1. Indgåelse af lejeaftale med DanCenter A/S eller DanCenter GmbH

Relaterede dokumenter
Generelle lejebetingelser vedrørende leje af sommerhus Lersøbej 15, DK 3700 Rønne

Lejeaftale Ændring af lejeaftalen og prisforhøjelse Lejers annullering af lejeaftalen 6.

DanCenter A/S, generelle lejebestemmelser og feriebolig-abc Indgåelse af lejeaftale med DanCenter A/S eller DanCenter GmbH 2.

Generelle Lejebetingelser for Livø feriecenter

1. Indgåelse af lejeaftale med DanCenter A/S eller DanCenter GmbH

DanCenter A/S generelle lejebestemmelser og feriebolig-abc

Generelle Lejebetingelser for Livø feriecenter

DanCenter A/S, generelle lejebestemmelser og feriebolig-abc

Opstilling af telte, campingvogne o. lign. på grunden er ikke tilladt.

Fra den 42. dag før lejeperiodens begyndelse eller senere eller ved manglende fremmøde*) betales 100 % af lejeaftalens pris.

Om at leje feriehus. booking.visitnordjylland.dk administreres af VisitKerteminde (CVR: ).

1. Hvis rejsen ikke tiltrædes, dækker forsikringen de omkostninger, sikrede i henhold til lejeafta - len skal betale til DanCenter.

Forside til lejebestemmelser

Officiel firmaprofil

Vacasol International A/S

Campingpladsen: navn: adresse: postnr.: by: tlf.nr.: fra den kl til den kl navn: fødselsdato: navn: fødselsdato: navn: fødselsdato:

Salg- og leveringsbetingelser for udlejning af udstyr og tilbehør

UDLEJNINGSAFTALE. mellem. Lalandia A/S og (navn) er indgået følgende udlejningsaftale vedrørende feriehus beliggende (adresse),

Lejeaftale & lejebetingelser for udlejning af selskabslokale på Militærvej 18, 4700 Næstved

Lejebetingelser for kort tidsleje

ADEA SERVICE, generelle abonnementsbetingelser og bolig-abc

OBS! Din bestilling via hjemmesiden er først bindende, når vi har bekræftet din booking.

Leje og Leveringsbetingelser

Ved lejeaftaler, der indgås på en dato senere end 6 uger før planlagt ankomstdato, forfalder lejen til betaling i fuldt omfang med det samme.

Hvilke betingelser skal tages i betragtning for denne garanti:

Strømlund. Huset er helårsisoleret og opvarmet ved oliefyr (inkluderet varmt vand). Boligindretning: Stueetagen

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser

Formidlingsaftale. Klintely, Hus nr. (Herefter benævnt Ejer)

Aftale om udlejning af feriehuse og lejligheder til AVM i ishockey

Betingelser for bestilling af rejser på VIAVANA.COM. GO WITH PASSION

ANKENÆVNET FOR FERIEHUSUDLEJNING

Salgs- og leveringsbetingelser

DANSK INDUSTRI KOMPENSERING ApS. Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for produkter og serviceydelser til erhvervskunder

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser til erhvervskunder

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

Tiden brugt på slutrengøring er inkluderet i lejeperioden. Ved tilkøb af slutrengøring beregnes 3 timer.

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR KK-METAL P/S

Salgs- og leveringsbetingelser

HANDELSBETINGELSER FOR MITDEPOTRUM.DK

Lejebetingelser. Novasol

JOKA PLASTIC-EMBALLAGE A/S

, ( Virksomheden ) salg og levering

Salgs- og leveringsbetingelser for produkter til erhvervskunder

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser til erhvervskunder

Bilag 2. Salgs- og Leveringsbetingelser

Side 1 af 5 Multebærvej Silkeborg CVR

Red Rental A/S Betingelser for udlejning af udstyr 03/08/2015

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser til erhvervskunder. 1. Anvendelse

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

GENERELLE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR TREDJEPARTSPRODUKTER

Drikkevarer kan frit medbringes. Maden medbringes eller leveres fra en Dinér Transportable elle Catering selskab.

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

Almindelige Bestemmelser

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for produkter til erhvervskunder

Renter af forsikringsydelsen erstattes dog, selvom dækningssummen derved overskrides.

, ( Virksomhedens ) salg og 4. Pris og

Sæsonen FORSIKRINGSAGENTURFORENINGEN/Tjenestemændenes Forsikring ønsker alle en rigtig god ferie.

Aftale om udlejning til AVM i ishockey

GAVATEC A/S Januar 2016 Side 1 af 4

Salgs og leveringsbetingelser Solido Networks

Ballomax. Section 17 Ballomax

Almindelige leveringsbetingelser

Generelle vilkår og betingelser for autocamper leje med Auto Europe

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER DANSKE SOLCELLER APS CVR-NR

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for erhvervskunder

Lejeaftale. Hvidovre Kommune Hvidovrevej Hvidovre. (I det følgende udlejer ) Hvidovre Produktionsskole Stevnsbovej Hvidovre

BETINGELSER FOR LEJE AF LOKALER KVARTERSHUSET SYDHAVNEN

Generelle salgs- og leveringsbetingelser i forbindelse med konsulentydelser fra HR-juristen

WonderCruises - Almindelige betingelser for pakkerejser

Alm. lejebetingelser - Sæson 2015

Lejeaftale. Aftalens Parter

MAAN Rental ODE ApS. Betingelser for udlejning af udstyr

Leje: 950,- Dep: 1.000,- Leje: 950,- Leje: Dep: 1.500,- Gulvvask: 600,- Leje: 1.900,- Gulvvask: 600,- Leje: Gulvvask: 600,- Leje: 2000,-

Betingelser for bestilling af rejser på VIAVANA.COM. GO WITH PASSION

Formidlingsaftale. Gudhjem Søpark, Ferielejlighed nr. r. (Herefter benævnt Ejer) Og formidler

ANKENÆVNET FOR FERIEHUSUDLEJNING

ADEA SERVICE, generelle abonnementsbetingelser og bolig-abc

ANKENÆVNET FOR FERIEHUSUDLEJNING

2.3. Er der ikke i tilbuddet oplyst en fast tilbudssum, udføres arbejdet i regning.

REJSEBETINGELSER - REDERI AB GÖTA KANAL

MIDGAARD EVENT ApS INDLEDENDE BESTEMMELSER

LEJEBETINGELSER. mellem lejeren og Kobmand Hansens Feriehusudlejning.

2.3. Er der ikke i tilbuddet oplyst en fast tilbudssum, udføres arbejdet i regning.

Salgs- og leveringsbetingelser

Betingelser og priser for leje af selskabslokaler

Vejl priser. Et Depotrum på 6 m3 str. 1 koster: Leje 3 mdr. betaling forud: 630,00 kr. Herefter afregning forud pr. kvartal (210,00 pr. mdr.

Brugerregler for hævekort

RINGKØBING-SKJERN INSTALLATIONSFORRETNING A/S, CVR nr , Herunder TI-AUTOMATION A/S SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

VOLKSWAGEN VIBORG VW CALIFORNIA UDLEJNING

Handelsbetingelser (v )

Samhandelsbetingelser

THE ARMY-PAINTER ApS. Generelle salgs- og leveringsbetingelser

ANKENÆVNET FOR FERIEHUSUDLEJNING

Almindelige indkøbsbetingelser

Salgs- & leveringsbetingelser hos Madsen Maskinteknik

ADEA SERVICE, generelle abonnementsbetingelser og bolig-abc

Rejsevilkår for grupperejser med Active Tours AS

ANKENÆVNET FOR FERIEHUSUDLEJNING

Fritidshuset Vagtelvej 7. november 2017

Transkript:

DanCenter A/S, generelle lejebestemmelser og feriebolig-abc Efterfølgende generelle lejebestemmelser er gældende for samtlige ferieboliger i Danmark samt samtlige ferieboliger beliggende i Tyskland, Sverige, Norge og Sydeuropa. For ferieboliger beliggende i Danmark, Sverige, Norge og Sydeuropa er DanCenter A/S s virke, formidling af ferielejemålet mellem lejer af ferieboligen og ferieboligens ejer. For ferieboliger beliggende i Tyskland er DanCenter GmbH s virke, formidling af ferielejemålet mellem lejer af ferieboligen og ferieboligens ejer. DanCenter A/S og DanCenter GmbH er ikke ejer af ferieboligerne, men udelukkende formidler af lejemål på ferieboligerne bestemt til ferieformål. DanCenter A/S og DanCenter GmbH er af ferieboligejeren berettiget til at handle i eget navn og for ferieboligejerens regning. DanCenter A/S og DanCenter GmbH videregiver den del af lejen til ferieboligens ejer, som tilkommer denne. DanCenter A/S og DanCenter GmbH forbliver dog altid kundens kontraktansvarlige partner. Disse lejebestemmelser finder kun anvendelse i kontraktforholdet mellem DanCenter A/S / DanCenter GmbH og danske lejere. 1. Indgåelse af lejeaftale med DanCenter A/S eller DanCenter GmbH 1.1 I de efterfølgende generelle lejebestemmelser forekommer forkortelsen DC. Dette er udtryk for såvel de generelle lejebestemmelser for DanCenter A/S som for DanCenter GmbH, afhængigt af om den lejede feriebolig er beliggende i Danmark, Norge, Sverige eller Tyskland. 1.2 Ved afgivelse af sin bestilling afgiver lejeren et bindende tilbud til DC om indgåelse af aftale om leje af den af kunden udvalgte feriebolig. Bestillingen kan foretages skriftligt, mundtligt eller telefonisk direkte hos DC eller gennem lejerens rejsebureau. Lejerens leje af en feriebolig beliggende i Danmark, Norge eller Sverige sker ved afgivelse af bestilling til DanCenter A/S. Lejerens leje af en feriebolig beliggende i Tyskland sker ved afgivelse af bestilling til DanCenter GmbH. Uanset produktland er bestillingen bindende for lejer. DanCenter A/S eller DanCenter GmbH s accept sker ved efterfølgende afgivelse af skriftlig accept og bekræftelse til lejer. 1.3 Ved bestilling på internettet via. en af DCs sites, bekræftes bestillingen elektronisk. Lejer skal dog selv printe lejebeviset ud. På lejebeviset har DC anført ferieboligens og nøgleudleveringsstedets adresser. En bekræftelse fra lejerens rejsebureau erstatter ikke DCs bekræftelse. Ved ankomst til nøgleudleveringsstedet afleveres lejebeviset til lokalkontoret, ferieboligejeren eller dennes repræsentant. Lejer får herefter udleveret nøgler til ferieboligen samt en strømseddel (såfremt forbrugsafhængige omkostninger ikke er inkluderet), hvor målerstanden på de forbrugsafhængige omkostninger (strøm, varme, gas og vand) påføres ved ankomst og afrejse. 1.4 Såfremt aftalens indhold afviger fra bestillingen, og lejeren ikke kan acceptere det afvigende indhold, skal denne inden 10 dage give skriftlig meddelelse herom. Undlader lejeren dette, anses aftalen for sluttet med det indhold aftalen har. 1.5 I lejebeløbet indgår en afbestillingssikring, som giver mulighed for at annullere efter de gældende annulleringsbetingelser (se punkt 6.) Vi gør endvidere opmærksom på, at lejebeløbet inkluderer en udvidet indbo- og ansvarsforsikring, der kan sikre lejer, hvis uheldet skulle være ude. For nærmere specifikation omkring dækning og vilkår, se http://www.dancenter.dk/info/forsikring. 1.6 Frem til indflytningsdagen kan lejer overdrage lejebeviset med dets rettigheder og forpligtelser til tredjemand. DC kan modsætte sig overdragelsen, såfremt tredjemand ikke har ferieophold til formål, hvis tredjemands deltagelse strider mod lov eller offentlige myndigheders forskrifter eller hvis lejer har videreformidling af lejemålet til hensigt. Ved tredjemands overtagelse af lejebeviset hæfter lejer for tredjemands skadeforvoldende handlinger, og lejer og tredjemand hæfter solidarisk for ethvert krav, der rejses af DC, herunder ethvert krav, der rejses af DC i medfør af denne aftale. DCs omkostninger ved overdragelse af lejers rettigheder og forpligtelser udgør DKK 500, der for lejeforhold vedrørende ferieboliger beliggende i Danmark er pligtig pengeydelse i lejeforholdet, jf. lejelovens 93, stk. 1, litra a. per contra. 1.7 For at indgå en lejeaftale, skal den pågældende person være fyldt 18 år. 2. Betaling 2.1 Ved lejeaftalens indgåelse fremsender DC bekræftelse og lejebevis. Samtidig hermed forfalder en forskudsbetaling på 25 % af lejen. Det resterende lejebeløb skal være DC i hænde senest 36 dage før indflytningsdagen pga. DCs forpligtelser over for ferieboligejerne. Ved bestillingen mellem 55-21 dage før lejemålets begyndelse skal betaling ske straks efter modtagelse af DCs bekræftelse, enten ved bankoverførsel eller betalings- eller kreditkort. Ved bestilling mindre end 21 dage før lejemålets begyndelse skal betaling ske straks, dog kan betaling kun ske med betalings- eller kreditkort. Såfremt det fulde lejebeløb ikke er rettidigt indbetalt, kan lejer ikke gøre krav gældende over for hverken DC eller ferieboligejeren. Det samlede lejebeløb indeholder et administrationsgebyr på DKK 100,-, der dækker alle DC s omkostninger vedrørende opkrævning og returnering af depositum samt brug af betalingskort. Administrationsgebyret opkræves sammen med forskudsbetalingen og returneres ikke for det tilfælde, at lejer ønsker at annullere lejeaftalen, jf. pkt. 6. 2.2 De angivne priser er ugepriser (lørdag til lørdag). Prisen afhænger af den pågældende sæson tid. Ved ophold i mere end en uge kan prisen for ugerne variere, afhængig af skift i sæson. Ved enkelte huse er slutrengøring inkluderet i lejeprisen. Se nærmere herom i punkt 3.1. De angivne priser for leje af båd, motor og lign. er ligeledes i ugepriser. 2.3 Disse lejebestemmelser er gældende for kunder bosiddende i Danmark. Priserne er derfor opgivet i danske

kroner og betragtes som de gældende valuta ved bestillinger fra Danmark. 3. Ferieboligen / øvrige omkostninger / depositum etc. 3.1 Ferieboligen må maksimalt bebos af det antal personer, der er angivet i beskrivelsen af ferieboligen. Det er dog tilladt at medtage et barn under tre år ud over det tilladte personantal. Ved overbelægning har såvel DC som ferieboligejeren ret til at afvise det overskydende antal personer. Lejemålet starter normalt lørdag, og indflytning kan tidligst finde sted efter kl. 16.00. Opstilling af telte, campingvogne og lign på grunden er ikke tilladt. Rengøringen af ferieboligen er lejers ansvar. Ved udflytning skal ferieboligen samt inventar rengøres. Slutrengøring kan mod betaling bestilles enten på DCs lokalkontor eller ved bookingtidspunktet. I Norge og Sverige er det kun i enkelte tilfælde, at denne service tilbydes. Her bestilles slutrengøringen mod betaling hos ferieboligens ejer eller hos dennes repræsentant. Se mere om slutrengøring i feriebolig-abc en. Selv om der er bestilt slutrengøring skal ferieboligen efterlades i ryddelig stand, og opvask skal udføres af lejer, således at porcelæn, bestik og lignende køkkenservice efterlades i rengjort stand. Ved lejemålets afslutning skal lejer forlade ferieboligen senest kl. 10.00. Såfremt lejen af ferieboligen indeholder en bestemmelse om obligatorisk slutrengøring, vil dette være markeret tydeligt. Betaling for obligatorisk slutrengøring sker samtidig med betaling af lejemålets samlede lejepris. I prislister og oversigter afspejler den obligatoriske slutrengøring sig i to forskellige ugepriser. Den højeste pris er lejeprisen for 1. uge inkl. slutrengøring og den lavere pris er lejeprisen pr. uge for de efterfølgende uger. 3.2 Forbrug af el, varme, gas og vand er ekstraomkostninger og skal efter opholdets afslutning afregnes samtidig med nøglens tilbagelevering, jf. pkt. 1.3 og 3.3. Prisen pr. kwh for strøm er ca. DKK 2,50 i Danmark og EUR 0,28-0,39 i Tyskland. I Norge og Sverige styres priserne for strøm, vand og gas af de individuelle ferieboligejere, hvorfor der ikke kan gives nogen cirka angivelse i disse lejebestemmelser. Normalt forbrug uden opvarmning er i højsæson ca. 150 kwh pr. uge. I den kolde årstid samt i ferieboliger med swimmingpool- og/eller spa og/eller sauna (afhængig af benyttelsen heraf) må der påregnes større strømomkostninger. I Danmark koster gas ca. DKK 8,30 pr. m3 og i Tyskland EUR 0,70-1,00 pr. m3. I ferieboliger med en indendørs tilgængelig vandmåler kan der kræves en forbrugsafgift på DKK 45-85 pr. m3 i Danmark og EUR 4-7 pr. m3 i Tyskland. Prisen er afhængig af omkostningerne til den regionale vandforsyning. Vær opmærksom på, at forbrugsomkostningerne for hele lejeperioden, som fremgår af lejeaftalen, vil blive faktureret, uanset om huset beboes i kortere tid. 3.3 På bookingtidspunktet eller når nøglen til ferieboligen afhentes, kan der samtidig blive opkrævet depositum. Depositumindbetaling tjener til sikkerhed for, at nøglen returneres, og at ferieboligen efterlades i rengjort og skadesfri stand. Der kan ved visse ferieboliger opkræves et forhøjet depositum. Opkrævet depositum modregnet eventuelle forbrugsafhængige omkostninger, skades- og rengøringsomkostninger afregnes ca. 21 dage efter afrejse. Husk at oplyse lokalkontoret om e-mail og kontonummer, så depositum kan returneres. I Norge og Sverige afregnes eventuelt depositum direkte med den enkelte ferieboligejer eller dennes repræsentant. Størrelsen på depositum vil fremgå af ferieboligbeskrivelsen eller lejebeviset. Skulle lejemålets varighed overstige 3 uger samt ved udlejning i perioden mellem jul og nytår, skal der senest ved nøgleudlevering erlægges tredobbelt depositum. Såfremt en gruppe ønsker at benytte den bestilte feriebolig, så forlanger enkelte ferieboligejere et forhøjet depositum. En gruppe består af mindst 6 personer, der ikke holder familie- eller partnerferie. Uafhængig heraf er der ligeledes tale om en gruppe ved 6 eller flere rejsedeltagere, hvor ingen personer er over 25 år. Ved denne slags grupper skal der ved nøgleoverdragelse erlægges et forhøjet depositum på kr. 3.500,- pr. person. Endvidere er lokalkontoret, ejeren eller dennes repræsentant berettiget til at kræve betaling for slutrengøring, som i sådanne tilfælde bliver obligatorisk. Såfremt enkelte feriehuse ikke udlejes til grupper, så fremgår dette af den respektive husbeskrivelse. Grupper skal senest samtidig med lejeaftalens indgåelse melde sig som gruppe. Lokalkontoret, ejeren eller dennes repræsentant er berettiget til at afvise en gruppe, såfremt anmeldelse af grupperejsen ikke er sket ved lejemålets indgåelse. Når lejemålet slutter, er lejer forpligtet til at aflevere nøglen samt afregne for ekstraomkostninger med lokalkontoret, ejeren eller dennes repræsentant. Ferieboligen kontrolleres og efterses mht. tilfredsstillende slutrengøring på afrejsedagen, og det afregnede beløb for ekstraomkostninger kontrolleres af lokalkontoret, ejeren eller dennes repræsentant. Denne kontrol sker senest inden den næste lejers indflytning. 3.4 Det er tilladt at medbringe op til to husdyr i de ferieboliger, der i ferieboligbeskrivelsen er markeret med et hundesymbol. Hunde skal føres i snor. Se endvidere feriebolig-abc under Husdyr. 3.5 Vær opmærksom på, at der i Tyskland og Sydeuropa skal betales turistskat. Der kan forekomme regionale forskelle. Turistskatten, kaldet kurskat, betales pr. person pr. overnatning på stedet. 4. Lejeaftale 4.1 De ydelser, der er omfattet af lejeaftalen, fremgår udelukkende af DCs ferieboligbeskrivelse. Herudover gælder eventuelle ændringer, der er påført lejebeviset eller efterfølgende meddelt lejer skriftligt. Aftaler, der afviger fra ovennævnte, skal skriftligt være bekræftet af DC. 4.2 Der tages forbehold for fejl, ændringer og tastefejl m.v. 4.3 Andre feriebolig-, område-, og færgebrochurer, som ikke er udgivet af DC, er ikke bindende for DC. 4.4 Rejsebureauer, internetportaler og andre bookingsteder er ikke autoriserede til at indgå aftaler, som afviger fra DCs lejebetingelser eller oplysninger i det gældende katalog.

4.5 DC forpligter sig til at udøve sin formidlingsvirksomhed i overensstemmelse med god forretningsskik, herunder: Omhyggelig udvælgelse af ferieboligerne og grundig kontrol med disse. At indestå for rigtigheden af beskrivelserne på ferieboligerne. DC indestår med de anførte forbehold og begrænsninger for aftalens opfyldelse. 5. Ændring af lejeaftalen og prisforhøjelse 5.1 DC kan foretage ændringer i lejeaftalen efter indgåelsen, i det omfang ændringerne skyldes, at DC er blevet opmærksom på, at det lejedes faktiske forhold er anderledes end oprindeligt oplyst til eller antaget af DC. Ændringerne kan kun foretages, såfremt DC på kontraheringstidspunktet var i god tro og såfremt at ændringerne ikke har indflydelse på opholdet som helhed. DC er forpligtet til straks at informere lejer om ændringer eller afvigelser til lejeaftalen. når disse kommer til kendskab for DC. Hvis ændringerne er væsentligt til ulempe for lejer, tilbyder DC en omkostningsfri ombooking til en tilsvarende feriebolig eller en afbestilling uden omkostninger for lejer. Der ydes herudover ikke yderligere erstatning. Lejer skal omgående skriftligt eller pr. e-mail gøre sine krav gældende i forhold til disse rettigheder. 5.2 DC forbeholder sig retten til at tilpasse lejeprisen, såfremt bestemte ydelser, som f.x. afgifter eller valutakurser forandrer sig. Tilpasninger kan foretages i følgende omfang: 5.2.1 Ændres beløbet for fx. en afgift ved lejekontraktens indgåelse overfor DC, kan DC ændre sin ugepris tilsvarende. 5.2.2 Ved ændringer i valutakurser, efter lejeaftalens indgåelse, der overstiger / er mindre end de årligt fastsatte valutakurser, kan lejen ændres med samme procentsats, som den anvendte valuta er ændret med. 5.2.3 En prisforhøjelse er kun tilladt, hvis perioden mellem lejekontraktens indgåelse og lejeperioden overstiger fire måneder, og de opståede forhøjelser ikke allerede var opstået ved indgåelsen af kontrakten, eller på dette tidspunkt kunne forudses af DC. 5.2.4 Skulle en tilpasning af lejeprisen blive aktuel, er DC forpligtet til at informere lejer uden ugrundet ophold. Ved prisforhøjelse på mere end 5 % er lejer berettiget til, uden videre form for begrundelse, at træde tilbage fra lejekontrakten, eller at forlange et minimum ligeværdigt ferieboligophold som erstatning, såfremt DC har mulighed for at tilbyde et sådant fra sit øvrige udbud af ferieboliger, uden ekstra omkostninger for lejer. Lejer er forpligtet til at meddele DC et sådant ønske umiddelbart efter meddelelse om prisforhøjelse pga. ovennævnte omstændigheder. 6. Lejers annullering af lejeaftalen 6.1 Før opholdets begyndelse kan lejer til enhver tid skriftligt, pr. telefax eller pr. e-mail til DC, med angivelse af begrundelse, annullere lejeaftalen. Annulleringen er først gældende, når den er DC i hænde. Annullerer lejeren aftalen, eller påbegynder denne ikke opholdet, kan DC forlange gebyr af de af DC trufne foranstaltninger overfor tredjemand samt for DCs egne omkostninger og eventuelle erstatningskrav. Følgende annulleringsgebyrer vil blive opkrævet (samt eventuelt tilkøbt forsikring): 6.2 Indtil 60 dage før lejemålets påbegyndelse: 20 % af totallejen, dog mindst DKK 500,00 + administrationsgebyr. 6.3 Fra 59-35 dage før lejemålets påbegyndelse: 50 % af totallejen, dog mindst DKK 500,00 + administrationsgebyr. 6.4 Fra 34. dag til og med ankomstdagen eller senere og ved udeblivelse: 100 % af totallejen + administrationsgebyr. 7. Ændring af lejeaftalen 7.1 Indtil 60 dage før opholdets start imødekommer DC så vidt muligt lejers ønske om ændringer i lejeaftalen. Herfor opkræver DC et gebyr på DKK 500,00. Senere ændringer kan kun foretages som annullering af lejeaftalen i henhold til ovennævnte betingelser jf. punkt 6.1, og ny bestilling. 8. Ubenyttede aftalte ydelser 8.1 Såfremt lejer af grunde, som er DC uvedkommende, undlader at benytte eller gøre krav på de i lejeaftalen aftalte ydelser, har lejer ikke krav på delvis tilbagebetaling. 9. DCs ophævelse af lejeaftalen 9.1 DC kan ophæve aftalen i følgende tilfælde: 9.1.1 Hvis lejer eller en af dennes ledsagere vanrøgter ferieboligen eller groft forsømmer sine forpligtelser. DC bevarer sin ret til yderligere erstatning, udover leje og depositum, indtil samtlige omkostninger er opgjort og betalt. Eventuelle meromkostninger i forbindelse med hjemrejse afholdes af lejer selv. 9.1.2 Hvis lejer ikke

overholder de i punkt 2 angivne betalingsfrister, sender DC lejer en rykker med angivelse af en senere betalingsfrist. Efter udløb af denne frist er DC berettiget til at ophæve lejeaftalen. Ved DCs ophævelse som følge af manglende betaling finder afbestillingsgebyrerne i punkt 6 tilsvarende anvendelse med den oprindelige betalingsdato som skæringsdato. 9.1.3 Hvis DC i øvrigt over for lejere af danske ferieboliger er berettiget til at ophæve aftalen i henhold til lejelovens 93. 10. DCs ret til at opsige lejeaftalen 10.1 DC kan opsige lejeaftalen uden varsel, hvis DC ikke kan opfylde lejeaftalen, fordi ferieboligejeren ikke kan eller nægter at stille ferieboligen til rådighed for DCs lejere. Det er en forudsætning, at DC ikke selv er skyld i de grundlæggende omstændigheder omkring ferieboligejerens manglende opfyldelse af udlejningsaftalen. 10.2 DCs ret til at opsige lejeaftalen er betinget af, at DC, hvis dette er muligt, tilbyder lejer en feriebolig af en tilsvarende stand som det aftalte, og lejer ikke accepterer dette tilbud. I så fald refunderes lejer det allerede indbetalte lejebeløb. 10.3 I anledning af opsigelse i henhold til punkt 10.1-10.2 fraskriver DC sig lejerens eventuelle erstatningsansvar, jf. punkt 13.5. 10.4 DC kan endvidere opsige lejeaftalen med lejere af danske ferieboliger efter de grunde der er nævnt i lejeloven herom. 11. Force majeure 11.1 Hvis opholdet pga. omstændigheder, som ikke kunne forudses ved lejemålets indgåelse, bliver betydeligt vanskeliggjort, truet eller hæmmet som følge af force majeure (fx krig, forbud som følge af eller i medfør af lov samt anden administrativ afgørelse, strejke, lockout, olie- og benzinrationering, grænselukninger, epidemier, natur- og forureningskatastrofer etc.) kan DC eller lejer bringe lejeaftalen til ophør. Såfremt lejeaftalen bringes til ophør, kan DC forlange betaling for de omkostninger, DC har afholdt samt kræve betaling for de omkostninger, der er forbundet med opholdets ophør 11.2 Bliver det lejede ødelagt ved brand eller anden ulykke bortfalder aftalen uden videre. 12. Lejers misligholdelsesbeføjelser 12.1 Afhjælpning DC har afhjælpningspligt. Såfremt ferieboligen lider af en mangel, kan lejer forlange afhjælpning. DC kan dog afvise ønsker om afhjælpning, hvis denne indebærer uforholdsmæssige omkostninger for DC. DC kan også yde afhjælpning ved at skaffe ligeværdig erstatning i form af en anden feriebolig. DC kan endvidere nægte afhjælpning i de tilfælde, hvor det vil have uforholdsmæssige omkostninger for DC. 12.2 Prisnedslag Lejer kan forlange forholdsmæssigt afslag i lejebeløbet, for det tidsrum en mangel har forringet det lejedes værdi for lejeren. Lejen skal da nedsættes med differencen mellem værdien af ferieopholdet på salgstidspunktet uden mangler i forhold til værdien med de faktiske mangler. Det er en forudsætning for det ovenstående, at DC ikke straks har afhjulpet manglen, eller denne ikke kunne afhjælpes inden for rimelig tid efter lejers reklamation, og det påhviler dermed lejer straks at give oplysning om en mangel (reklamere). 12.3 Ophævelse Er det lejede mangelfuldt, og afhjælper DC ikke straks manglen, eller kan den ikke afhjælpes inden for rimelig tid, kan lejeren hæve lejeaftalen, hvis manglen må anses som værende væsentlig, eller hvis DC har handlet svigagtigt. Ophævelsen skal af bevismæssige årsager ske skriftlig til DC pr. e-mail, fax eller brev. Ved ophævelsen er lejer pligtig at betale DC den del af lejebeløbet, som beregnes for tiden, lejer har benyttet sig af ferieboligen. 12.4 Reklamationsfrist Er det lejede mangelfuldt ved lejemålets begyndelse, skal lejeren for ikke at miste retten til efterfølgende at påberåbe sig manglen senest fire uger efter lejemålets begyndelse meddele DC, at han vil gøre den gældende. Bemærk, at der ikke kan fordres kompensation,medmindre DC er givet lejlighed til at afhjælpe manglen. 12.5 Se punkt 16 vedrørende afgivelse af reklamation. 13. Ansvarsfraskrivelse for mangler 13.1 DC garanterer ikke for rigtigheden af den information, der er afgivet af DC, enten mundtligt eller i katalog, på hjemmeside eller i andet materiale publiceret af DC. Sådan information kan således hverken betragtes som en indeståelse, en erklæring, en tilsikring eller nogen anden form for garanti. 13.2 DC kan ikke gøres erstatningsansvarlig for mangler ved det lejede samt tilbehør til det lejede, for så vidt DC ikke har handlet groft uagtsomt eller forsætligt. 13.3 For information, afgivet af DC enten mundtligt eller i katalog, på hjemmeside eller i andet materiale

publiceret af DC, som ikke svarer til de faktiske forhold i ferieboligen eller på feriestedet, og som udgør en mangel i forhold til det aftalte, kan DC ikke gøres erstatningsansvarlig, for så vidt informationen ikke er afgivet ved grov uagtsomhed eller med forsæt. 13.4 DC hæfter ikke for mangler ved det lejede, der skyldes ferieboligejerens forhold. DC hæfter således ikke for forhold, der udgør mangler i forhold til det aftalte, som kan tilregnes ferieboligejeren, med mindre forholdene er forvoldt af denne ved grov uagtsomhed eller med forsæt. 13.5 I anledning af en opsigelse jf. denne aftales punkt. 10.1-10.3 kan DC ikke gøres erstatningsansvarlig for, at ferieboligejeren ikke kan stille ferieboligen til rådighed, medmindre DC eller ferieboligejeren har handlet ansvarspådragende ved grov uagtsomhed eller forsæt. 14. Ansvarsfraskrivelse for skader 14.1 Følgende gælder for skader forvoldt på lejers forbruger- og erhvervsting, samt på forbruger- og erhvervsting, der tilhører personer, lejer giver adgang til det lejede: For skader forvoldt på forbruger- og erhvervsting forvoldt af defekter ved ferieboligen, dets inventar, herunder elektriske apparater, hemse og senge (madrasser og sengetøj) samt det til lejemålet knyttede tilbehør, herunder fx. både, cykler, legeredskaber, havemøbler og grill, som ferieboligejeren som mellemhandler eller producent ved simpel uagtsomhed har bragt i omsætning, hæfter DC ikke for som mellemhandler efter dansk rets almindelige regler. DC kan endvidere ikke gøres selvstændig ansvarlig for produktskade efter dansk rets almindelige regler, medmindre DC har forvoldt skaden ved grov uagtsomhed eller med forsæt. 14.2 Følgende gælder for skader forvoldt på lejers forbruger- og erhvervsting samt forbruger og erhvervsting der tilhører personer, lejer giver adgang til det lejede: Såfremt DC, på trods af punkt 14.1, har måttet svare skadeserstatning som følge af hæftelse for ferieboligejerens ansvar som producent eller mellemhandler, for skader forvoldt af ferieboligejeren ved simpel uagtsomhed, har DC regres mod lejer. Tilsvarende gælder såfremt DC er ifaldet selvstændigt ansvar for produktskade, med mindre DC har handlet groft uagtsomt eller forsætligt. 14.3 DCs erstatningsansvar er for så vidt begrænset eller udelukket i det omfang det på grund af internationale aftaler eller på grund af lovmæssige regler, som skal anvendes på de ydelser, en ydende part (fx. ferieboligejer) skal levere, medfører, at det kun er under særlige forudsætninger eller indskrænkninger, der kan gøres et erstatningsansvar gældende over for den ydende part, eller at dette under særlige forudsætninger er helt udelukket. 14.4 DC kan ikke gøres ansvarlig for aflysninger eller ændringer i sammenhæng med ydelser, som kunden har lejet eller bestilt direkte uden DCs formidling (fx arrangementer i forbindelse med sport, udflugter og lign.). 15. Sygdom 15.1 Omkostninger i forbindelse med sygdom under ferieopholdet, herunder omkostninger til en eventuel hjemtransport, bæres af lejer. Hvis lejers sundhedstilstand giver anledning til betænkeligheder, anbefaler DC før en eventuel booking af et ophold, at lejer kontakter sin læge. Vi anbefaler at der tilkøbes en Tryghedsforsikring. Forsikringen kan tilkøbes ved bestilling hos DC. Ved sygdomsafbestilling bedes henvendelse ske direkte til DC, først telefonisk, dernæst skriftligt. 16. Adresser 16.1 DanCenter A/S, Lyngbyvej 20, 2100 Købehavn Ø, Tlf.: 7013 0000. Fax.: 7013 7070. 16.2 DanCenter GmbH., Spitalerstrasse 16, D-20095 Hamburg. Tlf.: +49 (0) 40-309703-0, Fax.: +49 (0) 40-32759-1 (skal benyttes for afhjælpning i Tyskland). 16.3 Gouda Rejseforsikring, Sejrøgade 7, 2100 København Ø, Tlf.: 8820 8820, Fax.: 8820 8821. 17. Anmeldelse af reklamation 17.1 DC ønsker alle kunder et behageligt ferieophold. Skulle der dog uventet opstå problemer, fejl eller mangler, skal lejer straks henvende sig til DC eller dennes lokale repræsentant. 17.1.1 Jf. Lejeloven og dansk rets almindelige principper er danske lejere forpligtet til at sørge for, at eventuelle fejl og mangler undgås eller sker i mindst muligt omfang. 17.1.2 Såfremt det lejede lider af en mangel, er lejer forpligtet til straks at meddele dette til DC, således at DC kan foretage afhjælpning. Lejers adgang til afhjælpning gælder dog ikke, hvis dette vil påføre DC uforholdsmæssige omkostninger eller være til væsentlig ulempe for DC. Tilbyder DC at afhjælpe manglen, kan lejer ikke påberåbe sig manglen, såfremt afhjælpningen sker inden for rimelig tid og uden omkostninger eller væsentlig ulempe for lejer. Afhjælpning kan også bestå i en omplacering af lejeren. Det er lejers ansvar at sætte en rimelig frist for afhjælpning af fejl eller mangler, før lejer er berettiget til at hæve lejeaftalen. Dette ansvar udelukkes kun, hvis afhjælpning ikke er mulig, eller hvis DC afviser at afhjælpe. Undlader lejer at informere DC om mangler, er han ikke berettiget til at hæve lejeaftalen eller fordre kompensation herfor.

17.2 Reklamation skal ske skriftligt til en af de respektive adresser nævnt ovenfor (afhængig af hvem aftalen er indgået med). Reklamationer anerkendes udelukkende, hvis de er DC i hænde straks og senest fire uger efter lejemålets begyndelse. Reklamationer, der anmeldes senere, kan ikke anerkendes. 17.3 DanCenter er medlem af Feriehusudlejernes Brancheforening som sammen med Forbrugerrådet har oprettet Ankenævnet for Feriehusudlejning, et privat godkendt ankenævn. Ankenævnet for Feriehusudlejning behandler forbrugerklager vedrørende leje af ferieboliger beliggende i Danmark og det øvrige EU. Klagerne angår som udgangspunkt enhver mangel, der måtte udspringe af en lejeaftale. Læs mere på [www.fbnet.dk][1] hvor kontaktoplysninger også fremgår. 18. Ophævelse af enkelte bestemmelser 18.1 Ophævelse af enkelte bestemmelser i lejebetingelserne medfører ikke ophævelse af de samlede lejebetingelser, henholdsvis den samlede lejeaftale. 19 Modregningsforbud 19.1 Lejer er ikke berettiget til at modregne sit krav i betalingen af de fastsatte priser. Undtaget er dog ubestridte henholdsvis retsgyldige og fastsatte krav. 20. Overdragelsesforbud 20.1 Ligegyldigt af hvilken grund må der ikke ske overdragelse til tredjemand (ej heller ægtefælle) af lejers krav i anledning af et ophold. 21. I øvrigt 21.1 Ferieboligerne udlejes i den rækkefølge, som de bookes af lejer. 21.2 Vi tager forbehold for billed- og trykfejl. 21.3 DCs 2013 katalog er gyldigt for alle lejeperioder med indflytning inden for perioden den 4.01.2014. til den 3.01.2015. 21.4 Enhver erhvervsmæssig anvendelse, herunder helt eller delvis eftertryk af DCs materiale, forbydes i medfør af gældende dansk lov, Copyright 01.10.2000. 22. Værneting og lovvalg 22.1 Alle tvister, uanset spørgsmål mellem DC og danske lejere skal anlægges efter de internationale værnetings- og lovvalgsregler. Således skal tvister vedrørende en feriebolig beliggende i Danmark, anlægges ved de danske retsinstanser og afgøres efter dansk ret. Tilsvarende anlægges tvister vedr. norske, svenske og tyske ferieboliger ved de norske, svenske og tyske retsinstanser og afgøres efter norsk, svensk og tysk ret. De ovenstående regler gælder også tvister vedrørende mangler, uanset den retslige følge, og uanset om DC påstås selvstændigt ansvarlig eller påstås at hæfte for andres ansvar. Det samme gælder tvister om produktansvar, og uanset om DC påstås at være selvstændigt ansvarlig eller påstås at hæfte som mellemmand. Dette gælder tillige, uanset om kravet rejses i eller uden for kontrakt, og uanset om kravet støttes på almindelige erstatningsregler eller regler, der baseres på rådets direktiv om produktansvar (85/374/EØF) med senere ændringer. 23. Feriebolig abc 23.1 Som en del af DCs generelle lejebetingelser følger feriebolig-abc en, som giver gode råd og vink om praktiske ting. For at gøre det mere overskueligt og let at finde, er de praktiske råd og vink anbragt i alfabetisk rækkefølge: Afstandsangivelser: Alle afstande er cirkaangivelser målt i luftlinje. Afstand til indkøb angiver den nærmeste forretning (ofte kun sæsonåben), hvor det mest nødvendige kan købes. Da restauranter og forretninger kan lukke med kort varsel, påtager DC sig intet ansvar herfor. I Norge og Sverige kan der til mange ferieboliger være en sti fra parkeringspladsen til ferieboligen. En sådan sti kan være af varierende standard. Er du gangbesværet, så tag kontakt til DC på forhånd, så du kan blive nøjagtigt informeret om standarden. Om vinteren kan en sådan sti være reduceret til en sti af faststampet sne. Allergi: Bemærk venligst, at selv i ferieboliger, hvor husdyr ikke er tilladt, kan allergi alligevel bryde ud, da DC ikke har nogen indflydelse på pollen, husstøv m.m. Ankomst og afrejse: Hvis intet andet er aftalt, er ferieboligen til rådighed fra indflytningsdagen kl. 16.00 til udflytningsdagen kl. 10.00. Normalt finder ind- og udflytning sted på lørdage. Anneks: Et anneks er en selvstændig, lille bygning på grunden forsynet med ekstra sovepladser. Der hører som regel hverken køkken eller badeværelse til et anneks, ligesom opvarmningsmulighederne til de kolde perioder

ikke kan påregnes. Bad: DCs ferieboliger er som regel udstyret med håndbruser med vægbeslag (i nogle tilfælde tilsluttet en håndvask) ofte uden bruseforhæng og uden WC og hyppigt med gulvafløb. Der kan også være andre typer WC. Varmtvandsbeholderen rummer i danske og tyske huse ca. 30-60 liter, mens norske og svenske huse har en beholder på ca. 30-100 liter. Der er altså lige nok til ét brusebad. Beholderen opvarmer dog hurtigt nyt vand. Bompenge/vejskat: Norge: I nogle byer som fx Oslo eller Bergen, skal man betale bompenge for at køre ind og ud af byen. Der findes også mange små sideveje i Norge, der er forvaltet af private. For at benytte disse veje må man derfor betale bompenge. Disse gebyrer er ikke altid nævnt i vejbeskrivelserne. Sverige: I Sverige opkræves bompenge ved ind- og udkørsel af det centrale Stockholm. Børn: Kun hvis det tydeligt fremgår af ferieboligbeskrivelsen, forefindes der en barneseng i ferieboligen. Der er som oftest tale om en weekendseng, der kan benyttes af børn op til en alder af maks. 3 år. I Danmark er der mulighed for at leje barnesenge via DCs lokalkontorer. Dyne og hovedpude bedes lejer selv medbringe. Hvis lejer selv medbringer eller lejer en barneseng, så vær venligst opmærksom på, at der ikke nødvendigvis er plads til barnesengen i forældresoveværelset. Kontakt venligt DCs lokalkontor for nærmere oplysninger herom. I ferieboligen findes der normalt intet puslebord. Der er ligeledes kun en høj barnestol til rådighed i ferieboligen, hvis det tydeligt fremgår af ferieboligbeskrivelsen. I Danmark kan man leje en høj barnestol og barneseng hos DCs lokalkontor. Båd/motor: I de tilfælde der er båd hhv. båd med motor, inkluderet i prisen eller til leje, er man i lejeperioden ansvarlig for eftersyn, tømning af vand, fortøjning etc. Årer, benzintank og andre løse dele bør opbevares i ferieboligen. Børn under 16 år må kun benytte båden, hvis de er ledsaget af en voksen. Der skal bæres godkendte redningsveste. Efter brug skal båden sættes så langt op på land igen som muligt for at være beskyttet mod højvande. Hvis disse regler samt eventuelt yderligere regler fastsat af ejeren bliver ignoreret, og lejeren overtræder disse, må lejeren betale for eventuelle skader. Brug af båden er betinget af vejrforholdene. Især om vinteren kan brug af båd og motor være begrænset eller endda umulig fx pga. is. Benzin er ikke inkluderet i prisen. Brug af båd er for egen risiko/ansvar. Vi gør i øvrigt opmærksom på, at båden eventuelt kan være beliggende et stykke fra huset. Fra den maj 2010 skal man i Norge have bådførerbevis, hvis du er født den 1.01.1980 eller senere og skal føre fritidsbåd, som er længere end 8 meter eller som har en motor på mere en 25 HK. I Danmark må båden kun benyttes såfremt der hører anker, ankertov, to årer og to åregafler til båden. Både kan kun lejes på ugebasis. DC kan ikke garantere for bådens tilstand, da der er tale om en ekstra ydelse, som ferieboligejeren stiller til rådighed. Hvis ejer mener, at det pga. vejret, ikke er forsvarligt at færdes i båd på havet, kan ejer tilbageholde båden. Cykler, robåde, legeredskaber og havemøbler: DC påtager sig intet ansvar for evt. skader opstået som følge af benyttelse af trampolin og andre legeredskaber. Såfremt det ikke fremgår af ferieboligbeskrivelsen, er cykler, robåde, legeredskaber og havemøbler ekstraudstyr, som ikke har nogen indflydelse på prissætningen af ferieboligen. Ved mangler eller funktionssvigt kan der ikke gøres krav på reduktion af lejesummen. Drikkevand i Norge og Sverige: Indlagt drikkevand fra brønd eller cisterne kan blive et problem, hvis der bliver tørke eller en så kold vinter, at vandet fryser. DC vil naturligvis gøre vort bedste for at løse dette, men skulle du blive nødsaget til at hente vand i spande, er dette ikke grundlag for lejereduktion. I enkelte regioner kan der forekomme misfarvet vand. Dette har intet med vandets kvalitet at gøre og vandet kan sagtens drikkes. Ekstraomkostninger: Forbrugsafhængige omkostninger er ikke indeholdt i lejeprisen. Forbrugsafhængige omkostninger som strøm, vand, varme, gas mv. afregnes efter forbrug. Afregningen for dette forbrug skal ske i det pågældende lands valuta. Afregningen for eventuelle forbrugsafhængige omkostninger skal ske samtidig med aflevering af nøglen til lokalkontoret, ejer eller dennes repræsentant. Depositum, fratrukket eventuelle forbrugsafhængige omkostninger, afregnes ca. 21 dage efter afrejsedato. Husk at oplyse jeres kontonummer, så vi kan returnere jeres depositum. Betaling for leje af eventuel båd, motor, sengetøj eller slutrengøring betales ved ankomst eller afrejse ligeledes til lokalkontoret, ejer eller dennes repræsentant. Hvis ferieboligen har en pejs/brændeovn, skal lejer selv sørge for pejsebrænde. Ferieboligens størrelse: Ved danske og sydeuropæiske ferieboliger er areal, som fremgår af ferieboligbeskrivelsen, beregnet efter brutto ydermål, ligesom grundens areal er angivet som et bruttoareal. Ved tyske ferieboliger er kvadratmeterangivelserne målt ud fra hhv. grundstykket og beboelsesarealerne. Feriebolig: Næsten alle danske, norske, svenske og tyske ferieboliger er privatejede. Husene er således individuelt og personligt indrettede efter den individuelle ejers smag og økonomiske muligheder. Ejers private ting kan derfor ofte forefindes i ferieboligen. Ferieboliger som umiddelbart ser ud til at ligne en standardkvalitet er derfor ikke sammenlignelige. I norske og svenske ferieboliger er døre ofte erstattet med et forhæng. I klassiske ferieboliger kan og bør der ikke stilles krav til kvalitet og udstyr. Fester: Det er ikke tilladt at afholde store fester eller andre begivenheder, som slider ekstraordinært, i ferieboligerne. Ferieoplysninger om Danmark: Visit Denmark www.visitdenmark.com eller den lokale turistforening hjælper gerne med yderligere oplysninger om jeres feriested, ligesom DCs lokalkontor gerne hjælper med yderligere information. Ferieoplysninger om Norge: Visit Norway www.visitnorway.com eller den lokale turistforening hjælper gerne med yderligere oplysninger om jeres feriested.

Ferieoplysninger om Sverige: Visit Sweden www.visitsweden.com eller den lokale turistforening hjælper gerne med yderligere oplysninger om jeres feriested. Ferieoplysninger om Tyskland: se eventuelt www.germany.travel for nærmere information. Finde frem til ferieboligen: Blandt de udleverede papirer findes også en vejbeskrivelse til nøgleudleveringsstedet/ferieboligen. Spørg eventuelt lokalt om vej. Fisketegn i Danmark: Alle mellem 18 og 67 år, der ønsker at fiske, skal have et fisketegn. Der kræves fisketegn, når man ønsker at fiske med fiskestang i saltvand (hav, fjelde, bugter o. lign) samt offentligt tilgængeligt ferskvand (søer, åløb og lign.). Information vedrørende fisketegn fås hos den lokale turistforening eller på www.fisketegn.dk. Fisketegn i Norge: Der skal betales fiskeafgift af alle over 16 år. Havfiskeri er gratis, bortset fra fiskeri af laks og søørred. Prisen på et fisketegn kan variere fra sted til sted. Fisketegn kan købes på postkontoret, turistkontoret eller af husejeren på stedet. Fisketegn i Sverige: Der kræves fisketegn i Sverige, men disse fås delvis gratis. Ved enkelte indsøer og elve kræves imidlertid betaling. I visse indsøer er der fiskeforbud i krebsesæsonen (august). Vær venligst opmærksom på de forskellige lokale og regionale bestemmelser. Hør evt. nærmere på det lokale turistkontor eller på www.visitsweden.com. Gulvvarme: I ferieboliger med varmekabler i gulvet skal man altid lade varmen være tændt ved afrejse i efterår, vinter og forår, da det ellers tager et døgn at varme ferieboligen op igen. Havemøbler og grill: Det kan ikke forventes, at havemøbler og grill er rengjort ved indflytning. Hems: Afsats under loftet (åbent loftsrum) beregnet til ekstra sovepladser for børn og unge. Der er normalt ikke komfortable sovepladser, og der er som regel ikke ståhøjde på hems. Sovepladserne er for det meste opredninger i form af løse madrasser, der ligger på hemsens gulv. Ofte er der adgang til hemsen via en stejl trappe. Husdyr generelt: Det er kun tilladt at medbringe husdyr i de ferieboliger, der i ferieboligbeskrivelsen er markeret med et hundesymbol. Hunde skal føres i snor. Medbringes husdyr til udlandet, skal husdyr for forhånd være konsulteret hos egen dyrlæge. DC kan i denne forbindelse ikke være behjælpelig. Bemærk venligst, at selv om ferieboligen er beskrevet med husdyr ikke tilladt, så er dette ikke ensbetydende med, at der ikke har været husdyr i ferieboligen kort før et lejemål påbegyndes. Bemærk endvidere at DC også tilbyder en Hundeforsikring. Se mere på www.dancenter.dk/info/forsikring eller i kataloget side Husdyr i Sverige: Her kræves: ID-mærkning med mikrochip eller en letlæselig tatovering. Dyrene skal ledsages af et pas udfærdiget af en autoriseret dyrlæge. Vaccination og revaccination mod rabies i henhold til anbefalingerne fra vaccinens forhandlere og brug af en vaccine godkendt af WHO. De svenske myndigheder kræver, at primær vaccination først gives, når dyret er 3 måneder gammel. Vaccination før 3 måneders alderen anses for ugyldig. Antistoftest, der viser antistoftitter for rabies på mindst 0,5 IU/ml. Denne test skal tages mindst 120 dage efter den sidste rabiesvaccination. Hunde og katte, der skal til Sverige, skal ormebehandles mod bændelorm (echinococcus ssp.) af en dyrlæge ved brug af et præparat, der indeholder praziquantel inden for 10 dage før indførslen. Dokumentation for ormebehandling kan enten skrives i passet eller på en af de intyg (blanketter), som det svenske Jordbruksverket har udarbejdet. Pendlere mellem Sverige og Danmark kan med fordel anvende fyraveckorsintygget (fireugersblanketten). Dyret skal ledsages af både pas og blanket. Indførslen skal anmeldes til de svenske toldmyndigheder umiddelbart efter indførslen. (Jf. Fødevarestyrelsen, sep. 2006.). Husdyr i Norge: Her kræves: ID-mærkning, tatovering eller mikrochip. Kun FECAVA eller ISO-standard er accepteret. Ejer skal selv undersøge, om der forefindes scanner på det toldsted, der ønskes benyttet. Dyret skal ledsages af et pas udstedt af en autoriseret dyrlæge. Hunde og katte, der skal til Norge, skal ormebehandles mod bændelorm (echinococcus ssp.) af en dyrlæge ved brug af et præparat, der indeholder praziquantel tidligst 10 dage før indførslen. Behandlingen skal gentages senest 7 dage efter indførslen til Norge og skal dokumenteres i passet. Dyret skal rabiesvaccineres med en inaktiveret vaccine i henhold til vaccineproducentens anbefalinger. Der skal udtages en blodprøve til kontrol af rabiesstofniveau minimum 120 dage efter sidste rabiesvaccination. Der skal forelægge et svar fra et godkendt laboratorium på blodprøven, som viser, at dyret har et antistofniveau på mindst 0,5 IU/ml. For at dokumentationen for tilstrækkelig højt antistoftitter er gyldig, må dyreejeren sørge for, at dyret bliver revaccineret mod rabies inden for den tidsramme, som vaccineproducenten anbefaler. (Jf. Fødevarestyrelsen, sep. 2006.). Internet: Internetadgangen er i nogle ferieboliger med et begrænset forbrug. Derfor anbefaler vi, at du undgår streaming og download af tunge filer. Samtidig kan vi ikke garantere, at forbindelsen er egnet til forretningsbrug. Har ferieboligen internetadgang, vil dette fremgå tydeligt af ferieboligbeskrivelsen. Skulle der alligevel være internetadgang i ferieboligen, er der tale om en ydelse, som DC ikke kan gøres ansvarlig for. Lokalkontor: I Danmark, Norge og Sverige har DC et net af lokalkontorer, som står til jeres disposition med information samt hjælp i tilfælde af skader, mangler og reklamationer over ferieboligen. Det skal dog bemærkes, at der i Norge og Sverige kan være langt mellem lokalkontoret og ferieboligen. Skulle du mod forventning ikke kunne få kontakt med vores lokalkontor, kan du henvende dig til DC Norge på tlf.: +47 22 41 19 35. DC Danmark på tlf.: +45 70 13 00 00. DC Tyskland på tlf.: +49 40 3097030. Medbring selv: Lejer bedes selv medbringe sengelinned, håndklæder, viskestykker, gulvklud, opvaskemiddel, rengøringsmiddel og toiletpapir samt eventuelt dyne og hovedpude til barneseng. I Danmark er det muligt at leje sengelinned og håndklæder hos DCs lokalkontor. For priser, se under Serviceydelser.

Militærøvelser: I følgende danske områder kan der lejlighedsvis forekomme militærøvelser inden for en radius af ca. 20 km.: Blåvand, Henne, Vejers, Oksbøl, Tranum, Rømø, Jægerspris, Sjællands Odde, Vestre Sømarken, Boderne, Halk og Hevring. I højsæsonen er disse øvelser begrænset til et minimum. Se ligeledes afsnittet om støj. Mindreårige på rejse Hvis mindreårige rejser i Norge eller Sverige, kan de personer der er anført på reservationen, men ikke deltager på turen (fx forældre) få hjælp til at opnå kontakt til de rejsende ved at kontakte DCs hovedkontor i København. Modelfotos eller tegninger: Helt nye ferieboliger, som ikke er færdigbyggede eller ferieboliger, som er under ombygning, er ikke illustrerede med originalfotos, men ved modelfotos eller tegninger. Der kan derfor forekomme afvigelser vedr. møblering. For nye huse gælder endvidere, at udendørsarealerne, såsom græsplæne m.m., ikke kan forventes at være bevokset. Naturgrund: En naturgrund er en grund, som er bevokset eksempelvis som eng eller med marehalm, skov eller hede. På en naturgrund kan der altså ikke forventes en velfriseret græsplæne, som kan benyttes til familiens eventuelle sportsaktiviteter eller lignende. Nøgleudlevering: I Danmark finder nøgleudleveringen sted fra DCs lokalkontorer eller fra de af DC bestaltede nøgleudleveringssteder. Nøgleudleveringsstedet fremgår af lejebeviset. I Norge og Sverige finder nøgleudleveringen sted ved ferieboligen, hvor det er ferieboligens ejer, der overdrager nøglen og samtidig formidler vigtig information videre. Nøglen skal afleveres samme sted, som den blev afhentet. Se evt. lejebeviset for nøjagtig information. Obligatorisk energitillæg: Obligatorisk energitillæg forekommer ikke særlig hyppigt. I de tilfælde, hvor det forekommer, er det i ferieboliger, hvor det ikke er muligt at måle forbrugt energi. Derfor opkræves et fast tillæg for eksempelvis opvarmning. Derudover kan der eventuelt opkræves for separat målbart energiforbrug. Opredninger: Ved opredninger forstås normalt sovesofaer eller blot løse madrasser, som lægges på gulvet. Opvarmning af ferieboligen: Vær venligst opmærksom på, at det ikke kan forventes, at ferieboligen er opvarmet ved ankomst. I Norge og Sverige er opvarmning af ferieboligen normalt elektrisk og forbruget betales til ferieboligejer eller dennes repræsentant. Brænde og andre opvarmningsmuligheder (fx gas) kan købes på benzinstationer og lignende i området i enkelte tilfælde af ferieboligejeren eller dennes repræsentant. Ved overdrevent energiforbrug må man eventuelt betale et energitillæg til ferieboligejer eller dennes repræsentant. I norske huse er det yderst sjældent, at der findes opvarmningsmuligheder på sal. Pejs/brændeovn: Pejs er ikke altid udtryk for en muret åben pejs, men er ofte en hyggelig støbejernsovn med åbent eller lukket ildsted. Pejsebrænde: Der må ikke anvendes brænde samlet på stranden, da dette er saltholdigt og kan ødelægge pejsen/brændeovnen. Poolhuse: Ferieboligens ejer eller en af DCs medarbejdere foretager en ugentlig kontrol af teknikken og vandkvaliteten for at sikre, at I får en optimal udnyttelse af poolen. Bemærk at temperaturen i poolen som standard er fastsat til 24 grader, og derfor ikke kan forventes at være højere. Respektér venligst badereglerne, som findes i huset eller som kan udleveres på DCs lokalkontor. Reklamationer: Eventuelle reklamationer bedes omgående meddelt DCs lokalkontor. Lad ikke jeres ferieglæde blive spoleret af småfejl eller mangler. DCs lokalkontor vil omgående give den ansvarlige ferieboligejer besked om jeres reklamation, således at afhjælpning kan finde sted hurtigst muligt. Renovation: I Danmark foretages renovation ikke altid på ind- og udflytningsdagen, men oftest i løbet af ugen. I de fleste ferieboligområder i Norge og Sverige er affaldsindsamlingen ikke organiseret. Lejer må derfor selv tømme affaldsstativerne. I de fleste områder findes affaldscontainere på parkeringspladsen eller ved vejen. Rygepolitik: I ferieboliger, hvor rygning ikke er tilladt, beder vi om, at dette respekteres. DC kan dog ikke garantere, at der ikke har været røget i ferieboligen. Senge: Sengemadrasser forekommer også som skumgummimadrasser på lamelbunde. Standardmål er 180-190 x 70-85 cm. Bemærk venligst at dobbeltsenge også kan være 2 enkelt senge, der er rykket sammen, så de kan fungere som noget nær en dobbeltseng. ¾ senge er dobbeltsenge med 120-140 cm bredde. Der forefindes sjældent sengeheste til køjesenge i ferieboligerne i Norge og Sverige. Serviceydelser/ekstraudstyr: Alle huse råder over komplet køkkenservice til det antal personer, som ferieboligen er beregnet til. Linned, viskestykker, karklude og håndklæder kan bestilles, såfremt I ikke selv ønsker at medbringe det. Bestilling af ekstraudstyr kan ske via internettet i forbindelse med bookingen eller ved at kontakte et af vore lokalkontorer. Eksempler på ekstraudstyr som kan bestilles: Linnedpakke A: Dyne-/hovedpudebetræk, lagen til 1 person Linnedpakke B: Som linnedpakke A samt et håndklæde, et stort badelagen, viskestykke og én karklud. Andre ting: Barneseng, barnestol og gæsteseng Priser: I Danmark I Tyskland Barneseng DKK 95,- pr. uge EUR 10,- pr. uge Barnestol DKK 95,- pr. uge EUR 10,- pr. uge Gæsteseng DKK 95,- pr. uge EUR 10,- pr. uge

Linned A DKK 95,- pr. uge EUR 9,- pr. sæt Linned B DKK 135,- pr. uge EUR 14,50 pr. sæt Hvis I har børn under 2 år, beder vi jer medbringe en barneseng eller bestille en barneseng hos DCs lokalkontor. Ved bestilling af barneseng kan I ikke være sikre på, at der er plads til barnesengen i forældresoveværelset. Hvis det er anført i ferieboligbeskrivelsen, at der er barneseng i ferieboligen, og I kun har brug for én barneseng, er bestilling unødvendig. Endeligt er der mulighed for at bestille levering af lejet ekstraudstyr. På den måde slipper i for at skulle køre flere gange i mellem ferieboligen og lokalkontoret, men kan ved ankomsten straks tage ferieboligen og alle dets faciliteter i brug. Lejer skal selv sørge for tilbagelevering af det lejede ekstraudstyr til lokalkontoret. Ovenstående er kun gældende i Danmark. I Norge og Sverige kan udstyr i enkelte tilfælde bestilles hos ferieboligens ejer. Bemærk venligst, at der i travle perioder kan være udsolgt af ekstraudstyr. Vi anbefaler derfor altid lejer at bestille ekstraudstyr og slutrengøring ved booking af ferieboligen. Priserne kan være anderledes hos enkelte lokale samarbejdspartnere (fx på feriecentre). Skabsplads: Skabspladsen er ofte meget begrænset i en feriebolig. Det forekommer, at der i stedet for låger på skabets front er opsat et forhæng. Skadedyr: De fleste ferieboliger ligger i den frie natur, hvorfor der kan være insekter og lign. (mus, hvepse, myrer, ørentvister etc.) i og omkring ferieboligen. Ferieboliger beliggende tæt ved skov og marker kan på visse tider være besøgt af mark- eller skovmus. Kontakt DCs lokalkontor for evt. afhjælpning. Skader: Eventuelle skader på ferieboligen eller dets inventar, der opstår i lejeperioden, skal straks anmeldes til DC. Hvis disse skader er opstået under lejers ferieophold, er lejer erstatningsansvarlig herfor, og skader skal erstattes til ferieboligejeren, uanset lejer er uden skyld. Ikke anmeldte skader, der er opstået og forårsaget under lejers ferieophold, vil blive krævet betalt af lejer. Vær venligst opmærksom på, at eventuelt efterfølgende krav om betaling af ikke anmeldte skader kan forøges med krav om dækning af tab og omkostninger for ferieboligejeren eller for de efterfølgende lejere. I det omfang det er muligt, vil uanmeldte skader blive gjort gældende inden en måned efter lejeperiodens afslutning. Slutrengøring: Ved afrejse skal ferieboligen efterlades i opryddet og rengjort stand jf. punkt 3.1. Såfremt lejer har bestilt og betalt for en slutrengøring bedes ferieboligen efterlades opryddet stand inkl. opvask. Venligst husk at lukke alle vinduer og låse alle døre, inden i forlader ferieboligen. Hvis lejer ikke selv har lyst til at udføre slutrengøringen, kan den bestilles på DCs lokalkontor i Norge og Sverige i nogen tilfælde hos ejer eller dennes repræsentant. Hvis der er mulighed for dette, vil det fremgå af ferieboligbeskrivelsen. Ønsker I selv at foretage rengøringen, findes en tjekliste med kravene til en slutrengøring i den udleverede husmappe. Har I ikke fået udleveret en husmappe ved ankomst, kan I afhente en tjekliste på lokalkontoret, hos ejer eller dennes lokale repræsentant. For enkelte ferieboliger er slutrengøringen inklusive i lejeprisen. Dette vises ved at der er to prislinjer. Den øverste er prisen for en uge inkl. slutrengøring, den nederste er prisen for den efterfølgende uge. Solarium: Der findes mange typer solarier, men i de fleste tilfælde er der tale om et mindre solarium, som fx er hængt op over en seng. I sjældnere tilfælde er der tale om et såkaldt sandwich-solarium, der bruner både fra oven og fra neden. Solenergi: Genereres strømmen til ferieboligen v.h.a. solenergi, skal man være opmærksom på, at dette begrænser kapaciteten. Spar derfor på strømmen. Spa: Et større badekar eller mindre bassin med undervandsmassage. Alt efter størrelse med plads fra 1-8 personer. Respektér venligst baderegler, som befinder sig i ferieboligen eller som kan udleveres på DCs lokalkontor. Strand: Der er forskellige typer af strande både i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland: Sand-, sten-, siv-, klit-, og kyststrand. Vind og vejr samt bølger kan fra år til år ændre strandens karakter; det ene år fra sandstrand til stenstrand eller omvendt eller fra bred strand til smal strand osv. Kontakt eventuelt det lokale turistkontor for yderligere information. Strømaflæsning mv.: Strømtæller samt andre former for tællere der har med forbrugsafhængige omkostninger at gøre, skal både ved ankomst og afrejse aflæses og tallet noteres på strømsedlen, som udleveres ved afhentning af nøglen. Vær venligst opmærksom på, at strømtælleren er uden decimaler og skal læses som hele kwh-forbrug. Ved aflevering af nøglen afregnes for eventuelle forbrugsafhængige omkostninger samt evt. brænde. Husk at oplyse lokalkontoret om kontonummer, så depositum kan returneres. Hvis I ønsker at beregne et ca. beløb for hvor meget I kommer til at betale for strøm mm. ved afrejse, er det en god idé at notere jeres kwh forbrug efter de første 24 timer. Derefter multiplicerer i kwh forbruget med prisen pr. kwh og antal feriedage. Hvis I vil spare på strømmen, skal I nedsætte forbruget af elvarme, gulvvarme, sauna, spa, solarium samt altid dække poolen med pooltæppe, når den ikke anvendes. Selv om det er koldt udenfor, behøver alle varmeapparater måske ikke at være tændt. Ved tvivl spørg da altid på lokalkontoret, ejer eller dennes repræsentant ved nøgleafhentningen. Støj: Også i ferieområder kan i som turister blive udsat for støj. Selv i ferietiden skal samfundet fungere: Trafik, byggeri og militærøvelser m.v., kan DC ikke påtage sig ansvaret for. Tekniske apparater: Hvis de tekniske apparater mod forventning skulle svigte, så kontakt venligst det lokale DC-kontor. Det lokale DC-kontor vil herefter så hurtigt som muligt, efter anmeldelse, kontakte ferieboligens ejer