Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor
|
|
|
- Ludvig Larsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor
2 Store politiske forventninger til foreninger og frivillige
3 XXX STUE Det frivillige foreningsliv skal have gode vilkår. Det bidrager til udviklingen af et aktivt medborgerskab, af lokale fællesskaber og af et trygt liv for den enkelte (.) et tæt samspil mellem folkeskole og det lokale foreningsliv er vigtigt. Dette samspil skal derfor understøttes til gavn for børnene og de lokale foreninger. YYY STUE Regeringen anerkender nødvendigheden af de frivilliges inddragelse og medvirken på det sociale område (...) Gennem frivilligt arbejde skabes stærke fællesskaber på tværs af generationer og social baggrund (...) Socialt arbejde baseret på frivillighed er en afgørende styrke ved det danske velfærdssamfund
4 BLÅ STUE Det frivillige foreningsliv skal have gode vilkår. Det bidrager til udviklingen af et aktivt medborgerskab, af lokale fællesskaber og af et trygt liv for den enkelte. (.) et tæt samspil mellem folkeskole og det lokale foreningsliv er vigtigt. Dette samspil skal derfor understøttes til gavn for børnene og de lokale foreninger. REGERINGSGRUNDLAGET 2015 RØD STUE Regeringen anerkender nødvendigheden af de frivilliges inddragelse og medvirken på det sociale område (...) Gennem frivilligt arbejde skabes stærke fællesskaber på tværs af generationer og social baggrund (...) Socialt arbejde baseret på frivillighed er en afgørende styrke ved det danske velfærdssamfund REGERINGSGRUNDLAGET 2011
5 Odense Kommune er i gang med et eksperiment Vi skal i endnu højere grad, end det er tilfældet i dag, involvere og inddrage borgere, foreninger, frivillige, organisationer og private virksomheder i opgaveløsningen.
6 Store kommunale forventninger til at foreninger og frivillige kan bidrage til at løse de mange kommunale opgaver Frivillighed Civilsamfund Partnerskaber Kært barn har mange navne Medborgerskab Samskabelse
7 Hvordan står det til med frivilligheden?
8 SANDT eller FALSK? Danmark er foreningernes land! Foreningerne skranter! Det frivillige arbejde er i tilbagegang!
9 SANDT eller FALSK? Danmark er foreningernes land! FALSK Foreningerne skranter! FALSK Det frivillige arbejde er i tilbagegang! FALSK???
10 Procentuel andel af voksne i EU-lande, som udfører frivilligt eller godgørende (charitable) aktiviteter (2008)
11 INGEN ÆNDRING I HVOR MANGE DER ARBEJDER FRIVILLIGT FRA MEN I GENNEMSNIT BRUGE VI LIDT MINDRE TID PÅ DET. Andel af voksne der arbejder frivilligt (2012) N = 2809 Pct.
12 Vækst og tilbagegang i antal foreninger på Fyn, Langeland og Ærø Bolig og lokalsamfund Kultur og kunst Social hjælp og støtte Idræt og motion Fritid og hobbies Religion Sundhed og forebyggelse Miljø og natur Internationalt Skole, uddannelse og forskning Arbejds-relaterede foreninger Politik Samlet vækst på 2 pct. 2004: foreninger 2010: foreninger maj
13 Andel af den voksne befolkning, som har udført et frivilligt arbejde inden for det seneste år i 2012, opdelt på aldersgrupper (pct.)
14 Frivilligheden udvikles i et dynamisk samspil mellem engagerede borgeres visioner og interesser (det som optager dem) og det omgivende samfunds påvirkning, krav og muligheder.
15 Sammenhængen skaber et frivilligt engagement Vi engagerer os frivilligt i sammenhænge og situationer, hvor det er meningsfuldt for os Det handler derfor om at skabe sådanne kontekster samt tillade og forvente et frivilligt engagement
16 Forskellige samarbejds- og samspils-former
17 Ingen offentlig støtte Gælder de fleste foreninger Driftsaftaler med selvejende institutioner, frie skoler foreninger mv. Formaliseret aftale om udførelse af opgaver Forskellige samarbejdsformer Især støtte efter Folkeoplysningsloven Offentlig støtte uden indblanding Typisk en særlig aftale mellem en kommunal institution og en forening, fx inden for Åben skole Samarbejde om specifikke mål og aktiviteter Fx den kommunale støtte på det sociale område Offentlig støtte til specifikke formål
18 Måske udtryk for et skifte fra. Parallel leg med en klar opdeling mellem den offentlige og den frivillige sektor. Hver sektor gør sit parallelt uden meget samspil. til Rolleleg hvor foreninger (og frivillige) arbejder sammen - men med forskellige roller om forskellige velfærdsopgaver Styret leg, hvor det er kommunen, som bestemmer, hvad og hvordan der skal leges. Til gengæld vil foreningerne tage sig betalt derfor.
19 Men meget forskellige forventninger Foreninger Politikere Det er naturligt at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver Det er ikke foreningens opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver
20 En undersøgelse af samspillet
21 Undersøgelse i Odense Kommune 1. Undersøgelse af politikker, strategier, projekter mv. på området i alle danske kommuner 2. Undersøgelse af udviklingen i politikken på området, dvs. de politiske ideer, mål og strategier på området 3. En kortlægning af foreninger og frivilligt arbejde i og samspillet med kommunen. 4. Dybdegående undersøgelse af 8 projekter (i to år). 5. Sammenligning med andre kommuner 6. Vidensdeling og erfaringsudveksling
22 Casestudier i Odense Frivillige og foreninger i Den åbne skole Samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige (Home-Start) Frivillige på biblioteket Frivillige på det grønne område Frivilliges betydning for lokalsamfundets udvikling Forebyggende sundhedsindsatser (Frivillige madguider) Frivilliges rolle for integration Bruger-hjælper-bruger projekter (Odense-værkstederne)
23 Kommunale institutioners og afdelingers samarbejde med foreninger og frivillige i Odense: Foreløbige resultater
24 2.100 foreningers fordeling på samfundsområder i Odense Kommune Kultur Idræt Fritid (inkl. børne- og ungdomskorps) Uddannelse og forskning (inkl. aftenskoler) Socialt Sundhed Internationalt arbejde Boligforening, lokalsamunf mv. Miljø og natur Politik Religion Arbejde Andet 8,4 4,7 6,5 3,3 1,2,1,9 1,0 6,8 4,4 13,5 20,4 28,5 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0
25 Kommunale institutions samarbejde med foreninger og frivillige
26 Har et samarbejde med foreninger eller frivillige, opdelt på indsatsområder Folkeskole (inkl. 10. klasse og SFO) Børneinstitution og institution for børn og unge med særlige behov Plejecenter, lokalcenter og aktivitetscenter for ældre 73,7 88,2 93,3 Institution mv. indsats til sundhedsfremme, forebyggelse mv. 50 Ungdomsskole, bibliotek eller idrætsanlæg 100 Anden type institution, indsats, center, kontor eller projekt 53, Ja Nej, men har tidligere haft det Nej Ved ikke
27 Hvem samarbejder de kommunale institutioner med? Sociale foreninger 26,3 Sundhedsforeninger 14,7 Idrætsforeninger 29,5 Kulturforeninger Børne- og Ungeforeninger Beboer- og Grundejerforeninger Anden type 18,4 13,2 22,1 10,5 Frivillige uden foreningstilknytning
28 Samarbejde med sociale foreninger, opdelt på indsatsområder (pct.) Folkeskole (inkl. 10. klasse og SFO) Børneinstitution og institution for børn og unge med særlige behov Plejecenter, lokalcenter og aktivitetscenter for ældre Institution mv. indsats til sundhedsfremme, forebyggelse mv. 17,6 10,5 31,3 35,3 Ungdomsskole, bibliotek eller idrætsanlæg 80 Anden type institution, indsats, center, kontor eller projekt Alle 22,1 26,
29 Samarbejde med sundhedsfremmende foreninger, opdelt på indsatsområder (pct.) Folkeskole (inkl. 10. klasse og SFO) 23,5 Børneinstitution og institution for børn og unge med særlige behov 0 Plejecenter, lokalcenter og aktivitetscenter for ældre 6,3 Institution mv. indsats til sundhedsfremme, forebyggelse mv. 20,6 Ungdomsskole, bibliotek eller idrætsanlæg 50 Anden type institution, indsats, center, kontor eller projekt Alle 9,1 14,
30 Holdningen til et samarbejde fra de kommunale institutioner
31 Institutionen ser positivt på et større samarbejde med foreninger og frivillige (pct. andel af alle foreninger) Folkeskole (inkl. 10. klasse og SFO) 71,9 Børneinstitution og institution for børn og unge med særlige behov 47,4 Plejecenter, lokalcenter og aktivitetscenter for ældre 92,3 Institution mv. indsats til sundhedsfremme, forebyggelse mv. Ungdomsskole, bibliotek eller idrætsanlæg Anden type institution, indsats, center, kontor eller projekt Alle 50 62,5 52,4 58, Helt enig Delvis enig Hverken / eller Delvis uenig Helt uenig
32 Samarbejde med foreninger og frivillige bidrager til at fremme institutionens / indsatsområdets formål (pct. andel af de indsatsområder, der har et samarbejde) Folkeskole (inkl. 10. klasse og SFO) 71,4 Børneinstitution og institution for børn og unge med særlige behov 42,9 Plejecenter, lokalcenter og aktivitetscenter for ældre 81,8 Institution mv. indsats til sundhedsfremme, forebyggelse mv. 12,5 Ungdomsskole, bibliotek eller idrætsanlæg 87,5 Anden type institution, indsats, center, kontor eller projekt Alle 62,5 58, Helt enig Delvis enig Hverken / eller Delvis uenig Helt uenig
33 Det er inspirerende for personalet at inddrage foreninger og frivillige i institutionens aktiviteter (pct. andel af de indsatsområder, der har et samarbejde) Folkeskole (inkl. 10. klasse og SFO) Børneinstitution og institution for børn og unge med særlige behov Plejecenter, lokalcenter og aktivitetscenter for ældre 42,9 55,2 55,6 Institution mv. indsats til sundhedsfremme, forebyggelse mv. 18,8 Ungdomsskole, bibliotek eller idrætsanlæg Anden type institution, indsats, center, kontor eller projekt Alle 44,4 40,6 43, Helt enig Delvis enig Hverken / eller Delvis uenig Helt uenig
34 Inddragelsen af foreninger og frivillige i institutionens aktiviteter har bidraget til at løfte det faglige niveau (pct. andel af de indsatsområder, der har et samarbejde) Folkeskole (inkl. 10. klasse og SFO) 14,3 Børneinstitution og institution for børn og unge med særlige behov 14,3 Plejecenter, lokalcenter og aktivitetscenter for ældre 0 Institution mv. indsats til sundhedsfremme, forebyggelse mv. Ungdomsskole, bibliotek eller idrætsanlæg Anden type institution, indsats, center, kontor eller projekt Alle 18,8 11,1 15,6 13, Helt enig Delvis enig Hverken / eller Delvis uenig Helt uenig
35 Kritiske spørgsmål
36 Kritiske spørgsmål Vil de frivillige været et frivilligt hjul i kommunen? Er det kompensation for kommunale besvarelser? Går det ud over fagligheden? Styrker det demokratiet? Går det ud over foreningernes rolle som vagthund?
Samarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på det grønne område
Samarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på det grønne område Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund XXX STUE Det frivillige foreningsliv
VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor
VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse
De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd
De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store politiske
FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed
FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED Frivilligpolitik - Social og Sundhed 2016 /2 Ollerup Plejecenter Vi vil Frivillighed i Svendborg Kommune Den første frivilligpolitik udkom i 2009. Her blev grundstenen til det
Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde
Frederiksbergs Kultur- og fritidspolitik
UDKAST den 15. september 2014: Frederiksbergs Kultur- og fritidspolitik Afsæt Et markant kultur- og fritidsliv er med til at gøre en by attraktiv både overfor borgere, der gerne vil bo et sted med mange
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune
Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune Indledning: Mennesket er værdifuldt og unikt. Det er i stand til at indgå i sociale relationer og har potentiale for udvikling. Det er det menneskesyn, som det
Kalundborg kommune september 2008. Ældrepolitik
Kalundborg kommune september 2008 Ældrepolitik Ældrepolitik i Kalundborg Kommune Introduktion Kalundborg Kommunes skal være et godt sted at bo gennem hele livet. Den vision danner udgangspunkt for kommunens
Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Direktionens strategiplan 2016-2017.
Direktionens strategiplan 2016-2017. A. Indledning: Direktionens strategiplan for 2016 og 17 hviler på analyser af dels den generelle samfundsudvikling og dels den aktuelle udvikling i Vejen Kommune. Strategien
XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund
Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Hvilke undersøgelser? Tre spørgeskemaundersøgelser 1. Kommunale forvaltningers samarbejde med civile aktører
Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi?
Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Store politiske forventninger til civilsamfund
Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund
Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige
Civilsamfund, foreningsliv, frivilligt arbejde og samarbejde med kommunerne. Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet
Civilsamfund, foreningsliv, frivilligt arbejde og samarbejde med kommunerne Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet Forsker i Bevægelser Fysiske bevægelser Idrætsdeltagelse Idrætspolitik Sociale bevægelser
18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud
18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud Frivillighedspolitikken rammer og vilkår Rudersdal Kommune har formuleret en frivillighedspolitik, der har til formål
Medborgerskabspolitik
l Medborgerskabspolitik 1 2 Forord Fredensborg Kommunes medborgerskabspolitik har til formål at sikre, at kommunens borgere oplever sig selv og hinanden som medborgere, der søger indflydelse og bidrager
Mini-projektbeskrivelse. Cykling uden alder. Holbæk Kommune
Mini-projektbeskrivelse Cykling uden alder Holbæk Kommune 2014 1 Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Formål... 3 Projektets ide og forventede forandring... 4 Cykling uden alder Konceptet... 4 Budget...
Handicappolitik Silkeborg Kommune
Handicappolitik Silkeborg Kommune Indhold: Forord...3 Handicapbegrebet...4 Mission...4 Vision...5 Menneskesyn...5 Samfundssyn...6 Værdigrundlag...6 Kompensationsprincippet...6 Solidaritetsprincippet...7
GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Hjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen
Hjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen Scan koden med din smartphone og find mere information Når du vælger Greve Kommune som leverandør til den ydelse du har fået visiteret, vil du blive tilknyttet
dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Politik for integration
Politik for integration Nordfyns Kommune 2016-2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Hvorfor denne politik?... 3 Hvem henvender integrationspolitikken sig til?... 3 Hvad vil vi med politikken?... 3 Hvad
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:
SORØ KOMMUNE POLITIK FOR MØDET MED BORGEREN. Sorø Kommune Byrådet
SORØ KOMMUNE POLITIK FOR MØDET MED BORGEREN Sorø Kommune Byrådet Sorø Kommune - Politik for mødet med borgeren. Indledning og formålsbeskrivelse God servicering af borgerne handler om Mødet med borgeren
ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje
ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et god og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde med
BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service.
Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service. I forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober 2014, blev det besluttet, at reducere budgettet for fritidstilbud for 4.
Attraktive arbejdspladser er vejen frem
Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang
Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 28. februar 2011 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA undersøgte i januar 2011 medlemmernes oplevelser med mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen belyser,
Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Om besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Vi fornyer fællesskabet Koncernledelsens. Strategi 2015-2017
Vi fornyer fællesskabet Koncernledelsens Strategi 2015-2017 Indledning Efter års hårdt arbejde, som har bragt os sikkert gennem kommunesammenlægningen i 2007 og en alvorlig økonomisk krise i 2010, står
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Skolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune
VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal
Administrationsgrundlag for tildeling af 18-midler
Administrationsgrundlag for tildeling af 18-midler TIL FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE 18-PULJEN I Servicelovens 18 pålægges kommunen at yde økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde. Hjørring Kommune
Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014
Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83
BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling
Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2,
1 Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Kontakt: [email protected]
Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Sammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole
INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være