Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og



Relaterede dokumenter
DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg. Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm

Lokal rensning af vejvand med skivefilter

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES

Fleksibel og intelligent energistyring vil gøre Aalborg Forsyning, Kloak A/S energiproducerende og CO2-neutral i 2016

SANSERNE OG FORSTANDEN

Spor 3 - Renseanlæg. Udnyttelse af kapacitet i rådnetanke

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV

Grønne flokkulanter kan være fremtiden

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå.

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000

ICEU: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg

GARANTI FOR LÅN TIL DEN NYE RENSE-KONCERN

Fremtidensrenseanl æg

Albertslund Kommune. Rens Holding A/S LYN. Renseservice SCA. HOFOR Spildevand Holding A/S. HOFOR Vand Holding A/S. Albertslund Kommune

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012

Erfaringer med etablering og drift af decentrale anlæg. Jan M. Jørgensen Driftschef SK Forsyning A/S DANVA Temadag 8.

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999

Ressourceudnyttelse, kulstofudnyttelse og gasproduktion på det nye Egå Renseanlæg

Lynettefællesskabet. Kommune. Høje-Taastrup Kommune. Lyngby-Taarbæk. rensekoncern. eksisterende. rensefællesskaber. Spildevand. renseaktiviteterne

Agenda: - Spildevandscenter Avedøre - SCA Datacenter - DANVA datamodeller - Ny situation -HOFOR - Ydelseskatalog. Spildevandscenter Avedøre

Køkkenkværne energi der går i vasken?

Der skal således opkræves særbidrag, såfremt koncentrationerne i spildevandet overskrider forureningsindholdet

Hvilke udfordringer står vi overfor i forhold til miljøfremmede stoffer? - DANVA temadag den 10. marts 2015

Referencer. Dansk Vand Konference. Optimering af efterklaringstanke

Effektiv rensning af spildevand med SBR

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

Mathias Nørlem, Krüger A/S, Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND

Miljøkontoret. Miljøhandlingsplan et skridt. Århus Kommune. Claus Nickelsen. Miljøchef. ad gangen

Analyse af potentialer for ressourceudnyttelse i vand- og spildevandsforsyningen

Frem mod det energineutrale vandselskab. Energirigtig projektering af Mariagerfjord renseanlæg

Titel Revision nr. Dato Virksomhedsbeskrivelse N1-A Udarb. af Godkendt af Erstatter nr. Dato AG EV N1-A

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg

Grønt regnskab Hvad er et grønt regnskab

FOSFORGJENVINNING TIL STRUVITT Erfaringer fra Århus. Norsk Vann 2014, Gardamoen Peter Balslev, Norconsult Danmark

et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia vandsektorens teknologifond

BRÆDSTRUP HORSENS CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG

Pumpestation. Hjem/Industri. Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse.

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

VAND I TAL DANVA STATISTIK & BENCHMARKING

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

EnviNa møde Rensning af overløbsvand. Indlæg af Arne Bonnerup, Bonnerup Consult ApS

EnviDan. Artikel til Microben Juni 2007 APS Avanceret Proces Styring

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning

Hen mod en CO2-neutral forsyning i 2014

Temadag om spildevandsslam. Slam. Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen. Viborg d. 18.

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

Ressourcestrategi

Driftsresultater fra fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Dansk Vand konference

Beluftning reducerer energiforbruget med 30-50%

LCA AF TEKNOLOGISCENARIER TIL EFFEKTIV UDNYTTELSE AF RESSOURCER I SPILDEVAND

Hvidbog Høringssvar. Afsender Resume af høringssvar Bemærkninger

Driftsresultater fra fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Dansk Vand konference. Det overordnede mål. 8.

ESWA - et Smart Grid projekt

Præsentation. Oprensning af regnvandsbassiner

Ammoniumproblemer på danske vandværker

Energiproduktion Det energiproducerne anlæg ikke bare et fremtidsscenarie. VandCenter Syd ønsker at være CO2 neutral gerne i 2014

Dobbeltporøs filtrering i Ørestad

Udnyttelse af okkerslam fra vandværker som fældningsmiddel på renseanlæg

Regn. - Måling af nedbør, styring under regn og samspil med kloakanlæg. Lisbeth Pedersen

Hydrolyseprocesser på renseanlæg

Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg

Fodaftryk. Affald. Overblik over bæredygtighed UDFORDRINGER

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG

Oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb. Håndtering af sediment og afvanding. Jan K. Pedersen, EnviDan A/S

VTUF-pulje 2012 Måling af indhold i overløbsvand. EVA-temadag den v. Anitha Kumari Sharma, DTU Miljø og Lene Bassø, Aarhus Vand

Særbidragsbetaling Eksisterende ordninger og mulige modeller for omkostningsfordeling. Peter Balslev, Norconsult Danmark A/S

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

VANDSELSKABERNES UDFORDRINGER OG UDVIKLINGS- OG INNOVATIONSBEHOV HERUNDER TRUSLER OG FORURENINGER I BYENS VANDKREDSLØB

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

HVAD BLIVER DET NÆSTE?

Projekt vedr. behandling af pulpet KOD på Randers Centralrenseanlæg. Programleder Martin Thau Vandmiljø Randers A/S

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

SANSERNE OG FORSTANDEN

Energibalancer for spildevandsselskaber

Fokusområdet sammenligner vandbalancer og rensegrader samt miljøbelastningen målt i kr/m3 sammenholdt med skærpede krav.

Det er selskabet frit for, om de ønsker at indberette data for alle 3 områder eller blot udvælge et eller to.

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

Biologisk vandbehandling af medicinrester - Lokalt eller centralt?

Grønt regnskab Struer Centralrenseanlæg

DANSK VAND KONFERENCE DEN NOV. ENERGIEFFEKTIVISERING PÅ RENSEANLÆG INDLÆG V/ ELHAM RAMIN. Energi. Arkitektur. Infrastruktur Byggeri

Nedenstående tal er baseret på Avedøre Spildevandscenters grønne regnskab fra 2006 (regnskabet vedlægges til orientering).

EN ENERGIPRODUCERENDE VANDSEKTOR SEPTEMBER 2016

3.900 m 3 /d BI kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

Fosforgenvinding fra spildevand - hvor langt er vi?

DANVA Temadag Effektiv energiudnyttelse på renseanlæg

Rensning af regnvand og Miltek Dansk Vand Konference 2010 Mai Sørud

STRATEGI FOR BIOFOS MED PEJLEMÆRKER MOD 2025 VI SKABER BÆREDYGTIGT VANDMILJØ OG UDVINDER RESSOURCER TIL NYTTE OG GAVN FOR DIG OG DIN BY

Renseanlæggene i Søllerød. Årsrapport

CO 2 - og energiregnskab 2016 for BIOFOS

Besøg. Fredensborgværket

Minirenseanlæg. til enkeltejendomme. Biokube

Transkript:

Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo Neergaard Jacobsen, EEA (fhv. Udviklingschef Spildevandscenter g, ( g p Avedøre) Thomas Guildal; Procesingeniør; Spildevandscenter Avedøre

Indhold Spildevand som forurening og Ressource Forbedring af vandkvalitet og energi forbrug på Renseanlæg: Et eksempel fra Spildevandscenter Avedøre Perspektivering af energi forbrug og energi potentiale i spildevand

Spildevand: Forurening vs Ressource Forurening: Indeholder ilt forbrugende stoffer, næringsstoffer, sygdomsfremkaldende bakterier, metaller og miljøfremmede stoffer osv. Kræver energi til transport og rensning Kræver kemikalier til rensning Ressource: Termisk og bio(kemi)ske energi Næringsstoffer (P og N) Vand ressource

Spildevandscenter Avedøre Stiftet som interessentskab i 1965 Ejet af de 10 kommuner: Albertslund, Ballerup, Bø Brøndby, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje- Taastrup, Ishøj, Rødovre, Vallensbæk Ca. 235.000 indbyggere i oplandet 3. Største renseanlæg i Danmark med en design Kapacitet på 340,000 PE

Aktiviteter til forbedring af rensning og optimering af energi forbrug Fokus på Elforbrug og Vandkvalitet (COD, P, N, SS) 1997-2001: Online styring ved at installere online sensorer for næringsalte sensors 2004-2005: Udviklingsprojekt Ø-forsk (delvis finansieret af INTERREG) Avanceret online styring ved STAR og installering af flere onlinesensorer 2006-2009: Udviklingsprojekt OpDrift (delvis finansieret af INTERREG IIIA) og ansættelse af videnskabelig personale Upgradering af STAR og installering af flere online sensorer Udviklingsprojekt Energi, CO2 og samlet miljøregnskab for afløb og renseanlæg (delvis finansieret af DANVA) Ny biogas motor med bedre udnyttelsesgrad Renseanlæg fjerner også tungmetaller (As, Pb, Cd, Cr, Cu, Hg, Ni, Zn med en rensegrad på 95-99%) miljøfremmede stoffer (de fleste ned til under detektionsgrænsen) Sygdomsfremkaldende bakterier Osv. I forbindelse med NOVANAs målinger bliver der også udført toksikologiske undersøgelser med muslinger.

2004 2005 Ø-forsk forsk Activititer Avanceret online styring baseret på STAR, ATS og ekstra sensorer: e Forbedret COD og TN fjernelse Formindsket Elforbrug Forhøjelse af hydraulisk kapacitet t med ATS Udvikling af Bio-P control Strategy (patent afventer) Reduceret kemikalie forbrug til fosfor fjernelse Resultater: Reduktion i El forbrug til beluftning og returslamspumpning Reduktion i jern tilsætning Reduktion i jern tilsætning Forbedring i TP fjernelse Forringelse af TN fjernelse

Fokus aktiviteter i perioden 2006-2009 2009 Energi forbrug Omrøring Returslam Belutning Forbedret control af online sensorer Forbedret ATS regnvandsstyring vha. intelligent bassin styring Forbedring af vandkvalitet ved at optimere avanceret online styring med øget fokus på følgende processer slamalder Hydrolyse y i eksisterende volumener Nitrifikation, denitrifikation and Bio-P Udvikling af kemikalie doserings strategi Udvikling af strategi for slamalderstyring

Nedsat omrøring: L.2 X X L.1 Y Ý Undersøgelser: Iltfordeling (iltgradient) Hastighed (nedsættelse) SS fordeling (lagdeling og bundfældning) Udløbskvalitet: COD; N og P fjernelse Resultat: Stop af 4 oprørere fra hver tank og dermed 50% reduktion i omrøringskapacitet uden nogen effekt på udløbskvalitet. Besparelser: Elforbrug: 750000 kwh/år = 445000 DKK/år (0,59 DKK/år 2007 pris) = 510000 DKK/år (0,68 DKK/år 2008 pris) Service og vedligehold: = 64000 DKK/år R lt t t t i Resultaterne er rapporteret i: www.opdrift.org Sharma A.K.; Guildal T.; Thomsen H.A.; Jacobsen B.N. (August 2008). Energioptimeringspotentialer i ved biologisk rensning af spildevand: Erfaringer fra Spildevandscenter Avedøre I/S. danskvand; nr. 5.

Hydrolyse i eksisterende volumen Slamspejl FORMÅL: Højere slamniveau => mere hydrolyse/vfa i returflow til Bio-P og DN proces Højere slamspejl resulterer i højere TP og Ortho-P i renset spildevand Højere slamspejl resultere i lavere TN i renset spildevand Optimal slamhøjde i efterklaringstankene varierde fra sommer til Vinter.

Belastning, Elforbrug, Elproduktion og Vandkvalitet Omrøring AOS+andre aktiviteter ET+AOS+ JKLstyring Ny Gasmotor

Hydraulisk kapacitet Større hydraulisk kapacitet med ATS

Effekten af forbedringer på driftsomkostninger Faldende driftsomkostninger: på Elforbrug, JKL og spildevandsafgifter

Perspektivering af energi forbrug og energi potentiale i spildevand Årligt Elforbrug 16 GWh på SCA Årligt elforbrug til spildevandshåndtering i Danmark: Biologisk rensning (eksl. 625 GWh (DANVA 2006) omrøring); Omrøring i spildevandshåndtering; 44% luftningstanke; 100 GWh til transport af spildevandet 100 GWh til pumpning på renseanlægget Hovedparten af resten på omrøring og beluftning Svarende til ca. 2% af det samlede elforbrug i Danmark Indløbspumpe station; Sand & fedtfanger; forklaring osv; 18% 9% Pumpestation er i oplandet; 6% Udløbs pumpestation; 5% Slam forbrændning; 17%

Energiforbrug på renseanlæg som er med i SMS samarbejde I alt 15 store og mellemstore renseanlæg El forbrug i 2005: 108 GWh Spildevandscenter Avedøre

Potentialer (Energi og vandkvalitet) Biokemisk energi: Potentiale på SCA : 14200 t COD/år i indløbet svarende til 52 GWh Faktisk udnyttelse (40%): produktion af biogas 3.3 mill. m 3 /år svarende til 20.7 GWh; hvoraf 6.7 GWh el blev produceret og resten som varme. Termisk energi fra renset spildevand*: Potentiale på SCA ved en temperatursænking på 6 C = 350 GWh!! Faktisk Udnyttelse: 0% Begrænsninger: store investeringer og Ikke rentabel på grund af afgiftsstrukturen Spildevandsafgifter vs sparet energi forbrug til rensning Sparet Energi ved reduceret Fe forbrug og/eller at anvende restprodukter som f.eks. Okkerslam Højere energiproduktion ved ændret drift til termofildrift på rådnetank Energioptimering på pumpning Energi forbedring ved onlinestyring; vedligehold og Control af onlinemålere Integreret styring af afløbssystem og renseanlæg med forudsigelser af regn Central vs. Decentral rensning (overløbsvand, interne delstrøm som rejektvand osv.) Overflade beluftning vs. bundbeluftning Osv. *(DANVA støttet projekt Feasibility study Optimal udnyttelse af varmeenergi fra spildevand )

Tak for opmærksomheden