UDVIDET STRUKTURANALYSE

NOVEMBER 2015 FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL, FREDENSBORG FORSYNING, HØRSHOLM VAND OG LYNGBY-TAARBÆK FORSYNING UDVIDET STRUKTURANALYSE 13. NOVEMBER 2015

ADRESSE COWI Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL, FREDENSBORG FORSYNING, HØRSHOLM VAND OG LYNGBY-TAARBÆK FORSYNING UDVIDET STRUKTURANALYSE 13. NOVEMBER 2015 PROJEKTNR. A037455-002 DOKUMENTNR. 1 VERSION 3.0 UDGIVELSESDATO 13. november 2015 UDARBEJDET Line Schmidt Froskov, Jakob H. Hansen KONTROLLERET MLOR GODKENDT JHH

UDVIDET STRUKTURANALYSE 5 INDHOLD 1 Indledning 7 2 Anbefaling 9 3 Forudsætninger 10 3.1 Nye renseanlæg 10 3.2 Analyse for Nordsjælland 10 3.3 Data modtaget fra forsyningerne 13 3.4 Havledning 19 4 Analyse Forudsætninger og overvejelser 20 4.1 Indledende bemærkninger 20 4.2 Tyngdepunktsanalyse 21 4.3 Mulige placeringer for nyt renseanlæg 23 4.4 Vurdering af placering af nyt renseanlæg 26 5 Analyse Mulige løsninger for fælles løsning 27 5.1 Forudsætninger 27 5.2 Løsninger og alternativer 27 5.3 Slam og energi 29 5.4 Opstilling af økonomi ved løsningerne 30 5.5 De fire løsninger 31 5.6 Samlet oversigt 41 5.7 Følsomhedsanalyse 42 6 Øvrige forhold 45 6.1 Vandmiljø - vandløb 46 6.2 Vandmiljø søer og Øresund 47 6.3 Energigenvinding 47 6.4 Nærhed til boliger 48 O:\A035000\A037455\3_Pdoc\DOC\Fredensborg_Allerød_Rudersdal_Hørsholm\Rapport\Fremsendt 13. november 2015\Udvidet_strukturanalyse_v14.docx

6 UDVIDET STRUKTURANALYSE 6.5 Fredninger og planforhold 48 6.6 Central/decentral rensning 49 O:\A035000\A037455\3_Pdoc\DOC\Fredensborg_Allerød_Rudersdal_Hørsholm\Rapport\Fremsendt 13. november 2015\Udvidet_strukturanalyse_v14.docx

UDVIDET STRUKTURANALYSE 7 1 Indledning Forsyningerne Fredensborg Forsyning A/S, Hørsholm Vand ApS, Forsyningen Allerød Rudersdal A/S og Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S har igangsat en udvidet strukturanalyse på spildevandsområdet, med baggrund i resultaterne fra tidligere strukturanalyse "Strukturanalyse Nordsjælland" for alle 11 nordsjællandske forsyninger fra 2014 (Fremover benævnt "Strukturanalyse Nordsjælland"). Undersøgelsen er påbegyndt foråret 2015 og fra juni 2015 er opgaven lagt sammen med en ny opgave, som blev opstartet på baggrund af "Kommissorium Undersøgelse af mulighederne for et fælles renseanlæg for Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal Kommuner". Lyngby-Taarbæk Forsyning er efterfølgende indtrådt i analysen. Nærværende rapport rummer en udvidet strukturanalyse i forhold til "Strukturanalyse Nordsjælland". Det betyder, at for renseanlæggene inden for forsyningerne Fredensborg Forsyning, Hørsholm Vand, Forsyningen Allerød Rudersdal og Lyngby-Taarbæk Forsyning er der udført en strukturanalyse, hvor forudsætningerne i højere grad svarer til de konkrete forhold i forsyningerne, så analysen kommer et skridt tættere på de faktiske forhold. Analysen er suppleret med en analyser fra PwC, der bl.a. tager udgangspunkt i nærværende analyses resultater og restværdier og restlevetid for de eksisterende renseanlæg. Derudover har Horten vurderet de ejerskabsmæssige aspekter ved forskellige ejerstrukturer. Forsyningerne råder i dag over 11 renseanlæg, som er vist på nedenstående figur 1) og 2), der også illustrerer kommunegrænserne samt renseanlæggenes nuværende belastnings- og kapacitetsforhold. Det bemærkes, at Sjælsmark Renseanlæg er beliggende i Hørsholm Kommune. Renseanlægget er ejet af Allerød Spildevand men drives af Forsyningen Allerød Rudersdal. O:\A035000\A037455\3_Pdoc\DOC\Fredensborg_Allerød_Rudersdal_Hørsholm\Rapport\Fremsendt 13. november 2015\Udvidet_strukturanalyse_v14.docx

8 UDVIDET STRUKTURANALYSE Figur 1: Renseanlæg og kommunegrænser. Nedenstående kort viser de forskellige renseanlægs belastnings- og kapacitetsforhold i 2014 (figur 2). Figur 2: Kapacitet og belastning af renseanlæg i 2014. O:\A035000\A037455\3_Pdoc\DOC\Fredensborg_Allerød_Rudersdal_Hørsholm\Rapport\Fremsendt 13. november 2015\Udvidet_strukturanalyse_v14.docx

UDVIDET STRUKTURANALYSE 9 2 Anbefaling Analysen af mulighederne for centralisering af spildevandsrensningen i Fredensborg Forsyning, Hørsholm Vand, Forsyningen Allerød Rudersdal og Lyngby- Taarbæk Forsyning viser, at der er et potentiale for at samle spildevandsrensningen på færre renseanlæg, og at dette vil være ledsaget af en økonomisk gevinst for forsyningerne. Det anbefales at arbejde videre med analysen af mulighederne for centralisering af spildevandsrensningen og færdiggøre ovennævnte økonomiske analyser af driftsudgifterne og udbygningsomkostningerne for renseanlæggene. Den endelige analyse af mulighederne vil da nærmere fastlægge de konkrete økonomiske potentialer og øvrige forhold. O:\A035000\A037455\3_Pdoc\DOC\Fredensborg_Allerød_Rudersdal_Hørsholm\Rapport\Fremsendt 13. november 2015\Udvidet_strukturanalyse_v14.docx

10 UDVIDET STRUKTURANALYSE 3 Forudsætninger I de følgende afsnit gennemgås forudsætningerne for analysen, herunder hvilke forudsætninger der er ændret i forhold til tidligere analyse, "Strukturanalyse Nordsjælland". Karlebo Renseanlæg er ikke inddraget i den tekniske eller økonomiske vurdering af en fælles rensestruktur, da de driftsfordele, som er forbundet med at inddrage anlægget i en fælles løsning, ikke modsvarer de investeringer, det vil kræve, fordi der er tale om et lille anlæg. I alle de beskrevne modeller vil dette anlæg forblive et selvstændigt renseanlæg. 3.1 Nye renseanlæg Indledende analyser viste, at centralisering på tre renseanlæg giver for små enheder til at skabe positiv økonomi. I analysen vurderes derfor kun løsninger, der indebærer centralisering på ét eller to renseanlæg. For ét renseanlæg er vurderet muligheden for at bygge et helt nyt renseanlæg på bar mark, alternativt at udbygge et af de eksisterende renseanlæg, Usserød og Nivå, da disse i forvejen er relativt store og begge ligger centralt. I "Strukturanalyse Nordsjælland" kunne nogle af de sydlige renseanlæg bedre svare sig at afskære mod syd til Mølleåværket og disse muligheder indgår derfor også i analysen. 3.2 Analyse for Nordsjælland Nedenfor gennemgås hvilke forudsætninger mv. der er genbrugt fra "Strukturanalyse Nordsjælland" og hvilke der er erstattet af nye. 3.2.1 Genbrugt Følgende metoder, antagelser og forudsætninger er genbrugt fra "Strukturanalyse Nordsjælland": O:\A035000\A037455\3_Pdoc\DOC\Fredensborg_Allerød_Rudersdal_Hørsholm\Rapport\Fremsendt 13. november 2015\Udvidet_strukturanalyse_v14.docx

UDVIDET STRUKTURANALYSE 11 Metode til udregning af vandmængder Vandmængder beregnes som tørvejrsflow på 120 l/d/indb + 100% infiltration samt at nedbør fra fælleskloakerede oplande bidrager med 1,5 l regnvand/s/red.ha. Vandmængden bruges til at bestemme størrelse af pumper og afskærende ledninger. Forudsætningen om at der kun afledes 1,5 l regnvand/s/red.ha fra fælleskloakerede oplande betyder ikke, at en ændret struktur for spildevandsrensningen medfører ekstra omkostninger for de forsyninger der har fælleskloakerede oplande. Evt. fremtidige udgifter til bassiner eller separering i oplandene vil være de samme om den nuværende struktur bevares eller ændres. Drift pumpestationer Der er antaget 2 udkald om året og forbrug af strøm svarende til, at der bruges 4 watt per m³ der løftes en meter, tryktab på 10 meter per kilometer og en pris på 1 kr/kwh. Renovering pumpestationer Der bruges også i denne analyse antagelsen om en renovering på gennemsnit 2% af nyinvesteringen årligt. Fremskrivning af belastning Der er tidligere antaget en fremskrivning af belastningen på 15% eller særlige stigninger for nye større boligområder. Der er ingen større udbygninger i nogle af de tre forsyninger, så derfor er der brugt 15% for alle renseanlæggenes belastninger. Dog er der en lille ændring for Sjælsmark, som fremgår i næste afsnit. Rensekrav Det er antaget at kravene til rensning af spildevand før udledning til recipient er de samme som tidligere. 3.2.2 Nyt De nye forudsætninger præsenteres i det følgende: Afskærende ledninger Afskærende ledninger blev tidligere beregnet ved fugleflugtslinje tillagt 30% og en fast forudsat fordeling af strækningerne i by, langs vej eller over åbent land. Dette er nu blevet mere konkret, idet de mulige traceer tager udgangspunkt i de faktiske muligheder i forhold til veje, åbent land mv. Dermed er priserne på de afskærende ledninger beregnet mere præcist. Derudover er behovet for pumpestationer blevet afdækket ud fra topografiske forhold, hvor der tidligere var forudsat en pumpestation per påbegyndt 5 km. Opdaterede priser Priserne er opdaterede i forhold til priser brugt i den tidligere analyse. Priserne for pumpeledninger er vist nedenfor og er inklusiv ledning, anlæg, rådgiver og uforudsete udgifter. O:\A035000\A037455\3_Pdoc\DOC\Fredensborg_Allerød_Rudersdal_Hørsholm\Rapport\Fremsendt 13. november 2015\Udvidet_strukturanalyse_v14.docx

12 UDVIDET STRUKTURANALYSE Figur 3: Anlægsudgifter for pumpeledning. Samlet økonomi Beregningerne tager ikke hensyn til hvilke udgifter og driftsbesparelser, der henholdvis afholdes og tilfalder de enkelte forsyninger. De opstillede økonomier skal ses som en samlet økonomi. Sjælsmark Renseanlæg Særligt for Sjælsmark Renseanlæg er den fremtidige belastning sat til 4000 PE. Dette skyldes at belastningen på Sjælsmark Renseanlæg varierer alt efter antallet af flygtninge i Sandholmlejren. For Sjælsmark Renseanlæg fremskrives belastningen ikke med 15%, da renseanlæggets opland ikke betinger en byudvikling som oplandene til de øvrige renseanlæg. Finansiering. I beregningerne er forudsat at investeringerne sker uden låntagning. Dermed indregnes ikke udgifter til finansiering. Levetid Det er antaget, at konstruktioner har en levetid på 50 år og SRO og mekaniske installationer har en levetid på 25 år. Fordeling af investeringer For renseanlæg er det antaget, at SRO og mekaniske installationer udgør 15 % og konstruktioner 85 % med henholdsvis en reinvesteringsprocent på 80 % af de 15% og 20 % af de 85%. For alle løsninger for slam (undtagen slammineralisering) er det antaget, at SRO og mekaniske installationer udgør 90 % og konstruktioner 10 % med henholdsvis en reinvesteringsprocent på 80 % af O:\A035000\A037455\3_Pdoc\DOC\Fredensborg_Allerød_Rudersdal_Hørsholm\Rapport\Fremsendt 13. november 2015\Udvidet_strukturanalyse_v14.docx

UDVIDET STRUKTURANALYSE 13 de 15% og 20 % af de 10%. For slammineraliseringsanlæg er regnet med, at investeringerne udelukkende dækker konstruktioner. Der eksisterer trykledninger fra Sjælsmark og Sjælsø Renseanlæg til Usserød Å. Disse ledninger antages genbrugt dog med den modifikation, at når Lillerød Renseanlæg afskæres, skal ledningen fra Sjælsmark Renseanlæg omlægges til større dimension. Det samme gælder for trykledningen fra Sjælsø Renseanlæg, hvor det antages at ledningen er for lille, når Bistrup Renseanlæg afskæres. 3.3 Data modtaget fra forsyningerne COWI har i forbindelse med denne opgave modtaget yderligere data fra forsyningerne, herunder aktuelle driftsudgifter. I "Strukturanalyse Nordsjælland" blev der brugt COWIs enhedstal for drift af renseanlæg. De aktuelle driftsudgifter for renseanlæggene er omregnet til kr./pe og er gengivet i afsnit 3.3.1. Følgende data er genbrugt fra "Strukturanalyse Nordsjælland": Rensetype og slamtype Recipient Dimensioneringskapacitet Oplandsareal Antal indbyggere Følgende nye data er modtaget fra forsyningerne: Udgifter til rensning af spildevand og slambehandling Nye belastningstal Slammængder 3.3.1 Driftsudgifter per PE nuværende renseanlæg Priser for rensning af spildevand og behandling samt afhænding af slam per PE kan for hvert af renseanlæggene inden for de fire forsyninger ses i tabel 1. Priserne er både indhentet for 2013 og 2014. I analysen er brugt 2014 tal for alle renseanlæg. Det skal bemærkes, at for 2013 er driften af Lillerød Renseanlæg, Lynge Renseanlæg og Sjælsmark Renseanlæg ansat ens, da den samlede drift har været udliciteret til privat firma og dette har kun opgjort de samlede driftsomkostninger for de tre renseanlæg. Til tabel 1 ses, at driftsudgifterne for Usserød og Nivå Renseanlæg (rensning og behandling af slam) ligger en del under COWIs enhedspriser samt at begge renseanlæg har undergået et fald i driftsudgifterne fra 2013 til 2014. At anlæggene ligger lavere tilskrives ekstraordinær effektiv drift. O:\A035000\A037455\3_Pdoc\DOC\Fredensborg_Allerød_Rudersdal_Hørsholm\Rapport\Fremsendt 13. november 2015\Udvidet_strukturanalyse_v14.docx

14 UDVIDET STRUKTURANALYSE Tabel 1: Pris for spildevandsrensning, pris for behandling og afhænding af slam og COWIs enhedspriser (kr./pe). Spildevandsrensning per PE Slam per PE Samlet pris COWI enhedspriser 2013 2014 2013 2014 2014 Rensning Slam Fredensborg 294 353 18 91 444 326 35.5 Nivå * ) 154 * ) 145 115 * ) 40 185 255 90 Usserød 296 * ) 118 87 * ) 42 160 180 86.5 Lillerød 305 180 77 67 247 288 91.9 Lynge 305 111 77 87 198 325 95.6 Sjælsmark 305 556 77 102 658 274 91.2 Sjælsø 354 402 119 107 509 298 92.5 Bistrup 281 209 90 76 285 257 95.2 Vedbæk 578 506 131 129 635 253 93.9 Mølleåværket 179 168 70 83 251 *) Driftsudgifterne ved rensning af spildevand og behandling af slam på Nivå Renseanlæg og Usserød Renseanlæg, ses at ligge væsentligt under enhedspriserne. Figur 4 og figur 5 viser prisen per PE for rensning af spildevand i 2013 og 2014. Som det fremgår af tallene for 2014, som bruges i analysen, er der renseanlæg som både ligger over og under COWIs enhedstal for spildevandsrensning for forskellige recipienter. Det betyder, at nogle renseanlæg vil være mere økonomiske fordelagtige at afskære end antaget i "Strukturanalyse Nordsjælland" og nogle vil være mindre økonomisk fordelagtige at afskære. F.eks. er spildevandsrensningen på Sjælsmark Renseanlæg og Vedbæk Renseanlæg dyrere end COWIs enhedspriser og derfor mere fordelagtige at afskære. Modsat ligger Lillerød Renseanlæg, Usserød Renseanlæg, Lynge Renseanlæg, Bistrup Renseanlæg og Nivå Renseanlæg under kurverne og vil derfor være mindre fordelagtige at afskære i forhold til COWIs enhedspriser. Figur 6 og figur 7 viser prisen per PE for behandling og afhænding af slam i 2013 og 2014. O:\A035000\A037455\3_Pdoc\DOC\Fredensborg_Allerød_Rudersdal_Hørsholm\Rapport\Fremsendt 13. november 2015\Udvidet_strukturanalyse_v14.docx

UDVIDET STRUKTURANALYSE 15 Figur 4: Priser per PE for spildevandsrensning i 2013. Mølleåværket er ikke indsat på figuren. Figur 5: Priser per PE for spildevandsrensning i 2014. Mølleåværket er ikke indsat på figuren. O:\A035000\A037455\3_Pdoc\DOC\Fredensborg_Allerød_Rudersdal_Hørsholm\Rapport\Fremsendt 13. november 2015\Udvidet_strukturanalyse_v14.docx

16 UDVIDET STRUKTURANALYSE Figur 6: Priser per PE for behandling og afhænding af slam i 2013. Mølleåværket er ikke indsat på figuren. Figur 7: Priser per PE for behandling og afhænding af slam i 2014. Mølleåværket er ikke indsat på figuren. 3.3.2 Driftsudgifter per PE udbyggede renseanlæg For udbyggede og nye renseanlæg anvendes ikke COWIs enhedspriser for rensning og behandling af slam. Hørsholm Vand har leveret estimerede driftsudgifter for et udbygget Usserød Renseanlæg ved forskellige kapaciteter. De beregnede driftsudgifter er vist på nede- O:\A035000\A037455\3_Pdoc\DOC\Fredensborg_Allerød_Rudersdal_Hørsholm\Rapport\Fremsendt 13. november 2015\Udvidet_strukturanalyse_v14.docx

UDVIDET STRUKTURANALYSE 17 stående figur 8. Driftsudgifterne svarer nogenlunde til enhedspriserne for spildevandsrensning, men ligger lidt lavere for behandling af slam. Der er anvendt tilsvarende estimerede driftsudgifter for et udbygget Nivå Renseanlæg. Figur 8: Driftsudgifter for et udbyggede og nye renseanlæg 3.3.3 Fremskrivning af belastning I tabel 2 ses belastningstallene for alle renseanlæg inden for de fire forsyninger samt fremskrivning af belastningen ud fra belastningen i 2014. Som tidligere nævnt er belastningen for Sjælsmark ikke fremskrevet. Det skal bemærkes, at tabellen er baseret på typisk 12 analyser pr. renseanlæg pr. år og at de opgjorte belastninger derfor er behæftet med en vis usikkerhed. Dertil kommer, at oplysningerne for nogle renseanlæg er gennemsnitstal mens andre er 60%-fraktiler for belastningen. Fremskrivningen med 15% er baseret på 60%- fraktiler og for de renseanlæg hvor oplysningerne om belastningen er baseret på gennemsnitstal, er der sket en forudgående opjustering af gennemsnitstallene til 60%-fraktiler. I nedenstående tabel er belastningen derfor fremskrevet med mere end 15% i forhold til 2014. Det er valgt at basere belastningstallene på BI5. Den samlede fremtidige belastning er på 156.000 PE. O:\A035000\A037455\3_Pdoc\DOC\Fredensborg_Allerød_Rudersdal_Hørsholm\Rapport\Fremsendt 13. november 2015\Udvidet_strukturanalyse_v14.docx

18 UDVIDET STRUKTURANALYSE Tabel 2: Belastning og fremskrivning af renseanlæg på baggrund af 2014. Renseanlæg 2013 2014 Fremskrivning 15% Fredensborg 7.966 6.558 7.542 Nivå 16.292 21.927 26.477 Usserød 25.152 54.769 66.134 Lillerød 20.386 17.552 21.194 Lynge 6.100 5.548 6.699 Sjælsmark 3.786 2.270 4.000 Sjælsø 7.299 6.735 8.133 Bistrup 7.224 8.406 10.150 Vedbæk 4.762 4.882 5.895 SUM (afrundet) 99.000 129.000 156.000 3.3.4 Slammængder De opdaterede slammængder ses i tabel 3 for 2013 og 2014. For nogle renseanlæg er slammængden inklusiv slam fra andre renseanlæg. Dette fremgår af tabellen. Tabel 3: Slammængder for 2013 og 2014. Slammængde (tons/ts). Behandlede slammængde til afvanding Renseanlæg 2013 2014 Bemærkning Fredensborg 184 240 Nivå 470 502 Usserød 677,6 710 Lillerød 581 566 Inkl. slam fra Lynge og Sjælsmark Lynge 134 122 Koncentreres til 2% og transporteres i slamsuger til Lillerød Sjælsmark 83 50 Koncentreres til 2% og transporteres i slamsuger til Lillerød Sjælsø 490 483 Inkl. slam fra Bistrup Bistrup 158 184 Forafvandes til 4% og køres til Bistrup Vedbæk 257 300 O:\A035000\A037455\3_Pdoc\DOC\Fredensborg_Allerød_Rudersdal_Hørsholm\Rapport\Fremsendt 13. november 2015\Udvidet_strukturanalyse_v14.docx

UDVIDET STRUKTURANALYSE 19 3.4 Havledning Indledende er det undersøgt hvor langt ind i land det kan svare sig at anlægge en havledning. Dette er sket ved en sammenligning af de samlede omkostninger ved havledningen, i forhold de sparede omkostninger ved den billigere rensning, som følge af lempeligere udlederkrav til havet frem for vandløb. Ved et stort renseanlæg er prisen på havledning 6000 kr. per meter, hvilket betyder, at der kan anlægges en havledning på 6,3 km, hvoraf 1 km medgår til ledning i havet. Ved to mindre renseanlæg vil to havledninger koste 4000 kr. per meter og dermed vil det kunne svare sig, at anlægge 5,3 km lange ledninger, hvoraf 1 km medgår til ledning i havet. Figur 9 viser hvor langt ind i landet det kan svare sig at anlægge en havledning for en eller to havledninger for to renseanlæg. Figur 9: Grænser for hvor langt ind i landet at det er økonomisk fordelagtigt at anlægge havledning. Sort linje angiver afstand til hav for 1 renseanlæg og blå linje afstand til hav for 2 renseanlæg. O:\A035000\A037455\3_Pdoc\DOC\Fredensborg_Allerød_Rudersdal_Hørsholm\Rapport\Fremsendt 13. november 2015\Udvidet_strukturanalyse_v14.docx

20 UDVIDET STRUKTURANALYSE 4 Analyse Forudsætninger og overvejelser 4.1 Indledende bemærkninger Selve analysen tager udgangspunkt i en undersøgelse af hvad den økonomisk optimale løsning er. Der undersøges mulighederne for et nyt anlæg, udbygning af et eksisterende eller udbygning af to eksisterende. 4.1.1 NPV Net Present Value (NPV) er et begreb brugt i analysen og er afgørende for vurderingen af de forskellige løsninger. NPV udtrykker nutidsværdien, som i denne undersøgelse er en summering af samtlige udgifter, dog således at fremtidige udgifter inddrages som 100 %, hvis tilbagediskonteringsrenten er sat til 0 %, eller en værdiforringelse af fremtidige udgifter, hvis tilbagediskonteringsrenten er sat til 2 %. Der er regnet med en 50 årig tidshorisont ved beregning af NPV. 4.1.2 Analysens trin Strukturanalysen er opdelt i en to trins analyse: 1. trin: Kan enkelt (og flere) afskæringer svare sig ud fra en vurdering baseret på lån på 40 år og 3% rente 2. trin: Økonomi for samlet løsning med finansiering via takst over 4 år og inddrage reinvestering i nyt anlæg og sparet på nedlagte anlæg. De to trin er lavet for først at undersøge hvorvidt, der er økonomi i af afskære de enkelte anlæg som i "Strukturanalyse Nordsjælland". Til forskel fra "Strukturanalyse Nordsjælland" indgå i denne del af analysen de reelle traceer og faktiske driftsomkostninger. Dog bruges COWIs enhedspriser for drift af nye anlæg på bar mark. O:\A035000\A037455\3_Pdoc\DOC\Fredensborg_Allerød_Rudersdal_Hørsholm\Rapport\Fremsendt 13. november 2015\Udvidet_strukturanalyse_v14.docx

UDVIDET STRUKTURANALYSE 21 Der tages højde for om det kan svare sig at afskære et anlæg, hvis flere afskæres og der dermed opnås en besparelse på den afskærende ledning, ved at den samles til én ledning en del af vejen. For hver løsning vurderes hvorvidt det bedre kan svare sig at afskære Bistrup Renseanlæg og Vedbæk Renseanlæg mod Mølleåværket, fordi resultaterne i "Strukturanalyse Nordsjælland" viste, at disse to anlæg bedst kunne svare sig at afskære mod syd. Lynge Renseanlæg kunne i "Strukturanalyse Nordsjælland" svare sig at afskære via Stavnsholt Renseanlæg til Mølleåværket. Denne mulighed er ikke analyseret i nærværende rapport, da Stavnsholt Renseanlæg ligger i Furesø Egedal Forsyning. Når der vurderes på et nyt renseanlæg indgår flere muligheder for rensning og slambehandling. Følgende muligheder indgår: Spildevandsrensning og mekanisk slamafvanding Spildevandsrensning og slammineralisering Spildevandsrensning inkl. forklaring, rådnetank og mekanisk af vanding af slam Spildevandsrensning, rådnetank og forbrænding. På eksisterende renseanlæg bibeholdes nuværende rense- og slammetode ved analyse med to renseanlæg På eksisterende renseanlæg, hvor Nivå og Usserød Renseanlæg undersøges som mulighed som et stort anlæg bibeholdes slammetoden på Usserød Renseanlæg og ændres på Nivå Renseanlæg. 4.2 Tyngdepunktsanalyse Ligesom i "Strukturanalyse Nordsjælland" er der lavet en tyngdepunktsanalyse til brug for placering af nyt renseanlæg. Tyngdepunkterne for 1 renseanlæg og 2 renseanlæg er vist på figur 10. Tyngdepunktsanalysen kan dog ikke stå alene i forhold til at placere en nyt anlæg. Der skal være plads til at anlægge et nyt renseanlæg og mulighed for at aflede det rensede spildevand til recipient. F.eks. ligger tyngepunktet for ét anlæg midt i Hørsholm Golfbane. O:\A035000\A037455\3_Pdoc\DOC\Fredensborg_Allerød_Rudersdal_Hørsholm\Rapport\Fremsendt 13. november 2015\Udvidet_strukturanalyse_v14.docx

22 UDVIDET STRUKTURANALYSE Figur 10: Tyngdepunktsanalyse for et (sort) og to (mørkeblå) tyngdepunkter. O:\A035000\A037455\3_Pdoc\DOC\Fredensborg_Allerød_Rudersdal_Hørsholm\Rapport\Fremsendt 13. november 2015\Udvidet_strukturanalyse_v14.docx

UDVIDET STRUKTURANALYSE 23 4.3 Mulige placeringer for nyt renseanlæg Figur 11 viser tre mulige placeringer for et nyt renseanlæg. Disse er ved: - Q8 tank ved motorvejsafkørsel 9 Hørsholm C - Vandtårn nord for Kokkedal - Fredtofte gl. losseplads Figur 11: Forslag til placering af nyt renseanlæg. For både placeringerne ved vandtårnet, Q8-tanken og Fredtofte gl. losseplads er vist nærbilleder med luftfoto på figur 12, figur 13 og figur 14. Et nyt renseanlæg vil blive placeret i nærheden af de viste lokaliteter hvor de lokale forhold tillader det. O:\A035000\A037455\3_Pdoc\DOC\Fredensborg_Allerød_Rudersdal_Hørsholm\Rapport\Fremsendt 13. november 2015\Udvidet_strukturanalyse_v14.docx

24 UDVIDET STRUKTURANALYSE Figur 12: Forslag til placering i nærheden af Q8 tank med udledning til vandløb. Figur 13: Forslag til placering ved vandtårn med udledning til Øresund via havledning. O:\A035000\A037455\3_Pdoc\DOC\Fredensborg_Allerød_Rudersdal_Hørsholm\Rapport\Fremsendt 13. november 2015\Udvidet_strukturanalyse_v14.docx

UDVIDET STRUKTURANALYSE 25 Figur 14: Forslag til placering ved Fredtofte gl. losseplads med udledning til Øresund via havledning. 4.3.1 Nyt renseanlæg i nærheden af Q8 tank Et renseanlæg ved Q8-tanken kan ikke med fordel udlede via en havledning men skal udlede til vandløb. På baggrund heraf er det fundet, at det ikke kan betale sig at centralisere spildevandsrensningen på et nyt renseanlæg ved Q8-tanken, i forhold til et nyt renseanlæg med udledning til Øresund via en havledning. Derfor er der ikke arbejdet videre med denne mulighed. 4.3.2 Nyt renseanlæg ved vandtårnet eller Fredtofte gl. losseplads Fredtofte gl. losseplads ligger så nær vandtårnet, at økonomien ikke vil adskille sig nævneværdigt, hvis der antages samme type rense- og slammetode. Dermed vil økonomien kun adskille sig på anlæg af ledningen, hvilket ikke vil have indflydelse på det endelige resultat. Begge placeringer vil med fordel udlede via havledning. Et nyt renseanlæg vil med fordel kunne placeres på en af de to lokaliteter, hvis det forsynes med slammineralisering. Øvrige løsninger for slam fordyrer anlægget og gør placeringen ved en af de to lokaliteter ufordelagtig. Som det fremgår af de kommende kapitler, vil der dog være god økonomi i at etablere et energiproducerende renseanlæg ved en af de to lokaliteter. O:\A035000\A037455\3_Pdoc\DOC\Fredensborg_Allerød_Rudersdal_Hørsholm\Rapport\Fremsendt 13. november 2015\Udvidet_strukturanalyse_v14.docx

26 UDVIDET STRUKTURANALYSE I det følgende er det forudsat at et nyt renseanlæg etableres ved Fredtofte gl. Losseplads, men det skal bemærkes, at økonomien ved at placere renseanlægget ved vandtårnet, stort set er den samme. 4.4 Vurdering af placering af nyt renseanlæg Alle tre forslag til placeringer af et nyt renseanlæg, er blevet gennemgået af Fredensborg Kommune. Der er ikke lavet en lignende vurdering af placeringer af Hørsholm Kommune, så der kan potentielt være andre mulige placeringer, som ikke er vurderet. Tabel 4 viser Fredensborg Kommunes gennemgang af de tre forslag til placering af et nyt renseanlæg. Der er forudsat et arealbehov på 2-2,5 ha for renseanlæg uden slammineraliering og 10 ha for renseanlæg med slammineralisering. Det bemærkes, at der sikkert kan identificeres andre egnede lokaliteter i lokalområdet mellem Nivå og Usserød Renseanlæg. Det ses af tabel 4 at bedste placering af et renseanlæg med slammineralisering er Fredtofte gl. Losseplads. Fredensborg Kommune har i deres gennemgang ikke medtaget: evt. tinglysninger og servitutter miljøforhold, herunder betydningen af at Fredtofte gl. losseplads er tidligere losseplads øvrige kommuneplantemaer (men disse kan ændres ved næste revision af kommuneplanen) Tabel 4: Fredensborg Kommunes analyse af forslag til placering af nyt renseanlæg. Placering Nuværende størrelse Slammineralisering Fingerplan Fredning Vandtårnet Ca. 10 ha Ja Kystkile - - Beskyttet natur Q8-tanken Ikke mulig Nej - Fredning Par. 3 eng Fredtofte gl. losseplads Ca. 26 ha Ja - - - - = intet at bemærke/ingen hindring = væsentlig hindring, som kommunen ikke selv er herre over O:\A035000\A037455\3_Pdoc\DOC\Fredensborg_Allerød_Rudersdal_Hørsholm\Rapport\Fremsendt 13. november 2015\Udvidet_strukturanalyse_v14.docx

UDVIDET STRUKTURANALYSE 27 5 Analyse Mulige løsninger for fælles løsning 5.1 Forudsætninger Karlebo Renseanlæg er ikke inddraget i den tekniske eller økonomiske vurdering af en fælles rensestruktur, da de driftsfordele, som er forbundet med at inddrage anlægget i en fælles løsning, ikke modsvarer de investeringer, det vil kræve, fordi der er tale om et lille anlæg. I alle de beskrevne modeller vil dette anlæg forblive et selvstændigt renseanlæg. Mølleåværket forudsættes bevaret og indgår ikke som et renseanlæg der evt. kan nedlægges. 5.2 Løsninger og alternativer Der er undersøgt fire mulige løsninger for etablering af en fælles rensestruktur for Allerød Spildevand, Fredensborg Spildevand, Hørsholm Vand og Rudersdal Spildevand. For Allerød og Rudersdals vedkommende løses opgaven gennem det fælles serviceselskab Forsyningen Allerød Rudersdal. Alle løsninger er nettoforbrugere af energi. For løsning 1 er der beregnet en variant af løsningen, hvor der netto produceres energi. Denne løsning er i det følgende benævnt Løsning 1-Energiproducerende. Udgangspunktet: Alle renseanlæg ejet af Allerød Spildevand, Fredensborg Spildevand, Hørsholm Vand og Rudersdal Spildevand, bortset fra Karlebo Renseanlæg, inddrages i den fælles rensestruktur. Karlebo Renseanlæg inddrages ikke jf. afsnit 5.1. Lynge Renseanlæg inddrages, men alle løsninger kan ikke med fordel rumme Lynge Renseanlæg. Dermed dog ikke sagt at løsninger der rummer Lynge Renseanlæg ikke kan betale sig. Løsningerne bliver bare mindre fordelagtige ved at rumme Lynge Renseanlæg i forhold til at Lynge Renseanlæg forbliver uændret. Mølleåværket og Lynge Renseanlæg indgår dog i visse af de nedenfor beskrevne alternativer til løsning 1-4 O:\A035000\A037455\3_Pdoc\DOC\Fredensborg_Allerød_Rudersdal_Hørsholm\Rapport\Fremsendt 13. november 2015\Udvidet_strukturanalyse_v14.docx

28 UDVIDET STRUKTURANALYSE Beskrivelse af de fire løsninger: Løsning 1 Centralisering på et nyt renseanlæg placeret mellem Usserød og Nivå Alle forsyningernes renseanlæg med undtagelse af Lynge og Karlebo Renseanlæg, afskæres til et nyt renseanlæg med slammineralisering og udledning til hav. Som en variant af løsning 1 er tillige beregnet en løsning med energiproduktion kaldet "Løsning 1 Energiproduktion". Løsning 2 Centralisering på et udvidet Nivå Renseanlæg Alle forsyningernes renseanlæg med undtagelse af Lynge og Karlebo Renseanlæg afskæres til et udvidet Nivå Renseanlæg. Slambehandlingen forudsættes at ændres til mekanisk afvandet rådnetanksslam med udspredning på landbrugsjord af det afvandede slam og genvinding af energien i slammet. Løsning 3 Centralisering på et udvidet Usserød Renseanlæg Alle forsyningernes renseanlæg med undtagelse af Lynge og Karlebo Renseanlæg afskæres til et udvidet Usserød Renseanlæg. Slambehandlingen forudsættes uændret som mekanisk afvandet rådnetanksslam med udspredning på landbrugsjord af det afvandede slam og genvinding af energien i slammet. Løsning 4 Centralisering på både Nivå Renseanlæg og Usserød Renseanlæg Det forudsættes at Fredensborg afskæres til Nivå, hvor der forsættes med uændret behandling af slam (mekanisk afvanding med afhænding til landbrug), og at Lillerød, Sjælsmark, Bistrup, Vedbæk og Sjælsø Renseanlæg afskæres til Usserød Renseanlæg, hvor der fortsættes med uændret behandling af slam (mekanisk afvandet rådnetanksslam med udspredning på landbrugsjord af det afvandede slam og genvinding af energien i slammet). For de fire løsninger samt for løsning 1-Energiporduktion, er der tillige undersøgt tre alternativer. De tre alternativer benævnes A, B og C og kendetegnes ved: A) Lynge Renseanlæg tilsluttes den fælles løsning ved tilslutning til det fælles renseanlæg i løsning 1, Nivå Renseanlæg i løsning 2 og Usserød Renseanlæg i løsningerne 3-4. B) Bistrup og Vedbæk Renseanlæg tilsluttes Mølleåværket i stedet for den fælles løsning i hver af løsningerne 1-4. C) Lynge Renseanlæg tilsluttes den fælles løsning ved tilslutning til det fælles renseanlæg i løsning 1, Nivå Renseanlæg i løsning 2 og Usserød Renseanlæg i løsningerne 3-4 og Bistrup og Vedbæk Renseanlæg tilsluttes Mølleåværket. O:\A035000\A037455\3_Pdoc\DOC\Fredensborg_Allerød_Rudersdal_Hørsholm\Rapport\Fremsendt 13. november 2015\Udvidet_strukturanalyse_v14.docx

UDVIDET STRUKTURANALYSE 29 Der er positiv økonomi forbundet ved alle fire løsninger samt for løsningen Løsning 1-Energiproduktion, herunder ved løsningernes tre alternativer. Mølleåværket er et centralt placeret renseanlæg, der renser spildevand fra flere forsyninger. Ud over de forsyninger, der deltager i undersøgelsen, renser Mølleåværket også spildevand fra Gentofte og Gladsaxe Kommuner. Da de beregnede økonomier ligger meget tæt, skal parterne, hvis det besluttes at gå videre med undersøgelserne, bl.a. nærmere analysere økonomien ved at udbygge Mølleåværket til en kapacitet svarende til spildevandsmængden fra Vedbæk og Bistrup Renseanlæg. For Mølleåværket gælder, at en yderligere udvidelse af værket til en kommende byudvikling, kan blive relativ dyr og derfor bør det overvejes, om og hvorledes denne evt. kommende omkostning indregnes i omkostningerne. For alternativerne B og C er i beregningerne indregnet omkostningerne ved udvidelse af Mølleåværket, men der er ikke taget hensyn til evt. kommende yderligere (og relativt højere) omkostninger til fremtidige yderligere udvidelser. Uanset hvilken model Parterne vælger at gå videre med, skal Parterne indgå en aftale om fordelingen af omkostninger og gevinster forbundet med at gennemføre en fælles renseløsning,. 5.3 Slam og energi De forskellige løsninger er forklaret i afsnit 5.5.1 5.5.5. Metoden for håndtering af slam fra renseanlæggene er forskellig i løsning 1-4. De forskellige metoder er beskrevet nedenfor. Håndtering af slam fra traditionelle biologiske renseanlæg med slammineralisering, er den billigste metode til afvanding af slam med henblik på udspredning på landbrugsjord. Mineralisering sker i bassiner tilplantet med tagrør, der omsætter slammet til et muldlignende produkt. Centrifugering af slam fra traditionelle biologiske renseanlæg eller fra renseanlæg med bioforgasning, afvander slammet med henblik på enten udspredning på landbrugsjord eller forbrænding. Afvanding af slam i centrifuger anvendes ofte hvor pladsforholdene ikke er til mineralisering eller hvor slammet ikke egner sig til mineralisering, f.eks. slam fra renseanlæg med bioforgasning. Ved bioforgasning udnyttes energien i slammet til produktion af gas der evt. omdannes til el. Ved bioforgasning af slammet kan dette ikke afvandes ved mineralisering, men skal centrifugeres. Renseanlæg med bioforgasning har, som følge af energigenvindingen, mindre nettobehov for el udefra. Renseanlæg med varmepumper udnytter den relativt høje temperatur i spildevandet til udvinding af termisk energi. Den termiske energi er langt større end den energi, der kan udvindes ved bioforgasning. Anvendelsen af varmepumper kan erfaringsmæssigt betyde, at renseanlæg kan blive nettoenergiproducerende i stedet for energiforbrugende. O:\A035000\A037455\3_Pdoc\DOC\Fredensborg_Allerød_Rudersdal_Hørsholm\Rapport\Fremsendt 13. november 2015\Udvidet_strukturanalyse_v14.docx

30 UDVIDET STRUKTURANALYSE 5.4 Opstilling af økonomi ved løsningerne De fire ovenfor beskrevne løsninger 1-4 er alle ledsaget af tabeller over afledt økonomi inkl. nutidsværdi (NPV) jf. afsnit 4.1.1. Tabel 5 rummer et eksempel på hvorledes økonomien beskrives ved hver enkelt løsning. Tabel 5: Eksempel på opgørelse af økonomi for løsning. Spildevandsrensning + slammineralinering + landbrug 2015 2016 2017 2018 2019 2068 Ledninger - Afskærende ledninger og pumpestationer 39,2 39,2 39,2 39,2 - - - Havledning 5,3 5,3 5,3 5,3 - - Nyt anlæg - Rensning SRO/M. 5,6 5,6 5,6 5,6 0,8 0,8 - Rensning konstruk. 31,7 31,7 31,7 31,7 0,6 0,6 - Slam SRO/M. - - - - - - - Slam konstruk. 15,0 15,0 15,0 15,0 0,3 0,3 Udvidelse af Mølleåværket - Rensning SRO/M. - - - - 0,6 0,6 - Rensning konstruk. - - - - 0,4 0,4 - Slam SRO/M. - - - - 3,3 3,3 - Slam konstruk. - - - - 0,1 0,1 Renovering af anlæg der ikke nedlægges - Rensning SRO/M. 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 - Rensning konstruk. 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 - Slam SRO/M. 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 - Slam konstruk. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Drift - Driftsomkostning nyt anlæg 40,9 40,9 - Driftsomkostninger pumper 3,8 3,8 - Driftsomkostninger på blivende anlæg 59,5 59,5 59,5 59,5 1,3 1,3 Total 156,6 156,6 156,6 156,6 52,5 52,5 NPV 0,0% 3.221 NPV 2,0% 2.127 Tabellen rummer øverst anlægsinvesteringerne angivet i hvide felter. Der skelnes mellem afskærende ledninger, havledning, nyt renseanlæg specificeret på fire hovedposter og evt. udvidelse af Mølleåværket. Derudover rummer tabellen reinvestering (renovering) af både de eksisterende anlæg indtil nedlæggelse eller i hele perioden frem til 2068 hvis de ikke nedlægges samt reinvestering af nye renseanlæg fra 2019 hvor de forudsættes etableret. Reinvestering er vist med tal på lyserød baggrund. Der regnes ikke med reinvestering i ledninger, herunder pumpestationer (der ville være beskedne i forhold til reinvestering i renseanlæggene). Endelig indgår drift af pumpestationer og renseanlæg. Disse tal er angivet på hvid baggrund under reinvesteringerne. O:\A035000\A037455\3_Pdoc\DOC\Fredensborg_Allerød_Rudersdal_Hørsholm\Rapport\Fremsendt 13. november 2015\Udvidet_strukturanalyse_v14.docx

UDVIDET STRUKTURANALYSE 31 5.5 De fire løsninger 5.5.1 Løsning 1 Centralisering på et nyt renseanlæg Løsning 1 indebærer, at spildevandet fra Bistrup, Fredensborg, Lillerød, Sjælsø, Sjælsmark, Usserød og Vedbæk Renseanlæg ledes til en nyt renseanlæg, hvor slammet mineraliseres og spredes på landbrugsjord. Det rensede spildevand ledes til Øresund (figur 15). Fredtofte gl. losseplads er udpeget som mulig placering for et nyt renseanlæg. Et renseanlæg vil højest optage 10 % af det samlede areal ved Fredtofte. Andre placeringer vil efter nærmere analyse også kunne anvendes. Figur 15: Mulige afskæringer til nyt renseanlæg ved vandtårn med slammineralisering. O:\A035000\A037455\3_Pdoc\DOC\Fredensborg_Allerød_Rudersdal_Hørsholm\Rapport\Fremsendt 13. november 2015\Udvidet_strukturanalyse_v14.docx

32 UDVIDET STRUKTURANALYSE Økonomien ved løsning 1 er angivet i nedenstående tabel 6. Tabel 6: Økonomi for afskæring til nyt renseanlæg med slammineralisering. Spildevandsrensning + slammineralinering + landbrug 2015 2016 2017 2018 2019 2068 Ledninger - Afskærende ledninger og pumpestationer 39,2 39,2 39,2 39,2 - - - Havledning 5,3 5,3 5,3 5,3 - - Nyt anlæg - Rensning SRO/M. 5,6 5,6 5,6 5,6 0,8 0,8 - Rensning konstruk. 31,7 31,7 31,7 31,7 0,6 0,6 - Slam SRO/M. - - - - - - - Slam konstruk. 15,0 15,0 15,0 15,0 0,3 0,3 Udvidelse af Mølleåværket - Rensning SRO/M. - - - - 0,6 0,6 - Rensning konstruk. - - - - 0,4 0,4 - Slam SRO/M. - - - - 3,3 3,3 - Slam konstruk. - - - - 0,1 0,1 Renovering af anlæg der ikke nedlægges - Rensning SRO/M. 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 - Rensning konstruk. 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 - Slam SRO/M. 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 - Slam konstruk. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Drift - Driftsomkostning nyt anlæg 40,9 40,9 - Driftsomkostninger pumper 3,8 3,8 - Driftsomkostninger på blivende anlæg 59,5 59,5 59,5 59,5 1,3 1,3 Total 156,6 156,6 156,6 156,6 52,5 52,5 NPV 0,0% 3.221 NPV 2,0% 2.127 Løsning 1-Energiproduktion har samme struktur som Løsning 1, men rummer netto produktion af energi. Økonomien ved Løsning 1-Energiproduktion er angivet i nedenstående tabel 7. Tabel 7: Økonomi for afskæring til nyt renseanlæg med energiproduktion. Spildevandsr.(inkl. forklaring) + rådnetank + energiproduktion 2015 2016 2017 2018 2019 2068 Ledninger - Afskærende ledninger og pumpestationer 39,2 39,2 39,2 39,2 - Havledning 5,3 5,3 5,3 5,3 Nyt anlæg - Rensning SRO/M. 6,5 6,5 6,5 6,5 0,8 0,8 - Rensning konstruk. 37,1 37,1 37,1 37,1 0,6 0,6 - Slam SRO/M. 24,7 24,7 24,7 24,7 3,6 3,6 - Slam konstruk. 2,7 2,7 2,7 2,7 0,0 0,0 Udvidelse af Mølleåværket - Rensning SRO/M. - - - - 0,6 0,6 - Rensning konstruk. - - - - 0,4 0,4 - Slam SRO/M. - - - - 3,3 3,3 - Slam konstruk. - - - - 0,1 0,1 Renovering af eksisterende anlæg - Rensning SRO/M. 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 - Rensning konstruk. 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 - Slam SRO/M. 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 - Slam konstruk. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Drift - Driftsomkostning nyt anlæg 36,3 36,3 - Driftsomkostninger pumper 3,4 3,4 - Driftsomkostninger på blivende anlæg 59,5 59,5 59,5 59,5 1,3 1,3 Total 175,4 175,4 175,4 175,4 50,9 50,9 NPV 0,0% 3.218 NPV 2,0% 2.153 O:\A035000\A037455\3_Pdoc\DOC\Fredensborg_Allerød_Rudersdal_Hørsholm\Rapport\Fremsendt 13. november 2015\Udvidet_strukturanalyse_v14.docx

UDVIDET STRUKTURANALYSE 33 For de tre varianter af løsning 1 og Løsning 1-Energiproduktion, er økonomien samlet i nedenstående tabel 8 og tabel 9 for hver af løsningerne. For detaljeret økonomi for alternativ A, B og C henvises til Bilag A. Tabel 8: Nøgletal for økonomi for afskæring til nyt renseanlæg med slammineralisering samt økonomi for alternativerne A, B og C. Samlede anlægsomkostninger Nuværende drift Fremtidig drift Løsning 1 Alternativ A Alternativ B Alternativ C 387 mio. kr. 419 mio. kr. 362 mio. kr. 388 mio. kr. 59,5 mio. kr. 59,5 mio. kr. 59,5 mio. kr. 59,5 mio. kr. 46,1 mio. kr. 46,3 mio. kr. 45,8 mio. kr. 45,7 mio. kr. Fremtidig renovering 6,4 mio. kr. 6,0 mio. kr. 6,4 mio. kr. 6,1 mio. kr. NPV 0% NPV 2% 3.221 mio. kr. 3.244 mio. kr. 3.235 mio. kr. 3.247 mio. kr. 2.128 mio. kr. 2.152 mio. kr. 2.147 mio. kr. 2.162 mio. kr. Tabel 9: Nøgletal for økonomi for afskæring til nyt renseanlæg med energiproduktion samt økonomi for alternativerne A, B og C. Samlede anlægsomkostninger Nuværende drift Fremtidig drift Løsning 1 Energiprod. Alternativ A Alternativ B Alternativ C 462 mio. kr. 494 mio. kr. 437 mio. kr. 463 mio. kr. 59,5 mio. kr. 59,5 mio. kr. 59,5 mio. kr. 59,5 mio. kr. 41,0 mio. kr. 41,7 mio. kr. 41,2 mio. kr. 41,2 mio. kr. Fremtidig renovering 9,9 mio. kr. 9,0 mio. kr. 9,4 mio. kr. 9,2 mio. kr. NPV 0% NPV 2% 3.218 mio. kr. 3.240 mio. kr. 3.231 mio. kr. 3.250 mio. kr. 2.153 mio. kr. 2.176 mio. kr. 2.172 mio. kr. 2.191 mio. kr. O:\A035000\A037455\3_Pdoc\DOC\Fredensborg_Allerød_Rudersdal_Hørsholm\Rapport\Fremsendt 13. november 2015\Udvidet_strukturanalyse_v14.docx

34 UDVIDET STRUKTURANALYSE 5.5.2 Løsning 2 Nivå Renseanlæg Løsning 2 indebærer, at spildevandet fra Bistrup, Fredensborg, Lillerød, Sjælsø, Sjælsmark, Usserød og Vedbæk Renseanlæg ledes til Nivå Renseanlæg (figur 16). Den biokemiske energi genvindes på Nivå Renseanlæg ved bioforgasning af slammet og produktion af el. Det rensede spildevand ledes til Øresund. Figur 16: Mulige afskæringer til Nivå Renseanlæg. O:\A035000\A037455\3_Pdoc\DOC\Fredensborg_Allerød_Rudersdal_Hørsholm\Rapport\Fremsendt 13. november 2015\Udvidet_strukturanalyse_v14.docx

UDVIDET STRUKTURANALYSE 35 Økonomien ved løsning 2 er angivet i nedenstående tabel 10. Tabel 10: Økonomi for afskæring til Nivå Renseanlæg. 2015 2016 2017 2018 2019 2068 Ledninger - Afskærende ledninger og pumpestationer 38,0 38,0 38,0 38,0 - - Udvidelse af Nivå - Rensning SRO/M. 4,3 4,3 4,3 4,3 0,9 0,9 - Rensning konstruk. 24,4 24,4 24,4 24,4 0,6 0,6 - Slam SRO/M. 14,3 14,3 14,3 14,3 2,1 2,1 - Slam konstruk. 1,6 1,6 1,6 1,6 0,0 0,0 Udvidelse af Mølleåværket - Rensning SRO/M. - - - - 0,6 0,6 - Rensning konstruk. - - - - 0,4 0,4 - Slam SRO/M. - - - - 3,3 3,3 - Slam konstruk. - - - - 0,1 0,1 Renovering af anlæg der ikke nedlægges - Rensning SRO/M. 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 - Rensning konstruk. 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 - Slam SRO/M. 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 - Slam konstruk. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Drift - Driftsomkostning nyt anlæg Nivå 39,8 39,8 - Driftsomkostninger pumper 4,3 4,3 - Driftsomkostninger på blivende anlæg 59,5 59,5 59,5 59,5 1,3 1,3 Total 142,4 142,4 142,4 142,4 53,8 53,8 NPV 0,0% 3.099 NPV 2,0% 2.048 For de tre varianter af løsning 2, er økonomien angivet nedenstående tabel 11. Tabel 11: Nøgletal for økonomi for afskæring til Nivå Renseanlæg samt økonomi for alternativerne A, B og C. Samlede anlægsomkostninger Nuværende drift Fremtidig drift Løsning 2 Alternativ A Alternativ B Alternativ C 330 mio. kr. 370 mio. kr. 305 mio. kr. 337 mio. kr. 59,5 mio. kr. 59,5 mio. kr. 59,5 mio. kr. 59,5 mio. kr. 45,4 mio. kr. 45,4 mio. kr. 45,1 mio. kr. 45,3 mio. kr. Fremtidig renovering 8,4 mio. kr. 8,3 mio. kr. 8,4 mio. kr. 8,2 mio. kr. NPV 0% NPV 2% 3.099 mio. kr. 3.127 mio. kr. 3.114 mio. kr. 3.141 mio. kr. 2.048 mio. kr. 2.078 mio. kr. 2.068 mio. kr. 2.094 mio. kr. O:\A035000\A037455\3_Pdoc\DOC\Fredensborg_Allerød_Rudersdal_Hørsholm\Rapport\Fremsendt 13. november 2015\Udvidet_strukturanalyse_v14.docx

36 UDVIDET STRUKTURANALYSE 5.5.3 Løsning 3 Usserød Renseanlæg Løsning 3 indebærer, at spildevandet fra Bistrup, Fredensborg Lillerød, Sjælsø, Sjælsmark, Nivå og Vedbæk Renseanlæg ledes til Usserød Renseanlæg (figur 17). Det rensede spildevand ledes til Usserød Å. Den biokemiske energi genvindes på Usserød Renseanlæg ved bioforgasning af slammet og produktion af el. Det skal bemærkes at Usserød Renseanlæg renser bedre end udlederkravene, hvilket er en ejerbeslutning. Denne ekstra rensning kan være attraktiv miljømæssigt. Det er dog forudsat at et udvidet Usserød Renseanlæg kun renser til kravværdierne. Figur 17: Mulige afskæringer til Usserød Renseanlæg. De lavere udgifter til udbygning af Usserød Renseanlæg end for Nivå Renseanlæg (se tabel 10) skyldes at Usserød Renseanlæg i dag har større kapacitet end Nivå Renseanlæg og allerede har genindvinding af energien i slammet. O:\A035000\A037455\3_Pdoc\DOC\Fredensborg_Allerød_Rudersdal_Hørsholm\Rapport\Fremsendt 13. november 2015\Udvidet_strukturanalyse_v14.docx

UDVIDET STRUKTURANALYSE 37 Økonomien ved løsning 3 er angivet i nedenstående tabel 12. Tabel 12: Økonomi for afskæring til Usserød Renseanlæg. 2015 2016 2017 2018 2019 2068 Ledninger - Afskærende ledninger og pumpestationer 38,5 38,5 38,5 38,5 - - Udvidelse af Usserød - Rensning SRO/M. 19,2 19,2 19,2 19,2 0,9 0,9 - Rensning konstruk. 5,0 5,0 5,0 5,0 0,6 0,6 - Slam SRO/M. 5,3 5,3 5,3 5,3 2,1 2,1 - Slam konstruk. 2,6 2,6 2,6 2,6 0,0 0,0 Udvidelse af Mølleåværket - Rensning SRO/M. - - - - 0,6 0,6 - Rensning konstruk. - - - - 0,4 0,4 - Slam SRO/M. - - - - 3,3 3,3 - Slam konstruk. - - - - 0,1 0,1 Renovering af anlæg der ikke nedlægges - Rensning SRO/M. 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 - Rensning konstruk. 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 - Slam SRO/M. 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 - Slam konstruk. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Drift - Driftsomkostning nyt anlæg Usserød 39,8 39,8 - Driftsomkostninger pumper 3,6 3,6 - Driftsomkostninger på blivende anlæg 59,5 59,5 59,5 59,5 1,3 1,3 Total 130,4 130,4 130,4 130,4 53,1 53,1 NPV 0,0% 3.019 NPV 2,0% 1.983 For de tre varianter af løsning 3, er økonomien angivet nedenstående tabel 13. Tabel 13: Nøgletal for økonomi for afskæring til Usserød Renseanlæg samt økonomi for alternativerne A, B og C. Samlede anlægsomkostninger Nuværende drift Fremtidig drift Løsning 3 Alternativ A Alternativ B Alternativ C 282 mio. kr. 290 mio. kr. 257 mio. kr. 275 mio. kr. 59,5 mio. kr. 59,5 mio. kr. 59,5 mio. kr. 59,5 mio. kr. 44,8 mio. kr. 45,2 mio. kr. 44,5 mio. kr. 44,5 mio. kr. Fremtidig renovering 8,4 mio. kr. 8,3 mio. kr. 8,4 mio. kr. 8,2 mio. kr. NPV 0% NPV 2% 3.018 mio. kr. 3.042 mio. kr. 3.034 mio. kr. 3.042 mio. kr. 1.983 mio. kr. 1.999 mio. kr. 2.003 mio. kr. 2.013 mio. kr. O:\A035000\A037455\3_Pdoc\DOC\Fredensborg_Allerød_Rudersdal_Hørsholm\Rapport\Fremsendt 13. november 2015\Udvidet_strukturanalyse_v14.docx

38 UDVIDET STRUKTURANALYSE 5.5.4 Løsning 4 To renseanlæg Løsning 4 indebærer, at spildevandet fra Fredensborg Renseanlæg pumpes til Nivå Renseanlæg (figur 18). Slambehandlingen forudsættes fortsat centrifugering af slammet med efterfølgende udspredning på landbrugsjord og udledning af renset spildevand til Øresund. Spildevandet fra Bistrup, Lillerød, Sjælsmark, Sjælsø og Vedbæk Renseanlæg pumpes til Usserød Renseanlæg (figur 18). Det rensede spildevand ledes til Usserød Å. Den biokemiske energi genvindes på Usserød Renseanlæg ved bioforgasning af slammet og produktion af el. Figur 18: Mulige afskæringer til Nivå Renseanlæg og Usserød Renseanlæg. O:\A035000\A037455\3_Pdoc\DOC\Fredensborg_Allerød_Rudersdal_Hørsholm\Rapport\Fremsendt 13. november 2015\Udvidet_strukturanalyse_v14.docx

UDVIDET STRUKTURANALYSE 39 Økonomien ved løsning 4 er angivet i nedenstående tabel 14. Tabel 14: Økonomi for afskæring til Nivå Renseanlæg og Usserød Renseanlæg. 2015 2016 2017 2018 2019 2068 Ledninger - Afskærende ledninger og pumpestationer 31,5 31,5 31,5 31,5 - - Udvidelse af Nivå og Usserød - Rensning SRO/M. 10,4 10,4 10,4 10,4 1,0 1,0 - Rensning konstruk. 9,0 9,0 9,0 9,0 0,7 0,7 - Slam SRO/M. 4,8 4,8 4,8 4,8 1,9 1,9 - Slam konstruk. 1,1 1,1 1,1 1,1 0,0 0,0 Udvidelse af Mølleåværket - Rensning SRO/M. - - - - 0,6 0,6 - Rensning konstruk. - - - - 0,4 0,4 - Slam SRO/M. - - - - 3,3 3,3 - Slam konstruk. - - - - 0,1 0,1 Renovering af anlæg der ikke nedlægges - Rensning SRO/M. 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 - Rensning konstruk. 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 - Slam SRO/M. 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 - Slam konstruk. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Drift - Driftsomkostning nyt anlæg 42,0 42,0 - Driftsomkostninger pumper 3,2 3,2 - Driftsomkostninger på blivende anlæg 59,5 59,5 59,5 59,5 1,3 1,3 Total 116,5 116,5 116,5 116,5 55,0 55,0 NPV 0,0% 3.052 NPV 2,0% 1.983 For de tre varianter af løsning 4, er økonomien angivet nedenstående tabel 15. Tabel 15: Nøgletal for økonomi for afskæring til Nivå Renseanlæg og Usserød Renseanlæg samt økonomi for alternativerne A, B og C. Samlede anlægsomkostninger Nuværende drift Fremtidig drift Løsning 4 Alternativ A Alternativ B Alternativ C 227 mio. kr. 289 mio. kr. 202 mio. kr. 279 mio. kr. 59,5 mio. kr. 59,5 mio. kr. 59,5 mio. kr. 59,5 mio. kr. 46,5 mio. kr. 45,9 mio. kr. 45,9 mio. kr. 46,0 mio. kr. Fremtidig renovering 8,5 mio. kr. 8,4 mio. kr. 8,5 mio. kr. 8,3 mio. kr. NPV 0% NPV 2% 3.052 mio. kr. 3.076 mio. kr. 3.054 mio. kr. 3.122 mio. kr. 1.983 mio. kr. 2.018 mio. kr. 1.995 mio. kr. 2.063 mio. kr. O:\A035000\A037455\3_Pdoc\DOC\Fredensborg_Allerød_Rudersdal_Hørsholm\Rapport\Fremsendt 13. november 2015\Udvidet_strukturanalyse_v14.docx

40 UDVIDET STRUKTURANALYSE 5.5.5 Energiproducerende renseanlæg For løsningerne 1-3 kan der etableres energiproducerende renseanlæg, da anlæggene opnår en tilstrækkelig størrelse. Ved denne type anlæg genvindes energien ikke blot ved bioforgasning (som oven for ved visse af løsningerne). Derudover udnyttes energien, der kan udvindes af den relativt høje temperatur i spildevandet ved hjælp af varmepumper. Renseanlæg med energiproduktion er således at opfatte som et supplement til de beskrevne løsninger for løsning 1-3. Løsning 1 vil være den dyreste af de tre løsninger at forsyne med energiproduktion, og de fremtidige driftsudgifter er ens for de tre løsninger. Det er valgt kun at regne på Løsning 1, da de øvrige, i forhold til energiproduktion, billigere løsninger derfor også vil være rentabel, når Løsning 1 er det. For at sikre både en økonomisk og miljømæssig optimal løsning skal et kommende renseanlæg sammentænkes med strukturændringer og klimapåvirkninger, hvor den producerede energi vil kunne leveres som elektricitet til nettet og som fjernvarme. Traditionelle renseanlæg forbruger i dag 20-25 kwh/år pr tilsluttet personenhed. Fremtidens renseanlæg forventes at kunne producere 30 40 kwh/år pr tilsluttet personenhed. Ud over energiressourcen i spildevandet er det muligt at genvinde fosfor kommercielt. Fosfor er en begrænset ressource, som anvendes i gødning. Det er i dag muligt at genvinde 60 % af den fosfor, der ledes til renseanlæg. De nødvendige teknologier for at nå dette mål er kendte, og de enkelte teknikker er gennem de seneste år blevet afprøvet i forskellige sammenhænge på danske renseanlæg. Et nyt energiproducerende renseanlæg, som samler disse metoder, vil være et af de første i Danmark, men uden at være et teknologisk udviklingsprojekt. Samarbejdet vurderes at kunne skabe et fælles fodslag og at kunne medvirke til at udvikle ny teknologi, energigenvinding/energiproduktion og råstofudnyttelse inden for en kortere tidshorisont. Lyngby-Taarbæk Forsyning har p.t. igangsat de første projekter med udnyttelse af bl.a. biogas til el-produktion og udnyttelse af overskudsvarme, og Usserød Renseanlæg har produceret el et par år. Der er således også lokale erfaringer at bygge på. O:\A035000\A037455\3_Pdoc\DOC\Fredensborg_Allerød_Rudersdal_Hørsholm\Rapport\Fremsendt 13. november 2015\Udvidet_strukturanalyse_v14.docx

UDVIDET STRUKTURANALYSE 41 5.6 Samlet oversigt Til brug for sammenligning af de forskellige løsningers tidligere angivne nutidsværdier er nutidsværdi for status vist i tabel 16. Her er det antaget at ingen renseanlæg nedlægges og den nuværende struktur fortsætter. Der er medtaget udgifter til drift og udgifter til renovering af de eksisterende renseanlæg inkl. Mølleåværket. Tabel 16: Økonomi for status, hvor ingen renseanlæg nedlægges. 2015 2016 2017 2018 2019 2068 Renovering af eksisterende anlæg - Rensning SRO/M. 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 - Rensning konstruk. 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 - Slam SRO/M. 4,9 4,9 4,9 4,9 4,9 4,9 - Slam konstruk. 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Drift - Driftsomkostning eksisterende anlæg 59,5 59,5 59,5 59,5 59,5 59,5 Total 67,6 67,6 67,6 67,6 67,6 67,6 Net Present Value - NPV 0,0% 3.450 NPV 2,0% 2.150 Som det fremgår af tabel 17 rummer alle løsninger positiv økonomi. Tabel 17: Samlet overblik over NPV for alle analyser. Analyser Type rensning og slam NPV 0 % NPV 2 % Status Eksisterende renseanlæg 3.450 mio. kr. 2.150 mio. kr. Nyt anlæg med udledning til hav - finansiering over 4 år via takst Spildevandsrensning + slammineralisering + landbrug 3.221 mio. kr. 2.128 mio. kr. 3.218 mio. kr. 2.153 mio. kr. Spildevandsr.(inkl. forklaring) + rådnetank + energiproduktion Eksisterende anlæg, der udvides Udvidelse af Nivå til 1 stort renseanlæg Udvidelse af Usserød til 1 stort renseanlæg Udvidelse af Nivå og Usserød 3.099 mio. kr. 2.048 mio. kr. 3.019 mio. kr. 1.983 mio. kr. 3.052 mio. kr. 1.983 mio. kr. Tabel 18 viser en oversigt over restværdier for de enkelte renseanlæg og for de tre forsyninger. Restværdier er ikke medtaget i de økonomiske beregninger, men man bør have restværdierne med i overvejelserne (afhængig af praksis vedr. straksafskrivning ved nedlæggelse af renseanlæg) omkring valg og planlægning af en fremtidig rensestruktur i de tre forsyninger. O:\A035000\A037455\3_Pdoc\DOC\Fredensborg_Allerød_Rudersdal_Hørsholm\Rapport\Fremsendt 13. november 2015\Udvidet_strukturanalyse_v14.docx

42 UDVIDET STRUKTURANALYSE Tabel 18: Restværdi for renseanlæg. Forsyning Fredensborg Forsyning Renseanlæg Fredensborg Nivå Restværdi (POLKA) 50.420.362 kr. 60.799.951 kr. I alt per forsyning 111.220.313 kr. Hørsholm Vand Usserød 105.887.856 kr. 105.887.856 kr. Forsyningen Allerød Rudersdal I alt Lillerød Lynge Sjælsmark Sjælsø Bistrup Vedbæk 36.665.180 kr. 24.620.146 kr. 13.638.938 kr. 27.113.243 kr. 23.773.304 kr. 22.519.933 kr. 365.438.913 kr. 148.330.744 kr. 5.7 Følsomhedsanalyse Der er lavet en følsomhedsanalyse for følgende fem forskellige parametre i analysen: Variation i anlægsudgifter for ledninger og pumpestationer Variation i fremtidige driftsudgifter Skærpede udlederkrav Variation i nuværende driftsudgifter (f.eks. som følge af skift i forudsætninger om nuværende belastning) Krav om kompensationsvandføring Der er i følsomhedsanalysen regnet på løsning 1-4, hvor alle anlæg på nær Lynge Renseanlæg afskæres til enten et nyt renseanlæg, Nivå eller Usserød Renseanlæg. Tabel 19 og tabel 20 viser resultatet af følsomhedsanalysen som henholdsvis nutidsværdi og resultat af følsomhedsanalyse opgive som afvigende procent i forhold til nutidsværdien for analysen for basis (grå). Der er regnet på den samlede økonomi for de forskellige løsninger. Følsomhedsanalysen viser, at alle løsninger er robuste over for ovenstående eventuelle ændringer i forudsætningerne. O:\A035000\A037455\3_Pdoc\DOC\Fredensborg_Allerød_Rudersdal_Hørsholm\Rapport\Fremsendt 13. november 2015\Udvidet_strukturanalyse_v14.docx

UDVIDET STRUKTURANALYSE 43 5.7.1 Ledning og pumpestationer For ledninger og pumpestationer er anlægsprisen øget med 20% i forhold til nuværende priser i analysen. Det er valgt ikke at mindske prisen, da det må forventes at prisen på sigt vil stige og ikke falde. 5.7.2 Fremtidig drift af udbyggede/nye renseanlæg Den fremtidige drift er øget og mindsket med henholdsvis 20% og 10%. Det er kun den fremtidige drift på Usserød Renseanlæg, Nivå Renseanlæg og et nyt renseanlæg, hvor der er beregnet øget/mindsket drift. For Lynge og Mølleåværket er der ikke ændret på prisen. 5.7.3 Udlederkrav En fremtidig ændring i udlederkrav i følsomhedsanalysen er beregnet ved at lægge en øget anlægsudgift på renseanlæg på 10% og en øget driftsudgift på 5%. 5.7.4 Nuværende drift af Usserød og Nivå Renseanlæg Den nuværende driftsudgift for Nivå og Usserød Renseanlæg er øget med 20% og mindsket med 10%, da disse to renseanlæg er i spil som anlæg der skal nedlægges, i forbindelse med afskæring til andet renseanlæg. Begge renseanlæg har i forvejen en lav driftsudgift per PE. Den ændrede nuværende driftsudgift kan tillige opfattes som afledt af en ændring i belastningen, som dermed giver en ændring i driftsomkostningerne. 5.7.5 Kompensationsvandføring Kompensationsvandføring er taget hensyn til i følsomhedsanalysen ved at indlægge ekstra ledninger på 200 mm tilbage til Usserød, Lillerød og Fredensborg Renseanlæg, i de løsninger hvor de nedlægges. Disse ledninger er tænkt til at sende renset spildevand tilbage for opretholde tørvejsudledningen fra det nedlagte renseanlæg. O:\A035000\A037455\3_Pdoc\DOC\Fredensborg_Allerød_Rudersdal_Hørsholm\Rapport\Fremsendt 13. november 2015\Udvidet_strukturanalyse_v14.docx

44 UDVIDET STRUKTURANALYSE Tabel 19: Resultat af følsomhedsanalyse opgivet som nutidsværdi og med en tilbagediskonteringsrente på 0%. Analyse Ledning +20% Fremtidig drift Fremtidig drift - Ændrede udle- Nuværende Nuværende Kompensati- +20% 10% derkrav drift +20% drift -10% onsvandføring Udledning til hav - financiering over 4 år via takst Udvidelse af eksisterende anlæg Basis Spildevandsrensning + slammineralisering Spildevandsrensning + energiproduktion Udvidelse af Usserød til 1 stort renseanlæg Udvidelse af Nivå til 1 stort renseanlæg Udvidelse af Nivå og Usserød Nuværende rensestruktur 3,22 mia. kr. 3,26 mia. kr. 3,42 mia. kr. 3,12 mia. kr. 3,34 mia. kr. 3,23 mia. kr. 3,21 mia. kr. 3,26 mia. kr. 3,22 mia. kr. 3,25 mia. kr. 3,37 mia. kr. 3,14 mia. kr. 3,34 mia. kr. 3,23 mia. kr. 3,21 mia. kr. 3,26 mia. kr. 3,02 mia. kr. 3,05 mia. kr. 3,2 mia. kr. 2,93 mia. kr. 3,12 mia. kr. 3,03 mia. kr. 3,01 mia. kr. 3,06 mia. kr. 3,1 mia. kr. 3,13 mia. kr. 3,28 mia. kr. 3,01 mia. kr. 3,21 mia. kr. 3,11 mia. kr. 3,09 mia. kr. 3,14 mia. kr. 3,05 mia. kr. 3,08 mia. kr. 3,25 mia. kr. 2,95 mia. kr. 3,16 mia. kr. 3,06 mia. kr. 3,05 mia. kr. 3,09 mia. kr. 3,45 mia. kr. 3,45 mia. kr. 3,45 mia. kr. 3,45 mia. kr. 3,45 mia. kr. 3,61 mia. kr. 3,37 mia. kr. 3,45 mia. kr. Tabel 20: Resultat af følsomhedsanalyse opgivet som procent i forhold til nutidsværdi for analysen for basis (grå). Analyse Ledning +20% Fremtidig drift Fremtidig drift - Ændrede udle- Nuværende Nuværende Kompensati- +20% 10% derkrav drift +20% drift -10% onsvandføring Udledning til hav - financiering over 4 år via takst Udvidelse af eksisterende anlæg Basis Spildevandsrensning + slammineralisering Spildevandsrensning + energiproduktion Udvidelse af Usserød til 1 stort renseanlæg Udvidelse af Nivå til 1 stort renseanlæg Udvidelse af Nivå og Usserød Nuværende rensestruktur -6,6% -5,6% -0,8% -9,5% -3,1% -6,3% -6,8% -5,5% -6,7% -5,7% -2,3% -9,0% -3,3% -6,4% -6,9% -5,6% -12,5% -11,6% -7,3% -15,1% -9,4% -12,1% -12,7% -11,4% -10,2% -9,3% -5,0% -12,8% -6,9% -9,8% -10,3% -8,9% -11,5% -10,8% -5,8% -14,4% -8,4% -11,2% -11,7% -10,5% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 4,5% -2,3% 0,0% O:\A035000\A037455\3_Pdoc\DOC\Fredensborg_Allerød_Rudersdal_Hørsholm\Rapport\Fremsendt 13. november 2015\Udvidet_strukturanalyse_v14.docx

UDVIDET STRUKTURANALYSE 45 6 Øvrige forhold I dette afsnit er givet en kortfattet oversigt over de forhold ud over økonomi, som man skal være opmærksom på når de forskellige løsninger betragtes. Nedenstående forhold er ikke umiddelbart mulige at økonomiansætte, og skal mere tjene til at danne overblik over de udfordringer, som de forskellige løsninger kan medføre i forhold til bæredygtighed, miljø, fredninger og bynærhed (tabel 21). Tabel 21: Øvrige forhold. O:\A035000\A037455\3_Pdoc\DOC\Fredensborg_Allerød_Rudersdal_Hørsholm\Rapport\Fremsendt 13. november 2015\Udvidet_strukturanalyse_v14.docx