Nr. 16 December 2009 Spændende lyssætning side 18 Fuldautomatisk ESD-system øger sikkerheden i sommerlandet side 10 Få en optimal motorløsning side 28 Horsens vand side 14
I forbindelse med renoveringen af Grøndalskirken har arkitekt Erik Brandt Dam designet nye bænke og lyskroner. 16 ABB Connect nr. 16-2009
Spændende lyssætning i kirken Grøndalskirken i København bliver nænsomt renoveret, hvor præsten fra et ABB KNXpanel fremover kan lyssætte forskellige kirkelige begivenheder. Et spændende projekt, som krævede et tæt samarbejde mellem arkitekten, rådgiveren og elinstallatøren. Grøndalskirken ligger med klassiske, hvidkalkede vægge med tilhørende kirketårn og rødt tegltag på spidsen mellem Hillerødgade og Hulgårdsvej på kanten til Nørrebro i København. Selvom kirken mest ligner en gammel landsbykirke, er den fra 1928 og fungerer som et samlingspunkt i storbyen. Fra kirkens start har der været en aktiv menighed, som bruger kirken flittigt. Midlertidig barakkirke Det var også en aktiv menighed, der i slutningen af 1800-tallet besluttede sig for, at der skulle være en kirke for Grøndal, der på det tidspunkt var en række gårde i landlige omgivelser, og en del af Brønshøj Sogn. Frivillige folk fik bygget en barakkirke, men den kolde og fugtige kirke skulle med tiden erstattes af en rigtig kirke. Der blev samlet ind, og lillejuleaften 1928 blev Grøndalskirken indviet. Siden har kirken været et aktivt samlingspunkt og brugt til meget andet end julegudstjeneste, barnedåb, konfirmation og bryllup, som de fleste danskere i dag bruger kirken til. Måske skyldes det den lokale tradition for at bruge kirken så aktivt, at menighedsrådet besluttede sig for at få renoveret kirken. Kendt arkitekt blev hyret Erik Brandt Dam er uddannet arkitekt og har drevet sit eget arkitektfirma i 13 år, og han laver ikke hvad som helst. Han har været med til at sætte sit præg på spændende huse og på parker, havneområder og byernes rum. Sidst med et stort projekt til Kongens Have i Odense. Erik Brandt Dam tager helst specialopgaver og løser dem med en sikker sans for oplevelse og for detaljen. Det gør Erik Brandt Dam inspirerende at arbejde sammen med, og han stiller krav til sig selv og andre. Tingene skal være i orden, og resultaterne er derfor altid udfordrende og gennemtænkte. Former og lys. Erik Brandt Dam tænker i helheder og har ikke lyst til, at de bygninger og pladser, han er med til at skabe, skal råbe så højt, at helhedsindtrykket går tabt. Renoveringsopgave Det er 6 år siden Erik Brandt Dam startede på det indledende arbejde med at renovere Grøndalskirken. - Det begyndte som et projekt, der skulle støtte menighedsrådets ønske om en ny kunstnerisk udsmykning. Kirken er speciel, men den ligner en, der har lyst til at tilhøre et andet århundrede. Næsten middelalderlig i sin fremtræden. Men når man kom ind i kirken, stod man med en underlig anakronistisk fornemmelse af et rum, der ikke ville noget særligt. Det var svært at føle sig genkendt, siger Erik Brandt Dam, som i stedet for udelukkende at tale om kunstnerisk udsmykning talte om selve kirkerummet. Hvad ville menigheden og præsterne med rummet, som bliver meget brugt? Mange steder i Danmark lukker man kirker, men Grøndalskirken åbner sig endnu mere og har succes med, at der kommer rigtig mange mennesker i kirken. Man bruger den om aftenen og inkluderende i forhold til folk, svarer Erik Brandt Dam selv på spørgsmålet. Skabte helhed For Erik Brandt Dam handler det, som det altid er hans mantra, om at få skabt en helhed i kirkerummet. - Menigheden og rummet skulle gerne afspejle, hvordan vi ser os selv i det 21. århundrede, siger Erik Brandt Dam, og det udsagn førte til mange og lange overvejelser om, hvad der skulle til for at sanseliggøre rummet. - Det var indlysende at gøre noget ved belysningen, og der bliver designet nye lyskroner, som både indeholder halogenpærer, der kan lyse op og ned i rummet, og stearinlys, som man havde det for et par hundrede år siden. Lyssætning til begravelse og barnedåb - Tanken er, at vi vil kunne scenografere lyset i hele rummet. Omkring alteret, ved koret og i kirkeskibet. Vi kan forandre hele rummets udtryk ved ændring i lyssætningen, fortæller Erik Brandt Dam. En form for lys til højmesse - en anden til begravelse og atter andre til bryllupper og natkirke. Eller hvad med særlige lyserøde Valentines arrangementer i kirken? smiler Erik Brandt Dam. Med ønsket til den skiftende belysningsmulighed kom kravet om intelligent styring af lyset helt naturligt. Hvad skulle man vælge? Hvert scenarie skulle kunne kodes ind i de intelligente installationer, så man blot ved et tryk på en knap kunne ændre hele lyssætningen af kirkerummet. ABB Connect nr. 16-2009 17
Arkitekt Erik Brandt Dam har stået for renoveringen af Grøndalskirken. - Ved et enkelt tryk på en knap kan vi ændre hele lyssætningen af kirkerummet, fortæller sognepræsterne Susanne Møller Olsen, Torben Jeppesen og Elisabeth Bøtkjær. Rådgiveren Theis Kristensen fra det rådgivende ingeniørfirma EKJ fik et oplæg fra arkitekten. - Arkitektens tanker var meget detaljerede, og det hele skulle være æstetisk rent og i orden. Vi så på kirken, som den var, og det var virkelig noget rod. Installationerne virkede halvt, og det skulle der gøres noget ved. Der skulle skiftes fra 3 til 6 lysekroner, som alle skulle kunne sænkes helt ned, så der kan skiftes pærer og levende lys. De tidligere lysekroner blev hævet og sænket manuelt - nu skal det være automatisk. Det er effektivt og giver et bedre arbejdsmiljø. bruger venligt og flot at se på, siger Theis Kristensen fra EKJ, og han er ikke i tvivl om, at KNX er fremtiden. EKJ står for Erik K. Jørgensen, der i 1961 grundlagde den nu traditionsrige rådgivende virksomhed, som i dag har 138 medarbejdere og har gjort det til sit speciale at påtage sig videnstunge specialopgaver. Særligt har sundhedssektoren og hospitaler nydt godt af de professionelle rådgivere fra EKJ. Installationerne i kirken Firmaet W. Johansen El fik opgaven med de nye installationer i Grøndalskirken. - Vi skulle renovere alt el, og det var noget af en udfordring, da kirken er fredet og arkitekten kompromisløs i sine æstetiske krav, hvilket jo også er hans opgave, siger Henrik Andersen, installatør hos W. Johansen El. Vi kunne ikke uden videre fræse en rille til en ny ledning, men har måttet sørge for, at alt er skjult. Æstetikken var i Store krav til belysning - Arkitekten havde den vision, at der skulle være mulighed for at programmere 10 forskellige scenarier til belysning, og heraf skulle de 6 scenarier være faste. Tanken er, at kirkens personale blot ved et tryk på en knap kan lyssætte til den aktuelle kirkelige handling. Brugervenlige løsninger med KNX - Vi valgte at bruge KNX, så det hele styres fra samme sted. Der blev installeret en DALI-styring til lyset, og alt skulle betjenes fra et KNX touchpanel. Det er blevet en rigtig god løsning, meget " Vi valgte at bruge KNX, så det hele styres fra samme sted. Der blev installeret en DALI-styring til lyset, og alt skulle betjenes fra et KNX touch-panel. Det er blevet en rigtig god løsning, meget brugervenligt og flot at se på" Theis Kristensen fra EKJ 18 ABB Connect nr. 16-2009
- Det har været meget spændende at være med til at implementere KNX-installationer i krken, fortæller installatør Henrik Andersen. højsædet, samtidig med at der var store krav til, hvad installationerne skulle kunne. En opgave, som Henrik Andersen og hans folk gik professionelt til. Også fordi det var spændende at arbejde med. KNX var en ny udfordring - Vi er 20 mand der arbejder primært med renoveringsopgaver, og derfor er det ikke nyt for os, at vi skal tage hensyn til de gamle bygninger og bevare deres særpræg og etik. Men det var nyt for os at arbejde med en KNX-installation - det er ikke vores primære arbejdsområde. På de steder, hvor vi ikke have nok viden om KNX-installationer, fik vi hjælp fra nogle installatører med KNX som speciale samt fra ABB. Vi skal stå for undervisningen af kirkens personale, så de kan lære at betjene tingene, fortæller Henrik Andersen. Penge at hente - Det kan en masse, hvis man lærer at bruge det optimalt, siger Henrik Andersen og understreger, at det ikke blot er nye tekniske løsninger, KNX byder på - der er også penge at hente på den lange bane. - Der er mange skoler og offentlige bygninger, der har valgt KNX, fordi de intelligente styringer byder på store muligheder for at spare energi og samtidig tilbyder den optimale komfort. For mig at se, er det den eneste rigtige vej at gå i institutionerne, men det kræver et tæt samarbejde mellem alle parter i en byggeproces, hvis man skal have det optimale ud af KNX, siger Henrik Andersen fra W. Johansen El. KNX giver tryghed og styrke KNX/EIB-standarden har rødder tilbage til 1990, hvor 15 store europæiske producenter af elmateriel i fællesskab besluttede at udvikle en ny åben standard for bygningsautomation. I alt er mere end 120 producenter af elmateriel medlem af KNX Association og dermed også i stand til at levere komponenter til KNX-standarden, således at rådgiver og installatør i praksis har mulighed for frit at vælge blandt de mange leverandører. I alt findes der mere end 4.500 KNX-komponenter. Blandt medlemsvirksomhederne er udbydere af komponenter til bl.a. lys, varme og ventilationsstyring. Dermed er det i praksis muligt for en rådgiver og installatør at projektere og efterfølgende installere et komplet bussystem omfattende alle bygningstekniske installationer, uden først at skulle bekymre sig om standarder mv. " Vi skulle renovere alt el, og det var noget af en udfordring, da kirken er fredet og arkitekten kompromisløs i sine æstetiske krav, hvilket jo også er hans opgave" Henrik Andersen fra installatør hos W. Johansen El ABB Connect nr. 16-2009 19