VEJLEDNING OM uddelinger UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014
Indhold 1. Indledning... 1 2. Hvad kan anvendes til uddelinger... 2 3. Pligt til at foretage uddelinger... 3 4. Hvornår besluttes rammen for uddelingsbeløbet... 4 5. Uddelingsbeløbet skal fremgå af årsrapporten og legatarfortegnelsen... 6 6. Krav om rimelige henlæggelser... 6 7. Uddeling i andre værdier end kontanter... 7 8. Indirekte uddelinger... 8 9. Uddeling til vedtægtsbestemte formål... 8 10. Flere uddelingsberettigede... 8 11. Forbud mod uddelinger til stiftere, ledelsesmedlemmer m.v.... 9 12. Ikke retskrav på uddelinger... 10 1. Indledning Denne vejledning beskriver reglerne om, hvilke midler og hvordan en bestyrelse i en erhvervsdrivende fond kan foretage uddelinger. Udgangspunktet i lov om erhvervsdrivende fonde er, at reglerne om uddeling for de erhvervsdrivende fonde er de samme som udbyttereglerne for aktie- og anpartsselskaber. I et aktie- eller anpartsselskab skal generalforsamlingen beslutte, hvor stor en del af overskuddet der skal udbetales som ordinært udbytte til kapitalejerne. I en erhvervsdrivende fond skal bestyrelsen beslutte, hvor stor en del af overskuddet og/eller de frie reserver der skal uddeles til uddelingsformålet. Forskellen er, at aktionærer og anpartshavere får udbytte straks efter godkendelsen af årsrapporten, mens de uddelingsberettigede i henhold vedtægten i erhvervsdrivende fonde kan få uddelingen enten direkte efter godkendelsen af årsrapporten eller i løbet af det følgende år, efterhånden som bestyrelsen beslutter de konkrete uddelinger. I sidste tilfælde skal der ske uddelinger inden for den ramme, bestyrelsen har besluttet ved godkendelsen af årsrapporten, jf. nærmere herom i afsnit 4. Det følger af lov om erhvervsdrivende fonde, at bestyrelsen i forbindelse med godkendelsen af årsrapporten ligesom i et aktie- eller anpartsselskab skal beslutte, hvad de frie midler i henhold til årsrapporten skal anvendes til. 1
Bestyrelsen har pligt til at foretage uddelinger til de formål, der er fastsat i vedtægten, hvilket følger af LEF 77. I forbindelse hermed skal bestyrelsen tage hensyn til behovet for, at fonden kan foretage investeringer, konsolidering, og eventuelle videreudbygning af fondens erhvervsvirksomhed. Generelt for de erhvervsdrivende fonde gælder, at en bestyrelsesbeslutning om uddelinger skal ske i overensstemmelse med reglerne herom i lov om erhvervsdrivende fonde og vedtægten. Det medfører, at følgende krav skal være opfyldt: Uddelingen skal ske til de uddelingsformål, der er angivet i vedtægten. Uddelingen kan alene ske ved anvendelse af årets overskud, overført overskud og reserver, med fradrag af overført underskud. Bestyrelsen er ansvarlig for, at uddelingen ikke overstiger, hvad der er forsvarligt under hensyntagen til fondens og i moderfonde koncernens økonomiske stilling, og ikke sker til skade for fonden eller dens kreditorer. Bestyrelsen er ansvarlig for, at der efter uddelingen er dækning for grundkapitalen og de reserver, der er bundne i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde eller vedtægten. Uddelingen skal præsenteres som en uddeling under posten overskudsdisponering under resultatopgørelsen i fondens årsrapport. En uddeling er en hvilken som helst økonomisk begunstigelse. En uddeling behøver således ikke bestå i udbetaling af penge, jf. nærmere herom i afsnit 6. En bestyrelsesbeslutning om uddeling skal optages i bestyrelsesprotokollen, jf. LEF 78, stk. 7. Hvis der er tale om en ekstraordinær uddeling, jf. nærmere herom i afsnit 2, skal mellembalancen eller balancen for det seneste regnskabsår indgå i bestyrelsens protokol som bilag til den trufne beslutning. Herved vil det efterfølgende kunne dokumenteres, hvad der har indgået i bestyrelsens beslutningsgrundlag. Denne vejledning er baseret på det civilretlige uddelingsbegreb, og behandler således ikke den skatteretlige opdeling af interne og eksterne uddelinger. 1 Det vil sige, at interne og eksterne uddelinger i civilretten samlet bliver behandlet som uddelinger, og at det er det samlede uddelingsbeløb, der skal fremgå af årsrapporten. 2. Hvad kan anvendes til uddelinger I erhvervsdrivende fonde kan uddelinger være sammensat af dels årets overskud, dels tidligere års overskud/frie reserver. Det følger således af LEF 78, at bestyrelsen kan anvende de frie reserver, hvorved forstås beløb, som i fondens senest godkendte årsregnskab 1 For nærmere om den skattelige opdeling af uddelingsbegrebet i interne og eksterne uddelinger se bl.a. Susanne Nørgaard, Skattereglerne for erhvervsdrivende fonde, RR.2013.08.0048, s. 3. 2
er opført som overført overskud, og reserver, som ikke er bundet i henhold til lov eller vedtægt, med fradrag af overført underskud. Erhvervsdrivende fonde har ligesom aktie- og anpartsselskaber mulighed for at uddele overskud og frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort efter den periode, der senest er aflagt årsrapport for. Det følger således af LEF 78, stk. 2, at en erhvervsdrivende fond efter aflæggelsen af årsrapporten kan anvende optjent overskud og frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort efter den periode, der senest er aflagt årsrapport for, til uddelinger. I sådanne tilfælde er der krav om udarbejdelse af en mellembalance, jf. LEF 78, stk. 3. Det er bestyrelsens pligt at vurdere, om det er forsvarligt at vedlægge balancen fra seneste årsrapport, eller om der skal udarbejdes en mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen. Træffes beslutningen om en ekstraordinær uddeling mere end 6 måneder efter balancedagen i fondens seneste godkendte årsrapport, skal der dog altid udarbejdes en mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen, jf. LEF 78, stk. 4. Mellembalancen skal være gennemgået af en revisor, jf. LEF 78, stk. 5. Mellembalancen skal udarbejdes efter de regler, som fonden udarbejder årsrapporten efter. Mellembalancen må ikke have en balancedag, der ligger mere end 6 måneder forud for beslutningen om uddelingen. I forhold til ekstraordinære uddelinger skal bestyrelsen være opmærksom på, at bestyrelsen til enhver tid er ansvarlig for at tage stilling til, om fondens kapitalberedskab er forsvarligt. Bestyrelsen er således altid ansvarlig for, at en uddeling ikke er til skade for fonden og dens kreditorer, og at uddelingen ikke er i strid med regler om forsvarligt kapitalberedskab, jf. den udtrykkelige bestemmelse herom i LEF 76, stk. 2. 3. Pligt til at foretage uddelinger Efter LEF 77 påhviler det bestyrelsen at foretage uddelinger til de uddelingsformål, der er fastsat i vedtægten. Det er i alle tilfælde bestyrelsen, der træffer beslutning om uddelinger, herunder uddelingernes størrelse. Bestyrelsen har ansvaret for, at uddelingerne er i overensstemmelse med lov om erhvervsdrivende fonde og vedtægten. Bestyrelsen kan benytte sig af indstillinger fra for eksempel en internt uddelingskomité eller udtalelser fra andre rådgivere. Benytter bestyrelsen sådanne indstillinger, ændrer det dog ikke på, at det er bestyrelsen, der træffer beslutning om uddelingen, og som har ansvaret herfor. Bestyrelsen kan vælge at fastsætte interne regler om anvendelse af overskud. Har bestyrelsen valgt at fastsætte interne regler, skal disse indsendes til Erhvervsstyrelsen, jf. LEF 27, stk. 3
3. De interne regler må ikke bevirke en de facto ændring af vedtægten, f.eks. begrænsning af vedtægtens uddelingsformål. Hvis de interne regler er en del af eller nævnes i vedtægten, vil disse interne regler være offentligt tilgængelige. Interne regler vil alene være et udgangspunkt for uddelinger. Hvis de interne regler for eksempel indeholder en bestemmelse om, at 80 pct. af årets overskud skal uddeles, skal bestyrelsen uanset sådanne interne regler konkret vurdere, om uddelingen er forsvarlig m.v. Det følger af lov om erhvervsdrivende fonde, at fondsmyndigheden kan henstille til bestyrelsen at overveje at søge uddelinger forøget eller nedsat, jf. LEF 79, stk. 1. Hvis uddelingernes størrelse anses for at indebære fare for krænkelse af vedtægten, kan fondsmyndigheden efter forhandling med bestyrelsen pålægge bestyrelsen at foretage de fornødne dispositioner med henblik på en forøgelse eller nedsættelse af uddelingen, jf. LEF 79, stk. 2. 4. Hvornår besluttes rammen for uddelingsbeløbet Det er udkastet til årsrapporten, der danner grundlaget for bestyrelsens beslutning om uddelinger. Fastlæggelsen af uddelingsbeløbet kan ske efter følgende to modeller. 2 Model 1 I forbindelse med godkendelsen af årsrapporten kan bestyrelsen beslutte, at alle eller en bestemt del af de frie midler skal anvendes til uddelinger. På årsregnskabsmødet, hvor årsrapporten godkendes, beslutter bestyrelsen således, hvor stor en andel af fondens frie midler i henhold til årsrapporten, der skal anvendes til uddelinger. Bestyrelsen beslutter samtidig hermed den konkrete udmøntning (de konkrette uddelinger) inden for den fastsatte uddelingsramme. Der er intet til hinder for, at bestyrelsen, forud for godkendelse af årsrapporten, har tilkendegive en forventning til det kommende års uddelingsramme, hvorefter interesserede indenfor uddelingsformålet kan ansøge om midler. På baggrund af årsrapporten og de indkomne ansøgninger m.v. kan bestyrelsen således straks beslutte at udmønte selve uddelingerne, hvilket dog skal ske under hensyn til LEF 76, stk. 2. Ovennævnte medfører eksempelvis, at bestyrelsen for eksempel i starten af 2014 kan tilkendegive, at bestyrelsen formentlig vil foretage uddelinger for 100 i forbindelse med godkendelsen af årsrapporten for 2014, og at alle indenfor målgruppen eller bestemte grupper er velkomne til at ansøge om disse midler. I forbindelse med godkendelsen af årsrapporten for 2014 (i foråret 2015) gennemgår bestyrelsen således de indkomne ansøgninger, og på 2 For nærmere herom se bl.a. professor Peder Fredslund Møller, statsautoriseret revisor Gorm Bacher og kontorchef Olaf Hasselager i RR.1987.07.0011, Overskudsdeling i erhvervsdrivende fonde. 4
baggrund heraf fastsætter bestyrelsen uddelingsbeløbet. I umiddelbar forlængelse heraf foretager bestyrelsen også selve uddelingen til de indkomne ansøgere. Model 2 I forbindelse med godkendelsen af årsrapporten kan bestyrelsen beslutte, at en andel af de frie midler skal anvendes til uddelinger i det efterfølgende år. På årsregnskabsmødet, hvor årsrapporten godkendes, beslutter bestyrelsen således en uddelingsramme indenfor fondens frie midler. Uddelingsrammen kan ikke efterfølgende ændres i løbet af året. Bestyrelsen kan derimod beslutte, at den konkrete udmøntning af uddelingsrammen (de konkrete uddelinger) sker ved løbende bestyrelsesbeslutninger i løbet af det følgende år, under hensyntagen til LEF 76, stk. 2. Ovennævnte medfører, at hvis en erhvervsdrivende fond ifølge årsrapporten for 2014 har frie reserver for 100, kan bestyrelsen på det bestyrelsesmøde, hvor årsrapporten for 2014 bliver godkendt (i foråret 2015), beslutte de konkrete uddelinger af alle de frie reserver (100) eller en del heraf (f.eks.75). Bestyrelsen kan også bestemme, at udmøntningen af de konkrete uddelinger først skal ske på efterfølgende bestyrelsesmøder, hvor ansøgningerne gennemgås. Bestyrelsens beslutning om at foretage de konkrete uddelinger vil i så fald ske efter godkendelsen af årsrapporten for 2014 i foråret 2015, og kan løbe over resten af 2015. Der kan således være forskel på, hvornår selve uddelingen sker i forhold til model 1 og 2. Ved model 1 sker selve beslutningen og uddelingen i forbindelse med godkendelsen af årsrapporten. Ved model 2 besluttes uddelingsrammen ved godkendelsen af årsrapporten, mens selve beslutningen om uddelinger sker efterfølgende. Uanset om bestyrelsen fastlægger rammen for uddelingsbeløbet efter model 1 eller 2, kan uddelingsrammen efterfølgende alene forhøjes efter reglerne om ekstraordinære uddelinger i LEF 78, stk. 2. Anvender bestyrelsen ikke den fastsatte ramme for uddelinger i det pågældende år, kan beløbet videreføres til det efterfølgende år. Det vil sige, at uddelingen i visse tilfælde først sker ét eller flere år efter, at uddelingsrammen er fastsat. Det skal bemærkes, at usikkerheden om, hvorvidt hele uddelingsrammen anvendes det pågældende år, er en følge af, at udmøntning af uddelingsrammen først vil finde sted ved bestyrelsens efterfølgende beslutninger herom. Det vil sige, at den faktiske og endelige tildeling og udbetaling kan afhænge af forhold, som er ukendte på det tidspunkt, hvor årsrapporten og uddelingsrammen godkendes. Der kan også være usikkerhed i tilfælde, hvor der er fastsat en uddelingsramme til gennemførelse af bestemte aktiviteter på et fremtidigt og 5
måske ubestemmeligt tidspunkt. Som konsekvens heraf vil en bestyrelse i ét givet år kunne foretage uddeling af flere forudgående års samlede fastsatte uddelinger. 5. Uddelingsbeløbet skal fremgå af årsrapporten og legatarfortegnelsen Uanset om uddelingsrammen fastsættes efter model 1 eller 2 skal uddelingsbeløbet fremgå af årsrapporten som uddeling i overskudsdisponeringen under resultatopgørelsen, og der skal være en særlig post under egenkapitalen. Erhvervsstyrelsen ser i praksis enkelte tilfælde, hvor erhvervsdrivende fonde fejlagtigt anfører uddelingerne som en omkostning i resultatopgørelsen. Da der er tale om overskudanvendelse svarende til udbytte fra et aktieselskab eller anpartsselskab er der ikke tale om en omkostning for fonden. Uddelingsbeløbet skal også fremgå af legatarfortegnelsen fra det år, hvor uddelingen bliver foretaget. Foretages uddelingen først i det efterfølgende år, vil det således først fremgå af legatarfortegnelsen for det efterfølgende år. Legatarfortegnelsen er en årlig oversigt over samtlige foretagne uddelinger fra fonden med angivelse af modtagerne og uddelingsbeløb til den enkelte modtager, jf. LEF 80, stk. 1. Fortegnelsen har sammenhæng med årsrapporten, og skal redegøre for det samlede beløb, der er uddelt samtidig med godkendelsen af årsrapporten eller i løbet af det pågældende regnskabsår af fondens frie reserver. Fortegnelsen indeholder derfor midler, der dels vedrører årsrapportens konstaterede overskud, dels overskud/frie midler fra tidligere år. Legatarfortegnelsen skal indsendes til Erhvervsstyrelsen senest samtidig med indsendelsen af fondens årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Indsendes legatarfortegnelsen som et selvstændigt dokument, er fortegnelsen undtaget fra aktindsigt, jf. LEF 80, stk. 2. 6. Krav om rimelige henlæggelser Bestyrelsen har ansvar for, at der foretages rimelige henlæggelser til konsolidering, jf. LEF 77, stk. 1, 2. pkt. LEF 77, stk. 1, 2. pkt. er en skønsmæssig bestemmelse, hvorefter bestyrelsen kan foretage rimelige henlæggelser til konsolidering af den erhvervsdrivende fond. Det vil altid bero på en konkret vurdering, når det skal fastslås, hvad der er rimelige henlæggelser/konsolidering. Hvis fonden har til opgave at bevare og videreudvikle en erhvervsvirksomhed, er det i Erhvervsstyrelsens praksis antaget, at det i perioder er lovligt ikke at uddele nogen del eller kun en lille del af overskuddet eller af fondens øvrige reserver, der ikke er bundne til et uddelingsformål, i det omfang konsolideringen må anses for nødvendig af hensyn til fondens erhvervsmæssige formål. 6
Der er konkret ikke noget til hinder for, at bestyrelsen ikke foretager uddelinger, uanset at fondens økonomiske situation umiddelbart berettiger hertil. Hvis bestyrelsens manglende uddelinger eksempelvis skyldes, at bestyrelsen ønsker at spare sammen til at foretage en konkret større enkeltstående uddeling, eller ønsker at kunne deltage i en kapitaludvidelse/opkøb af kapitalandele i den underliggende virksomhed, kan dette således godt lade sig gøre. Det er bestyrelsen, der er ansvarlig for at vurdere, hvad der ud fra fondens forhold er rimelige henlæggelser. Fondsmyndigheden kan dog, jf. LEF 79, foretage en efterprøvelse af bestyrelsens vurdering. Når det skal afklares, hvad der er rimelige henlæggelser, skal der ses på fonden og dens underliggende virksomheder, hvori fonden har bestemmende indflydelse, som en økonomisk helhed. Man kan derfor ikke undlade at beslutte udbytte i et datterselskab, hvis der ikke er en begrundelse herfor andet end at undgå uddelinger i fonden. 7. Uddeling i andre værdier end kontanter Uddelinger sker typisk ved udbetaling af kontante midler i henhold til bestemmelserne herom i vedtægten. Uddelinger kan dog også foretages i andre værdier end kontanter. Foretages en uddeling i andre værdier end kontanter, skal der udarbejdes en vurderingsberetning, jf. LEF 78, stk. 6. I vurderingsmandens erklæring skal det angives, at uddelingsbeløbet mindst svarer til den ansatte værdi af den eller de andre værdier end kontakter, der uddeles, da det er vigtigt at få afklaret, at der ikke er flere midler, der afgår fra fonden, end det bestyrelsen har truffet beslutning om. En vurderingsberetning ved en uddeling af andre værdier end kontanter er, hvis den udarbejdes af revisor, en revisorerklæring med høj grad af sikkerhed. Baggrunden for kravet om en vurderingsberetning fra en uafhængig vurderingsmand er hensynet til at beskytte fonden og dens kreditorer. En uddeling af andre værdier end kontanter udgør således den samme risiko for kreditorerne som ved en stiftelse eller kapitalforhøjelse i andre værdier end kontanter, og derfor gælder de samme beskyttelseshensyn. Vælger bestyrelsen at udarbejde og indsende en erklæring til Erhvervsstyrelsen efter reglerne i 34, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsdrivende fonde, er der ikke pligt til at indhente vurderingsberetning ved uddelinger af aktiver, jf. LEF 78, stk. 6, 3. pkt. Bestyrelsen skal offentliggøre erklæringen i Erhvervsstyrelens it-system senest to uger efter beslutningen om uddelingen, jf. LEF 78, stk. 6, 4. pkt. 7
8. Indirekte uddelinger Uddelinger kan foretages på en indirekte måde, eksempelvis uden at der formelt sker overførsel af kontanter eller et formuegode, men hvor en given disposition er forbundet med et gaveelement. Det vil sige i tilfælde, hvor fonden stadig har aktivet, men f.eks. giver brugsretten til en tredjepart. Det kan eksempelvis ske ved, at bestyrelsen inden for vedtægtens bestemmelse om overskudsanvendelse yder lån på favorable vilkår, for eksempel hvor den aftalte rente på lånet er mindre end markedsrenten. I sådanne tilfælde vil den opståede renteforskel efter kunne udgøre en uddeling. Det samme gælder, hvis bestyrelsen udlejer en lejlighed til under markedslejen. I denne situation vil forskellen mellem markedslejen, og den leje, som lejeren betaler, udgøre en uddeling. Det er den samlede økonomiske fordel i hele perioden, som skal betragtes som en uddeling. Et eksempel herpå kunne være en aftale om, at leje en ejendom i to år til en månedlig leje, som er 5.000 kr. lavere end markedslejen. Her vil uddelingen være 5.000 kr. * 24 måneder = 120.000 kr., hvilket skal fremgå som en uddeling på det tidspunkt, hvor kontrakten indgås. Tilsvarende gælder, hvis bestyrelsen sælger fondens aktiver til under markedsprisen, eller hvis bestyrelsen køber aktiver til fonden over markedsprisen. 9. Uddeling til vedtægtsbestemte formål Det fremgår af LEF 77, stk. 1, at uddelinger kun må ske til uddelingsformål, der er fastsat i vedtægten, hvilket i praksis er de områder eller personer, der er angivet som uddelingsberettigede i vedtægten. Foretager bestyrelsen ikke uddelinger til vedtægtsbestemte uddelingsformål, kan bestyrelsen ifalde ansvar over for fonden, jf. LEF 126, stk. 1. 10. Flere uddelingsberettigede Hvis det fremgår af vedtægten, at der er flere uddelingsformål, og dermed flere uddelingsberettigede, må der ikke over en årrække ske en ensidig begunstigelse af det ene formål på bekostning af de øvrige angivne formål. Over en given tidsperiode skal der således være en rimelig balance i uddelingerne til de forskellige uddelingsberettigede. Erhvervsstyrelsen har i konkrete sager blandt andet udtalt, at Erhvervsstyrelsen skal henstille til bestyrelsen om at søge fondens meget brede formål fremmet bedst muligt i fremtiden. Erhvervsstyrelsen skal derfor henstille til, at fonden i fremtiden ikke foretager alt for ensidige uddelinger. 8
Baggrunden for henstillingen til bestyrelsen er, at det alene er bestyrelsen, der træffer afgørelse om uddeling. De uddelingsberettigede har ikke retskrav på uddeling, jf. nærmere herom i afsnit 12, og derfor har de ikke mulighed for at indbringe spørgsmål om, hvorvidt bestyrelsen har været for ensidig i sine beslutninger om uddeling. De uddelingsberettigede kan derimod godt henlede fondsmyndighedens opmærksomhed på, at de uddelingsberettigede ikke mener bestyrelsen efterlever uddelingsformålet. Finder Erhvervsstyrelsen, at der er hold i sådanne en henvendelse, kan Erhvervsstyrelsen bede bestyrelsen om en redegørelse. Hvis der i vedtægten er angivet flere uddelingsberettigede, kan fondsmyndigheden konkret henstille, og under skærpede omstændigheder påbyde, at bestyrelsen ikke må være ensidig i sine uddelinger. Det ændrer dog ikke ved, at det er bestyrelsen, som er ansvarlig for at sikre uddeling til samtlige uddelingsformål, og at der ikke konsekvent uddeles til nogen på bekostning af andre. Hvis vedtægten skelner mellem primære og sekundære uddelingsformål, vil det bero på en konkret vurdering, hvorvidt der kan være mulighed for at foretage uddelinger udelukkende til det primære formål. 11. Forbud mod uddelinger til stiftere, ledelsesmedlemmer m.v. Det følger af LEF 87, at bestyrelsen ikke kan tillægge følgende personer andre ydelser end et vederlag, der ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang: Stiftere, medlemmer af bestyrelsen, medlemmer af direktionen, fondens revisorer, eller personer, der indtager en ledende stilling i fonden. Tilsvarende gælder for den person, der er knyttet til en af ovennævnte personer ved ægteskab eller fast samlivsforhold. Det samme gælder for ovenståendes hjemmeboende mindreårige børn. Det er ligeledes ikke tilladt at yde lån eller stille sikkerhed for lån for den omtalte personkreds, jf. LEF 87, stk. 2, jf. dog 87, stk. 3. Det følger således af 87, stk. 3, at fonden som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition godt kan yde lån eller stille sikkerhed for lån til denne personkreds. Når det skal vurderes, hvorvidt der er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition, skal der lægges afgørende vægt på, at sædvanlige forretningsmæssige dispositioner er kendetegnet ved, at der løbende foretages dispositioner af denne karakter med uafhængige 9
parter. Der skal foretages en konkret vurdering af, om transaktionen kan betragtes som sædvenlig for fonden og inden for branchen. Det er dog ikke kun transaktionen, som skal være sædvanlig. Dette krav gælder således også for vilkårene for transaktionen. Betalingsbetingelser, kreditvurdering, sikkerhedsstillelse m.v. skal ske på samme vilkår, som tilsvarende transaktioner sædvanligvis gennemføres med over for tredjemand. En klar indikator for, om transaktionen er sædvanlig, er, at fonden har indgået tilsvarende transaktioner med uafhængige parter. Begrebet sædvanlige forretningsmæssige dispositioner er et fleksibelt og dynamisk begreb, der vil kunne ændre sig over tid. Bestyrelsessuppleanter er også omfattet af forbuddet, jf. LEF 48. I erhvervsdrivende fonde med uddelingsformål til stifters familie skal bestyrelsen derfor være særligt opmærksom på, hvorvidt eventuelle uddelingsberettigede familiemedlemmer kan/bør deltage som bestyrelsesmedlemmer, da dette vil afskære dem fra at modtage uddelinger fra fonden. Forbuddet omfatter ikke andre end ovennævnte personer. 12. Ikke retskrav på uddelinger Uddelingsberettigede har ikke retskrav på, at der foretages uddelinger til de pågældende. Først når bestyrelsen har besluttet, og over for de uddelingsberettigede har tilkendegivet at ville uddele til vedkommende, opstår der et retskrav for den pågældende uddelingsberettigede. 10