NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen Nye indsamlingsordninger for affald fra husstande Baggrund Den nationale ressourcestrategi, som kom i efteråret 2013 og sætter de samlede mål for hvor meget vi skal genanvende af vores affald, har blandt andet et mål om mindst 50% genanvendelse af husholdningsaffaldet i 2022. I dag er genanvendelsesprocenten for husholdningsaffald i Køge Kommune, når den beregnes efter Miljøstyrelsens metode, langt fra målet på de 50%. Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Tlf. 56 67 67 67 Kontakt: Inga Larsen Tlf. +45 56 67 24 81 Det er derfor nødvendigt i løbet af de nærmeste år at iværksætte flere initiativer, som kan bidrage til at øge genanvendelsen af husholdningsaffaldet væsentligt. Det betyder også, at det er nødvendigt at indsamle bioaffald til genanvendelse (bioforgasning/kompostering), idet bioaffaldet erfaringsmæssigt omfatter op til omkring 40(vægt)% af det, der p.t. indsamles som dagrenovation/restaffald. Mail miljoe@koege.dk Den nuværende kontrakt på indsamling af affald fra husstande (excl. storskrald/haveaffald) udløber endeligt pr. 30.4.2018. Det betyder, at der inden udgangen af 2016 skal tages stilling til, hvordan de kommende ordninger skal tilrettelægges, så udbudsprocessen kan gennemføres i løbet af 2017. Overordnede målsætninger i forhold til arbejdet med nye ordninger I det kommende arbejde med at beskrive, kvalificere og beregne på indsamlingsløsninger vil forvaltningen have fokus på at ordningerne lever op til følgende målsætninger: Fortsat god service for borgerne Solide løsninger der bygger på erfaringer fra andre kommuner og langsigtede afsætningsmuligheder for de indsamlede materialer De fremtidige indsamlingsløsninger skal indføres i et takt/et tempo, så det er muligt at gennemføre en god proces for alle parter. Dette vil evt. kunne indebære, at indsamling af bioaffaldsfraktionen, som forventeligt er den mest krævende at implementere, sker 1 år senere i etageboliger i f.t. i enfamilieboliger Holde driftsomkostningerne på et rimeligt, lavt niveau: o God beholderkvalitet, så der ikke skal udskiftes/repareres o Anvendelse af gennemprøvede og robuste løsninger enkeltrums- og 2-delte beholdere samt 2-kammerbiler o Om muligt anvendelse af eksisterende beholdere o Afpasning af tømmefrekvenser Side 1 / 8
Forudsætninger og valg De kommende indsamlingsordninger for husstande vil selvsagt bygge på en lang række valg og fravalg. På nuværende tidspunkt er det ikke relevant eller muligt at gå ind i en samlet gennemgang af alle disse mulige valg. Dog er det vigtigt at pointere, at de scenarier for fremtidig indsamling af genanvendelige materialer, som er skitseret nedenfor, bygger på følgende forudsætninger: at den nuværende tilgang til affaldssortering bibeholdes det vil sige at borgerne fortsat skal kildesortere affaldet at indsamling af plast kommer til at omfatte alle typer af plast både hård og blød plast, idet erfaringer viser at det er uhyre vanskeligt at kommunikere og opnå udsortering af bestemte typer af plast at det fortsat er kommunen, der har ejerskabet til affaldsbeholdere dog undtaget nedgravede beholdere og evt. andre særlige beholderløsninger. Dette er begrundet i, at der må forventes temmelig voldsomme stigninger i affaldsgebyrer, hvis kommunen skal finansiere disse forholdsvis store investeringer i særligt materiel at det ligeledes er kommunen, der har ejerskab til alle indsamlede materialer d.v.s. at glasfraktionen, som renovatøren jf. kontrakten p.t. har ejerskab til, når det er indsamlet, fremadrettet også vil være kommunens ejendom Scenarier for indsamling Vores nuværende storskraldsordning er effektiv og driftssikker, og der hentes storskrald 9 gange om året. Derfor er det oplagt at udnytte storskraldsordningen til at indsamle nye fraktioner som ikke produceres i den daglige husholdning, men mere har karakter af oprydning. Det kunne for eksempel være tekstiler. Vi ved fra undersøgelser, at der forefindes en del tekstiler i restaffaldet og fraktionen kunne let og hurtigt indføres i storskraldsordningen. I dag indsamles papir og glas samt restaffald fra alle kommunens boliger. Borgere, som bor i énfamilieboliger samt i visse boligselskaber eller andre samlede boligbebyggelser, har derudover mulighed for at aflevere plast og metal til genanvendelse via storskraldsordningen (og via genbrugspladserne). Når den nuværende kontrakt med renovatøren, der indsamler papir, glas og restaffald, udløber, og et nyt udbud træder i kraft pr. 1.5.2018, er det planen, at indsamle yderligere 3 genanvendelige fraktioner fra alle husstande: Plast- og metalemballager samt bioaffald. Fælles for scenarierne er derfor, at der skal indsamles 6 separate fraktioner fra alle husstande: Bioaffald, restaffald, papir, glas, plast og metal. Nedenfor er nogle mulige scenarier for fremtidige indsamlingsløsninger, som forvaltningen påtænker at arbejde videre med, skitseret. Scenarierne bygger på kendte og afprøvede indsamlingssystemer, som fungerer i andre kommuner, bl.a. i KARA/Noverens opland, suppleret med et par alternative forslag. Scenarierne koncentrerer sig primært om indsamling fra haveboliger d.v.s. villaer, parcelhuse og andre helårsbeboede énfamilieboliger idet der her vil være mere behov og flere muligheder for at kombinere fraktioner og opdeling af beholdervolumen. Udgangspunktet er endvidere at samlet beholdervolumen i de 2-delte beholdere er 240l, typisk fordelt på 60% i det ene rum og 40% i det andet. Side 2/8
Énfamilieboliger Scenarie 1: Papir/plast, glas/metal og bio/rest i 3 stk. 2-delte beholdere Hver husstand får således 1 beholder ekstra i f.t. de 2, de har i dag. Den nuværende beholder til papir og glas bruges fremover til papir og plast, idet disse 2 genanvendelige fraktioner er dem, der erfaringsmæssigt er mest af og rummene derfor vil være fyldt nogenlunde på samme tid. Den nuværende beholder til dagrenovation (eller i nogle tilfælde sækkestativ med sæk) erstattes af en 2-delt beholder til bio- og restaffald, hvoraf restaffaldet fylder mest. Hver husstand får desuden en 2 delt beholder til glas og metal, som ikke behøver at blive tømt så ofte som de øvrige beholdere, da disse fraktioner udgør en forholdsvis mindre del af husholdningsaffaldet. Tømningsfrekvenser: Bio/rest: hver 2. uge (evt. hver uge i sommermånederne) Plast/papir: Hver 2. uge (26 gange pr. år) Glas/metal: Hver anden måned (6 gange pr. år) Fordele: Mindre støj fordi de støjende fraktioner tømmes samtidigt Få tømninger af glas/metal-beholderen Ulemper: Plast/papir-beholder skal tømmes ofte (dyrt) Borgerne skal ændre vaner (glas/papir bliver til plast/papir) Side 3/8
Scenarie 2: Papir/blandet metal og glas, bio/rest i 2 stk. 2-delte beholdere samt blandet hård/blød plast i étkammer-beholder Hver husstand får således 1 beholder ekstra i f.t. de 2, de har i dag. Den nuværende beholder til papir og glas bruges til papir i det ene rum og en fraktion bestående af metal- og glasemballager i det andet rum. Plastemballager indsamles i den nuværende 190l-beholder (eller hvis man har haft sækkestativ: ny beholder) til restaffald. Hver husstand får desuden en 2 delt beholder til bio- og restaffald. Løsningen kræver, at metal og glas afleveres til et anlæg, hvor materialerne kan blive udsorteret efterfølgende. Tømningsfrekvenser: Bio/rest: hver 2. uge (evt. hver uge i sommermånederne) Papir/glas + metal: Hver 4. uge (13 gange pr. år) Plast: En gang hver måned (12 gange pr. år) Fordele: Anvendelse af de eksisterende ca. 7.000 190l beholdere Mindre støj fordi de støjende fraktioner samles i samme rum Ét stort rum til hård/blød plast lettere at tømme (sidder ikke fast) Ulemper: Usikkerhed omkring modtagelse og eftersortering af blandet glas/metal Side 4/8
Scenarie 3: Papir/glas, bio/rest i 2-delte beholdere samt plast i étkammer-beholder. Metalemballager indsamles via storskrald Hver husstand får således 1 beholder ekstra i f.t. de 2, de har i dag. Den nuværende beholder til papir og glas bruges fortsat til papir og glas. Hård og blød plast indsamles sammen i den nuværende 190l-beholder (eller hvis man har haft sækkestativ: ny 190l beholder) til restaffald. Hver husstand får desuden en 2 delt beholder til bio- og restaffald. Metalemballager indsamles via storskraldsordningen, i gennemsigtige plastsække. Løsningen vil indebære, at der indsamles knap så store mængder metalemballager, som i de ordninger, hvor det indsamles i beholder ved hver husstand. Tømningsfrekvenser: Bio/rest: hver 2. uge (evt. hver uge i sommermånederne) Papir/glas: En gang hver måned (12 gange pr. år) Plast: En gang hver måned (12 gange pr. år) Metal: 9 gange pr. år (storskraldsordning kan evt. udvides så frekvensen bliver højere) Fordele: Anvendelse af de eksisterende ca. 7.000 190l beholdere Ét stort rum til hård/blød plast lettere at tømme (sidder ikke fast) Økonomisk fordelagtig, på grund af de forholdsvis få tømninger Ulemper: Mindre mængder af indsamlet metal i f.t. scenarie 1 og 2 Kræver mere opbevaringsplads (indendørs) til metalemballagerne, inden de sættes ud til storskrald Side 5/8
Scenarie 4: Papir/glas, bio/rest i 2 stk. 2-delte beholdere samt hård/blød plast i en 2-delt beholder. Metalemballager indsamles via storskrald Hver husstand får således 1 beholder ekstra i f.t. de 2, de har i dag. Den nuværende beholder til papir og glas bruges fortsat til papir og glas. Plastemballager indsamles opdelt i 2 slags plast i hver sit rum, i ny 240l-beholder. Hver husstand får desuden en 2 delt beholder til bio- og restaffald. Metalemballager indsamles kun via storskraldsordningen, i gennemsigtige plastsække. Denne løsning vil indebære, at der indsamles knap så store mængder af metalemballager, som i de ordninger, hvor det indsamles i beholder ved hver husstand. Løsningen forudsætter desuden, at det er muligt at indsamle og aflevere plast i 2 kvaliteter blød og hård og at der på sigt vil kunne opnås en bedre afsætningspris på plasten i f.t. en blandet blød/hård fraktion. Tømningsfrekvenser: Bio/rest: hver 2. uge (evt. hver uge i sommermånederne) Papir/glas: En gang hver måned (12 gange pr. år) Plast: En gang hver måned (12 gange pr. år) Metal: 9 gange pr. år (storskraldsordning kan evt. udvides så frekvensen bliver højere) Fordele: Muligheder for opdeling af plasten bedre afsætningsmuligheder og -priser Økonomisk fordelagtig, på grund af de forholdsvis få tømninger Ulemper: Mindre mængder af indsamlet metal i f.t. scenarie 1 og 2 Side 6/8
Kræver mere opbevaringsplads (indendørs) til metalemballagerne, inden de sættes ud til storskrald Flerfamilieboliger Det forudsættes, som ovenfor nævnt, at også beboere i flerfamilieboliger fra maj 2018 skal sortere metal- og plastemballager fra til genanvendelse. Det er ligeledes planen, at der skal udsorteres bioaffald fra flerfamilieboliger, men her kan det overvejes, om implementeringen for at det kan ske bedst muligt (blandt andet af hensyn til at have tilstrækkelige ressourcer i kommunen til at informere, vejlede og besvare henvendelser) - evt. skal forskydes ét år, til maj 2019. Sortering ved flerfamilieboliger vil som udgangspunkt ske i større enkeltrums-beholdere, med mindre der er tale om så små ejendomme, at det er muligt at benytte samme type (herunder også 2-delte) beholdere, som ved énfamilieboliger. Enkelte steder kan det være relevant at etablere nedgravede beholdere til opsamling af affald, idet disse kræver mindre plads over jorden og desuden kan være at foretrække af æstetiske årsager. Sådanne beholdere fås også som 2-delte, så det f.eks. er muligt at indsamle både bioog restaffald i samme nedgravede beholder. Ovenstående betyder, at der for de fleste flerfamilieboliger ikke vil ske en ændring i f.t. selve typen af opsamlingsmateriel. Der vil derimod være brug for flere containere ved hver opsamlingsplads, og containere af forskellig størrelse. Det bemærkes, at det af arbejdsmiljøhensyn kun er muligt at benytte minicontainere op til 400l til bioaffaldsfraktionen, da den har en høj densitet. Der vil derfor ikke være tale om flere forskellige faste scenarier for flerfamilieboliger, men om mere individuelle løsninger, alt efter den enkelte bebyggelses størrelse og behov/muligheder. Det eneste alternative scenarie i f.t. en løsning, hvor man har enkeltbeholdere til alle 6 fraktioner: Bioaffald, restaffald, papir, glas, metalemballager og plastemballager vil således være, at man som i scenarie 4 for énfamilieboligerne indsamler hård og blød plast i hver sin beholder. Behandling og afsætning af affaldet/materialerne Køge Kommune er jf. KARA-Noverens vedtægter forpligtet til at afsætte følgende fraktioner via fællesskabet (en del af grundydelsen ): Restaffald, papir, pap og plast. Der er herudover mulighed for, men ikke forpligtelse til, at afsætte bioaffald, glas og metalemballager (og enkelte andre fraktioner) via fællesskabet, som en del af tillægsydelserne. Økonomi På nuværende tidspunkt, hvor der er så forholdsvis mange variable, som ikke er kvantificeret eller besluttet endnu, er det ikke realistisk at sætte kroner og ører på hvor meget de forskellige scenarier vil koste i forhold til hinanden eller i forhold til de nuværende indsamlingsordninger. Det ligger dog fast, at når der skal indsamles flere fraktioner og tømmes flere beholdere, vil det medføre en væsentlig forøgelse i transportopgaven og dermed også en stigning i affaldsgebyrerne. Side 7/8
Derudover vil der skulle indkøbes nye beholdere, hvilket også vil betyde en stigning i de årlige omkostninger. Endelig er det nødvendigt, hvis borgerne skal sortere affaldet anderledes / i højere grad end i dag, at gennemføre en målrettet og kontinuert kommunikativ indsats, hvilket også vil give ekstra omkostninger i forhold til situationen i dag. Oversigt over proces - forslag I grove træk kan forslag til proces for valg af ny indsamlingsløsninger, udbud af indsamlingsopgaven og implementering af de ny ordninger fremstilles sådan: Orientering til TMU Mere detaljerede analyser/beregninger Valg af indsamlingsløsning til forelæggelse og politisk godkendelse Udarbejdelse af udbudsmateriale Udbud af opgaven og valg af renovatør(er) Udrulning / idriftsættelse April 2016 April - august 2016 September 2016 Oktober 2016 - april 2017 Maj - september 2017 Maj 2018 Det bemærkes, at der sideløbende med denne proces selvfølgelig også skal gennemføres udbud af indkøb af beholdere, og at de nødvendige ændringer i husholdningsaffaldsregulativet skal indarbejdes og vedtages. Side 8/8