REGLER FOR OPHOLD OG ARBEJDE I DANMARK FOR STATSBORGERE FRA DE ØSTEUROPÆISKE EU-LANDE

MANUAL 4. UDGAVE, SEPTEMBER 2006 REGLER FOR OPHOLD OG ARBEJDE I DANMARK FOR STATSBORGERE FRA DE ØSTEUROPÆISKE EU-LANDE

ORDLISTE EU-udvidelsen Arbejdskraftens frie bevægelighed EU/EØS-statsborgere Den nationale overgangsordning Den 1. maj 2004 blev følgende 10 lande medlemmer af EU: Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. EU-reglerne giver arbejdstagere i de enkelte EU-lande ret til at bevæge sig frit mellem de enkelte EU-lande for at søge og få lønnet arbejde, jf. dog den nationale overgangsordning. EU-reglerne om fri bevægelighed gælder for statsborgere i de 25 EU-lande, de 3 EØS-lande: Norge, Island og Liechtenstein samt Schweiz. EØS står for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. For arbejdstagere fra de 8 østeuropæiske EU-lande gælder der dog en særlig national overgangsordning. Danmark har pr. 1. maj 2004 indført en overgangsordning for arbejdskraftens frie bevægelighed for statsborgere fra de 8 østeuropæiske EU-lande: Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Derfor kan statsborgere fra disse lande ikke tage beskæftigelse i Danmark som arbejdstagere uden at have en opholdsog arbejdstilladelse fra Udlændingeservice. Opholds- og arbejdstilladelse til arbejdstagere Udlændingeservice giver opholds- og arbejdstilladelse til statsborgere fra de 8 østeuropæiske EU-lande, hvis de har tilbud om ansættelse på min. 30 timer om ugen hos en virksomhed her i landet på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Virksomheden skal være indeholdelsespligtig i henhold til kildeskatteloven og må ikke være omfattet af lovlig arbejdskonflikt. Opholds- og arbejdstilladelsen inddrages, hvis personen mister det arbejde, som lå til grund for opholds- og arbejdstilladelsen. Fri bevægelighed for tjenesteydelser Frie etableringsret Udstationering Vikarer EU-reglerne giver statsborgere fra de enkelte EU-lande ret til at levere tjenesteydelser på tværs af de nationale landegrænser i EU, og de har i denne forbindelse ret til at opholde sig i et andet EU-land. Reglerne om fri levering af tjenesteydelser gælder for alle EU-statsborgere også for statsborgere fra de 8 østeuropæiske EU-lande. EU-reglerne giver statsborgere fra de enkelte EU-lande ret til at etablere selvstændig virksomhed i et andet EU-land, og de har i denne forbindelse ret til at opholde sig i et andet EU-land. Reglerne om den frie etableringsret gælder for alle EU-statsborgere også for statsborgere fra de 8 østeuropæiske EU-lande. I forbindelse med levering af en tjenesteydelse i et andet EU-land kan en virksomhed vælge at udstationere ansatte medarbejdere. Udstationeringen skal være midlertidig og målrettet den konkrete tjenesteydelse, som virksomheden leverer. De udstationerede medarbejdere er omfattet af EU s udstationeringsdirektiv, der i Danmark er gennemført ved udstationeringsloven. Udstationerede medarbejdere fra de 8 østeuropæiske EU-lande skal ikke have opholdstilladelse efter bestemmelserne i overgangsordningen. Statsborgere fra de 8 østeuropæiske EU-lande, der udstationeres til Danmark som vikarer, skal have opholds- og arbejdstilladelse efter bestemmelserne i overgangsordningen. Ordliste Opholdstilladelse til udstationerede EU-registreringsbevis Udstationerede lønmodtagere fra de 8 østeuropæiske EU-lande skal, hvis de udstationeres i mere end tre måneder, ansøge om et opholdstilladelse i Udlændingeservice. Vurderer Udlændingeservice, at der er tale om en udstationering, udstedes opholdstilladelse. Der stilles i den forbindelse ikke krav om sædvanlig aflønning, som tilfældet er ved vandrende arbejdstagere fra de østeuropæiske EU-lande, der er omfattet af den nationale overgangsordning. Statsamterne udsteder EU-registreringsbevis til statsborgere fra de 8 østeuropæiske EU-lande, der opholder sig i landet i mere end 3 måneder som: - Selvforsørgende - Selvstændige etableret her i landet - Tjenesteydere - Studerende - Familiemedlemmer til ovenstående

REGLER FOR OPHOLD OG ARBEJDE I DANMARK FOR STATSBORGERE FRA DE ØSTEUROPÆISKE EU-LANDE 3 0: INDHOLD 1: 2: 3: 4: 5: 6: 7: 8: 9: 10: 11: 12: 13: Indledning velkommen til de 10 nye eu-lande Ophold som turist Ophold som selvforsørgende Ophold som studerende Ophold som praktikant Ophold som arbejdssøgende Ophold som arbejdstager Ophold som udstationeret Ophold som selvstændig Ophold som tjenesteyder Ophold som familiemedlem Ved mistanke om ulovligt arbejde Skematisk oversigt 5 6 7 8 9 10 11 14 22 27 30 31 33 Indhold

4 REGLER FOR OPHOLD OG ARBEJDE I DANMARK FOR STATSBORGERE FRA DE ØSTEUROPÆISKE EU-LANDE Velkommen

REGLER FOR OPHOLD OG ARBEJDE I DANMARK FOR STATSBORGERE FRA DE ØSTEUROPÆISKE EU-LANDE 5 1: VELKOMMEN TIL DE 10 NYE EU-LANDE Den 1. maj 2004 blev 10 nye lande (Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn) medlemmer af EU. Statsborgere fra disse lande har ret til at arbejde i Danmark ligesom andre EU-statsborgere. For de 8 østeuropæiske EU-lande Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn gælder der dog en overgangsordning, der sikrer en trinvis overgang til EU s generelle regler om arbejdskraftens frie bevægelighed. For Cypern og Malta gælder de almindelige regler for EU-statsborgere uden begrænsninger. Der er ingen overgangsordninger for EU s almindelige regler om den frie etableringsret, fri bevægelighed af tjenesteydelser og udstationering af medarbejdere i forbindelse med levering af tjenesteydelser. Her gælder der ens regler for alle EU-statsborgere. Enhver udlænding, der arbejder her i landet, bør sikre sig, at han eller hun har ret til det. Hvis en udlænding arbejder ulovligt, kan udlændingen og dennes arbejdsgiver straffes. Det gælder såvel statsborgere fra de nye EU-lande som andre udlændinge. Man kan som EU-statsborger opholde sig i Danmark på bl.a. følgende grundlag: Som turist Som selvforsørgende Som studerende Som praktikant Som arbejdssøgende Som arbejdstager Som udstationeret i forbindelse med levering af en tjenesteydelse Som selvstændig Som tjenesteyder Som familiemedlem til en EU-statsborger med lovligt ophold i Danmark Manualen er et værktøj til borgere og virksomheder samt relevante myndigheder og organisationer i de tilfælde, hvor der opstår tvivl om grundlaget for en af de østeuropæiske EU-statsborgeres ophold i Danmark. Der er lagt vægt på at beskrive, hvilke oplysninger der skal foreligge for at kunne dokumentere opholdsgrundlaget for en given EU-statsborger. Endvidere er der lagt vægt på at klargøre rolle- og ansvarsfordelingen mellem forskellige myndigheder, når grundlaget for opholdet skal vurderes. Vejledning i brug af manualen Denne manual beskriver efter, hvilke regler statsborgere fra de 8 østeuropæiske EU-lande lovligt kan opholde sig og arbejde i Danmark. Manualen har til formål at skabe større klarhed på et kompliceret område. Hensigten er at give en oversigt over de betingelser og rettigheder, der knytter sig til forskellige typer af ophold her i landet. Manualen indeholder et skema, der redegør for betingelser og krav til registrering ved forskellige typer ophold. Under de enkelte afsnit findes hjemmelsgrundlaget for ophold i Danmark. Forrest i manualen findes en ordliste og på bagsiden en oversigt over relevante kontakter. Manualen skal bidrage til at styrke samarbejdet mellem relevante myndigheder og i de etablerede regionale netværk vedrørende illegalt arbejde. Manualen findes i en elektronisk udgave på adressen www.bm.dk/ophold, hvor den løbende vil blive ajourført. Velkommen

6 REGLER FOR OPHOLD OG ARBEJDE I DANMARK FOR STATSBORGERE FRA DE ØSTEUROPÆISKE EU-LANDE 2: OPHOLD SOM TURIST Hjemmelsgrundlag Udlændingelovens 2, stk. 1. Betingelser og rettigheder Statsborgere fra de 8 østeuropæiske EU-lande kan ligesom andre EU-statsborgere opholde sig i Danmark som turister i op til 3 måneder uden særlig tilladelse. Som turist må man ikke ligge værtslandet til byrde, og man har ikke krav på sociale ydelser under opholdet. Dog har man ret til akut lægehjælp/hospitalsbehandling. Ønsker man at opholde sig i Danmark længere end 3 måneder, skal man have et særligt opholdsgrundlag. Disse særlige opholdsgrundlag behandles i de følgende afsnit. Krav til dokumentation En EU-statsborger, der opholder sig i Danmark som turist, skal kunne identificere sig og dokumentere sit statsborgerskab med identitetskort/pas på politiets anmodning. Adgang til arbejdsmarkedet Statsborgere fra de 8 østeuropæiske EU-lande, der opholder sig her i landet som turister, skal have en opholds- og arbejdstilladelse efter bestemmelserne i overgangsordningen, hvis de ønsker at tage arbejde og indtægterne herfra fremstår som mere end et marginalt supplement til deres midler i øvrigt. Turist

REGLER FOR OPHOLD OG ARBEJDE I DANMARK FOR STATSBORGERE FRA DE ØSTEUROPÆISKE EU-LANDE 7 3: OPHOLD SOM SELVFORSØRGENDE Hjemmelsgrundlag Udlændingelovens 6, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens 5. Betingelser og rettigheder EU-statsborgere, der ønsker at opholde sig mere end 3 måneder som selvforsørgende her i landet, skal lade sig registrere hos statsamtet ved at søge om et registreringsbevis. Udstedelse af et registreringsbevis kan bl.a. betinges af, at personen fremlægger dokumentation for at råde over sådanne indtægter eller midler til sit underhold, at den pågældende efter en konkret vurdering ikke kan antages at ville falde det offentlige til byrde, samt dokumentation for at være dækket af en sygeforsikring. Registreringsbeviset udstedes ikke for noget bestemt tidsrum. Adgang til arbejdsmarkedet Statsborgere fra de 8 østeuropæiske EU-lande, der får udstedt et registreringsbevis som selvforsørgende, skal som udgangspunkt have en opholds- og arbejdstilladelse efter bestemmelserne i overgangsordningen, hvis de ønsker at tage arbejde og indtægterne herfra fremstår som mere end et marginalt supplement til deres indtæger eller midler i øvrigt. Selvforsørgende

8 REGLER FOR OPHOLD OG ARBEJDE I DANMARK FOR STATSBORGERE FRA DE ØSTEUROPÆISKE EU-LANDE 4: OPHOLD SOM STUDERENDE Hjemmelsgrundlag Udlændingelovens 6, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens 4. Betingelser og rettigheder En EU-statsborger, der er indskrevet på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, har ret til at opholde sig i Danmark, hvis den pågældende erklærer at kunne forsørge sig selv og har tegnet en sygeforsikring. EU-statsborgerens ret til ophold som studerende ophører, hvis den pågældende ikke længere opfylder ovennævnte betingelser. EU-statsborgere skal senest tre måneder efter indrejsen i Danmark lade sig registrere, hvis opholdet forventes at vare mere end tre måneder. Statsamtet udsteder herefter et registreringsbevis til EU-statsborgeren. Registreringsbeviset udstedes ikke for noget bestemt tidsrum. Adgang til arbejdsmarkedet EU-statsborgere fra de østeuropæiske EU-lande der opholder sig i Danmark som studerende (jf. ovenfor), må på samme måde som før EU-udvidelsen arbejde i indtil 15 timer om ugen, dog på fuld tid i månederne juni, juli og august. Studerende

REGLER FOR OPHOLD OG ARBEJDE I DANMARK FOR STATSBORGERE FRA DE ØSTEUROPÆISKE EU-LANDE 9 5: OPHOLD SOM PRAKTIKANT Hjemmelsgrundlag Udlændingelovens 9 c, stk. 1, og udlændingebekendtgørelsens 34, stk. 2. Betingelser og rettigheder Udlændingeservice kan meddele opholdstilladelse til udlændinge, herunder statsborgere fra de 8 østeuropæiske EU-lande, der ønsker at gennemføre et praktikophold i Danmark. Opholdstilladelse som praktikant gives for højst 18 måneder. Opholdstilladelsen kan forlænges med yderligere 6 måneder, hvis praktikanten i denne periode skal gennemføre et relevant skoleforløb, f.eks. på teknisk skole eller landbrugsskole. Opholdstilladelse gives på baggrund af et konkret og dokumenteret tilbud om praktikplads i Danmark, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1. Praktikopholdet skal have et uddannelsesmæssigt formål og indhold samt en naturlig tilknytning til en uddannelse, som ansøgeren har påbegyndt eller gennemført i hjemlandet. 2. Ansøgeren skal være fyldt 18 år og må ikke være fyldt 35 år. 3. Praktikstedet skal i uddannelsesmæssig henseende være egnet til at modtage den pågældende ansøger. 4. Løn- og ansættelsesforholdene skal være sædvanlige efter danske forhold for praktikanter inden for det pågældende område. Krav til dokumentation Statsborgere fra de østeuropæiske EU-lande, der opholder sig i Danmark som praktikanter, skal kunne identificere sig selv og kunne fremvise en gyldig opholdstilladelse, der er udstedt med henblik på deres praktikophold i Danmark. Politiet kan desuden rette henvendelse til Udlændingeservice og anmode om at se det oplysningsskema vedrørende ophold som praktikant, som praktikanten og praktikstedet har udfyldt, underskrevet og indsendt i forbindelse med ansøgningen om opholdstilladelse. Oplysningsskemaet indeholder praktikstedets redegørelse for praktikopholdets uddannelsesmæssige indhold og praktikantens arbejdsopgaver. Adgang til arbejdsmarkedet Opholdstilladelsen til praktikanter er udstedt med henblik på et bestemt uddannelsesmæssigt praktikforløb på en bestemt praktikvirksomhed. Praktikanter har ikke lov til i øvrigt at arbejde i Danmark, medmindre de har fået en særskilt tilladelse hertil efter reglerne i overgangsordningen. Praktikant

10 REGLER FOR OPHOLD OG ARBEJDE I DANMARK FOR STATSBORGERE FRA DE ØSTEUROPÆISKE EU-LANDE 6: OPHOLD SOM ARBEJDSSØGENDE Hjemmelsgrundlag Udlændingelovens 2, stk. 1. Betingelser og rettigheder Statsborgere fra de 8 østeuropæiske EU-lande, der søger arbejde, kan, ligesom andre EU-statsborgere, opholde sig som arbejdssøgende her i landet i 6 måneder uden særlig tilladelse. Arbejdssøgende EU-statsborgere skal kunne forsørge sig selv. Arbejdssøgende EU-statsborgere kan tage arbejdsløshedsdagpenge med fra hjemlandet. De har også ret til rådgivning fra arbejdsformidlingen, mens de søger nyt job. Krav til dokumentation En EU-statsborger, der opholder sig i Danmark som arbejdssøgende, skal kunne identificere sig og dokumentere sit statsborgerskab med identitetskort/pas på politiets anmodning. Adgang til arbejdsmarkedet Statsborgere fra de 8 østeuropæiske EU-lande, der opholder sig i Danmark for at søge job, skal have en opholds- og arbejdstilladelse efter bestemmelserne i overgangsordningen, hvis de ønsker at tage arbejde og indtægterne herfra fremstår som mere end et marginalt supplement til deres midler i øvrigt. Arbejdssøgende EKSEMPEL En litauisk operationssygeplejerske rejser til Danmark for at søge arbejde på sygehuse i Jylland. Sygeplejersken har sparet tilstrækkeligt op hjemmefra til, at hun kan forsørge sig selv, indtil hun har fået et arbejde. Hun må ikke begynde på arbejdet, før hun har fået opholds- og arbejdstilladelse efter bestemmelserne i overgangsordningen, eller - hvis arbejdsgiveren er forhåndsgodkendt - før ansættelsesforholdet er anmeldt.

REGLER FOR OPHOLD OG ARBEJDE I DANMARK FOR STATSBORGERE FRA DE ØSTEUROPÆISKE EU-LANDE 11 7: OPHOLD SOM ARBEJDSTAGER Hjemmelsgrundlag Udlændingelovens 9 a, stk. 5-16. Betingelser og rettigheder Statsborgere fra de 8 østeuropæiske EU-lande kan få opholds- og arbejdstilladelse fra Udlændingeservice, hvis de får tilbudt ordinær beskæftigelse på overenskomstmæssige eller på anden måde sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Det er en betingelse, at arbejdsgiveren er registreret som indeholdelsespligtig i henhold til kildeskatteloven, og at arbejdsgiveren ikke er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt. Arbejdstiden skal være mindst 30 timer om ugen. Man må ikke begynde at arbejde, før Udlændingeservice har givet opholds- og arbejdstilladelse, jf. dog faktaboks 1 om forhåndsgodkendelser. Af opholds- og arbejdstilladelsen fremgår det, at tilladelsen kan inddrages, hvis grundlaget for tilladelsen er urigtigt eller ikke længere er til stede. Udlændingen skal henvende sig til Udlændingeservice, hvis ansættelsesforholdet stopper, eller hvis der sker væsentlige ændringer i ansættelsesvilkårene. Tilladelsen gælder kun til det ansættelsesforhold, den er udstedt til. Man må ikke begynde et nyt arbejde, før man har fået en ny opholds- og arbejdstilladelse fra Udlændingeservice. Hvis en arbejdstager fra et af de 8 østeuropæiske EU-lande arbejder uafbrudt i Danmark i mindst 12 måneder efter bestemmelserne i overgangsordningen, kan vedkommende skifte til et andet job uden at skulle have en opholds- og arbejdstilladelse. Ved forlængelse af en allerede udstedt opholds- og arbejdstilladelse kan arbejdstageren fortsætte sit arbejde, mens ansøgning om forlængelse behandles. Det forudsætter dog, at ansøgningen er indsendt mindst en måned før tilladelsens udløb. Bliver man ledig, har man ret til at opholde sig i Danmark som arbejdssøgende i en 6-måneders jobsøgningsperiode, hvis man kan forsørge sig selv. Se kapitel 6. Der kan godt meddeles arbejdstilladelse til en østeuropæisk EU-borger, selv om vedkommende ikke har bopæl i Danmark (pendlerarbejdstilladelse). Arbejdstager

12 REGLER FOR OPHOLD OG ARBEJDE I DANMARK FOR STATSBORGERE FRA DE ØSTEUROPÆISKE EU-LANDE 1 ANSÆTTELSE PÅ FORHÅNDSGODKENDTE VIRKSOMHEDER Udlændingeservice kan forhåndsgodkende arbejdsgivere, som er omfattet af en gældende dansk overenskomst, til at kunne ansætte statsborgere fra de østeuropæiske EU-lande enten i henhold til overenskomsten eller som specialist, forsker m.v. på en individuel kontrakt. For at en arbejdsgiver kan forhåndsgodkendes, er det udover at arbejdsgiveren skal være omfattet af en gældende dansk overenskomst en betingelse, at arbejdsgiveren er registreret hos skattemyndighederne som indeholdelsespligtig efter kildeskatteloven og ikke er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt. Indgår en forhåndsgodkendt arbejdsgiver ansættelsesaftale med en østeuropæisk arbejdstager i overensstemmelse med godkendelsen, skal ansættelsesforholdet blot anmeldes til Udlændingeservice, hvorefter arbejdstageren har ret til at påbegynde arbejdet. Arbejdstageren behøver således ikke at afvente en opholds- og arbejdstilladelse fra Udlændingeservice, men vil efterfølgende skulle afhente denne hos Udlændingeservice eller det lokale politi. Arbejdstager Krav til dokumentation Statsborgere fra de 8 østeuropæiske EU-lande, der begynder at arbejde her i landet, skal kunne identificere sig og vise en gyldig opholds- og arbejdstilladelse, hvis politiet beder om det. Tilladelsen kan være et opholdskort udstedt af Udlændingeservice eller et brev fra Udlændingeservice, hvor der står, at man har fået udstedt en opholds- og arbejdstilladelse. Dette gælder dog ikke, hvis arbejdet foregår hos en forhåndsgodkendt arbejdsgiver, og det konkrete ansættelsesforhold er omfattet af forhåndsgodkendelsen og er anmeldt til Udlændingeservice. Arbejdsgiveren skal kunne dokumentere sin forhåndsgodkendelse ved fremvisning af brev fra Udlændingeservice. En samlet oversigt over alle forhåndsgodkendte virksomheder findes på hjemmesiden www.nyidanmark.dk. Arbejdsgiveren skal endvidere kunne dokumentere, at det konkrete ansættelsesforhold er anmeldt til Udlændingeservice, f.eks. ved at fremvise kopi af anmeldelsesblanket. Arbejde uden den fornødne opholds- og arbejdstilladelse Begynder en statsborger fra et af de 8 østeuropæiske EUlande at arbejde hos en arbejdsgiver her i landet uden at have en opholds- og arbejdstilladelse fra Udlændingeservice, eller påbegyndes et arbejde hos en forhåndsgodkendt arbejdsgiver, uden at ansættelsesforholdet er anmeldt, eller selv om arbejdet ikke er omfattet af forhåndsgodkendelsen, er der tale om ulovligt arbejde, som kan straffes efter udlændingelovens bestemmelser. Hvis der er tale om arbejde med opholds- og arbejdstilladelse hos en arbejdsgiver, der ikke er dækket af overenskomst, kan der også være tale om ulovligt arbejde, hvis ansættelsesaftalen, jobindholdet eller løn- og ansættelsesvilkårene afviger væsentligt fra det, der lå til grund for den konkrete tilladelse. Opstår der mistanke om, at en statsborger fra et af de 8 østeuropæiske EU-lande arbejder uden en gyldig opholdsog arbejdstilladelse, kan det anmeldes til politiet. Vurderer politiet, at der er grundlag for at efterforske sagen, kan politiet bede om at se lønsedler og lønregnskaber. Politiet kan også bede SKAT og Udlændingeservice om oplysninger til brug for efterforskningen.

REGLER FOR OPHOLD OG ARBEJDE I DANMARK FOR STATSBORGERE FRA DE ØSTEUROPÆISKE EU-LANDE 13 EFTERFORSKNING VED ANMELDELSE AF ULOVLIGT ARBEJDE: LØNMODTAGERE Krav til virksomheden Krav til udlændingen Efterforskningstemaer Løn- og ansættelsesforhold skal i det væsentlige svare til det, der lå til grund for opholds- og arbejdstilladelsen (kun relevant ved ansættelse på ikke-overenskomstdækkede virksomheder). På forhåndsgodkendte virksomheder skal de konkrete ansættelsesforhold være anmeldt til Udlændingeservice. Man skal have en opholds- og arbejdstilladelse fra Udlændingeservice til det pågældende arbejde. Eller virksomheden skal have forhåndsgodkendelse til at ansætte østeuropæiske EU-borgere i den pågældende arbejdsfunktion samt have anmeldt det konkrete ansættelsesforhold. Er arbejdet startet, uden at lønmodtageren har en opholds- og arbejdstilladelse? Afviger de faktiske løn- og ansættelsesvilkår væsentligt fra det, der lå til grund for tilladelsen? (Kun relevant ved ansættelse på ikke-overenskomstdækkede virksomheder). Svarer arbejdet til det, der lå til grund for opholds- og arbejdstilladelse? EKSEMPEL Relevant dokumentation Opholds- og arbejdstilladelsen. Lønoplysninger fra SKAT. Kopi af lønsedler. Lønmodtagerens ansættelseskontrakt. Brev fra Udlændingeservice vedrørende forhåndsgodkendelse af virksomhed (hvis relevant). Anmeldelse af ansættelsesforhold på forhåndsgodkendte virksomheder. En dansk virksomhed tilbyder to polske statsborgere arbejde. Arbejdet er på 37 timer om ugen. Lønog arbejdsvilkår er reguleret af en kollektiv overenskomst. Polske statsborgere er omfattet af bestemmelserne i overgangsordningen og skal have opholds- og arbejdstilladelse i henhold til disse. Er virksomheden ikke omfattet af en overenskomst, skal de polske statsborgere tilbydes løn- og arbejdsvilkår, der svarer til niveauet for ansatte på virksomheden, der udfører tilsvarende arbejde. Er virksomheden ikke omfattet af en overenskomst, og har den ikke ansatte, der udfører tilsvarende arbejde, skal virksomheden tilbyde de polske statsborgere sådanne løn- og arbejdsvilkår, som er normale på egnen for den pågældende type arbejde. 2 OPHOLDSTILLADELSE EFTER UDLÆNDINGELOVENS 9 A, STK. 1. Udlændingeservice kan fortsat meddele statsborgere fra de 8 østeuropæiske EU-lande opholdstilladelse efter udlændingelovens almindelige regler om meddelelse af opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse, dvs. efter de regler, der gælder for tredjelandsstatsborgere, jf. udlændingelovens 9 a, stk. 1. Efter disse regler meddeles der som udgangspunkt kun opholdstilladelse, hvis der ikke er herværende arbejdskraft, der kan påtage sig det pågældende arbejde. For så vidt angår arbejdstagere fra de 8 østeuropæiske EU-lande vil udlændingelovens almindelige regler om meddelelse af opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse navnlig have betydning, hvis der er tale om et job med en arbejdstid på mindre end 30 timer ugentligt. Arbejdstager

14 REGLER FOR OPHOLD OG ARBEJDE I DANMARK FOR STATSBORGERE FRA DE ØSTEUROPÆISKE EU-LANDE 8: OPHOLD SOM UDSTATIONERET Hjemmelsgrundlag Betingelser og rettigheder EF-domstolens praksis, jf. sag C113/89 (Rush) og sag C-43/93 (Vander Elst). Direktiv af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser. Lovbekendtgørelse nr. 755 af 30. juni 2004 om udstationering af lønmodtagere. En virksomhed, der er etableret i et EU-land (virksomhedslandet), kan medbringe eller udstationere sine egne ansatte (også ikke-eu-statsborgere), når virksomheden skal levere en tjenesteydelse i et andet EU-land. Der gælder ingen overgangsregler på dette område (se dog faktaboks 2 om vikarbureauer). Følgende betingelser skal være opfyldt, hvis en udstationeret medarbejder fra et af de 8 østeuropæiske EU-lande skal være fritaget for kravet om opholds- og arbejdstilladelse efter bestemmelserne i overgangsordningen: 1. Medarbejderen skal være fast beskæftiget i den udstationerende virksomhed, men der stilles ikke krav om tidsubegrænset ansættelse eller om, hvornår ansættelsesforholdet er påbegyndt. 2. Medarbejderen skal inden han/hun bliver udstationeret opholde sig lovligt i virksomhedslandet og dér have ret til at arbejde. 3. Medarbejderen skal opfylde udlændingelovens regler om indrejse og ophold, dvs. være visumfri eller være meddelt visum eller opholdstilladelse. Hvis medarbejderen er udstationeret i en periode på under 3 måneder og i øvrigt er EU-statsborger, er denne betingelse automatisk opfyldt, da EU-statsborgere er visumfri. 4. Medarbejderen skal have mulighed for at vende tilbage til hjem- eller virksomhedslandet, når arbejdet er udført og have til hensigt at gøre dette. Hvis medarbejderen er EU-statsborger, vil han/hun altid have mulighed for at vende tilbage til dette land. En udenlandsk arbejdsgiver, der udstationerer ansatte i Danmark, skal til enhver tid overholde udstationeringslovens krav til arbejdsvilkår. Udstationeret Arbejdstager

REGLER FOR OPHOLD OG ARBEJDE I DANMARK FOR STATSBORGERE FRA DE ØSTEUROPÆISKE EU-LANDE 15 Krav til registrering af virksomheden En virksomhed, der ikke er etableret eller repræsenteret i Danmark, men som ønsker at levere tjenesteydelser her, skal som hovedregel momsregistreres hos Skattecenter Tønder senest 8 dage før, levering af tjenesteydelsen starter. I forbindelse med momsregistreringen kan SKAT efter en konkret vurdering anmode virksomheden om at oplyse følgende: Forventet omsætning i Danmark. Kopi af indgåede aftaler om arbejde og tilbud på arbejde i Danmark. Antal ansatte. Arbejdets art og hvem man skal arbejde for i Danmark. Kopi af momsregistreringsbevis fra hjemlandet. Danske virksomheder i bygge- og anlægsbranchen, som anvender udenlandske underentreprenører, skal indberette oplysninger om underentreprenøren og dennes eventuelle udstationerede medarbejdere til SKAT. Registrering af udstationerede via E 101-blanketter Danmark modtager en kopi, når et andet EU-land udsteder en E 101-blanket til personer, som i en midlertidig periode skal udstationeres til Danmark. Blanketten indeholder data om de personer, der udstationeres, samt om den virksomhed, der udstationerer dem. Sådanne oplysninger vil kunne indgå i vurderingen af, om udstationeringen i konkrete sager er i overensstemmelse med reglerne. Se i øvrigt faktaboks 1. Udstationering i mere end tre måneder Opholder en udstationeret statsborger fra et af de 8 østeuropæiske EU-lande sig i Danmark i mere end 3 måneder for at levere en tjenesteydelse, skal han eller hun ansøge Udlændingeservice om en opholdstilladelse. Tilladelsen gives, hvis betingelserne i punkt 1, 2 og 4 på foregående side er opfyldt. Udlændingeservice kan i den forbindelse bl.a. forlange dokumentation for, at udlændingen er fastansat i den udstationerende virksomhed (se også fakboks 4 s. 19). Andre betingelser f.eks. minimumsløn kræves ikke opfyldt som betingelse for opholdstilladelse i forbindelse med udstationering. Se i øvrigt faktaboks 3 s. 18. Udstationeret 1 E 101-BLANKETTEN Reglerne om E 101-blanketten følger af en EU-forordning (1408/71). Blanketten anvendes som dokumentation for, hvilket lands lovgivning om social sikring der skal anvendes for bl.a. personer, der er udsendt til midlertidigt arbejde i et andet EU-land. E 101-blanketten indeholder bl.a. følgende oplysninger: a) navn, adresse, fødselsdato, nationalitet på den udstationerede person og b) navn, adresse, registreringsnummer på den udstationerende virksomhed og c) oplysning om arbejdssted i udstationeringsperioden og d) blankettens gyldighedsperiode. Udstationeret

16 REGLER FOR OPHOLD OG ARBEJDE I DANMARK FOR STATSBORGERE FRA DE ØSTEUROPÆISKE EU-LANDE Vikarbureauer og entreprisekontrakter I visse brancher har danske virksomheder ønsket at entrere med en udenlandsk tjenesteyder om udførelse af konkrete arbejdsopgaver på virksomheden. Det kunne eksempelvis være et dansk gartneri, der ønsker at indgå aftale med en virksomhed fra et af de 8 østeuropæiske EU-lande om plukning af tomater eller potning af potteplanter. Opgaven ønskes udført af udenlandske arbejdstagere, der forbliver ansat i den udenlandske virksomhed. Reglerne om opholds- og arbejdstilladelse Hvis en udenlandsk virksomhed stiller arbejdskraft til rådighed for en dansk virksomhed, og den udenlandske virksomhed ikke reelt er ansvarlig for eller bærer risikoen for arbejdets resultat, er der tale om arbejdsudleje/vikarbureauvirksomhed (se faktaboks 2). Dette indebærer, at arbejdstagere fra de 8 østeuropæiske EU-lande i denne situation skal have en opholds- og arbejdstilladelse efter overgangsreglerne. Det gælder uanset, at den udenlandske virksomhed ikke er registreret som vikarbureau. Hvis danske virksomheder ønsker at gøre brug af en entreprisekontrakt, som indebærer, at en virksomhed i et andet EU/EØS-land leverer en tjenesteydelse, der består i at stille arbejdskraft fra de østeuropæiske EU-lande til rådighed, anbefales det, at Udlændingeservice forinden anmodes om at vurdere, om de pågældende arbejdstagere skal have opholds- og arbejdstilladelse efter overgangsreglerne. Udlændingeservice kan kontaktes på det telefonnummer, som er anført bagest i manualen. Ved Udlændingeservices vurdering af, om der er tale om arbejdsudleje med krav om opholds- og arbejdstilladelse, vil der blive lagt vægt på, om den daglige instruktion af de udenlandske medarbejdere reelt forestås af den danske virksomhed. Til brug for en vurdering af, om dette er tilfældet, vil der blandt andet blive lagt vægt på, om den udenlandske arbejdskraft indgår i den danske virksomheds sædvanlige drift, samt om den danske virksomhed stiller materialer, maskiner og arbejdsredskaber til rådighed for de konkrete opgaver, der skal udføres. Skatteregler En udenlandsk virksomhed, der leverer tjenesteydelser i Danmark, skal være momsregistreret i Skattecenter Tønder. Registreringen skal ske senest 8 dage, før levering af tjenesteydelsen starter. Udstationeret 2 SÆRLIGE REGLER FOR ANSATTE I VIKARBUREAUER Det følger af EF-Domstolens praksis, at personer, der er udstationeret af et vikarbureau, kan sidestilles med almindelige udenlandske arbejdstagere, fordi udstationeringen netop har til formål at bringe arbejdstagere ind på arbejdsmarkedet i det land, hvori vikararbejdet skal udføres. Dette indebærer, at statsborgere i de 8 østeuropæiske EU-lande, der udstationeres af et vikarbureau for at udføre vikararbejde her i landet, skal have opholds- og arbejdstilladelse efter bestemmelserne i overgangsordningen, jf. kapitel 7. Udstationeret

REGLER FOR OPHOLD OG ARBEJDE I DANMARK FOR STATSBORGERE FRA DE ØSTEUROPÆISKE EU-LANDE 17 Hvis en udenlandsk virksomhed stiller arbejdskraft til rådighed for en dansk virksomhed, og den udenlandske virksomhed ikke reelt er ansvarlig for eller bærer risikoen for arbejdets resultat, er der tale om arbejdsudleje. Lønmodtagerne er i dette tilfælde skattepligtig til Danmark fra første arbejdsdag og skal ikke betale skat til hjemlandet. Den danske virksomhed skal indeholde og afregne AM-bidrag på 8 % og en bruttoskat på 30 % af lønnen samt afregne momsen. Ved vurderingen af, om der efter skattereglerne er tale om arbejdsudleje, foretages der en samlet vurdering af de faktiske forhold. Man ser på, hvem der har den reelle erhvervsøkonomiske risiko, og dermed også på, hvem der leder, kontrollerer og godkender de udenlandske arbejdstageres arbejde. Til brug for vurderingen af, hvem der har den reelle ledelseskompetence, vil der bl.a. blive lagt vægt på, om den danske virksomhed stiller materialer, maskiner og arbejdsredskaber til rådighed, samt om den udenlandske arbejdskraft indgår i den danske virksomheds sædvanlige drift. Er man i tvivl om de skatteretlige forhold i en given situation, kan man rette henvendelse til SKAT, jf. kontaktoplysningerne bagest i manualen. Forholdet mellem opholdsregler og skatteregler I langt de fleste tilfælde vil SKAT og Udlændingeservice nå frem til samme vurdering af, om der i et konkret tilfælde er tale om arbejdsudleje/vikarbureauvirksomhed. Hvis skattemyndighederne vurderer, at en statsborger fra et af de østeuropæiske EU-lande er skattepligtig i Danmark, fordi vedkommende opholder sig i Danmark som led i arbejdsudleje/vikarbureauvirksomhed, vil pågældende således i langt de fleste tilfælde være omfattet af overgangsreglernes krav om overenskomstmæssig eller på anden måde sædvanlig aflønning. Det forhold, at skattemyndighederne i et konkret tilfælde ikke har truffet afgørelse om, at en østeuropæisk arbejdstager er skattepligtig i Danmark, kan dog ikke uden videre tages som udtryk for, at den pågældende er undtaget fra overgangsordningens regler om løn- og ansættelsesvilkår. Derfor bør Udlændingeservice spørges i tvivlstilfælde. EKSEMPEL Skattecentrene har ved kontrol af en række virksomheder vurderet, at udstationerede arbejdstagere inden for bl.a. landbrug, gartneri og håndværk reelt er arbejdsudlejede til den danske virksomhed, uanset at udlejeren ikke er registreret som vikarbureau. SKAT har i disse tilfælde gjort opmærksom på, at den pågældende danske virksomhed burde have indeholdt og afregnet 8% AM-bidrag samt 30 % A-skat for de pågældende medarbejdere samt afregnet moms. Ud over opkrævning af de skyldige skatte- og momsbeløb har SKAT i en sådan situation mulighed for at pålægge den pågældende danske arbejdsgiver en administrativ bøde. Udstationeret

18 REGLER FOR OPHOLD OG ARBEJDE I DANMARK FOR STATSBORGERE FRA DE ØSTEUROPÆISKE EU-LANDE 3 LØNFORHOLD OG DE DANSKE FAGFORENINGER Udstationeringsloven stiller ikke krav om, hvilken løn en udenlandsk arbejdsgiver skal betale sine ansatte, når de udstationeres til Danmark. Loven stiller heller ikke krav om, at arbejdsgiveren skal være omfattet af en overenskomst. Baggrunden herfor er, at Danmark ikke har nogen generel lovgivning om mindsteløn eller regulering af hvilken løn, der skal betales for et bestemt arbejde. Regulering af lønforhold er i stedet overladt til arbejdsmarkedets parter. I Danmark sikres løn- og arbejdsvilkår først og fremmest ved, at de faglige organisationer indgår kollektive overenskomster med arbejdsgiverne. Det er et helt grundlæggende arbejdsretligt princip, at de faglige organisationer kan understøtte et krav om overenskomst ved at iværksætte strejke, blokade eller sympatikonflikt over for en arbejdsgiver. Dette gælder både i forhold til danske og udenlandske arbejdsgivere på det danske arbejdsmarked. Sager om, hvorvidt en strejke eller blokade er lovlig, kan indbringes for Arbejdsretten, som hurtigt træffer en afgørelse. Er en påstået udstationering reelt et ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver her i landet? Er en udlænding fra et af de 8 østeuropæiske EU-lande reelt ansat hos en arbejdsgiver her i landet, har personen ikke ret til at arbejde uden først at have en opholds- og arbejdstilladelse efter bestemmelserne i overgangsordningen. Dette gælder fra første opholdsdag i Danmark uafhængigt af, at udstationerede medarbejdere først skal søge om opholdstilladelse i Udlændingeservice ved ophold i Danmark af mere end tre måneders varighed. EKSEMPEL Udstationeret En dansk entreprenør indgår aftale med en ungarsk virksomhed om dennes levering af en underentreprise, f.eks. i form af levering og opførelse af et træhus. Den ungarske virksomhed udsender to ungarske medarbejdere i 4 uger for at medvirke ved opførelsen af huset. De ungarske medarbejdere skal ikke have opholds- og arbejdstilladelse, mens de udfører arbejdet i Danmark, da der er tale om udstationering i tilknytning til levering af en tjenesteydelse er omfattet af den danske udstationeringslov. Det er op til den relevante danske fagforening at holde øje med, om lønnen er rimelig i forhold til danske lønmodtagere, der udfører tilsvarende arbejde. Fagforeningen vil typisk forsøge at opnå overenskomst med den udenlandske arbejdsgiver evt. ved brug af konflikt. Se i øvrigt faktaboks 3 ovenfor. Den danske entreprenør skal indberette oplysninger om den lettiske virksomhed og de udstationerede medarbejdere til SKAT.

REGLER FOR OPHOLD OG ARBEJDE I DANMARK FOR STATSBORGERE FRA DE ØSTEUROPÆISKE EU-LANDE 19 Er der tvivl om, hvorvidt der er tale om en reel udstationering? Udlændingeservice kan vejledende tilkendegive, om en udlænding er fritaget for kravet om opholds- og arbejdstilladelse. Følgende oplysninger kan eksempelvis indgå i vurderingen: dokumentation for registrering i virksomhedslandet, dokumentation for aktiviteter i virksomheden, dokumentation for levering/modtagelse af en tjenesteydelse i Danmark (dvs. kopi af aftalen om levering af en tjenesteydelse), dokumentation for den udstationeredes beskæftigelse i den virksomhed, som skal levere tjenesteydelsen. Der skal være tale om et reelt ansættelsesforhold i virksomheden, som kan dokumenteres f.eks. ved kopi af ansættelsesbeviset eller ved kopi af lønsedler. Se i øvrigt faktaboks 4. Sagsbehandlingstiden for en vejledende tilkendegivelse fra Udlændingeservice afhænger af, hvor godt sagerne er belyst, når Udlændingeservice modtager dem. Der tilstræbes en maksimal sagsbehandlingstid på to måneder. Er der mistanke om omgåelse, kan forholdet anmeldes til politiet som en mulig overtrædelse af udlændingelovens regler om lovligt arbejde. Politiet vil herefter vurdere, om der er grundlag for at indlede en strafferetlig efterforskning af sagen, jf. retsplejelovens 742. Som led i vurderingen kan politiet f.eks. via SKAT indhente oplysninger om den udstationerende virksomhed. Politiet kan også bede om at se ansættelsesbeviser, E 101-blanketter og kontrakter mellem den udstationerende virksomhed og den danske modtager af tjenesteydelsen. Er der tvivl om, hvorvidt virksomheden overholder udstationeringsloven, kan man henvende sig til den myndighed, der er ansvarlig for den del af loven, som virksomheden muligvis overtræder. Er det f.eks. arbejdsmiljøproblemer, kan man kontakte Arbejdstilsynet. 4 MULIGHEDER FOR AT INDHENTE OPLYSNINGER FRA UDLÆNDINGE OG VIRKSOMHEDER Efter udlændingelovens 40, stk. 1, 1. pkt., skal en udlænding meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen lovligt opholder sig i landet. Bestemmelsen fortolkes således, at den som udgangspunkt også omfatter EU-statsborgere. Af 40 stk. 1, 4. pkt., fremgår endvidere, at andre personer, som skønnes at kunne bidrage med oplysninger til brug for sagens behandling, kan pålægges at meddele de i afsnit 1 nævnte oplysninger. Det følger af udlændingelovens 16, stk. 2, at den, der beskæftiger en udlænding, på begæring skal meddele vedkommende myndighed de nødvendige oplysninger til konstatering af, om udlændingen arbejder lovligt her i landet. Udstationeret

20 REGLER FOR OPHOLD OG ARBEJDE I DANMARK FOR STATSBORGERE FRA DE ØSTEUROPÆISKE EU-LANDE EFTERFORSKNING VED ANMELDELSE AF ULOVLIGT ARBEJDE UDSTATIONERET ELLER ARBEJDSTAGER? Krav til virksomheden Virksomheden skal momsregistreres hos Skattecenter Tønder, inden den starter økonomisk virksomhed i Danmark. Virksomheden skal betale moms i Danmark. Krav til udlændingen Lønmodtageren skal normalt arbejde i et andet EU-land end Danmark. Det arbejde, som lønmodtageren udstationeres til i Danmark, skal være afgrænset og midlertidigt. Lønmodtageren skal have opholds- og arbejdstilladelse efter overgangsreglerne, hvis han/hun arbejder som vikar fra et vikarbureau, der leverer en tjenesteydelse her i landet. Efterforskningstemaer Er virksomheden registreret i hjemlandet? Har virksomheden aktiviteter i hjemlandet? Er virksomheden registreret hos Skattecenter Tønder? Er der en aftale om levering af en tjenesteydelse? Er der tale om vikarbureauvirksomhed? Er der tale om en reel udstationering eller om en virksomhedskonstruktion, der alene har til formål at omgå bestemmelserne i overgangsordningen i form af vikararbejde? Arbejder den udstationerede med de opgaver, der er aftalt mellem den udstationerende virksomhed og modtageren af tjenesteydelsen? Betaler virksomheden moms i Danmark? Ved ophold i mere end 3 måneder: Har udlændingen fået opholdstilladelse fra Udlændingeservice? Ved ansættelse i mere end 1 måned: Har den udstationerede modtaget et ansættelsesbevis fra sin arbejdsgiver? Se faktaboks 5. Udstationeret Relevant dokumentation Oplysninger om virksomhedens registrering i udlandet fra VIES-systemet via SKAT. Oplysninger om virksomhedens registrering hos Skattecenter Tønder. Oplysninger om virksomhedens løbende momsindbetalinger. Kontrakt mellem virksomheden og modtageren af tjenesteydelsen samt fakturaer med underbilag, der er udstedt på kontroltidspunktet. Ansættelsesbeviser for de udstationerede medarbejdere. E 101-blanketter for de udstationerede medarbejdere.

REGLER FOR OPHOLD OG ARBEJDE I DANMARK FOR STATSBORGERE FRA DE ØSTEUROPÆISKE EU-LANDE 21 KONKRETE SPØRGSMÅL, SOM POLITIET KAN STILLE VED EFTERFORSKNING AF EN UDSTATIONERINGSSAG: Hvem er din arbejdsgiver? Er arbejdsgiveren ikke den udenlandske virksomhed, men en dansk virksomhed, er der ikke tale om udstationering, og lønmodtageren skal derfor have en opholds- og arbejdstilladelse fra Udlændingeservice efter bestemmelserne i overgangsordningen. Hvem fortæller dig, hvordan du skal udføre dit arbejde? Det skal være den udstationerende virksomhed, der har instruktionsbeføjelsen over for den pågældende. Hvis den danske virksomhed har instruktionsbeføjelserne og den økonomiske risiko ved arbejdets udførelse, skal sagen som udgangspunkt behandles efter vikarreglerne. Hvor længe har du arbejdet her, og hvornår er arbejdet færdigt? Politiet kan bede om at se et ansættelsesbevis, som skal foreligge efter minimum 1 måneds ansættelse. Politiet kan også bede om at se en E 101-blanket som dokumentation for, at personen er socialt sikret i virksomhedslandet under ansættelsen. Har arbejdet varet mere end 3 måneder, skal personen være i besiddelse af en opholdstilladelse fra Udlændingeservice. Hvem betaler din løn? Udbetales lønnen af en dansk virksomhed, er der ikke tale om udstationering. Hvor har du arbejdet før, og hvor skal du arbejde, når denne arbejdsopgave er afsluttet? Angiver personen ikke, at han eller hun skal tilbage til virksomheds- eller hjemlandet, kan der være tale om omgåelse. Er du fastansat i den udstationerende virksomhed? Vikarer skal have opholds- og arbejdstilladelse efter overgangsreglerne. Trækkes der dansk skat af din løn? Ved vikararbejde skal der altid trækkes dansk skat af lønnen. 5 ANSÆTTELSESBEVISER Ved arbejdsforhold, som varer udover en 1 måned, er arbejdsgivere i alle EU-lande forpligtet til at udfærdige et ansættelsesbevis med oplysninger om alle væsentlige forhold for ansættelsen, herunder løn, arbejdssted, arbejdstid, opsigelse, ferie, pension, varighed mv. Hvis arbejdsgiveren skal udstationere ansatte til at udføre arbejde i et andet land i mere end en måned, skal arbejdskontrakten eller ansættelsesbeviset være i arbejdstagerens besiddelse før afrejsen og indeholde mindst følgende supplerende oplysninger: a) varigheden af det arbejde, der skal udføres i udlandet, b) den valuta, som lønnen udbetales i, c) de fordele i kontanter og naturalier, der er forbundet med opholdet i udlandet, d) vilkårene for arbejdstagerens tilbagevenden til hjemlandet samt e) angivelse af, om de nødvendige attester i forbindelse med udstationeringen er udstedt. Udstationeret Der er ikke bestemmelser om, på hvilket sprog et ansættelsesbevis skal udfærdiges heller ikke i forbindelse med udstationering.

22 REGLER FOR OPHOLD OG ARBEJDE I DANMARK FOR STATSBORGERE FRA DE ØSTEUROPÆISKE EU-LANDE 9: OPHOLD SOM SELVSTÆNDIG Hjemmelsgrundlag Udlændingelovens 6, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens 3. Lovbekendtgørelse nr. 703 af 8. august 2003 (momsloven), 47. Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 414 af 3. juni 2004. Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 508 af 10. juni 2004. Cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven, pkt. 3.1-3.1.1.5. Betingelser og rettigheder EU s regler om den frie etableringsret giver statsborgere fra de 8 østeuropæiske EU-lande ret til at etablere selvstændig virksomhed i Danmark og ret til at opholde sig her i landet i den forbindelse. Der er ingen overgangsregler i relation til EU-reglerne om den frie etableringsret. Her gælder de samme bestemmelser for alle EU-statsborgere. Selvstændig Registrering af virksomheden En virksomhed, der etablerer sig i Danmark, skal registrere sig i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 8 dage før starten på den afgiftspligtige aktivitet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender anmodninger om registrering af enkeltmandsvirksomheder fra de 8 østeuropæiske EU-lande til særskilt behandling i SKAT bl.a. for at afklare, om der reelt er tale om en selvstændig virksomhed. Er SKAT i tvivl om, hvorvidt der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed eller om et ansættelsesforhold, kontakter SKAT virksomheden og foretager en helt konkret vurdering af det arbejde, der bliver udført. Registreringsbevis til den person, der driver virksomheden En statsborger fra et andet EU-land, der etablerer virksomhed her i landet, og som ønsker at opholde sig her i mere end 3 måneder, skal lade sig registrere hos statsamtet ved at søge om et registreringsbevis. I forbindelse med ansøgningen om registreringsbevis skal der være dokumentation for personens virksomhed i Danmark. Det kan f.eks. være en kopi af registreringsblanketten fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, et budget for det første driftsår udarbejdet af en registreret eller autoriseret revisor samt en lejekontrakt eller andet bevis på, hvor virksomheden er etableret. Statsamtet vil derefter afgøre, om der er tale om selvstændig virksomhed eller om et ansættelsesforhold. Vurderer statsamtet, at der ikke er tale om selvstændig virksomhed, men om et ansættelsesforhold, skal statsborgere fra de østeuropæiske EU-lande ansøge om opholds- og arbejdstilladelse i Udlændingeservice efter bestemmelserne i overgangsordningen. Statsamtets afgørelse kan påklages til Udlændingeservice. Klager en udlænding, der reelt er lønmodtager, til Udlændingeservice over statsamtets afgørelse, giver denne klage ikke udlændingen ret til at arbejde i Danmark.

REGLER FOR OPHOLD OG ARBEJDE I DANMARK FOR STATSBORGERE FRA DE ØSTEUROPÆISKE EU-LANDE 23 KRITERIER, DER INDGÅR I SKATS VURDERING AF, OM DER ER TALE OM SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED ELLER ET LØNMODTAGERFORHOLD Forhold, som taler for, at der er tale om selvstændig virksomhed: Man tilrettelægger, leder, fordeler og fører selv tilsyn med arbejdet. Man har indtægt fra mere end én kunde. Man arbejder for flere på én gang. Man får først penge, når man er færdig med sit arbejde. Man kan selv ansætte personale. Man er selv ansvarlig for det arbejde, der udføres, og løber selv en økonomisk risiko. Man har kun indkomst, hvis der kan opnås overskud ved arbejdet. Man arbejder i eller fra egne lokaler og betaler selv udgiften til dem. Man ejer selv det værktøj og de redskaber og maskiner, der bruges til arbejdet, og leverer selv materiale til arbejdet. Man viser i reklamer, telefonbøger osv., at man er fagkyndig, og påtager sig et nærmere bestemt arbejde. Man bærer ansvaret for en eventuel ulykke på arbejdspladsen. Man bestemmer selv sin arbejdstid. Man er moms- eller lønsumsafgiftsregistreret. Man har eventuelt en særlig autorisation, bevilling eller tilladelse til det arbejde, man udfører. Kundens forpligtelse over for virksomheden er begrænset til det enkelte ordreforhold. Forhold, som taler for, at der er tale om et lønmodtagerforhold: Der er fastsat regler for, hvordan der skal arbejdes, og der bliver måske oven i købet ført tilsyn og kontrol med arbejdet. Man udfører kun ét bestemt arbejde for én bestemt kunde. Arbejdstiden er fastlagt af andre. Man har en (eventuelt tidsbegrænset) kontrakt om løbende arbejde. Man har kun indtægt fra én enkelt kunde. Man har krav på at blive opsagt med et vist varsel. Man får en fast sum for hver time, uge eller måned, der arbejdes eller aflønnes på akkord. Indtægten er overvejende nettoindkomst, dvs. at der ikke er udgifter til indkøb mv. af f.eks. materialer. Andre afholder de udgifter, der er forbundet med arbejdet. Selvstændig

24 REGLER FOR OPHOLD OG ARBEJDE I DANMARK FOR STATSBORGERE FRA DE ØSTEUROPÆISKE EU-LANDE Er en påstået selvstændig reelt lønmodtager? Er en statsborger fra et af de 8 østeuropæiske EU-lande reelt lønmodtager, har han eller hun ikke ret til at arbejde her i landet uden først at have fået en opholds- og arbejdstilladelse efter bestemmelserne i overgangsordningen. Dette gælder fra første arbejdsdag i Danmark uafhængigt af, at selvstændige først skal søge om registreringsbevis i statsamtet ved ophold i Danmark af mere end tre måneders varighed. Opfølgning Når der er givet registreringsbevis som selvstændig, kan statsamtet sikre sig, at der rent faktisk drives erhvervsvirksomhed, ved at bede om dokumentation for momsregistrering og om at se et årsregnskab for virksomheden. Statsamtet kan også bede om at se kvartalsregnskaber samt dokumentation for indbetalt moms. I ganske særlige tilfælde kan statsamtet anmode politiet om at undersøge, om personen rent faktisk driver selvstændig erhvervsvirksomhed. Er der tvivl om, hvorvidt der reelt er tale om selvstændig virksomhed? Det er omgåelse, hvis en statsborger fra et af de 8 østeuropæiske EU-lande, der reelt er lønmodtager, foregiver at være etableret som selvstændig, når formålet alene er uretmæssigt at undgå at blive omfattet af bestemmelserne om opholds- og arbejdstilladelse i overgangsordningen. Opstår der mistanke om, at en statsborger fra et af de 8 østeuropæiske EU-lande, der har etableret sig som selvstændig her i landet, reelt er lønmodtager, kan forholdet anmeldes til politiet som en mulig overtrædelse af udlændingelovens regler om krav til lovligt arbejde. Politiet vil så vurdere, om der er grundlag for at indlede en strafferetlig efterforskning af sagen, jf. retsplejelovens 742. Politiet vil i kunne indhente oplysninger fra statsamtet og SKAT til brug for efterforskningen. Politiet kan eksempelvis få oplyst, om virksomheden er momsregistreret, og hvilke forhold der i givet fald ligger til grund for registreringen af virksomheden. På hjemmesiden www.skat.dk - virksomhed - tast selv kan man se, om en virksomhed er momsregistreret i Danmark, hvis man kender CVR/SE-nummer eller firmanavn og/eller adresse. Selvstændig