INDBLIK I EU-POLITIK Konkurrence Mere velfungerende markeder EU s konkurrencepolitik sikrer, at virksomheder konkurrerer på lige og retfærdige vilkår på Europas indre marked.
INDHOLD Derfor har vi brug for en europæisk konkurrencepolitik 3 Hvad går den europæiske konkurrencepolitik ud på? 4 INDBLIK I EU-POLITIK Denne publikation indgår i en serie, der forklarer, hvad EU laver på forskellige politikområder, hvorfor EU er med, og hvad resultaterne er. Her finder du alle publikationerne: http://europa.eu/pol/index_da.htm http://europa.eu/!fb36qn Sådan fungerer EU Europa i 12 lektioner Europa 2020: Europas vækststrategi EU s grundlæggere Bankvæsen og finans Bekæmpelse af svig Beskatning Beskæftigelse og sociale anliggender Budget Den digitale dagsorden Den Økonomiske og Monetære Union og euroen Energi Erhvervspolitik Folkesundhed Forbrugere Forskning og innovation Fødevaresikkerhed Grænser og sikkerhed Handel Humanitær bistand og civilbeskyttelse Indre marked Internationalt samarbejde og udvikling Klima Konkurrence Kultur og audiovisuelle medier Landbrug Maritime anliggender og fiskeri Migration og asyl Miljø Regionalpolitik Retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og ligestilling Told Transport Uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport Udenrigs- og sikkerhedspolitik Udvidelse Karteller og monopoler 5 Statsstøtte 7 Fusioner 8 Liberalisering 9 Sådan klager du 11 Udsigterne 12 Læs mere 12 Indblik i EU-politik: Konkurrence Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Kommunikation Oplysning til borgerne 1049 Bruxelles BELGIEN Manuskript ajourført i november 2014 Forsidefoto og foto på side 2: istockphoto/dswebb 12 s. 21 x 29,7 cm ISBN: 978-92-79-41483-1 doi:10.2775/30811 Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2014 Den Europæiske Union, 2014 Eftertryk tilladt. Anvendelse eller gengivelse af individuelle fotos er betinget af, at der indhentes forudgående tilladelse direkte hos indehaverne af ophavsretten.
K O N K U R R E N C E 3 Derfor har vi brug for en europæisk konkurrencepolitik Konkurrencepolitikken har været en vigtig del af EU s arbejde, siden den blev fastsat i Romtraktaten i 1957. Traktaten indeholder bestemmelser om»en ordning, der sikrer, at konkurrencen inden for fællesmarkedet ikke fordrejes«. Formålet var at skabe en række velgennemtænkte og effektive konkurrenceregler, der kan hjælpe med at sikre, at det europæiske marked fungerer korrekt, og som giver forbrugerne fordelene ved et frit marked. Konkurrencepolitik handler om at indføre regler, der sikrer, at virksomheder konkurrerer med hinanden på rimelige vilkår. Det styrker virksomhederne, fremmer effektiviteten, giver forbrugerne et større udvalg og hjælper med at sænke priserne og forbedre kvaliteten. Det er derfor, EU bekæmper konkurrencebegrænsende adfærd, vurderer fusioner og statsstøtte og opfordrer til liberalisering. Lave priser for alle: Den enkleste måde, hvorpå en virksomhed kan forbedre sin markedsandel, er ved at tilbyde en bedre pris. På et konkurrencebaseret marked presses priserne ned. Det er ikke kun godt for forbrugerne når flere har råd til at købe varer, øges virksomhedernes produktion, og der sættes generelt skub i økonomien. Bedre kvalitet: Konkurrence tilskynder også virksomhederne til at forbedre kvaliteten på de varer og tjenesteydelser, de sælger for at tiltrække flere kunder og udvide deres markedsandel. Kvalitet kan betyde flere forskellige ting: Produkter, der holder længere eller fungerer bedre, bedre kundesupport eller teknisk support eller venligere og bedre service. Større udbud: På et konkurrencebaseret marked vil virksomheder forsøge at adskille deres produkter fra andres. Det resulterer i et større udbud så forbrugerne kan vælge den vare, der giver den rette balance mellem pris og kvalitet. Innovation: For at sikre dette udvalg og fremstille bedre produkter er virksomhederne nødt til at være innovative med hensyn til deres produktkoncepter, design, produktionsteknikker, service osv. Bedre konkurrenter på et globalt marked: Konkurrencen i EU hjælper også med at gøre de europæiske virksomheder stærkere uden for EU og i stand til at klare sig over for globale konkurrenter. Konkurrence: et anliggende for hele Europa Nogle gange overtrædes konkurrencereglerne inden for et enkelt land, og det er i det tilfælde ofte en national konkurrencemyndighed, der tager sig af sagen. Men med det voksende indre marked og globaliseringen vil konsekvensen af ulovlig adfærd, såsom karteldannelse, ofte mærkes i mange lande både i og uden for EU. Europa-Kommissionen har ofte gode forudsætninger for at tage sig af disse transeuropæiske sager. Kommissionen har ikke kun beføjelse til at undersøge, men også til at træffe bindende afgørelser og pålægge store bøder. Kommissionen fik beføjelse til at undersøge mulig konkurrencebegrænsende adfærd i 1962 og til at vurdere store fusioner i 1990. Kommissionen håndhæver EU s konkurrenceregler sammen med EU-landenes nationale konkurrencemyndigheder. Alle EU-landene har sådanne myndigheder med beføjelse til at håndhæve EU s konkurrencelovgivning på stort set samme måde som Europa-Kommissionen. Siden 2007 har de nationale konkurrencemyndigheder anvendt EU s konkurrenceregler i næsten 570 sager. Disse myndigheder og Europa-Kommissionen udveksler oplysninger om gennemførelsen af EU s konkurrenceregler gennem Det Europæiske Konkurrencenetværk (ECN). Netværket gør det lettere at udpege, hvilken myndighed der skal håndtere en bestemt sag, og hvilke andre der kan hjælpe til. Netværket hjælper med at sikre en effektiv og konsekvent anvendelse af EU s konkurrenceregler. Gennem ECN informerer konkurrencemyndighederne hinanden om forslag til afgørelser og tager hensyn til bemærkninger fra andre konkurrencemyndigheder. På den måde kan de samle deres erfaringer og finde frem til bedste praksis. Konkurrencemyndighederne i Europa sikrer, at virksomheder og myndigheder overholder reglerne om fair konkurrence, og gør på samme tid plads til innovation, ensartede standarder og udvikling af små virksomheder. De nationale domstole har også beføjelse til at afgøre, om en bestemt aftale overholder EU s konkurrencelovgivning. Virksomheder og forbrugere kan også søge erstatning, hvis de har lidt skade på grund af ulovlig konkurrencebegrænsende adfærd.
4 I N D B L I K I E U - P O L I T I K Hvad går den europæiske konkurrencepolitik ud på? Europa-Kommissionen arbejder sammen med de nationale konkurrencemyndigheder om at forebygge eller modvirke konkurrencebegrænsende adfærd. Kommissionen håndhæver EU s konkurrenceregler direkte for at gøre det europæiske marked mere velfungerende ved at sikre, at alle virksomheder konkurrerer på lige og rimelige vilkår. Kommissionen er særligt opmærksom på, om virksomheder rotter sig sammen og deler markedet imellem sig eller handler på en måde, der udelukker mulige konkurrenter. Hvis virksomheder overtræder reglerne, kan Kommissionen pålægge dem bøder på op til 10 % af deres omsætning. Gennem statsstøtte-, kartel- og fusionskontrol sikrer Kommissionen lige konkurrence på det indre marked. Ens spilleregler sikrer, at alle europæiske virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder (SMV er), har adgang til EU s store og sofistikerede indre marked. Den har fortsat fokus på at: bekæmpe karteller og monopoler forhindre dominerende virksomheder i at misbruge deres markedsposition i en hvilken som helst sektor eller et hvilket som helst land i Europa undersøge påtænkte fusioner nøje kontrollere statsstøtte til sektorer og virksomheder, som kan fordreje konkurrencen. Kommissionen har også taget tiltag til at forbedre forbrugernes og virksomhedernes ret til erstatning, når de lider skade på grund af konkurrencebegrænsende adfærd, og har styrket og strømlinet procedurerne for statsstøtteundersøgelser. Den europæiske konkurrencepolitik er en vigtig del af det indre marked. Den sigter mod at give alle i Europa varer og tjenesteydelser af bedre kvalitet til lavere priser. De vigtigste regler Ifølge EU s regler må virksomheder ikke: aftale priser eller dele markederne mellem sig (traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 101) misbruge en dominerende stilling på et bestemt marked til at presse mindre konkurrenter ud (TEUF artikel 102) fusionere, hvis de på den måde kan kontrollere markedet. Større virksomheder, der gør mange forretninger i EU, kan ikke fusionere uden forhåndstilladelse fra Europa-Kommissionen også selv om de har hovedkontor uden for EU (fusionsforordningen). EU-reglerne omfatter også medlemslandenes støtte til virksomheder (statsstøtte), som overvåges af Europa-Kommissionen (TEUF artikel 107). F. eks. er følgende ikke tilladt, medmindre det overholder visse kriterier: lån og tilskud skattenedsættelser varer og tjenesteydelser til særpris statsgarantier, som øger en virksomheds kreditværdighed over for konkurrenterne. Der må desuden ikke ydes nogen form for statsstøtte til kriseramte virksomheder, som ikke har chance for at blive økonomisk levedygtige.
K O N K U R R E N C E Karteller og monopoler Udtrykket kartelregler omfatter forebyggelse af eller kontrol med karteller eller andre monopoler. Formålet er altid at fremme konkurrencen i erhvervslivet. Konkurrencebegrænsende aftaler TEUF s artikel 101 forbyder konkurrencebegrænsende aftaler. Det vil sige alle aftaler, der mindsker konkurrencen, uanset om parterne rent faktisk havde til hensigt at begrænse konkurrencen eller ej. Kartelreglerne om konkurrencebegrænsende aftaler findes i flere forskellige forordninger, hvoraf nogle omhandler enten særlige former for adfærd eller bestemte sektorer. De beskriver også Kommissionens beføjelser til at undersøge virksomheder, herunder retten til at foretage ransagninger for at finde beviser. Kommissionen har også vedtaget forskellige ikkelovgivningsmæssige dokumenter som meddelelser og retningslinjer. De forklarer Kommissionens politik nærmere og vedrører enten fortolkningen af vigtige kartelregler eller procedurespørgsmål såsom aktindsigt. Hvad mener vi med»konkurrencebegrænsende aftaler«? Det er aftaler mellem virksomheder, som begrænser konkurrencen f.eks. karteller, hvor virksomheder aftaler ikke at konkurrere med hinanden eller aftaler prisen på deres produkter. Karteller: Hvad er problemet, og hvordan opdager Kommissionen dem? Virksomheder i karteller, som kontrollerer priser eller opdeler markeder, forsøger at beskytte sig selv mod pres fra konkurrenterne til at lancere nye produkter, forbedre kvaliteten eller holde priserne nede. Resultatet er, at forbrugerne betaler mere for dårligere kvalitet. Karteller er ulovlige i henhold til EU-retten, og Europa- Kommissionen pålægger de deltagende virksomheder store bøder. Da karteller er ulovlige, foregår aktiviteterne normalt i al hemmelighed, og det er svært at finde beviser. For bedre at opdage karteller og opløse dem effektivt har Kommissionen en»samarbejdspolitik«.»samarbejdspolitikken«giver i grove træk de kartelmedlemmer, som tilstår og overdrager bevismateriale, enten total bødefritagelse eller en nedsættelse af de bøder, Kommissionen ellers ville have pålagt dem. Parterne i en kartelsag kan også erkende deres deltagelse og påtage sig deres ansvar gennem Kommissionens forligsprocedure i kartelsager. Det forkorter sagens varighed og sparer Kommissionen ressourcer. Virksomheder, som indgår forlig, får også en bødenedsættelse. Forlig i kartelsager er dog ikke en forhandling mellem parterne i et kartel og Europa-Kommissionen Kommissionen vil allerede have indsamlet beviser i forbindelse med en undersøgelse og opbygget en stærk sag mod parterne, inden forligsproceduren starter. Aftaler er konkurrencebegrænsende, hvis deltagerne enes om at: fastsætte priser begrænse produktionen opdele markeder eller fordele kunder fastsætte videresalgspriser (mellem producent og distributører). Men en aftale kan blive godkendt, hvis den: har flere positive end negative virkninger ikke er indgået mellem konkurrenter omfatter virksomheder, som tilsammen kun har en lille markedsandel er nødvendig for at forbedre produkter eller tjenester, udvikle nye produkter eller finde nye og bedre metoder til at give forbrugerne adgang til produkter. 5 Konkurrencepolitikken skal give varer og tjenesteydelser af bedre kvalitet til lavere priser. istockphoto Anna Bryukhanova
6 I N D B L I K I E U - P O L I T I K Kommissionen kan f.eks. tillade, at virksomheder samarbejder om at udvikle fælles tekniske standarder for markedet som helhed. Forsknings- og udviklingsaftaler og aftaler om teknologioverførsel er ofte forenelige med konkurrencereglerne, fordi nogle nye produkter kræver kostbar forskning, som en enkelt virksomhed ikke ville kunne klare på egen hånd. Aftaler om fælles produktion, køb eller salg eller aftaler om standardisering kan også være lovlige. istockphoto Srabin Mindre virksomheder kan også gives tilladelse til at samarbejde indbyrdes, hvis det styrker deres konkurrenceevne over for større virksomheder. Misbrug af en dominerende stilling En virksomhed kan begrænse konkurrencen, hvis den står meget stærkt på et bestemt marked. En dominerende stilling er ikke i sig selv konkurrencebegrænsende, men hvis virksomheden udnytter sin position til at udelukke konkurrence, kan det betragtes som misbrug. Det er forbudt i henhold til TEUF s artikel 102. Hvad betyder misbrug af en dominerende stilling? Hvis en større aktør på markedet f.eks. forsøger at tvinge konkurrenter ud af markedet, misbruger den sin dominerende stilling, hvis konkurrencen begrænses som følge af dette. Det vil medføre højere priser eller færre valgmuligheder for forbrugerne. Store virksomheder, der handler med små virksomheder, må ikke udnytte deres position til at pålægge de små virksomheder vilkår, der gør det svært for deres leverandører og kunder at handle med konkurrenterne. Andre eksempler på dominerende virksomheders misbrug af position omfatter: urimeligt høje priser salg til kunstigt lave priser for at skade eller endda udelukke konkurrenter fra markeder at tvinge forbrugerne til at købe et produkt, som er kunstigt beslægtet med et efterspurgt produkt, således at alternativer til et eller begge produkter udelukkes, og konkurrencen fordrejes at afvise at handle med bestemte kunder eller tilbyde særlige rabatter til kunder, der køber alle eller de fleste af deres forsyninger fra den dominerende virksomhed Aftaler mellem virksomheder kan nogle gange begrænse konkurrencen. at gøre salg af ét produkt afhængigt af salget af et andet. Hvilke undersøgelsesbeføjelser har Kommissionen? Kommissionen kan undersøge mulig konkurrencebegrænsende adfærd. Det vil bl.a. sige, at hvis Kommissionen beslutter at foretage en ransagning, har dens tjenestemænd beføjelse til at:: få adgang til alle virksomhedernes lokaler, grunde og transportmidler kontrollere virksomheders bøger og andre forretningspapirer tage eller få kopier i enhver form eller udskrifter af sådanne bøger eller forretningspapirer forsegle alle forretningslokaler samt bøger eller andre forretningspapirer i det for kontrolundersøgelsen nødvendige tidsrum og omfang afkræve alle virksomhedens repræsentanter eller medarbejdere forklaringer om kendsgerninger og dokumenter vedrørende kontrolundersøgelsens genstand og formål og registrere deres svar.
K O N K U R R E N C E Statsstøtte Nogle gange bruger myndighederne offentlige midler til at støtte det lokale erhvervsliv eller enkelte virksomheder, hvilket giver dem en urimelig fordel og således skader konkurrencen og fordrejer samhandelen. Det er forbudt i henhold til TEUF s artikel 107. Ifølge TEUF s artikel 108 er det Kommissionens opgave at forhindre, at det sker. Derfor tillader den kun offentlig støtte, hvis den virkelig er i almen interesse hvis støtten gavner samfundet eller den samlede økonomi. I de seneste år har Kommissionen gjort det lettere for EU-landene at anvende støtte rettet mod markedssvigt og mål af fælles europæisk interesse. Kommissionen koncentrerer sin håndhævelse om sager med størst virkning på det indre marked og strømliner reglerne og træffer hurtigere beslutninger. Hvordan beslutter Europa-Kommissionen, hvilken støtte der er tilladt? Først skal Kommissionen have svar på følgende spørgsmål: Har offentlige myndigheder givet støtte f.eks. i form af gavebidrag, rentetilskud, skattelettelser, garantier, andele i virksomheder eller varer og tjenesteydelser på gunstige vilkår? Er det sandsynligt, at støtten vil påvirke samhandelen mellem EU-landene? Er støtten selektiv giver den bestemte virksomheder, dele af sektorer eller virksomheder i bestemte regioner en fordel? Generelle skattemæssige foranstaltninger og arbejdsmarkedslovgivning er f.eks. ikke selektive, fordi de gælder for alle. istockphoto Leontura Statsstøttekontrol sikrer, at statsinterventioner ikke fordrejer konkurrencen og handelen i EU. Er konkurrencen fordrejet, eller kan den blive det? Hvis det er tilfældet, kan Kommissionen ikke tillade støtten medmindre det er bevist, at den er forenelig med det indre marked. Undtagelser Der er nogle undtagelser fra reglen. Kommissionen giver grønt lys for statsstøtte, hvis en virksomhed med økonomiske problemer eller et nyt foretagende har en reel chance for at blive rentable, og hvis det er i EU s interesse (f.eks. fordi det bevarer eller skaber nye job). De vigtigste overvejelser er, om forbrugerne vil få fordel heraf, eller om andre virksomheder skades herved. Kommissionen tillader ofte støtte til forskning og innovation, regional udvikling og små virksomheder, fordi det er i EU s overordnede interesse. Hvordan kontrolleres statsstøtte? EU-landene skal underrette Kommissionen om planlagte subsidier og anden støtte inden tildelingen. Kommissionen godkender omkring 85 % af al anmeldt støtte allerede efter en foreløbig vurdering. Når der er behov for en formel undersøgelse i omstridte sager meddeles det i EU-Tidende og Kommissionens onlineregister over statsstøttesager. Interesserede parter kan fremsætte bemærkninger, og Kommissionen overvejer alle aspekter, inden den træffer en endelig afgørelse. Kommissionen undersøger også støtte, som den ikke har modtaget officiel meddelelse om, men har fået kendskab til i forbindelse med sine egne undersøgelser, klager fra virksomheder eller enkeltpersoner eller gennem medierne. Hvis Kommissionen fastslår, at støtten er uforenelig med EU-retten og loyal konkurrence, giver den de offentlige myndigheder besked på at standse tildelingen og inddrive støtte, der allerede er udbetalt. Kommissionens resultattavle for statsstøtte viser statistikker over de samlede beløb og den type støtte, de enkelte EU-lande har givet. Derudover får borgerne i hele EU fra januar 2016 mulighed for at finde oplysninger om støttebeløb på over 500 000 euro på internettet. Resultattavlen viser, at det meste af den støtte, der tidligere gik til enkeltvirksomheder eller sektorer, nu er blevet omdirigeret til aktiviteter af fælles EU-interesse. Det skulle medvirke til at gøre den europæiske økonomi mere konkurrencedygtig på det globale marked. 7
8 I N D B L I K I E U - P O L I T I K Fusioner Fusionsforordningen giver Europa-Kommissionen beføjelse til at forbyde fusioner og opkøb, som i væsentligt omfang kan begrænse konkurrencen. De primære love ved fusionsafgørelser er EU s fusionsforordning og gennemførelsesforordningen. Fusionsforordningen indeholder de vigtigste regler for vurdering af fusioner, og gennemførelsesforordningen vedrører procedurespørgsmål (anmeldelse, frister, retten til at blive hørt). Ved at slå deres aktiviteter sammen kan virksomhederne måske udvikle nye produkter mere effektivt eller mindske produktions- eller distributionsomkostningerne. Gennem større effektivitet bliver markedet mere konkurrencepræget, og forbrugerne får bedre varer til rimeligere priser. Nogle fusioner kan dog begrænse konkurrencen, f.eks. ved at skabe eller styrke en dominerende stilling. Det kan skade forbrugerne gennem højere priser, mindre udvalg eller mindre fornyelse. Inden store virksomheder går sammen, skal store virksomheder, som opererer på tværs af grænser, anmode Kommissionen om tilladelse og stille de nødvendige oplysninger til rådighed, så den kan træffe en afgørelse. Konkurrencemyndighederne sikrer sig, at markedsbalancen ikke forskubbes på en måde, der kan fordreje konkurrencen eller skabe en dominerende stilling, som kan misbruges, når to eller flere virksomheder slår sig sammen permanent eller midlertidigt. Shutterstock Sommthink EU undersøger foreslåede fusioner for at undgå skadelige virkninger for konkurrencen. Hvorfor skal fusioner godkendes på EU-plan? For at virksomheder, som er aktive i mere end ét EU-land, kan nøjes med én enkelt EU-dækkende godkendelse. Hvilke fusioner undersøger Europa- Kommissionen? Kommissionen ser på alle fusioner, som involverer virksomheder med en omsætning på over et vist beløb. Under disse tærskler kan fusioner behandles af de nationale konkurrencemyndigheder. Reglerne gælder alle fusioner, uanset hvor i verden de fusionerende virksomheder har deres registrerede adresse, hovedkvarter, aktiviteter eller produktionsanlæg for selv fusioner mellem virksomheder uden for EU kan have betydning for det europæiske marked, hvis virksomhederne gør forretninger her. Kommissionen kan også undersøge fusioner, den får henvist af enten de fusionerende virksomheder eller de nationale konkurrencemyndigheder. Under visse omstændigheder kan Kommissionen også henvise en sag til en national konkurrencemyndighed. Hvordan bliver fusioner afvist eller godkendt? Påtænkte fusioner kan blive forbudt, hvis de fusionerende parter er store konkurrenter, eller hvis fusionen ville svække eller begrænse konkurrencen i EU betydeligt f.eks. ved at skabe eller styrke en dominerende stilling. Det er dog sjældent, at Kommissionen blokerer en fusion, da den normalt kan godkende de mere problematiske fusioner ved at pålægge de fusionerende virksomheder bindende betingelser eller foranstaltninger. Disse betingelser eller foranstaltninger skal sikre, at markedet ikke fordrejes, når fusion finder sted. Virksomhederne kan f.eks. forpligte sig til at sælge en del af den fusionerede virksomhed fra eller at give en anden markedsaktør licens til deres teknologi. Hvis Kommissionen er overbevist om, at tilsagnene vil bevare eller genskabe konkurrencen på markedet, godkender den fusionen på betingelse af, at de fusionerende virksomheder overholder tilsagnene, og fører tilsyn hermed. Kommissionen kan gribe ind, hvis de ikke overholder tilsagnene. Hvis Kommissionen konkluderer, at en fusion ikke vil begrænse konkurrencen, godkendes fusionen ubetinget.
K O N K U R R E N C E Liberalisering Nogle vigtige serviceydelser energi, telekommunikation, transport, vand og post kontrolleres i nogle lande stadig af de offentlige myndigheder og ikke af private virksomheder. EU-landene kan overlade specifikke offentlige servicefunktioner til en virksomhed og give den forpligtelser, specifikke rettigheder og økonomisk kompensation. Dette skal overholde reglerne for statsstøtte. Hvis disse servicefunktioner liberaliseres dvs. at der åbnes for konkurrence mellem flere virksomheder vil Kommissionen sørge for, at serviceydelserne fortsat er tilgængelige for alle, selv i dele af landet, hvor de ikke giver overskud. Det er desuden afgørende at sørge for, at liberaliseringen gennemføres på en måde, der ikke giver den virksomhed, der havde monopol før liberaliseringen, en urimelig fordel. istockphoto Chinaface 9 Hvad er fordelene ved liberalisering? Forbrugerne kan vælge mellem en række energileverandører i Europa. Der er flere fordele ved at liberalisere markeder. Forbrugerne kan vælge mellem forskellige udbydere og produkter. Når det f.eks. gælder jernbaner, el og gas, skal operatørerne nu give konkurrenter lige adgang til deres netværk. I disse sektorer er kontrollen med lige netværksadgang for alle udbydere afgørende, så: forbrugerne kan vælge den udbyder, der tilbyder de bedste vilkår forbrugerne nyder godt af lavere priser og nye tjenester, som i reglen er mere effektive og forbrugervenlige end tidligere de nationale økonomier bliver mere konkurrencedygtige. Kan offentlige tjenester leveres ordentligt på et konkurrencepræget marked? Ja, så længe der er regler til at sikre, at de offentlige tjenester fortsat leveres, og forbrugernes interesser ikke tilsidesættes. Kommissionen tager altid hensyn til de særlige forpligtelser, der pålægges en organisation med»monopolrettigheder«. Derved sikres den fair konkurrence uden ulemper for den offentligt finansierede virksomhed, som er forpligtet til at tilbyde tjenester af almen interesse, selv hvor det ikke er rentabelt. Kommissionen kan acceptere, at en virksomhed får monopol i særlige tilfælde. F.eks. når det gælder dyr infrastruktur (et naturligt monopol), eller når det handler om at garantere en offentlig service til borgerne. Men: virksomheder med monopol skal altid behandle andre virksomheder på en fair måde naturlige monopoler skal gøre deres infrastruktur tilgængelig for alle brugere indtægter fra en public serviceydelse må ikke bruges til at finansiere kommercielle aktiviteter og hermed underbyde konkurrenternes priser. Gavner det forbrugerne? Ja, men det tager tid. På de to markeder, hvor konkurrencen først blev givet fri (lufttransport og telekommunikation), er gennemsnitspriserne faldet kraftigt. Det er endnu ikke sket på markeder, der blev liberaliseret senere eller slet ikke er blevet det (el, gas, jernbanetransport og post). Her er priserne de samme eller endog højere. Det kan dog skyldes særlige omstændigheder i de enkelte sektorer f.eks. er gaspriserne tæt forbundet med oliepriserne. Alt i alt får forbrugerne dog snarere lavere priser i de sektorer, hvor der er konkurrence.
10 I N D B L I K I E U - P O L I T I K Hvad er konsekvenserne? Kommissionen undersøger, om virksomheder overtræder eller potentielt kunne overtræde konkurrencereglerne. Det vil sige, at den kan handle, enten før eller efter at reglerne er blevet overtrådt, for at beskytte det konkurrenceprægede marked. Som resultat af sine undersøgelser kan Kommissionen afhængig af situationen beslutte at forbyde en bestemt adfærd, kræve udbedring af eventuelle skader eller pålægge en bøde. Kommissionen skrider således ind både ved at forebygge og ved at straffe overtrædelse af konkurrencereglerne i EU. EU s konkurrencelovgivning gælder umiddelbart i alle EU-landene. Nationale konkurrencemyndigheder kan både anvende EU-reglerne og deres egne konkurrenceregler. Konkurrencebegrænsende adfærd skal have indflydelse på handelen mellem EU-landene, før Kommissionen kan skride ind. Kommissionen har gennem traktaterne omfattende beføjelser fra medlemslandene til at håndhæve konkurrencereglerne. Dens afgørelser er bindende for både virksomheder og nationale myndigheder, som overtræder reglerne, men afgørelserne kan ankes ved EU-Retten og derefter (ved retsspørgsmål) ved EU-Domstolen. Virksomheder og regeringer i medlemslandene anlægger jævnligt sag ved Domstolen, og de får til tider medhold. Hvad er resultaterne? Fordelene for forbrugerne af Kommissionens afgørelser om at forbyde karteller blev i 2013 vurderet til at udgøre mellem 4,89 og 5,66 milliarder euro. De penge, der kommer ind i form af bøder, øger ikke EU s overordnede budget, men mindsker det beløb, EU-landene skal bidrage med til det allerede aftalte budget. Kommissionens afgørelser har gavnet de europæiske forbrugere på forskellige måder gennem årene. En af Kommissionens konkurrencesager vedrørende misbrug af en dominerende stilling var mod den amerikanske computergigant, Microsoft, som blev pålagt en bøde for at sælge forskellige typer software i en samlet pakke. Kommissionen vurderede, at Microsoft havde behandlet sine kunder uretfærdigt ved ikke at give dem noget valg, holde priserne kunstigt oppe samt kvæle innovationsbestræbelserne i softwareindustrien. Kommissionen har også pålagt producenter af billedrør til tv og computere bøder på 1,47 milliarder euro for 20 års karteldannelse. Mellem 2001 og 2006 dannede asiatiske producenter af LCD-skærme et kartel, som aftalte priser og udvekslede følsomme oplysninger vedrørende store tv- og computerskærme. Kartellet havde direkte konsekvenser for de europæiske forbrugere, da de fleste LCD-tv, -computere og -notebooks kommer fra Asien. I 2006 og igen i 2012 underrettede lavprisselskabet Ryanair Kommissionen om, at det ville overtage det nationale irske flyselskab, Aer Lingus. Kommissionen undersøgte de potentielle virkninger for konkurrencen og forbrugerne, især de godt 14 millioner passagerer, der flyver til eller fra Irland hvert år. Ved at slå de to flyselskaber sammen ville man få et selskab med et monopol eller en dominerende stilling på mange ruter til eller fra Irland, og forbrugerne ville få færre valgmuligheder og højst sandsynligt prisstigninger. Kommissionen forbød på grundlag af EU-fusionsforordningen den foreslåede overtagelse. Reaktion på finanskrisen Kommissionen arbejder på at sikre, at EU-landenes tiltag mod krisen ikke begrænser konkurrencen, men i stedet ser problemet fra en bredere europæisk synsvinkel. Statsstøttereglerne er der for at forhindre landene i at forsøge at overbyde hinanden i et kostbart kapløb om at subsidiere deres egne virksomheder, hvilket er urimeligt over for sunde virksomheder. Kommissionen anerkender dog, at EU-landene kan være nødt til at gribe ind for at løse problemer i finanssektoren, og har udstedt særlige midlertidige regler for støtte til banker. Ifølge reglerne kan bankerne ikke modtage offentlige tilskud uden selv at gøre noget for at løse deres problemer. For at give EU-landene større spillerum til at imødegå virkningerne af kreditstramningen har Kommissionen vedtaget midlertidige regler for andre virksomheder end banker og tilladt medlemslandene at anvende foranstaltninger som: at lette adgangen til finansiering statsgaranti for lån mod en lavere præmie eksportkreditforsikringer subsidierede lån (især til miljøvenlige produkter).
K O N K U R R E N C E 11 Sådan klager du Hvad kan jeg gøre, hvis jeg har mistanke om, at en virksomheds adfærd begrænser konkurrencen? I din dagligdag kan du støde på forretningsmetoder, som du tror begrænser konkurrencen. F.eks. nægter virksomheder nogle gang at tage imod bestillinger fra kunder i andre EU-lande. Det kan være et tegn på ulovlig, restriktiv praksis, og du vil måske gerne informere en konkurrencemyndighed om det. Trin 1: Hvilken konkurrencemyndighed skal du kontakte? Kontakt den nationale konkurrencemyndighed: Hvis den situation, du er bekymret om, er specifik og begrænset til det land eller område, du bor i, eller omfatter under tre EU-lande. Alle nationale konkurrencemyndigheder anvender i dag de samme konkurrenceregler som Europa-Kommissionen, og de er ofte godt rustet til at tage sig af dit problem. Kontakt Kommissionen: Hvis du mener, det omfatter flere end tre EU-lande. Selv om du ikke er sikker på problemets omfang, skal du ikke tøve med at kontakte enten en national konkurrencemyndighed eller Europa-Kommissionen. Myndighederne samarbejder og kan sammen afgøre, hvem der skal tage sig af det, hvis der kommer en sag ud af din anmeldelse. Trin 2B: Underret Europa-Kommissionen Du kan anmelde dit problem til Europa-Kommissionen via e-post til comp-market-information@ec.europa.eu. Eller du kan sende et brev til: Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Konkurrence Registreringskontor for kartelsager 1049 Bruxelles BELGIEN Angiv navn og adresse, navnet på de berørte virksomheder og produkter og en klar beskrivelse af den adfærd, du har bemærket. Det vil hjælpe Europa-Kommissionen med at opdage dit problem på markedet og kan være udgangspunktet for en undersøgelse. Indgiv en formel klage til Europa- Kommissionen Hvis du er direkte påvirket af den praksis, du har mistanke om begrænser konkurrencen, og kan give Europa-Kommissionen specifikke oplysninger, vil du måske hellere indgive en formel klage. Du skal i så fald opfylde visse juridiske krav, som beskrives nærmere i Kommissionens meddelelse om behandlingen af klager. Trin 2A: Underret en national konkurrencemyndighed Nationale konkurrencemyndigheder i EU-landene kan indhente oplysninger fra de berørte virksomheder og træffe de fornødne foranstaltninger, hvis de mener, at EU s konkurrenceregler er blevet overtrådt. Vær opmærksom på, at de nationale myndigheders procedurer afhænger af de nationale regler og kan være forskellige fra ét EU-land til et andet. Det er derfor en god idé først at se på den nationale konkurrencemyndigheds hjemmeside eller få råd fra den nationale myndighed til, hvordan du bedst anmelder dit problem. Nationale konkurrencemyndigheder: http://ec.europa.eu/competition/nca/index_en.html istockphoto Mbbirdy Prisen på tv-apparater blev mere rimelig, da EU satte en stopper for karteller, som i hemmelighed aftalte høje priser.
12 I N D B L I K I E U - P O L I T I K Underret en forbrugerorganisation Som forbruger kan du også vælge at underrette en forbrugerorganisation om dine observationer. Forbrugerorganisationen kan så vælge at samle oplysninger fra mange forskellige forbrugere og indgive en formel klage til Europa-Kommissionen. Kontakt en forbrugerorganisation i dit land: http://ec.europa.eu/consumers/cons_org/associations/ index_en.htm NA-06-14-035-DA-C Udsigterne Europa-Kommissionen vil udnytte konkurrencepolitiske værktøjer og markedsekspertise, så de bidrager til EU s dagsorden for vækst og beskæftigelse blandt andet inden for områder som det digitale indre marked, energipolitikken, finansielle tjenesteydelser, industripolitikken og bekæmpelse af skatteunddragelse. I den forbindelse er det vigtigt fortsat at udvikle både en økonomisk og en retlig tilgang til vurderingen af konkurrenceanliggender og videreudvikle markedsovervågningen til støtte for Kommissionens bredere aktiviteter. Kommissionen vil fortsat arbejde på at sikre en effektiv håndhævelse af konkurrencereglerne inden for områderne karteldannelse, fusioner og statsstøtte og holde konkurrenceinstrumenterne ajour med markedsudviklingen samt fremme en konkurrencekultur i EU og resten af verden. Kommissionen vil fremme internationalt samarbejde med andre konkurrencemyndigheder rundt om i verden. Læs mere Du kan finde mere om EU s konkurrencepolitik og -regler samt oplysninger om fusioner anmeldt til Kommissionen, den fuldstændige tekst til konkurrenceafgørelser inden for områderne karteldannelse, fusion og statsstøtte, det seneste nyhedsbrev om konkurrencepolitik og relevant lovgivning på Europawebsidens»konkurrencesider«(http://ec.europa.eu/competition/index_en.html). Du kan også følge direkte med i udviklingen på konkurrenceområdet på Twitter: https://twitter.com/eu_competition. Følgende publikationer er tilgængelige på tryk, men kan også downloades gratis: XX Årsrapport om konkurrencepolitikken: http://ec.europa.eu/competition/publications/index.html XX Oplysninger om fusioner anmeldt til Kommissionen, formelle afgørelser fra Europa-Kommissionen inden for karteldannelse, fusioner og statsstøtte og de detaljerede oplysninger, de bygger på, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende: http://eur-lex.europa.eu/joindex.do XX Der indgår en vurdering af Europa-Kommissionens arbejde på konkurrenceområdet i den årlige almindelige beretning om Den Europæiske Unions virksomhed: http://europa.eu/generalreport/index_da.htm XX Har du spørgsmål om EU? Europe Direct kan hjælpe: 00 800 6 7 8 9 10 11 http://europedirect.europa.eu ISBN 978-92-79-41483-1 doi:10.2775/30811