Projektkatalog SRP hos ScienceTalenter Katalog over udbudte studieretningsprojekter ScienceTalenter udbyder i skoleåret 2015/2016 en række studieretningsprojekter, hvori talenter tilbydes kompetent og engageret vejledning inden for områder, hvor vi både selv er eksperter eller tilbyder adgang til et netværk af eksperter. Det giver en unik mulighed for at lave et studieretningsprojekt på højt fagligt niveau. Hvad tilbyder ScienceTalenter dig? I forbindelse med projektskrivningen vil du modtage Sparring og undervisning inden for det relevante område fra den af ScienceTalenters ansatte, som har udbudt projektet. Mulighed for at bruge ScienceTalenters laboratorier i Sorø til forsøg. Vi har udstyr og faciliteter som giver dig mulighed for at lave forsøg som du som regel ikke vil have mulighed for at lave på din egen skole. Hvordan får du mulighed for at lave SRP hos ScienceTalenter? Naturligvis stiller alt dette også krav til dig. For at kunne komme i betragtning, skal du for det første indstilles af din lærer. Dernæst skal du have en basal viden om det projekt, du kunne tænke dig at skrive i, og du skal skrive en ansøgning, hvoraf det tydeligt fremgår, at du har sat dig ind i emnet, samt at du vil lægge det arbejde i projektet, som det kræver. Din ansøgning (som maks. må fylde 1 A4-side) skal underskrives af dig selv og din lærer (brug ansøgningsskemaet på side 5). Ansøgningen sendes elektronisk til vores sekretær Dorthe på mail@sciencetalenter.dk senest d. 26. oktober 2015. Mailen skal have overskriften SRP. Senest d. 29. oktober 2015 får du at vide, om du er optaget. Alle naturvidenskabelige talenter, der skal arbejde med et studieretningsprojekt hos ScienceTalenter, mødes på Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø tirsdag d. 10. november 2015 til en fælles introdag. Det er en forudsætning for at kunne lave SRP hos os, at du møder op den dag. Alle øvelsesdage forventes at komme i uge 50 efter aftale med den enkelte talentambassadør.
Forslag til SRP projekter 1. Aerodynamik 2. Syntese og spektroskopi 3. Medicinalkemi 4. Robotteknologi 5. Scanning, printning og 3D-teknologi 6. Triboluminescens 1. Aerodynamik Aerodynamik, flyvning, vind, vindhastighed, opdrift, luftmodstand, stallvinkel, Bernoullis ligning, vindmølle, møllevinger, vingeprofil, drag, lift Fysik, evt. matematik Undersøg hvorfor et fly løfter sig fra startbanen, og hvilke parametre der spiller ind i flyvningen. Lav eksperimenter i en vindkanal med flyvinger, undersøg forskellige vingeprofiler eksperimentelt. Eller overvej hvordan du vil opbygge en vindmølle som udnytter vindenergien på bedst mulige måde. Ovenstående problemstillinger kan behandles med aerodynamik. Aspekter og problemstillinger som er vigtige for både flyvningen og for energiproduktion ved hjælp af vindmøller kan undersøges både teoretisk og eksperimentelt ved hjælp af eksperimenter i en vindkanal. På ScienceTalenter forefindes der tre vindkanaler samt udstyr til undersøgelser af aerodynamiske problemstillinger. 2. Syntese og spektroskopi Syntese, dokumentation, IR-spektroskopi, MS. Fysik, kemi, bioteknologi Som opfyldning på en klassisk syntese tilbydes forskellige former for dokumentation. Formålet er ikke kun at lave en syntese, men derimod dokumenterer produktets renhed. Produktet skal være et fast stof. Dokumentation består af HPLC kombineret med IR, og som noget nyt Masse-Spektroskopi (MS). Syntesen skal godkendes af ScienceTalenter. Der kan forventes 2 dage på laboratoriet på Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter.
3. Medicinalkemi Syntese af Bupropion Fremstilling af medicin. Kemi, matematik, bioteknologi ScienceTalenter tilbyder syntese af stoffet Bupropion som bruges til rygeafvænning. Formålet med synteserne er at oprense stofferne, så de er helt rene hvorefter der kan analyseres ved hjælp af HPLC og IR. Her vil der være fokus på funktionelle grupper i udgangsstofferne og produkterne. Der er mulighed for at se på statistisk materiale som suppleret med andet materiale kan bruges i matematik. 4. Robotteknologi Robotter i industrien, sociale robotter, robotter i ældreplejen, kunstig intelligens, cyborgs. Teknologi, matematik, IT, samfundsfag ScienceTalenter råder over en lang række robotteknologi såsom NAO, Lego Mindstorms, Hummingbird, droner m.fl.. I arbejdet med robotterne kan der f.eks. arbejdes med forskellige programmeringssprog, spilteori og kunstig. Alt dette har vi stor erfaring med. Desuden kan vi formidle kontakt til forskningsinstitutioner, udviklingscentre og private firmaer, der alle er førende inden for robotteknologi, således at et SRP-projekt kan sættes ind i en relevant samfundsmæssig problemstilling. 5. Scanning, printning og 3D-teknologi Matematikken bag 3D-film, 3D-briller, byg din egen 3D-rpinter, printning af mad, 3D-modullering, 3D-fremvisning. Fysik, matematik, biologi 3D-teknologien stormer frem og bliver snart en del af vores hverdag, hvor man snart kan printe reservedele derhjemme, printe et måltid mad, teknologi, organer mm. ScienceTalenter råder over en lang række 3D-teknologier såsom et helt 3Drum med 3D-kameraer, 3D-skærme, 3D-scannere og 3D-printere, som vi har stor erfaring med. I arbejdet med 3D-teknologi kan du behandle matematikken bag 3Dteknlogien, selv arbejde med at scanne, modellere og printe 3D-objekter mm. Desuden kan vi formidle kontakten til forskningsinstitutioner og private firmaer, der er førende inden for 3D-teknologi, således at et SRP-projekt kan sættes ind i en relevant samfundsmæssig problemstilling. 6. Triboluminescens Knusning af krystaller, udsendelse af lys, pebermyntepastiller, gaffatape, konvolutter Kemi og fysik Triboluminescens er et fænomen, som der ses ved knusning af krystaller, nedenstående skitse til en syntese der er udgangspunkt for dette fænomen.
I forbindelse med syntesen skal der laves nogle oprensninger af stoffet. Målet for renhed er, hvor gode de dannede krystaller er til at lyse. Der vil være mulighed for at se krystaller, lave IR og andre renhedsbestemmelser.
Ansøgningsskema til SRP hos ScienceTalenter (Denne side sendes elektronisk til vores sekretær Dorthe på mail@sciencetalenter.dk senest d. 26. oktober 2015. Mailen skal have overskriften SRP) Udfyldes af talentet: Jeg vil gerne arbejde med emne nr: Navn: Mail: Klasse: Skole: Udfyldes af vejleder/lærer: Jeg bekræfter hermed at er et naturvidenskabeligt talent, der har brug for flere udfordringer. Vejleder/lærer: Mail: Underskrift Vejleder/lærer: Motiveret ansøgning (maks. 1 A4-side) (udfyldes af læreren)????