 og udbygget med en efterklaringstank i 1992 og et mikrofilter i Daka renseanlæg Adresse: Dakavej 4, Lunderskov. Lunderskov Kommune overtog pr. 1. januar 2006 det private renseanlæg hos Daka A/S i Lunderskov. Anlægget er opført i 1993 og er opbygget som Lunderskov renseanlæg med biologisk og kemisk rensning. Dakas renseanlæg fungerer i princippet som forrensning af procesvandet fra Daka, inden det ledes videre til Lunderskov renseanlæg. Der er ikke tilsluttet sanitært spildevand eller overfladevand til anlægget. Jordrup renseanlæg Adresse: Knudsbølvej 15, Jordrup. Renseanlægget modtager spildevand fra Jordrup og Fynslund. Anlægget renser spildevandet mekanisk, kemisk og biologisk med ammoniak- og fosforfjernelse inden det udledes til Jordrup bæk. Oplandet er både separat- og fælleskloakeret. Højrup renseanlæg Adresse: Fynslundvej 12, Højrup. Renseanlægget modtager spildevand fra Højrup. Renseanlægget er et rodzoneanlæg, hvor ejendommenes mekanisk rensede spildevand ledes ud i et plantedækket areal og renses i planternes rodzone, hvor det behandles biologisk inden det afledes til Vester Nebel Å. Der er p.t. ikke krav om ammoniak-, kvælstof- eller fosforfjernelse. Oplandet er separat kloakeret. Christiansfeld renseanlæg Adresse: Arlavej, Christiansfeld. Anlægget renser spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk med kvælstof og fosforfjernelse inden udledning i Taps Å. Der modtages spildevand fra Christiansfeld, Stepping, Anderup, Taps, Tapsøre, Aller, Torning, Skovbølling og Errested. Oplandet er både fælles- og separat kloakeret. Anlægget er i 2005 blevet udbygget og renoveret, så det fremstår som et tidsvarende anlæg med gode arbejdsmiljøforhold. Kapaciteten er herved blevet øget væsentligt. De store levnedsmiddelvirksomheder i Christiansfeld by har tidligere haft en vis forrensning i eget renseanlæg, men er nu tilsluttet renseanlægget direkte. Trappendal renseanlæg Adresse: Elkærgårdsvej 25, Hejls Trappendal Renseanlæg er et mekanisk-kemisk-biologisk renseanlæg med kvælstof- og fosforfjernelse inden udledning i Lillebælt via en ca. 900 m lang havledning. Der modtages spildevand fra Trappendal, Hejlsminde, Hejls, Sjølund, Vejstruprød samt fra Haderslev Kommune : Fjelstrup, Knud og Anslet. Anlægget blev i 2005 udbygget med det biologiske trin. Mere detaljerede oplysninger, herunder gældende udledningskrav for de kommunale renseanlæg fremgår af spildevandsplanens bilagsdel. 12

14 Status Slambehandling I forbindelse med den biologiske renseproces på de kommunale renseanlæg genereres et restprodukt i form af spildevandsslam. Fra renseanlæggene i Kolding Kommune produceres årligt ca tons slam tørstof pr. år. Tabel 1.3: Årlig slamproduktion fra de 3 kommunale renseanlæg i Renseanlæg Tørstof (tons Tørstof/år) Kolding Centralrenseanlæg 1867 Viuf - Sdr. Vilstrup - Vamdrup 248 Ødis 8 Lunderskov 125 Daka ca. 100 Jordrup - Højrup - Christiansfeld 270 Trappendal 90 Slam fra Viuf og Sdr. Vilstrup renseanlæg transporteres til Forrenseanlægget ved Østerbrogade, hvor det sammenblandes med det øvrige spildevand i indløbet. Herved ender det på Kolding Centralrenseanlæg og indgår i den behandlede slammængde herfra. På Kolding Centralrenseanlæg langtidsbehandles slammet i et slammineraliseringsanlæg inden det slutdisponeres. Dette gælder også slam fra henholdsvis Ødis, Christiansfeld og Trappendal renseanlæg, der hver er udstyret med et slammineraliseringsanlæg. Slam fra Vamdrup renseanlæg afvandes mekanisk, og opbevares i en lagerhal inden slutdisponering. Slam fra Jordrup og Højrup renseanlæg køres til Lunderskov renseanlæg og behandles sammen med slammet herfra. På Lunderskov renseanlæg afvandes slammet mekanisk, inden det udlægges på slambede før endelig slutdisponering. Slam fra Daka renseanlæg afvandes mekanisk og udlægges herefter på slambede inden slutdisponering. Slam fra private septictanke og bundfældningstanke aftages via obligatoriske tømningsordninger af en entreprenør, som sørger for slutdisponere slammet på lovlig vis. Der slutdisponeres således slam fra i alt 7 renseanlæg : Kolding Centralrenseanlæg, Vamdrup renseanlæg, Ødis renseanlæg, Christiansfeld renseanlæg, Trappendal renseanlæg, Lunderskov renseanlæg og Daka renseanlæg. Hidtil er slammet blevet udbragt på landbrugsjord. Slammet fra Daka udbringes på landbrugsjord i kraft af en dispensation fra Miljøstyrelsen. Øvrige reststoffer Udskilt sand fra forrensningen afhændes til videreforarbejdning hos RGS 90 eller tilsvarende aftagere. Alternativt deponeres sandet i godkendt deponi eller grusgrav. Udskilt ristestof køres til forbrænding. Udskilt fedt køres til biogasproduktion på Centralrenseanlægget eller afhændes til ekstern biogasproduktion, alternativt forbrænding. 13

15 Status Miljøfremmede stoffer Spildevandet indeholder en lang række affaldsstoffer, som påvirker renseprocesserne og derved også slutprodukterne: slam og renset spildevand. Stoffer med negativ indflydelse på renseanlæggene er eksempelvis olie/fedt, tungmetaller samt en lang række miljøfremmede stoffer. De miljøfremmede stoffer er uønskede, dels fordi stofferne kan hæmme den biologiske proces i anlæggenes aktive slam, dels fordi mange af de miljøfremmede stoffer ikke nedbrydes under renseprocessen, og derfor kan genfindes i recipienten eller i det biologiske slam. Private anlæg over 30 PE Ved etablering af private renseanlæg over 30 PE, er det Vejle Amt, der giver nedsivningseller udledningstilladelse. Vejle Amt giver også udledningstilladelse til spildevand med en væsentlig anden sammensætning end husspildevand såsom industri- og processpildevand. En oversigt over private anlæg over 30 pe findes i spildevandsplanens bilagsdel. 1.5 Forsyningssikkerhed Ved pumpestationer det tilstræbt at højne forsyningssikkerheden bl.a. ved at bestykke stationerne med minimum 2 pumper. Dette gælder dog ikke pumpestationer, som kun betjener én eller to ejendomme. Styring, Regulering og Overvågning Pumpestationernes og renseanlæggenes funktion er altafgørende for bortledningssikkerheden. Alle væsentlige pumpestationer og alle renseanlæg er derfor udstyret med alarmfunktioner for driftsudfald. Alarmerne går direkte til vagtpersonalet i alle døgnets 24 timer. Samtidig registreres alarmen på SRO anlægget (edb-baseret Styring, Regulering, og Overvågning), således at man på edb-skærmen kan identificere de mest almindelige fejl. SRO anlægget giver ligeledes mulighed for at fjernovervåge og fjernstyre anlæggene samt at opsamle alle relevante data. 1.6 Det åbne land Den nuværende rensning af spildevand fra den enkelte ejendom i det åbne land er mange steder utilstrækkelig. De eksisterende rensemetoder omfatter bundfældning i septictanke, minibiologiske renseanlæg, biologiske sandfiltre, pilerenseanlæg samt nedsivning og samletanke. Hovedparten af de fritliggende enkeltejendomme, ca stk., foretager i dag en simpel bundfældning af spildevandet i septic- / trixtank inden udledning til dræn/vandløb eller sivebrønd. Ejendomme er omfattet af en tømningsordning (se afsnit 1.8). I områder, hvor det ikke er muligt at etablere bundfældningstanke og udledning, er der etableret samletanke, hvor ejerne selv foranstalter tømning efter behov. Normen for mindre afløbsanlæg, DS 440, angiver en minimumsstørrelse på bundfældningstanke på 2000 liter. Det er konstateret, at mange tanke i det åbne land er under 2000 liter. Disse lever ikke op til nutidens krav om rensning. Da renseeffekten i bundfældningstanke i forvejen ikke er høj, med typiske rensegrader på % på organisk stof og en lav fjernelse af fosfor, er konsekvensen af dette en for stor belastning af de følsomme recipienter. Dette er medvirkende til, at målsætningen for vandkvalitet i mange vandløb og søer ikke kan nås. 14

16 Status En del ejendomme i det åbne land har dog fået installeret en forbedret rensning efter at have fået påbud. Dette i form af enten et nedsivningsanlæg, minirenseanlæg eller pilerenseanlæg. Enkelte sammenhængende områder er blevet kloakeret. 1.7 Tømningsordninger Der er etableret kommunal tømningordning for private bundfældningstanke (septic- og trixtanke) udenfor byområdernes kloakoplande. Bundfældningstanke tømmes minimum 1 gang årligt for ejendomme med helårsbeboelse. Ved nogle ejendomme er der vurderet, en individuel tømningsfrekvens. Alle ejendomme, der er med i ordningen betaler en årlig afgift for tømning, som opkræves sammen med ejendomsskatten. Olieudskillere er omfattet af en obligatorisk tømningsordning. Olie køres til Kommune Kemi. Fedtfang ved virksomheder tømmes på privat foranstaltning. Spildevand fra samletanke m.v. kan afleveres i modtagestationen på Forrenseanlægget i Østerbrogade. 15

17 Perspektiv 2. Perspektiv 2.1 Målsætninger og miljøstyring Mål for spildevandsområdet Forsyningspolitikken udmøntes på spildevandsområdet ved følgende overordnede mål: Bortledning og rensning af spildevand skal sikres gennem en effektiv forsyningsvirksomhed og skal af brugerne generelt opleves som problemfri. Sikkerheden og kvaliteten i kloakforsyningens ydelser skal baseres på principperne for bæredygtighed, herunder på nyeste teknologi og viden. I de efterfølgende afsnit beskrives planlagte og påtænkte tiltag frem til år 2013 som skal medvirke til at realisere ovennævnte mål. I fortsættelse af de overordnede mål er der opstillet en række servicemål. De vigtigste af disse er ligeledes gengivet i de følgende afsnit. Miljøstyring For at sikre en vedvarende overholdelse af de overordnede mål for spildevandsbehandlingen, arbejdes der fortsat med miljøstyring på spildevandsområdet. Der arbejdes for et miljøstyringssystem så kloakdrift og spildevandsrensning kan certificeres efter EMAS ordningen. 2.2 Overordnet kloakstruktur Udbygning af kloaksystemet Udbygningen med nye kloakoplande frem til 2013 i henhold til nugældende kommuneplan er vist på kortet side 17. Alle nye kloakoplande kloakeres efter separatsystemet. Hovedledningssystemet udbygges etapevis, ved udbygning med pumpestationer, udskiftning/supplering af enkelte ledninger m.v. i takt med udvidelsen af kloakoplandene. Hvis der sker en ekstraordinær stor udbygning af et erhvervsområde, eller en virksomhed med en meget stor spildevandsudledning etablerer sig i et område, kan det resultere i at kapaciteten i det eksisterende transportsystem til renseanlæg ikke længere er tilstrækkelig. Det kan derfor i yderste konsekvens blive nødvendigt med et alternativt transportsystem, evt. via en ny hovedledning til nærmeste renseanlæg, ligesom det kan blive nødvendigt med en udbygning af renseanlægget. Ovenstående tiltag forventes dog ikke at blive nødvendig inden for de næste 4 år, men kan blive relevant set i et længere perspektiv, afhængig af byudviklingen. Ændringer i den overordnede struktur Af rationaliseringshensyn foreslås nogle mindre renseanlæg på sigt nedlagt, og spildevandet i stedet pumpet til et større renseanlæg. I planperioden foreslås Sdr. Vilstrup, Viuf, Jordrup og Højrup renseanlæg nedlagt, mens det skal undersøges om Lunderskov renseanlæg med fordel kan nedlægges og spildevandet pumpes til Vamdrup renseanlæg. 16

18 Perspektiv Planområder Viuf Jordrup Vester Nebel Almind Bramdrupdam Lunderskov Kolding Hjarup Vonsild Sdr Bjert Sdr Stenderup Vamdrup Ødis Hejls Hejlsminde Stepping Christansfeld Områder der planlægges kloakeret i henhold til kommuneplan Kloakeret Planlagt kloakeret 17

19 Perspektiv 2.3 Transportsystem Servicemål: Teknisk Forvaltning vil sikre at spildevandsanlæg udføres, drives og renoveres, så der opnås optimal økonomi på lang sigt og færrest mulige gener på omgivelserne. Kloakanlæg i byggemodninger (detailkloak). Kloakanlæg i nye byggemodninger udføres som offentlige anlæg frem til matrikelskel, og udføres som separat kloak. For at sikre den fremtidige drift af kloakanlægget gælder der for fælleskloakerede oplande: Ved nybygning og lignende på tidligere kloakerede grunde, hvor hele afløbsinstallationen inkl. stikledning fornyes, skal der anbefales en separering af regn- og spildevandet, således at der bliver mulighed for senere at bortlede regnvandet separat ved nedsivning eller udledning til recipient. Private fælles-kloakanlæg Kloakforsyningen vil i planperioden arbejde positivt for, at eksisterende private fælleskloakanlæg ældre end 20 år overtages som offentlige anlæg, under nærmere angivne betingelser. Retningslinier herfor er beskrevet i bilaget: administrationspraksis for kloakforsyningen. Huskloak inden for matrikelskel er ikke offentlig og kan ikke overtages som offentligt. Dette gælder også det interne kloaksystem på storparceller (under ét matrikelnummer) med flere boliger. Ledningsregistrering Hovedkloakledningerne i hidtidige Lunderskov, Vamdrup og Christiansfeld kommuner samt Vester Nebel Sogn tilstræbes i planperioden indmålt og registreret digitalt i en afløbsdatabase (DAS). Der skal i planperioden fortsat ske en digital registrering af eksisterende stikledninger. Dette skal gøres i forbindelse med 2. gangs sanering (se afsnit om sanering) af kloakoplandene, hvor alle stikledninger TV-inspiceres. Ligeledes skal der fortsat ske en digital indmåling og registrering af alt nyudført kloak. Kloakanlæggets tilstand Der vil fortsat blive arbejdet på at forbedre kloakanlæggets funktion, tilstand og driftssikkerhed. Kloakanlægget vil løbende blive udbygget I forhold til kommunens udvikling og kommende krav. Saneringsplan Saneringen vil i planperioden som minimum fortsætte i samme takt som hidtil, da det overordnede saneringsprogram rækker langt ud i fremtiden. De allerede udførte saneringer har vist, at der i mange kloakoplande udover en egentlig renovering af ledninger, også er et betydeligt behov for kapacitetsudvidelser, optimering og evt. delvise separeringer, med henblik på at opnå fremtidige driftsbesparelser og miljøforbedringer. Efter år vil de renoverede strækninger igen blive gennemgået, og renoveret efter behov. Ved 2. gangs sanering vil alle stikledningerne ligeledes blive Tv-inspiceret og renoveret i nødvendigt omfang. I planperioden vil der sideløbende med det egentlige saneringsprogram blive udført 2. gangs sanering i en række oplande. 18

20 Perspektiv Det samlede kloakanlæg er opgjort til en værdi på ca. 3 mia. kr. Med en realistisk forventet levetid for veludførte kloakanlæg på 75 år, vil det anslåede behov for reinvestering / fornyelse være 40 mio. kr. i gennemsnit pr. år. Behovet for reinvestering ved forskellige anslåede levetider er skitseret i nedenstående figur. Det skal understreges, at der her er tale om en overordnet teoretisk betragtning, som dog giver et fingerpeg om saneringsbehovet. Det anbefales at det samlede beløb til sanering og renovering af kloakanlæg i planperioden gradvist øges til 40 mio. kr. pr. år. I Spildevandsplanens handlingsplan er angivet hvilke kloakoplande, der forventes saneret i planperioden. Separering af kloakoplande. Kloakoplandet i Viuf er delvist fælleskloakeret og overvejes i forbindelse med 2. gangs sanering separeret. Dette skal i givet fald udføres i planperioden i forbindelse med nedlæggelse af Viuf renseanlæg, dels for at nedbringe den vandmængde der herefter skal indpumpes til Kolding Forrenseanlæg, og dels for at reducere overløb til Almind Å systemet og dermed Donssøerne. På sigt overvejes det ligeledes at udføre separering i Almind, dels for at skabe kapacitet i transportledningen frem mod midtbyen, og dels for at reducere overløb til Almind Å systemet/ Donssøerne. Store dele af Viuf og Almind er i forvejen forsynet med separatsystem. I planperioden kan det i forbindelse med nedlæggelse af Jordrup renseanlæg ligeledes blive aktuelt at udføre separering af de dele af kloaksystemet i Jordrup, som er fælleskloak. Separering af et fælleskloakeret opland har økonomiske konsekvenser for de tilsluttede ejendomme, som i givet fald vil blive pålagt at separere deres private kloakanlæg på egen grund. Inden en separering igangsættes, vil der blive udarbejdet et tillæg til spildevandsplanen for det pågældende område. Overløb I planperioden vil alle bygværker blive gennemgået med henblik på at foretage en tilstandsvurdering og en vurdering af de miljømæssige og ikke mindst arbejdsmiljømæssige forhold. Bygværker der ikke lever op til en tilfredsstillende standard vil blive opgraderet. 19

21 Perspektiv I forbindelse med realisering af vandrammedirektivets miljømål må det generelt forventes, at overløb til visse recipienter skal nedbringes. Ved sanering i de enkelte oplande vil det blive vurderet om overløbsantal og mængde på fornuftig vis kan nedbringes. I givet fald vil dette indgå i den samlede sanering af området. I udledningstilladelsen fra Vejle Amt vedrørende overløb fra Kolding Forrenseanlæg og 3 øvrige overløbsbygværker med udløb til Kolding Å, har amtet stillet krav om, at antallet af overløb fra de respektive bygværker inden 2008 skal halveres i forhold til udgangspunktet i Der vil i planperioden blive iværksat tiltag i forbindelse med kloaksaneringen, som vil medvirke til dette. Bl.a. skal det undersøges om kapacitetsudnyttelsen i de store hovedkloakledninger ved forskellige tiltag kan blive bedre. Bassinanlæg I forbindelse med en forestående afløbssanering i Koldings sydlige bydel er det påtrængende at forny 2 spildevandsbassiner, der hidtil har henligget som åbne bassinanlæg. Dette er uheldigt, da de ligger midt i tæt bebyggede områder, ligesom anlæggene er forældede og generelt ikke lever op til nutidens standard for bassinanlæg. De 2 bassinanlæg er beliggende ved henholdsvis Enevold Sørensensvej og Søndervang. Et tilsvarende bassin i Bellevuegade er fornyet i For at nedbringe antallet af overløb til Kolding Å, vurderes det nødvendigt at etablere eller udvide bassinanlæg ved åen. Ved Lunderskov renseanlæg planlægges etablering af et udligningsbassin, som skal afhjælpe renseanlæggets funktion og reducere antallet af overløb i nedbørssituationer. Bassinet bør udføres uanset om Lunderskov renseanlæg eventuelt nedlægges, idet der også i forbindelse med pumpning af spildevandet vil være behov for en udligning- og opmagasinering af spildevandet. Af spildevandsplanens handlingsplan fremgår de planlagte investeringsbeløb til bassiner. Strukturelle tilpasninger i afløbssystemet. Forskning peger på, at klimaændringer har medført en ændring i mønstret for regnhændelser i Danmark. Det er således et faktum at intensiteten i regnbygerne er blevet kraftigere og hyppigheden af ekstreme regnhændelser er stigende. Dette medfører nogle udfordringer for afløbssystemet, som i videst muligt omfang skal tilpasses den nye situation, for til stadighed at kunne leve op til det ønskede serviceniveau. Dette må nødvendigvis ske gradvist over en årrække, og vil blive indarbejdet i saneringsplanlægningen. Dette kan eventuelt blive i form af nye afskærende kloakledninger, styringsmekanismer i afløbssystemet, lokale separeringer, nye bassiner osv. 2.4 Renseanlæg Servicemål: Teknisk Forvaltning vil sikre at spildevandet altid renses til det bedst mulige niveau, og således at spildevandsrensningen i øvrigt ikke generer eller skader omgivelserne. 20

22 Perspektiv Med den i spildevandsplanen beskrevne oplandsudvidelse som forudsætning vurderes kapacitetsudnyttelsen på de offentlige renseanlæg i år 2013 som vist i tabel 2.1. Tabel 2.1: vurdering af de kommunale renseanlægs kapacitetsudnyttelse frem til Renseanlæg Bygget Kapacitet Status Status Plan Renov. PE PE (%) Kolding C Kapacitet vurderes tilstrækkelig Viuf nedlægges Sdr. Vilstrup nedlægges Vamdrup 2005* Kapacitet vurderes tilstrækkelig Ødis 2002* Kapacitet vurderes tilstrækkelig Lunderskov Kapacitet forventes fuldt udnyttet Daka Afhænger af produktion på Daka Jordrup nedlægges Højrup nedlægges Christiansfeld 2005* Kapacitet vurderes tilstrækkelig Trappendal 2005* Kapacitet vurderes tilstrækkelig * anlæggene har gennemgået omfattende fornyelser i Kolding Centralrenseanlæg Anlægget er tilstrækkeligt fremtidssikret, og der er i planperioden ikke planer om større anlægsaktiviteter. Dog vil spildevandsrensningen søges yderligere optimeret, ved at udbygge med en udvidet styring af processerne. Investeringen hertil forventes at være indtjent over en overskuelig årrække i form af besparelser på el og kemikalier. Anlæggets elektroniske styrings-, regulerings-, og overvågningsdel (SRO) er afskrevet, og nogle af delene udgået af produktion til fordel for mere avancerede produkter. Det betyder at der inden for en kort årrække må forventes problemer med indkøb og service på disse dele, og dermed en forringelse af sikkerheden. Det foreslås derfor, at disse dele (PLC enheder) gradvist udskiftes i planperioden. Mængden af uvedkommende vand (indsivning mm.) der tilføres renseanlægget vil løbende blive reduceret i takt med kloaksaneringen. Forrenseanlægget i Østerbrogade Anlægget er fornyet i 1999, og der forventes ingen ændringer i planperioden. Forrenseanlægget i Sdr. Bjert Forrenseanlægget i Sdr. Bjert er fornyet i 2002, og der forventes ingen ændringer i planperioden. Viuf Renseanlæg Viuf renseanlæg kan ved en øget belastning få problemer med at klare spidsbelastninger. Anlægget er med den nuværende belastning følsom over for udsving i tilløbsvandets karakter, hvilket gør at anlægget er dyr i drift, og recipienten i fare for at blive overbelastet. Det foreslås at Viuf renseanlæg nedlægges i indeværende planperiode. Spildevandet skal i stedet pumpes til Almind, og derfra videre til Kolding by. Dette vil betyde en væsentlig optimeringsgevinst for den samlede drift, og vil samtidig have en positiv effekt på recipienten, som er Almind Å systemet og Dons-søerne. 21

23 Perspektiv Sdr. Vilstrup Renseanlæg Anlægget forventes nedlagt , da det vil betyde en optimeringsgevinst for den samlede drift. Nedlæggelsen af anlægget er beskrevet i spildevandsplanen for hidtidige Kolding Kommune Det skal i stedet forsøges at få en aftale i stand med Fredericia Kommune om at spildevandet kan pumpes til eksisterende kloak i Højrup nord for Taulov. Vamdrup Renseanlæg Anlægget har i 2005 og 2006 gennemgået en omfattende renovering og udbygning. Der resterer enkelte fornyelser, som vil blive udført i planperioden. Anlægget have en ny slamkoncentreringstank og et nyt udløbsbygværk. Der vurderes ikke at være behov for yderligere investeringer i planperioden. Anlægget vil med den forventede byudvikling fortsat have rigelig kapacitet. Ødis Renseanlæg Renseanlægget er netop blevet fornyet, og der vurderes ikke at være behov for yderligere investeringer i planperioden. Kapaciteten vurderes tilstrækkelig med en god margin. Lunderskov Renseanlæg Lunderskov Renseanlæg forslås udbygget med et udligningsbassin, som kan opmagasinere spildevandet ved spidsbelastninger. Dette vil i situationer med kraftig nedbør give en væsentlig driftsforbedring. Byudviklingen i Lunderskov vil inden for en kort årrække kunne medføre, at kapaciteten på renseanlægget udnyttes fuldt ud, og måske bliver utilstrækkelig. Udvidelsen af virksomheden Dykon i 2006 øger spildevandsudledningen fra virksomheden og påregnes at lægge beslag på en stor del af renseanlæggets restkapacitet. Det skal i planperioden vurderes om renseanlægget med fordel kan nedlægges, således at spildevandet i stedet pumpes til Vamdrup renseanlæg, hvor der indtil videre er rigelig kapacitet. Jordrup renseanlæg Jordrup renseanlæg foreslås nedlagt og spildevandet i stedet pumpet til Lunderskov Renseanlæg. Årsagen er bl.a. hensynet til en mere rationel drift af kloakforsyningen, idet små renseanlæg er forholdsmæssigt dyre i drift. Samtidig vil en nedlæggelse have positiv effekt på recipienten. Højrup renseanlæg Højrup renseanlæg (rodzoneanlæg) foreslås ligeledes af samme årsag nedlagt og spildevandet i stedet pumpet til Kolding Centralrenseanlæg via Ejstrup og Kolding. Dette vil betyde, at de tilsluttede ejendomme skal have sløjfet deres bundfældingstanke, som i dag er en forudsætning for rodzoneanlæggets funktion. Disse vil ikke være forenelige med en traditionel kloakering, og pumpning af spildevandet over længere afstande. Spildevandet fra bundfældningstankene vil på grund af den lange opholdstid i bundfældingstankene medføre korrosion på ledningsanlæg og pumper. Christiansfeld Renseanlæg Anlægget er netop renoveret og udbygget i 2005 og Der vurderes ikke at være behov for yderligere investeringer i planperioden. Kapaciteten vurderes at være tilstrækkelig. Trappendal Renseanlæg Anlægget er netop renoveret og udbygget i 2005 og Der vurderes ikke at være behov for yderligere investeringer i planperioden. Kapaciteten vurderes at være tilstrækkelig. Slambehandling Der er ingen planlagte ændringer i forhold til statussituationen. 22

24 Perspektiv Det er fortsat et ønske at kunne udbringe slammet på landbrugsjord efter endt behandling. Dette er indtil videre den økonomisk mest fordelagtige løsning, og ifølge Miljøstyrelsen også den miljømæssigt mest fordelagtige løsning. Om slutdeponering på landbrugsjord på længere sigt er realistisk afhænger dels af indholdet af miljøfremmede stoffer og dels af landbrugets vilje til at aftage produktet. Derudover kan der ske ændringer i fremtidens lovgivning, bl.a. krav til tungmetalindholdet samt øvrige miljøfremmede stoffer. Alternative muligheder i øjeblikket er enten forbrænding, deponering, tørring efterfulgt af deponering eller afsætning til produktion af carbogrit som er et sandblæsningsgranulat. Sidstnævnte afhænger dog af aftagerens interesse. Kolding Kommune har i en årrække praktiseret at slam ikke må udbringes på arealer med særlige drikkevandsinteresser. Da dette naturligt også må gælde når Kolding Kommunes slam udbredes i andre kommuner, er afsætningsmulighederne begrænsede. Dette betyder en merudgift pr. tons slam der slutdisponeres, idet den gennemsnitlige transportafstand frem til slutaftageren derved øges. Øvrige reststoffer Med fornyelsen af Forrenseanlægget i Østerbrogade i 1999, er der installeret vaskeanlæg for det udskilte sand og ristestof. Der arbejdes på at sandet kan vaskes så rent, at det kan deponeres som klasse II jord i en godkendt grusgrav. Det skal undersøges om sand fra renseanlæggenes forrensning eventuelt kan genanvendes i en kommende støjvold langs motorvejen. Miljøfremmede stoffer Miljøfremmede stoffer skal i størst mulig omfang fjernes fra spildevandet. Det sker bedst hos spildevandsproducenten, dvs. husholdninger, institutioner og virksomheder. En omfattende kortlægning af virksomhedernes spildevand og revision af spildevandstilladelser er udgangspunkt for en væsentlig fremtidig reduktion af miljøfremmede stoffer i spildevandet, der ledes til renseanlægget. Ved dialog og oplysning kan virksomheder og institutioner motiveres til at ændre adfærd i deres interne processer, eksempelvis ved brug af andre råvarer i produktionen, andre rengøringsmidler m.v. og borgerne til at bruge de mindst miljøbelastende produkter i husholdningen. Som alternativt styringsmiddel kan der lægges særbidrag på udledning af særligt miljøskadelige stoffer, for herigennem at motivere til en nedsat udledning af disse. 23

25 Perspektiv 2.5 Forsyningssikkerhed Ved fremtidige anlægsprojekter vil der blive lagt vægt på en høj forsyningssikkerhed, hvilket i spildevandssammenhæng skal forstås som en høj sikkerhed for at spildevandet kan bortledes uden at der sker hyppige oversvømmelser med risiko for sundhed eller miljø. Dimensioneringskriterier De fleste eksisterende fælleskloakledninger er anlagt efter kriteriet N=2. N=2 betyder, at den enkelte kloakledning skal være stor nok til at bortlede en 2-års regn uden at være overfyldt. En 2-års regn har en styrke der statistisk kun forekommer hvert 2. år. Ved regn med en kraftigere styrke end 2-års regnen, vil der således skulle påregnes en vis risiko for lokale oversvømmelser, specielt i kældre. Undersøgelser peger på at ekstreme regnhændelser i fremtiden bliver hyppigere i Danmark. Ved dimensionering af nye kloakledninger vil der af samme grund fremover blive anvendt en sikkerhedsfaktor, for i fremtiden at kunne bevare et serviceniveau svarende til det nuværende. Kriterierne for dimensionering vil fremover ved anlæggelse af nye kloakledninger tage udgangspunkt i følgende serviceniveau: (svarende til anbefalinger i spildevandskommisionens skrift 27. ) Separatkloakerede oplande: Det tilstræbes at der ikke opleves oversvømmelser på terræn hyppigere end hvert 5. år. Der accepteres kun overbelastninger af regnvandskloakken. Ovennævnte serviceniveau tilstræbes fremover ved anlæggelse af nye kloakerede områder, og ved sanering / renovering af separatkloakerede områder. Fælles kloakerede oplande: Det tilstræbes, at der ikke opleves oversvømmelser på terræn hyppigere end hvert 10. år. Dette serviceniveau tilstræbes ved fremtidige saneringer af ældre kloakoplande / -områder. Der kan dog ikke gives garanti for at ovennævnte hyppigheder overskrides, idet særdeles kraftige regnskyl pludselig kan forekomme med kort mellemrum. Der vil fortsat være en vis risiko for at kældre, som ikke er sikret mod tilbagestuvning af spildevand, vil blive oversvømmet ved kraftige regnhændelser. Det er grundejerens eget ansvar at sikre sin kælder imod oversvømmelse. Hovedtrykledning Fra Kolding Forrenseanlæg i Østerbrogade til Centralrenseanlægget i Agtrup er der kun én trykledning. Der er således sikkerhedsmæssigt et svagt led på denne strækning, der transporterer hele Kolding bys spildevand. For at mindske afhængigheden af denne ene lednings funktion, øge kapaciteten, og dermed højne forsyningssikkerheden yderligere, skal der i planperioden udføres et skitseprojekt og foretages en nærmere undersøgelse med hensyn til at anlægge en ny trykledning parallelt med den eksisterende. Styring, Regulering, Overvågning Der skal i planperioden arbejdes på, ved hjælp af SRO-anlægget, at styre vandmængderne i hovedkloaksystemet i Kolding by frem mod Forrenseanlægget i Østerbrogade. Det bliver således muligt under kraftige regnskyl, at tilbageholde vand i de dele af systemet, hvor det 24

26 Perspektiv gør mindst skade. I stedet prioriteres bortpumpning fra dele af kloaksystemet med lavere kapacitet, dvs. hvor der er størst risiko for lokale oversvømmelser og overløb til recipienten. Herved opnås en forbedring af såvel bortledningssikkerhed (forsyningssikkerhed) som den miljømæssige belastning af recipienten. Vurdering af overfladeafstrømning ved ekstreme regn Ved ekstreme regnhændelser vil en stor del af regnvandet ikke nå at løbe i kloakken, men i stedet finde sin vej på overfladen, hvor det kan gøre skade på bygninger og infrastruktur. Det skal tilstræbes, at overfladevandet frit kan løbe hen hvor det gør mindst skade, dvs. at det frit kan strømme til vandløb eller lavtliggende grønne områder. Dette skal sikres integreret i byplanlægningen. Der skal i planperioden så vidt muligt laves en model og plan for overfladeafstrømning i ekstreme nedbørs- og højvandssituationer. 2.6 Det åbne land Lovgivningen tager udgangspunkt i at miljøtilstanden skal forbedres i vandløb og søer, der ikke opfylder målsætningen. De områder i det åbne land som leder spildevand til forurenede vandløb og søer, er i regionplanerne udpeget som områder, hvor der skal iværksættes en forbedring af spildevandsrensningen. Dette sker som udgangspunkt i form af påbud til de enkelte ejendomme om at etablere forbedret rensning, eller ved at kloakere ejendommene, hvor dette er hensigtsmæssigt. I Vejle Amts seneste Regionplan (vandområdeplanen for Vejle Amt ) er hele afvandingsoplandet til Kolding inderfjord medtaget som et område, hvor der stilles krav om forbedret rensning af spildevandet. Årsagen er, at Kolding Fjord ikke opfylder sin målsætning, og en reduktion i tilførslen af fosfor fra enkeltejendommene vurderes at kunne medvirke til en målopfyldelse. Ejendomme som udleder spildevand i afstrømningsområdet til Kolding Inderfjord vil derfor modtage et påbud om forbedret spildevandsrensning med krav om rensning for fosfor, eller blive kloakeret. Spildevandsplanen skal angive disse områder og øvrige områder udenfor den kloakerede del af kommunen, hvor der skal ske nedsivning eller rensning af spildevandet til et bestemt renseniveau (renseklasse), jf. nedenstående tabel. Tabel 2.2: Renseklasser efter spildevandsbekendtgørelsen af 1999 samt stofreduktionskrav til forskellige renseklasser. Renseklasse Total fosfor SOP (reduktion af org.stof, ammonium og fosfor) Organisk stof (BI 5 ) Nitrifikation (Total ammonium) 95% 90% 90% SO (reduktion af organisk stof og ammonium) 95% 90% OP (reduktion af organisk stof og fosfor) 90% 90% O (reduktion af organisk stof) 90% 25