Fællesskabelse i et samfund i forandring. Bjarne Ibsen



Relaterede dokumenter
Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dialogmøde om egnsprofiler. Bjarne Ibsen. Professor Syddansk Universitet

Bevægelser i samfundet. Bjarne Ibsen. Dialogmøde om egnsprofiler i Faaborg-Midtfyn Kommune. Professor Syddansk Universitet

Det mangfoldige foreningsliv i Danmark. Bjarne Ibsen Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

Bjarne Ibsen. Syddansk Universitet

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune

Lokalsamfunds- og Planudvalget: Opgaver og indsatser

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd

1. Bosætning. 2 stevns kommune

Samskabelse om aktivt udeliv. Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Samarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på det grønne område

Sammen om nødvendige forandringer. Dialogmøde om forslag til ny udviklingsstrategi 1. oktober 2014

Civilsamfundet og de frivillige organisationer kort fortalt

Føvling Stenderup - Tobøl

Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi?

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl

Sammen om nødvendige forandringer

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september side

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Kultur- og Fritidspolitik

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune

Civilsamfund, foreningsliv, frivilligt arbejde og samarbejde med kommunerne. Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet

Halvårsstatistik for UU-Center Sydfyn

konklusioner borgerne

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

for Lyne Sogn Marts 2014

en landsby i stærk udvikling

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Fokus på koblingen mellem. SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING. Jens Jungersen fm., Børne- og familieudvalget, Jammerbugt Kommune

Tapdrup Udviklingsplan

Idræt og motion i Faaborg-Midtfyn - udfordringer og muligheder i en landkommune

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Hvordan skabes et folkeligt engagement i lokalsamfundet i store kommuner?

AKTIVITETSKALENDER. for Lyne Sogn April På Østervejrupvej

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Baggrund for gebyrmodel

KOM UD OG LÆR! - om Andelstidens landsby. Forløb 16 NAT/TEK HISTORIE 4-6 klasse

Borgerplan for Sparkær, Viborg kommune

VELKOMMEN TIL LÆBORG SOGN - ET GODT STED AT BO

Arbejdssted (kommune) Begge Tilflyttere Gjøl Jammerbugt Aalborg Anden kommune Udland Gjølboer Mor Far. Mor Far Mor Far Mor Far Mor Far Mor Far 1 2

Lintrup. det idéelle hjørne

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Transkript:

Fællesskabelse i et samfund i forandring Dialogmøde om egnsprofiler i Faaborg-Midtfyn Kommune Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet

Verden skrumper og det gør Fyn også

En personlig beretning fra Fåborg sogn For 50 år siden et stærkt landsbyfællesskab næsten alle arbejdede samme sted (landbruget) med egen købmand, Brugs, mejeri, skole, kirke, gymnastikforening mv. Identitet stærkt præget deraf I dag et mindre stærkt lokalt fællesskab Skolen, Brugsen, mejeriet,. er forsvundet De fleste arbejder og handler i Esbjerg og Varde Fåborg Sogn Helle Kommune Varde Kommune Stedet spiller en lille rolle for den enkeltes identitet

De gode gamle dage!! Mange begræder udviklingen Kommunen må gøre noget!! Men hvad gør vi selv? Pendler til arbejde Handler i det nærmeste storcenter Søger interessefællesskaber mere end lokale fællesskaber Og man skal ikke ændre ved vores lokalsamfund!!!!

Vi er mere afhængige af hinanden Fyn er afhængig af udviklingen i det øvrige Danmark Faaborg-Midtfyn Kommune er stærkt afhængig af Odense og omvendt Sdr. Højrup og Søllinge er stærkt afhængig af hvad der sker i Årslev og Sdr. Nærå

Fællesskaberne skaber samfundet - i samspil med det offentlige

Bevægelserne har i samarbejde med kommunerne skabt lokalsamfundene Bevægelser Andelsbevægelsen Lokalsamfund Brugsforeninger, mejerier, slagterier mv. Boligbevægelsen Arbejderbevægelsen Friskolebevægelsen Idrætsbevægelsen De almennyttige boligområder Kooperativer, aftenskoler (AOF) mv. Friskoler, højskoler og efterskoler Idrætsanlæg og idrætsforeninger Den sociale og almennyttige bevægelse Børnehaver, plejehjem mv. Lokalsamfundsbevægelse Forsamlingshuse, frysehuse, vindmøllelaug

Stærk tradition for foreninger og frie skoler og institutioner på Midt- og Sydfyn Kilde: Thøgersen 2006

Foreningslivet i Årslev, Sdr. Nærå mv. Ca. 150 foreninger

Et udklip af foreninger fra Årslev mv. Afghansk-Dansk Kulturforening Bibliotekets Venner, Årslev Danmarks Naturfredningsforening, Årslev Datastuen Bøgeparken Dyrenes Beskyttelse, Broby Familie og Samfund - Årslev, Sdr. Nærå Foreningen Norden - Årslev Gestelev Jagtforening Grundejerforeningen Bakkegårdsvej KFUM Spejderne Nr. Lyndelse Lokalhistorisk Arkiv for Sdr. Nærå og Årslev Nr. Lyndelse Nr. Søby Lokalråd Nr. Lyndelse Dramatikforening Nr. Søby Tennisklub Sdr. Nærå Idrætsforening Selvhjælpskredsen Syndromerne Socialdemokraterne i Årslev Søllinge Bridgeklub Tranekoret Årslev Sdr. Nærå Skytteforening

Foreningerne har ændret karakter Mindre lokale og stedsbundne Mindre ideologiske (religiøst og politisk) Mere interessebestemte og praktiske

Færre foreninger har et lokalt sigte Hele kommunen eller mere 67,2 75,2 Skoledistrikt eller bydel Boligkvarter 4,5 5,1 3,8 6 Foreninger på Fyn, Langeland og Ærø Landsby, mindre by eller sogn 16,5 21,7 0 10 20 30 40 50 60 70 80 2010 2004

Et skæbnefællesskab Udviklingen forudsætter at borgerne eller en stor del deraf er med og vil engagere sig deri på forskellig vis Der skal skabes en fælles forståelse af, at vi er i samme båd, vi er afhængige af hinanden på en ny måde

Forene interesser med det lokale Interesser, der ikke (kun) er lokale, som grundlag for en lokal udvikling Derved får hvert lokalområde en særlig karakter Interessant for folk udefra Giver lokalområdet en identitet Skaber omsætning og (måske) bosætning

Det nyttige fællesskab (kommunen): Administration af offentlige serviceydelser Omfatter flere egne som kommunen skaber rammer for Giver i lille grad den enkelte borger identitet Samspil mellem tre fællesskaber Det nære fællesskab (naboer, boligparken, landsbyen) Opfylde sociale behov Hjælp i dagligdagen: Nabohjælp, børnepasning Det store fælleskab (egnen) Opfylde grundlæggende behov og funktioner (offentlige institutioner, dagligvareforretninger, fritid og rekreation): Giver den enkelte borger identitet Det store fællesskab er blevet større: Fra landsby til egn

Borgerskabte fælleskabsprojekter Udviklingen sker i et samspil mellem engagerede borgere og kommunale initiativer og rammer Kommunen skal skabe rammerne, men borgerne skal fylde dem ud og give dem liv Kommunen skal facilitere borgernes ideer og initiativer ved at Vise åbenhed, understøtte og kvalificere ideerne

Fx Klimalandsby med Energirådgivning Træplantning Affaldssortering Vindmøllelaug Fællesskabelse Skaber Engagement Sammenhængskraft og demokrati Arbejdspladser og økonomi Og gør stedet og egnen spændende og attraktiv

Årslev - Sdr. Nærå - Nr. Lyndelse KULTUR NATUR MODERNE LANDSBY