Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012

Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 13-03-2013 Aarhus Kommune, Natur og Miljø Bjarke Dehli

Indhold Side Baggrund... 1 Ørredudsætninger... 5 Forventet havørredopgang... 6 Metode... 7 Resultater... 10 Konklusion... 11 Bilag... 13

Baggrund Bestanden af havørred i Aarhus Å er gennem en årrække faldet til et niveau, hvor det ikke længere er en selvfølge, at der er opgang af havørred til vandløbssystemet. I et forsøg på at redde havørredbestanden har Aarhus Kommune siden 2009 flyttet udsætningerne af ørred fra de øvre dele af vandløbssystemet ned til mundingen af Aarhus Å. Dette er gjort med henblik på at reducere dødeligheden for de udsatte fisk, der herved ikke længere skal passere Årslev Engsø og Brabrand Sø. Oftest udsættes ørredyngel længere oppe i vandløbssystemet med henblik på at øge prægningen til det specifikke vandløb. Mængden af udsatte fisk i den nederste del af vandløbssystemet er desuden blevet øget markant fra ca. 8.500 til 50.000 smolt. Forventningen var, at dette tiltag ville øge antallet af havørreder, der vandrede op til gydepladserne og dermed bidrog til en øget produktion af yngel. For at vurdere effekten af den ændrede udsætningsstrategi har Aarhus Kommune, i samarbejde med de lokale lystfiskerforeninger organiseret i ØLF, undersøgt størrelsen på havørredopgangen til Aarhus Å i 2012. Ørredens livscyklus Havørreden er en anadrom fisk, som tilbringer en stor del af sit liv i havet, men trækker op i vandløbene for at gyde i de sene efterårs- og tidlige vintermåneder. Havørrederne gyder på grusbund med lavt vand og gode faldforhold, typisk højt oppe i vandløbssystemerne, da æggene i inkuberingsperioden kræver gode iltforhold i bundsubstratet. Her ligger æggene i 2-4 måneder og venter på den rigtige klækningstemperatur, der som oftest indtræder i april-maj i danske vandløb. Efter fremkomst fra gydegruset, finder og forsvarer den lille ørred en fast standplads. I denne del af livscyklussen er de stærkt territorielle overfor artsfæller og andre dyr. I foråret, efter 1-3 års ophold i vandløbet, vil ørreden smoltificere. Denne proces sker inden for en begrænset periode og er knyttet til migrationen mod havet. Hvis fisken ikke migrerer, vil den afsmoltificere og først få mulighed for at migrere det følgende forår. Efter udtrækket ankommer smolten til havet, hvor den, grundet en stor fødetilgængelighed, vokser hurtigere end i vandløbet. Fisken tilbringer en stor del af sit liv i havet, kun afbrudt af en årlig gydemigration op i vandløbssystemet efter 1½-4 år når fisken er blevet kønsmoden. Nogle ungfisk trækker aldrig ud i havet, og bliver permanent i ferskvand, hvorfor de kaldes bæk- eller søørreder, selvom der genetisk er tale om den samme art. Beskrivelse af vandløbssystemet Aarhus Å Aarhus Å udspringer ved Stilling-Solbjerg Sø og løber herfra nordpå med udløb i Årslev Engsø. De største tilløb undervejs er Gungdy Bæk, Jeksen Bæk, Tåstrup Bæk, Holmbæk og Voldbæk. Fra Årslev Engsø løber åen sammen med Lyngbygårds Å og videre gennem Brabrand Sø inden den passerer Aarhus by for til sidst at løbe ud i Aarhus Bugt. Der findes ingen større spærrin- 1

ger i vandløbssystemet, men der er observeret problematiske forhold i tilløbet Jeksen Bæk ved Kollens Møllevej 1. På lange strækninger har vandløbet en faunaklasse svarende til god eller høj økologisk tilstand (FK 5-7) 2. Lyngbygårds Å Lyngbygårds Å har sit udspring ved Bjarup Mose og løber herfra østpå inden den sydøst for Borum løber mod syd med udløb i Årslev Engsø. De største tilløb er Hørslev Bæk, Borum Møllebæk, Storkesig Bæk (tilløb til Borum Møllebæk) og Yderup Bæk. Der findes ingen større spærringer i vandløbssystemet, men der er observeret problematiske forhold i tilløbet Hejbæk 1. På lange strækninger har vandløbet en faunaklasse svarende til god eller høj økologisk tilstand (FK 5-7). Oversigtskort over Aarhus Å og Lyngbygårds Ås forløb i Aarhus Kommune. Havørredens tilstand i Aarhus Å systemet Ørredbestanden i Aarhus Å systemet har i flere omgange været genstand for forskellige typer undersøgelser. Som en del af DTU Aquas planer for fiskepleje er ørredbestandene løbende blevet moniteret ved hjælp af bestandsanalyser på udvalgte stationer 3. Dette er gjort i 1987, 1 DTU Aqua 2012. Plan for fiskepleje i Aarhus Å. Distrikt 13, vandsystem 20 2 FK=Faunaklasse jf. Dansk Vandløbs Fauna Indeks 3 DTU Aqua 2012. Plan for fiskepleje i Aarhus Å. Distrikt 13, vandsystem 20 2

Antal naturlige smolt 1995, 2003 og senest i 2011. Herudover har Aarhus Kommune undersøgt ørredbestanden i 2007-2009 4. Endvidere har sammenslutningen af Østjyske Lyst- og Fritidsfiskere (ØLF, tidligere LÅS) i en årrække opfisket moderfisk til ørredudsætninger i vandløbssystemet. Selvom der ved elfiskeriet også blev inkluderet bækørreder i avlsarbejdet kan data herfra bruges som indikator for ørredbestanden, idet hovedparten af fiskene i avlsarbejdet har været havørreder. Praksis med elfiskeri i Aarhus Å systemet ophørte i 2007 da man ikke længere kunne fange det nødvendige antal havørreder til brug i avlsarbejdet uden at påvirke den naturlige bestand af opgangsfisk negativt. Siden 2008 er elfiskeriet efter moderfisk derfor foregået i den nærliggende Giber Å, der ligeledes har udløb til Aarhus Bugt, men har en robust bestand af opgangsfisk. Ved brug af data for antallet af udtrækkende smolt fra vandløbet er det muligt at vurdere havørredbestandens tilstand. 20.000 15.000 10.000 5.000 0 Potentiale 1995 2003 2011 Figur 1 Estimeret smoltproduktion fra den naturlige ørredbestand i Aarhus Å systemet. Data er hentet fra de tre seneste bestandsanalyser 5. År Figur 1 viser den estimerede smoltproduktion fra Aarhus Å systemet ved de seneste tre bestandsanalyser. Det estimerede potentiale for smoltproduktionen (19.000 smolt 6 ) forudsætter, at vandløbet har en god miljøtilstand og samtidig er optimalt besat med ørreder. Er disse to forhold i orden kan man forvente en produktion på minimum 10 smolt pr. 100m2 vandløb. I vandløb med gode faldforhold, egnede gydeområder og lavvandede områder til yngelens opvækst kan tallet være markant højere. 4 Nielsen, J. (2008). Havørreden i Giber Å, Egå og Aarhus Å. Nielsen, J. (2009). Fiskebestanden og miljøtilstanden i Aarhus Å systemet 2009. Grontmij. 5 Kilde: DTU Aqua 2012. Plan for fiskepleje i Aarhus Å. Distrikt 13, vandsystem 20 6 Baseret på et egnet areal for ørred på 187.000 m 2 og en smoltproduktion på 10 smolt pr. 100 m 2 vandløb 3

Stationer med ørred (%) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1987 1995 2003 2011 År ½-års ældre Figur 2 Procentvis andel af stationer med ½ års og ældre ørreder i årene 1987, 1995, 2003 og 2005 7. Af figur 2 fremgår det, hvordan den procentvise andel af stationer med yngel og ældre ørred er faldet for begge aldersklasser siden sidste bestandsanalyse i 2003. Hvor der i 2003 blev registreret ½-års fisk på 75 % af de undersøgte stationer var der i 2011 kun ½ års fisk på 55 % af stationerne. For ældre ørred fandtes der i 2003 ørred på 83 % af stationerne mens der i 2011 fandtes ørred på 62 % af stationerne. 7 Kilde: DTU Aqua 2012. Plan for fiskepleje i Aarhus Å. Distrikt 13, vandsystem 20 4

Mediantæthed af ørred (stk/100m2) 14 12 10 8 6 4 ½ års ældre 2 0 1987 1995 2003 2011 År Figur 3 Mediantæthed af ørred på undersøgte stationer i Aarhus Å systemet over en årrække 8 Mediantætheden af ørred på de undersøgte stationer er i samme periode ligeledes faldet for begge aldersklaser (figur 3). For ½-års fiskene, som blev klækket i foråret 2011, er mediantætheden faldet fra 11 stk/100 m 2 i 2003 til 1 stk./100m 2 i 2011. For de ældre ørreder er mediantætheden faldet fra 8 stk./100m 2 i 2003 til 2 stk./100m 2 i 2011. Ørredudsætninger i Aarhus Å I hovedparten af de danske vandløb har dårlige fysiske forhold og passageproblemer vanskeliggjort opretholdelse af en naturlig ørredbestand. Som konsekvens heraf har man en lang tradition med at udsætte fisk som kompensation for vandløbets manglende naturlige produktion. Generelt er udsætningerne fordelt på to typer fisk; 1) yngel udsat højt oppe i vandløbssystemet og 2) smolt udsat længst nede i vandløbssystemet (mundingsudsætninger). Siden 2009 har Aarhus Kommune i samarbejde med ØLF ændret udsætningsstrategien for Aarhus Å systemet. Udsætningerne af yngel højt oppe i systemet har været suspenderet og er i stedet erstattet med udsætninger af mundingsfisk (smolt) tæt på udløbet. Den ændrede udsætningsstrategi har været foretaget med henblik på at undgå den høje smoltdødelighed gennem Årslev Engsø og Brabrand Sø 9. Aarhus Kommune og Jysk Småbådsklub har finansieret udsætninger af smolt udover, hvad der er finansieret af fiskeplejen. 8 Kilde: DTU Aqua 2012. Plan for fiskepleje i Aarhus Å. Distrikt 13, vandsystem 20 9 Rasmussen, K. & Koed, A. (2005). Smoltdødeligheder i Årslev Engsø, en nydannet Vandmiljø II-sø, og Brabrand Sø i foråret 2004. DFU.rapport 139-05. 5

Ørredudsætninger (antal) 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 Munding 1-års ½ års Yngel 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 År Figur 4 Antallet af ørredudsætninger i Aarhus Å systemet i perioden fra 2004-2012. Alle mundingsfisk er sat ud ved de tre broer tæt på udløbet i Aarhus bugt. I perioden 2009-2012 er der årligt udsat ca. 50.000 smolt ved de tre broer i den nederste del af Aarhus Å (figur 4). De udsatte smolt trækker ud i Aarhus Bugt samme forår de er udsat. Havørrederne lever herefter ½-4 år i havet inden de vandrer tilbage mod vandløbene for at gyde. Forventet havørredopgang Ved den seneste plan for fiskepleje i Aarhus Å blev det samlede smoltudtræk estimeret til 2.840 stk 10. Da der ikke udsættes ørredyngel højt oppe i vandløbssystemet er der tale om vandløbets naturlige produktion. Af det samlede smoltudtræk tabes der fra Lyngbygårds Å ca. 51 % og fra Aarhus Å ca. 72 % gennem passagen af Årslev Engsø. Af de overlevende smolt tabes 72 % ved passage af Brabrand Sø. Den estimerede smoltdødelighed sker primært som følge af prædation fra rovfisk og fugle. Med udgangspunkt i den estimerede naturlige produktion og under forudsætning af, at ikke yderligere smolt tabes gennem den nedre Aarhus Å og ud gennem havnen, kan et samlet smoltudtræk til Aarhus Bugt estimeres til ca. 400 vilde smolt ud af produktionen på 2.840 smolt. For vilde smolt regnes med en overlevelse på ca. 20 % frem til første gydning. Antages det yderligere, at ca. 25 % af havørredopgangen består af flergangsgydere 11, så vil den vilde produktion af smolt i Aarhus Å systemet give ophav til en årlig opgang af maksimalt 100 havørreder. Til dette tal skal lægges opgangsfisk, der stammer fra mundingsudsætningerne samt eventuelle strejfere fra andre vandløbssystemer. 10 DTU Aqua 2012. Plan for fiskepleje i Aarhus Å. Distrikt 13, vandsystem 20 11 Henviser til en havørred der gyder mere end én gang i sit liv 6

Der findes kun få undersøgelser, der dokumenterer overlevelsen frem til gydning for mundingsudsatte fisk, men generelt antages det, at maksimalt 10 % af de udsatte fisk finder tilbage til det vandløb de er udsat i 12. Under denne antagelse vil det dermed være maksimalt 5.000 af de 50.000 udsatte smolt, der som kønsmodne fisk vender tilbage til Aarhus Å systemet for at gyde. Teoretisk kan det altså forventes, at maksimalt ca. 5.100 gydemodne havørreder vandrede op i Aarhus Å systemet i 2012. Metode Der blev elfisket i perioden 29. oktober- 1.november 2012 i hovedløbet af Lyngbygårds Å og i hovedløbet af Aarhus Å. På dette tidspunkt forventedes det, at hovedparten af årets havørredopgang var at finde i vandløbene. Fra vandløb i hele Jylland vurderedes det, at opgangen var startet tidligere sammenlignet med normale år. For at undersøge, hvorvidt havørrederne allerede var trukket op i tilløbene blev Borum Møllebæk ligeledes befisket. Borum Møllebæk er det største tilløb i Lyngbygårds Å og har generelt gode tætheder af naturligt produceret ørredyngel. Der blev elfisket ca. 21 kilometer vandløb i alt, fordelt på 14 km i hovedløbet af Lyngbygårds Å, 4 kilometer i Borum Møllebæk og 3 kilometer i Aarhus Å opstrøms Årslev Engsø. Elfiskeri ved nedstrøms vadning med to elektroder og grejet opbevaret i plastikjolle. 12 Maigaard, T. (2008). Fiskepleje i Kolding Å- supplerende udsætning af ørred (Salmo trutta). Aarhus Universitet. 7

Fiskeriet foregik med 2300 W generator og to elektroder. Der blev fisket nedstrøms ved vadning. På steder, hvor vandløbet var for dybt til vadning, blev der fisket med en enkelt elektrode fra båd. På dagene for elfiskeriet var vandløbet relativt klart og mange steder lavvandet. Det skønnes, at fangsteffektiviteten i undersøgelsesperioden har været på mindst 50 % og på mange strækninger mindst 75 %. Fangne fisk blev genudsat umiddelbart efter fangst og registrering. Blev der fanget flere fisk på samme tid blev de kortvarigt opbevaret i kar i båden. Efter registrering blev fiskene genudsat opstrøms bådens placering for at minimere risikoen for genfangst. Kun havørreder på gydevandring blev nettet. Øvrige arter blev registreret ved deres tilstedeværelse uden at blive kvantificeret. 8

Oversigtskort over befiskede strækninger i hhv. Lyngbygårds Å (øverst) og Aarhus Å (nederst). Røde streger angiver strækninger der blev undersøgt ved elfiskeriet i 2012. 9

Antal havørreder Resultater På fire dages elfiskeri blev der fanget og registreret i alt 42 havørreder. Fangsterne fordelte sig på 34 havørreder i Lyngbygårds Å, 4 havørreder i Borum Møllebæk og 4 havørreder i Aarhus Å. Havørrederne var alle mellem 38 og 72 cm (figur 5). Data for de registrerede havørreder fremgår af bilag 1. Ved elfiskeriet blev der endvidere registreret bækørred, aborre, gedde, grundling, bæklampret, knude, regnbueørred, brasen, rudskalle samt skalle. 5 4 3 2 1 0 35 40 45 50 55 60 65 70 Totallængde (cm) Figur 5 Længdefordeling for 42 elfiskede havørreder i Aarhus Å systemet i 2012. 7 % 64 % 29 % Hanfisk (12) Hunfisk (27) Ukendt (3) Figur 6 Kønsfordeling af de 42 havørreder, der i 2012 blev elfisket i Aarhus Å systemet. 10

For Lyngbygårds Å blev der fanget 2,4 havørreder pr. kilometer befisket strækning mens der i Aarhus Å blev fanget 1,3 havørred pr. kilometer vandløb. I Borum Møllebæk blev der fanget 1,0 havørred pr. befisket kilometer. Tætheden af havørreder på de befiskede stræk og resultater fra tidligere års fangster ved elfiskeriet efter moderfisk fremgår af bilag 2. Konklusion Bestanden af havørred i Aarhus Å systemet har ikke udviklet sig i positiv retning siden sidste undersøgelse i 2007. Antallet af fangede havørreder pr. kilometer befisket strækning ligger på niveau og endda lidt under resultaterne fra 2007. For strækningerne i Aarhus Å og i Lyngbygårds Å var antallet af fangede havørreder pr. kilometer befisket vandløbsstrækning lavere end ved den seneste undersøgelse i 2007 (Bilag 2). Dette på trods af, at mængden af udsatte fisk er øget markant i samme periode og de generelle fysiske forhold i vandløbssystemet anses som værende på niveau eller bedre end i 2007. Fangsten af blot 42 havørreder på 21 kilometer vandløb må anses som værende meget lavt og langt under forventet, vandløbssystemets potentiale taget i betragtning. Med tanke på, at elfiskeriet har været foretaget på strækninger med de historisk højeste tætheder af havørreder på gydevandring, forventes opgangen af havørred til Aarhus Å systemet i 2012 ikke at være større end 100-200 havørreder. Eftersom smoltene ikke var mærkede ved udsætning, f.eks. ved finneklipning, var det ikke muligt at vurdere, hvorvidt de fangede havørreder ved elfiskeriet stammede fra vandløbets naturlige produktion eller fra mundingsudsætningerne. Det kan dog konkluderes, at den ændrede strategi for udsætningerne ikke har haft en effekt, i form af øget havørredopgang til Aarhus Å systemet. Fra en undersøgelse af mundingsudsatte ørreder i Kolding Å fandt man, at maksimalt 10 % af de mundingsudsatte fisk vendte tilbage til det vandløb de var udsat i 13. Antages det, at der i den samlede opgang til Aarhus Å systemet i 2012 var 100 havørreder med oprindelse fra udsætninger, så svarer dette til en tilbagevendingsprocent på 0,2 % for de 50.000 udsatte fisk. At de udsatte fisk ikke vender tilbage til Aarhus Å som opgangsfisk er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at overlevelsen for denne type fisk er unaturligt lav. Det er sandsynligt, at en del af fiskene efter udsætning trækker ud i havet, hvor de vokser op og er tilgængelige for rekreative aktiviteter som lyst- og fritidsfiskeri 14. Det må derimod formodes, at de kønsmodne havørreder, som har overlevet opholdet i det marine miljø, ikke finder tilbage til Aarhus Å når de i efteråret trækker op i vandløbene for at gyde. Årsagen hertil er ukendt, men kan skyldes manglende prægning til vandløbet efter udsætningen, problemer med at finde udløbet af Aarhus Å inde i bunden af havnen eller en kombination af disse. Størrelsen på det generelle fisketryk i Aarhus Bugt er ukendt, men vurderes ikke at være årsag til den manglende tilstedevæ- 13 Maigaard, T. (2008). Fiskepleje i Kolding Å- supplerende udsætning af ørred (Salmo trutta). Aarhus Universitet. 14 Pers. Kom. Finn Sivebæk. Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Silkeborg 11

relse af opgangsfisk i Aarhus Å systemet. I Giber Å, som ligger umiddelbart syd for Aarhus og med udløb direkte i Aarhus Bugt, er opgangen af havørred relativt stor. Såfremt havørredbestanden i Aarhus Å systemet skal udvikle sig i en positiv retning må der i højere grad fokuseres på at øge vandløbssystemets naturlige produktion og herunder håndtere de udfordringer der kan ligge heri. De største hindringer for etableringen af en sundere havørredbestand vurderes at være de passagemæssige forhold ved Årslev Engsø samt tilgængeligheden af tilfredsstillende fysiske forhold til gydning og opvækst i vandløbet. Hvis der ønskes bedre viden om, hvad der sker med de mange udsatte mundingsfisk kan det overvejes at udføre et mærkningsforsøg, hvor fiskene bliver finneklippet eller PIT 15 mærket inden udsætning. Ved at mærke de udsatte ørreder kan de registreres ved genfangster af lystog fritidsfiskere samt ved elfiskeri i vandløbene omkring Aarhus Bugt. Herved kan der etableres et overblik over udsætningsfiskenes geografiske udbredelse og deres betydning for det rekreative fiskeri i Aarhus Bugt og omegn. Alle de frivillige fra ØLF takkes for deltagelse i forbindelse med den praktiske udførelse af elfiskeriet. 15 Passive Integrated Transponder. Der er tale om et internt elektronisk mærke, der ved hjælp af påvirkning fra et magnetfelt udsender en unik kode. 12

Bilag 1. Tabel over registrerede havørreder ved elfiskeri 29. okt-2. nov. 2012 Dato Længde (cm) Køn Vandløb Strækning 29-10-2012 50 ukendt Lyngbygård Å Tandrupvej-Borumvej 29-10-2012 62 Hun Lyngbygård Å Tandrupvej-Borumvej 29-10-2012 53 Hun Lyngbygård Å Tandrupvej-Borumvej 29-10-2012 59 Hun Lyngbygård Å Tandrupvej-Borumvej 29-10-2012 51 Han Lyngbygård Å Tandrupvej-Borumvej 29-10-2012 42 Han Lyngbygård Å Tandrupvej-Borumvej 29-10-2012 47 Hun Lyngbygård Å Tandrupvej-Borumvej 29-10-2012 55 Hun Lyngbygård Å Tandrupvej-Borumvej 29-10-2012 60 Han Lyngbygård Å Tandrupvej-Borumvej 29-10-2012 45 ukendt Lyngbygård Å Tandrupvej-Borumvej 29-10-2012 45 Hun Lyngbygård Å Tandrupvej-Borumvej 29-10-2012 56 Hun Lyngbygård Å Tandrupvej-Borumvej 29-10-2012 43 Hun Lyngbygård Å Tandrupvej-Borumvej 29-10-2012 48 Hun Lyngbygård Å Tandrupvej-Borumvej 29-10-2012 38 Han Lyngbygård Å Tandrupvej-Borumvej 29-10-2012 43 Hun Lyngbygård Å Tandrupvej-Borumvej 29-10-2012 60 ukendt Lyngbygård Å Tandrupvej-Borumvej 30-10-2012 58 Hun Lyngbygård Å Borumvej-Yderup Bæk 30-10-2012 47 Hun Lyngbygård Å Borumvej-Yderup Bæk 30-10-2012 62 Hun Lyngbygård Å Borumvej-Yderup Bæk 30-10-2012 55 Hun Lyngbygård Å Borumvej-Yderup Bæk 30-10-2012 61 Hun Lyngbygård Å Borumvej-Yderup Bæk 30-10-2012 54 Hun Lyngbygård Å Yderup Bæk-Labing Mølle 30-10-2012 63 Han Lyngbygård Å Yderup Bæk-Labing Mølle 30-10-2012 62 Hun Lyngbygård Å Yderup Bæk-Labing Mølle 30-10-2012 47 Han Lyngbygård Å Yderup Bæk-Labing Mølle 30-10-2012 46 Hun Lyngbygård Å Yderup Bæk-Labing Mølle 30-10-2012 45 Hun Lyngbygård Å Yderup Bæk-Labing Mølle 30-10-2012 56 Hun Lyngbygård Å Yderup Bæk-Labing Mølle 31-10-2012 48 Hun Lyngbygård Å Labing Mølle-Snåstrup Mølle 31-10-2012 57 Hun Lyngbygård Å Labing Mølle-Snåstrup Mølle 31-10-2012 64 Han Lyngbygård Å Labing Mølle-Snåstrup Mølle 31-10-2012 42 Hun Lyngbygård Å Labing Mølle-Snåstrup Mølle 31-10-2012 72 Hun Lyngbygård Å Labing Mølle-Snåstrup Mølle 01-11-2012 48 Han Borum Møllebæk Skivholmevej-Borum Mølle 01-11-2012 51 Han Borum Møllebæk Skivholmevej-Borum Mølle 01-11-2012 71 Han Borum Møllebæk Skivholmevej-Borum Mølle 01-11-2012 63 Han Borum Møllebæk Skivholmevej-Borum Mølle 01-11-2012 61 Hun Aarhus Å Dørup Mølle-Pindsmølle P&T 01-11-2012 56 Hun Aarhus Å Dørup Mølle-Pindsmølle P&T 01-11-2012 64 Hun Aarhus Å Dørup Mølle-Pindsmølle P&T 01-11-2012 43 Han Aarhus Å Dørup Mølle-Pindsmølle P&T 13

Bilag 2 Lyngbygårds Å Sammenslutningens (LÅS) fangst af havørreder ved elektrofiskeri i Aarhus Å og Lyngbygård Å i årene 2002-2007. Data fra sammenslutningens årlige elfiskerapporter er suppleret med kortoplysninger over befiskede strækninger. Nogle strækninger er gennemfisket to gange i løbet af perioden og effektiviteten af fiskeriet er ukendt. Derfor skal tallene kun tages som et vejledende niveau for havørredbestandens størrelse. Efter Nielsen (2008). *Data fra 2012 fra nærværende undersøgelse er indsat i tabellen. År Befisket strækning (km) Antal fangne havørreder Antal havørred pr. kilometer vandløb Aarhus Å 2002 9 Ej oplyst - 2003 9 Ej oplyst - 2004 9 Ej oplyst - 2005 9 16 1,8 2006 9 2 0,2 2007 9 13 1,4 2012* 3 4 1,3 Lyngbygård Å 2002 16 Ej oplyst - 2003 16 Ej oplyst - 2004 16 Ej oplyst - 2005 16 103 6,4 2006 16 63 3,9 2007 16 45 2,8 2012* 14 34 2,4 Borum Møllebæk 2012* 4 4 1,0 Samlet fangst i Aarhus Å og Lyngbygård Å 2002 25 39 1,6 2003 25 34 1,4 2004 25 90 3,6 2005 25 119 4,8 2006 25 65 2,6 2007 25 58 2,3 2012* 21 42 2,0 14