Faaborg Havnebad og Blå Støttepunkt

Øste rgad e Klokketårn eg vn Ha Faaborg Havnebad og Blå Støttepunkt e ad Adelgade Christia Kanalve j n IX s vej Parkerin Jomfrulågen g Busstation Produktionsskolen Skylleområde Det Blå Støttepunkt Parken Kajakponton Langelinie Omklædning Børneområde Faaborg Roklub Bade- /kajakponton Udspring Situationsplan 1:1000 N 05 10 20 50 m Dommerbetænkning Marts 2011 9 13297

Forslag: 13297 2

Opstalt Indhold Indledning 5 2 Bedømmelsesprocedure 9 3 Generelle bemærkninger 11 4 Afgørelsen 27 Opstalt Snit 1:20 19 3

FAABORG HAVNEBAD OG DET BLÅ STØTTEPUNKT Forslag: 35983 KENDINGSTAL 35983 4

Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune prækvalificerede i samarbejde med Realdania og Lokale- og Anlægsfonden i november 2010 fem rådgiver teams til at komme med forslag i en indbudt projektkonkurrence udskrevet efter reglerne om projektkonkurrencer i Udbudsdirektivet nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004. Konkurrencedeltagere Følgende rådgiverteams, nævnt i vilkårlig rækkefølge, blev prækvalificeret til at deltage: Julien De Smedt Architects, KLAR - kontor for landskab og Arkitektur, Sloth Møller, Esbensen, Creo Arkitekter A/S, kendingstal: 13297 Force4, Niras, kendingstal: 56000 BBP Arkitekter A/S, MASU Planning, Orbicon, kendingstal: 79130 Thing & Wainø landskabsarkitekter ApS, White Arkitekter A/S, Grontmij/Carl Bro, kendingstal: 35983 Spektrum Arkitekter Aps, Hundsbæk og Henriksen A/S, A1 Consult Aps, Aqua-Teknik A/S, kendingstal: 18181 5

Udbuds- og bedømmelsesperiode Konkurrencematerialet blev udsendt 15.november 2010 og konkurrenceforslag blev afleveret d. 14. februar 2011. Bedømmelsen er gennemført i perioden fra d. 14.februar og frem til offentliggørelsen 18.marts 2011. Dommerkomite De indsendte forslag er bedømt af en dommerkomite bestående af repræsentanter fra Faaborg- Midtfyn Kommune, Realdania, Lokale- og Anlægsfonden samt af eksterne arkitektfagdommere. Herudover har repræsentanter fra hhv. Faaborg-Midtfyn Kommune og Lokale- og Anlægsfonden fungeret som rådgivere for dommerkomiteen. COWI har overslagsmæssigt vurderet forslagenes teknik og økonomi, honorar m.v. Dommerkomite: Formand for dommerkomite, Grete Justesen, Formand for Udvalget for Teknik Faaborg- Midtfyn Kommune Henning Løv Andersen, Formand for erhvervs- og planudvalget, Faaborg-Midtfyn Kommune Lene Høsthaab, Formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Faaborg-Midtfyn Kommune Karen Skou, arkitekt maa, projektleder Realdania Per Schulze, arkitekt maa, planchef Lokale- og Anlægsfonden Mikkel Frost, fagdommer arkitekt maa Mads Bjørn Hansen, fagdommer, arkitekt maa 6

5 Forslag: 13297 13297 Rådgivere for dommerkomiteen: Mai-Britt Helle Jensen, afdelingsleder for Udvikling og Kultur, Faaborg-Midtfyn Kommune. Konkurrencesekretær: Mette Mogensen, COWI A/S. Christian Tønnesen, Plan- og Kulturchef Faaborg-Midtfyn Kommune. Svend Petersen, afdelingsleder Park og Natur, Faaborg-Midtfyn Kommune. Jens Peter Ohlsen, arkitekt Faaborg-Midtfyn Kommune. Jakob Færch, konsulent Lokaleog Anlægsfonden. 7

8

2 Bedømmelsesprocedure Projektkonkurrencen er gennemført som en anonym projektkonkurrence, jvf. afsnit 1 og bedømmelsen er gennemført som beskrevet i konkurrenceprogrammets konkurrencetekniske betingelser, dateret november 2010. Efter at bedømmelsen er gennemført og dommerbetænkningen er underskrevet, er navnekuverterne brudt og kendingstallene indføjet i oversigten i afsnit 1.1. Tildelingskriterier Ved bedømmelse er der anvendt følgende delkriterier, anført i uprioriteret rækkefølge: Arkitektur - med design og oplevelse i såvel helhed og detalje som væsentlige parametre. Funktion - med intern fysisk korrespondance mellem de enkelte funktioner og deres fleksibilitet som væsentlige parametre. Teknik - med konstruktive løsninger og deres fleksibilitet som væsentlige parametre, samt den foreslåede løsnings bæredygtighed. Økonomisk robusthed - om den økonomiske ramme er overholdt eller kan sikres overholdt gennem en videre bearbejdning. Rådgivers honorarprocent - oplysning om rådgiverens honorarprocent incl. byggeledelse ved projektets udførelse. 9

Langelin Omklædning Vandlegeplads Børnebro Vild leg Småbørn Jacuzzi Forslag: 13297 Illustration af Børneområde og 7 10 10

3 Generelle bemærkninger Konkurrenceudskriverne Faaborg-Midtfyn Kommune, Realdania og Lokale- og Anlægsfonden - har modtaget i alt 5 konditionsmæssige forslag, der alle belyser programmets ønsker og krav på en seriøs måde og et forventeligt niveau. Alle fem projekter har generelt en meget fin og fyldestgørende standard, er af høj kvalitet og har på forskellig vis belyst opgaven for bygherren. Forskellene ses såvel i udformning, signalværdi som hovedgreb. Forskellene har derfor kunnet danne grundlag for vigtige diskussioner i bedømmelsesprocessen. Centralt for bedømmelsen har været forslagsstillernes indlevelse i det stillede program og ikke mindst forslagsstillernes evne til at sætte sig ind i stedets karakter, specielt de særlige kvaliteter og udfordringer det er at bygge til byens havnepromenade uden at gå på kompromis med det fine kik udover Faaborg Fjord og med Faaborgs historiske byfront i baggrunden. Det har bl.a. også været diskuteret i dommerkomiteen hvorvidt stedet kunne bære større dele af det Blå Støttepunkt ude på broerne, eller om det var mere oplagt at placere større bygningsdele inde på landsiden. Drøftelserne har været både funktionelle i forhold til de daglige brugere og byens borgere mere gene-relt og i forhold til den visuelle virkning fra land. Temaer Dommerkomiteen har i diskussionerne lagt vægt på en række hovedtemaer: Overgangen til kysten De fleste forslag lader så at sige badeanlægget strække sig ind på land enten i form af belægninger eller landskabelige træk. Kun et enkelt forslag kan ses som en stor flade, der nærmest klipser sig fast 11

på molen (56000). Af de øvrige forslag, graver et enkelt sig så at sige ind i havneparken med en mikrofjord flankeret af stiliserede landskabsformer (18181). Her er der mere tale om en landskabelig ombearbejdning, end et anlæg. Uanset strategien i det enkelte forslag, har dommerkomiteen lagt vægt på at overgangen mellem hav og land virker naturlig og harmonisk. By- eller landskabshavnebad Blandt de fem forslag kan kun de tre betragtes som egentligt bymæssige havnebade (13297, 35983 og 56000). I forslag 79130 etableres en indrammet strand mellem let bøjede arme, selvom der reelt er tale om et stort udendørs rum, har dette projekt i kraft af sin glidende overgang mellem land og hav, en meget landskabelig karakter. Forslag 18181 er næsten udelukkende et landskabeligt statement, hvilket på mange måder peger i nye og spændende retninger indenfor havnebadstypologien. Det har imidlertid været en enig dommerkomites klare opfattelse, at et havnebad på denne placering skal have et urbant udtryk. Bassinernes åbenhed I det berømte havnebad på Islands Brygge, der næsten er blevet et symbol på urbant friluftsliv, svømmer man i lukkede bassiner, hvilket på netop denne placering giver rigtig god mening. I forslagene til havnebadet i Faaborg ser vi både åbne og lukkede bassiner altså bassiner som dem på Islands Brygge, og skærmede bassiner som alligevel hænger sammen med det åbne øhav. Dommerkomiteen har set positivt på kombinationen af lukkede bassiner til børn, sammen med mere åbne bassiner til voksne, der efter formåen, vejrlig og 12

Forslag: 18181 s.3 humør kan bevæge sig længere ud i øhavet. I et enkelt forslag finder man udelukkende lukkede bassiner (56000), og selvom der reelt kan bades fra ydersiden, hvis man søger det åbne hav, virker denne disponering lukket og unaturlig i konteksten. Mangfoldighed Samtidig har anlæggets åbenhed og fleksibilitet, og de forskellige forslags muligheder for individuel udfoldelse været omdrejningspunkter for mange diskussioner. 13

13297 13297 16 Forslag 13297, udpeget som vinder Forslaget kan ses som en fortolkning af den klassiske badebro. Broanlægget tager sin begyndelse et godt stykke inde på landsiden for så at glide ud i vandet hvor det fordeler sig i et fingerlignende brosystem. Hver bro har sine funktioner: Både- og Kajakbroen, Udspringsbroen, Børnebroen med de beskyttede bassiner og Langeliniebroen. Det blå støttepunkt og andre bygninger i øvrigt placeres inde på landsiden. Hovedgrebet er enkelt, præcist, og robust, både som fysisk anlæg og som arkitektur. Anlægget formår på elegant vis at optage kanalens nord/ sydgående retning for at fortsætte ud i fjorden i et brosystem og lægger sig fint i rækken af de eksisterende pier/broer der løber ud fra de andre kajakanlæg ved industri og lystbådehavn. Det Blå Støttepunkt er placeret inde på landsiden i forlængelse af produktionsskolens bygninger, mens en mindre bygning med omklædning og sauna er trukket lidt længere ud mod vandet. Det efterlader selve brosystemet luftigt og elegant svævende. Som besøgende til havnebadet ankommer man fra Langeliniesiden og træder, som det første, ud på et stort fælles areal omkring livreddertårnet og saunaen. Omkring dette fæles areal er der flere store trappeanlæg der inviterer til ophold. Fra trappeanlægget er der et fint overblik over det samlede anlæg. Mht. saunaen finder dommerkomiteen det mere hensigtsmæssigt at man udnytter den flotte udsigt og vender selve saunadelen ud mod fjorden. 14

Fra torvet omkring livreddertårnet bevæger man sig ud på de enkelte broer. Der er her en fin balance mellem det samlende rum hvor folk krydser hinanden og mødes, samtidig med at broernes funktioner er klart adskilt. Eksempelvis virker det fornuftigt at trafikken af unge mennesker og deres mere vilde vandaktivitet ikke krydser børneområdet. Det samme gælder trafikken med kanoer, der ikke kommer i karambolage med badende gæster. Man kunne dog godt ønske sig at broerne indbød til et lidt større samspil, at man i større grad blev inviteret til at svømme mellem broerne. En løsning kunne være at en del af badestigerne udskiftes med rampeforløb der kom helt ned i vandkanten, således at de var lettere at komme op og i fra kanten. Udspringsbroen optræder som en stor og bred badebro, der afsluttes ved at rejse sig ca. 3 meter op i luften til en udsprings platform. En flot tænkt afslutning mod vandet, omend selve stigningen bør bearbejdes arkitektonisk i det videre forløb. Efter et udspring er der relativt langt ind til nærmeste badestige, ca. 20 meter. Det skal genovervejes hvordan man undgår denne afstand. Børnebroen ligger tæt på kystlinjen og virker velovervejet,med den store amfi trappe hvorfra man har et godt overblik over platformen og de mindre pools. Den sidste lillefinger i havnebadet får fat i kajkanten, og optager med en rampe fint overgangen til Langelinje. Bygningsvoluminerne, Det Blå Støttepunkt og omklædningsfaciliteterne, gror nærmest op af broanlægget, og fremstår med glidende overgange og trappeanlæg som en integreret del af det samlede havnebad. 15

13297 Indretningen virker fornuftig og indeholder de ønskede funktioner og kvadrat-meter. Ved det Blå Støttepunktud til kanalen, er placeret en flydeponton primært til brug for kajakker. Forslagsstillerne skal dog være opmærksomme på kun at reducerer kanalens bredde med et minimum. Den anviste etapeopdeling, bør bearbejdes, så det sikres at det Blå Støttepunkt fra starten udformes således at en fremtidig udvidelse ikke medfører uhensigtsmæssige ændringer, flytninger m.v. af etape 1 byggeriets facader og funktioner. Forslaget vurderes i øvrigt at kunne holde den økonomiske ramme. Faaborg Havne Dommerkomiteen finder at anlægget med sin underspillede og dog præcise tilgang til opgaven respekterer de eksisterende værdier på stedet på fornem vis. Havnebadet bliver en smuk og helstøbt oplevelse for fremtidens badende og maritime gæster, samtidig med det vil kunne skabe rammerne om et varieret og bredt favnende maritimt fritidsliv - hele året. 16

bad og Blå Støttepunkt 17

18181 undervandstrappe -1.20 - Forslag 18181 Med udgangspunkt i en overordentlig grundig analyse af landskabet og dettes udvikling i og omkring Faaborg, har forfatterne bag forslaget tegnet konkurrencens mest landskabelige projekt. I stedet for at bygge en form for badebro eller anlæg, flyttes jorden så at sige i skabelsen af en stiliseret betonstrand, som hverken er natur eller by, men et fascinerende miljø midt imellem. Man øger i virkeligheden kyststrækningen ved skære en mikrofjord ind i havneparken. Herved opstår et beskyttet område i delvis kontakt med det åbne øhav. En kontakt, som i forhold til vandets skiftende tidevandshøjder, vil ændre sig over døgnet. Samtidig med at der skæres en fjord, etableres der en tange ud i vandet, som slutter i en form for halvø, der forbinder sig til land og området ved støttepunktet med en traditionel badebro i træ. Således sluttes anlægget næsten som en ring med det blå støttepunkt som et anker langs den eksisterende kanal mod vest. På anlæggets østside i tilknytning til tangen foreslås en sandstrand med lavt vand. Som i de øvrige forslag er det tanken at de yngste brugere kan svømme og lege beskyttet tættest på kysten, mens større og vildere børn og voksne kan vove sig længere ud og springe direkte i havet fra øen. I dette forslag sker overgangen fra den ene zone til den anden dog helt umærkeligt i flydende landskabelige forløb. Idet havneparken får en udskæring trækkes grønsværen længere op mod byen og gågaden. Det foreslås derfor at en del af den eksisterende parkeringsplads flyttes østpå. Med denne dristige og på mange måder helt logiske manøvre sik-res en bedre kontakt til den centrale by, samtidig med at ankomsten til området forskønnes betragteligt idet bilerne fjernes. I det anviste byggefelt langs kanalen placeres det Blå Støttepunkt og næsten samtlige bygningsfunktioner i forbindelse hermed. Bygningen er i sit form-sprog sammenhængende med det øvrige anlæg, som den synes at vokse ud af. Den er opbygget af knækkede flader og disponeret med en bred opholdstrappe mod syd ud for Støt 18

kajakpolo anlægsbro Blåt Støttepunkt anlægsbro affald solceller ophaler rampe bro redningsvej livredder post kajkant cykel parkering redningsvej 50m baner vandpolo 2.livredder post hot tub sauna udsprings-ø bakke fjord vandleg undervandslandskab småbørns bassin odde ny plads bakke fritlagt åløb trædæk strand bænk relief til vandopsamling cykel parkering Langelinje åen binder området sammen tepunkt, illustration de primære fra kajen opholdsfunktioner. ved kanalen Saunaen Ligesom lyser de fritformede op om aftenen. kanter omkring mikrofjorden er huset bygget i beton. s.11 Projektet har påkaldt sig meget stor opmærksomhed og affødt mange diskussioner gennem bedømmelsesforløbet. Det er på mange måder hvad man kunne kalde et havnebad 3.0, idet det viser nye og spændende veje at gå i jagten på unikke og inspirerende aktivitetsmiljøer ved vandet. Det nye og overraskende ved forslaget er, at det helt bryder med idéen om den arkitektonisk bearbejdede badebro, som man kender fra bl.a. Islands Brygge. Det er snarere et stiliseret landskab en æstetisk legeplads med utallige steder og muligheder med en enorm afveksling i såvel form som materialer. Der er slet ingen tvivl om, at dette sted ville være helt specielt, og at det rummer et stort brugspotentiale. Denne ros skal dog ses helt isoleret, idet dommerkomiteen finder at Faaborg ikke er det rigtige sted for dette anlæg. Der er ganske enkelt ikke grund til at skabe et strandlignende landskab, når man i forvejen har fine strande og natur ganske tæt på den centrale by det der mangler, og er efterspurgt i programmet, er derimod en urban pendant til Faaborgs fine strande. Selve støttepunktet er designet som resten af anlægget, hvilket i sit udgangspunkt er det helt rigtige at gøre, og det er positivt at de forskellige funktioner samles i en synergifordrende enhed. Til gengæld virker denne bygning ret voldsom, i modsætning til landskabet omkring den der er forfinet og poetisk, en smule brutal. Den udbygges som efterspurgt af flere omgange, men det er tvivlsomt om måden hvorpå det gøres er rationel og enkel. Forfatterne bag dette projekt er meget grundige mht. at dokumentere anlægs-summen i et ganske redeligt skema. Dette skyldes uden tvivl at forslaget ved første øjekast virker meget gennemgribende, og derfor kan forekomme vanskeligt at gennemføre. Det vurderes dog at forslaget ikke helt kan holdes inden for den økonomiske ramme, men hertil kommer driften af anlægget der, grundet udformningen og materialevalgene, heller ikke er optimal. 19

56000 Forslag 56000 Forslagsstillerne indtegner havnebadet i en stor trekantet figur med på den ene side kanalens retning, på den anden side sigtelinjen fra Jomfrulågen og videre op til midtbyen. Herved skabes en let aflæselig geometri der danner rammen om de nødvendige funktioner. Indenfor trekantens rammer finder man hhv. småbørns-, børne- og baneafmærket svømmebassin. Ydersiden af trekanten tilegnes kajakker og småbåde. Trekanten optræder lige-ledes som en forlængelse af promenaden hvor en rundgang kan blive en naturlig forlængelse af en spadseretur langs Langelinje. Ude på spidsen placeres det Blå Støttepunkt, som et lokkende mødested for stedets brugere. Dommerkomiteen værtsætter det klare hovedgreb, med de indbyggede mulig-heder for at udbygge spadsereturen langs promenaden. Den klare form er dog også projektets svaghed. Dommerkomiteen er betænkelig ved den krydsende trafik mellem småbørn, ældre og de mere vilde unge. Desuden virker anlægget en smule introvert og funktionerne indenfor rammen virker relativ fastlåste. 20

Dommerkomiteen er desuden betænkelig ved placeringen af det Blå Støtte-punkt. At placere en bygningskrop længst ude på havnebadet og samtidig i sigtelinien fra Jomfrulågen er knap så heldigt. Placeringen ude på spidsen er på en flot sommerdag helt sikkert imponerende, mens det på en kold og blæsende dag i januar kan være en udfordring. Det Blå Støttepunkt og dets foreningslokaler skal bruges året rundt. Der er dog mange fine detaljer ved det samlede havnebad, som f.eks. flere steder til udspring, og mange gode nicher og kroge hvor det vil være muligt at finde læ. Forslaget vurderes at skulle bearbejdes for at kunne holde rammeprisen. Havnebadet og Det Blå Støttepunkt set i fugleperspektiv. Man kan se alle bassinerne og bygningerne på land og på vand. Livreddertårnet er placeret så det kan overvåge alle bassiner. 21

79130 S 08 Forslag 79130 I dette forslag arbejdes der med to let knækkende arme, som sammen skaber et indre rum en flankeret strand mellem slanke bygningsdele, der strækker sig ud i øhavet. Begge arme griber fat helt inde på land som træbeklædte boardwalks, som indrammer havneparken, der bevares som en grøn fælled dog med nye bølgende kuperinger. Herefter bevæger forløbene sig ud over kystlinjen stadig som træflader med en badebroslignende karakter, men herefter flankeres de af bygningsdele med forskellige funktioner. For enden af armene får træbroerne lov at fortsætte en smule videre end de skærmende bygninger. Anlæggets to arme skaber et indre landskabeligt forløb, der starter med den grønne havnepark. Herefter kommer en nyanlagt bred strand og et børnevenligt lavvandsområde, hvor der kan soppes og bygges sandslotte. Så følger et egentligt børnebassin og derefter det åbne bassin med mulighed for udspring og havsvømning. De forskellige områder indrammes af tværgående forbindelser, der sammenbinder de to arme og muliggør et flow på tværs af anlægget. Med de tværgående sti- og broforbindelser kan man se anlægget som en stige bestående af sider (armene) og trin (tværforbindelserne). Det Blå Støttepunkt placeres inde på land i det anviste byggefelt i en arkitektonisk bearbejdning, som modsvarer det resterende anlæg. Det ligger dog som en bygning på land og har større strukturel sammenhæng med produktionsskolen, end anlæggets markante arme og det store rum de skaber. Referencen til den klassiske badeanstalt er ganske fin og det store rum der op-står på vandet med den indrammede udsigt over det fynske øhav, er en flot arkitektonisk idé. Til gengæld er anlægget 22

Børstet beton Eks. bøghæk Lysmast Høje græs +2.00 +2.10 Cykelparkering 100 st. Bænkelement Beton Lyskant Længdesnit Ny busstation +1.80 +2.10 Grus Høje græs Lysmaster +2.50 +1.70 yens kulturtilbud og videre til Sununde, Sundbakkerne og det Sydfyn- +2.00 Børstet beton +1.80 Lysmast handicapparkering 2 st. Børstet beton +1.80 Græslandskab Ophold Træflade i niveau Høje græs Bænkelement Beton Lyskant Bænkelement Beton Lyskant +2.20 HAVNEPARKEN Etape 2 Aktivitetsforbindelse Legelandskab Børnebasket +2.00 +0.70 DET BLÅ STØTTEPUNKT +2.00 Banemarkeringer asfaltmaling Lysmaster Træflade +1.80 Lysmast et er præget af havneparkens næronelt som en forlængelse af den., spil og ophold til glæde for de ny og brugerne af Sundrendens aktiv- Græslandskab ophold +1.80 +2.00 Etape 1 Tværsnit B-B Tværsnit B-B Børstet beton +1.80 Spilflade Børstet beton Bænkelement Beton Lyskant Sand /grus Beach volley Petanque Eksisterende stenblok Spilflade asfaltmaling +1.50 +1.50 Træflade +1.50 Lysmast +1.50 Sandstrand Sandleg r også en forbindelse mellem havet plan forslår placering af ny kultur- og dt nyt kulturhus, i kvarteret nord for orstærke den historiske byfacade e kerne kan man sive ned gennem det store kig mod Bjørnø og fjornier understreget af sammenhænres ned til stranden og videre ud på +1.00 Livreddertårn 0.00 Børnebassin små børn vanddybde 0.7 m vanddybde 0.9 m Børnebassin store børn Vandkunst vanddybde 1.4 m vanddybde 1.5 m HAVNEBADET vanddybde 3.5 m Tværsnit A-A Tværsnit A-A vanddybde 4.0 m 8 blevet en anelse for monumentalt og bygningspræget. Det er dommerkomiteens opfattelse at anlæggets skærmende arme vil blokere for meget for blikket langs kysten, ligesom det sjovt nok, med sin idé om at favne de badende virker afvisende og introvert på omgivelserne. De to arme indeholder en række bygningsmæssige funktioner som omklædning, toiletter og depoter. Det ligger i forslagets logik om de strukturerende arme, at man fylder disse med rum og funktioner, men det er ikke gavnende for sammenhængen mellem armene. Det er dommerkomiteens opfattelse, at de forskellige funktioner i en samlet enhed eller meget tæt på hinanden ville skabe en bedre dagligdag med flere spændende synergier. Og det virker ikke overbevisende at man som eksempelvis roer skal opbevare sin kajak i østlængen, for herefter at vandre gennem hele anlægget med badende gæster, hvis man ønsker at benytte de øvrige faciliteter efter en tur på havet. Flow er i det hele taget en kilde til diskussion i forslag 79130, hvor man må se de to arme som hovedfærdselsårer. Man har, for at undgå for synlige deadends, forbundet armene, men det er netop disse forbindelser der svækker ideen om det åbne hav, der gradvist tæmmes mellem beskyttende længer. Ligesom de tværgående broer er nødvendige for bevægelser på tværs af anlægget, er de obstruerende for bevægelser på langs. Man kan ikke nå stranden i kajak og man kan ikke nå det åbne hav i en svømmetur der starter på stranden. På den ene side er tværforbindelserne nødvendige, på den anden side ville man ønske at de ikke var der. 23

35983 Forslag 35983 Forslaget er opbygget som en traditionel kamstruktur, hvor arme kammens tænder placeres som grene, der stikker ud fra en gennemgående stamme. Den gennemgående stamme eller rygrad forankres på land langs kanalen som den først følger - hvor rygraden slipper land bevæger den sig over i et stort cirkelslag. På denne måde vender anlægget ryggen mod vest vinden og de sejlende udøvere, mens det åbner sig mod øst i en række adskilte områder med hver sin funktion og brugergruppe. Tættest på land, hvor vandet ikke er så dybt, placeres logisk et børneområde. Længere ude, hvor vandet gradvist bliver dybere, kommer først et motionsbassin og derefter et område til udspring. Jo længere man kommer fra land, jo ældre skal man være, og jo vildere bliver legen. Anlægget er designet som et stort sammenhængende fladt dæk. På dette dæk stilles en række mindre bygninger og pavilloner som rummer forskellige funktioner som kajakopbevaring, toiletter og sauna. Helt inde på land placeres det Blå Støttepunkt som et bygningsmæssigt anker, mens bygningerne på selve broen i vandet er lettere. Bygningerne er tænkt i en sammenhængende arkitektur, der, ligesom selve den kamformede badebro, primært består af træ. Som et sammenhængende motiv foreslår forfatterne et sejllignende tag på alle bygningerne et markant motiv som også foreslås anvendt til kommende fremtidige støttepunkter i det fynske øhav. Parken på støttepunktets østside bevares stort set uændret som en flad multianvendelig græsplæne. Det er dommerkomiteens opfattelse at projektet i sin helhed rummer nogle udmærkede elementer. Men der er også ting som, gennem diskussionerne i bedømmelsesforløbet og i forhold til de øvrige 24

Christains d. IX s vej parkering / havneplads hæk Badestien p-handicap ophold og boldspil scene legeskulptur stammehæk og hæk Det Blå Støttepunkt rampe grillpladser vendeplads bro plinte trædæk sti petanque motion sti cykelparkering sandø rampe børneområder terrasse småbørnsbassin trædæk terrasse motionsbassin kajakpolo udspringstårn ponton-ø udkigsplatform nord Helhedsplan forslag, har vist sig mindre hensigtsmæssige. At man som i dette, ligesom inogle af de andre forslag, opererer med flere bygninger i en komposition kan være med til at nedbryde skalaen i anlægget og sprede livet ud, men det er dommerkomiteens opfattelse, at de forskellige funktioner i en samlet enhed eller meget tæt på hinanden vil skabe en bedre dagligdag med flere spændende synergier. Hertil kommer at man ved at sprede de forskellige funktioner ud på vandsiden automatisk trafikerer broens rygrad ved rampen, som herved kommer til at virke som en flaskehals og et gennemgangssted i stedet for en samlende plads til både ophold og flow. I forhold til at skabe forskelligartede oplevelser, og herunder forskellige måder at komme i vandet på via varierende kantninger, er forslaget ret stift med sin totalt ensartede kant mod vandet. Man savner i det hele taget en større indlevelse i forhold til leg og bevægelse, som sagtens kan anspores af arkitekturen. Det er med dette forslag som om man har haft for meget fokus på formen i den overordnede struktur, og for lidt på de rent brugsmæssige muligheder i detaljen. 25

Det Blå Støttepunkt Parken Kajakponton Rampe Tagterrasse på omklædning Forslag: 13297 Illustration af Det Blå Støttepunkt 26 12

4 Afgørelsen Ud fra konkurrencens grundlag og de opstillede bedømmelseskriterier er dommerkomiteen nået frem til enstemmigt at udpege nedennævnte forslag som det bedste: Forslag: 13297 27

Forslag: 56000 Underskrifter ved dommerkomiteens medlemmer: Grete Justesen, Formand for Teknik- og Miljøudvalget (Formand for dommerkomite) Henning Andersen, Formand for Erhvervs,- og Planlægningsudvalget Lene Høsthaab, Formand for Kultur- og Fritidsudvalget Karen Skou, Arkitekt maa, projektleder Realdania 28

Per Schulze, Arkitekt maa, planchef Lokale- og Anlægsfonden Mikkel Frost, fagdommer Arkitekt maa Mads Bjørn Hansen, fagdommer, Arkitekt maa 29

COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Tlf.: 45 97 22 11 www.cowi.dk