Tekstil-ugen 2015. Rammerne er sat for en uge, hvor du får rig mulighed for at boltre dig i tekstilernes mangfoldige univers.



Relaterede dokumenter
Billedvæv. Tekstile dekorationer til væg

KURSUS KATALOG

Strik ASKOV HØJSKOLE

STRIK ASKOV HØJSKOLE

TEKSTILUGEN november

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Håndarbejde klasse

SaBInE L emire. ting, DU KaN LAVe MEd DIt barn

KATALOGET. Charlotte Buch Nyrupvej 13 th Højby mobil Er en beskrivelse af de kurser temaer/emner jeg tilbyder i 2017

LAUGETS VÆVEKURSER Efterår 2014 Forår

Patchwork ASKOV HØJSKOLE

Patchwork - Strik ASKOV HØJSKOLE

Livet på kanten. viden og debat om socialt arbejde juni 2012

i lyst og nød august 2010

BRODERI ASKOV HØJSKOLE

Årsplan for kreafag (her håndarbejde og billedkunst) i kl for skoleåret 2013/2014 på Herborg Friskole

Strikke Stafetten Ankomst 29. februar kl Afgang 4. marts kl. 14. kr Det er ved at blive en tradition med festlige dage med strik- og

Bjergmarkskolens fagplan for håndarbejde Udarbejdet af GL, AA, RJ, TP og SK Side 1 af 6

KURSUSPROGRAM EFTERÅR 2014 FORÅR Speich Design. Likørstræde Lyngby Tlf.: info@speichdesign.dk.

Alle patchworkkurser er fremover på 4 timer da vi har erfaret at man ikke kan nå det på 3 timer

STRIK

Filtning Broderi collage. Nordisk Husflidslejr. Den danske Husflidsefterskole Skjern - Danmark. Pilefletning 28/6-4/ Birkebark.

Nr. Snede og Omegns Husflidsforening

Akvarel / tegning 2-5 Beklædningssyning 6-7 Billedmageri Billedvævning 9-10 Bogbinding

LEJREEGNENS HUSHOLDNINGSFORENING S AFTENSKOLE. Folkeoplysning og fritid i Lejre kommune 2015/16

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik

PATCHWORK

Filt runde krukker 1. e-bogsudgave

Udklipshedebo. På de næste sider i hæftet kan du se, hvordan du selv kan lære at sy udklipshedebo.

PATCHWORK ASKOV HØJSKOLE

3. udgave. Tekst og foto: Mette Østman. Filtede støvler - en grundig guide. Tekst og foto: Mette Østman. bøger, som tager udgangspunkt i

FLORA DANICA ZOOM ET SAMARBEJDE MED STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM. Oplæg ved Birgitte Kirstein og Trine Andresen September 2013


Skriv dit liv Kursus i livsfortælling og erindringsskrivning

Foreløbigt program scenen på Kreative Dage 2013

OKTOBER NAKSKOV BIBLIOTEK

DUA Den Uafhængige Aftenskole Byens Højskole. Efterår Kurser for mennesker med demens. Kursuskatalog udgave til web 23.6.

MIDTSJÆLLANDS VÆVEKREDS KURSER

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik. Elena Bering Lisbeth Poulsen Inge Lis Jørgensen (udsnit)

til fælles bedste juli 2010

DAGHOLD AFTENHOLD EMNEDAGE

Langelands Husflidsforening Program

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik

Faciliteter Kursusemner Overnatning Tilmelding

DET DANSKE SPROG KOMMUNIKATION PÅ KRYDS OG TVÆRS. I SAMARBEJDE MED DANSK SPROGNÆVN august 2011

INSPIRATION: Side 1 af 5

Aktivitetskatalog Efterår SifXHof. Holmstrupgård

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik

TEGNE, MALE, MODELLERE

Hækling. Krea. lær nem. guide til stockholm. tunesisk. tryl ur om til skab. Knyt de fedeste armbånd. kender du. 10 nye. bedste fra os til dig

Kurser September Juni 2018

juli & okt Tisvilde Højskole

STRIKKEFESTIVAL 2017

Fagårsplan 2010/11. Fag: Håndarbejde Klasse: 5.a Lærer: MA. Fagområde/ emne. Periode Mål Relation til Fælles Mål

Journalistik marts 2016 VÆR KLAR TIL OPTAGELSES- PRØVEN

Kallerup aftenskole Kursuskatalog 2.udgave

Dragværk. På billedet kan du se en pige eller kvinde, der står på ryggen af en hane. Pigen er syet i dragværk. Det er et lille motiv på en knædug.

Broderi

KURSUSPLAN Forår 2015

S&V Tekstilkurser Efterår 2013 Forår 2014

INSPIRATION: Side 1 af 5

INSPIRATION: Side 1 af 7

Langelands Husflidsforening Program

Alt det praktiske Mandag den 23. juni fredag den 27. juni Mandag-torsdag kl , fredag 9-14 Hvor meget? Pris kr. 900,-

Aktivitetskatalog forår SifXHof. Holmstrupgård

Materialer: Du skal bruge sølvkarton, farvet karton, saks, lim.

Så står en ny sæson for døren og vi håber at de valgte emner er noget for dig.

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik. Inge Lis Jørgensen. Birthe Nissen. Lisbeth Poulsen. Vibeke Krog

DET NÆRVÆRENDE FOTOGRAFI

MINI BRODERIFESTIVAL PÅ SAMSØ

Gelsted Kreativ Aktivitets forening. GKA Et medlemskab af foreningen koster 150 kr om året. For medlemskabet.

Sy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang

Garn og Tråd Festival November kl og November kl og 13-15

Kurser September Juni 2016

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4 C, Næstved Blad nr. 8/201 5

Arkitektur. 6. jan. 2. feb Bliv klar til optagelse

Grafisk design. 6. jan. 2. feb Bliv klar til optagelse

Foreløbigt program scenen på Kreative Dage 2013

Rickshaw-julepynt. Eleverne skal kende til Bangladeshs rickshawkunst og lade sig inspirere af den til at lave egne produkter.

Teddy Rattle Is it a toy isitatoy.blogspot.dk

Journalistik. 26. marts - 8. april 2017 VÆR KLAR TIL OPTAGELSES- PRØVEN

Kreativ fritid Program 2014/2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

Årsplan Håndarbejde for 5 klasse. 2018/2019.

Tina Benfeldt Levring. Mode ne gen rug. Sy nemt dine egne tasker og tilbehør af nyt og brugt. muusmann forlag

fase 1 Håndværk forarbejdning

Skriv din livshistorie februar 2017

Et stort tak til min familie og venner for inspiration og særlig tak til Sigrún, Kolbrún og Danni for teknisk støtte og sparring

Grundopskrift på. - strikket oppefra og ned og nedfældet af Liselotte Weller på to kopper kaffe og en lækker, hjemmebagt bolle.

Dikana Syning og design Max 5 elever på alle hold Kursuskatalog

Spektrum. Forårsprogram the art of textiles & colour. Uniprint. Procion-MX. Textiltryk. Art Cloth. Lag på lag. Deconstructed screen printing

Skriv din livshistorie ASKOV HØJSKOLE

SØLVSMYKKER ASKOV HØJSKOLE

Program Kunstforeningen Aktivitetscenter Struer

DESIGNER I BUTIKKEN VANDRET VÆRKSTED DORTHE MERETE LYKKE JENSEN PÅ! MARIA LOUISE ARVEDSSON LINE DYRHOLM JULIE BACH

Rødhætte. Sød, blød og charmerende Strikket i uld og filtet i maskinen

Program. Albertslund Billedskole 18/19

Rudesyning. På de næste sider i hæftet kan du se, hvordan du selv kan lære at sy rudesyning.

Sommerkursus juni 5. juli 2014

Musik på Tværs ASKOV HØJSKOLE

Frihåndsquiltning på maskine Du kan lære det!

Transkript:

Tekstil-ugen 2015 Rammerne er sat for en uge, hvor du får rig mulighed for at boltre dig i tekstilernes mangfoldige univers. 15. 21. november 2015

Tekstil-ugen 2015 15. 21. november 2015 Underviserne, der hver især har stor viden inden for deres fagområde, er hentet fra nær og fjern. Inger Storm Kristensen Anja Rykind-Eriksen Anja Rykind-Eriksen Højskoleforstander, kunsthistoriker og væver Inger Storm Kristensen Tekstillærer på Rødding Højskole Kursusværter Rammerne er sat for en uge, hvor du får rig mulighed for at boltre dig i tekstilernes mangfoldige univers afprøve mange forskellige teknikker, materialer og tekstilområder, tænke i nye tekstile baner og eksperimentere med broderi, filt, flet, hækling, strik, væv og masser af andre tekstile områder. I ugens løb kan du deltage i et udvalg af forskellige workshops, og du kommer til at indgå i processer, hvor du bliver udfordret på din kreativitet. Det er lysten til at eksperimentere, der er omdrejningspunktet. Underviserne, der hver især har stor viden inden for deres fagområde, er hentet fra nær og fjern. Vi byder desuden på foredrag, morgensang og sang i bedste højskoletradition. I løbet af ugen tager vi på en udflugt ud i det sønderjyske landskab med kaffe og tekstilt indslag. Kurset er udviklet og arrangeret i samarbejde med foreningerne Gavstrik, Grima og Dansk Tekstillaug. Tilmelding Pris: 4.500 kr. (tillæg 700 kr. for enkeltværelse). Tilmelding via vores hjemmeside: www.rhskole.dk (under Korte kurser) eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284.

Søndag d. 15/11 Mandag d. 16/11 Tirsdag d. 17/11 7.45 8.30 Morge 8.30 9.00 Morgen 9.00 12.00 Workshop AB 1 (fortsættes) ABB 1 (fortsættes) JH (fortsættes) BA 1 (fortsættes) MØ (fortsættes) VM (fortsættes) Workshop AB 2 (fortsættes) ABB 2 (fortsættes) JH (fortsat) BB 1 (fortsættes) BA 3 (fortsættes) VM (fortsat) 12.00 12.30 Mid 13.00 17.00 15.00 16.30 Ankomst, indkvartering og kaffe. 13 13.45: Foredrag: Brodøsens liv v/ Bettina Andersen 13 13.45: Foredrag: Kunstnerisk metode v/ Anne Bjørn 16.30 velkomst og rundvisning v. Mads Rykind-Eriksen 14 17.00: workshop AB 1 (fortsat) ABB 1 (fortsat) JH (fortsat) BA 1 (fortsat) MØ (fortsat) VM (fortsat) 14 17.00: workshop AB 2 (fortsat) ABB 2 (fortsat) JH (fortsat) BB 1 (forsat) BA 3 (fortsat) VM (fortsat) 18.00 18.30 Aften 19.00 22.00 19.30 21.00 Foredrag v. Lotte Dalgaard: Magiske garner: Hvad skal vi med dem? workshop AB 1 (fortsat) ABB 1 (fortsat) BA 2 MØ (fortsat) AN 1 Workshop AB 2 (fortsat) ABB 2 (fortsat) BB 2A BA 4 AN 2 GH1: Gina Hedegaard Nielsen - Mønstre på kryds og tværs (6 timer) GH 2: Gina Hedegaard Nielsen - Væv med papir (6 timer) AB 1: Anne Bjørn Åben væv i papirgarner (9 timer) AB 2: Anne Bjørn - Dagbog/artist book (9 timer) DM 1: Dorthe Merete Lykke Jensen - Håndstrik med inspiration fra naturen og enkelt modelberegning (9 timer) DM 2: Dorthe Merete Lykke Jensen Håndstrik og re-design (6 timer) HA 1: Henriette Andersen: læder (6 timer) HA 2: Henriette Andersen læder (6 timer) VM: Vera Molberg: Pels (12 timer) ABB 1: Anne Birgitte Beyer - Cylinder i lukket løb (9 timer) ABB 2: Anne Birgitte Beyer Cylinder i åbent løb (9 timer) ABB 3: Anne Birgitte Beyer - 3 i én. Lukket og åbent løb samt Tybrind-bindingen (9 timer) JH: Jytte Harboesgaard Dogmebroderi (12 timer) HT 1: Hellemai Dickte Ulrikka Toft Flet i farver og naturmaterialer (12 timer)

Onsdag d. 18/11 Torsdag d. 19/11 Fredag d. 20/11 Lørdag d. 21/11 nmad 8.30 9.00 samling 9.00 9.30 Heldagsudflugt Workshop DM 1 (fortsættes) ABB 3 (fortsættes) HT 1 (fortsættes) KL 1 (fortsættes) BB 2 B AN 3 Workshop GH 2 (fortsættes) DM 2 (fortsættes) HA 2 (fortsættes) HT 1 (fortsat) BB 3 ( fortsat) KL 2 (fortsættes) Afrejse kl. 10.00 dag i det sydjyske med frokost, kaffe, kulturelt og tekstilt indslag. 13 13.45: Foredrag: Designproces og eksperimenter på strikkemaskinen v/ Dorthe Merete Lykke Jensen 14 17.00 workshop GH 1 (fortsættes) DM 1 (fortsat) HA 1 (fortsættes) ABB 3 (fortsat) HT 1 (fortsat) BB 3 (fortsættes) KL 1 (fortsat) 13 13.45: Foredrag: Tekstilt set v/ Gina Hedegaard Nielsen 14 17.00 workshop GH 2 (fortsat) DM 2 (fortsat) HA 2 (fortsat) HT 1 (fortsat) BB 3 (fortsat) KL 2 (fortsat) smad 19.30 21.00: Sang- og fortælleaften Workshop GH 1 (fortsat) DM 1 (fortsat) HA 1 (fortsat) ABB 3 (fortsat) KL 1 (fortsat) HT 2 AN 4 19.00 afslutningsfest HT 2: Hellemai Dickte Ulrikka Toft Bukina Flet (3 timer) BB 1: Berthe Bramsen Stråbroderi (6 timer) BB 2A + B: Berthe Bramsen Tamburering (3 timer) BB 3: Berthe Bramsen Silkebroderi et motiv mange udtryk (9 timer) BA 1: Bettina Andersen : Ophøjede flader 3D (frit maskinbroderi) (6 timer) BA 2: Bettina Andersen: Korssting et klassisk sting i forklædning Frit håndbroderi (3 timer) BA 3: Bettina Andersen: Frit maskinbroderi med ultra solvy. (6 timer) BA 4: Bettina Andersen: Håndstrik kombineret med frit maskinbroderi. (3 timer) KL 1: Kirsten Lang: Krukkerier (9 timer) Kl 2: Kirsten Lang: Æblerier (6 timer) MØ: Mette Østmann: Filtede støvler der lykkes (9 timer) AN 1: Aase Nielsen: Billeder i amok-filt (3 timer) AN 2: Aase Nielsen: Tasker dekoreret med amok-filt (3 timer) AN 3: Aase Nielsen: Armbånd/Pulsvarmere (3 timer) AN 4: Aase Nielsen: Tørklæder i Nunofilt (3 timer)

Medvirkende (i alfabetisk rækkefølge): Bettina Andersen (BA). Oprindeligt uddannet håndarbejdslærer og cand.pæd. indenfor tekstil formidling. Bettina har levet af og med frit broderi i mange år. Hun har undervist på flere end 600 kurser, givet næsten 100 foredrag, skrevet seks bøger og udstillet adskillige gange i både ind- og udland. Og det hele handler om frit broderi. Siden 2011 har hun haft værksted/galleri på Islands Brygge i København. Læs mere på www. bettinaandersen.dk. Henriette Andersen (HA). Uddannet fra Skals Håndarbejdsseminarium i 1998. Underviser som timelærer i læderarbejde på Skals - Højskolen for design og håndarbejde. Derudover medindehaver af Forlaget Andersen & Lepri, der skriver og udgiver bøger om læder og pels. Læs mere på www.andersenlepri.dk. Anne Birgitte Beyer (ABB). Kunsthåndværker, forfatter til bogen Løbbinding - en kulturteknik (2009), foredragsholder, underviser hos loebbinding.dk. Jeg har en livslang interesse for (gamle) tekstile teknikker, strikning og vævning og er dybt fascineret og tiltrukket af tråd og fibre, enkelhed, struktur og rytme. Løbbinding denne ældgamle tekstile kurveteknik, som er blevet brugt verden over i titusinde år er blevet min teknik og min passion. Læs mere på www.loebbinding.dk. Anne Bjørn (AB). Billedkunstner, arbejder eksperimenterende med væv og mixed media. Uddannet på Designskolen Kolding og på værksteder hos forskellige billedvævere. Har været leder af faguddannelsen i Blandform på Aarhus Kunstakademi i en årrække og gæstelærer på det grønlandske selvstyres billedkunstneriske uddannelse på Kunstskolen i Nuuk. Siden 1975 eget værksted og deltaget i talrige udstillinger i ind- og udland. Læs mere på www.annebjorn.dk. Berthe Bramsen (BB). Uddannet brodøse i Paris i 1981. Håndværksuddannelsen førte til arbejde på etablerede broderiværksteder inden for den parisiske Haute Couture. Bosat i Danmark siden 1982, hvor hun som selvstændig har haft forskellige broderiopgaver til teater- og balletkostumer, skrædderi, kirkelige tekstiler, restaurering m.m. Lotte Dalgaard (LD). Mangeårig underviser i vævning på alle niveauer ved bl.a. Dansk Tekstillaug. Formand for Laugets Vævekurser. Har skrevet bogen Magiske materialer i væven og var med til at starte Garnindkøbsforeningen af 1998. Jytte Harboesgaard (JH). Uddannet broderilærer fra Håndarbejdets Fremmes Seminarium. Læs mere på www.harboesgaard-broderi.dk. Dorthe Merete Lykke Jensen (DM). Tekstillæreruddannet fra Skals Tekstilseminarium samt tekstildesigner fra Designskolen Kolding. Er specialiseret i maskin- og håndstrik samt efterbehandling af tekstiler. Har selvstændig virksomhed med strikdesign, er foredragsholder og har undervisning i ind- og udland. Bestyrelsesmedlem i Garnindkøbsforeningen af 1998 hvor hun fungerer som garnindkøber og garnuddeler/webmaster. Læs mere på www.yarn.dk. Læs mere om Dorthe på www.dmlj.dk. Kirsten Lang (KL). Mangeårig underviser af både unge og gamle, øvede og uøvede, i et utal af sammenhænge. Aktiv i bestyrelsen og som redaktør i den landsdækkende filteforening GRIMA www.grima.dk. Jeg er vådfilter, jeg nyder at mærke uldens forvandling fra løse uldfibre til fast filt. Jeg er meget optaget af den hule form det at kunne lave krukker af uld, som kan formes og sættes sammen med andre materialer så som hessian, gamle kaffesække, silke, løg-net og gaze. Læs mere på www.madameblue.dk og www.artmoney.org. Vera Molberg (VM). Mangeårig underviser i bl.a. husflidsforeninger, på højskolekurser og i Håndarbejdslærerforeningen. Er autodidakt, men har løbende taget kurser inden for både håndstrik, maskinstrik, beklæd-ning samt hendes store passion: pelsarbejde.

Gina Hedegaard Nielsen (GH). Mesterlært væver og uddannet billedkunstner. Har undervist i vævning, billedkunst og andre kreative fag siden 1984 på aftenskoler, fagskoler, højskoler m.fl. Billedopbygning, komposition og farvelære er en af de discipliner, som hun blandt andet underviser i på Laugets Vævekursers faglige uddannelser i skaftevævning og billedvævning. Aase Nielsen (AN). Filteentusiast igennem 30 år. Mangeårig underviser i husflidsforeninger og på aftenskoler. Har i 1999-2000 taget håndværksfaglig uddannelse i filt på Skals Håndarbejdsskole under ledelse af Lene Nielsen ( mosekonen ). Jeg arbejder med alt inden for vådfiltning, lige fra det tynde spindelvævsagtige til store kraftige gulvtæpper. Siden 1996 har jeg været medlem af Filteforeningen Grimas bestyrelse. Læs mere på www.grima.dk. Hellemai Toft (HT). Underviser i traditionelt kurvemageri og skulptur. Er optaget af at skabe, lege og eksperimentere, at genbruge de gamle fletteteknikker på nye måder med forskellige materialer, så som ledninger, græsser, pil m.m. Hellemai er kendt for sin enkle og stramme udtryksform. Mette Østman (MØ). Mange års filteerfaring og erfaring med undervisning. Har bl.a. i 10 år haft sommerkursus på Brenderup Højskole. Jeg er med i værkstedet Filtlaboratoriet i Odense, hvor jeg filter og holder kurser. Har i 2014 udgivet Filtede støvler - en grundig guide som e-bog på Saxo. Læs mere på www.metteoestman.dk. Beskrivelse af workshopperne: GH 1 (6 lektioner): Mønstre på kryds og tværs at arbejde med at skabe mønstre til skaftevæv, strik, broderi, applikationer m.v. Der skal arbejdes med at designe striber, tern, og mønstre med geometriske former, alt sammen med fokus på at skabe skitser og få nye, gode ideer til kommende tekstile arbejder. Der vil blive klippet i papir og limet op til interessante kompositioner. Vi arbejder med sort/hvidt/gråt papir med fokus på formen. Vi afrunder workshoppen med at se på dagens skitser og får en grundig snak om, hvordan man hjemme kan arbejde videre med en eventuel farvesætning og ikke mindst at få skitserne konverteret til noget vævet, strikket eller Medbring blyant, viskelæder, lineal, papirsaks, limstift. Underviser medbringer papir til opgaverne. Materialeudgifter 50-100 kr. pr. deltager, afhængig af hvor flittig man er. GH 2 (6 lektioner): Væv med papir at eksperimentere med nye materialer og billedudtryk Vi bryder de traditionelle rammer omkring billedvævningen ved at bruge papir i forskellige afskygninger som det bærende islæt i stedet for garn. Papir i ark, som kan bemales, eller papir revet ud af ugeblade eller anden publikation og brugt direkte i væven, så det kommer til at ligne en collage. Vi ruller silkepapir, så det ligner garn m.m. Kurset lægger op til at afprøve forskellige muligheder, og at man eksperimenterer på slap line. Medbring væveramme, saks, målebånd, gobelin-nål (plukkepind), træliste (papstykke) til skelkæp og til islæt: Gamle kalendere, ugeblade, aviser, gamle fotos, postkort hvad I har liggende og har lyst til at klippe i og bruge til jeres undersøgelser i væven. Underviser medbringer garner (til trend og islæt) og forskellige typer papir. Materialeudgifter 50-100 kr. pr. deltager, afhængig af hvor flittig man er. Underviser: Gina Hedegaard Nielsen.

AB 1 (lektioner 9): Åben væv i papirgarner mønstring Vi laver mønstringer med forskellige papirgarner i åben væv. Det er oplagt at arbejde i flere lag. Den åbne vævning skaber mulighed for at give med- og modspil af andre teknikker/materialer. Materialerne er papirgarner, forskellige typer papir, stof, slagmetal, grafit m.m. Teknikkerne: Enkel vævning, forskellige overfladebehandlinger. Underviser medbringer alle materialer og værktøjer til workshoppen. Der vil blive opkrævet 100 kr. pr. deltager som dækker materialerne. Kursister kan medbringe væveramme, eventuelt egne garner, papirer, saks m.m. AB 2 (9 lektioner): Dagbog/artist book lav din egen personlige bog Bogens tema kan f.eks. være en rejse, en oplevelse, en form eller en særlig god historie, du vil fortælle. Vi arbejder med materialer som brugte tekstiler, forskellige papirer, slagmetaller, grafit m.m. Du kan væve, sy, brodere, male, trykke, tegne m.m. Vi syr, hæfter siderne sammen, bruger løsbladssystem eller andre samlemåder. Underviser medbringer alle materialer og værktøjer til workshoppen. Der vil blive opkrævet 100 kr. pr. deltager, som dækker materialer. Deltagerne kan medbringe: egne garner, forskelligt papir, gammelt indpaknings papir, brugte tekstiler, noget personligt man gerne vil bruge osv. Underviser: Anne Bjørn. DM 1 (9 lektioner): Håndstrik med inspiration fra naturen og enkelt modelberegning Vi tager naturen indenfor en stund og henter inspiration, der skal omsættes til nye strikmønstre, spændende overflader, materialesammensætning m.m. Birkegrene omsættes måske til et nyt norsk mønster, træbark omsættes måske til struktur i biser og forskellige materialer, sommerfuglens farver er inspiration til garnsammensætningen. Din inspiration afprøves i forskellige strikkeprøver, der kan anvendes til enkle modelberegninger. Det kunne være en poncho, tørklæder, en nederdel eller måske en cardigan? Medbring hvad du har af forskellige garntyper: tyndt, tykt, blankt, mat, lodden, glat, stift, blødt hvad du farvemæssigt synes passer sammen, og som du eventuelt vil anvende til et strikkeprojekt strikkepinde i ekstra str. P2 1/2 - P10, målebånd, lineal, lommeregner, saks, skitsebog, blyant og eventuelt farveblyanter. En work shop med strikkepinde for alle nybegyndere såvel som øvede. Materialeudgifter: 45 kr. pr. deltager til kompendium. DM 2 (6 lektioner): Håndstrik og re-design Vi tager udgangspunkt i tøj og tekstiler, der ligger bagerst i klædeskabet, eller som mangler lidt nyt liv for igen at blive brugbart. En skjorte klippes i strimler, og der strikkes en taske; en sweater klippes op til en cardigan og dekoreres med strik og enkelt broderi; der samles masker op på kanten af kaninpelsen, og der strikkes en krave; cowboyjakken får nye manchetter af ulden strik alt kan ske, og alt kan kombineres med strik. Du præsenteres for forskellige teknikker og prøver på håndstrik, der fornyr den gamle garderobe med nye enkle detaljer. Medbring 1-2 stykker tøj, som du ønsker at forny, dine garnrester og garner i

forskellige kvaliteter, der farvemæssigt passer til dit tøj, eller medbring eventuelt en dug, en skjorte, stofrester, sengetøj, der klippes i strimler og forvandles til nyt. Har du lyst til at arbejde med pels eller skind, så medbring det, strikkepinde i exkstra str. P2 1/2 - P15 (tykke pinde anvendes til stofstrimlerne), målebånd, saks, synål med spids, som du kan tråde med tyndt strikkegarn, eventuelt en hultang til dit skind/læder, lommeregner, skitsebog og blyant. Materialeudgifter: 45 kr. pr. deltager til kompendium. Underviser: Dorthe Merete Lykke Jensen. HA 1 & HA 2 (6 lektioner): Læder: Krukker med krydser og kruseduller En krukke i læder til strikkepindene, broderigarnet, fyrfadslyset eller bare til pynt. Du kan arbejde med forskellige dekorationsmuligheder på krukken. F.eks. kan du farve din krukke, dekorere den med huller, overføre en tegning, lege med valg af tråd eller sætte en hank på. Medbring gerne, hvis du har det, en lang metallineal og en god hobbykniv. Men alt værktøj kan lånes, og jeg medbringer alle de materialer, vi skal bruge. Materialeudgift pr. workshop: Ca. 200 kr. pr. deltager. Underviser: Henriette Andersen. VM: Pels (12 lektioner): Håndledsvarmere, punge, stolaer, veste m.m. vælg selv! Kurset starter med fremvisning af modeller, bl.a. håndledsvarmere i kaninskind, boa strikket i ræveskindsrester. Pung i sælskind, hår-elastikker, stolaer i ræveskind, pynt til sko, veste i mink eller sælskind, armbånd i både mink, sælskind og kanin, poncho i ræv som er skåret i strimler og syet på strik. Herefter vælger hver deltager, hvad de har lyst til at arbejde med. Medbring symaskine, stretchnåle, polyestertråd, håndsynåle og fingerbøl. Pelskniv (kan købes hos mig) kartebørste, eventuelt hundebørste. Mønsterpapir blok og skrivegrej. Hvis du har en hæftepistol med masser af klammer så medbring den, gerne 6 mm ikke længere, for så er de ikke til at få ud igen. Strikkepinde fra str. 5 og opefter, hvis du vil strikke med pels (jeg har rester med). Sølvpen eller fedtpen. Genbrugspels kan sagtens bruges, men du skal sikre dig, at det ikke er mørt, og det skal være renset for indlægningsmaterialer. Jeg har lidt forskelligt pels med, men hvis du har særlige ønsker, så ring på 2441 0922 eller send en mail til mithras@bbsyd.dk. Prisen på kaninskind er ca. 100 kr. for et skind, der er stort nok til et par håndleds varmere. Danske ræveskind koster ca. 400 kr., sølvræve og polarræve svinger meget, men 1000-1200 kr. Mink koster 400-600 kr. Underviser: Vera Molberg.

ABB 1 (9 lektioner): Cylinder i lukket løb. Kom og løb med garn og snor! Løbbinding er kurvesyning. En kulturhistorisk teknik en såkaldt pølseteknik. Lær teknikken eller få inspiration til at komme videre! Få indblik i et væld af muligheder for mønstre, udtryk, former og figurer. Brugsting eller blot til pynt! Temaet er lukket løb. Mønstre og strukturer lægges på overfladen. En leg med forskellige materialer, farver og mønstre. Materialerne er bl.a. hør- og papirgarner. Medbring saks og nåle uden spids. Udførlig materialeliste sendes ud før kursusstart. Der kan købes materiale af underviser. Pris efter forbrug. ABB 2 (9 lektioner): Cylinder i åbent løb. Kom og løb med garn og snor! Løbbinding er kurvesyning. En kulturhistorisk teknik en såkaldt tekstil pølseteknik. Lær teknikken eller få inspiration til at komme videre! Få indblik i et væld af muligheder for mønstre, udtryk, former og figurer; brugsting eller blot til pynt! Temaet er åbent løb. Syningerne danner et grafisk mønster. En leg med forskellige stingtyper og garnets farver. Materialerne er bl.a. hør- og papirgarner. Medbring saks og nåle uden spids. Udførlig materialeliste sendes ud før kursusstart. Der kan købes materiale af underviser. Pris efter forbrug. ABB 3 (9 lektioner): Cylinder i Tybrind-bindingen Kom og løb med garn og snor! Løbbinding er kurvesyning. En kulturhistorisk teknik en såkaldt tekstil pølseteknik. Lær teknikken eller få inspiration til at komme videre! Få indblik i et væld af muligheder for mønstre, udtryk, former og figurer. Brugsting eller blot til pynt! Tybrind-bindingen er løbbindning udelukkende med tungesting. En leg med farver og materialer. Materialerne er bl.a. hør- og papirgarner. Medbring saks og nåle uden spids. Udførlig materialeliste sendes ud før kursusstart. Der kan købes materiale af underviser. Pris efter forbrug. Underviser: Anne Birgitte Beyer. JH (12 lektioner): Dogmebroderi Ved dogmebroderi flyttes fokus fra det færdige broderi til måden, der broderes på. Første dag broderer deltagerne efter givne regler små prøver på dogme broderi. Anden dag udarbejder deltagerne i små grupper nye regler som grundlag for deres egne prøver på dogmebroderi. Alle prøver vil senere kunne bruges som forlæg til mere gennemarbejdede broderiprojekter. Processen er uforpligtende, hyggelig og fremmende for kreativitet og nytænkning. Medbring rund brodereramme ca. 18 cm i diameter, almindeligt sy- og tegnegrej og hvad du må have af rester af ritråd, sytråd og tyndt broderegarn. Materialeudgifter ca. 50 kr. pr. deltager. Underviser: Jytte Harboesgaard.

HT 1 (12 lektioner): Flet i farver og naturmaterialer Deltagerne vil blive introduceret til gamle, enkle fletteteknikker, der let kan overføres til forskellige materialer, former og design. Er man til farver, kan der flettes i farverige ledninger eller i mere dæmpede naturmaterialer, f.eks. bark, græsser og pil. Der kan flettes lige fra små tasker til krukker, beholdere, billeder eller måske opstår der helt nye ideer. Medbring gerne små finurligheder småt drivtømmer, hulsten, perler m.m. Materialepris ca. 100 kr. pr. deltager. HT 2 (3 lektioner): Burkina-flet For at lære burkina-teknikken at kende fletter vi en lille hvidløgsholder. Burkina-flet er en fin lille teknik, som kan overføres til andre materialer; derefter vil I være i stand til at gå hjem og eksperimentere videre med teknikken. Medbring gerne en lille syl og en rosensaks, hvis du har det. Materialepris ca. 35 kr. pr. deltager Underviser: Hellemai Toft. BB 1 (6 lektioner): Stråbroderi Strå bruges i mange kunstarter, såsom i væv, flet, kniplinger og broderier. Teknikkerne er mange, når det gælder broderi med strå, og vi vil arbejde med de mange effekter, man kan opnå med strå. Der afprøves teknikker som nedlagt syning, or nué og sprængning, som man kender fra guldbroderi, og der arbejdes med at forme forskellig blade og blomster. En forudsætning for et godt resultat er at lære at behandle strået, splitte det og gøre det formbart. Vi arbejder på store bordrammer, som er til rådighed under forløbet. Alle er velkommen til at medbringe strå fra sommerens høst. Materialepris: maks. 60 kr. pr. deltager. BB 2A & 2B (3 lektioner): Tamburering Tamburering er en teknik, hvor der broderes fortløbende kædesting med en meget fin metalkrog monteret på et skaft. Betegnelsen tamburering kommer af, at bundstoffet udspændes som skind på en tamburin. Teknikken er, siden den kom til Europa fra Orienten i 1700-tallet, først og fremmest set som kædesting på fint bomuldsbatist. I slutningen af 1800-tallet bliver teknikken videreudviklet til tamburering af perler og pailletter, som man kender det fra f.eks. charleston-kjolerne. I dag er tamburering rigt anvendt i bl.a. den franske haute couture. Workshoppen skal ses som en ultra kort introduktion, hvor man får mulighed for at komme i gang med teknikkens første udfordringer. For deltagere med forkundskaber vil der være perler til rådighed. Under forløbet arbejdes der på store bordrammer, som del - tagerne sidder omkring, og der vil være tambureringsnåle til rådighed. Materialepris: maks. 50 kr. pr. deltager. BB 3 (9 lektioner): Silkebroderier ét motiv mange udtryk Workshoppen byder på en variation af teknikker nedlagt syning, franske knuder, fladsyning, schattersyning, grunde udført med silke på silkestof over samme motiv. Der anvendes flere typer silkegarner: utvundet floss-silke og en variation af tvundne silker. Motivet tager sig forskelligt ud, og du vil undervejs få erfaringer med hvilke silkekvaliteter, der egner sig til teknikkerne i forhold til motivet. Der arbejdes på broderirammer, hvor silkestoffet er udspændt. De forskellige silkegarner vil være til rådighed under workshoppen. Materialepris: maks. 75 kr. pr. deltager. Underviser: Berthe Bramsen.

BA 1 (6 lektioner): Ophøjede flader 3D (frit maskinbroderi) Vi leger med symaskinen og fremtryller overflader, som skaber den tredje dimension og dermed bevæger sig ud fra fladen. Ved at arbejde med to lag stof oven i hinanden sammenpresset, foldet, fastholdt med masser af maskinbroderi skabes fine, permanente, 3D-virkninger. Det er fint, hvis deltagerne har prøvet frit maskinbroderi eller frihåndsquiltning før, men det er ikke et krav. Medbring egen symaskine med stoppefod om muligt. Højskolen har tre symaskiner til rådighed, som deltagerne kan bruge. Der udsendes udførlig materialeliste nogle uger før kursusstart. BA 2 (3 lektioner): Korssting et klassisk sting i forklædning. Frit håndbroderi Udgangspunktet er det helt klassiske sting korssting, men vi sætter korsstingene ind i mere legende og helt frie rammer. I workshoppen arbejdes der både fladedækkende og linjeskabende, der arbejdes også med negative/positive rum. Temaet kan differentieres i det uendelige fra helt enkle udgaver til ganske komplicerede udtryk. Eksempler vises. Det er tænkt som en legende, inspirerende og lystpræget workshop. Alle kan være med, både begyndere og erfarne. Der udsendes udførlig materialeliste nogle uger før kursusstart. BA 3 (6 lektioner): Frit maskinbroderi med ultra solvy Dette er en workshop, hvor du får de grundlæggende færdigheder inden for frit maskinbroderi. Du bliver introduceret til frit maskinbroderi og ultra solvy (vand-opløseligt stabiliseringsmateriale) samt for en række forskellige teknikker og muligheder. Da selve teknikkerne hurtigt læres, kan vi bruge resten af dagen til at eksperimentere og høste erfaringer med frit maskinbroderi. Medbring egen symaskine med stoppefod om muligt. Højskolen har tre symaskiner til rådighed, som deltagerne kan bruge. Der udsendes udførlig materialeliste nogle uger før kursusstart. BA 4 (3 lektioner): Håndstrik kombineret med frit maskinbroderi Der arbejdes eksperimenterende med at kombinere håndstrik og frit maskinbroderi. Måske lader du masker løbe i dit håndstrik, som kan udnyttes til maskinbroderi? Måske har du huller i dit strik, hvor maskinbroderi vil gøre sig godt? Måske er selve strukturen i håndstrik velegnet til at bearbejde med maskinbroderi? Du har på forhånd strikket 3-4 små enkle prøver, som vi tilsætter maskinbroderi. Målet er at 1+1=3, så der opstår en synergi, hvor de to teknikker beriger hinanden. Medbring egen symaskine og 3-4 enkle, strikkede prøver, der kan arbejdes videre på. Underviser: Bettina Andersen. KL 1 (9 lektioner): Krukkerier Krukker med lommer, krukker med huller, høje krukker, lave krukker, sjove krukker, skæve krukker, krukker til strikketøj, krukker til blomster, krukker fulde af hemmeligheder Vi skal arbejde med den hule form og vådfilte krukker, som bliver meget personlige, dels ved dit valg af farver og dels ved at filte karteflor sammen med råuld lige fra fåret eller åbne materialer, f.eks. silke, hessian, gamle kaffesække, løg-net og måske en gammel strikket trøje. Krukkerne kan efterfølgende bearbejdes i symaskinen, udsmykkes med knapper, dimser og håndbroderi. En krukke kan blive til en kaffe/tevarmer eller til en taske eller til

Det er fint at medbringe: Karteflor, råuld, uld fra andre dyr kamel, kanin, kat, hund eventuelt en gammel striktrøje til at klippe i. Åbent stof silke, gaze måske også groft som f.eks. hessian, gamle kaffesække, løg-net o.l. Uldgarn, broderigarn, sytråd til symaskine, nåle. Perler, knapper, sjove dimser. Spids saks, eventuelt en filtenål. Et stykke olivensæbe, sæbespåner eller sæbe til filtning. Plastbalje til det våde. Gryde til sæbevand + kop/krus til at øse med. Et fyrfad + fyrfadslys til at holde vandet varmt. En skomåtte med lav kant kan være nyttig som arbejdsplads, men en plastiksæk + 12 aviser kan også blive til en arbejdsplads. Bobleplast i forskellig størrelse, blandt andet til at lægge ned i arbejdspladsen. Gerne rengjorte og opklippede mælkekartoner til maller. Har du ikke alt det, jeg nævner, så finder vi ud af det alligevel. KL 2 (6 lektioner): Æblerier og julerier æbler til træerne i haven, æbler til juleudsmykning, æbler som ligner, fantasifulde æbler, æbler i skålen Vi skal vådfilte æbler og forsyne dem med filtede blade. Bladene kan vi give liv med håndbroderi eller maskinsyede stikninger. Inden i æblerne kan vi have uld, et stykke strikketøj, råuld eller et lille garnnøgle. Vi kan lave kræmmerhuse til juletræet eller til entrédøren. Et lille kræmmerhus kan blive til en broche med lidt grønt i eller til en engel med vinger. Vi kan filte små juletræer og forsyne dem med perler og broderi. Vi kan filte små nissehuer, som vi laver til brocher. Brocherne kan blive til navneskilte ved at bruge symaskine eller håndbroderi. Du kan også vælge at filte en nissehue til dit hoved. Det er fint at medbringe: Karteflor (uld til filtning) til æbler, kræmmerhuse, juletræer, nissehuer. Eventuelt råuld, en rest karteflor eller strikkegarn og stærkt uldgarn til ophæng i kontrastfarve til æblerne. Eventuelt en filtenål og sikkerhedsnåle til brocher. Stoppenål - lidt lang. Broderigarn, sytråd til symaskine, perler, knapper. Spids saks, tang med fladt næb (du kan ikke holde på nålen med sæbefingre). Åbent vævet stof, fx gaze, genbrugstørklæder, sølv- og guldstof til f.eks. engle. Et stykke olivensæbe, sæbespåner eller sæbe til filtning. Lille plastbalje/skål til det våde. Gryde til sæbevand + kop/krus til at øse med. Et fyrfad + fyrfadslys til at holde vandet varmt. En skomåtte med lav kant kan være nyttig som arbejdsplads. En plastiksæk + 12 aviser kan også blive til en arbejdsplads. Bobleplast til arbejdspladsen + ekstra stykke til at bruge ovenpå. Eventuelt sushimåtte. Gerne rengjorte og opklippede mælkekartoner til maller. Har du ikke alt det, jeg nævner, så finder vi ud af det alligevel. Underviser: Kirsten Lang. MØ (9 lektioner): Filtede støvler der lykkes Filtede støvler kan være både lækre og smarte. Vi skal lave filtede støvler med forskellige farver på inder- og yderside, med dekorationer og detaljer. Vi skal lave støvlerne helt fra bunden. Fra beregning af størrelse, optegning af malle, afvejning af uld over oplægning, dekoration, filtning og valkning til den endelige tilpasning. Undervejs vil vi vende mange spørgsmål, gøre os mange overvejelser, og du vil få mange filte-fif, så du bliver fortrolig med processen og får mod på flere støvler. Medbring uld til filtning og materialer til dekoration, hvis du har det; men det vil

være muligt at købe uld i mange farver i en god kvalitet, og jeg medbringer alle remedier til fremstilling af støvler. Hvis du skal lave støvler til en anden størrelse end din egen, så giv mig gerne besked, så jeg kan medbringe skolæst i den rigtige størrelse. Underviser: Mette Østman. AN 1 (3 lektioner): Billeder i amokfilt Amokfilt er en slags nunofilt (uld og stof filtet sammen), hvor man går amok i stofbunkerne og filter små stykker løstvævet stof ned i en bund af uldkarteflor. Man kan derudover sy nogle sting med forskellige tråde og dekorere med diverse fibre. Derved får man en meget spændende uensartet, dekorativ overflade. Medbring 2-3 små, tynde håndklæder. Underviser medbringer alle øvrige materialer og redskaber. Pris: 50-100 kr. pr. deltager afhængig af forbrug. AN 2 (3 lektioner): Tasker dekoreret med amokfilt Vi vil lave en mindre taske i hul form (filtet sammen uden syning), hvor vi nedfilter forskellige små stykker løstvævet stof, diverse fibre (f.eks. silke, hør, tencel m.m.) og spændende garner. Man kan ligeledes sy sting, som dekoration både før og under filtningen. Denne dekorationsform giver en helt unik og spændende tekstur. Medbring 2-3 små tynde håndklæder. Hvis du har det, må du ligeledes gerne medbringe merinould og bobleplast (ca. 50-75 x 100 cm). Underviser medbringer alle øvrige materialer. Pris: 20 kr. pr. deltager i fællesudgifter. Desuden betaler du for materialer til eget forbrug. AN 3 (3 lektioner): Armbånd/pulsvarmere Der vil blive mulighed for at filte forskellige former for armbånd med diverse nedfiltede dekorationer af f.eks. silkekokoner, fibre og tråde. Armbåndene lukkes med en dekorativ knap. Der vil også blive mulighed for at filte pulsvarmere som rør med eller uden tommeltot, som dekoreres og pyntes med diverse fibre og tråde. Medbring bobleplast, ca. 50x50 cm eller bambusdækkeservietter og knapper. Hvis du har det, må du gerne medbringe merinould. Underviser medbringer selv alle øvrige materialer. Pris: 20 kr. pr. deltager i fællesudgifter. Desuden betaler du for materialer til eget forbrug. AN 4 (3 lektioner): Tørklæder i nunofilt Nunofilt er uld og stof filtet sammen. Vi vil lave et tørklæde, hvor der bruges enten gazestof eller silke som bund, hvorpå der lægges et tyndt lag ud på udvalgte områder. Under filteprocessen, som foregår ved at rulle tørklædet ind i bobleplast, vil stoffet ikke krympe som ulden, og derved fremkommer der en spændende vaflet overflade. Medbring 3-4 tynde håndklæder, 3,5 m bobleplast, 2 m bukseelastik. Hvis du har det, må du gerne medbringe merinould, gazestof eller silkestof (chiffon) i alt ca. 3 x 0,75 m (kan eventuelt være flere mindre stykker eller genbrugstørklæder). Underviser medbringer også et mindre udvalg af stoffer m.m. Pris: 20 kr. pr. deltager i fællesudgifter. Desuden betaler du for materialer til eget forbrug. Underviser: Aase Nielsen. Alle dage er der morgenmad kl. 8.00-8.45, morgensang kl. 9.00-9.30, frokost kl. 12.00, aftensmad kl. 18.00 og aftenkaffe kl. 21.00.

Rødding Højskole er en moderne højskole, der bygger på Grundtvigs tanker om folkeoplysning. Skolen blev som Danmarks første folkehøjskole grundlagt i 1844 i kampen for dansk sprog og kultur i grænselandet. I dag har vi med respekt for historien og traditionen blikket rettet mod nutiden og dens udfordringer. Skolen ligger i Rødding, midt i det smukke Sønderjylland med den rige historie, natur og kultur. Mod vest Danmarks ældste by Ribe, marsken og Vadehavet. Mod øst Kolding og Koldinghus. Mod syd Tønder, Møgeltønder, Sønderborg og Dybbøl. Der er 2-3 minutters gang ned til byen, der har et varieret udbud af butikker, og ca. 5 minutters gang til Rødding Centret - et sports- og kulturcenter, der huser biograf, bibliotek, cafeteria, bowlingbaner, fitnesscenter og svømmehal m.m. Skolens bygninger har sjæl - både den smukke hovedbygning og den nyistandsatte stald og lade, der er blevet ombygget til inspirerende undervisningslokaler vha. en donation fra A.P. Møller Fonden på 20 mio. kr. Foruden de korte kurser afholdes lange kurser med vægt på politik, journalistik, teater, litteratur, design og musik samt en række klassiske højskolefag som tegning, livsanskuelse, keramik, historie, skriveværksted og grafisk design. www.rhskole.dk Rødding Højskole Flors Allé 1 6630 Rødding kontor@rhskole.dk Tlf: 74 84 22 84 www.rhskole.dk