Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dialogmøde om egnsprofiler. Bjarne Ibsen. Professor Syddansk Universitet

Transkript

1 Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune Dialogmøde om egnsprofiler Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet

2 Verden skrumper og det gør Fyn også

3 En personlig beretning fra Fåborg sogn For 50 år siden et stærkt landsbyfællesskab næsten alle arbejdede samme sted (landbruget) med egen købmand, Brugs, mejeri, skole, kirke, gymnastikforening mv. Identitet stærkt præget deraf I dag et mindre stærkt lokalt fællesskab Skolen, Brugsen, mejeriet,. er forsvundet De fleste arbejder og handler i Esbjerg og Varde Fåborg Sogn Helle Kommune Varde Kommune Stedet spiller en lille rolle for den enkeltes identitet

4 Vi er mere afhængige af hinanden Fyn er afhængig af udviklingen i det øvrige Danmark Faaborg-Midtfyn Kommune er stærkt afhængig af Odense og omvendt Espe og Ryslinge er stærkt afhængige af hvad der sker i Ringe

5 De gode gamle dage!! Mange begræder udviklingen Kommunen må gøre noget!! Men hvad gør vi selv? Pendler til arbejde Handler i det nærmeste storcenter Søger interessefællesskaber mere end lokale fællesskaber Og man skal ikke ændre ved vores lokalsamfund!!!!

6 Fællesskaberne skaber samfundet - i samspil med det offentlige

7 Bevægelserne har i samarbejde med kommunerne skabt lokalsamfundene Bevægelser Andelsbevægelsen Lokalsamfund Brugsforeninger, mejerier, slagterier mv. Boligbevægelsen Arbejderbevægelsen Friskolebevægelsen Idrætsbevægelsen De almennyttige boligområder Kooperativer, aftenskoler (AOF) mv. Friskoler, højskoler og efterskoler Idrætsanlæg og idrætsforeninger Den sociale og almennyttige bevægelse Børnehaver, plejehjem mv. Lokalsamfundsbevægelse Forsamlingshuse, frysehuse, vindmøllelaug

8 Et skæbnefællesskab Udvikling i Faaborg-Midtfyn Kommune er en nødvendighed Udviklingen forudsætter at borgerne vil engagere sig deri på forskellig vis Der skal skabes en fælles forståelse af, at vi er i samme båd, vi er afhængige af hinanden på en ny måde

9 Det NYTTIGE fællesskab (kommunen): Administration af offentlige serviceydelser Omfatter flere egne som kommunen skaber rammer for Giver i lille grad den enkelte borger identitet Samspil mellem tre fællesskaber Det NÆRE fællesskab (naboer, boligparken, landsbyen) Opfylde sociale behov Hjælp i dagligdagen: Nabohjælp, børnepasning Det STORE fælleskab (egnen) Opfylde grundlæggende behov og funktioner (offentlige institutioner, dagligvareforretninger, fritid og rekreation): Giver den enkelte borger identitet Det store fællesskab er blevet større: Fra landsby til egn

10 Stærk tradition for foreninger og frie skoler og institutioner på Midt- og Sydfyn Kilde: Thøgersen 2006

11 Foreningslivet i Ringe og opland Ca. 425 foreninger 1 forening for hver 50 borgere

12 Foreningerne i Ringe, Broby, Ryslinge og Gislev pct. fordeling på samfundsområder Kultur Idræt Fritid / hobby Skole og udd. Sundhed Social indsats Miljø og natur Bolig og lokalsamfund Politik mv. Internationalt Religion Arbejde Andet 0,7 1,9 0,7 1,6 3,5 10,4 7,3 8,8 12,6 5,7 6,2 15,9 24,

13 Foreningerne i Ringe og opland i sammenligning med Fyn og øer Ringe og opland Fyn, Langeland og Ærø N = Procent N = Procent Kunst og kultur 44 10, Idræt, motion og dans , Fritid og hobbies 67 15, Uddannelse og forskning 31 7, Sundhed 15 3, Social indsats og hjælp 37 8, Miljø og natur 3 0, Lokalsamfund og bolig 53 12, Politik, juridisk bistand mv. 24 5, Filantropi 1 0,2 7.1 Internationalt arbejde 8 1, Religion 3 0, Arbejde 26 6, Andet 6 1, Totalt

14 Færre foreninger har et lokalt sigte Hele kommunen eller mere 67,2 75,2 Skoledistrikt eller bydel Boligkvarter 4,5 5,1 3,8 6 Foreninger på Fyn, Langeland og Ærø Landsby, mindre by eller sogn 16,5 21,

15 Profil for Ringe og opland INNOVATION BÆREDYGTIGE BOLIGER MUSIK OG MOTION

16 Forene interesser med det lokale Interesser, der ikke (kun) er lokale, som grundlag for en lokal udvikling Derved får hvert lokalområde en særlig karakter Interessant for folk udefra Giver lokalområdet en identitet Skaber omsætning og (måske) bosætning

17 Borgerskabte fælleskabsprojekter Udviklingen sker i et samspil mellem engagerede borgere og kommunale initiativer og rammer Kommunen skal skabe rammerne, men borgerne skal fylde dem ud og give dem liv Kommunen skal facilitere borgernes ideer og initiativer ved at Vise åbenhed, understøtte og kvalificere ideerne

18 Eksempel på fællesskabelse Fx Klimalandsby med Energirådgivning Træplantning Affaldssortering Vindmøllelaug Skaber Engagement Sammenhængskraft og demokrati Arbejdspladser og økonomi Og gør stedet og egnen spændende og attraktiv