18 Han valgte handicaphjælperen AF Merete Rømer Engel, journalist FOTO Christian Grønne Hjælperordningen er en fin ordning. Jeg håber, den stadig eksisterer, når jeg en dag ikke kan klare mig uden. Men den dag kommer tids nok, siger Martin Arboe-Rasmussen. åbne køkken på 3. sal i et af de nye højt på himlen og flagene i kolonihaverne overfor blafrer. Dansk Folkeparti skal ikke tro, at jeg har lige fundet et lille kolonihavehus hvide og røde vinduesrammer, ikke isoleret og uden toilet men meget hyggeligt, siger Martin med et stort smil. Han fortæller, at han er gået i gang med at rive de buske op derude, som han synes er kedelige. Og jeg kan ikke lade være med at tænke: Hvordan gør han det med et kunstigt ben og kun en arm, som langtfra kan alt? Men det gør han altså. Der skal være roser i haven, FRA og på køkkenbordet her på Amager har små potter, der skal plantes ud i kolonihaven. Enten eller og Kierkegaard Martin er dobbeltamputeret efter en ulykke for 6 år siden, men han har, som mange andre med et handicap, lært sig at klare en masse ting. Rugbrødsmaden med karrysalat på tallerkenen fx den bøjer han sig ned og tager fat i med tænderne, hvorefter den på et splitsekund ligger oppe på den cross-ope- er opereret på armen. Den anden arm get, men det finmotoriske som at få fat i rugbrødsmaden på den rigtige måde, knappe en skjorte og den slags, kan den ikke. Af samme grund går han altid i bukser med et bælte, der ikke kræver finmotorik. Han vil ikke være afhængig af hjælp, når han skal på toilettet. Det er ikke fordi, jeg er bange for at tage imod hjælp. Men for mig var det et enten eller. Efter ulykken skulle jeg enten programmere min hjerne til at leve eller også skulle jeg lægge mig til at dø, siger Martin. Han er optaget af filosoffen Kierkegaard, der også taler om enten eller, og han ser på mange måder sig selv som et andet menneske nu end før ulykken.
For Martin Arboe- Rasmussen stod valget mellem at sætte sig ned på hjørnet og drikke guldbajere eller lære at klare sig selv.
20 Martin føler, kommunen gør hans kæreste til hans gratis hjælper, når de ikke længere vil bevilge 2 timers rengøring hver 14. dag. Jeg har altid været lidt af en rod, det sorte får i en intellektuel familie. Men jeg har arbejdet, betalt min skat og taget en uddannelse som social- og pligt som samfundsborger, Det der med at være en rod, handlede mest om vilde fester, om ikke at have lyst til at leve et borgerligt etableret liv, men derimod arbejde intenst i perioder og så rejse til Indien trekke i bjergene, undervise i yoga og feste på Det var det liv, jeg levede indtil ulykken for 6 år siden. Mit ego var temmelig stort. I dag har jeg mistet en masse fysisk kunnen, men jeg oplever også, at jeg har fået en masse psykisk. Jeg har fået mere indsigt, siger Martin. At starte helt forfra Efter ulykken på en togstation i Tyskland, hvor hans bukseben hang fast i trinbrættet på et tog, der begyndte at køre. Hvor han faldt ind under toget og i flere måneder var tæt på at dø, har Martin med egne ord, måttet starte forfra som 35-årig. Man bliver nødt til at se lidt filosofisk på det. Jeg skulle erkende, hvem jeg havde været, og hvem jeg var nu, siger han, og går med sit kunstige ben ind i musikværelset for at tjekke noget, han er ved at downloade. Det første halve år på hospitalet i Tyskland og senere i Danmark var jeg meget bange for, at jeg ikke overlevede. Det handlede mest om at trække vejret, råber han inde fra værelset. Jeg tager en slurk kaffe og klapper blide navn Thilde. Man tror, man forstår, men gør man egentligt det? Derefter handlede det om at komme til at gå. Jeg troede selv på det, men jeg ved ikke hvor mange andre, der troede på det. Jeg skulle lære det hele forfra og sagde nej tak til at få en handicaphjælper, da jeg blev udskrevet til denne her lejlighed. Nej til hjælperordning Men hvorfor var det så vigtigt for ham, at sige nej til hjælperordningen allerede dengang, hvor han jo endda var alene og ikke havde en kæreste som nu? Fordi jeg ellers ikke ville lære så meget om mig selv og mine begrænsninger. Jeg har fx prøvet og prøvet at lære at knappe mit tøj. Det kan ikke lade sig gøre, men så har jeg fundet på andre løsninger. Martin ved udmærket, at langt fra alle kan træffe det valg, han har truffet. Og han ser på ingen måder ned på folk, der træffer et andet valg. Jeg ser heller ikke ned på ham, der ender med at sidde og drikke guldbajere nede på hjørnet. Der havde jeg selv siddet, hvis jeg ikke havde haft mulighed og styrke til at vælge den her vej, Men allerede dengang advarede en socialrådgiver ham om følgerne ved at sige nej tak til handicaphjælperordningen. Hun sagde, at det med tiden måske kunne bruges som argument for, at jeg så heller ikke behøvede fx hjemmehjælp til rengøring. Og der fik hun jo desværre ret, siger Martin, men det vender vi tilbage til lidt senere. For før Martins egen ulykken indtraf, arbejdede han faktisk selv som handicaphjælper i en lang periode. Her fik han et meget nært venskab med en mand, som havde muskelsvind, og som Martin tog døgnvagter hos gennem 6 år. Han var et fantastisk menneske. Intelligent og sød og rar. Jeg har aldrig hørt ham sige noget dårligt om andre mennesker. Han har på mange måder inspireret mig til ikke at blive bitter. Han er en slags forbillede, siger Martin. Et andet af Martins forbilleder er hans morfar, Einer Arboe-Rasmussen, som var falckmand og frihedskæmper under 2. Verdenskrig. Min morfar var en mand, der turde kæmpe for det, han troede på. Han var også nu. Du kan ikke kyse mig ved at sætte en pistol for min tinding. Jeg ville
Kommunen tager rengøringshjælpen Noget af det eneste, som i dag kan gøre ham bange er, hvis andet derfor er han vred og ked af, at Københavns Kommune har nægtet ham de to timers rengøring hver 14. dag, som han indtil nu har været visiteret til gennem hjemmehjælpen. Jeg prøver at klare mig selv, så godt jeg overhovedet kan og har sparet samfundet for mange penge ved at sige nej tak til en handicaphjælperordning. Men det er som om, at fordi jeg sagde nej til det i sin tid, skal jeg straffes nu, Den eneste hjælp, han i dag har, er, at en hjemmehjælper kommer 17 minutter hver dag og smører mad til ham. Men indtil for få uger siden havde han desuden rengøringshjælp i 2 timer hver 14. dag og lidt hjælp til tøjvask indimellem. Jeg sagde selv til kommunen, at tøjvasken kunne de godt sker sit eget. Men de tog både det og rengøringen, hver 14. dag er jo ikke nok for to voksne og en stor hund, og Han savner et skulderklap fra det offentlige og en reel lytten til, hvad den lille familie egentlig har brug for. hvorfor skulle hun ikke også gøre rent som alle andre. Det Martin er vred over er, at han føler, kommunen gør hans kæreste til hans gratis hjælper, når de ikke længere vil bevilge de 2 timers rengøring hver 14. dag. Når jeg om morgenen og om aftenen er for træt til at gå og derfor bevæger mig rundt ude og inde i kørestol, giver det en masse ekstra rengøring. Der er i forvejen så mange træt hjem fra arbejde. Jeg har måske tabt en kop sukker ud over det hele. Der er masser af ting, som jeg ikke selv kan rydde op, siger Martin. Han savner et skulderklap fra det offentlige og en reel lytten til, hvad den lille familie egentlig har brug for.
22 De 2 timer hver 14. dag betyder så jeg var 14 år og lige indtil ulykken og betalt min skal. Det er ydmygende, at de kan sidde og se på mig og sige, at jeg ikke har brug for rengøringshjælp, siger Martin, der nu har anket afgørelsen. Jeg vil ikke bruge mit liv på at gå og være bitter og vred over det. Jeg kan kun håbe på, at de ændrer afgørelsen, At programmere sin hjerne Vi skifter emne. Martin forsøger næsten fysisk at ryste irritationen over den nedværdigende behandling fra systemet af sig. Han vil ikke lade sig påvirke af den slags. Lige efter ulykken græd jeg mig i søvn hver nat. Men det æder en op, hvis man ikke får det vendt. Jeg kan da stadig have dage, hvor det hele er noget lort. Men jeg har programmeret min hjerne, så selv om jeg hver morgen står op og tager mit kunstige ben på, selv om min ene arm ikke er der, og den anden fungerer alternativt, så kan der gå flere dage, hvor jeg ikke tænker på, at jeg er kommet til skade, siger Martin. Mobilen ringer. Det er en ven, der vil have ham med ud at drikke øl samme aften. Men det gider jeg ikke for tiden, Lige nu er han mere optaget af indretningen af det nye kolonihavehus. og fundet en masse sjove ting. Kolonihaven skal være hyggelig og ikke så strømlinet, og vi skal også have nogle af mine forældres og bedsteforældres gamle møbler derud. Dem har vi næsten ikke plads til her, men de har så meget sjæl, Vi er ved at være færdige med interviewet, men på vej ud skal jeg lige se musikrummet, hvor han komponerer ved keyboard og computer og et af familieklenodierne, det store gamle chatol i moseeg, der fylder det meste af gangen. Det stod i hans morfar Einers lig rum og dufter af gamle cigarer. Det er en god følelse at kunne tage det med ud i kolonihaven, hvor noget nyt skal til at ske, siger Martin. RENAULT FIAT OPEL CITROÊN FORD MERCEDES BENZ VW SPECIALOPBYGNING AF HANDICAPBILER OG BUSSER Vi opbygger ALLE mærker! At bygge handicapbiler er en tillidssag Når du vælger auto-mobil.nu, kan vi garantere dig en handicapbil, Taxa eller institutionsbus, hvor alt skræddersyes præcist efter dine ønsker og mål - udført af velkvalificerede teknikere på ét af landets bedste værksteder. Vi leverer over hele landet. Christian Rosendahl Per Zoëga Os kender du... Ring til Christian Rosendahl eller Per Zoëga og få mere at vide på telefon 7542 0600. Opbygning af Taxa og institutionsbusser. Vi opbygger og leverer alle bilmærker Villy Veirup as. Industrivej 1. 6760 Ribe 7542 0600 www.auto-mobil.nu