UDKAST TIL BETÆNKNING

Europa-Parlamentet 2014-2019 Økonomi- og Valutaudvalget 2015/2140(INI) 23.9.2015 UDKAST TIL BETÆNKNING om årsberetning om EU's konkurrencepolitik (2015/2140(INI)) Økonomi- og Valutaudvalget Ordfører: Werner Langen PR\1070983.doc PE565.169v01-00 Forenet i mangfoldighed

PR_INI INDHOLD Side FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING... 3 BEGRUNDELSE... 8 PE565.169v01-00 2/11 PR\1070983.doc

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING om årsberetning om EU's konkurrencepolitik (2015/2140(INI)) Europa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens rapport om konkurrencepolitikken 2014 af 4. juni 2015 (COM(2015)247) og til det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af samme dato, der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 101 til 109, der henviser til de tilsvarende konkurrenceregler, retningslinjer og beslutninger fra Kommissionen, der henviser til Europa-Parlamentets betænkning og konklusionerne af 4. februar 2015 om årsberetningen om EU's konkurrencepolitik 2013 og til betænkning af 29. oktober 2013 om årsberetningen om EU's konkurrencepolitik 2012 samt til de af Parlamentet heri anførte krav, der henviser til Kommissionens beslutning af 6. maj 2015 om at indlede en undersøgelse af e-handel i overensstemmelse med artikel 17 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003, der henviser til Kommissionens meddelelse om retningslinjer for statsstøtte til energiområdet og miljøbeskyttelse af 28. juni 2014, der henviser til Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108, der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser, der henviser til hvidbogen "En mere effektiv fusionskontrol i EU" af 9. juli 2014, der henviser til forretningsordenens artikel 52, der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Udvalget om International Handel og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0000/2015), A. der henviser til, at konkurrencepolitikken er en af hovedhjørnestenene i den europæiske sociale markedsøkonomi og et væsentligt instrument for et velfungerende indre marked; B. der henviser til, at Den Europæiske Union er baseret på en åben markedsøkonomi med fri konkurrence, PR\1070983.doc 3/11 PE565.169v01-00

C. der henviser til, at den restriktive anvendelse af de konkurrenceretlige principper i henhold til traktaten især gavner forbrugerne, skaber innovation og vækst samt kontrollerer og begrænser illoyal markedspraksis, monopoler og dominerende markedspositioner; D. der henviser til, at navnlig dynamikken i den digitale økonomi, men også konkurrenceforvridninger, der som følge af den nationale skattepolitik har skadet det indre marked betydeligt i de seneste år, stiller Kommissionen og alle øvrige markedsaktører over for nye udfordringer; 1. glæder sig over Kommissionens rapport, der hovedsageligt omfatter den foregående Kommissions mandatperiode under konkurrencekommissær Joaquín Almunia; 2. opfordrer Kommissionen til i fremtiden at fremsende det sektorspecifikke arbejdsdokument til Parlamentet som en integrerende del af rapporten; 3. glæder sig over, at kommissæren med ansvar for konkurrence, Margrethe Vestager, har til hensigt at videreudvikle konkurrencepolitikken som ét af de vigtigste redskaber til at virkeliggøre det indre marked; 4. understreger, at en vellykket konkurrencepolitik ikke udelukkende må være rettet mod en nedsættelse af forbrugerpriserne, men derimod også skal tage højde for den europæiske industris innovationskapacitet og de særlige konkurrencevilkår for små og mellemstore virksomheder; 5. glæder sig over den regelmæssige dialog om konkurrencepolitiske spørgsmål mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet og opfordrer endnu engang til at medtage de grundlæggende lovgivningsmæssige retningslinjer under den fælles beslutningsprocedure og især til at holde de tjenestegrene, som udarbejder retningslinjerne, strengt adskilt fra dem, der rent konkret anvender disse retningslinjer; 6. opfordrer Kommissionen til at videreudvikle det indre marked på de områder, hvor det stadig er fragmenteret og ufuldstændigt, og til hurtigst muligt at afhjælpe markedsrestriktioner og konkurrencefordrejninger på de områder, hvor sådanne er konstateret; 7. understreger, at konkurrencemyndighedens prioriteringer og indholdet i beretningen om konkurrencepolitikken for 2014 i høj grad stemmer overens med de fælles prioriteringer; er imidlertid af den opfattelse, at der er behov for at handle anderledes på enkelte områder, hvor Kommissionen bør gøre en alvorlig indsats næste år; Kartelsager 8. mener, at Kommissionen udfører et godt arbejde for så vidt angår overtrædelser af kartellovgivningen og yder et væsentligt bidrag til virkeliggørelsen af det indre marked og lige konkurrencevilkår; 9. mener, at de eksisterende bødebestemmelser i forbindelse med overtrædelser kan udvides gennem indførelse af yderligere sanktioner mod de ansvarlige aktører; PE565.169v01-00 4/11 PR\1070983.doc

10. konstaterer, at de traditionelle markedsmodeller for konkurrencepolitikken i den digitale økonomi ofte er uhensigtsmæssige, og at anvendelsen af prisbaserede indikatorer i denne dynamiske sektor ofte ikke fører til det ønskede mål; 11. er utilfreds med varigheden af undersøgelsen af den amerikanske internetgigant Google og beklager, at undersøgelserne allerede har varet i flere år uden at føre til et resultat, fordi Kommissionen frem til 2014 var tilbageholdende med at vise vilje til at afskaffe markedsrestriktioner; Statsstøtte 12. opfordrer Kommissionen til at spille en aktiv rolle med hensyn til at sikre, at medlemsstaterne og de regionale og kommunale myndigheder sikrer overensstemmelse med EU's konkurrencepolitik, og til at gøre disse opmærksomme på lovgivningen; mener, at der er behov for en særlig indsats inden for bevidstgørelse i hele Den Europæiske Union for så vidt angår klassificering og ydelse af ulovlig statsstøtte; 13. er af den opfattelse, at Kommissionen især i forbindelse med sager om statsstøtte bør undersøge de oplysninger, som medlemsstaterne leverer, mere indgående og forbedre oplysningernes pålidelighed, eftersom der hele tiden gøres forsøg på at tilsidesætte lovgivningen og kravene eller søges kompromiser på grænsen til det tilladelige; 14. glæder sig over, at Kommissionen i 2014 har vedtaget de nye retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi og ladet disse omfatte af den generelle gruppefritagelsesforordning; 15. glæder sig over vedtagelsen af nye retningslinjer for statsstøtte til risikovillig finansiering, som især har til formål at yde mere effektiv støtte til små og mellemstore virksomheder, der lider under betydelige stordriftsulemper; Fusionskontrol 16. bemærker, at den hidtidige vurdering af fusioner og overtagelser i den digitale økonomi primært blev gennemført på grundlag af de involverede virksomheders omsætninger, og at dette er utilstrækkeligt, idet også virksomheder med mindre omsætninger kan have et stort kundegrundlag og en høj grad af markedsstyrke, såsom Facebooks overtagelse af WhatsApp, der godkendtes af Kommissionen uden forbehold; 17. er af den opfattelse, at det især inden for den digitale økonomi er nødvendigt at tage flere nye kriterier i betragtning i forbindelse med vurderingen af fusioner, såsom f.eks. købspriser, eventuelle hindringer for markedsadgangen og netværkseffekter; opfordrer Kommissionen til i den forbindelse navnlig at tage højde for den forretningsmodel, som kendetegner virksomheder inden for den digitale økonomi, samt eventuelle hindringer for markedsadgang; 18. er af den opfattelse, at den fejlagtige markedsstyrkevurdering, som er forbundet med den hidtidige markedsdefinition, navnlig er til skade for de europæiske virksomheder, og at det i en tid med globalisering og et dynamisk digitalt marked først og fremmes er nødvendigt at justere denne inden for rammerne af fusionsforordningen; PR\1070983.doc 5/11 PE565.169v01-00

Finansielle tilskud og skatter 19. understreger, at de midlertidige statsstøtteforanstaltninger, der blev iværksat inden for den finansielle sektor, var nødvendige for at stabilisere det globale finanssystem, men at de efter gennemførelsen af bankunionen hurtigt skal reduceres eller fuldstændig fjernes og revurderes; 20. glæder sig over de undersøgelser, som Kommissionen i 2014 iværksatte vedrørende ulovlig statsstøtte gennem illoyal skattekonkurrence, og opfordrer medlemsstaterne til i fremtiden på et tidligt tidspunkt at give Kommissionen oplysninger om deres beskatningspraksis og til langt om længe at overholde deres forpligtelse til at indberette særaftaler, der er til skade for andre medlemsstater; 21. understreger, at statsstøtteproceduren alene ikke kan sætte en varig stopper for den illoyale skattekonkurrence i flere af Den Europæiske Unions medlemsstater, men at der derimod er behov for flere konkrete resultater, såsom et konsolideret grundlag for beregning af kapitalafkast, revisionen af momsdirektivet med henblik på at forebygge svig, store internationale virksomheders forpligtelse til at indberette deres omsætninger og fortjenester efter det landeopdelte koncept samt opfordringen til medlemsstaterne om at øge gennemsigtigheden i deres beskatningspraksis og indføre gensidig rapporteringspligt; 22. er af den opfattelse, at en sund skattekonkurrence udgør et grundlæggende element i Unionens indre marked, men at det er nødvendigt at forhindre illoyal skattekonkurrence gennem mindstebeskatning og harmoniserede beskatningsgrundlag; 23. er af den opfattelse, at medlemsstaterne i lyset af, at omfanget af skattesvig og skatteunddragelse vurderes til hvert år at beløbe sig til 1 billion EUR, langt om længe er nødt til at handle og få begrænset denne praksis; 24. glæder sig over, at kommissæren med ansvar for konkurrence har til hensigt at ændre kontrollen med statsstøtte med henblik på at indføre en retfærdig beskatning for alle; forventer, at der forud for denne ændring foretages en uforbeholden og udtømmende statusopgørelse og opfordrer medlemsstaterne til at opgive deres hidtidige modvilje; 25. opfordrer Kommissionen til uden unødig forsinkelse at ændre de gældende bestemmelser, således at de beløb, som inkasseres efter en overtrædelse af EU's bestemmelser om statsstøtte, udbetales til de medlemsstater, som har lidt under udhulningen af deres skattegrundlag, og ikke til den medlemsstat, der har ydet den ulovlige skattemæssige statsstøtte således som det er tilfældet i øjeblikket og dermed åbne mulighed for at skabe yderligere incitamenter; Demokratisk styrkelse af konkurrencepolitikken 26. glæder sig over den løbende dialog mellem konkurrencekommissæren og Parlamentet, men er af den opfattelse, at det ikke er tilstrækkeligt med en ret til høring, når der er tale om væsentlige principielle spørgsmål; 27. understreger, at Parlamentet også bør have en medbestemmelsesret i forbindelse med konkurrencepolitikken, især når der er tale om grundlæggende direktiver og bindende PE565.169v01-00 6/11 PR\1070983.doc

retningslinjer, og beklager, at dette område af EU's politik ikke blev styrket i sin demokratiske dimension ved de seneste traktatændringer; opfordrer til, at traktaterne ændres i overensstemmelse hermed; 28. opfordrer Kommissionen til at inddrage Parlamentet på mere omfattende vis og på et tidligere tidspunkt, når der er tale om væsentlige konkurrencepolitiske principper, i tilfælde af at den ønskede traktatændring lader vente på sig; opfordrer Kommissionen til i højere grad at inddrage Parlamentet i sektorspecifikke undersøgelser; 29. er af den opfattelse, at en resultatorienteret og målrettet offentlig vurdering af de forskellige forslag fra Parlamentet vedrørende videreudvikling af konkurrencepolitikken fortsat bør foretages og offentliggøres rettidigt af Kommissionen; 30. mener, at bedste praksis og de eksisterende former for den hidtidige dialog bør opretholdes, men at en organisatorisk adskillelse af de lovgivende og de udøvende beføjelser imidlertid er af afgørende betydning af demokratiske hensyn; 31. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. PR\1070983.doc 7/11 PE565.169v01-00

BEGRUNDELSE Retsgrundlag Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) indeholder i artikel 101-109 bindende regler for konkurrencen i det indre marked, som er baseret på en åben markedsøkonomi med fri konkurrence. I overensstemmelse hermed er konkurrencebegrænsende aftaler og aftaler mellem virksomheder, der påvirker handelen mellem medlemsstater, og som fører til misbrug af dominerende stilling, forbudt. Fusioner og virksomhedsovertagelser med fællesskabsdimension, som medfører eller kan føre til en betydelig grad af markedskoncentration, kontrolleres af Kommissionen og kan i visse tilfælde gøres betinget af krav eller endog forbydes. Statsstøtte til fordel for visse virksomheder eller produkter, som fører til en fordrejning af konkurrencen på det indre marked, er som hovedregel forbudt, men kan dog under visse betingelser godkendes af Kommissionen, men skal under alle omstændigheder anmeldes til og vurderes af Europa-Kommissionen. Konkurrencereglerne gælder også for offentlige virksomheder, offentlige tjenesteydelser og tjenesteydelser af almen interesse. Kun hvis gennemførelsen af målsætningerne med disse særlige ydelser er truet, kan konkurrencereglerne sættes ud af kraft (af Kommissionen). Fællesskabets konkurrenceregler har som grundlæggende formål at sikre, at konkurrencen ikke fordrejes. En effektiv konkurrence er imidlertid ikke et mål i sig selv, men snarere en forudsætning for at gennemføre et frit og dynamisk indre marked. Konkurrencereglerne har vist deres værd i Kommissionens mangeårige administrative praksis og er blevet videreudviklet og konsolideret i de europæiske domstoles retspraksis, hvorfor de i dag er bredt anerkendt og kan betragtes som stabile. Vedrørende rapporten for 2014 I beretningen om konkurrencepolitikken for 2014, understreger Kommissionen, at 2014 markerede en ny start for Europa, fordi formand Jean-Claude Juncker i sin opgavebeskrivelse til den nye Kommission understregede, at konkurrencepolitikken "vil bidrage til dagsordenen for beskæftigelse og vækst, herunder på området for det digitale indre marked, energipolitik, finansielle tjenesteydelser, industripolitik og bekæmpelse af skattesvig". Beretningen om konkurrencepolitikken for 2014, som blev fremlagt af konkurrencekommissær Margrethe Vestager, omfatter ganske vist hovedsageligt den tidligere Kommissions mandatperiode og navnlig mandatperioden for den tidligere konkurrencekommissær Joaquín Almunia. De nye retningslinjer for EU's konkurrencepolitik kunne derfor først få virkning fra november 2014 og således skabe forventning om, at der ud over den løbende udvikling af konkurrencepolitikken ville kunne sættes fokus på nye områder i fremtiden. Hidtil har Europa-Parlamentet i forbindelse med konkurrencereglerne som regel kun deltaget PE565.169v01-00 8/11 PR\1070983.doc

som et led i høringsproceduren. Derfor er Parlamentets indflydelse målt i forhold til Kommissionens og også Rådets desværre begrænset. Dette er årsagen til, at Parlamentet tidligere gentagne gange har opfordret til, at konkurrencereglerne også underlægges den almindelige lovgivningsprocedure i henhold til Lissabontraktaten. Dette forekommer at være nødvendigt, idet Kommissionen ifølge ordførerens opfattelse, som den stærke konkurrencemyndighed ikke samtidig kan fastsætte de retlige rammer i form af retningslinjer og derefter være ansvarlig for gennemførelsen af dens egne retningslinjer og pålæggelsen af omfattende tvangsbøder. På grund af den manglende fælles beslutningstagning er Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens årlige konkurrenceberetning en af de vigtigste indikatorer for kontrollen med det udøvende organ på dette vigtige europæiske opgaveområde. I de seneste år, og navnlig siden vedtagelsen af Lissabontraktaten, er Parlamentets beslutning ikke længere blot udtryk for en reaktion på de resultater, som Kommissionens har opnået i den foregående rapporteringsperiode, men derimod også en rettesnor for Kommissionen med hensyn til vigtige aktuelle emner inden for konkurrencereglerne og disses anvendelse. Der har i længere tid eksisteret en aftale, som også er garanteret af den nye kommissær Margrethe Vestager, om, at den ansvarlige kommissær regelmæssigt vil give møde for Økonomi- og Valutaudvalget med henblik på at redegøre for de vigtigste aktuelle konkurrencepolitiske spørgsmål og drøfte individuelle beslutninger med Europa-Parlamentets medlemmer. Desværre har Kommissionens regelmæssige offentlige gennemgang af Parlamentets forslag i de senere år efter Lissabontraktaten ikrafttræden været utilstrækkelig eller ikke eksisterende. En af opfordringerne for fremtiden er derfor, at Kommissionen ud over konkurrenceberetningen, som vedrører dens eget arbejde og egne prioriteter fremsætter skriftlige og mundtlige bemærkninger til de enkelte forslag, som Parlamentet generelt har vedtaget med et stort flertal, inden for en rimelig frist efter vedtagelsen af Parlamentets beslutning. Ifølge ordføreren bør Kommissionens arbejdsopgaver i fremtiden omfatte mere information, konsekvent kontrol og forebyggende overvågning af ulovlig statsstøtte, som fordrejer konkurrencen fra virksomheder og individuelle medlemsstater eller disse medlemsstaters underafdelinger. Desværre tager en række medlemsstater ikke forbuddet mod statsstøtte i artikel 107 i TEUF alvorligt, og visse anerkender det ikke i tilstrækkelig grad eller betragter det ikke som en overordnet ret. Eftersom artikel 107, stk. 2, indeholder en udtømmende opregning af tilfælde, der er forenelige med det indre marked og dermed automatisk tilladt, bør Kommissionen øge sit fokus på de forskelligartede overtrædelser og afvigelser, som længe har været normal praksis i skattepolitikken. For så vidt angår det vigtige spørgsmål om afgrænsningen af det relevante marked har Kommissionen tidligere, navnlig inden for rammerne af den digitale økonomi, udvist usikkerhed med hensyn til såvel spørgsmålet om, hvornår der er tale om en dominerende stilling og misbrug som i forbindelse med fusionskontrol. Dette skyldes den ofte særlige markedsstruktur i den digitale økonomi, som er præget af bilaterale markeder, netværksvirkninger og gratis tilbud. Kommissionen bør ved vurderingen af konkurrencen koncentrere sig mere om den forretningsmodel, som kendetegner den respektive virksomhed, PR\1070983.doc 9/11 PE565.169v01-00

og ikke kun fokusere på nogle få indikatorer, såsom f.eks. priser og omsætning, der kun fortæller lidt om den reelle markedsstyrke. Hvis en "lille virksomhed" med kun 50 ansatte overtages af en internetgigant for 19 mia. USD, og Kommissionen vurderer dette på grundlag af de hidtidige kriterier om omsætning, de opnåede "priser", markedsandelen samt andre relevante parametre, så er der tale om en uhensigtsmæssig vurdering af fremtidige markedskonstellationer, som kan påvirke konkurrencen i væsentlig grad. Nogle af de sager, der blev godkendt i 2014, og som er beskrevet i detaljer i beretningen, hører til denne kategori. Derfor opfordres Kommissionen til hurtigst muligt at anvende nye kriterier for den digitale økonomi og til i forbindelse med sin definition af det relevante marked at tage i betragtning, at selv virksomheder, der opererer i hele Europa, udviser relativt lave markedsstrukturdata på den internationale scene selv i en tid, der er præget af globalisering hvorfor det allerede i lang tid ikke har været tilstrækkeligt kun at tage højde for det europæiske marked, men derimod er nødvendigt, at der for så vidt angår visse brancher tages højde for verdensmarkedet. Hvis Kommissionens erklærede mål om at fremme og muliggøre en europæisk førerposition inden for industrien, den digitale økonomi og på de forskningsintensive områder er det nødvendigt, at de brancherelaterede kriterier også anvendes på globalt plan. Et andet problem er medlemsstaternes kontrol i forbindelse med statsstøtteprocedurer. I enkelte konkrete tilfælde har Kommissionen tidligere accepteret oplysninger fra nationale kompetente myndigheder uden at kontrollere eller foretage en nærmere undersøgelse af de relevante faktiske omstændigheder, eller om der var tale om statsstøtte, til trods for, at der fandtes retningslinjer herfor. Jeg nævner i denne forbindelse den i 2014 ydede statsstøtte til mindre lufthavne i hele Europa og det tyske statsstøttetilfælde "Nürburgring", hvor indvendinger fra berørte interessenter ikke blev behørigt efterprøvet. Den omstændighed, at f.eks. undersøgelsen mod Google tager så lang tid, taler heller ikke for, at Kommissionen allerede kan fremvise et klart koncept for, hvordan overtrædelser af konkurrencereglerne inden for den digitale økonomi skal vurderes. Derfor er der i udkastet til betænkning sat fokus på disse to områder. Et andet vigtigt område, hvor kommissær Joaquín Almunia i fire tilfælde og kommissær Vestager i ét tilfælde har indledt undersøgelser om ulovlig statsstøtte, er den ulovlige skattekonkurrence mellem medlemsstaterne. At virksomhederne med alle lovlige midler forsøger at betale mindst muligt i skat er den ene side af sagen og fuldt forståeligt. Men den illoyale konkurrence, som medlemsstaterne foranlediger, navnlig de mindre medlemsstater, forvrider konkurrencen på det indre marked betydeligt. Selv hvis der ikke stilles spørgsmålstegn ved, at en national skattelovgivning er korrekt, kan manglende respekt for konkurrencereglerne også ødelægge og virke hindrende på de positive virkninger af det indre marked. Det er derfor nødvendigt, at Kommissionen hurtigt og i videst muligt omfang afslutter de sager, som i 2014 blev indledt i Luxembourg, Nederlandene, Irland, Storbritannien og Belgien over for adskillige internationale større selskaber i forbindelse med de massive skattenedsættelser, som blev disse virksomheder til del, hvis Kommissionen vil sætte ind over for medlemsstaternes urimelige skattepraksisser på en troværdig måde. Den omstændighed, at konkurrencekommissær MargretheVestager i begyndelsen af 2015 har PE565.169v01-00 10/11 PR\1070983.doc

anmodet alle medlemsstater om at fremlægge dokumenter vedrørende medlemsstaternes skatteafgørelser, og enkelte medlemsstater hidtil har været meget tilbageholdende hermed, viser behovet for at indføre en skærpet konkurrencepolitisk vurdering af medlemsstaternes urimelige skattepraksisser og en lovbestemt forpligtelse til rettidig indberetning af skattepraksisser, der kan være til fare for konkurrencen. For at sikre, at konkurrencen på det indre marked på dette område ikke lider stor skade, er det desuden nødvendigt at indføre yderligere lovbestemmelser, som i øjeblikket drøftes i Europa- Parlamentets særlige udvalg og skal vedtages i de kommende måneder. Når en medlemsstat godkender flere end 350 "særordninger" for store internationalt aktive virksomheder i og uden for Europa, er det især til stor konkurrencemæssig gene for skatteyderne og de små og mellemstore virksomheder, som ikke har nogen mulighed for at opnå særbehandling og blot må betale deres skatter. Det er derfor Kommissionens opgave så hurtigt som muligt i løbet af 2015 at få afsluttet sagerne om illoyal skattekonkurrence med henblik på at gøre det klart over for medlemsstaterne, hvor de juridiske grænser for illoyal skattekonkurrence går; Konklusion Alt i alt viser Kommissionens rapport om konkurrenceevnen 2014, at Kommissionen og konkurrencemyndighederne med ca. 1 000 medarbejdere er de myndigheder i Europa, som på mest effektiv vis kan styrke konkurrencen på det indre marked. De milliardstore bøder, der er blevet pålagt som følge af ulovlig prisfastsættelse, bør i fremtiden suppleres med effektive sanktioner over for de ansvarlige virksomhedsledere og administrative ledere, således at der kan sættes en mere effektiv stopper for denne adfærd. Europa-Parlamentet sætter sin lid til kommissær MargretheVestager og håber, at EU's konkurrencepolitik vil konsolidere sin fremtrædende rolle for så vidt angår håndhævelsen af markedsøkonomien og konkurrencen i Europa samt styrkelsen heraf på internationalt plan, og at den ikke munder ud i alt for mange sektorbestemte og nationale undtagelser og ukontrollerbare grænser for fritagelse. PR\1070983.doc 11/11 PE565.169v01-00